Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde Der ses en sammenhæng mellem passiv rygning og selvvurderet helbred samt langvarig sygdom 45 Rygning er den af de kendte modificerbare risikofaktorer, der har størst betydning for dødeligheden i Danmark. Rygning øger risikoen for en lang række sygdomme. Det gælder især sygdomme i luftvejene som lungekræft og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Desuden øger rygning risikoen for hjertekarsygdom og en række andre kræftsygdomme som for eksempel kræft i spiserør, mund, svælg, urinblære, bugspytkirtel, nyre, mavesæk og livmoderhals. Risikoen for at få en rygerelateret sygdom øges med rygemængde, graden af inhalering samt antal år, man har røget. Rygning er en medvirkende faktor til knapt 14.000 dødsfald om året, og beregninger har vist, at rygere lever 7-10 år kortere end aldrig-rygere. Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til rygning er estimeret til at være 3,4 mia. kr. (Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen 2006). Dagligrygere Det fremgår af tabel 4.1, at 15,1 % af svarpersonerne ryger dagligt. Dette er en mindre andel end i SUSY-2005 (29,6 %). Det fremgår desuden, at andelen, der ryger dagligt, er næsten den samme blandt mænd (15,6 %) og kvinder (14,5 %). Der ses ingen tydelig sammenhæng mellem alder og andelen, der ryger dagligt. Tabel 4.1 Andel, der ryger dagligt, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Andelen, der ryger dagligt, blandt mænd og kvinder i forskellige uddannelsesgrupper fremgår af figur 4.1. Af figuren ses, at andelen, der ryger dagligt, falder med stigende uddannelseslængde blandt både mænd og kvinder fra omkring hver fjerde blandt svarpersoner, der har mindre end 10 års uddannelse, til omkring hver tiende blandt svarpersoner, der har 15 eller flere års uddannelse. Der er især en relativ stor andel, der ryger dagligt, blandt 25-44-årige mænd (33,9 %) og kvinder (37,6 %), der har mindre end 10 års uddannelse (data ikke vist).
Figur 4.1 Andel, der ryger dagligt, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent 46 Der ses ingen forskel i andelen, der ryger dagligt, blandt erhvervsaktive (15,2 %) og ikke-erhvervsaktive (16,5 %) (data ikke vist). Figur 4.2 viser andelen, der ryger dagligt, blandt svarpersoner med mindre end 10 års uddannelse, i de 13 KRAM-kommuner. Det ses, at blandt svarpersoner, der har mindre end 10 års uddannelse, er andelen, der ryger dagligt, størst i Albertslund Kommune og mindst i Silkeborg og Varde kommuner. Hvorfor er der procentvis færre med en kort uddannelse, der ryger dagligt, i Silkeborg og Varde kommuner end i Albertslund Kommune? Figur 4.2 Andel, der ryger dagligt, blandt svarpersoner, der har mindre end 10 års uddannelse, i de 13 KRAM-kommuner. Procent Bemærk: Resultaterne gælder kun for de personer, der har deltaget i KRAM-undersøgelsen i de enkelte kommuner, og er ikke repræsentative for kommunens borgere som helhed Kost Rygning Alkohol Motion
Kapitel 4 Rygning Der er en mindre andel, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt, blandt svarpersoner, der ryger dagligt (58,6 %), end blandt de, der ikke ryger dagligt (76,0 %) (data ikke vist). Endvidere er der en større andel, der har en langvarig sygdom, blandt svarpersoner, der ryger dagligt (37,2 %), end blandt svarpersoner, der ikke ryger dagligt (31,5 %) (data er ikke vist). Tabel 4.2 Andel, der er storrygere, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent 47 47 Storrygere I KRAM-undersøgelsen er der endvidere spurgt til, hvor meget man ryger. I alt angiver 7,9 % af rygerne, at de ryger 15 eller flere cigaretter om dagen (tabel 4.2). Disse betegnes i det følgende som storrygere. Ligesom ved daglig rygning er der en mindre andel, der er storrygere, i KRAMundersøgelsen end i SUSY-2005 (16,6 %). Af tabel 4.2 ses desuden, at der ligesom ved dagligrygerne, ikke er forskel på andelen, der er storrygere, blandt mænd (8,6 %) og kvinder (7,3 %). Både blandt mænd og kvinder er der procentvis flere, der er storrygere, i aldersgrupperne 25-44 år og 45-64 år end i den yngste og den ældste aldersgruppe. Andelen, der er storrygere, falder med stigende uddannelseslængde blandt både mænd og kvinder (figur 4.3). Endvidere er der en relativ stor andel, der er storrygere, blandt 25-44-årig mænd (27,3 %) og kvinder (27,0 %), der har Figur 4.3 Andel, der er storrygere, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent
48 mindre end 10 års uddannelse (data ikke vist). Der er altså markante sociale forskelle i befolkningens rygemønster, hvilket også genfindes i andre undersøgelser (Giskes et al. 2005; Huisman et al. 2005). Der ses ingen forskel i forekomsten af storrygere blandt erhvervsaktive (8,5 %) og ikke-erhvervsaktive (9,1 %) (data ikke vist). Andelen, der er storrygere, blandt svarpersoner, der har mindre end 10 års uddannelse, er størst i Brøndby, Frederiksberg og Ærø kommuner (figur 4.4). Der ses en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og andelen, der er storrygere. Således er der 75,3 %, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt blandt svarpersoner, som ikke er storrygere, mens det er 51,4 % blandt svarpersoner, som er storrygere (data ikke vist). Endvidere ses en sammenhæng mellem andelen, der er storrygere og langvarig sygdom. Blandt storrygere er der 40,1 %, der har en langvarig sygdom, mens det kun er 31,7 % blandt de, der ikke er storrygere. I sær er der en relativ stor andel, der har en langvarig sygdom, blandt kvinder, der er storrygere (44,9 %) (data ikke vist). Alder ved rygedebut Det er tidligere vist, at de fleste rygere begynder at ryge i teenageårene. I begyndelsen er der ofte tale om lejlighedsvis rygning, men denne mere eksperimenterende form ændrer sig gradvist til daglig, vanedannende rygning. Rygningen har i startfasen høj symbolværdi, idet den får de unge til at føle sig voksne, modne, smarte med videre. Rygningen opleves som identitets- og imageskabende. (Statens Institut for Folkesundhed 2005; Holstein et al. 1990). Figur 4.4 Andel, der er storrygere, blandt svarpersoner, der har mindre end 10 års uddannelse, i de 13 KRAM-kommuner. Procent Bemærk: Resultaterne gælder kun for de personer, der har deltaget i KRAM-undersøgelsen i de enkelte kommuner, og er ikke repræsentative for kommunens borgere som helhed Kost Rygning Alkohol Motion
Kapitel 4 Rygning I KRAM-undersøgelsen er der spurgt til, hvor gamle svarpersonerne var, da de begyndte at ryge. Figur 4.5 viser alderen ved rygedebut blandt mænd og kvinder. Det ses, at omkring seks ud af ti begyndte at ryge, før de fyldte 18 år. Det ses desuden, at mænd starter med at ryge lidt tidligere end kvinder. Endvidere startede svarpersoner med en kort uddannelse tidligere med at ryge end de med en lang uddannelse. Således begyndte 65,8 % af svarpersonerne med mindre end 10 års uddannelse at ryge, inden de fyldte 18 år, mens det er 51,2 % af svarpersonerne med 15 eller flere års uddannelse (data ikke vist). Det skal dog bemærkes, at især ældre svarpersoner kan have husket forkert, da de blev bedt om at huske mange år tilbage i tiden. Passiv rygning Passiv rygning forekommer, når en person ved vejrtrækningen indånder røgen fra tobaksrygning. En ryger er således også passiv ryger, når personen trækker vejret i røgen. Passiv rygning medfører ofte gener som for eksempel irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine samt lugtgener. Ydermere medfører passiv rygning øget risiko for kroniske sygdomme som lungekræft, hjertekarsygdom samt luftvejslidelser (Clemmensen et al. 2005). Spørgsmålet, der anvendes til at belyse, i hvor høj grad svarpersonerne er udsat for passiv rygning, lyder: Hvor mange timer opholder du dig dagligt i lokaler, hvor der ryges?. I det følgende fokuseres på andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt. I alt oplyser 7,4 % af svarpersonerne, at de opholder sig otte eller flere timer dagligt i et lokale, hvor der ryges eventuelt af dem selv (data ikke vist). Blandt svarpersoner, der aldrig har røget, er det kun 2,1 %, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt. Overordnet er andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, den samme blandt mænd (7,2 %) og kvinder (7,7 %). Blandt de 25-44-årige er der en relativ lille andel, (5,7 %), der er udsat for passiv rygning i otte el- 49 49 Figur 4.5 Andel, der var henholdsvis under 14 år, 14-17 år, 18-21 år, 22-25 år og over 25 år ved rygedebut, blandt mænd og kvinder, der ryger eller tidligere har røget. Procent
50 ler flere timer dagligt, end i de øvrige aldersgrupper (data ikke vist). Der ses en sammenhæng mellem andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, og uddannelseslængde (figur 4.6). Således falder andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, med stigende uddannelseslængde blandt både mænd og kvinder. Sammenhængen mellem passiv rygning og uddannelseslængde ses også, når der kontrolleres for egen rygning (data ikke vist). Endvidere ses en tydelig sammenhæng mellem selvvurderet helbred og udsættelse for passiv rygning. Således er andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt, mindre blandt svarpersoner, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt (54,1 %), end blandt svarpersoner, der er udsat for passiv rygning i mindre end én time dagligt (76,4 %) (data ikke vist). Der ses også en sammenhæng mellem passiv rygning og langvarig sygdom. Blandt svarpersoner, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, oplyser 44,6 %, at de har en langvarig sygdom, mens det er 31,1 % blandt svarpersoner, der er udsat for passiv rygning i mindre end én time dagligt (data ikke vist). Sammenhængen mellem passiv rygning og henholdsvis selvvurderet helbred og langvarig sygdom ses også, når der kontrolleres for egen rygning (data ikke vist). Figur 4.6 Andel, der opholder sig mindst otte timer dagligt i lokaler, hvor der ryges eventuelt af dem selv, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent Kost Rygning Alkohol Motion