Fire år som Kunstrådets Musikudvalg overvejelser, erfaringer og resultater

Fire år som Kunstrådets Musikudvalg overvejelser, erfaringer og resultater Statusrapport marts 2007

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 I. AKTUELLE BRÆNDPUNKTER I MUSIKLIVET 4 Medie- og kulturpolitik på musikområdet 4 Musikken i folkeskolen 4 Kulturpolitik vs. erhvervspolitik 5 Ophavsret, internet og musikkultur 6 Musikpolitik og kommunalreform 7 II. MUSIKPOLITISKE REDSKABER 8 International musikudveksling og -formidling 8 Det nordiske musiksamarbejde 8 Regionale kulturaftaler 9 Målsætningsaftaler 10 Puljemidler 10 III. SÆRLIGE STØTTEOMRÅDER 11 Genreorganisationer 11 Amatørmusikområdet 12 Musikskoleområdet 12 Musikalsk grundkursus (MGK) 13 Skolekoncerter 13 Spillestedsområdet 14 Professionelle ensembler, orkestre, bands og kor 15 Musiktidsskrifter 16 Musikdramatik 16 Pladepuljeordningen 17 Efterord 18

Forord Seriøs musikudfoldelse er under pres i disse år, ligesom den seriøse fordybelse i beslægtede kunstarter er det. Tiden kalder på hurtige succes er og forandringer, og også kunsten oplever, at livsstil tager over hvor indhold tidligere var det bærende. Således indledte det nu afgående Musikudvalg sin første handlingsplan i 2003. Og udvalget fortsatte: Kunstrådets fagudvalg for musik [siden 2005 kaldet Kunstrådets Musikudvalg] kan naturligvis ikke ændre på sådanne samfundsstrukturelle udviklinger, men udvalget har alligevel brugt, og agter at bruge, energi på at diskutere den samfundsmæssige placering af musikken og mulighederne for at påvirke denne placering. På de følgende sider har derfor fundet anledning til at samle en række betragtninger over musikkens øjeblikkelige stilling i dansk kulturliv. Der er ikke tale om konkrete anbefalinger til det nye udvalg det afgående udvalg er netop afgående men derimod om nedslagspunkter, som udvalget har arbejdet med. Og store og vigtige områder er slet ikke nævnt. Det Kongelige Teater og DR s ensembleaktiviteter er f.eks. ikke omfattet af s område. Med denne statusrapport giver undertegnede efter fire års udvalgsarbejde stafetten videre til et nyt udvalg, der får rig lejlighed til at bruge energi på at påvirke musikkens placering i samfundsudviklingen. Vi håber, at læsningen vil være oplysende for alle med interesse for dansk musikliv. Søren Bojer Nielsen (formand) Inger Allan Niels Lan Doky Maj-Britt Kramer Henrik Marstal Edna Rasmussen Karl Aage Rasmussen Marts 2007 3

I. AKTUELLE BRÆNDPUNKTER I MUSIKLIVET Medie- og kulturpolitik på musikområdet Det afgående Musikudvalg har i sin periode måttet konstatere, at formidlingen af musik i medierne generelt har været problematisk. Bortset fra lettilgængelig og letfordøjelig pop har alle andre former for musik været udsat for enten useriøs behandling eller er blevet mere marginaliseret end nogensinde tidligere. Det gælder især på tv-området, men til dels også for radiomediet. Kritikken skal ikke blot ses på baggrund af begrebet public service og tv- og radiomediernes enorme indflydelse på den samlede musikkultur, men også i sammenhæng med udvalgets formodning om, at det må være muligt at kombinere kommercielle målsætninger med kravet til god musikformidling. I en tid, hvor f.eks. dokumentarfilmgenren har fremvist eksempler på storartet, seriøs og vedkommende musikformidling, har DR s kanaler og TV2 ikke formået at følge trop overhovedet. De to kanaler har kun yderst sporadisk produceret musikprogrammer og forbindes fortsat mest med musikalske feelgood-programmer som Melodi Grand Prix, Popstars, Idols og Hit Med Sangen. Ganske vist har DR2 løbende haft flere programmer og magasiner med fokus på rock og electronica. Men dækningen af jazz, folkemusik samt nyere og ældre partiturmusik har været yderst beskeden, ja nærmest forsvindende. I DR Radio har det været fælles for P2, P3 og P4, at den seriøse, kritiske musikformidling er blevet nedtonet i morgen- og dagsendefladen og henvist til aftenfladen (hvor de fleste potentielle lyttere ser tv). Tendensen i radiomediet går i retning af, at musik i højere og højere grad betragtes som pausefyld mellem værternes snak, eller at musikken spilles non-stop og dermed sendes aldeles uformidlet. DR s DAB-radiokanaler tilgodeser ganske vist mange forskellige genrer, men da man på disse kanaler udelukkende spiller musik, der stort set ikke ledsages af formidlende kommentarer, kan de næppe siges at falde ind under begrebet musikformidling. ser derfor med stor skepsis og bekymring på det nuværende musikformidlingslandskab. Det er tilsyneladende et vilkår i øjeblikket, at musikkens rolle i samfundet alt for ofte søges bagatelliseret som ren og skær underholdning, og at musik, som ikke nødvendigvis skaber umiddelbar tiltrækning ved den første lytning, marginaliseres. Så meget desto større ansvar har de public service-forpligtede radio- og tv-stationer for at tilgodese kvalitetsbåret musikformidling, der kan anspore til fordybelse og engagement hos lytterne. Musikken i folkeskolen I sin første handlingsplan gav udtryk for bekymring over musikkens stilling i folkeskolen. Udvalget fandt, at folkeskolens undervisning i musik og andre kunstarter i løbet af de sidste generationer er gået fra egentlig undervisning over rekreativ underholdning til (nærmest) ikke-eksistens. Udvalget finder det uhyre vigtigt, at arbejdet med musik vender tilbage og styrkes i folkeskolen. På den baggrund besluttede udvalget at arbejde målrettet med dette emne. Det er en stor glæde at konstatere en begyndende positiv bevægelse på dette område. Udvalget kan ikke påkalde sig æren herfor, uanset hensigterne beskrevet ovenfor, men det mindsker ikke glæden over, at det sker. Kunstrådets bestilling af en rapport hos den australske forsker Anne Bamford har givet anledning til livlig diskussion om de musisk-kreative fags placering i folkeskolen. Anne 4

Bamford har i en stor UNESCO undersøgelse (The WOW Factor. Global Research Compendium on the Impact of the Arts in Education. Waxmann Verlag, 2006) undersøgt sammenhængen mellem skoleelevers faglige niveau og undervisningen i musisk-kreative fag. Og hun påviser en sammenhæng: Ikke en direkte årsagssammenhæng mellem undervisning i musik og resultater i andre fag, men en bredere sammenhæng mellem fagligt niveau og kvalificeret undervisning i de musisk-kreative fag. Med baggrund i UNESCO-undersøgelsen lavede Anne Bamford en mindre undersøgelse for Kunstrådet af tilstanden i Danmark, og hun konkluderede i sin rapport The Ildsjæl in the Classroom. A Review of Danish Arts Education in the Folkeskole (skrevet sammen med Matt Qvortrup), at undervisningen i de musisk-kreative fag i Danmark kvalitativt er for dårlig, og at fagene generelt underprioriteres i skolen. Undersøgelsen har givet anledning til megen diskussion, men heldigvis også til øget fokus på emnet fra både Kulturminister og Undervisningsminister. Som en direkte følge af rapporten er der nu nedsat et udvalg under Undervisningsministeriet med repræsentanter for både skole og kulturliv. Udvalget skal komme med forslag til en styrkelse af de musisk-kreative fags placering og vægtning i folkeskolen. Ved hjælp af talentpuljemidlerne har til dels på foranledning af de to ministre søgt at støtte projekter hvor folkeskole og musikskole går sammen om en integreret under visning i musik ( Skt. Annæ-modellen ). Der er netop indgået aftale med Nørrelandsskolen i Holstebro og Holstebro Musikskole om en tre-årig igangsætningsstøtte til et særligt spor på Nørrelandsskolen, hvor eleverne ud over den almindeligt undervisning også vil få individuel instrumentalundervisning foruden undervisning i musikalske støttefag som klaver og hørelære. Det er utvivlsomt alt for tidligt at være optimist på dette område, men der er grund til tilfredshed over, at en udvikling tilsyneladende er sat i gang. Det er nu uhyre vigtigt at få samlet erfaringerne fra f.eks. Holstebro og få evalueret forsøget, så det forhåbentlig kan danne grundlag for almindelig praksis. tror desuden det vil være nødvendigt at se nærmere på seminariernes musiklæreruddannelse, på folkeskolelærernes muligheder for efter uddannelse og på mulighederne for ansættelse af ikke- seminarieuddannede i folkeskolen (f.eks. konservatorieuddannnede lærere i musik). Men arbejdet er i gang, og det er vigtigt fortsat at erkende, at mange års nedadgående spiral kun kan modarbejdes med en målrettet indsats på mange felter og over lang tid. Kulturpolitik vs. erhvervspolitik Kulturbegrebet ændrer sig hele tiden, og kulturpolitikken må nødvendigvis ændre sig tilsvarende. Når man for ikke så længe siden forholdsvis enkelt kunne forvalte basale kriterier som støttebehov og støtteværdighed, er dette i dag blevet betydelig vanskeligere, både ideologisk og i praksis. Ordet støtte er naturligt forbundet med forestillingen om, at man kan medvirke til at noget ikke ramler omkuld ved at yde det støtte. Og dermed at et kriterium for støtteværdighed må være, at rene markedsmæssige eller kommercielle aspekter normalt kun udgør en beskeden andel af et projekt, som søger statsmidler fra kulturbudgetterne. Men i dag præges musikkulturen i stadigt stigende grad af interesser, der har såvel kulturpolitiske som 5

erhvervspolitiske aspekter. Den såkaldte pladepulje, som kulturministeren i 2005 bevilgede penge til som forsøgsordning, henvender sig f.eks. ganske specifikt til pladeproduktion af rock, pop og beslægtede genrer det vil sige musikformer, som i deres væsen oftest har direkte relationer til markedsmekanismer og kommercielle interesser. Dette giver ikke i sig selv anledning til bekymring. At styrke et musikområdes markedsmæssige gennemslagskraft kan have positive sidevirkninger for andre musikområder, der dermed kan få del i øget synlighed og profilering. Og det er velkendt, at flere danske popnavne ganske tungtvejende har medvirket til at øge den danske statskasses indtjening. På filmens område har vi tilsvarende en lang tradition for at forvalte kulturværdier i samklang med markedslogik og profitinteresser. Problemet er imidlertid, at kulturpolitik og erhvervspolitik risikerer at sammenfiltres i en svært overskuelig knude. At den klassiske danske kulturpolitiks udgangspunkt i åndelige værdier kan miste fokus. Og at vore forestillinger om kulturværdi langsomt omformes til en vækstideologi hvor kun tallene tæller, og hvor kulturbegrebets åndelige betydning forringes. I stedet for at være et sammenfattende udtryk for de åndelige forbindelser i et menneskeligt fællesskab, risikerer kulturen umærkeligt at indgå side om side med sport, mad, mode osv. som dekorative elementer i industrien for livsstil. Sker dét, risikerer kulturpolitikken at miste sine ideelle fordringer og i sidste instans at ende som et handels- eller socialpolitisk særområde. har løbende diskuteret denne problemstilling uden noget ønske om at nå frem til konkrete forslag eller tiltag. Men der har været enighed om at ønske sig klarere politiske tilkendegivelser om kulturpolitikkens ideologiske baggrund og om perspektiverne for dens fremtid. Ophavsret, internet og musikkultur Det kun godt hundrede år gamle juridiske begreb ophavsret havde oprindeligt baggrund i ønsket om at sikre kunstnere (og deres forlæggere) mod, at andre berigede sig på deres bekostning. Denne baggrund har begrebet stadig, men i informationssamfundets epoke er det blevet et prekært emne med elementer af både kunst, politik, ideologi, penge, følelser og generationstilhør. Den drift, som får mennesker til at skrive, male, komponere osv., er naturligt forbundet med tanken om, at alle har lige adgang til de oplevelsesmuligheder et kunstværk rummer. Kunst har ikke én bestemt modtageradresse, for alle kan søge mening, betydning og oplevelser her. Kort sagt: Kunst er idéer, tanker, indfald, forestillinger. De seneste års udvikling inden for informationsteknologien har gjort forvaltningen af den traditionelle ophavsret uhyre kompliceret og håbløst upraktisk. Og udviklingen fortsætter i svimlende tempo. Kopieringsmulighederne inden for alle medier vokser dag for dag, og den nødvendige investering af tid reduceres til et minimum. Digital lagerkapacitet vokser eksponentielt og optager mindre og mindre fysisk plads, og den nyeste it-teknologi gør det umuligt effektivt at kontrollere hvem der bruger, lagrer, deler eller mangfoldiggør information. De forandringer dette medfører er allermest åbenlyse på musikkens område. Situationen kræver et konsekvent opgør med vanetænkning. Der er brug for nye økonomiske modeller og nye tankebaner. Men en seriøs og tilbundsgående diskussion af problem- 6

stillingen er tilsyneladende slet ikke på den politiske dagsorden. Der hviler derfor et stort ansvar på alle kulturens politiske, økonomiske og ideologiske forvaltere. Generationer af kunstneres skabende frihed og produktivitet er på spil. Og kulturelt set risikerer de fattigste lande igen at blive ladt i stikken. At der stadig er brug for en beskyttelse af kunstens indhold og for sikring af kunstneres økonomiske vilkår, er indiskutabelt. Men det er tvingende nødvendigt at indse, at dette aldrig vil lykkes med retsforfølgelse, vanetænkning eller karteldannelser. Det kan kun ske gennem en bevidst og indsigtsfuldt moderniseret kulturpolitisk lovgivning. Og ved at tillade nye relationer, nye økonomiske strukturer og nye moralforestillinger at vokse frem mellem skabere, brugere og formidlere. Ophavsretten må gradvist, men bevidst omformes så den primært gavner kunstnerne, kunstens indhold og dens udbredelse, ikke primært dens økonomiske aspekter. Dette er måske den største udfordring kulturpolitikken står over for. Og på musikkens område er den overvældende. Politikere, Kulturministeriet, Kunstrådet og Kunststyrelsen bør stå sammen om at udvikle redskaber, der er egnede til at håndtere den. Musikpolitik og kommunalreform Kommunalreformen påvirker i mangfoldige henseender de kulturpolitiske traditioner og sædvaner i musikkulturen. Overordnet må det være en indlysende målsætning, at reformen ikke får utilsigtede eller tilfældige virkninger på området i de kommende år. Men i praksis er musikkulturen så sammensat og så bundet til vidt forskellige støttestrukturer, at dette vil kræve nøje overvågning. Dette gælder ikke mindst de tidligere projekttilskudsmidler i de nu nedlagte amter, og trods et omfattende arbejde med at kvalitetssikre oplysninger fra amterne, kan det allerede nu konstateres, at der vil opstå økonomiske mangelsituationer over hele landet, når de nye tilskudsgivere får overblik over bevillingssituationen. Ikke mindst på musikskoleområdet og på amatørmusikkens område er der sket betydelige strukturelle ændringer. Ved årsskiftet er mange musikskoler nu slået sammen, og for første gang tilbyder alle kommuner i Danmark nu musikskoleundervisning. Men en risiko for, at der samlet set vil ske kommunale besparelser på området, f.eks. under henvisning til rationaliseringer, kan ikke afvises. Og et deraf følgende fald i elevtal vil kunne påvirke såvel talentplejen som instrumentfordelingen. Problemstillingen påkalder sig særlig interesse i de kommuner, som i forvejen er del af en regional kulturaftale. Det er desuden afgørende væsentligt at fastholde eller helst øge den musikfaglige indsigt på ledelsesniveau, da mange kommuner ansætter ikke-musikkyndige musikskoleledere. Det er en forudsætning for at fortsætte og styrke den igangsatte talentudvikling, at musikfaglig kompetence indgår i ledelsen af musikskolerne. Der har ikke været anvendt ensartede principper i de tidligere amters støttepolitik på amatørmusikområdet. Og mange musikforeninger, amatørkor- og orkestre, spillesteder m.v. risikerer utvivlsomt at få problemer når de ikke længere kan søge amtsmidler, men på den anden side heller ikke opfylder kriterierne for at blive del af en overgangsordning. I den situation er det siddende Musikudvalg i realiteten magtesløst, da dets budgetrammer slet ikke er møntet på denne situation. 7

II. MUSIKPOLITISKE REDSKABER International musikudveksling og -formidling Ved indførelsen af kunstrådsstrukturen blev det musikkulturelle arbejde på det internationale område helt ændret. Det såkaldte Musik Informations Center (MIC), som tidligere koordinerede en stor del af det internationale arbejde, blev nedlagt, ligesom Det Internationale Kultursekretariat blev det. Allerede i sin første handlingsplan gav udtryk for den opfattelse, at det inter nationale arbejde bør tage afsæt i musikmiljøernes eksisterende kontakter og netværk. Udvalget mener fortsat ikke, at et dynamisk arbejde for at formidle dansk musik uden for landets grænser alene kan styres centralt, men at det må tage afsæt i de enkelte miljøers faktiske vilkår og potentialer. For at få et kvalificeret grundlag for beslutninger om en fremtidig struktur og politik på området, bestilte udvalget i 2005 en uafhængig konsulentundersøgelse, foretaget af Rambøll Management. Undersøgelsens konklusioner bestyrkede udvalgets formodninger, og den lagde grunden for en arbejdsdeling i tråd med udvalgets tanker: At som hovedopgave prioriterer og evaluerer det internationale arbejde, mens det er genreorganisationerne, som arbejder i marken. Det sidste skal ses i snæver sammenhæng med en anden af rapportens konklusioner: At den geografiske prioritering i det internationale arbejde skal være båret af ægte interesse fra modtagerside. Det er således ikke nationale fremstød, der skal bære arbejdet, men et indgående kendskab til de udenlandske kulturmarkeder. Konkret har siden 2005 udlagt midler til international transportstøtte til genreorganisationerne for rock, jazz, folkemusik og verdensmusik. har både internt og med organisationerne diskuteret hvorledes vægtningen bør være mellem de midler, der fungerer som egentlig transportstøtte, og de midler organisationerne anvender til deres internationale projekter. Desuden har det løbende overvejet hvordan den modtagerinteresse, der er en forudsætning for støttetildeling, kan og bør dokumenteres. For så vidt angår det klassiske musikområde, for hvilket der ikke findes nogen genreorganisation, har udvalget fastholdt hidtidig praksis ved selv at administrere denne støtte. Klarere kriterier for hvornår et internationalt rejseprojekt lever op til tilstrækkeligt væsentlige formidlingshensigter bør dog overvejes. For i det globale samfund er kulturudveksling andet og mere end kultureksport. Det bør også være muligt i et vist omfang at støtte transport for udenlandske musikere i forbindelse med deres optræden i Danmark. Både Kunststyrelsen og genreorganisationerne benytter en række andre redskaber i forsøget på at skabe interesse for dansk musik i udlandet, f.eks. besøgsprogrammer for journalister, deltagelse i messer o.a. På baggrund af den ovennævnte rapports anbefalinger har igangsat en proces, som skal føre til, at parterne i fremtiden følger en fælles praksis i arbejdet med musikudveksling og musikeksport. Det er vigtigt for det fremtidige samarbejde mellem udvalg, styrelse og organisationer at få tilvejebragt en hensigtsmæssig arbejdsdeling, så de begrænsede midler på området gør størst mulig nytte. Det nordiske musiksamarbejde Det nordiske samarbejde inden for musikområdet må siges at have gennemgået markante ændringer inden for dette udvalgs funktionsperiode. 8

Efter gennem en lang årrække at have været forankret i NOMUS, kunstkomitéen for nordisk musik(liv), valgte Nordisk Ministerråd i maj 2005 at varsle ophør af såvel denne komité som tilsvarende komitéer inden for de øvrige kunstarter foruden en række andre nordiske kunstinstitutioner. Nedlæggelsen blev effektueret med virkning fra den 1. januar 2007. Ændringerne blev begrundet med, at der efterhånden var for få midler i omløb til kunstnerne i forhold til, hvad det kostede at administrere f. eks. komitéerne, og der blev derfor nedsat et udvalg, overvejende udgjort af embedsmænd, der skulle udarbejde et forslag til en ændret struktur for den fremtidige nordiske kulturstøtte. Dette skete i januar 2006 med deadline primo maj samme år. Udvalget bestod af medlemmer fra alle de nordiske lande, inklusive de selvstyrende områder. De overordnede retningslinjer for udvalgets arbejde var allerede udstukket af de nordiske landes kulturministre, hvilket indebar, at et mobilitetsprogram faktisk allerede var bestilt, udarbejdet og på det nærmeste vedtaget, og at udvalgets arbejde bestod i at fremsætte forslag til et egentligt kulturprogram. Det lykkedes efter lange, ofte ret hårde diskussioner, at nå til enighed om et forslag, der sikrede, at en række af kerneområderne i NOMUS virke blev ført med over i det nye kunstprogram, herunder bl.a. værkbestillingerne. Strukturændringerne får betydning på flere felter. Brugerne skal bl.a. vænne sig til, at de i nogen grad skal dele midler og samtænke projekter med andre kunstarter, og at de måske skal søge i to programmer til samme projekt (mobilitets- og kunstprogrammet). Hertil kommer, at det udvalg, der bedømmer ansøgninger inden for kunstprogrammet, vil bestå af én repræsentant fra hvert af de otte lande/områder, som skal bedømme ansøgninger inden for alle kunstarterne. Det tilsvarende er allerede sket inden for mobilitetsprogrammet, og her sidder der i dette udvalgs første periode en dansker på musikområdet, nemlig komponisten John Frandsen. Alle, der har medvirket i udarbejdelsen af rapporten, er i øvrigt idømt tre års karens. Den store taber i hele denne strukturændring er amatørområdet, der fremover næsten udelukkende vil være henvist til at søge om støttemidler i Nordisk Kulturfond. Arbejdet med reformen af den nordiske kunststøtte har taget tid, og derfor kommer der til at mangle en ansøgnings-/bevillings periode for hele 2007, hvilket for en hel del nordiske musikaktører er overordentlig alvorligt. Endelig skal det som et kuriosum nævnes, at en pæn del af de forventede sparede/frigivne midler ved strukturomlægningen allerede på forhånd var/er båndlagt til et større projekt, nemlig Computerspil for børn, der drejer sig om nordisk historie bearbejdet for børn på tre nordiske sprog. Regionale kulturaftaler Efter den nye kommunalreform ser det ud til, at ønsket om regionale kulturaftaler er stigende. Udvalget forstår principielt godt de regionale og lokale ønsker om indflydelse på kulturpolitikken og kulturlivet i regionen. Men udvalget vil også pege på, at der bør være fælles nationale kvalitetsmål på visse områder. Dette ikke mindst i en situation, hvor hele finansieringsstrukturen er under forandring, og det er netop baggrunden for udvalgets anbefaling af at holde MGK, skolekoncerter, regionale spillesteder og basisensembler ude af de nye regionale kulturaftaler. 9

Målsætningsaftaler For nogle sikkert ikke mindst på kultur- og kunstområdet har ordet resultatkontrakt en lidt negativ klang. På kulturens område er begreber som mål og vægt ikke altid anvendelige. På den anden side har udvalget fundet det hensigtsmæssigt at kunne indgå egentlige flerårige aftaler med en række af de større bevillingsmodtagere. Dette medfører ikke blot den fordel, at planlægning kan ske mere langsigtet, men også at en mere samarbejdslignende relation opstår mellem Musikudvalg og bevillingsmodtager. Udvalget har foretrukket det mere neutrale ord målsætningsaftale som beskrivelse af aftaleforholdets karakter. Foreløbig er sådanne tre-årige aftaler indgået med flere af specialensemblerne og med genreorganisationen SNYK. Udvalget finder imidlertid erfaringerne med brugen af dette styringsinstrument så gode, at dets anvendelse i betydeligt øget omfang bør overvejes på andre områder. Som navnet beskriver, drejer aftalen sig om opfyldelsen af bestemte, konkrete målsætninger inden for en bestemt, tidsafgrænset periode. Disse bevillingsmodtagere har derfor udarbejdet et forslag til målsætninger, der på samme tid forekommer tilpas ambitiøse og tilpas realistiske; har haft mulighed for at kommentere og justere forslaget, hvor efter aftalen har kunnet underskrives i enighed. Det følger af ordet målsætning, at man nøje må overveje med hvilke redskaber målsætningernes opfyldelse skal vurderes ved aftalens udløb. Målsætningsaftalen bliver således et instrument, som både kan medvirke til at professionalisere den enkelte bevillingsmodtagers planlægning og øge s vidensgrundlag som overvågende medspiller. Puljemidler De forsøgsordninger, der er blevet igangsat med midler fra forskellige af kulturministeriets fireårige puljer talentpuljen, instrumentbank, pladepulje, international kulturudveksling etc. samt i et vist omfang musikskoledrift og musikalske grundkurser har været indlysende værdifulde. Men med deres tidsbegrænsede karakter indebærer de samtidig risikoen for at efterlade et tomrum når de udløber. Der er grund til at have en forventning om, at flere af dem kan forlænges. Men mere permanente bevillinger ville naturligvis sikre fastere rammer for musikkulturens udvikling, ikke mindst på de områder hvor puljepenge er blevet anvendt til drift, og hvor deres ophør derfor fremkalder en akut mangelsituation. 10

III. SÆRLIGE STØTTEOMRÅDER Genreorganisationer Sammenlignet med de øvrige støtteområder under Kunstrådet spænder musikområdet fagligt set usædvanlig vidt, og de forskellige genrer repræsenteres hver for sig af deres egne branche -organisationer: rockmusikkens sammenslutning ROSA, Dansk Jazzforbund, Folkemusikkens Fællessekretariat, verdensmusikkens sammenslutning World Music Denmark og senest SNYK for den nye, eksperimenterende musik. Ved oprettelsen af kunstrådssystemet i 2003 var det politisk besluttet at lade et uafhængigt konsulentfirma foretage en undersøgelse af genreorganisationernes virke samt af en række andre institutioner (dacapo, Folkemusikcentret i Hogager, Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik og Levende Musik i Skolen). Baggrunden var den dengang pågående politiske diskussion om driftsmidler i kulturstøtten. Populært udtrykt var slagordet, at kolde penge, forstået som passive driftsmidler, skulle veksles til varme penge, dvs. aktive projektmidler. Konsulenternes analyse viste imidlertid, at selv om den økonomiske støtte til genreorganisationerne ikke var ydet som projektmidler, måtte de i forhold til miljøernes udvikling i høj grad kaldes aktive. har da også set organisationerne som vigtige samarbejdspartnere både i arbejdet for dansk musikliv og i arbejdet med at skabe kulturudveksling på internationalt plan. Genreorganisationerne er naturligvis tættere på de musikalske miljøer end et statsligt musikudvalg har mulighed for at være, og de har dermed tættere føling med den løbende udvikling indenfor deres respektive genrer. Ikke mindst derfor har valgt at udlægge administrationen f.eks. af den internationale transportstøtte til organisationerne. I sin periode har ændret på tre faktuelle forhold for genreorgani sationerne: På baggrund af konsulentundersøgelsen stoppede mange års støtte til Folkemusikcentret i Hogager. De dele af centrets drift som udvalget, i samråd med Folkemusikmiljøet, fandt særligt støtteværdige, blev overført som bevilling til Folkemusikkens Fællessekretariat. Som forudsætning for fortsat støtte blev den tidligere medlemsforening Verdens musikforeningen ændret til en egentlig genreorganisation, World Music Denmark, i lighed med de øvrige. Den sidst tilkomne genreorganisation SNYK har i en treårs forsøgsperiode (2006 til 2008) fået sin bevilling væsentligt forøget med henblik på at organisere og understøtte miljøet omkring den eksperimenterende musiks forskellige genrer og aktører. har desuden løbende diskuteret hvordan genreorganisationerne i almindelighed kan siges at repræsentere det samlede musikliv, herunder ikke mindst om der er områder, som ikke dækkes af de eksisterende organisationer. Udvalget har desuden diskuteret mulige samarbejdsområder f.eks. mellem folkemusik og verdensmusik og har til stadighed forholdt sig også kritisk til organisationernes strategier og indsats på det internationale plan. 11

Genreorganisationerne er så store og så tunge aktører i musiklivet, at et samarbejde både mellem organisationerne indbyrdes og med er afgørende nødvendigt. Med afsæt i det internationale formidlingsarbejde har derfor for nylig taget skridt til at formalisere samarbejdet gennem regelmæssige møder parterne imellem. Amatørmusikområdet En meget betydelig del af den danske befolkning udfolder sig musikalsk på amatørniveau. Mange gør det på organiseret vis i kor (klassiske såvel som rytmiske), bands, orkestre, kursuslignende øvelejre osv. Udover at udgøre et indlysende positivt mål i sig selv, spiller amatørmusikken en vigtig rolle for det samlede musikliv ved til stadighed at udvikle publikumsgrundlag for den professionelle musik, og ved at udklække og pleje talenter, som senere når et professionelt niveau. Desuden udvikler beskæftigelsen med amatørmusik musikfaglige og -organisatoriske kompetencer hos aktørerne kompetencer, som kommer mange andre musikaktiviteter til gode på alle niveauer i musiklivet. I flere henseender er amatørmusikken for musiklivet hvad den folkelige idræt er for sportsverdenen. Den afgørende forskel er dog, at amatørmusikken nyder langt ringere politisk bevågenhed og er alt for svagt støttet. Selv om amatørmusikken indiskutabelt er en del af dansk kulturlivs rygrad, er erkendelsen af dens betydning endnu ikke slået afgørende igennem politisk. Til sammenligning kan det nævnes, at området firmasport nyder større politisk og økonomisk bevågenhed end det samlede amatørmusikområde. For i højere grad at selvstændiggøre, synliggøre og profilere området er det ønskeligt, at amatørmusikkens landsdækkende organisationer har det tættest mulige indbyrdes samarbejde. Dette vil skabe grobund og mulighed for, at organisationerne sammen med Kunstrådets Musikudvalg fremover kan sikre området øgede midler. har ønsket at sikre området større autonomi ved i 2007 at udlægge hele støtteområdet Kunstneriske arbejdende kor og orkestre direkte til amatørernes egne organisationer. Bevillingen administreres af Dansk Amatørmusik og er udlagt som en selvstændig pulje under Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik. Det må forventes, at ansøgningsmængden vil stige når området selv får mulighed for at informere om ordningen og formidle den gennem deres eget netværk. Udvalget ser dette som starten på en proces, der forhåbentlig kan føre til, at amatørmusikken med tiden får sit eget selvstændige afsnit i musikloven i lighed med eksempelvis spillesteder, MGK-området og musikskoler samt at tilskudsmidler til formålet administreres på en måde, der sikrer, at amatørmusik inden for alle genrer tilgodeses. Et musikudvalgs kræfter vil herefter kunne samles om at befæste området i forhold til den overordnede støttepolitik, styrke områdets vilkår og sikre dets relationer til det øvrige musikliv. Musikskoleområdet I de seneste år har musikskoleområdet haft betydelig politisk bevågenhed, især i forhold til talentplejen. På grund af de uundgåelige ændringer i forbindelse med kommunalreformen må det så vidt muligt sikres, at kommunerne fastholder bevillingsrammerne til området, og at den i forvejen høje deltagerbetaling ikke sættes yderligere i vejret. Med den afgørende 12

vigtige position musikskolerne nu har i den danske musikundervisning af børn og unge, er det mere magtpåliggende end nogen sinde, at ingen af økonomiske grunde afholdes fra at udnytte musikskolernes tilbud. En lavere grænse for den maksimale deltagerbetaling ville sikre dette bedre. Grænsen er lovmæssigt sat til 33%, men burde i lighed med de nugældende regler på daginstitutionsområdet sænkes til maximalt 25% De statslige tilskudsmidler er et vigtigt redskab til at sikre, at kommunerne i almindelighed efterlever de vejledende retningslinjer for musikskoledrift. Men den statslige tilskudsprocent er desværre stadigt faldende og er nu helt nede på 13,85%. Loven muliggør statsstøtte op til 25%. Det ville være ønskeligt om en del af de puljemidler, der i de seneste år er blevet musikskolerne til del, kunne konverteres til ordinært statstilskud. Musikalsk grundkursus (MGK) Ved hoveduddelingen for 2007 ændrede udvalget den hidtidige praksis på området, således at statens overtagelse af MGK-bevillingerne i forbindelse med kommunalreformen blev forberedt bedst muligt. Alle MGK-kurser (med undtagelse af den MGK-lignende ordning på Bornholm) er nu normeret til mellem 25 og 35 elevpladser. De kommende bevillingsår bør føre til, at der kan stilles ensartede krav til kvalitet og indhold på de danske MGKkurser, hvilket forudsætter, at de også bevillingsmæssigt ligestilles. Amternes nedlæggelse har medført, at ansøgere frit kan søge i hele landet. Da det nu vil være attraktivt for de nye, større kommuner at kunne tilbyde MGK-kurser, må et øget pres fra kommunerne med hensyn til etablering af sådanne kurser forventes. Dette vil naturligt fremkalde en diskussion om kursernes antal og placering. Udvalget finder imidlertid ikke, at der er behov for flere MGK-kurser, og finder at kræfterne i stedet bør samles om at styrke musikskolernes talentudvikling på før-mgk-niveau. I øvrigt må det nøje følges hvorledes den fireårige MGK-uddannelse spiller sammen med den nye gymnasiereform. Skolekoncerter Efter kommunalreformens ikrafttræden udgør det en særlig udfordring at sikre, at det hidtidige net af skolekoncerter over hele landet opretholdes. Hidtil har en høj grad af amtslig finansiering været bundet i skolekoncerterne, både med hensyn til kunstnerhonorarer og amtslig arbejdskraft. LMS (Levende Musik i Skolen) har under hele arbejdet med udmøntning af kommunalreformen arbejdet seriøst og effektivt på at sikre en national skolekoncertordning, og da skønner, at dette bedst sikrer koncerter på professionelt niveau for børn over hele landet, har udvalget støttet LMS i arbejdet. Om end der også på dette område har været gjort betydelige anstrengelser for at kvalitetssikre økonomien, må det konstateres, at der tilsyneladende vil mangle omkring 1 mio. kr. i 2007 i forhold til det niveau, der er kendt fra 2006 og før. Med mindre der findes alternative løsninger, vil dette uundgåeligt og i strid med kommunalreformens politiske hensigter medføre færre skolekoncerter i fremtiden. Selv med et uændret niveau på skolekoncerter i Danmark, halter vi dog fortsat voldsomt efter de øvrige nordiske lande, som har udarbejdet nationale planer for skolebørns møde med kunst, herunder musik. I Norge var det statsminister Stoltenberg selv, der foreslog en 13

national skolekoncertordning, og som med en finansiering, der for musikkens andel androg 72 mio. norske kroner, sørgede for, at det økonomiske grundlag var til stede. kan kun henstille til alle politiske parter og partier, at der gennem kontakt med det norske skolekoncertsystem læres af disse erfaringer. Og at der findes nye finanslovsmidler til en ordning som den norske. Også for danske skolebørn i folkeskolen bør det være en selvfølge at møde levende musik fra alle genrer i en formidlet form. Spillestedsområdet Spillestedslovgivningen, der i sin tid sikrede spillestederne deres egen bevilling på finansloven, er et udtryk for at spillestederne/klubberne udgør en essentiel faktor i musiklivet. De er katalysatorer for udbredelsen af levende musik, og de muliggør en gensidig, kontinuerlig kontakt mellem musikere og publikum. I udvalget har spillestedsområdet nydt meget stor bevågenhed, idet det har været magtpåliggende for udvalget så vidt muligt at sikre, at området forbliver vitalt og velfungerende. Derfor har udvalget gennem hele perioden været i løbende dialog med bl.a. spillestedsorganisationen Spillesteder.dk om områdets tarv og behov. Der er to typer af spillesteder: De regionale og de honorarstøttede. I udvalgets periode har de to grupper kompletteret hinanden på en for området tilfredsstillende måde. Med deres større bevillinger og flerårlige aftaler skal de regionale spillesteder være i stand til at honorere de krav til genrespredning og præsentation af upcoming musik (både af nationalt og lokalt tilsnit), som udvalget har fundet det rimeligt at stille. De honorarstøttede spillesteder skal derimod udelukkende vurderes på kvaliteten af deres programprofil, støtteværdighed og støttebehov. I 2004 foretog udvalget efter en forudgående ansøgningsrunde (med 29 ansøgere) en udpegning af i alt 20 regionale spillesteder fordelt over hele landet. Foruden den geografiske spredning lagde udvalget ved udpegningen vægt på, at en genremæssig spredning var til stede. Udpegningen gjaldt perioden 2005 til 2008, hvorefter en ny udpegningsrunde skal finde sted. Rent administrativt har langt de fleste af de regionale spillesteder fungeret upåklageligt, til trods for økonomiske og ledelsesmæssige problemer på enkelte af dem. Udvalget har generelt kunne konstatere, at det for de regionale spillesteders vedkommende har knebet gevaldigt med at leve op til kravene om genrespredning og opbakning til lokalområdets musik. Dette blev bekræftet ved en midtvejsevaluering med spillestederne i februar 2007. Det er derfor vigtigt til stadighed at følge området og desuden eventuelt overveje hvilke sanktionsmuligheder, der kan vise sig nyttige for at sikre, at kravene overholdes. De honorarstøttede spillesteder har i løbet af udvalgets periode fået tilført mere stabile midler i form af såkaldte klip, der udløses efter hvor mange musikere de pågældende steder har engageret eller hvor mange koncerter de har afholdt. Det bør dog også fremover være attraktivt at være regionalt spillested, og der bør være et incitament til at løfte de særlige forpligtelser det medfører. Derfor bør de honorarstøttede spillesteder rent tilskudsmæssigt ikke kunne overhale de regionale. Da midlerne fra amterne bortfaldt i forbindelse med kommunalreformen, bortfaldt også grundlaget for at opretholde den hidtidige 50/50-fordeling af tilskudsmidler mellem lokale og statslige bevillingsgivere. Da udvalget endvidere har haft et ønske om i højere grad at 14

støtte spillestedernes koncertrelaterede udgifter (f.eks. markedsføring), blev det besluttet at ændre 50/50-ordningen til en 65/35-ordning, hvor det statslige tilskud altså blev forøget til 65 procent. Dette er sket med virkning fra 2007. Udvalgets forudsætning for den ændrede fordeling var, at spillestedernes aktivitetsniveau forblev uændret (dvs. et uændret antal honorar- klip ). På baggrund af de hidtil indkomne henvendelser fra spillestederne og kommunerne kan det imidlertid allerede nu konstateres, at man her i stedet ønsker at bruge den nye ordning som afsæt til at arrangere flere koncerter (dvs. et øget antal honorar- klip ). Udvalget må derfor konstatere, at der med den nuværende økonomi næppe vil være økonomisk mulighed for at videreføre denne nye model i fremtiden. En væsentlig del af finansieringen af de rytmiske spillesteder og det rytmiske koncertmiljø er ydet via Kulturministeriets handlingsplan fra 2004, Liv I Musikken, der udløber med udgangen af 2007. Det er s opfattelse, at der som et minimum bør sikres midler til en opretholdelse af området på det nu kendte niveau. Samtidig mener udvalget dog, at hele området i forbindelse med en evaluering af Liv I Musikken s betydning bør gøres til genstand for en analyse en tanke, som regelmæssigt er blevet diskuteret med spillestedsmiljøet. Det bør f.eks. undersøges hvorledes de tre støtteordninger regionale spillesteder, honorarstøtten og transportstøtten understøtter hinanden i forhold til udviklingen af det samlede spillestedsmiljø. har aftalt med spillesteder.dk, at organisationen udarbejder oplæg til en sådan analyse. Det er udvalgets håb at få sat arbejdet i gang, eller i det mindste skitseret, endnu inden et nyt Musikudvalg træder til. Det vil være ønskeligt, at der eksisterer et oplæg til Kultur ministeriet og de politiske partier i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2008. Professionelle ensembler, orkestre, bands og kor Området professionelle ensembler indbefatter basisensemblerne, specialensemblerne samt en lang række andre ensembler inden for det professionelle musikliv, nærmere bestemt ensembler, som har et højt musikalsk/kunstnerisk niveau og som lever op til nogle særlige aktivitetskrav. Basisensemblernes økonomi har gennem hele udvalgets periode nydt stor bevågenhed. I forbindelse med kommunalreformen har staten foreløbig overtaget de økonomiske forpligtelser fra de nedlagte amter, og dette har i visse tilfælde medført problemer for et par enkelte ensembler. Blandt andet kan Basisensemblet i Guldborgsund Kommune som følge af kommunalreformen (og ved sin særlige finansielle konstruktion uden substantiel kommunal medfinansiering) risikere at få problemer. Hvad angår det eneste rytmiske basisensemble, Klüvers Big Band, har diskuteret muligheden for at få musikernes ansættelser hævet fra en halv til trekvart stilling. Inden for den kendte tilskudsramme har udvalget dog ikke kunnet finde de nødvendige midler hertil. Specialensemblerne er blevet sikret markant flere midler og har fået mulighed for en mere kontinuerlig drift, idet udvalget har indgået en tre-årig målsætningsaftale med en række af dem frem til og med 2007. Gennem indførelsen af målsætningsaftaler er ensem- 15

blernes planlægning og virksomhed blevet klarere oplyst til gavn både for ensemblerne selv og for bevillingsgiverne. Til gengæld er ensemblernes forpligtelser og forventningerne til dem tilsvarende øget. En lang række ensembler er i udvalgets periode blevet tildelt driftsstøtte i størrelsesordenen fra en bagatelgrænse på kr. 10.000,- op til kr. 150.000,-. Udvalget besluttede fra begyndelsen, at disse beløb ikke kunne anvendes til løn, men udelukkende til produktion, drift, transport m.v. Denne støttepolitik har en lang tradition blandt ensembler inden for især partitur- og jazzmusik. Ved hoveduddelingen for 2007 kunne det imidlertid til udvalgets tilfredshed konstateres, at et stigende antal navne inden for rock, folkemusik samt verdensmusik havde søgt støtte. Mange af disse navne havde et højt niveau og blev derfor tilgodeset. Inden for disse tre nye områder blev det besluttet at arbejde med en flagskibsmodel (i lighed med pladepuljeordningen), således at ét navn eller ensemble i hver genre modtog kr. 100.000.- i støtte. Hvorvidt disse navne eller andre navne fra samme genrer har potentiale til at opnå specialensemblestatus, må bero på en fremtidig vurdering af niveau, gennemslagskraft, støtte værdighed og støttebehov. Musiktidsskrifter Udvalget har gennem hele perioden ydet substantiel støtte til fire musiktidsskrifter. Fælles for tidsskrifterne er, at de udkommer med en hyppighed af seks til otte numre årligt. Det drejer sig om Jazz Special, der primært skriver om jazz, Djembe, der primært skriver om verdens musik, Folk & Musik, der primært skriver om folkemusik samt Dansk Musik Tidsskrift, der primært skriver om ny og eksperimenterende musik. Udvalget har tildelt støtte til tidsskrifter ud fra to kriterier: At der var tale om fysisk trykte og ikke netbaserede magasiner samt at der ikke måtte være tale om gratismagasiner. Eftersom brugen af internettet hele tiden ændrer og udvikler sig, indser udvalget imidlertid, at disse kriterier ikke længere er tidssvarende. Den debatkultur, som flere af magasinerne dyrker og værner om, kunne eksempelvis med fordel foregå på nettet i form af blogs, da reaktionstiden på debatindlæg i så fald ville være langt kortere end den nuværende månedlange produktionsgang, og da langt flere ville føle sig kaldet til at deltage i debatten. Udvalget overvejede derfor i forbindelse med hoveduddelingen for 2007 at ændre praksis ved at nedsætte støttebeløbene og anbefale tidsskrifterne fremover at overveje netbaserede magasiner, men fandt, at det var en drastisk handling at foretage så sent i perioden, og valgte indtil videre at fastholde hidtidig praksis. Musikdramatik Musikdramatikken er ikke et selvstændigt område for, men et område, der behandles i fællesskab med scenekunstudvalget i Kunstrådets musikdramatiske pulje. Puljens oprindelige udspring er den såkaldte operapakke fra 1997, hvor det daværende Teaterråd og Statens Musikråd i fællesskab uddelte penge til nyskabende og eksperimenterende musikdramatisk virksomhed. De første bevillinger gik bl.a. til projekt- og driftsbevillinger til Den Anden Opera, Holland House, Hotel Pro Forma og Århus Sommeropera. 16

Midlerne til musikdramatik har de seneste år dels skyldtes en finanslovsbevilling (7,3 mio. kr. i 2007), dels bidrag fra og Scenekunstudvalget (hver 2,7 mio. kr. i 2007). Derudover giver Kunstrådet en ekstrabevilling på 5,5 mio. kr. til sæson 2007/08 til musikdramatiske formål, herunder til kabaretprojekter. I de første tre uddelinger brugte det musikdramatiske udvalg hele sit tilskudsbeløb. Af forskellige årsager er situationen for sæson 2007/08 imidlertid en anden, og der henstår et relativt stort uforbrugt beløb. Udvalget ønsker understrege, at dette ikke er udtryk for, at der nu generelt er for mange penge i puljen, men alene har konkrete årsager som aflyste opsætninger og udsættelse af allerede støttede produktioner. Musikdramatik er en uhyre kostbar kunstform, og hvis der skal findes musikdramatiske alternativer til de to faste operakompagnier (Det kongelige Teater og Den Jyske Opera) er det helt nødvendigt, at puljen ikke beskæres. Pladepuljeordningen På anbefaling af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra en række rytmiske brancheorganisationer og Kunstrådets Musikudvalg besluttede kulturminister Brian Mikkelsen i 2005 at iværksætte en tre-årig forsøgsordning til støtte for dansk musikproduktion med fokus på rock og pop samt relaterede hovedområder. Der var efter model fra filmområdet tale om en 50/50-ordning, der androg 4 mio. kr. årligt, fordelt på to halvårlige uddelinger. Ministeren bad administrere ordningen, og et underudvalg på tre udvalgsmedlemmer blev nedsat. For at styrke den rock/pop-mæssige faglighed blev udvalget som noget nyt suppleret af to eksterne konsulenter. Der resterer endnu tre uddelinger (i hhv. efteråret 2007, foråret 2008 og efteråret 2008), som det nye udvalg overlades til at administrere. Desuden forestår der mod slutningen af perioden en evaluering, som skal afklare hvorvidt ordningen skal gøres permanent. Ordningen er blevet godt modtaget i miljøet, idet det har vist sig, at der er betydeligt behov for støtte både til produktion og til markedsføring af først og fremmest cd-udgivelser. Det var på forhånd besluttet, at kun producenter kan udnytte ordningen, og at hver producent kun kan søge om støtte til to produktioner pr. ansøgningsrunde. Ved de to første uddelinger ansøgte udelukkende mindre produktions- og pladeselskaber, men ved den tredje uddeling var også større labels blandt ansøgerne. Forud for ordningens iværksættelse formulerede underudvalget en række kriterier for at få tildelt støtte. Blandt andet lagde man vægt på, at produktionerne skulle udvise originalitet i forhold til den genre de kunne siges at være en del af og som de refererede til. I lighed med området Professionelle ensembler er der også her opereret med en såkaldt flagskibsmodel, dvs. at nogle få navne i hver runde har modtaget støttebeløb på op til kr. 225.000,-. Underudvalget har endvidere fulgt den praksis, at støtten i de tilfælde, hvor det forekom hensigtsmæssigt, blev øremærket til særligt profilerede dele af produktionen i henhold til budgettet (f.eks. til videoproduktion eller med særligt henblik på anvendelse af en bestemt producer eller mixer). har i øvrigt tidligere gjort opmærksom på, at også andre rytmiske genrer som f.eks. jazz, folkemusik og electronica kan have behov for en produktionsstøttepulje. 17

Efterord Den første periode i en helt ny støttestruktur nærmer sig sin afslutning. De erfaringer Musik udvalget har gjort gennem næsten fire år med strukturen Kunstråd, Fagudvalg og Kunststyrelse, har ikke overbevist udvalget om, at strukturændringerne har været til gunst for det danske musikliv. Med en Kunststyrelse, der både skal varetage sekretariatsfunktioner for Kunstråd og de enkelte faglige udvalg og desuden agere som en del af det ministerielle forvaltningssystem, har i flere sager oplevet modsætningsforhold mellem Musik udvalgets synspunkter og de synspunkter, der er fremført af Kunststyrelsen. Med henblik på at skaffe de besluttende politikere det bedst mulige beslutningsgrundlag for den fremtidige kunststøtte, havde gerne set en uvildig undersøgelse af det samlede kunststøttesystem, endnu mens det havde været muligt at drage nytte af de erfaringer udvalgets medlemmer har indhøstet i funktionsperioden. 18