INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE BREDKÆR VANDVÆRK Forslag til indsatsplan 1
Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for indsatsplanen...3 Lovgrundlag...3 2. Præsentation af området...5 3. Målsætninger, prioriteringer og baggrund for indsatsplanlægningen...7 Målsætning for grundvandsbeskyttelse generelt i indsatsområdet...7 Generel prioritering af indsatser...7 Baggrund for indsatser i handleplanerne...7 4. Handleplan for Bredkær Vandværk...13 5. Retningslinjer for planlægning og sagsbehandling...18 6. Redegørelse...21 Grundvandsressourcen og Bredkær Vandværk...21 Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande...22 Sårbarhed, forureningskilder og indsatsområder...23 Sammenfattende problemstillinger...27 7. Indsatsplanens betydning for lodsejere, vandværker og myndigheder...28 Lodsejere...28 Vandværker...28 Myndigheder...28 8. Kildehenvisninger...30 2
1. Baggrund for indsatsplanen Hjørring Kommune har i samarbejde med Hjørring Vandselskab udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der skal sikre at Bredkær Vandværk fortsat kan levere rent drikkevand til forbrugerne uden brug af udvidet vandbehandling. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er en plan, der beskriver, hvad der skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område. Planen angiver hvem der er ansvarlig for at gennemføre forskellige indsatser og hvornår de gennemføres. De statslige vandområdeplaner angiver overordnede retningslinjer for den generelle beskyttelse af grundvandet. Indsatsplanen angiver rammerne for de nødvendige ekstra indsatser, som skal iværksættes for at sikre godt drikkevand i fremtiden. En indsatsplan er en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne og behovet for disse løbende vurderes. Planen vil blive revideret hvis effekten af indsatserne udebliver, hvis ny teknologi giver mulighed for bedre og eventuelt billigere indsatser eller ny viden ændrer forudsætningerne for indsatserne. Det er Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab der sammen tager stilling til hvorvidt planen skal revideres. De indsatser, der er beskrevet i indsatsplanen, skal som udgangspunkt gennemføres ved frivillige aftaler mellem de berørte parter. Det enkelte vandværk afholder udgifterne til gennemførelse af de tiltag som vandværket i indsatsplanen er ansvarlig for. Datagrundlaget for indsatsplanen er udarbejdet og opdateret i flere omgange, først af Nordjyllands Amt i 2005 og herefter af Naturstyrelsen i 2010 og igen i 2015. Kortlægningen indeholder en detaljeret beskrivelse af geologi, hydrogeologi, arealanvendelse og forureningskilder. Ligeledes er der udført en sårbarhedskortlægning i forhold til forureningskilder. Kortlægningens resultater er præsenteret i en række rapporter, som kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Indholdet i indsatsplanen er drøftet i Hjørring Kommunes Grundvandsråd. Indsatsplanen er den første udarbejdede plan for kortlægningsområdet. Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 1584 af 10. december 2015 Lov om vandforsyning mv. (Vandforsyningsloven). Hvor Staten har udpeget indsatsområde, er indsatsplanen udarbejdet og vedtaget med hjemmel i Vandforsyningslovens 13. Hvor Hjørring Kommune har suppleret Statens kortlægning med en udpegning af sårbare områder overfor pesticider, er indsatsplanen udarbejdet og vedtaget med hjemmel i Vandforsyningslovens 13a. Områder udpeget efter Vandforsyningslovens 13 a kan også benævnes som prioriterede områder. Der er i planens redegørelsesdel nærmere redegjort for udpegning efter hhv. 13 og 13 a. 3
Indholdet og den nærmere udarbejdelse af indsatsplaner er reguleret af bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner Forslag til indsatsplanen har været forelagt Hjørring Kommunes Grundvandsråd til drøftelse den 17. maj 2016. Forslag til indsatsplan er i offentlig høring i perioden 12. januar 2017 til den 6. april 2017. 4
2. Præsentation af området Indsatsplanen omfatter Bredkær Vandværk, der har 5 boringer fordelt på to kildepladser. Den geografiske afgrænsning for indsatsplanen er de to indvindingsoplande for disse kildepladser: Indvindingsoplande: Udgør det område i grundvandsmagasinet, hvor vandet strømmer hen mod indvindingsboringerne til vandværket. Grundvandsdannede opland: Udgør det område på overfladen, hvor der siver vand ned til grundvandsspejlet og strømmer ind til boringerne. Figur 1 Placering af boringer indvindingsoplande til Bredkær Vandværk. Selve vandværket ligge ved de tre boringer. Hjørring Vandselskab A/S driver Bredkær Vandværk, der har en tilladelse til indvinding af grundvand på 1.100.000 m 3 /år. Indvindingen er fordelt med ca. 50 % på tre boringer på Bredkær Kildeplads, og 50 % på to boringer på Spangerhede Kildeplads. Boringerne indvinder fra 27-55 m under terræn og der er mellem 10 og 15 m ler lige ved boringerne, men lerlaget en varierende tykkelse og flere steder i indvindingsoplandet er lerlagstykkelsen mindre end 5 m, hvilket betyder, at magasinet er sårbart overfor forurening. Vandkemien viser reduceret til stærkt reducerede forhold, hvilket viser at der ikke er kommet nitrat ned i magasinet. Der er grundvandsdannelse til det primære magasin i størstedelen af indvindingsoplandet. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet består primært af landbrug og i mindre grad af skov-, natur- og byarealer. 5
Sårbare områder, hvor arealanvendelsen belaster grundvandet, er udpeget som Indsatsområder. Her er det på grund af magasinernes sårbarhed vurderet nødvendigt med en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne, for at sikre drikkevandsinteresserne fremover. I indvindingsoplandene findes nogle få registrerede forurenede grunde, hvor risiko for forurening af grundvandet skal vurderes. Se i øvrigt handlingsplanen på side 14. 6
3. Målsætninger, prioriteringer og baggrund for indsatsplanlægningen Målsætning for grundvandsbeskyttelse generelt i indsatsområdet Det er Hjørring Kommunes målsætning at sikre, at drikkevandsforsyningen i kommunen er baseret på uforurenet grundvand. Baggrunden for grundvandsbeskyttelsen og indsatser i indsatsområdet er baseret på: At den fremtidige indvinding baseres på de eksisterende vandværker. At grundvandets kvalitet også fremover skal være så god, at en almindelig simpel vandbehandling er tilstrækkelig til, at vandet kan bruges i vandforsyningen. Grundvandets kvalitet skal være sådan, at det behandlede vand overholder kravene i bekendtgørelsen om vandkvalitet. Det betyder bl.a., at nitratindholdet ikke må overskride grænseværdien på 50 mg/l. Generel prioritering af indsatser Generelt for prioriteringerne gælder, at jo tættere en mulig kilde til forurening ligger på en indvindingsboring og jo større grundvandsrisiko, der er forbundet med den enkelte kilde, jo højere prioriteres en indsats mod forureningskilden. Generelt prioriteres indsatsen på baggrund af en vurdering af afstand til indvindingsboringen samt hvor grundvandsdannelsen har en størrelse, der kan forringe vandkvaliteten i magasinet. I forlængelse heraf er samspillet mellem risikoen for, at der sker en forureningshændelse og omfanget af denne afgørende for prioriteringen. Det er vigtigt, at forebygge en lille risiko for en omfattende forurening, som i givet fald vil kunne lukke en kildeplads, frem for at afværge en kendt, men svag kilde, som kun giver anledning til ubetydelig påvirkning af vandkvaliteten. Erfaringsmæssigt skyldes mange større forureninger at der er sket uheld ved opbevaring og håndtering. Baggrund for indsatser i handleplanerne Indvindingsstrategi på kildepladsen Generelt skal der være opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen. Intensiv oppumpning kan medføre forøget sænkning af grundvandsspejlet, resulterende i forhøjet indhold af sulfat, nikkel og arsen i råvandet. Endvidere øges risikoen for at trække forureninger, f.eks. nitrat og pesticider, fra de øvre vandførende lag ned til grundvandsmagasinet. Indsats overfor landbrug og skovbrug nitrat og pesticider Den overordnede målsætning er ingen eller så lavt nitrat- og pesticidindhold i det indvundne grundvand at vandkvalitetskravets til drikkevand kan overholdes. 7
Målsætninger for udvaskning af nitrat og pesticider i indsatsområderne: Nitrat Indsatsområder og prioriterede områder i indvindingsopland Så lavt som muligt, max. 50 mg/l i grundvandsmagasinet Indsatsområder i OSD Ingen stigning i udvaskning hvis udvaskning i efter-situationen er over 50 mg/l Pesticider Ingen anvendelse og håndtering *) Anvendelsen begrænses mest muligt *) Håndtering omfatter ligeledes opbevaring. Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og almene vandforsyningers indvindingsoplande udenfor OSD. Nitratfølsomme indsatsområder udpeges indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der er et dokumenteret behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen, se side XX. Der er i grundvandskortlægningen ikke udpeget indsatsområder i forhold til pesticider. Naturstyrelsen har tilkendegivet, at der kan forventes øget risiko for forurening med pesticider i områder med stor grundvandsdannelse. En kombination af viden om grundvandsdannelse, arealanvendelse og viden om forureningskilder, danner grundlag for prioritering af indsatsen overfor pesticider i grundvandet. Hjørring Kommune har i samarbejde med Hjørring Vandselskab udarbejdet en administrationspraksis overfor igangsættelse af grundvandsbeskyttende indsatser overfor nitrat og pesticider: Nitrat: 8
Indsatser overfor nitrat gennemføres i indsatsområder udpeget af staten. Kommunen har lavet en prioritering af indsatserne ift. nitratkoncentrationen i grundvandet. Flowdiagrammet på figur 2 viser forskellige niveauer for nitratkoncentrationer, hvor hvert niveau udløser en bestemt handling. Indsatsen overfor nitrat er opdelt i 3 niveauer: generelle indsatser, øget overvågning og konkrete indsatser overfor nitratudvaskning. Indvindingsopland/ Indsatsområde- Ja Nej Generelle indsatser Nitrat under 5 mg/l i afgang vandværk Nej Ja Generelle indsatser med øget fokus på grundvand og kampagner Nitrat over 25 mg/l i grundvandsmagasin Nej Øget overvågning efter konkret vurdering Ja Stigende tendens Ja Indsatser rettet mod konkrete problemstillinger. Tendens til stigende nitratindhold skal vendes, evt. skal der findes ny kildeplads Figur 2: Flowdiagram med indsatser overfor nitrat Generelle indsatser: Det er myndighedsarbejde med udgangspunkt i gældende miljølovgivning, eksempelvis godkendelse af virksomheder og tilsyn med boringer samt kampagner med fokus på grundvandsbeskyttelse. Øget overvågning: Vurdering af eksisterende vandkemidata og beslutning om behovet for flere analyser fra udvalgte boringer/kildepladser til overvågning af vandkvaliteten. På baggrund heraf beslutning om handlinger ift. grundvandsbeskyttelse. 9
Konkrete indsatser: Aftaler om dyrkningsrestriktioner på konkrete arealer, hvor forureningsrisikoen er størst eller set ud fra en gennemsnitsbetragtning for at sikre vandkvalitetskravet på maks. 50 mg/l i grundvandet. Pesticider: Indsatsen mod pesticider i indvindingsmagasinet gennemføres i Borings Nære Beskyttelses Områder (BNBO) og øvrige prioriterede områder, der vurderes på baggrund af sammenfald mellem: grundvandsdannende opland stor grundvandsdannelse, og hvor grundvandet er yngst Indsatser overfor pesticider sker i forskellige trin, hvor BNBO prioriteres først. Dernæst sker der indsatser i de øvrige indsatsområder og prioriterede områder på baggrund af konkrete hydrogeologiske vurderinger og afvejning ift. arealanvendelse. Grundvandsbeskyttelsen skal ske der, hvor vi får mest beskyttelse for pengene. Dette sker igennem målrettede aftaler med lodsejere om bl.a. afgrødevalg samt anvendelse og håndtering af pesticider. Da der altid vil være en risiko for forurening med pesticider, der allerede befinder sig i jorden eller fordi kildepladsen ikke bliver beskyttet tilstrækkelig, skal der være et beredskab til håndtering af en forurening. Et beredskab kan bl.a. indeholde en plan for indvinding fra en anden kildeplads eller midlertidig rensning af forureningen. Hvis ikke der gennemføres en tilstrækkelig beskyttelse, og der kommer forurening i grundvandet er den yderste konsekvens, at der skal findes en ny kildeplads. I forbindelse med udpegning af BNBO for boringerne, er der lavet detaljerede vurderinger af områdernes sårbarhed. For både Bredkær og Spangerhede Kildeplads er BNBO udpeget som pesticidsårbare. Herudover er der på baggrund af stor grundvandsdannelse tæt på boringerne udpeget et prioriteret område, der strækker sig ud over BNBO. Det er ligeledes vurderet at indsatsområder overfor nitrat også er sårbare overfor pesticider, der hvor der er sammenfald med det grundvandsdannende opland, se figur 3. 10
Følsomme indvindingsområder: Områder, som er særlig følsomme overfor en eller flere typer forurening. Vurderingen ift. dæklagenes tykkelse samt grundvandskvaliteten. Indsatsområder: Områder indenfor følsomme områder, hvor en særlig indsats er nødvendig. Vurderet ift. arealanvendelse, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse mod forurening. Figur 3: Indsatsområder for Bredkær Vandværk. Indsats i forhold til udspredning af spildevandsslam Spildevandsslam kan indeholde stoffer, som er uønskede i grundvand. Det kan være vandopløselige stoffer som medicinrester og hormonforstyrrende stoffer. Landmænd opfordres derfor til ikke at bruge slam som jordforbedringsmiddel i indsatsområdet. Hjørring Kommune vil, hvis nødvendigt, gøre brug af forbud mod udbringning af slam i indsatsområder på baggrund af en konkret vurdering af sårbarheden. For Bredkær Vandværk betyder det, at der som udgangspunkt ikke skal udbringes spildevandsslam i indsatsområder indenfor indvindingsoplandet, afhængig af de lokale hydrogeologiske forhold ift. det ansøgte areal for udbringning. Hvor der indgås dyrkningsaftaler omkring nitratreduktion og pesticidfri dyrkning skal der også indgå en vurdering af behovet for ikke at udsprede spildevandsslam. Indsatser vedrørende miljøtilsyn Hjørring Kommune fører regelmæssige tilsyn med virksomheder og landbrugsejendomme med dyrehold efter kravene i miljøbeskyttelsesloven. Kommunen har også tilsynspligt overfor landbrug uden dyrehold, men dog uden lovkrav om en bestemt tilsynsfrekvens. I indsatsområder vil Hjørring Kommune sikre at tilsyn med virksomheder og landbrug skal have fokus på grundvandsbeskyttelse, herunder opbevaring og håndtering af husdyrgødning, indretning af vaske- og fyldpladser for sprøjtemidler, håndtering af sprøjtemidler, oplag af kemikalier samt opsporing af ubenyttede brønde og boringer. 11
Indsatser vedrørende øvrige brønde og boringer Brønde og boringer der er utætte eller som ikke anvendes korrekt, kan udgøre en risiko for grundvandet, idet forurenende stoffer via brønd/boring kan sive ned til grundvandet. Boringer tilhørende aktive indvindingsanlæg i indsatsområdet skal godkendes eller sløjfes, så de ikke kan udgøre en risiko for forurening af grundvandsmagasinet. Ubenyttede brønde og boringer skal opspores i BNBO og sløjfes efter gældende lovgivning. For øvrige brønde/boringer i indsatsområdet, som kommunen har kendskab til, laves en vurdering af forureningsrisikoen overfor grundvandet og om nødvendigt, skal der ske sløjfning af anlægget. Tilladelser til lodrette jordvarmeboringer indenfor indsatsområder gives på baggrund af en konkret risikovurdering i hvert enkelt tilfælde. Indsatser vedrørende jordforureninger Jordforureninger kan indebære en trussel for grundvandet hvis forureningskomponenter kan trænge ned til grundvandet. Risiko for forurening og behov for evt. oprydning skal derfor vurderes. Det er Region Nordjylland der registrerer forureningerne, foretager kortlægning og prioriterer evt. oprydning på forurenede grunde. Materialet fra grundvandskortlægningen omfatter en række kortlagte jordforureninger. Efter grundvandskortlægningens afslutning kan der registreres yderligere jordforureninger. Den konkrete indsats på området bliver fastlagt i Region Nordjylland, jordforureninger i indsatsområder har en høj prioritering mht. undersøgelse og oprydning. Ved nye jordforureninger er kommunen myndighed i forhold til undersøgelser og oprydning. Indsatser vedrørende olietanke Der gives ikke tilladelse til nedgravede olietanke indenfor 300 m fra vandværksboringer hvis det vurderes, at dette kan udgøre en forureningstrussel. Ved risikovurdering af eksisterende olietanke fastlægges en sikkerhedsafstand på 50 m fra en boring. Dette på baggrund af erfaringsopsamling fra forureningssager ved villaolietanke, hvor det er fundet, at forureningsfaner fra villaolietanke har en begrænset udbredelse. Kun i helt ekstraordinære tilfælde kan der forventes forureningsfaner med større længde end 50 m. For yderligere, se /1/. Indsatser vedrørende spildevandsanlæg og nedsivning af regnvand. Miljøbeskyttelsesloven fastsætter en række afstandskrav mellem nedsivningsanlæg for spildevand og vandindvindingsboringer. Ved sagsbehandlingen af tilladelser til nedsivningsanlæg indgår vurderinger af både mikrobiologiske forureninger og kemiske forureninger. Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til nedsivningsanlæg indenfor 300 m fra vandværksboringer. En evt. nedsættelse af afstandskravet på 300 m til vandværksboringer kan kun ske på baggrund af en konkret hydrogeologisk vurdering og samtidig vurdering af den fremtidige indvinding på vandværket. 12
Det vil ikke være muligt at nedsætte afstanden mellem et evt. nyt nedsivningsanlæg og boringerne på Bredkær Vandværk, idet indvindingsoplandet strækker sig ud over de 300 m omkring alle boringerne. Ved eksisterende lokal afledning af spildevand i indvindingsopland indenfor 300 m fra en vandværksboring vurderer kommunen, om afledningen indebærer en risiko for grundvandet. Spildevandsafledningen kan påbydes ændret, hvis det vurderes at udgøre en risiko for miljøet eller grundvandet. Lokal afledning af regnvand må ikke udgør en risiko for grundvandsressourcen. Indenfor indsatsområder foretages en konkret vurdering af ansøgte LAR-løsningers påvirkning af grundvandet. Indsatser i form af kampagner Forbrugerne skal gennem målrettet information gøres opmærksomme på, at de bor ovenpå deres drikkevand og at de kan være med til at gøre en indsats for at sikre rent drikkevand. Der kan informeres om grundvandsvenlig adfærd f.eks. i forhold til håndtering af pesticider. Derudover kan der informeres om muligheder for tilskud til miljøvenlige driftsformer mv. Informationen kan ske via pjecer, vandværkets hjemmeside mv. Indsatserne aftales i samarbejde mellem vandværk og kommune. Indsatser vedrørende overvågning Udviklingen i grundvandskvalitet overvåges løbende via de lovmæssige analyseprogrammer for vandværkerne. Kommunen kan vurdere, at der er behov for mere intensiv overvågning i udvikling af vandkvalitet, f.eks. for at afdække forureningssammenhænge, hvilket kan give mulighed for at iværksætte beskyttelsesmæssige tiltag ved forringet vandkvalitet. I administrationspraksissen vil øget og målrettet overvågning have et stort fokus, inden der skal iværksættes handlinger om dyrkningsrestriktioner. Der vil være en løbende vurdering af behovet for overvågning. 13
4. Handleplan for Bredkær Vandværk Hvor andet ikke er nævnt gælder indsatserne i indvindingsoplandet, se kortbilaget efter handleplanen. HK = Hjørring Kommune HV = Hjørring Vandselskab AS RN = Region Nordjylland Indsats emne Ansvar Tidsplan Økonomi / ressource Vandindvinding Indvindingsstrategi Gennemgang af boringer. Indvindingstilladelser til ikke almene vandforsyningsanlæg skal prioriteres højt. Tilsyn med alle ikke almene vandforsyningsanlæg hvert 5. år. Nitrat Der skal ske normal overvågning af grundvandet jf. administrationspraksis. Regulering efter husdyrgodkendelsesbeken dtgørelsen. Opfyldelse af miljømål Beskrivelse HV 2017 2018 Vurdering af boringerne ift. vandkemi, der er mulig krydskontakt mellem magasiner i boringerne på Bredkær Kildeplads, undersøge muligheder for forbedringer. HK 2016-2018 HK Opstart 2017 Løbende Pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer Dyrkningsaftaler overfor brug af pesticider i prioriterede områder, herunder BNBO. Se figur 4. HV 2018-2025 2 måneder 2018 Fornyelse og ændring af indvindingstilladelser til ikke almene anlæg i indvindingsopland skal prioriteres højt ift. anlæg udenfor indvindingsopland. 2 uger hver 5. år Løbene Sikre at alle vandforsyningsanlæg er indrettet således de ikke udgør en forureningsrisiko for grundvandet og at der foreligger en analyse. HV Løbende Løbene På nuværende tidspunkt indikerer vandkvaliteten ikke, at der er brug for tiltag ud over den normale overvågning af grundvandskemien. Ved ændringer i vandkemien tages resultaterne op til drøftelse om næste fase jf. adm. praksis HK Løbende Krav om maksimal udvaskning tilsvarene planteavlsniveau i indsatsområder, hvor udvaskningen er større end 50 mg/l. Ca. 50.000 kr./ha. 1 I alt: ca. 2,35 mio. Beregnet på baggrund af i alt 47 ha. 2020-2027 BNBO og prioriterede områder skal friholdelse for brug af pesticider. I alt 47 ha: Bredkær: ca. 24-5 ha = 19 ha Spangerhede: ca. 37-9 ha = 28 ha Der er fratrukket HV- arealer, natur, bebyggelse og ikke dyrkede arealer: Start med BNBO og derefter øvrige arealer. Indsatsen prioriteres i øvrigt ift. HV grundvandsindsatser på deres andre 1 Erfaringstal hentet fra Alectias prioriteringsværktøj til vurdering af indsatsbehovet på Bredkær Vandværk. 14
Overvågning i øvrige indsatsområder. Kampagner for borgere, virksomheder og andre aktører. Tilsyn med virksomheder og landbrug HK vil anmode Natur- Erhvervsstyrelsen om at opprioritere tilsyn med opbevaring af pesticider. Forurenede grunde Ilbro Byvej 138, 9800 Nr: 821-00570 Stationsvej 2, 9800 Nr: 821-00644 Ilbro Byvej 102, 9800 Nr: 821-00656 Ugiltvej 881, 9800 Nr: 821-00650 BNBO Lokalisere og sløjfe ubenyttede brønde og boringer i BNBO. Vurdering af potentielle forureningskilder inden for BNBO. Aftaler om ophør af potentielle forureningskilder inden for BNBO. Øvrige indsatser Opfølgning på ubenyttede brønde og boringer i HV Opstart 2017 Løbende kildepladser. Der laves en overordnet plan for grundvandsbeskyttelsen. Der skal ske overvågning af pesticider, til vurdering af indsatsbehovet i øvrige indsatsområder. Overvågningens omfang fastsættes i vandselskabets overordnede overvågningsprogram. 25.000 kr. 2018 Vandværket gennemfører oplysningskampagner. Alle ejere, lejere og brugere af arealerne opfordres til ikke at anvende pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. HK 2017 Løbende Hjørring Kommune vil have fokus på grundvandsbeskyttelse ifm. tilsyn. Der vil desuden blive ført tilsyn på landbrug uden dyrehold. HK 2017 Løbene Gælder tilsyn med, hvilke pesticider der anvendes og hvordan de opbevares. HK RN HK RN HK RN HK RN 2017-2018 2017-2018 2017-2018 2017-2018 2019 Ilbro Auto, V2 Videregående undersøgelse, afklares med RN 2019 Tidligere autoværksted, V2 Videregående undersøgelse, afklares med RN 2019 Nedlagt teglværk, V2 Videregående undersøgelse, afklares med RN 2019 Skole m olieoplag, V2 Videregående undersøgelse, afklares med RN HK 2017 3 uger 2018 Inden for BNBO skal ubenyttede brønde og boringer sløjfes. HK 2017 5000 kr. pr. boring HV HK 2017-2018 HK 2017-2019 Afhængig af anlægget Kommunen udarbejder risikovurdering for aktiviteter og anlæg inden for BNBO. 2018 Vandværket laver aftaler om ophør eller sikring af anlæg, som udgør en risiko for forurening af indvindingsanlægget. Kommunen kan pålægge rådighedsindskrænkning mod kompensation, hvis der ikke opnås aftaler efter gældende lovgivning ( 24) 2019 Inden for indsatsområdet skal kommunen sikre, at oplyste 15
indvindingsopland. Spildevandsanlæg skal indrettes således de ikke udgøre en risiko for grundvandsressourcen Overvågning Monitering af vandkvaliteten i indsatsområdet Brug af eksisterende boringer og/eller etablering af moniteringsboringer. Opfølgning Opfølgning på indsatser. HK 2017 Løbende HV 2017 2 møder årligt Løbene Løbene ubenyttede brønde og boringer sløjfes. Hjørring Kommune kortlægger i samarbejde med Hjørring Vandselskab kloakeringen i Indsatsområde Bredkær. Hjørring Kommune sikre ved tilsyn og godkendelse at private spildevandsanlæg inden for 300 m zonen ikke udgør en risiko for grundvandsressourcen. En arbejdsgruppe bestående af HV og HK drøfter løbende moniteringsprogrammet og ændre dette hvis der er forhold der taler herfor. Der er primært fokus på nitrat og pesticider. HV 2017 200.000 kr. 2018 Fokus på at etablere nye moniteringsboringer samt anvende eksisterende boringer til overvågning af vandkemien i grundvandet. Giver et godt grundlag for en målrettet indsats overfor forurening. HK HV 2017 (løbende) 1 møde årligt Flere møder, hvis der er behov Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Hjørring Kommune indkalder til møderne. På møderne fremlægger Hjørring Vandselskab status for overordnede og langsigtede handleplan. Status for gennemførelse af indsatser samt resultater af den løbende overvågning af vandkvalitet drøftes. Det vurderes, om forudsætningerne for de konkrete indsatser stadig er aktuelle og om der er behov for justering af indsatserne. 16
Figur 4 Prioriteret område, indsats overfor pesticider: Bredkær og Spangerhede kildepladser 17
Figur 5: Grundvandsdannelse i indvindingsopland Bredkær Vandværk 18
5. Retningslinjer for planlægning og sagsbehandling I dette afsnit er der opstillet retningslinjer for planlægning, sagsbehandling og andre opgaver i forhold til gældende lovgivning. Retningslinjerne gælder, hvor intet andet er angivet, i OSD og indvindingsoplande. Kommunalbestyrelsen skal lægge retningslinjerne til grund for deres afgørelser indenfor de lovgivne beføjelser. For andre myndigheder udgør indsatsplanen en vigtig del af beslutningsgrundlaget. Hjørring Kommune Kommuneplanlægning Områderne skal så vidt muligt friholdes for arealer til erhvervsudvikling med erhverv som udgør en risiko overfor grundvandet. Der kan dog udlægges arealer til erhverv, der udgør en trussel overfor grundvandet, hvis der redegøres i overensstemmelse med kommunens grundvandsredegørelse. Ved planlægning af anden byudvikling skal grundvandsinteresserne ligeledes vægtes højt, og der skal således være vægtige planmæssige begrundelser for at lave boliger mv. i områderne. Lokalplanlægning Ved erhvervsudvikling med erhverv der udgør en trussel overfor grundvandet skal lokalplanen sammen med miljøgodkendelsen bidrage til at beskytte grundvandet på baggrund af de tekniske tiltag, der fastsættes i grundvandsredegørelse og kommuneplan. Ved planlægning af anden byudvikling i sårbare områder eller tæt på boringer bør der tages stilling til håndtering af overfladevand og befæstelsesgrad. Andre kommunale handleplaner Naturplanlægning Tilladelser efter vandforsyningsloven Rådighedsindskrænkninger Der indarbejdes grundvandshensyn i kommunale planer der kan medføre brug af pesticider, f.eks. plan for bekæmpelse af bjørneklo. Der ind-tænkes så vidt muligt grundvandshensyn ved udpegning af områder til naturgenopretning i Natura 2000-områder og ved udarbejdelse af plejeplaner. I indvindingsoplande gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til indvinding af grundvand til virksomheder, markvanding, havevanding og lign.. Med mindre det kan påvises, at indvindingen ikke har væsentlig indflydelse på grundvandsressourcen eller natur og miljø i øvrigt. Hvis der ikke kan gennemføres frivillige aftaler omkring dyrkningspraksis, som omtalt i indsatsplanerne for de enkelte vandværker, kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering af de pågældende arealer eller arealanvendelse, påbyde 19
rådighedsindskrænkninger for anvendelse af nitrat og pesticider, samt nedlægge forbud mod udspredning af spildevandsslam, jf. MBLs 24 og 26a. Miljøgodkendelser og tilladelser, landbrug Ved miljøgodkendelse af husdyrbrug i indsatsområder, stilles krav om maksimal udvaskning af nitrat fra rodzonen i henhold til de målsætninger som fremgår af Målsætninger med hensyn til nitrat. Under hensyntagen til at der kun kan stilles krav om maksimal nitratudvaskning, der svarer til den der fremkommer ved dyrkning uden husdyrgødning (den såkaldte planteavlsregel ). Udvaskningsberegninger foretages på markniveau. Det skal vurderes, om etablering af nyanlæg, f.eks. vaske/fyldpladser, ajlebeholdere, møddingspladser, gyllebeholdere, olietanke mv. i indvindingsoplande kan medføre øget risiko for grundvandet. Der skal være særlig fokus på anlæg indenfor BNBO og de udpegede indsatsområder / prioriterede områder. Øget risiko for forurening kan medføre afslag på det ansøgte. Miljøgodkendelser og tilladelser, virksomheder mv. Spildevand Der er øget fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelser og tilladelser indenfor områderne. Vandindvindingsinteresser prioriteres ved renovering af kloakker i indvindingsoplandene. Der gives ikke tilladelse til nedsivning af spildevand og overfladevand indenfor 300 m til almene vandværkers indvindingsboringer, hvis det vurderes, at dette kan udgøre en forureningstrussel. Råstofområder Tilsyn med virksomheder, landbrug Ubenyttede brønde og boringer Region Nordjylland behandler råstoftilladelser og skal i denne forbindelse høre Hjørring Kommune. Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening under indvinding, efterbehandling samt ved fremtidig anvendelse. Hjørring Kommune arbejder for, at dette stilles som vilkår i gravetilladelsen. Ved udarbejdelse af efterbehandlingsplaner for råstofområderne arbejder Hjørring Kommune for, at fremtidig arealanvendelse sker under hensyntagen til arealernes sårbarhed overfor gødningsstoffer og pesticider. Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug og virksomheder i området. Ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes i forbindelse med øvrig sagsbehandling. Indsatsen prioriteres i rækkefølgen: BNBO, grundvandsdannende oplande, indvindingsoplande og OSD 20
Spildevandsslam eller lign. Jordvarmeboringer Drift af kommunale arealer, pesticidanvendelse og slamudspredning Salg af kommunale arealer i indvindingsoplande Forpagtningskontrakter i indvindingsoplande Ved information appelleres til landbrug om ikke at anvende spildevandsslam eller lign. som jordforbedringsmiddel. Kommunen vil, hvis nødvendigt, gøre brug af forbud jf. 32 i slambekendtgørelsen. Hvor der indgås dyrkningsaftaler omkring nitratreduktion og pesticidfri dyrkning skal der også indgå en vurdering af behovet for ikke at udsprede spildevandsslam. Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til etablering af lodrette jordvarme-boringer indenfor BNBO og boringsnære prioriterede områder eller indsatsområder indenfor 300 m fra vandværksboringer. Offentlige arealer friholdes som udgangspunkt for pesticider, jf. pesticidaftale mellem KL og Miljøministeren. I særlige tilfælde kan tillades anvendelse af pesticider, f.eks. ved bekæmpelse af invasive arter eller stærk opformering af gåsebiller. Der udspredes ikke spildevandsslam på offentligt ejede arealer. Senest ved salg skal der overvejes behov og mulighed for tinglysning af dyrkningsdeklaration efter målsætning og prioriteringer der foreligger for området. Forpagtningskontrakter for kommunale arealer skal indeholde bestemmelser der er i overensstemmelse med indsatsplanens målsætninger. 21
6. Redegørelse Med udgangspunkt i statens kortlægning er der lavet et kort resume af resultaterne. Staten har inden for kortlægningsområdet gennemført en række undersøgelser og beregninger for at kunne vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse. Der er eksempelvis anvendt geofysiske undersøgelser for bl.a. at bestemme grundvandsmagasinernes udbredelse og nedre grænse. De geofysiske undersøgelser er også anvendt til en vurdering af eventuelle beskyttende lerlag. Endvidere er der udført pejlinger og kemiske analyser i eksisterende boringer. Kortlægningens resultater er præsenteret i en række rapporter, som kan ses på SVANAs (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) hjemmeside. Hjørring Kommune har beregnet boringsnære beskyttelsesområder(bnbo) ved vandværkernes indvindingsboringer samt suppleret de af Staten udpegede nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) med en vurdering af sårbarhed overfor pesticider. Grundvandsressourcen og Bredkær Vandværk Tidligere Nordjyllands Amt og efterfølgende staten har gennemført geofysiske undersøgelser samt gennemgang af boringer og vandkemi til beskrivelse af geologi og grundvandressourcen. På bagrund af disse data er der opstillet en hydrostratigrafisk model og en hydrologisk model (grundvandsmodel) for hele Hjørring Kommune. Den er anvendt til bestemmelse af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, gradientforhold samt strømnings- og potentialeforhold i det enkelte grundvandsmagasin. Den geologiske model er opdelt i 5 lag, hvoraf de 3 er gennemgående i Hjørring Kommune, lag 3 er det primære sandlag der indvindes fra, betegnet S2 i modellen. Figur 6 Henholdsvis udbredelse og tykkelse af S2 samt Akkumuleret lertykkelse over S2 ved Bredkær og Bagterp Vandværker. 22
Bredkær Vandværk tilhører Hjørring Vandselskab og blev etableret omkring 1999 som supplement til Bagterp Vandværk. Vandværket er udpeget som primært vandværk i Hjørring Kommunes Vandforsyningsplan. Råvand til Bredkær Vandværk leveres fra to kildepladser: Bredkær og Spangerhede, der begge ligger udenfor OSD. Der er tilladelse til at indvinde 1.100.000 m 3 /år fra 5 boringer, indvindingsmængden for 2015 er 951.925 m 3. Indvindingen er ligeligt fordelt mellem de to kildepladser. Kildeplads Boring Ydelse Filter Vandspejl Magasin Udført Vandtype DGU nr. (m 3 /t) (m.u.t.) (m.u.t.) Bredkær 5.1111 72 25-43 1,79 Sand 1998 D 5.1238 60 37-55 1,92 Sand 1999 D 5.1239 60 33-51 1,17 Sand 1999 D Spangerhede 5.749 60 27-53 7,21 Sand 1996 C1 5.833 64,4 32-50 4,88 Sand 1999 C1 Tabel 2 Oversigt over indvindingsboringer til Bredkær Vandværk. I boring 5.749 er der også et indtag til monitering 16-18 m.u.t. Boringernes og vandværkets placering ses på figur 7: Figur 7 Placering af vandværket og de 5 boringer på henholdsvis Bredkær og Spangerhede Kildepladser Bredkær Vandværk behandler råvandet med udvidet vandbehandling i form af tilsætning af jernklorid og natriumlud. På grund af råvandets indhold af jern og ammonium bliver der tilsat jernklorid for at hjælpe med udfældning af jern og mangan. Denne proces sænker dog vandets Ph så meget, at den skal justeres for ikke at have for meget aggressivt kuldioxid, hvorfor der tilsættes natriumlud. Vandbehandlingen sker i øvrigt med afblæsning og sandfiltrering. Vandkvaliteten er god, der er ikke umiddelbart tegn på påvirkning af miljøfremmede stoffer, som det også fremgår af vandtypen, der er reduceret og stærkt reduceret. Der er kun fundet pesticidrester og nitrat i enkelt-detektioner, de seneste prøver viser ingen fund af nogen miljøfremmede stoffer. Det er dog en ung kildeplads og geologien er meget varierende i området, dog med rimelig beskyttelse flere steder, hvilket også ses af udpegning af indsatsområder. Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Med udgangspunkt i grundvandsmodellen er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannede oplande for Bredkær Vandværks Kildepladser. 23
Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkernes indvindingsboringer. De grundvandsdannende oplande er de infiltrationsområder, hvor der siver vand ned fra de terrænnære lag og strømmer til indvindingsboringerne. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene som de grundvandsdannende oplande er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for vandværket. Nedenstående ses de administrative indvindingsoplande, der er afgrænset ved max 200 års transporttid for vandpartiklerne og i øvrigt tillagt en 300 m zone omkring boringerne og 100 m på de øvrige dele af indvindingsoplandet. 100 m svarer til en beregningscelle i grundvandsmodellen. På figuren er endvidere vist de administrative grundvandsdannende oplande, der ligesom indvindingsoplandene er afgrænset ved max. 200 års transporttid og tillagt en buffer på 100 m. Begrebet administrative oplande er indført for at sikre en robust udpegning af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, der med relativt stor sikkerhed dækker over de virkelige oplande. Figur 8 Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande for Bredkær og Spangerhede Kildepladser. Her ses også den beregnede strømningstid. Sårbarhed, forureningskilder og indsatsområder I indvindingsoplandet til Bredkær Kildeplads er der fundet den stærkt reducerede vandtype D i alle boringer, bortset fra DGU nr. 9.585, som ligger i indvindingsoplandets sydvestlige del. I indvindingsoplandet til Spangerhede Kildeplads er der fundet den reducerede vandtype C1 i området, hvor indvindingsboringerne er beliggende, mens den oxiderede type B er fundet i DGU nr. 10.532, der ligger i indvindingsoplandets sydøstlige del. I oplandene til Bredkær Vandværk dominerer nogen nitratsårbarhed, men der findes både delområder med lille og stor nitratsårbarhed. Indenfor områder med stor nitratsårbarhed, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. I oplandet til Spangerhede Kildeplads er der udover afgrænsning af NFI i områder med stor nitratsårbarhed og samtidig grundvandsdannelse afgrænset NFI i den sydlige del af oplandet på basis af en konkret vurdering af både vandkemiske forhold og den overfladenære jordart. 24
Figur 9 Sårbarhed og nitratfølsomme områder Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Bredkær og Spangerhede Kildepladser er primært landbrug, henholdsvis 86 % og 68 %, se øvrig fordeling i figur 10: Spangerhede Kildeplads 8% 0% 8% Naturarealer 9% Landbrug 7% Skov Søer Bebyggelse 68% Uklassificeret Figur 10 Arealanvendelse i Bredkær og Spangerhede Kildepladser Der er beregnet en potentiel nitratudvaskning inden for de enkelte markblokke i området ved Bredkær Vandværk. Det er beregnet som et gennemsnit for perioden 2009-2012. Den potentielle nitratudvaskning i oplandet til Spangerhede Kildeplads ligger på ca. 57 mg/l i gennemsnit, mens tallet er 64 mg/l for Bredkær Kildeplads. Der kan dog i dag være ændrede forhold, som betyder, at den potentielle udvaskning er ændret de senere år. Den potentielle udvaskning ses på figur 11. 25
I NFI er der på baggrund af arealanvendelsen og de øvrige data afgrænset indsatsområder overfor nitrat, indsatsområderne og den potentielle nitratudvaskning ses på figur 11: Figur 11 Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning og indsatsområder overfor nitrat. På figur 11 fremgår det også, at der indenfor Spangerhede Kildeplads er kortlagt fem forureningslokaliteter på V2-niveau og en forureningslokalitet på V1-niveau. På fire af lokaliteterne er det vurderet, at der skal laves videregående undersøgelser. Den endelige prioritering overfor forureningen er ikke fastlagt, men sker i samarbejde med Regionen. Indenfor de af staten udpegede indsatsområder har Hjørring Kommune lavet en vurdering af risikoen for forurening af grundvandsressourcen med pesticider. Vurderingen er lavet med udgangspunkt i følgende forhold og sammenspillet imellem dem: grundvandsdannende opland stor grundvandsdannelse, og kort transporttid til boringer (boringsnært) arealanvendelse fund af forbudte og godkendte sprøjtemidler i grundvandet 26
Hjørring Kommune har vurderet at alle indsatsområder overfor nitrat, der er sammenfaldende med grundvandsdannende oplande også er sårbare overfor pesticider. Begrundelsen er primært den manglende geologiske beskyttelse samt at der er fundet pesticidrester i mange vandværksboringer i Hjørring Kommune. Der er ikke endnu påvist pesticider i boringerne til Bredkær Vandværk, men indvindingen er også kun 15 år gammel. Herudover er der udpeget et boringsnært beskyttelsesområde ift. pesticider med udgangspunkt i stor grundvandsdannelse og kort strømningstid til boringerne. Omkring boringerne på både Bredkær og Spangerhede kildepladser er der en væsentlig grundvandsdannelse og sammenholdt med den varierende geologiske beskyttelse er det vurderet, at der er øget risiko for forurening med pesticider tæt på boringerne. Det beregnede BNBO er udgangspunktet for området, der dog er udvidet lidt for at tage højde for stor grundvandsdannelse og de naturlige mark eller matrikelafgrænsninger. Området udpeges som et prioriteret område ift. pesticider og udpegningen sker iht. Vandforsyningslovens 13a. for de delområder, der ikke er udpeget som indsatsområde af staten. Dette gælder størstedelen af det boringsnæreområde for både Bredkær og Spangerhede Kildepladser. Se figur 12 Figur 12 Indsatsområder overfor nitrat og prioriterede områder ift. pesticider, desuden ses 25 års strømningstid i grundvandsmagasinet til sammenligning. På figur 4 som en del af handlingsplanen ses et mere deltaljeret kortudsnit for de prioriterede områder. 27
Sammenfattende problemstillinger Nitrat Kortlægningen har vist, at store dele af indvindingsoplandene har stor eller nogen nitratsårbarhed. I NFI er der på baggrund af arealanvendelsen og øvrige data udpeget indsatsområder overfor nitrat. Indsatsens indhold og omfang fastlægges i forbindelse med indsatsplanlægningen. Sprøjtemidler Med undtagelse af en ikke verificeret enkelt-detektion af pendimethalin i DGU nr. 5.1239 i 1999, er der ikke detekteret pesticider eller nedbrydningsprodukter i vandværkets indvindingsboringer, men der er fundet pesticider under grænseværdien i DGU nr. 9.585, som er beliggende i den sydvestlige del af indvindingsoplandet til Bredkær kildeplads. I vandværkets afgangsvand er der i 2008 fundet 0,056 μg/l BAM, men der er tale om en enkelt-detektion. Der er aldrig konstateret BAM i indvindingsboringerne. Miljøfremmede stoffer I forbindelse med Region Nordjyllands kortlægning er der konstateret olieprodukter i grundvandet på én lokalitet. Med undtagelse af en ikke verificeret enkelt-detektion af 0,03 μg/l chloroform er der ikke konstateret miljøfremmede stoffer i vandværksvandet. Chloroform kan også forekomme naturligt i grundvandet i små koncentrationer. Naturligt forekommende stoffer Der er konstateret dybtliggende salt grundvand og stedvis forhøjet NVOC i indvindingsoplandet til Bredkær Kildeplads, men der er ikke konstateret potentielle problemparametre i indvindingsboringerne på de 2 kildepladser. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er en fire kortlagte forureningslokalitet beliggende indenfor indvindingsoplandet, hvor der skal ske en videregående undersøgelse. 28
7. Indsatsplanens betydning for lodsejere, vandværker og myndigheder En indsatsplan indeholder ikke nye retsvirkninger ved administration af lovgivningen. Indsatserne skal vurderes at være nødvendige for fremover at beskytte grundvandet, og grundvandsbeskyttelsen skal gennemføres via de mindst indgribende tiltag (proportionalitetsprincippet). Lodsejere Kommunen eller vandværket kan indgå aftaler med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen. Aftaler skal som udgangspunkt indgås frivilligt, og de kan tinglyses på ejendommen. Aftaler indgås mod erstatning. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område kan kommunen, hvis der ikke kan opnås en aftale på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidig mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider (MBL 26a). Kommunen kan for ejerens regning lade et pålæg tinglyse på ejendommen. Hvis pålægget bortfalder skal kommunen lade det aflyse af tingbogen. Miljøministeren kan indenfor indsatsområder 2 fastsætte regler om godkendelsesordninger for etablering eller udvidelser af husdyrhold og regler til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af husdyrgødning og affaldsstoffer. Disse reguleringer medfører ikke erstatning. Vandværker Hvis et vandværk ønsker at indgå aftale med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen, skal vandværket først orientere kommunen. Kommunen har herefter en frist på to uger til at gøre indsigelse. Hvis kommunen indgår en sådan aftale om dyrkningspraksis eller giver pålæg om dyrkningsrestriktioner efter MBL 26a, se nedenfor, kan vandværket efter en høring blive pålagt helt eller delvist at betale erstatningsbeløbet i forbindelse med aftalen. Myndigheder Hjørring Kommune er forpligtiget til at gennemføre indsatsplanen og skal følge indsatsplanens retningslinjer ved administration efter lovgivningen. Øvrige myndigheder kan inddrage indsatsplanens retningslinjer med betydelig vægt ved skønsmæssige afgørelser. For at gennemføre indsatserne i denne plan kan kommunerne bl.a. anvende nedennævnte lovgivning: 2 Jf. Vandforsyningslovens 11a 29
Kommunen kan generelt give påbud over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening (Miljøbeskyttelsesloven, 42). Påbud om ændring af vaske- og påfyldningspladser i landbruget. Tilladelser til etablering af vaske- og påfyldningspladser gives i medfør af 19 i MBL og kan jf. 20 ændres eller tilbagekaldes uden erstatning ved fare for forurening af vandforsyningsanlæg. Påbud om indretning af brønde og boringer Kommunen kan give påbud til den enkelte lodsejer om foranstaltninger ved et vandindvindingsanlæg til beskyttelse af grundvandet mod forurening. (Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land) Påbud om sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Kommunen kan give påbud til den enkelte lodsejer om sløjfning af overflødige brønde og boringer såfremt ejendommen forsynes på anden vis. Jf. 36 i VFL. Påbud om reparation eller sløjfning af olietank Kommunen kan give påbud til den enkelte grundejer om at reparere eller sløjfe en olietank, hvis den tydeligt fremstår i dårlig stand. Kommunen kan forbyde etablering af nye nedgravede olietanke, hvis der er en særlig risiko for forurening af grundvandet eller nærliggende indvindingsanlæg (Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, mv.). Påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 24 Kommunen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Påbuddet gives mod erstatning. 30
8. Kildehenvisninger /1/ Boringsnære beskyttelsesområder, Hjørring Kommune. Juni 2014. Rambøll. /2/ Redegørelse for Bagterp, Bredkær og Løkken Vandværker, Naturstyrelsen 2015, http://jupiter.geus.dk/rapportdb/grundvandsrapport.seam?grundvandsrapportrapportid=91882 /3/ Pesticidudredning i Hjørring Kommune. Januar 2013. Rambøll. 31