Sexagesima II 31. januar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 403 Denne er dagen 6 Dig være mildeste 156 Guds rige lignes 330 Du, som ud af intet skabte 370 v. 5-6 Menneske dit liv 728 Du gav mig O Herre Bøn: Vor Gud og far Giv du vækst i vores liv, så dit rige kan sprede sig iblandt os. Amen Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (Mark. 4, 26-32) Sidste søndag handlede det om de betroede talenter, om de evner og muligheder vi hver især har fået for at vi skal bruge dem. Vi er Guds hænder og fødder i verden.
Vi har fået livet af Gud og vi skal bruge det til gavn og glæde. I dag lyder det nærmest modsat. Det er ikke os der kan få tingene til at gro, det er ikke vores indsats livet står og falder med. Det er Gud der har skabt verden og livet og det er også ham der suverænt sørger for at tingene gror På marken ja, men også i det store perspektiv. At livet lykkes og udvikler sig, at Guds rige vokser og bliver livskraftigt og at Guds vilje og Guds kærlighed får magt i verden det skyldes Gud og ikke os. Der er grænser for hvad vi kan måske er det menneskehedens problem at vi har glemt det. At vi tror vi kan blive ved med at presse livet til vækst og udvikling. Livet skal bruges, men ikke misbruges. 2
Spørgsmålet er bare hvornår livet misbruges og hvornår livet bruges fornuftigt og godt? Lad os fx tage lignelsens billede: Af sig selv gir jorden afgrøde Bondemanden tilsår sin mark, han sover og venter og pludselig er det tid til høst. Sådan vil en moderne bonde ikke tænke og ikke gøre. Han vil køre min sin traktor, så på rette tid, gøde på rette tid, sprøjte på rette tid og holde øje med enhver lille uregelmæssighed. En moderne bonde har travlt med at give frøene de rette vækstbetingelser. Og selvom sol og regn og naturlig vækst har betydning, så er der ingen der for alvor tror at det vokser helt af sig selv. Vi opfatter i høj grad os selv som medarbejdere. Det gælder ikke bare i det daglige og jordnære, det gælder også i Guds rige. 3
For det er også det, det handler om. Guds rige ligner en bonde, Guds rige er som et lille sennepsfrø. Guds rige kræver tålmodighed og langsom venten. Det er godt at vi har fået dygtige hjerner Gud har givet os dem dygtige hjerner og evner som vi skal bruge til fornuftige ting. Men først og fremmest skal vi bruge dem til gavn for Guds rige. Velvidende nå ja, måske er det netop det vi har glemt. Men vi skal og bør vide at det er ikke os alene der kan få ting til at vokse og gro. Faktisk i sidste ende overhovedet ikke os. Gud er livets skaber og livets opretholder. Gud står bag og Gud har ordnet det hele. Gud har magten i himlen og på jorden - og i jorden kunne man tilføje. 4
Vil vi være medarbejdere eller modarbejdere? Den gode bonde er medarbejder og vi kan som ham beslutte os for at arbejde med på Guds riges sag og leve et kristent liv i respekt for Gud. Hvad betyder det? Det betyder at vi prøver at tro og håbe og elske helhjertet. At vi bestræber os på at fremme det gode og søger Guds vilje med vores liv og med livet i det hele taget. Det kræver kamp og mod, ja, man kan blive forfulgt for sin kristne tro. Livets modstand, livets besvær, ondskaben og døden sætter livet i perspektiv. Spørgsmålet er hvad vi egentlig var, hvis ikke der var noget at kæmpe for? Det er ikke alle som synes at troen og Guds rige skal vokse. 5
Guds rige kræver også tålmodighed. Men tålmodig venten er ikke i særlig høj kurs, ventetid er spildtid. Vækst og udvikling er i højsædet. Ja livsvæksten presses. Når det så bliver for meget bliver det misvækst, er det der vi ser med klimaforandringer, med tørke og med oversvømmelser? Vi vil have udvikling og fremdrift, men måske er der en grænse? Som sagt, jeg tror nogen gange vi glemmer eller har måske ikke lyst til at vide at det ikke os der har magten i verden, - det er Gud. Vi må indse at vi kun er mennesker, ligeså små som sennepsfrø. Og fordi vi er små mennesker skal vi ikke klare alle verdens problemer. Vi skal ikke mere end vi kan. Guds rige er som sennepsfrøene I kender dem sikkert godt. 6
Det er ikke helt sandt, at de bliver større end alle andre planter. De kan blive pænt store sådan staudeagtige typisk en 1½ meter. Man kan nok bygge reder i skyggen fra planterne. Det, der derimod er med sennepsplanter, er, at de breder sig som ukrudt. På bekostning af andre planter, som de let udkonkurrerer. Guds rige er ikke ukrudt, men Guds rige må meget gerne brede sig som ukrudt, uhæmmet i verden, på bekostning af det onde. Vi kan ikke få det til at gro, men vi kan være med til at så frø rundt omkring os hvor vi er. Vi kan fortælle om Gud og hans rige. Og så i øvrigt være tålmodige med væksten - ligesom tålmodige som Gud selv. Amen 7
8