Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark Helene Oldrup & Mogens Christoffersen Gå hjem-møde

Relaterede dokumenter
Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016

FORLØB MED SOCIALSTYRELSEN FOREBYGGELSE AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB MOD BØRN OG UNGE

#stopvoldmodbørn 11/2/2017

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Børnehavens betydning for børns udvikling

Kan man forudsige børns senere kriminalitet?

FYSISK OG PSYKISK VOLD ER STADIG EN DEL AF MANGE BØRNS HVERDAG

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen

UNGES KÆRESTEVOLD KONFERENCE CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING MANDAG DEN 24. SEPTEMBER

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt

Mishandling af børn: Udbredelse og konsekvenser

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb

Klassificering af overgreb

Vold i opdragelsen. En kvantitativ beskrivelse af mødres vold mod børn med udgangspunkt i Årgang 95 - Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995 NOTAT

SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET MORTEN HESSE 5. MARTS 2019 LEKTOR

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum

- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

Forensic Psychiatry in Denmark

Hvad belaster og hvad beskytter soldater med selvmordstanker og selvmordsforsøg?

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen

Erfaringer fra Ungdomsbarometeret

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Spørgeskemaundersøgelse

Kapitel 4. Baggrundstabeller

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009

Brud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Teenagefødsler går i arv

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

fraværende Selvnedgørende Uforudsigelig Tilgængelig Opmærksom på dine behov

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

IKAST-BRANDE GYMNASIUM

Domestic violence - violence against women by men

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Hvordan skader alkohol unge?

BØRNEINDBLIK 2/17 NOGLE BØRN ER MERE UDSATTE FOR VOLD END ANDRE ANALYSE: BØRNS RAPPORTERING AF VOLD I HJEMMET

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Autisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Husstande og familier. Households and families

Husstande og familier

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Bar ets tarv i love o psykisk vold

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn.

Maglebjergskolens seksualpolitik

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn

3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse

DIALOG ANBRINGELSESSTED

Process Mapping Tool

Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI

Unges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed

Udsatte børn i grønland

UNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN. Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Overview of education statistics in Denmark

Total Er du... Procent Antal Dreng 89% 50 Pige 11% 6 Total 100% 56

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Hvordan skader alkohol unge?

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

Social- og Integrationsministeriet

SØM Den Socialøkonomiske Investeringsmodel. Rasmus Høbjerg Jacobsen

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra danskere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Vold

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

DANISH CENSUS HEADINGS WITH ENGLISH TRANSLATIONS

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund. Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014

Retail trade and repair work, except motor vehicles

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

Voldtægt i et situationelt og sociologisk perspektiv

GYMNASIET HHX RINGKØBING

GYMNASIET HHX SKJERN. ETU GYM ElevTrivselsUndersøgelse UCRS Elevtrivselsundersøgelse

Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Transkript:

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016 Helene Oldrup & Mogens Christoffersen Gå hjem-møde Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 1

Formål Hvad er omfang af vold og seksuelle overgreb? Hvad er kendetræk ved vold og seksuelle og overgreb? Hvad er risikofaktorer? Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 2

Hvad er vold og overgreb? Child abuse or maltreatment constitutes all forms of physical and/or emotional ill-treatment, sexual abuse, neglect or negligent treatment or commercial or other exploitation, resulting in actual or potential harm to the child s health, survival, development or dignity in the context of a relationship of responsibility, trust or power. (WHO s definition af vold og overgreb mod børn) Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 3

Hvordan vi undersøger har betydning for, hvad vi undersøger! Spørg de unge: Det brede spektrum af vold og overgreb Kig i registrene: dømte for vold og overgreb: vold og overgreb af særligt grov karakter Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 4

Disposition Spørgeskemaundersøgelse det brede spektrum af vold og overgreb Registerundersøgelse vold og overgreb af særligt grov karakter Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 5

Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt unge i 8. klasse i hele DK 1.927 elever i 8. klasse (2,8 pct. af årgangen) 108 klasser fordelt på 92 skoler, heraf 15 friskoler/privatskoler og 15 efterskoler/specialskoler og skoler med døgnbehandling Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 6

Dimensioner ved vold og overgreb Hvad sker der? Voldens/overgrebets type og karakter Hvem gør det? Relation mellem offer/udøver Hvor tit og hvor længe? Hyppighed og varighed Hvor sker det? Sted Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 7

Hvad er psykisk vold? Gentagent mønster af utilstrækkelig omsorg og støtte fra omsorgsgiver, herunder handlinger, der viser barnet, at det er værdiløst, uelsket, uønsket, skadet eller kun brugbart til andres behov (APSAC) Udsagn Har kaldt mig ting, som gjorde mig ked af det Har vist, at personen ikke regnede mig for noget Har udelukket mig med tavshed Har truet med at smide mig ud hjemmefra Har truet mig med noget andet voldsomt Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 8

Andel af unge, som har været udsat for negative verbale reaktionsmåder fra deres forældre 25 20 20 Procent 15 10 8 5 3 0 En type reaktion mere end én gang To typer reaktioner mere end én gang Tre typer reaktioner mere end én gang 2 Fire typer reaktioner mere end én gang 1 Fem typer rekationer mere end én gang Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 9

Fysisk vold Mindst én forælder Vedkommende har skubbet og rusket mig 15 Vedkommende har revet mig i håret 3 Vedkommende har slået mig med flad hånd 8 Vedkommende har slået mig med knyttet hånd 3 Vedkommende har slået mig med en ting 3 Vedkommende har sparket mig 3 Vedkommende har udsat mig for noget andet voldsomt 3 Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 10

Omfang af fysisk vold, seneste år Vold mod unge 17 pct./7 pct. flere gange Omkring 1/3 langvarig vold, dvs. vold tidligere i livet Både far og mor, både piger og drenge Vold mellem forældre, 4 pct. Vold mod søskende, 10 pct. Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 11

Hvilke risikofaktorer har betydning for om en ung udsættes for vold? Bronfenbrenners økologiske model: Individuelle niveau forhold hos den unge Individuelle niveau forhold hos forældre Relationelle niveau i familien (Det lokale og det samfundsmæssige) Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 12

Risikofaktorer for fysisk vold: Forældrebaggrund Sandsynlighed Vold indenfor de seneste 12 mdr. Mors boglige uddannelse 0,5 - Anden baggrund end dansk 2,3 + Sandsynlighed Langvarig vold Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 13

Risikofaktorer for fysisk vold: De unge Piger 0,7 - Sandsynlighed Vold indenfor de seneste 12 mdr. Efterskoler 2,5 + Friskole/privatskole 1,7 + Praktisk uddannelse 1,7 + Ikke tilfreds 2,4 + SDQ-grænseområde 1,8 + Aldrig nogen at tale med 2,2 + Sandsynlighed Langvarig vold Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 14

Risikofaktorer for fysisk vold: Familie Sandsynlighed Vold indenfor de seneste 12 mdr. Bor ikke med forældre 2,8 + 4,5 + Sandsynlighed Langvarig vold Psykisk vold i hjemmet, seneste 12 mdr. 3,5 + 6,5 + Familieharmoni Nogenlunde 2,1 + 2,9 + Ikke så harmonisk 2,5 + 4,9 + Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 15

Harmoni i familien tryghedsmål Din familie kommer godt ud af det sammen Du føler dig tryg derhjemme Du har tilstrækkelig med privatliv derhjemme passer helt, passer delvist eller passer ikke Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 16

Opsporing og forebyggelse af vold Fokus på *Familiens ressourcer *Unge på privat/fri/efterskoler *Unge i mistrivsel og social isolation *Familier i mistrivsel Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 17

Omfang af uønskede seksuelle hændelser fra voksne og familiemedlemmer Type Blottelser Berøringer Samleje Hændelser Nogen har blottet sig for den unge Den unge har blottet sig for nogen Nogen har rørt ved den unge på en seksuel måde Den unge har rørt ved en anden på en seksuel måde Nogen har fået den unge til at røre ved sig selv på en seksuel måde Forsøgt samleje Gennemført samleje (vaginalt, analt og oralt) Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 18

Unges uønskede seksuelle hændelser fra voksen eller familiemedlem Drenge Piger Total Blottelser i alt 1,4 4,5 2,9 Berøring i alt 0,1 3,4 1,7 Samleje i alt 0,2 1,1 0,6 Antal 947 959 1.906 Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 19

Kendetegn ved krænker ved blottelser, piger & drenge For piger er det typisk en mand, der blotter sig for piger For drenge er det oftest mænd, men for 32 pct. er det en kvinde For d/p typisk en voksen, de har mødt på internettet (60/77 pct.), og omkring 1/3 af tilfælde sker via webcam For drenge er det ofte en voksen fra skole/fritid (24 pct.) og 26 pct. af hændelser sker på skolen Den unges opfattelse af situationen: for ung til at forstå, blev snydt, blev brugt fastholdelse/vold. 13 pct. af drenge angiver, at de har modtaget gave Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 20

Kendetegn ved krænker, ved krænkelse af piger (berøring, samleje) Langt oftest mænd (92/86 pct.) Familie/stedfamilie (over 50 pct.), voksen mødt via internet (under 50 pct.) Sker typisk i hjemmet, udenfor, et andet sted eller skolen Den unges opfattelse af situationen: for ung til at forstå, brugt vold/fastholdelse (særligt samleje), alkohol Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 21

Risikofaktorer, uønskede seksuelle hændelser fra voksne og familiemedlemmer (alle typer) Pige 4,0 + Efterskole 3,2 + Bor hos far 3,0 + Sandsynlighed Uønskede seksuelle hændelser, voksne & familiemedlemmer Familieharmoni, nogenlunde Familieharmoni, ikke så harmonisk 2,9 + 6,0 + Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 22

Opsporing og forebyggelse Fokus på Piger Efterskoler Atypiske familier, bor hos far Familier uden harmoni/tryghed Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 23

Inddrag ungegruppen i arbejdet med at opspore og italesætte Hvorfor fortæller de unge ikke om hændelsen? Vold: lyst til at glemme, synes ikke det er nødvendigt, svært at tale om, tror ikke de kan hjælpe, vil ikke gøre forældre kede af det Uønskede seksuelle hændelser: synes ikke det er nødvendigt Hvem taler de med? Deres venner! Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 24

Ofre og gerningsmænd har hovedsagelig de samme risikofaktorer (I) Forklaringer fra andre undersøgelser: Personlige relationer Nærhed Subkulturelle forklaringer Ofre og gerningsmænd har ofte kontakt I hjemmet I nabolaget I skolen På arbejdspladsen Victimization and violent offending 06-10-2016 25

Ofre og gerningsmænd har hovedsagelig de samme risikofaktorer (II) fortsat Drenge og mænd har en større risiko for at blive ofre for personfarlig vold end kvinder, Sorte har en højere risiko for at blive udsat for røveri og voldelige angreb end hvide, Personer med lav indkomst har en større risiko for at blive udsat for kriminalitet end mere velhavende personer (Doerner & Lab, 2015). TITEL 06-10-2016 26

Subkulturel vold - Subkulturer i hvilke interessekonflikter løses ved brug af vold (Wolfgang, Ferracuti, & Mannheim, 1967).. - Forskningsoversigter er ikke entydige mht diskriminering af etniske minoriteter i forskellige dele af retsprocesserne (Lauritsen & Sampson, 1998) TITEL 06-10-2016 27

Undersøgelsen fokuserer på følgende temaer Ofre og gerningsmænd har hovedsagelig de samme risikofaktorer? Subkulturelt vold genererer både ofre og gerningsmænd i det samme kulturelle miljø? TITEL 06-10-2016 28

Data om de potentielle gerningsmænd: Age 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1970 1980 1990 2000 2010 2020 Year Person-år=3,757,000 1980 birth cohort 1988 birth cohort registry starts study ends Fødselsårgange 1980-1988 Fulgt mellem 2001-2012 Aldersgruppe 15-24 N=458,000 TITEL 06-10-2016 29

Data: og de potentielle ofre: 20 18 11 fødselsårgange 1984-1994 Alder 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1980 1990 2000 2010 2020 år Person-år=3,911,800 1984 birth cohort 1994 cohort 2001 cohort 2005 cohort Fulgt mellem 2001-2012 aldersgrupper 7-18, (og 8 årgange i alderen 0-7) N=623,000 TITEL 06-10-2016 30

Tabel 1. Odds ratio for første-gangs gerningsmænd og første-gangs ofre (I) Odds gerning Odds ofre EF ger EF ofre Belastninger gennem barndommen Forældre suicidal adfærd 1.1 1.1 1 0.5 Forældres alkohol misbrug Ns 1.2 2.0 Vold i hjemmet 1.7 1.6 8 7.5 Børnemishandling ns 1.4 0.2 Børnesag 1.6 1.1 2 0.1 Forældre skilt 1.2 1.4 4 7.3 Moder var teenager Ns 1.2 0.3 Forældre langtidsarbejdsløse 1.2 Ns 12 Rammebetingelser for individuelle beslutninger: Somatisk handikap 1.1 1.3 2 5.1 Ikke ungdomsuddannelse 6.6 1.3 76 16.3 Ingen erhvervsuddannelse 1.7-22 Stofmisbrug Ns 0.8 Psykiatrisk forstyrrelse 0.7 0.7 - TITEL 06-10-2016 31

Tabel 1. Odds ratio for første-gangs gerningsmænd og første-gangs ofre (I) Odds gerning Odds ofre EF ger EF ofre Belastninger gennem barndommen Forældre suicidal adfærd 1.1 1.1 1 0.5 Forældres alkohol misbrug Ns 1.2 2.0 Vold i hjemmet 1.7 1.6 8 7.5 Børnemishandling ns 1.4 0.2 Børnesag 1.6 1.1 2 0.1 Forældre skilt 1.2 1.4 4 7.3 Moder var teenager Ns 1.2 0.3 Forældre langtidsarbejdsløse 1.2 Ns 12 Rammebetingelser for individuelle beslutninger: Somatisk handikap 1.1 1.3 2 5.1 Ikke ungdomsuddannelse 6.6 1.3 76 16.3 Ingen erhvervsuddannelse 1.7-22 Stofmisbrug Ns 0.8 Psykiatrisk forstyrrelse 0.7 0.7 - TITEL 06-10-2016 32

Tabel 1. Odds ratio for første-gangs gerningsmænd og første-gangs ofre (I) Odds gerning Odds ofre EF ger EF ofre Belastninger gennem barndommen Forældre suicidal adfærd 1.1 1.1 1 0.5 Forældres alkohol misbrug Ns 1.2 2.0 Vold i hjemmet 1.7 1.6 8 7.5 Børnemishandling ns 1.4 0.2 Børnesag 1.6 1.1 2 0.1 Forældre skilt 1.2 1.4 4 7.3 Moder var teenager Ns 1.2 0.3 Forældre langtidsarbejdsløse 1.2 Ns 12 Rammebetingelser for individuelle beslutninger: Somatisk handikap 1.1 1.3 2 5.1 Ikke ungdomsuddannelse 6.6 1.3 76 16.3 Ingen erhvervsuddannelse 1.7-22 Stofmisbrug Ns 0.8 Psykiatrisk forstyrrelse 0.7 0.7 - TITEL 06-10-2016 33

Tabel. Odds ratio for første-gangs gerningsmænd og første-gangs ofre (II) Odds Ratio gernings Odds Ratio ofre AF ger AF ofre Personen er en dreng/mand 6.1 1.4? 17 Umiddelbare situationsforhold: Den unge har ADHD 1.7 1.8 6 7 Den unge har alkohol misbrug 1.7 1.4 5 1 Lokalområde og supkultur: Udsat boligområde 1.3 1.3 1 1 ikke-dansk 2.8 Ns 13 - TITEL 06-10-2016 34

Masseskyderi i Tasmanien, Australien 28-29 april 1996 mistede 35 mennesker livet og 23 blev såret. Den australske regering forbød herefter skydevåben i hjemmene Port Arthur Bay, Port Arthur, was the location of most of the shootings TITEL 06-10-2016 35

Tabel. Odds ratio for første-gangs gerningsmænd og første-gangs ofre (II) Odds Ratio gernings Odds Ratio ofre AF ger AF ofre Personen er en dreng/mand 6.1 1.4? 17 Umiddelbare situationsforhold: Den unge har ADHD 1.7 1.8 6 7 Den unge har alkohol misbrug 1.7 1.4 5 1 Lokalområde og supkultur: Udsat boligområde 1.3 1.3 1 1 ikke-dansk 2.8 Ns 13 - TITEL 06-10-2016 36

Tabel. Odds ratio for første-gangs gerningsmænd og første-gangs ofre (II) Odds Ratio gernings Odds Ratio ofre AF ger AF ofre Personens er en dreng/mand 6.1 1.4? 17 Umiddelbare situationsforhold: Den unge har ADHD 1.7 1.8 6 7 Den unge har alkohol misbrug 1.7 1.4 5 1 Lokalområde og supkultur: Udsat boligområde 1.3 1.3 1 1 ikke-dansk 2.8 Ns 13 - TITEL 06-10-2016 37

Tabel. Odds ratio for første-gangs gerningsmænd og første-gangs ofre (II) Odds Ratio gernings Odds Ratio ofre AF ger AF ofre Personens er en dreng/mand 6.1 1.4? 17 Umiddelbare situationsforhold: Den unge har ADHD 1.7 1.8 6 7 Den unge har alkohol misbrug 1.7 1.4 5 1 Lokalområde og supkultur: Udsat boligområde 1.3 1.3 1 1 ikke-dansk 2.8 Ns 13 - TITEL 06-10-2016 38

Særlige forhold vedrørende seksuelle overgreb Gerninsmændene ligner voldsmændene, men har gennemgående haft en barskere opvækst Manglende individuelle ressourcer Ofre for overgreb ligner voldsofrene Dog er der væsentligt flere piger blandt ofrene TITEL 06-10-2016 39

Uforudsagte og uventede resultater Hvorfor are ikke-danske skolebørn under-ræpresenterede som ofre for personfarlig vold i det danske retssystem? For de 0-7-årrige (odds ratio: 1.9; AF: 9). TITEL 06-10-2016 40

Kriminalitetsforebyggelse (I) Selektive forebyggelses teorier: 1) Højrisiko grupper: fokuseres på børns udviklingsmuligheder, opdragelsesmetoder, og belastninger i børnenes barndom (Farrington & Welsh, 2007). TITEL 06-10-2016 41

Kriminalitetsforebyggelse (II) Seletive forebyggelse teorier: 1) Individuelle beslutningsprocesser i højrisiko grupper indenfor rammerne af den de øjeblikkelige og fremtidige ressourcer og betingelser (Becker, 1974). TITEL 06-10-2016 42

Kriminalitetsforebyggelse (III) Generel forebyggelse: 1) Lokalområdet er integreret, med social kontrol som baserer sig på internaliserede normer og værdier. (Sampson, Morenoff, & Raudenbush, 2005) TITEL 06-10-2016 43

Kriminalitetsforebyggelse (III) de umiddelbare situationsforhold : 1) Forhold i situationen eller omgivelserne, der kan fremprovokere, presse, eller tillade et individ til at voldelig adfærd (Cornish & Clarke, 2003). TITEL 06-10-2016 44

Diskussion og begrænsninger Prospektive longitudinale undersøgelser Teorier fordrer risikofaktorer som ikke er tilgængelige Antagelser om dysfunktionel adfærd som normativ indenfor en given kultur -Far Hvordan sætter jeg en bil i brand? TITEL 06-10-2016 45

Tak for opmærksomheden TITEL 06-10-2016 46

TITEL 06-10-2016 47

The search for relevant risk factors (I) Generelle forebyggelses-teorier: 1) setting that may prompt, provoke, pressure, or permit an individual to engage in violent behavior (Cornish & Clarke, 2003). 2) community characteristics (neighborhood): highly integrated community, social control is exercised via internalization of societal norms and values (Sampson, Morenoff, & Raudenbush, 2005) TITEL 06-10-2016 48

Kriminalitetsforebyggelse (III) Generelle indsatser: 1) setting that may prompt, provoke, pressure, or permit an individual to engage in violent behavior (Cornish & Clarke, 2003). TITEL 06-10-2016 49

The search for relevant risk factors (II) Selection prevention theories: 1) high-risk subgroups: focuses on child development, child-rearing methods, and disadvantages during the formative years (Farrington & Welsh, 2007). 2) individual s decision-making processes in high-risk groups in the context of present and future resources and conditions (Becker, 1974). TITEL 06-10-2016 50

The search for relevant risk factors (II) Selection prevention theories: 1) high-risk subgroups: focuses on child development, child-rearing methods, and disadvantages during the formative years (Farrington & Welsh, 2007). 2) individual s decision-making processes in high-risk groups in the context of present and future resources and conditions (Becker, 1974). TITEL 06-10-2016 51

Register Prospective longitudinal Variables administrative data Population statistics Medical register on vital statistics Employment statistics Housing statistics Education statistics Social assistance act statistics Labour Market Statistics Crime statistics Income compensation benefits Income statistics tax register Fertility Database National inpatient register National psychiatric register gender, age, marital status, address cause of death, suicide branch of trade, unemployment Ownership, no rooms, disadvantaged area grades, vocational training children in care, preventive care occupation, unemployment violation, adjudication, imprisonment social benefit, duration income no. of siblings, parity, link to parents ICD-8/10 diagnoses (somatic) ICD-8/10 diagnoses (psychiatric)

Table 1 Disadvantages during adolescence Parental suicidal behavior Domestic violence Child in foster/residential care Family separation Parent unemployed > 21 weeks (I) (I) (III) (III) (III) % of controls 5.0 1.1 1 11.7 1.7 8 3.0 1.6 2 21.8 1.2 4 66.1 1.2 12 Factors associated with the person and the options of high-risk groups: Severe handicap Not graduated No vocational training (I) (I) (I) 19.4 1.1 2 55.3 6.6 76 40.7 1.7 22 Psychiatric disorder (III) 6.2 0.7 - TITEL 06-10-2016 53

Time (t=1,2,3, ). Individual (i=1,2,3,,) the discrete-time Cox model: log P 1- it P it = α + β t x it

Hazards of first time criminality within the following year: ππ(yy = 1) = eeββ 0+ββ 1 +ββ 2+ 1 + ee ββ 0+ββ 1 +ββ 2+

Afkast ved investeringer gennem opvækst. Heckman s model: Afkast ved investering i human kapital Førskole skoleuddannelse ungdomsuddannelser Kilde: Cunha, Heckman, Lochner and Masterov (2006).

Tak for opmærksomheden Se hele rapporten på SFI.dk Gå hjem-møde SFI 05.10.2016 06-10-2016 57