Praktikpladsområdet 2014 Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse
Praktikpladsområdet 2014 Årsstatistik Forfatter: CDA Styrelsen for IT og Læring, maj 2016
Indhold Forord... 5 1 Resumé af udvalgte resultater... 7 2 Udviklingen i nøgletal 2008-2014... 11 2.1 De seneste tendenser på praktikpladsområdet... 11 2.2 Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden 2008-2014... 14 2.3 Erhvervsuddannelsernes indgange... 16 2.4 De faglige udvalg... 21 2.5 Aftaletyper... 24 2.6 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor... 29 2.7 Skolepraktik... 32 2.8 Søgekøen... 39 2.9 Uddannelser uden praktik... 42 3 Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen... 44 3.1 Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale... 44 3.2 Kompetencegivende uddannelse inden uddannelsesaftale... 50 Bilag 1: Anvendte metoder... 57 Månedsstatistikken... 57 Årsstatistikken... 58 Datakilder... 59 Bilag 2: Nøglebegreber... 61 Bilag 3: Supplerende tabeller... 63 Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 3
Forord Årsstatistikken beskriver udviklingen og de seneste tendenser inden for praktikpladsområdet i 2014. Statistikken skal ses som et supplement til de praktikpladsstatistikker, der udgives månedligt. I årsstatistikken er der blandt andet fokus på den langsigtede udvikling på praktikpladsområdet, mens det centrale i månedsstatistikkerne er den kortsigtede udvikling. Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser. Det betyder, at uddannelserne veksler mellem ophold på skole og i virksomhed. Hovedparten af uddannelsen foregår typisk i en praktikvirksomhed, hvor eleven søger og indgår en uddannelsesaftale det vil sige en praktikplads. Elever, der ikke kan finde en praktikplads eller uforskyldt mister sin praktikplads, har mulighed for at blive optaget i skolepraktik på en af de uddannelser, der bliver udbudt med skolepraktik. Praktikpladsstatistikken medvirker til at belyse, hvordan vekseluddannelsesprincippet fungerer set ud fra forskellige parametre. Opgørelsen af praktikpladssøgende ændret Opgørelsen af praktikpladssøgende blev per ultimo 2014 ændret. Ved en gennemgang af praktikpladssøgende elever i slutningen af 2014 viste det sig, at den hidtidige opgørelsesmetode ikke hidtil har været retvisende, idet elever, der er i gang med et grundforløb, har indgået i statistikken. Opgørelsen af praktikpladssøgende elever er derfor revideret og opdateret tilbage i tid, og omfatter nu følgende kategorier: - Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb, der har gennemført et grundforløb og ikke er i gang med at færdiggøre deres erhvervsuddannelse i nyt grundforløb, uddannelsesaftale, skolepraktik eller uddannelser uden virksomhedspraktik. Derudover har de søgende med afsluttet grundforløb bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder eller er blevet søgende inden for de seneste tre måneder. - Praktikpladssøgende i gang med et grundforløb, der har bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder og ikke har kvalifikation til hovedforløb og/eller er i gang med et grundforløb. - Praktikpladssøgende i alt er ikke i uddannelsesaftale eller skolepraktik og har bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder eller er blevet søgende inden for de seneste tre måneder. Tallene for praktikpladssøgende i årsstatistikken for 2014 og tidligere adskiller sig derfor fra tidligere årsstatistiker. Social- og sundhedsuddannelsen og den del af den pædagogiske assistentuddannelse, som foregår på social- og sundhedsskolerne, indgår i statistikken fra 2010. Aftalerne på den del af den pædagogiske assistentuddannelse, som foregår på professionshøjskolerne, indgår endnu ikke i praktikpladsstatistikken i fuldt omfang. Erfaringsmæssigt foregår cirka 25 procent af aktiviteten på denne uddannelse på professionshøjskolerne. På baggrund af det skelnes der i nogle opgørelser mellem SOSU og PAU, der omfatter social- Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 5
og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse og Uddannelser ekskl. SOSU og PAU, der omfatter alle øvrige erhvervsuddanneler. Rapporten er opbygget på følgende måde: Kapitel 1 indeholder resumé af udvalgte resultater fra de efterfølgende kapitler. Kapitel 2 beskriver tendenser på praktikpladsområdet i perioden 2008-2014 med udgangspunkt i de 3 centrale nøgletal: Elever i gang med et hovedforløb, praktikpladssøgende og indgåede uddannelsesaftaler. I kapitel 3 tegnes profiler af elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse, for eksempel ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Kapitlet beskriver også hvor stor en andel af eleverne, der har anden erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse inden start på en uddannelsesaftale. De anvendte analyser og metoder beskrives i bilag 1. Begreber og definitioner er gengivet i bilag 2. 6 Styrelsen for It og Læring, 2016
1 Resumé af udvalgte resultater Denne årsstatistik beskriver udviklingen og de seneste tendenser inden for praktikpladsområdet. I dette resumé opsummeres alene udvalgte resultater. De seneste tendenser på praktikpladsområdet er følgende: Elever i hovedforløb: Ved udgangen af 2014 var 77.653 elever i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Det er et fald på to procent i forhold til 2013. Af eleverne i gang med et hovedforløb var hovedparten (69.858) i gang med en uddannelsesaftale, mens 6.619 var i skolepraktik. Antallet af elever, der var i gang med et hovedforløb steg knap tre procent fra 2011 til 2012, men er faldet knap fire procent fra 2012 til 2014, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Elever i gang med et hovedforløb på EUD, ultimo 2011-2014 85.000 80.000 75.000 70.000 78.552 3.783 1.225 80.601 4.712 1.172 79.189 5.955 1.150 77.653 6.619 1.176 65.000 73.544 74.717 72.084 69.858 60.000 2011 2012 2013 2014 Igangværende elever i skolepraktik Igangværende elever i uddannelser uden virksomhedspraktik Iganværende aftaler Indgået uddannelsesaftaler: I 2014 blev der indgået 43.916 uddannelsesaftaler. Det er et fald på en procent i forhold til 2013. 14.237 af uddannelsesaftalerne blev indgået på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse, mens 29.679 blev indgået på de øvrige erhvervsuddannelser. Indgået uddannelsesaftaler fordelt på sektor: Der blev indgået 26.329 uddannelsesaftaler i den private sektor i 2014, hvilket er et fald på én procent i forhold til 2013. Dette svarer til 60 pct. af alle uddannelsesaftaler. I den offentlige sektor blev der indgået 17.299 uddannelsesaftaler, hvilket er et fald på to procent i forhold til 2013. Dette svarer til 39 pct. af alle uddannelsesaftaler. Styrelsen for It og Læring, 2016 7
Tilgang til skolepraktik: I løbet af 2014 blev 8.068 elever optaget i skolepraktik. Det er fem procent flere end året før. Der var otte elever i uddannelsesaftale for hver elev i skolepraktik i 2014. Skolepraktik blev hyppigst benyttet inden for indgangene Bil, fly og andre transportmidler samt Medieproduktion. Gennemførelse af uddannelse i hhv. uddannelsesaftale og skolepraktik: Flest gennemfører deres erhvervsuddannelse i en virksomhed. 89 procent af de 29.870, der fuldførte i 2014, var ikke i skolepraktik under deres uddannelse, men udelukkende i uddannelsesaftale i en virksomhed. To procent var i skolepraktik under hele forløbet, mens ni procent gennemførte uddannelsen ved en kombination af skolepraktik og uddannelsesaftaler. Praktikpladssøgende: 2.713 elever var praktikpladssøgende 1 med afsluttet grundforløb ved udgangen af 2014, hvilket er en stigning på syv procent i forhold til året før. I 2014 var der 6.143 praktikpladssøgende elever i alt, hvilket er en stigning på 25 procent i forhold til året før. Praktikpladssøgende efter 6 måneder: 22 procent af de elever, der var praktikpladssøgende i juni 2014, havde fået en uddannelsesaftale efter seks måneder, mens 17 procent var kommet i skolepraktik. Ni procent var stadig søgende og 52 procent var trådt ud af søgekøen. Fordeling af elever på indgange: 58 procent af eleverne fulgte uddannelser inden for tre ud af de 12 indgange til erhvervsuddannelserne. Det var Sundhed, omsorg og pædagogik (24 procent), Merkantil (21 procent) samt Bygge og anlæg (13 procent). Aftaletyper: Hovedparten af alle uddannelsesaftaler var ordinære aftaler i 2014, men inden for indgangen Bygge og anlæg var over hver tredje aftale en kort uddannelsesaftale. Den gennemsnitslige varighed af en ordinær uddannelsesaftale var 26 måneder mod 11 måneder for en kort aftale. Udviklingen i perioden 2008-2014 viser: Indgået og igangværende uddannelsesaftaler fra 2008-2014: Fra 2008 til 2009 faldt antallet af indgåede aftaler. Derefter steg antallet af indgåede aftaler igen i både 2010 og 2012, men i 2013 og 2014 vendte tendensen og antallet af indgåede aftaler faldt i forhold til året før. Antallet af igangværende aftaler har i perioden fulgt samme mønster som antallet af indgåede aftaler med en forsinkelse på et til to år. Profiler af elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse viser: Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale: I overgangen fra grund- til hovedforløb fortsætter færrest elever indenfor merkantil med en uddannelsesaftale. 52 procent af dem, der afsluttede dette grundforløb, var ikke i uddannelsesaftale eller i skolepraktik efter seks måneder. 1 På Social- og sundhedsuddannelsen registreres der kun praktikpladssøgende i meget begrænset omfang. 8 Styrelsen for It og Læring, 2016
Kompetencegivende uddannelse inden uddannelsesaftale: Over 40 procent af de elever, som indgik en ordinær uddannelsesaftale i 2014, havde fuldført en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse forinden. På finansuddannelsen havde hovedparten (85 procent) af eleverne gået i gymnasiet, før de begyndte på erhvervsuddannelsen. På redderuddannelsen var det tilfældet for lidt over halvdelen. En del af de opgørelser, der indgår i årsstatistikken, er tilgængelige i detailstatistikkerne i databanken på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/databanken.her er der mulighed for at danne mere detaljerede statistikker fordelt på for eksempel uddannelser, faglige udvalg, skoler, geografi, brancher, køn, alder og herkomst. Styrelsen for It og Læring, 2016 9
2 Udviklingen i nøgletal 2008-2014 Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden 2008-2014 bliver beskrevet i det følgende på baggrund af de tre centrale nøgletal: Elever i gang med et hovedforløb, praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb og indgåede uddannelsesaftaler. Elever i gang med et hovedforløb er elever med uddannelsesaftaler, elever på uddannelser uden virksomhedspraktik og elever i skolepraktik. Elever i gang med hovedforløb og praktikpladssøgende er bestandsopgørelser ultimo året, mens indgåede aftaler er opgjort som alle aftaler indgået i valgte år. 2 Fra 2010 omfatter praktikpladsstatistikken aftaler på social- og sundhedsuddannelsen (SOSU) samt den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). Aftaler på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse udgør med lidt over 20 procent en væsentlig del af det samlede antal uddannelsesaftaler. Derfor skelnes der i nogle af de følgende opgørelser mellem alle uddannelser, SOSU og PAU og uddannelser ekskl. SOSU og PAU, der omfatter alle andre erhvervsuddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Der udbydes ikke skolepraktik på SOSU og PAU. Derfor skelnes der ikke mellem SOSU og PAU og de øvrige uddannelser i opgørelser af skolepraktik og praktikpladssøgende. 2.1 De seneste tendenser på praktikpladsområdet 2.1.1 Elever i hovedforløb Ultimo 2014 var 77.653 elever i gang med et hovedforløb på erhvervsuddannelserne. Det er et fald på to procent i forhold til 2013, hvor 79.189 elever var i gang med et hovedforløb, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Uddannelsesaftaler, erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik samt skolepraktik (bestand), ultimo året 2011-2014 2011 2012 2013 2014 Antal Antal Antal Antal Elever med uddannelsesaftale 73.544 74.717 72.084 69.858 Elever i EUD uden virksomhedspraktik 1.225 1.172 1.150 1.176 Elever i skolepraktik 3.783 4.712 5.955 6.619 Elever i gang med hovedforløb 78.552 80.601 79.189 77.653 2 Ved flere korte aftaler tælles alene den første aftale for én elev på én uddannelse. Det samme princip anvendes for kombinationsaftaler. Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 11
Antallet af elever i skolepraktik steg med 11 procent fra 2013 til 2014. Ultimo 2014 var 6.619 elever i skolepraktik, mens det var tilfældet for 5.955 elever i 2013. 1.176 elever var i gang med en uddannelse, der gennemføres uden virksomhedspraktik (dvs. byggemontagetekniker, sundhedsservicesekretær eller web-integrator) ved udgangen af 2014. Det er en stigning på godt to procent i forhold til året før. Ved udgangen af 2014 var 69.858 elever i gang med en uddannelsesaftale, hvilket er et fald på tre procent i forhold til året før. Af de 69.858 elever, der var i gang med en uddannelsesaftale i 2014, var omkring hver fjerde, svarende til 15.761 elever, i gang med en uddannelse på SOSU eller PAU. Det er på niveau med året før. På de øvrige erhvervsuddannelser ses et fald på fire procent i samme periode. Der var 54.097 elever på erhvervsuddannelser ekskl. SOSU og PAU i 2014, mod 56.410 i 2013, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Igangværende uddannelsesaftaler på SOSU og PAU samt øvrige erhvervsuddannelser, antal ultimo 2011-2014 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 57.566 59.061 56.410 54.097 20.000 15.978 15.656 15.674 15.761 10.000 0 2011 2012 2013 2014 Uddannelser ekskl. SOSU og PAU SOSU og PAU 2.1.2 Tilgang af elever til erhvervsuddannelserne I 2014 blev der indgået 43.916 nye uddannelsesaftaler mellem elever på erhvervsuddannelserne og virksomheder. Det er et fald på en procent i forhold til 2013, hvor 44.427 uddannelsesaftaler blev indgået. 14.237 blev indgået på SOSU og PAU, mens 29.679 blev indgået på de øvrige erhvervsuddannelser, jf. tabel 2.2. 8.068 elever blev optaget i skolepraktik i løbet af 2014. Det er fem procent flere end året før, hvor 7.719 kom i skolepraktik. 1.376 elever blev optaget i uddannelser, der gennemføres uden virksomhedspraktik. 12 Styrelsen for It og Læring, 2016
Tabel 2.2 Indgåede uddannelsesaftaler, tilgang til erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik samt skolepraktik, ultimo året 2011-2014 2011 2012 2013 2014 Indgåede uddannelsesaftaler Antal 47.265 Antal 48.751 Antal 44.427 Antal 43.916 - heraf SOSU og PAU 14.817 14.129 14.293 14.237 - heraf øvrige erhvervsuddannelser 32.448 34.622 30.134 29.679 Elever optaget i EUD uden virksomhedspraktik 1.458 1.373 1.313 1.376 Elever optaget i skolepraktik 1) 4.613 6.144 7.719 8.068 Note 1: Karensperioden blev afskaffet 1. januar 2013, hvilket betød at eleverne kunne starte direkte i skolepraktik efter endt grundforløb. Tidligere skulle eleverne søge praktikplads i to måneder før skolepraktikken kunne påbegyndes. 2.1.3 Praktikpladssøgende Opgørelsen af praktikpladssøgende blev per ultimo 2014 ændret. Ved en gennemgang af praktikpladssøgende elever i slutningen af 2014 viste det sig, at den hidtidige opgørelsesmetode ikke hidtil har været retvisende, idet elever, der er i gang med et grundforløb, har indgået i statistikken. Opgørelsen af praktikpladssøgende elever er derfor revideret og opdateret tilbage i tid, og omfatter nu følgende kategorier: - Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb, der har gennemført et grundforløb og ikke er i gang med at færdiggøre deres erhvervsuddannelse i nyt grundforløb, uddannelsesaftale, skolepraktik eller uddannelser uden virksomhedspraktik. Derudover har de søgende med afsluttet grundforløb bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder eller er blevet søgende inden for de seneste tre måneder. - Praktikpladssøgende i gang med et grundforløb, som har bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder og ikke har kvalifikation til hovedforløb og/eller er i gang med et grundforløb. - Praktikpladssøgende i alt, er ikke i uddannelsesaftale eller skolepraktik og har bekræftet deres søgeønske inden for de seneste tre måneder eller er blevet søgende inden for de seneste tre måneder. 2.713 elever var praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb ved udgangen af 2014. I 2014 er antallet af søgende mere end fordoblet siden 2008, hvor 1.254 elever søgte en praktikplads efter at have afsluttet deres grundforløb. jf. tabel 2.3. Nogenlunde samme tendens ses for praktikpladssøgende elever i alt, hvor der med undtagelse af 2013 ses en stigning hvert år. Styrelsen for It og Læring, 2016 13
Tabel 2.3 Antal praktikpladssøgende elever (bestand), ultimo året 2008-2014 Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb Praktikpladssøgende elever i gang med et grundforløb 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 1.254 1.803 1.893 2.271 2.396 2.524 2.713 1.159 1.961 1.960 2.570 2.963 2.382 3.430 Praktikpladssøgende elever i alt 2.413 3.764 3.853 4.841 5.359 4.906 6.143 Figur 2.2. viser fordelingen af praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb ved udgangen af hvert kvartal. De seneste fire år har antallet af søgende, været størst ved udgangen af 2. kvartal. I 1. og 4. kvartal 2014 ses en stigning i antallet af praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb i forhold til året før, mens der i 2. og 3. kvartal, ses et fald på hhv. tre og en procent i forhold til året før. Figur 2.2 Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb, antal ultimo kvartalerne 2011-2014 6.000 5.000 4.000 4.961 4.827 4.667 4.227 3.000 2.000 2.566 2.694 2.155 2.203 1.869 1.787 1.855 1.573 2.5242.713 2.271 2.396 1.000 0 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 2011 2012 2013 2014 2.2 Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden 2008-2014 I perioden 2008-2014 var 2014 det år, hvor der var færrest igangværende uddannelsesaftaler (54.097), jf. figur 2.3 og tabel 1, bilag 3. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler har effekt på bestanden af igangværende aftaler, der typisk reagerer med en forsinkelse på 1-2 år. Som en konsekvens af det lave 14 Styrelsen for It og Læring, 2016
antal indgåede uddannelsesaftaler i 2009, ses det laveste niveau for antal igangværende aftaler i 2010. Figur 2.3 Indgåede aftaler, praktikpladssøgende, igangværende elever i skolepraktik og uddannelsesaftaler. Alle uddannelser og uddannelser ekskl. SOSU og PAU, 2008 2014 80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Igangværende aftaler ultimo året, i alt Igangværende aftaler ultimo året, ekskl. SOSU og PAU Indgåede aftaler, i alt Indgåede aftaler, ekskl. SOSU og PAU Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb ultimo året Praktikpladssøgende ultimo året, i alt Note: Tallene bag figuren kan ses i bilagstabel 1. Fra 2008 til 2009 faldt antallet af indgåede aftaler med 20 procent fra godt 33.500 aftaler i 2008 til knap 27.000 i 2009. Denne faldende tendens var dog kortvarig. Fra 2009 til 2010 steg antallet af indgåede uddannelsesaftaler med 22 procent. Fra 2013 til 2014 ses igen en nedadgående tendens, med et fald i antal indgåede aftaler på 1 procent. Antallet af igangværende aftaler faldt med henholdsvis 10 procent fra 2008 til 2009 og 3 procent fra 2009 til 2010. I 2011 var antallet af igangværende aftaler på niveau med 2010 (57.000), hvorefter der ses en stigning på 3 procent i 2012 til 59.000 aftaler. I 2014 er antallet af igangværende aftaler (54.100) faldet med 8 procent siden 2012. Den negative udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i perioden siden 2012 havde en afsmittende effekt på antallet af praktikpladssøgende og antallet af elever i skolepraktik, jf. figur 2.4. Styrelsen for It og Læring, 2016 15
Figur 2.4 Praktikpladssøgende og elever i skolepraktik, 2008 2014 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Igangværende elever i skolepraktik ultimo året Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb ultimo året Praktikpladssøgende ultimo året, i alt Niveauet for igangværende elever i skolepraktik steg med 123 procent fra 2008 til 2009 og var nogenlunde konstant de to efterfølgende år, for derefter at stige med omkring 25 procent fra 2011 til 2012 og igen året efter. Fra 2013 til 2014 er stigningen med 11 procent lidt mindre end året før. Antal praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb steg med 44 procent fra 2008 til 2009. Niveauet for praktikpladssøgende var nogenlunde konstant fra 2009 til 2010 for derefter at stige med 20 procent i 2010 til 2011. I årene 2012 til 2014 ses en årlig stigning på 5 7 procent. Antal praktikpladssøgende i alt steg i alle år i perioden 2008-2012 med 2 56 procent, men faldt otte procent fra 2012 til 2013. 2.3 Erhvervsuddannelsernes indgange I 2014 var der 12 fællesindgange til erhvervsuddannelserne. 58 procent af de 69.858 elever, der var i aftale ultimo 2014, gik på en uddannelse inden for tre af indgangene. Der er tale om følgende indgange: Sundhed, omsorg og pædagogik (24 procent), Merkantil (21 procent) og Bygge og anlæg (13 procent), jf. figur 2.5. Indgangene Bil, fly og andre transportmidler, Dyr, planter og natur, Mad til mennesker, Produktion og udvikling samt Strøm, styring og it tegnede sig hver for 6-8 procent af eleverne i aftale. 16 Styrelsen for It og Læring, 2016
Figur 2.5 Igangværende aftaler ultimo 2014 fordelt på indgange, procent 3% 6% Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg 24% 13% 1% Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil 8% 6% 8% 2% Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling 7% Strøm, styring og it 21% 1% Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik 2.3.1 Kønsfordeling på indgangene I 2014 var der stor forskel på kønsfordelingen inden for de forskellige indgange. På uddannelserne under Bil, fly og andre transportmidler, Strøm, styring og It, Bygge og anlæg, Transport og logistik samt Produktion og udvikling var omkring 90 procent eller derover mænd. I modsætning til det var omkring 90 procent af eleverne kvinder på indgangene Krop og stil samt Sundhed, omsorg og pædagogik, jf. figur 2.6. Styrelsen for It og Læring, 2016 17
Figur 2.6 Igangværende aftaler ultimo 2014 fordelt på indgange og køn, procent Bil, fly og andre transportmidler Strøm, styring og it Bygge og anlæg Transport og logistik Produktion og udvikling Dyr, planter og natur Bygnings- og brugerservice Medieproduktion Mad til mennesker Merkantil Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mænd Kvinder 2.3.2 Igangværende aftaler fordelt efter indgang og herkomst 10 procent af de elever, der var i gang med en uddannelsesaftale i 2014 var af udenlandsk herkomst. Sundhed, omsorg og pædagogik var den indgang, hvor den største andel af eleverne var af anden herkomst end dansk. Hver femte elev inden for denne indgang var af udenlandsk herkomst, jf. figur 2.7. 18 Styrelsen for It og Læring, 2016
Figur 2.7 Igangværende aftaler ultimo 2014 fordelt på indgange og herkomst, procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udenlandsk herkomst Dansk herkomst 2.3.3 Forholdet mellem aftaler og skolepraktik fordelt på indgange I 2014 var otte elever i gang med en uddannelsesaftale for hver elev i skolepraktik på alle uddannelser ekskl. SOSU og PAU. I 2013 var ni elever i aftale for hver elev i skolepraktik, jf. tabel 2.4. Skolepraktikken udgør en varierende andel af de forskellige indganges praktikaktivitet. I 2014 var syv elever eller derunder i uddannelsesaftale, for hver elev i skolepraktik på Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Medieproduktion, Produktion og udvikling og Sundhed, omsorg og pædagogik (uden SOSU og PAU), hvilket indikerer hyppig benyttelse af skolepraktik. Inden for indgangene Krop og stil samt Transport og logistik blev skolepraktik benyttet langt sjældnere, hvor 17-18 elever var i uddannelsesaftale for hver elev i skolepraktik. Styrelsen for It og Læring, 2016 19
Tabel 2.4 Forholdet mellem igangværende aftaler i alt og aktivitet i skolepraktik fordelt på indgange, 2013-2014 SKP andel af Igangværende elever i Igangværende samtlige aftaler, SKP ult. perioden aftaler i alt procent 2013 2014 2013 2014 2013 2014 Bil, fly og andre transportmidler 846 852 4.722 4.424 6 5 Bygge og anlæg 1.439 1.593 9.651 9.401 7 6 Bygnings- og brugerservice 56 74 1.011 872 18 12 Dyr, planter og natur 329 359 4.620 4.232 14 12 Krop og stil 95 73 1.525 1.333 16 18 Mad til mennesker 395 445 5.562 5.567 14 13 Medieproduktion 268 318 971 942 4 3 Merkantil 1.065 1.318 15.323 14.391 14 11 Produktion og udvikling 695 714 4.816 4.819 7 7 Strøm, styring og it 528 620 5.172 5.280 10 9 Sundhed, omsorg og pædagogik (uden SOSU og PAU) Sundhed, omsorg og pædagogik (SOSU og PAU) 118 144 1016 943 9 7 - - 15.674 15.761 - - Transport og logistik 121 109 2.021 1.893 17 17 I alt, uddannelser ekskl. SOSU og PAU 5.955 6.619 56.410 54.097 9 8 I alt 5.955 6.619 72.084 69.858 12 11 20 Styrelsen for It og Læring, 2016
2.4 De faglige udvalg De faglige udvalg er et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. De fastlægger mål for erhvervsuddannelserne og rammerne for undervisningens indhold og har ansvaret for, at de danske erhvervsuddannelser lever op til erhvervslivets og samfundets behov. Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social-og sundhedsuddannelsen (PAU og SOSU) dækker 23 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne 3, mens Metalindustriens uddannelsesudvalg repræsenterer omkring 14 procent. For hvert faglige udvalg viser figur 2.8 andelen af elever, som ved udgangen af 2014 var i gang med en uddannelsesaftale, i skolepraktik eller var praktikpladssøgende. 3 Kun en meget lille andel af eleverne var i skolepraktik og næsten ingen var praktikpladssøgende på uddannelser under SOSU og PAU. Årsagen til det er, at der kun registreres få praktikpladssøgende på SOSU og PAU, og at de to uddannelser ikke udbydes med skolepraktik. Styrelsen for It og Læring, 2016 21
Figur 2.8 Andel i uddannelsesaftale, skolepraktik og praktikpladssøgende ultimo 2014 fordelt på fagligt udvalg Anlægsgartneri Bager og Konditor Beklædning og detind. Billedmedier Bolig og Ortopædi Detailhandelsuddannelser Digital Media Ejendomsservice El- og VVS-branchen Ernæringsnass.udd. Finanssektoren Frisørfaget Gastronomuddannelsen Glarmesterfaget Grafisk Uddannelsesudvalg Handelsuddannelsen Hospitalsteknisk assistentuddannelsen Industriens Fællesudvalg Isoleringsfaget Jordbrug Kontoruddannelserne Landbrugsuddannelser Malerfaget Mejerifaget Metalindustriens Uddannelsesudvalg Murer- og Stenhugger- og Stukkatørfaget Oplevelsesområdet PAU og SOSU Receptionistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Skorstensfejerfaget Slagterfaget Snedkerfaget Struktør, Brolægger og Tagdækker Tandklinikassistent Tandteknikerfaget Teater-, udstillings- og eventteknikeruddannelsen Teknisk designer Tjeneruddannelsen Transporterhvervet Træets Uddannelser Træfagenes Byggeuddannelse Urmagerne Vagt- og Sikkerhedsservice Veterinærsygeplejeuddannelsen 5 60 23 310 34 6.342 51 466 4.663 684 305 1.292 2.505 89 486 1.437 46 856 54 370 6.183 2.927 1.277 167 9.657 1.044 145 15.761 127 355 72 912 348 999 897 173 128 213 501 1.893 186 4.230 22 731 671 202 118 34 723 47 197 177 152 118 13 7312 250 144 6 671 364 36 57 202 144 126 14 35 6 24 567 288 17 375213 56 22 80 50 1.453 551 233 38 25 66 8 74 31 18 23 316 53 5 54 12 109121 17 622 146 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Igangv. aftaler Igangv. elever i skolepraktik Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb Mere end 60 procent af eleverne var i skolepraktik på uddannelser under De faglige udvalg for Beklædning, Tandtekniker og Urmager. Fællesudvalget for landbrugsuddannelser og Træfagenes Byggeuddannelse repræsenterer uddannelser, hvor omkring halv- 22 Styrelsen for It og Læring, 2016
delen af de elever, der var i gang med en uddannelsesaftale ved udgangen af 2014, var mellem 15 og 19 år, jf. figur 2.9. Figur 2.9 Igangværende aftaler ultimo 2014 fordelt på faglige udvalg og alder. Anlægsgartneri Bager og Konditor Beklædning og detind. Billedmedier Bolig og Ortopædi Detailhandelsuddannelser Digital Media Ejendomsservice El- og VVS-branchen Ernæringsnass.udd. Finanssektoren Frisørfaget Gastronomuddannelsen Glarmesterfaget Grafisk Uddannelsesudvalg Handelsuddannelsen Hospitalsteknisk assistentuddannelsen Industriens Fællesudvalg Isoleringsfaget Jordbrug Kontoruddannelserne Landbrugsuddannelser Malerfaget Mejerifaget Metalindustriens Uddannelsesudvalg Murer- og Stenhugger- og Stukkatørfaget Oplevelsesområdet PAU og SOSU Receptionistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Skorstensfejerfaget Slagterfaget Snedkerfaget Struktør, Brolægger og Tagdækker Tandklinikassistent Teater-, udstillings- og eventteknikeruddannelsen Teknisk designer Tjeneruddannelsen Transporterhvervet Træets Uddannelser Træfagenes Byggeuddannelse Urmagerne Vagt- og Sikkerhedsservice Veterinærsygeplejeuddannelsen Note: Figuren omfatter ikke Tandteknikerfagets Faglige Udvalg, grundet manglende aldersoplysninger. 112 282 141 196 209 341 77 40 8 33 13 6 126 129 41 7 14 5 1.076 4.367 618 276 8 30 10 26 120 81 236 1.430 1.826 684 723 84 220 118 262 19 243 41 328 750 159 50 550 1.181 465 306 18 42 17 41 201 162 80 125 904 260 147 7 10 27 43 172 119 519 5 25 8 13 57 132 109 70 254 2.828 1.580 1.521 1.493 1.149 19384 262 584 251 175 14 49 43 60 3.136 4.112 1.338 1.070 370 444 133 93 11 72 44 13 1.805 4.017 2.728 7.208 9 73 29 10 30 26 293 14 16 18 19 247 438 138 86 60 134 79 70 271 388 160 176 71 370 211 239 23 67 30 14 59 39 96 109 318 58 14 186 731 339 632 31 76 31 41 1.785 1.648 444 352 6 10 15 105 69 18 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30 + 46 procent af eleverne på uddannelser under Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social-og sundhedsuddannelsen var 30 år eller derover, mens Styrelsen for It og Læring, 2016 23
det var tilfældet for mere end 50 procent på uddannelser under de faglige udvalg for Serviceassistent, Ejendomsservice, Hospitalsteknisk assistentuddannelse og Industriens Fællesudvalg. 2.5 Aftaletyper Hovedparten af de aftaler, der blev indgået på erhvervsuddannelserne ekskl. SOSU og PAU i perioden 2003 til 2014, var ordinære uddannelsesaftaler, jf. tabel 2.5. I perioden fra 2003 til 2007 steg antallet af indgåede ordinære aftaler med 33 procent, mens der fra 2007 til 2013 var et fald på 34 procent. Fra 2013 til 2014 faldt antallet yderligere med fem procent. Tabel 2.5 Indgåede aftaler fordelt på aftaletype, 2003-2014 Uddannelser ekskl. SOSU og PAU SOSU/ PAU Alle uddannelser Antal Ændring i pct. Antal Antal 2003 2007 2013 2014 03-07 07-13 13-14 2013 2014 2013 2014 Ordinære aftaler 22.278 29.731 19.497 18.454 33-34 -5 13.926 13.998 33.423 32.452 Ordinære kombinationsaftaler 131 104 51 53-21 -51 4 52 53 Restudd. aft. (eft. ord. prakt./prakt. i udlandet) 2.151 3.527 2.860 2.679 64-19 -6 366 239 3.226 2.918 Restudd. aft. (efter skolepraktik) 2.196 1.174 2.351 2.450-47 100 4 2.351 2.450 Korte uddannelsesaftaler 638 3.022 3.938-374 30 3.022 3.938 Ny mesterlæreaftaler 1.607 2.353 2.105-46 -11 2.353 2.105 Hovedtotal 26.756 36.781 30.134 29.679 37-18 -2 14.292 14.237 44.427 43.916 Note: Af diskretionshensyn er celler med færre end fem individer blændet, men disse indgår dog i totalerne. Note: Korte uddannelsesaftaler og ny mesterlæreaftaler blev indført i hhv. 2003 og 2007. I tabellen indgår ikke delaftaler. 24 Styrelsen for It og Læring, 2016
Tabel 2.6 Indgåede aftaler fordelt på aftaletype og indgange, 2014 procent Indgang Ordinære uddannelsesaftaler Ordinære kombinationsaftaler Restaftale efter praktik Bil, fly og andre transportmidler 42% 0% 10% 20% 19% 9% 100% 1.882 Bygge og anlæg 39% 0% 12% 8% 38% 3% 100% 5.038 Bygnings- og brugerservice 96% 0% 2% 2% 0% 0% 100% 639 Dyr, planter og natur 48% 0% 25% 5% 19% 4% 100% 2.537 Krop og stil 27% 0% 11% 11% 16% 36% 100% 691 Mad til mennesker 53% 0% 14% 10% 2% 21% 100% 3.627 Medieproduktion 52% 0% 10% 19% 9% 10% 100% 417 Merkantil 89% 0% 2% 4% 0% 4% 100% 8.283 Produktion og udvikling 66% 0% 6% 11% 11% 6% 100% 2.261 Strøm, styring og it 54% 1% 10% 11% 23% 1% 100% 2.327 Sundhed, omsorg og pædagogik 96% 0% 2% 0% 1% 0% 100% 14.822 Transport og logistik 82% 0% 3% 8% 1% 6% 100% 1.392 I alt, procent 74% 0% 7% 6% 9% 5% 100% 43.916 I alt, antal 32.452 53 2.918 2.450 3.938 2.105 43.916 Note: I tabellen indgår ikke delaftaler. Aftaletyperne er ikke lige fordelt over de forskellige uddannelser og indgange. Korte aftaler anvendes primært på indgangene Bygge og anlæg, Strøm, styring og it, Dyr, planter og natur samt Bil, fly og andre transportmidler. Inden for Bygge og anlæg var godt hver tredje aftale kort i 2014, mens det var omkring hver femte inden for de tre øvrige indgange. Ny mesterlæreaftaler bliver især anvendt på indgangene Krop og stil samt Mad til mennesker, henholdsvis 36 og 21 procent var af denne type i 2014, jf. tabel 2.6. Restaftaler efter skolepraktik anvendes i højere grad på indgange med få igangværende aftaler i forhold til skolepraktikelever (se tabel 2.4), mens restaftaler efter praktik oftere benyttes inden for de indgange, hvor en høj andel elever er i korte aftaler eller ny mesterlære. Eksempelvis er knap en femtedel af alle aftaler inden for Dyr, planter og natur korte aftaler i 2014. Som afledt effekt heraf ses også en høj andel af elever i restaftale efter praktik (25 procent). Restaftale efter skolepraktik Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler I alt, procent I alt, antal Styrelsen for It og Læring, 2016 25
I 2014 var 12 elever i ordinær aftale for hver elev i kort aftale 4, mens det var 15 elever i 2012 og 2013, jf. figur 2.10. Figur 2.10 Forholdet mellem igangværende ordinære og korte uddannelsesaftaler fordelt på indgange, 2012-2014 1.200 1060 1.000 907 800 720 600 400 200 0 287 177 2 4 7 9 14 16 33 4 3 6 7 11 20 24 4 2 4 5 7 15 13 307 232 203 147 122 72 15 15 12 2012 2013 2014 Der er forskel på, hvor stor en andel korte uddannelsesaftaler udgør af de enkelte indganges praktikaktivitet. Korte aftaler anvendes hyppigt inden for Dyr, planter og natur samt Bygge- og anlæg, mens disse sjældent anvendes på Merkantil og Sundhed, omsorg og pædagogik. I 2014 var fire elever i ordinær aftale for hver elev i kort aftale inden for indgangen Dyr, planter og natur. I både 2012 og 2013 var to og fire elever på denne ind- 4 Indgåede aftaler i en periode, typisk kalenderår, omfatter alle ordinære aftaler indgået i perioden, men kun det første aftaleforløb, når der er tale om korte aftaler. 26 Styrelsen for It og Læring, 2016
gang i ordinær aftale for hver elev i kort aftale. På Bygge og anlæg var forholdet mellem ordinære og korte uddannelsesaftaler en til to i 2014 mod en til fire i 2012. Figur 2.11 viser de uddannelser, hvor andelen af korte uddannelsesaftaler var størst. Fordelingen af aftaletyper på samtlige uddannelser kan ses i tabel 2, bilag 3. Omkring hver tredje elev var ved udgangen af 2014 i en kort aftale på Snedkeruddannelsen, Træfagenes byggeuddannelse og Boligmonteringsuddannelsen, mens det samme var tilfældet for omkring hver femte elev på Bygningsmaler, Dyrepasser, Murer og Autolakerer. Figur 2.11 Igangværende aftaler fordelt på aftaletyper på uddannelser med størst andel af korte aftaler, ultimo 2014 procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 6% 5% 5% 13% 11% 27% 0% 42% 48% 37% 34% 31% 27% 4% 10% 9% 16% 2% 10% 8% 13% 10% 0% 15% 48% 57% 51% 38% 23% 23% 22% 19% Korte uddannelsesaftaler Ordinære uddannelsesaftaler Ordinære kombinationsaftaler Restaftale efter aftale Restaftale efter SKP Ny mesterlæreaftaler Note: Figuren omfatter ikke uddannelser med få elever. Andelen af aftaler på alle uddannelser kan ses i tabel 2, bilag 3. I tabellen indgår ikke delaftaler. Styrelsen for It og Læring, 2016 27
2.5.1 Varighed af uddannelsesaftaler Gennemsnitslig varighed af indgåede ordinære uddannelsesaftaler har siden 2009 ligget stabilt på 21-23 måneder i gennemsnit, jf. tabel 2.7. Gennemsnitslige varighed af korte aftaler er omkring et år. I 2009 var den gennemsnitslige varighed 13 måneder, men har siden 2013 ligget på 11 måneder. Tabel 2.7 Gennemsnitslig varighed i måneder for indgåede uddannelsesaftaler, 2009-2014 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Ordinær 23 22 22 22 22 21 Restaftale efter aftale 19 17 17 17 17 17 Restaftale efter skolepraktik 22 23 23 22 23 22 Kort aftale 13 13 13 12 11 11 Mesterlære 36 33 33 32 31 31 Kombinationsaftale 15 14 10 11 11 13 Note: Gennemsnitslig varighed er beregnet ud fra oprindelig slutdato. Opgørelsen af varigheden af korte aftaler er alene baseret på den første aftale, såfremt en elev har flere korte aftaler. I tabellen indgår ikke delaftaler. Der er stor forskel på gennemsnitslig varighed af indgåede aftaler på de forskellige indgange. I 2014 var varigheden af en ordinær aftale 39 måneder på Medieproduktion mod 18 måneder på Bygnings- og brugerservice, jf. tabel 2.8. 28 Styrelsen for It og Læring, 2016
Tabel 2.8 Gennemsnitslig varighed i måneder for indgåede uddannelsesaftaler fordelt på indgange, 2014 Indgang Ordinære aftaler Restaftaler efter aftale Restaftaler efter skolepraktik Korte aftaler Mesterlære Kombinationsaftaler Bil, fly og andre transportmidler 34 18 23 9 33 4 Bygge og anlæg 32 16 21 10 28 16 Bygnings- og brugerservice 18 14 12 4 - - Dyr, planter og natur 23 16 20 15 24 16 Krop og stil 28 17 22 11 28 - Mad til mennesker 29 20 26 11 32 11 Medieproduktion 39 19 24 11 32 - Merkantil 23 13 15 6 33 7 Produktion og udvikling 31 20 26 11 36 24 Strøm, styring og it 35 22 27 11 35 12 Sundhed, omsorg og pædagogik 15 10 17 11 22 - Transport og logistik 18 13 23 7 29 - Gennemsnit alle aftaler 21 17 22 11 31 13 Note: I tabellen indgår ikke delaftaler. På Bygnings- og brugerservice varede en kort aftale i gennemsnit 4 måneder, mod 15 måneder på Dyr, planter og natur. 2.6 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor Omkring tre ud af fem uddannelsesaftaler bliver indgået i den private sektor. Fra 2011 til 2012 steg antallet af uddannelsesaftaler indgået mellem elever og private virksomheder med 2.100 aftaler, men faldt herefter med 3.900 aftaler i 2013. 2014 er med 26.300 indgåede aftaler i den private sektor på niveau med 2013. Hovedparten af de uddannelsesaftaler, der indgås i den offentlige sektor bliver indgået i kommunerne. I 2014 blev der indgået 1.500 færre aftaler i kommunerne end i 2011, jf. tabel 2.9. Styrelsen for It og Læring, 2016 29
Tabel 2.9 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor, 2011-2014 2011 2012 2013 2014 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kommune 14.633 31 13.327 27 13.281 30 13.092 30 Region 2.667 6 3.203 7 3.277 7 3.082 7 Stat 1.346 3 1.561 3 1.147 3 1.125 3 Offentlig sektor i alt 18.646 39 18.091 37 17.705 40 17.299 39 Privat sektor i alt 28.278 60 30.415 62 26.494 60 26.329 60 Uoplyst 341 1 245 1 228 1 288 1 I alt 47.265 100 48.751 100 44.427 100 43.916 100 Andelen af aftaler indgået i enten den private- eller offentlige sektor varierer en del mellem de forskellige indgange. Inden for indgangene Sundhed, omsorg og pædagogik samt Bygnings- og brugerservice blev hovedparten af alle aftaler indgået i den offentlige sektor i 2014, mens stort set alle aftaler på uddannelserne under Bygge- og anlæg samt Krop- og stil blev indgået i den private sektor, jf. figur 2.12. Figur 2.12 Andel af indgåede aftaler i privat og offentlig sektor fordelt på indgange, 2014 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Offentlig sektor Privat sektor Knap to tredjedele af de uddannelsesaftaler, der blev indgået i den private sektor i 2014 var ordinære uddannelsesaftaler, mens dette var tilfældet for stort set alle aftaler i den offentlige sektor, jf. tabel 2.10. 30 Styrelsen for It og Læring, 2016
Tabel 2.10 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor og aftaletype, 2014 procent Aftaletype Offentlig sektor Privat sektor Ordinære uddannelsesaftaler 96,0% 59,9% Ordinære kombinationsaftaler 0,0% 0,2% Restaftale efter aftale 2,0% 9,6% Restaftale efter skolepraktik 1,3% 8,3% Korte uddannelsesaftaler 0,4% 14,4% Ny mesterlæreaftaler 0,2% 7,7% Hovedtotal 100,0% 100,0% Note: Tabellen omfatter ikke elever med uoplyst sektor. I tabellen indgår ikke delaftaler. Figur 2.13 viser andelen af aftaler i den private sektor efter elevens bopælskommune. De største andele, over 70 procent, ses for elever, som boede i kommunerne Lemvig, Tønder og Vesthimmerland. De mindste andele, ca. 55 procent er for hhv. elever i i kommunerne omkring København samt Bornholm, Guldborgsund, Lolland, Ærø, Langeland og Odsherred. Styrelsen for It og Læring, 2016 31
Figur 2.13 Andel af indgåede uddannelsesaftaler i den private sektor fordelt på elevens bopælskommune, ultimo 2014 procent 2.7 Skolepraktik Skolepraktik er et tilbud til elever på erhvervsuddannelserne, der enten ikke kan finde en praktikplads efter endt grundforløb, uforskyldt har mistet en praktikplads i en virksomhed eller som ikke har fået en ny uddannelsesaftale efter udløbet af en kort uddannelsesaftale. Ordningen giver mulighed for, at denne gruppe af elever kan gennemføre en erhvervsuddannelse, selvom de ikke har en uddannelsesaftale. Skolepraktikordningen indgår som en del af uddannelsesgarantien på erhvervsuddannelserne på den måde, at der inden for hver fællesindgang findes mindst én uddannelse, som kan gennemføres 32 Styrelsen for It og Læring, 2016
i skolepraktik 5. Den 1. september 2013 åbnede 50 praktikcentre i hele landet. Praktikcentrene er for de elever, der ikke har en ordinær praktikplads hos en arbejdsgiver. I stedet kan eleven kombinere skolepraktik med kortere eller længere praktikforløb hos en arbejdsgiver med henblik på at indgå en ordinær uddannelsesaftale. Andelen af skolepraktikforløb er ulige fordelt mellem indgangene, jf. tabel 2.11. Er der mange elever på en indgang, vil det ofte også afspejle sig i antallet af elever i skolepraktik. Forholdet mellem igangværende aftaler og aktiviteten i skolepraktik fordelt på indgange kan ses i tabel 2.4. Tabel 2.11 Elever optaget i skolepraktik 2003-2014, fordelt på indgange, procent Indgang 2003 2007 2010 2011 2012 2013 2014 Bil, fly og andre transportmidler 8% 5% 10% 12% 15% 12% 11% Bygge og anlæg 21% 31% 30% 30% 27% 25% 22% Bygnings- og brugerservice 0% 0% 1% 1% 0% 1% 1% Dyr, planter og natur 5% 13% 5% 6% 6% 5% 5% Krop og stil 0% 0% 4% 3% 2% 2% 2% Mad til mennesker 8% 6% 6% 7% 8% 10% 11% Medieproduktion 4% 6% 5% 4% 3% 4% 3% Merkantil 16% 16% 14% 16% 16% 18% 21% Produktion og udvikling 12% 12% 13% 10% 9% 10% 9% Strøm, styring og it 22% 4% 9% 8% 9% 8% 9% Sundhed, omsorg og pædagogik 2% 6% 2% 1% 2% 2% 2% Transport og logistik 3% 2% 4% 3% 3% 3% 3% I alt, procent 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% I alt, antal 6.336 1.695 4.771 4.613 6.144 7.719 8.068 Note: Vær opmærksom på, at der er elever, som har korte forløb i skolepraktik. I 2003 var optaget af elever i skolepraktik størst på uddannelser inden for Strøm, styring og it (22 procent), efterfulgt af Bygge og anlæg (21 procent) og Merkantil (16 procent). Siden 2007 var optaget i skolepraktik størst på Bygge og anlæg (22-31 procent) fulgt af Merkantil (14-21 procent). 2.7.1 Varighed af skolepraktik En ud af fire elever, der startede i skolepraktik i perioden 2012-2014, var i skolepraktik i under tre måneder. En tilsvarende andel var i skolepraktik over et år i den samme periode jf. figur 2.14. 5 Negativliste over uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik kan ses i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, bilag 6. Styrelsen for It og Læring, 2016 33
De seneste tre år, har varigheden af skolepraktik været stort set konstant. 6 Figur 2.14 Varighed af skolepraktik med start i 2012, 2013 og 2014, procent 25 20 2120 19 22 2121 15 10 9 1011 10 9 11 101010 121211 13 13 13 5 4 4 5 0 Afsluttet skolepraktik I gang med skolepraktik Note: For skolepraktikforløb der ikke var afsluttet på opgørelsestidspunktet, er varigheden beregnet ud fra den forventede slutdato, som er indtastet i EASY. Dette påvirker særligt de længstvarende skolepraktikforløb i 2013, hvor eleverne fortsat er i gang med skolepraktik på udtrækstidspunktet. Da der ikke foreligger en faktisk afslutningsdato på udtrækstidspunktet, er afslutningsdatoen beregnet ud fra den forventede slutdato. 2.7.2 Få er i skolepraktik under hele uddannelsen Langt de fleste elever gennemfører deres uddannelse i en virksomhed. 29.870 elever fuldførte en erhvervsuddannelse i 2014. Heraf gennemførte 89 procent (26.516) udelukkende i uddannelsesaftale i en virksomhed, to procent (696) var i skolepraktik under hele uddannelsesforløbet, mens ni procent (2.658) fik deres uddannelse ved en kombination af skolepraktik og uddannelsesaftaler dvs. delaftaler eller restaftale efter skolepraktik, jf. figur 2.15. 6 For elever der stadig er i gang med deres skolepraktik er varigheden beregnet ud fra den forventede slutdato. Får en elev efterfølgende fx en restaftale efter skolepraktik vil den faktiske slutdato ligge før den forventede slutdato, og varigheden af skolepraktikken vil således blive kortere. 34 Styrelsen for It og Læring, 2016
Figur 2.15 Fuldførte elever fordelt efter om erhvervsuddannelsen er gennemført i aftale i virksomhed, skolepraktik eller kombination, 2011-2014, procent 29.870 fuldførte 2014 89% 9% 2% 29.729 fuldførte 2013 89% 9% 2% 28.362 fuldførte 2012 91% 7% 2% 27.368 fuldførte 2011 94% 5% 1% - 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 Aftale Kombination skolepraktik og aftale Skolepraktik De seneste tre år er andelen af elever, der har været i skolepraktik under hele eller dele af deres uddannelsesforløb steget. Seks procent af de, som fuldførte i 2011, havde været i skolepraktik mod 11 procent i 2014. For en overvejende del blev skolepraktikken kombineret med en aftale i en virksomhed. 2.7.3 Tilgang til skolepraktik på uddannelser med adgangsbegrænsning Der var adgangsbegrænsning på 12 af de uddannelser, der blev udbudt med skolepraktik i 2014. Kvoterne på disse uddannelser blev fastsat som en procentdel, beregnet for hver skole, af antallet af indgåede uddannelsesaftaler to år forinden. 7 Tabel 2.12 viser udmeldte kvoter for perioden 2011-2014. 7 Korte uddannelsesaftaler, restuddannelsesaftaler og delaftaler under skolepraktik indgår ikke i beregningsgrundlaget. Styrelsen for It og Læring, 2016 35
Tabel 2.12 Kvoter for uddannelser med adgangsbegrænsninger til skolepraktik, 2011-2014 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 2011 2012 2013 2014 60 100 70 70 Data- og kommunikationsuddannelsen 117 197 201 201 Elektriker 233 387 236 236 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 17 28 10 10 Kontoruddannelse med specialer 333 553 383 381 Mekaniker 333 763 2 632 2 632 2 Snedkeruddannelsen 40 69 54 54 Teknisk designer 33 54 40 41 Træfagenes byggeuddannelse 334 558 374 376 I alt 1.500 2.709 2.000 2.001 Note: Dyrepasser har 0-kvote. Note 2 : Kvoten omfatter personvognsmekaniker og lastvognsmekaniker. Tabel 2.13 viser optag inden for kvoten og den samlede tilgang til skolepraktik på uddannelser med adgangsbegrænsning. I 2014 blev lidt over to tredjedele af kvotepladserne udnyttet. På data- og kommunikationsuddannelsen, elektriker, elektronik- og svagstrømsuddannelsen, snedker og teknisk designer blev kvoterne næsten udnyttet fuldt ud. Tabel 2.13 Elever optaget i skolepraktik inden for kvoten og elever optaget i alt på adgangsbegrænsede uddannelser, 2014 Optaget inden for kvoten Tilgang til skolepraktik i alt Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 44 67 Data- og kommunikationsuddannelsen 203 258 Elektriker 249 380 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 10 13 Kontoruddannelse med specialer 347 392 Lastvognsmekaniker 37 42 Personvognsmekaniker 491 613 Snedkeruddannelsen 61 103 Teknisk designer 35 55 Træfagenes byggeuddannelse 287 663 Optag i alt 1.764 2.586 Udtræk fra EASY-P december 2015. 36 Styrelsen for It og Læring, 2016
2.7.4 Mulighed for at starte trin 2 i skolepraktik Elever, der afslutter trin 1 i skolepraktik har mulighed for at fortsætte trin 2 og eventuelle efterfølgende trin i skolepraktik. 8 Elever, der i kalenderårene 2013 og 2014 afsluttede trin 1 af en uddannelse, er fulgt med henblik på at konstatere, om de efterfølgende er begyndt trin 2 i skolepraktik, har opnået en uddannelsesaftale i trin 2 eller er stoppet efter trin 1. Eleverne er fulgt indtil udgangen af 2014. I 2013 og 2014 afsluttede 2.072 elever trin 1 i skolepraktik. Heraf blev 66 procent efterfølgende optaget til skolepraktik på trin 2, mens fire procent indgik en uddannelsesaftale på trin 2. 30 procent stoppede efter trin 1, jf. tabel 2.14. For elever, der afslutter trin 1 i uddannelsesaftale var billedet anderledes. I perioden 2013-2014 blev 4.320 elever udlært på trin 1. Af disse indgik 10 procent efterfølgende en uddannelsesaftale på trin 2 og en procent blev optaget i skolepraktik. 89 procent fortsatte ikke i trin 2 af uddannelsen. Tabel 2.14 Overgang til trin 2 for elever, der afsluttede trin 1 i henholdsvis skolepraktik og uddannelsesaftale, 2013-2014 Påbegyndt trin 2 i skolepraktik Påbegyndt trin 2 i uddannelsesaftale Stoppet efter trin 1 Afsluttet trin 1 i alt Afsluttet trin 1 i uddannelsesaftale Afsluttet trin 1 i skolepraktik Procent Procent Procent Procent Antal 1 10 89 100 4.320 66 4 30 100 2.072 I alt, procent 22 8 70 100 I alt, antal 1.412 511 4.469 6.392 Note: Der er taget udgangspunkt i det først afsluttede trin1-skolepraktikforløb eller trin1-uddannelsesaftale på den pågældende uddannelse. Herefter er eleven fulgt med hensyn til senere skolepraktikforløb og uddannelsesaftaler. Overgang til virksomhedsforlagt undervisning og delaftale er opgjort som Påbegyndt trin 2 i skolepraktik. Udtræk fra EASY-P 18. december 2015. 2.7.5 Elever der uforskyldt har mistet uddannelsesaftale Elever, der uforskyldt har mistet deres uddannelsesaftale, og som i øvrigt opfylder optagelsesbetingelserne skal, såfremt eleven ønsker dette, optages i skolepraktik. 9 Med aftale om Flere unge i uddannelse og job (fra 5. november 2009) blev det også muligt for erhvervsskolerne at optage elever, der uforskyldt havde mistet deres uddannelsesaftale 8 1. januar 2013 blev den midlertidige ordning om at elever kunne starte i trin to i skolepraktik gjort permanent. 9 Jf. hovedbekendtgørelsens 114, stk. 2. Styrelsen for It og Læring, 2016 37
inden for en uddannelse, der ikke blev udbudt med skolepraktik, i uddannelsens skoledele. I perioden fra 1. januar til 31. december 2014 mistede 798 elever en uddannelsesaftale uforskyldt, mod 1.065 året før. Hovedparten af dem (758) gik på en uddannelse, hvor det var muligt at komme i skolepraktik, jf. tabel 2.15. Tabel 2.15 Elever der har mistet en uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. januar til 31. december 2013 og 2014 2013 1) 2014 Elever med mistet aftale på uddannelser uden skolepraktik 1 33 Elever med mistet aftale på uddannelser med skolepraktik 1.054 758 Mistede aftaler på ukendte uddannelser 10 7 Elever med uforskyldt mistet aftale 1.065 798 Note 1) : 2013 er opgjort på baggrund af data trukket medio maj 2014. Udtræk fra EASY-P 21. december 2015. 931 elever mistede deres uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014. Elevernes videre forløb er fulgt indtil udgangen af 2014 for at se om eleverne har fået en uddannelsesaftale, er optaget i skolepraktik eller optaget i skoledelen som næste forløb, jf. tabel 2.16. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om et øjebliksbillede ultimo 2014. Tabel 2.16 Status ved udgangen af 2014 for elever der har mistet en uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014 Antal Procent Elever registreret med uforskyldt mistet aftale 931 100 Elever med mistede aftaler på uddannelser uden skolepraktik 42 100 Elever med mistede aftaler på uddannelser med skolepraktik, heraf som på opgørelsestidspunktet 878 100 - har fået ny uddannelsesaftale som næste forløb 142 16 - er optaget i skolepraktik som næste forløb 568 65 - ikke har fået uddannelsesaftale eller er optaget i skolepraktik 168 19 Antal mistede aftaler ukendt uddannelse 11 100 Udtræk fra EASY-P 21. december 2015. 38 Styrelsen for It og Læring, 2016