Medlemsblad for Pharmadanmark August 2015 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Nye studerende skal dyrke fagligheden og sætte realistiske mål side 4 Biotekfirmaet Saniona bygger videre på Neurosearchs forskning side 10 Giver storsatsningen på Ph.d. mening? side 26 Fra patent til patient: Tværfagligt samarbejde i patientbehandlingen Side 16
Leder Nye talenter til farmamedicoområdet Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Cirka 800 nye studerende over hele landet går nu i gang med en lægemiddelfaglig akademisk uddannelse. De bevæger sig ind på et område, som bl.a. er karakteriseret ved global rækkevidde og konstant udvikling. Det er også et område, som får større og større betydning for Danmark. Lægemiddel-, medico- og biotekindustrien har nu over 40.000 medarbejdere og står for 11 procent af Danmarks samlede vareeksport. I alt bidrager dansk life science hvert år med 41,3 milliarder kroner til samfundsøkonomien. Det er også et område, som der er stort fokus på og debatlyst omkring, fx når det gælder omkostningerne til ny innovativ medicin, risikoen for bivirkninger, patienternes adgang til nye behandlinger og branchens arbejdsbetingelser, herunder dens behov for højtuddannet arbejdskraft. Området rummer mange spændende arbejdspladser, der byder på udfordrende jobs med gode ansættelsesvilkår, både i det private og i det offentlige. Novo Nordisk fylder af gode grunde meget i landskabet, men både nuværende og kommende medlemmer af Pharmadanmark kan med fordel også overveje en karrierevej inden for medicoindustrien. Den hurtige teknologiudvikling inden for fx implantater, sundhedsapps og diagnostica betyder, at meget ny innovation vil komme fra medicoområdet, og det vil give gode jobmuligheder. Samtidig vil der blive stillet flere og flere regulatoriske og kvalitetsmæssige krav til medicoområdet, som i høj grad vil udfordre branchen. Allerede i dag er der mangel på medarbejdere med disse kompetencer. Der er naturligvis meget glædeligt, at den danske lægemiddel-, medico- og biotekindustri efterspørger højtudannet arbejdskraft, og i Pharmadanmark er vi meget opmærksomme på, at industrien skal have adgang til tilstrækkelig højkompetent arbejdskraft for fortsat at kunne udvikle sig positivt og dermed også fortsat at kunne skabe vidensjob i Danmark. Vi er derfor meget optaget af den uddannelsespolitik, som bliver ført, og vi ser med bekymring på Fremdriftsreformen fra 2013. Denne reform er ved at blive implementeret på landets universiteter og skal få de studerende til at afslutte deres studier hurtigere. Vi mener, der er risiko for, at reformen vil forringe de studerendes faglighed, bl.a. fordi den tvinger dem til at se på deres studier som én lang eksamensforberedelse, og de dermed mister den meget vigtige forståelse for sammenhængen i studiet. Den seneste problemstilling, som vi er blevet opmærksomme på, handler om reformens negative konsekvenser for forskningsår/skolarprojekter. Forskningstalenter har hidtil kunnet søge orlov for at lave et såkaldt skolarprojekt og på den måde dygtiggøre sig i videnskabelig metode og måske få en videnskabelig publikation med i bagagen. Dette kan være med til at bane vejen til et ph.d.- sti pendium i de kompetetive forskningsområder. Skolarprojekter er dermed også en måde at styrke eliten på noget som regeringen har meldt ud, at den ønsker. Problemet er, at universiteterne skal opfylde kravene om reducering af den gennemsnitlige studietid, og derfor kan man nu frygte, at de skruer deres orlovsregler sådan sammen, at muligheden for at holde orlov til et skolarprojekt fjernes. Men naturligvis bør orlov til at deltage i et forskningsprojekt eller til anden fagligt kvalificerende aktivitet ikke indgå i beregningen af studietiden. Grundlæggende bør det ikke være afgørende, om dimittenderne har været et år mere eller mindre om at gennemføre deres uddannelse. Derimod skal de, der kommer ud på arbejdsmarkedet, være velkvalificerede og internationalt kunne stå distancen i konkurrencen om de attraktive job inden for life science. Skolarprojekter er også en måde at styrke eliten på noget som regeringen har meldt ud, at den ønsker. Antje Marquardsen Formand 2 pharma august 2015
Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Nye studerende skal dyrke fagligheden og sætte realistiske mål side 4 Biotekfirmaet Saniona bygger videre på Neurosearchs forskning side 10 Giver storsatsningen på Ph.d. mening? side 26 Side 16 Indhold Fra patent til patient: Klinisk farmaci s.16 4 Nye studerende skal droppe jagten på det perfekte 8 Pharmadanmark for studerende 10 Neurosearchs forskning har fået nyt liv i Saniona 13 Kort om 14 Løntilskud var vejen til fast job 16 Fra patent til patient: Klinisk farmaci 18 Farmaceutens rolle er ved at blive defineret i sundhedsgruppen 20 Samarbejde med hospitalsafdelinger 22 Klinisk farmaci når nye højder 26 Ph.d.-satsning deler vandene 29 Kort om 30 Hurtig hjælp til rationel brug af psykofarmaka 32 Forskerforsøg haler ind på kommercielle forsøg 35 Pharmadanmark hjælper i jagten på de klogeste hoveder 36 Av min feriehjerne! 38 Kort om 40 Pharma in English 42 Meddelelser s. 10 s.14 s.36 August 2015 Medlemsblad for Pharmadanmark August 2015 Medlemsblad for Pharmadanmark August 2015 Fra patent til patient: Tværfagligt samarbejde i patientbehandlingen Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639 Telefontid: 9.30-16.00 (fredag 9.30-14.00) pd@pharmadanmark.dk www.pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf. 3946 3600 am@pharmadanmark.dk Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3614 Anne Cathrine Schjøtt Journalist acs@pharmadanmark.dk Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent mde@pharmadanmark.dk Peter Arends Korrektør Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3600 Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 1902-7966 Oplag: 7.352 stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline September 16. 1. september Oktober 14. 29. september November 11. 27. oktober pharma august 2015 3
Studenter rådgivningens råd om at undgå stress Mirakelkur mod stress eksisterer ikke, men mange små konkrete skridt kan gøre en stor forskel. Studenterrådgivingen råder stress-truede studerende til: At få overblik over den kommende dag, evt. uge og være realistisk ift., hvad du kan nå. At øve dig i at sige nej og at lære at sige pyt. At strukturere din hverdag. At undgå katastrofetanker: Prøv at køre dem til ende de vil vise sig at være urealistiske. At sørge for at få god mad, søvn og motion. At mærke efter, hvad der lader dine batterier op. Er det dans, løb, musik? Få mere af det. At tale højt om, hvordan du har det. At bede omgivelserne om hjælp. At gøre en ting ad gangen. At tænke i nuancer ikke i enten-eller og sort-hvidt. At lave afspændingsøvelser. 4 pharma august 2015
Studiestart Af Christian K. Thorsted Nye studerende skal give sig tid til at finde deres faglighed Alt skal være perfekt karakterbogen, det studierelevante arbejde og det sociale liv. Sådan tænker mange nye studerende, men med det udgangspunkt risikerer de at knække nakken, lyder det fra eksperter. Giv dig tid til at finde din egen faglige profil, og find den måde at studere på, som fungerer for dig, lyder nogle af rådene til nye studerende. Mange nye universitetsstuderende har problemer med at leve op til deres egne ekstremt høje forventninger, og derfor kan de få det så svært på deres studie, at de helt mister overblikket og troen på sig selv. Det gode studieliv handler bl.a. om at acceptere, at man ikke kan det hele hele tiden.»der er rigtig mange studerende, som laver urealistiske planer og tror, at de kan nå alt få 12 i alle eksamener, læse 20 timer hver dag, have det rigtige studiejob og oveni alt det også få tid til fritidsinteresser. De jagter det perfekte, fordi de måske er bekymrede for, at intet mindre end det perfekte vil sikre dem et job, når de er færdige. Men de skal forstå, at det også er en kunst at kunne prioritere. Det kan godt være, at man ikke er lige god til alle fag, og det kan også godt være, at man i en periode ikke er den, der har overskuddet til at løbe et halvmaraton eller at have et studiejob,«siger farmaceut Marie Fog, lægemiddelfaglig konsulent og karrierevejleder i Pharmadanmark. Hun tilføjer, at netop det at kunne prioritere er en kompetence, som vægtes højt af kommende arbejdsgivere. Kan blive til studietvivl Marie Fog mener, at studerende på lægemiddelfaglige universitetsstudier måske netop er dem, som før de kom på universitetet faktisk formåede at nå alting, herunder få skyhøje karaktergennemsnit.»men der er meget stor forskel på at være gymnasielev, hvor man har en struktureret hverdag, og hvor man har en forståelse for, hvad der skal til for at lykkes.på universitetet er der ikke nogen, der fortæller én, hvad man præcist skal, meget er valgfrit. Det tager tid at lære at navigere i denne nye verden,«siger Marie Fog og fortsætter:»hvis man ikke synes, at man passer ind, så kan denne usikkerhed give stress, men det kan også udvikle sig til egentlig studietvivl. Man kommer i tvivl om, hvorvidt man overhovedet læser det rigtige. Det er ærgerligt og unødvendigt, hvis det faktisk mest handler om, at man skal finde sine ben i en ny verden. Studiefremdriftsreformen gør det ikke bedre, for den betyder jo netop, at man ikke må bruge tid til at lære at gå på universitetet.«den rigtige opskrift Marie Fog møder tit studerende, som ønske at få opskriften på, hvordan man læser rigtigt.»naturvidenskabelige studerende har svært ved at forstå, at der ikke er en facitliste for, hvordan de bedst og mest effektivt tilegner sig den store viden, de skal på studiet. Men det er nu engang sådan, at vi alle læser forskelligt, og at der ikke er noget rigtigt eller forkert. En del af det at lære at gå på universitetet handler derfor om at finde ud af, hvordan man arbejder bedst,«siger hun. Hun anbefaler, at man prioriterer at finde svaret på dette spørgsmål.»man kan bruge rigtig lang tid på at kigge på, hvad andre gør, og fx forsøge at følge med hende, som kan læse 10 timer om dagen. I stedet skal man sætte nogle rammer, der virker for én selv. Gør man det, bliver man en bedre studerende, men man vil også stå stærkere, når man senere skal ud og søge sit første rigtige job. Man vil så nemlig være afklaret og med overbevisning kunne fortælle en potentiel arbejdsgiver, hvad man er god til og mindre god til.«marie Fog mener, at det bedste ved universitetet og det, hun håber, at de studerende vil bruge deres tid til er at finde deres faglighed. På universitetet kan man dyrke sin faglige profil og blive en del af et fagligt fællesskab. Senere skal man ud på arbejdsmarkedet, og der vil man skulle samarbejde med andre fagligheder. Man står stærkere i de samarbejder, når man har godt styr på sin egen faglighed.»jeg synes, at de studerende skal nyde den tid, men at der er en tendens til, at de glemmer det i deres stræben efter at gøre alle de andre ting perfekt. Ved man, hvem man er fagligt, har man også lettere ved at finde ud af, hvad man skal satse på jobmæssigt, når man er færdiguddannet.«ikke tiptop til alt Humanbiolog, ph.d. Laura Klitten, er Global Product Manager hos biotekvirksomheden Exiqon, og hun har holdt en række foredrag i Pharmadanmark, bl.a. til dimittender om karriereveje på lægemiddelområdet. Hun har på egen krop oplevet, at overgangen til et ambitiøst studie kan være en stor udfordring. pharma august 2015 5
Studiestart Nogle glemmer at prioritere sådan, og så bliver det ensomt og surt det skal også være sjovt at studere.»da jeg startede på humanbiologstudiet, som jeg vil betegne som et stræberstudie, blev jeg hurtigt stresset. En af mine medstuderende havde fx læst hele årets pensum i sommerferien inden studiestart, og jeg tænkte uvilkårligt, at jeg allerede var bagud fra dag ét. Det endte faktisk med, at jeg dumpede til en eksamen, fordi jeg fokuserede for meget på, hvad andre gjorde hvor hurtig man skulle være, og hvor meget man skulle læse. Jeg glemte at koncentrere mig om stoffet,«fortæller Laura Klitten. Den dumpede eksamen fik hende til at indse, at hun ikke skulle forsøge at køre med på ræset om at læse flest mulige sider og at få topkarakterer i alle eksamener. Et enkelt firetal ville nok ikke være nogen katastrofe, ræsonnerede hun.»jeg sagde til mig selv, at jeg var god nok, som jeg var, og at jeg måtte lære pensum på min egen måde og i mit eget tempo. Den erkendelse gjorde faktisk, at jeg forbedrede mine karakterer, samtidig med at jeg fik et mere afslappet forhold til det at studere. Det er en psykisk ting, og det er lettere sagt end gjort. Jeg var nødt til at dumpe til en eksamen, før jeg indså, at det ikke fungerede for mig at køre med på ultraræset.«hun mener også, at man som studerende er nødt til at acceptere, at man vil blive konfronteret med ting, som er svære for én.»man kan ikke være tiptop til alt, og man vil møde ting, som man er mindre forberedt på end andet. Men det er værd at huske, at arbejdsgiverne er fløjtende ligeglade med, om man har topkarakterer i alt. De ved, at karaktererne ikke nødvendigvis siger noget om, hvordan man vil fungere på en arbejdsplads, og om man vil kunne levere det, man skal, inden for en stram deadline på arbejdspladsen.«humanbiolog, ph.d. Laura Klitten Husk at holde fri Hendes bedste råd til nye studerende er, at de skal se på deres studie som et arbejde.»det indebærer bl.a., at man skal give sig selv tid til at holde fri. Selv læste jeg 9 15 og holdt så fri resten af dagen. Gør man det på den måde, tvinges man til at være fokuseret. Men man undgår også risikoen for at brænde ud. Pauser er vigtige,«siger Laura Klitten. Hun mener også, at man skal give sig tid og plads til at engagere sig socialt på studiet, så det ikke kun går op i at studere. Fredagsbar og sociale arrangementer giver et pusterum. Nogle gange kan det derfor være på sin plads at prioritere et studenterarrangement fremfor at læse 20 sider mere.»nogle glemmer at prioritere sådan, og så bliver det ensomt og surt det skal også være sjovt at studere.«hun opfordrer også studerende til at være fagligt nysgerrige.»man skal være et åben for de fag, man bliver præsenteret for også selv om man måske ikke i nu et kan se pointen i fagene. Det kan sagtens være, at nogle fag åbner ens øjne for nye områder, som man ikke troede var spændende. Det er svært at forudsige, hvilken viden man kommer til at bruge i et job bagefter, men bare det at have viden har værdi alligevel,«siger Laura Klitten. Studenterrådgivningen: Perfektionister Studenterrådgivningen har afdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense, Roskilde og København og hjalp sidste år 5.500 studerende med at håndtere deres psykiske eller sociale udfordringer. Hver fjerde af dem ringede sidste år, fordi de have problemer med tristhed og depression, ligesom selvværdsproblemer og stress også optræder hyppigt på listen.»også de studerende, vi kalder perfektionister, kommer ofte for at få rådgivning. Det er dem, der aldrig kan forberede sig nok, få gode nok karakterer eller et godt nok studiejob, og som konstant stræber efter at gøre det lidt bedre, hvilket kan føles uoverskueligt og stressende. Det kan give følelsen af, at det hele ramler,«fortæller direktør for Studenterrådgivningen i København Sten Kruse-Blinkenberg. Når de studerende ikke kan overskue tingene, skyldes det ofte deres egne høje krav til sig selv. Det kan meget nemt ramme de dygtige studerende, som har gode erfaringer med at klare sig godt. Men når de er på universitetet, stiller de så høje krav, at de ikke kan følge med. Og her be- 6 pharma august 2015 Foto: Colourbox
faculty of health and medical sciences university of copenhagen gynder de at tvivle deres egne evner, forklarer Sten Kruse- Blinkenberg.»Nogle af de unge, vi taler med, stiller meget høje krav til sig selv og til, hvordan deres liv skal se ud. Det at præstere bliver det samme som at være god nok. Præstationspresset bliver så stort, at nogle faktisk kommer til at trives så dårligt, at det går ud over deres præstation,«siger Sten Kruse-Blinkenberg. Han fortæller, at der særligt op til studiestart er mange, som oplever et kulturchok af at begynde på universitetet, og at de hurtigt kommer til at tvivle på, om de har valgt den rigtige studieretning.»det giver et sus at få lov at starte på et nyt studie, men så rammer man hverdagen, og så bliver det ikke helt så interessant. Derfor handler det om at få talt om, at det tager tid at falde til. Fordi man i tre måneder ikke synes, det er sjovt, så er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at man har valgt et forkert fag«, siger han. Husk det sociale Han råder nye studerende til at prioritere de sociale aktiviteter på studiet.»springet fra gymnasiet er meget stort, fordi man havde et etableret socialt fællesskab. På universitetet er det meget mere diffust. Her skal man aktivt arbejde for at komme i læsegrupper og få nye venner. Men jo mere integreret du er som studerende, jo større er sandsynligheden for, at du kan fastholde motivationen på studiet«, siger han. Han råder også de studerende til ikke kun at gå til forelæsninger på studiet for at få faglige indspark, men også for at dyrke det sociale fællesskab, der gør studietiden nemmere.»det er der brug for, når de studerende ikke bliver korrigeret i samme omfang som i gymnasiet. Hvis man får et fællesskab med sine medstuderende, bliver man også mere opmærksom på ens fags bredde og dybde«, siger Sten Kruse-Blinkenberg. Han mener også, at specielt de meget ambitiøse studerende skal huske, at der er andet i livet end deres studie.»de skal finde balancen mellem at være fuldtidsstuderende, og at have flere knager at hænge deres liv op på. Man skal også have fritidsinteresser og få nye venner.«get insight in and overview of the entire drug development process from molecule to market access MASTER OF INDUSTRIAL DRUG DEVELOPMENT Developed in close collaboration between Copenhagen University and the pharmaceutical industry Courses combine outstanding academic based researchers with and extensive contribution from leading experts from the pharmaceutical industry Enroll in the programme or take individual courses Courses study year 2015/16 Clinical Pharmacology and Biostatistics Chemical Process Development and Production of Active Pharmaceutical Ingredients (API) QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production Discovery and Development of Medicines Drug Discovery Non-clinical Safety and Toxicology det sundhedsviden københavns universite Read more on www.mind.ku.dk Or contact master@sund.ku.dk pharma august 2015 7
Pharmadanmark Af Christian K. Thorsted Pharmadanmark for studerende Pharmadanmark er den faglige organisation i Danmark, som varetager interesserne for alle akademikere inden for farma, biotek og medico, bl.a. deres løn- og ansættelsesvilkår og karriereudvikling. Pharmadanmark har studenterambassadører på alle universiteter for bl.a. at sikre, at vores tilbud matcher de studerendes ønsker og behov. Pharmadanmark optager alle akademikere, som har en lægemiddelorienteret uddannelse og studerende på disse uddannelser. Andre universitetsuddannelser giver også adgang, hvis man er ansat inden for farma, biotek eller medicoområdet. Cirka 20 lægemiddelorienterede uddannelser er repræsenteret i Pharmadanmark. Flertallet af medlemmerne er farmaceuter, men hver femte har en anden akademisk baggrund som fx. cand.scient. i humanbiologi, biomedicin, biologi, molekylær biomedicin, medicinalkemi, kemi og lægemiddelvidenskab. Dyrlæger, tandlæger og ingeniører er også repræsenteret. Pharmadanmark har i alt ca. 7.500 medlemmer, heraf 4.750 erhvervsaktive medlemmer. Foreningen har også næsten 2.000 studerende som medlemmer. 61 procent af Pharmadanmarks medlemmer er ansat i lægemiddel-, biotek- eller medicoindustrien, 26 procent i det offentlige (sygehuse, universiteter og offentlige myndigheder) og 13 procent på apotek. Pharmadanmarks tilbud til dig som studerende 8 pharma august 2015
Pharma Fagbladet Pharma med fokus på dit fremtidige arbejdsområde. Fredag Formiddag Det elektroniske nyhedsbrev med aktuelle nyheder om lægemiddelområdet. PharmaStudent Det særlige elektroniske nyhedsbrev til studerende med studierelevante nyheder og gode råd om, hvordan du kommer bedst gennem dit studie og om overgangen fra studerende til arbejdslivet. Mentorordning Pharmadanmarks mentorordning giver færdige kandidater i job mulighed for personlig udvikling og karriereudvikling. Forsikring Med Pharmadanmarks studenterforsikring får du både ulykkes- og indboforsikring til en meget lav pris! Bank og lånemuligheder Pharmadanmark tilbyder sammen med Lån & Spar Danmarks bedste studiekonto, bl.a. med gratis Visa/ Dankort og MasterCard med samme pinkode. Kontante fordele Få rabat på aviser, bøger, fitness med mere. Når du skal i job Dimittendmøder med gode råd om løn- og ansættelsesforhold og meget mere Skræddersyet jobsøgningskursus, der er målrettet ansættelse på lægemiddelområdet Juridisk assistance, inden du skriver under på din første ansættelseskontrakt Mulighed for at tale med en af Pharmadanmarks karriererådgivere om dine muligheder efter endt uddannelse, og hvordan du kan bruge din uddannelse. Kurser og arrangementer Deltag i gå hjem-møder og netværksmøder om bl.a. studieteknik og karriereveje på lægemiddelområdet. Kom også på spændende virksomhedsbesøg deltagelsen kan gavne dig både under og efter dit studie. Gratis medlemskab det første år Studentermedlemskab af Pharmadanmark er gratis det første år, herefter koster det kun 25 kr. pr. måned. Som indmeldelsesgave kan du få en gratis kittel. pharma august 2015 9
Virksomhed Af Christian K. Thorsted / Foto Saniona Neurosearchs forskning har fået nyt liv i Saniona En af Danmarks ældste biotekvirksomheder Neurosearch er under afvikling, men dens forskning inden for lægemidler til påvirkning af specifikke ionkanaler er i den grad kommet i spil i en ny ambitiøs virksomhed. Et stærkt forskerteam, som rykkede med over fra Neurosearch til det nye firma, er rygraden i Saniona. Grundstammen i biotekvirksomheden Saniona er Neurosearchs 20 års forskning i ionkanaler og ikke mindst den gruppe af skarpe ionkanalforskere, som i 2011 gik med i det nyetablerede Saniona.»Basis for vores forskning er, at der ved CNS-sygdomme helt ned på celleniveau er nogle ubalancer, som fører til signalforstyrrelser i hjernen. Man kan flytte balancen op og ned ved at regulere på ionkanalerne og de ioner, som strømmer ind og ud af cellerne. Der findes flere hundrede forskellige ionkanaler, som man kan regulere på, men det er vanskeligt at lave meget specifikke stoffer, der kun virker på én ionkanal. Det er der, vi har en særlig kompetence. Vi kan dels screene for stoffer, der virker helt specifikt på en enkelt ionkanal og vi har en særlig teknologi, som gør det muligt at teste tusindvis af stoffer ad gangen. Dels kan vi optimere disse stoffer til at blive egentlige lægemiddelkandidater,«siger adm. direktør Jørgen Drejer, Saniona. Han tilføjer:»vi har et fasttømret verdensklasseteam af forskere, og vi mener, at vi inden for vores niche er blandt de bedste i verden.«medarbejdere gik med Jørgen Drejer er tidligere mangeårig forskningsdirektør i Neurosearch, og han var for fire år siden blandt initiativtagerne til at etablere Aniona senere omdøbt til Saniona. Det skete, da et strategiskifte betød, at Neurosearch ikke længere ville satse på forskningsdivisionen Ns- Discovery. Det var denne forskningsgruppe, som gennem mere end 20 år leverede innovative lægemiddelkoncepter og lægemiddelkandidater i partnerskaber med en lang række lægemiddelvirksomheder. 10 pharma august 2015
Saniona har rejst millioner på aktietorvet i Stockholm, og med disse penge kan firmaet videreudvikle på de mest lovende projekter fra Neurosearchs portefølje. Strategiskiftet åbnede op for, at Jørgen Drejer og hans samarbejdspartnere kunne erhverve sig rettighederne til de fleste af Neurosearchs tidlige forskningsprojekter og efterfølgende etablere en spin-out virksomhed på disse projekter. Rettighederne omfattede 400 patenter og et bibliotek med mere end 100.000 stoffer. Derudover investerede det nystartede firma i det nødvendige højteknologiske laboratorieudstyr. Men nok så vigtigt gik en gruppe Neurosearch-forskere med over i Saniona.»Den største værdi, vi kunne bringe med os over i det nye firma var Neurosearchs team af dygtige forskere. For mig var det helt essentielt, at vi skulle etablere os med et kerneteam af dygtige ionkanalforskere i Saniona,«forklarer Jørgen Drejer. Anderledes forretningsmodel Sanionas forretningsmodel adskiller sig markant fra langt de fleste andre nystartede biotekvirksomheders. Oftest er der tale om virtuelle firmaer med ganske få ansatte og benhårdt fokus på et enkelt udviklingsprojekt. Det er en forretningsmodel, som tiltaler de venturekapitalister, som investerer i biotek.»men vi har en anden historie end andre nye biotekvirksomheder, og vi kan og vil noget andet end dem. Vi havde fra start en bredere kompetence og et bredere projektudvalg, og vi vurderede, at vi kunne skabe mere værdi ved gå en anden vej,«siger Jørgen Drejer. Saniona er derfor ikke finansieret af venturekapital, men er derimod noteret på aktietorvet i Stockholm. Her har virksomheden rejst hhv. 17 og 24 millioner kroner. Disse penge har givet Saniona mulighed for på egen hånd at videreudvikle på de mest lovende projekter fra Neurosearchs portefølje. Men derudover indebærer Sanionas forretningsmodel, at firmaet har indgået partnerskabsaftaler med flere farmavirksomheder om udviklingsprojekter. Firmaet har således bl.a. et spændende, men hemmeligt projekt med Pfizer inden for neurologi. Og et projekt med Biogen om et lægemiddel til behandling af den svære neurologiske sygdom ataksi begge med ionkanaler som target. AN363 imod neuropatisk smerte Det egenprojekt, som Saniona har de største forventninger til, er lægemiddelkandidaten AN363. Der er tale om en så- pharma august 2015 11
Virksomhed kaldt GABAA-receptormodulator, som retter sig imod neuropatisk smerte.»det er et forskningsfelt, som har været aktivt i mange år, og ikke kun på Neurosearch. Men det har været vanskeligt at lave stoffer, som er tilstrækkeligt selektive og ikke påvirker alle GABAA- receptorer, men specifikt dem, vi er interesseret i at påvirke i rygmarven. Det tog os mange år at knække den nød, men nu kan vi altså lave stoffer, som er meget selektive, og som er meget effektive i smertemodeller,«siger Jørgen Drejer. Han siger, at AN363 ikke nødvendigvis blev valgt, fordi det er det bedste af Sanionas projekter.»men det er der, hvor vi kunne se, at vi havde den bedste mulighed for hurtigt at komme frem til vores mål, og det er inden for et marked, som er meget interessant.«det skønnes, at mindst 1 1,5 procent af befolkningen lider af neuropatisk smerte, men behandlingsmulighederne er i dag utilfredsstillende. Mange patienter reagerer ikke på behandlingen og får tilmed bivirkninger af den. Derfor vil der være stor kommerciel interesse fra farmavirksomheders side for et nyt lægemiddel. AN363 er i den prækliniske fase, og målet er at komme ind i klinikken i sidste kvartal. Den resterende prækliniske udvikling omfatter bl.a. forskellige toksikologiske undersøgelser.»vi tror på, at vi kan føre AN363 frem til fase 2, hvorefter det forhåbentligt har en høj værdi og kan sælges til en farmavirksomhed,«siger Jørgen Drejer. Ikke blåøjet Saniona har i øjeblikket fem aktive lægemiddelprojekter. Det er tre egenprojekter (AN363, AN346 og AN470), og to som drives sammen med partnere.»vi har fokuseret på en håndfuld projekter, som vi vurderer, at vi hurtigst kunne finde en parterer til eller komme i klinikken med. Men i virkeligheden mener vi, at vi har mere end 15 projekter, som fortjener en investering,«siger Jørgen Drejer. Han er klar over, at det kan virke overraskende, at Saniona med en medarbejderstab på 20 kan køre fem udviklingsprojekter.»men det hænger sammen med, at vi selv koncentrerer os om vores kernekompetence, nemlig ionkanalforskning. Meget andet, fx den prækliniske udvikling, er outsourcet til firmaer i Indien,«forklarer Jørgen Drejer. Han erkender, at lægemiddeludvikling er ekstrem risikofuld og meget vanskelig, Adm. direktør Jørgen Drejer, Saniona men han mener, at Saniona har gode chancer for at lykkes med sine projekter.»det er jo en kendsgerning, at de fleste lægemiddelkoncepter fejler, f.eks. fordi de ikke virker i mennesker, selv om der har været god effekt i dyr, eller der kan være uforudsete toksikologiske effekter ved stoffet. Så vi har ikke en blåøjet tro på, at alt det, vi laver, går igennem. Men netop derfor har vi så valgt en lavere risikoprofil end andre biotekfirmaer ved at have samarbejdsprojekter ude hos eksterne partnere og ved at satse på mere end et projekt,«siger han. Serie i Pharma om unge biotek virksomheder Pharma startede i maj måned en ny serie om lovende danske biotekvirksomheder. Baggrunden for artikelserien er, at Danmark har brug for små biotekvirksomheder, som bl.a. kan fungere som fødekæde til den farmaceutiske industri med innovative produkter og ideer. I serien er flg. virksomheder blevet portrætteret: Minervax Defensin Therapeutics Avilex Pharma Læs alle artiklerne på www.pharmadanmark.dk 12 pharma august 2015
Kort om Forsker: Gennemsigtighed kan være et problem Ny lovgivning tvinger medicinalindustrien til at offentliggøre de fleste forsøgsdata, når de ansøger om godkendelse af ny medicin. Juraforsker ved Københavns Universitet Timo Minssen mener, at for meget gennemsigtighed i medicinalindustrien kan være problematisk.»der er mange gode ting at sige om åbenhed i forbindelse med forsøgsdata. Det skaber større tryghed blandt forbrugerne, og det gør det samtidig lettere for forskere at dele deres viden og indgå forskningssamarbejder. Men der er negative konsekvenser, som bør begrænses. Bl.a. gør den ændrede lovgivning det i nogle tilfælde sværere at tage patent på nye anvendelser af eksisterende medicin, og man kan derfor risikere, at medicinalindustrien mister sit incitament til at videreudvikle disse nye anvendelsesmuligheder,«siger Timo Minssen. Han har sammen med den amerikanske juraforsker W. Nicholson Price II sammenholdt de seneste års europæiske og amerikanske lovændringer for offentliggørelse af medicinalindustriens forsøgsdata med lovgivningen om, hvornår man kan opnå patent. Timo Minssen uddyber:»i de kliniske forsøgsdata ser man ofte hidtil ukendte anvendelsesmuligheder, som firmaerne ifølge lovændringerne er tvunget til at offentliggøre i godkendelsesproceduren. Dermed bliver det meget svært på et senere tidspunkt at tage patent på en videreudvikling af medicinen, da en eventuel ny, gunstig virkning allerede er offentliggjort og altså ikke længere er ny eller innovativ. I værste tilfælde vil disse nye anvendelsesmuligheder ikke blive udviklet netop på grund af en manglende patenttilskyndelse.«timo Minssen forklarer, at de seneste lovændringer i en vis grad tager højde for problemstillingen, men i en utilstrækkelig grad. Breve til nye ministre Pharmadanmark skrev efter den nye venstreregerings tiltrædelse breve direkte til henholdsvis sundheds-, erhvervs- og uddannelses- og forskningsministeren om Pharmadanmarks syn på de aktuelle problemstillinger på deres områder. Til sundhedsminister Sophie Løhde skrev formand Antje Marquardsen og direktør Niels Fugmann bl.a.:»vi noterer os med tilfredshed, at der i regeringsgrundlaget specifikt står, at der skal gennemføres en målrettet indsats for ældre medicinske patienter. Det er også absolut positivt, at regeringen vil forbedre indsatsen over for kronikere. Vi mener, at indsatsen over for ældre og kronikere bør omfatte et tilbud om en årlig medicingennemgang foretaget af en farmaceut. På denne måde vil man dels få identificeret mange egentlige fejl i behandlingen, fx forkerte doseringer. Men man vil også kunne optimere lægemiddelbehandlingen og dermed øge borgernes livskvalitet, fx undgå faldulykker og andre ofte unødvendige bivirkninger. Dette er med stor succes blevet dagligdag på de fleste sygehuse, hvorfra man med fordel kan høste af deres erfaringer.«pharmadanmark understreger i brevet, at medicingennemgange ikke nødvendigvis behøver at skulle finde sted i regi af de lokale apoteker. De kan også organiseres i kommunalt regi i tæt samarbejde med fx hjemmeplejen. I brevene til erhvervs- og uddannelses- og forskningsministeren fastslår Pharmadanmark, at der bør tages konkrete skridt til at sikre, at der er tilstrækkelig højtkvalificeret arbejdskraft til rådighed for dansk life science, da netop arbejdskraft er det måske vigtigste parameter for industriens fortsatte succes. pharma august 2015 13