Trafikledelse ved vejarbejder - Afrapportering om behov og muligheder



Relaterede dokumenter
Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Mobile, dynamiske trafikledelsessystemer ved små og mellemstore vejarbejder

Evaluering af VMS tavler på M4

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO APRIL 2013

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler

Byområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land:

ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012

Vejdirektoratets planer for ITS

Brug af høj tavlevogn

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EVALUERING AF TRAFIKLEDELSESSYSTEMER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato:

Styring og information på M3

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje

ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSMATERIEL. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Afmærkning af vejarbejde

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Intelligent vejudstyr

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL

ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

NVF-seminar: Finns det goda vägarbetet? MICHAEL STISEN. Formand Brancheforeningen for TRAFIKSIKKERHED & VEJSERVICE Danmark

Anlægsområdet Hovedstadsprojekterne 16.oktober Indledning. Trafikale udfordringer i anlægsperioden

Ny vejregel om variable tavler

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

af asfalt- og vejarbejdere.

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

Større vejarbejder. Større vejarbejder. Trafikbelastning. herunder overledning af trafikken

BILAG I ENTREPRISEKARAKTERISTIK

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier

Vejforum Trafikafvikling ved entrepriser

Vejregler om vejafmærkning

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan

ITS - en genvej til forbedret trafiksikkerhed

HÅNDBOG TEGN ANLÆG OG OKTOBER 2013

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

REDSKABER TIL MONITORERING AF TRAFIKKEN [REMOTE] PILOT PROJECT: GPS MONITORING AND TRAFFIC INFORMATION PROJECT PLAN

PLANLÆGNING OG PROJEKTERING. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde

Variable vejskilte også i mobil version Lars Christensen. plbrake.dk juni 2005

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Notat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Planlægning og projektering. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde

Analyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Oplæg til Vejsektionen i Dansk Byggeri, 18. november 2016

Sikkerhed ved vejarbejde - et fælles ansvar

Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Vejtekniske krav til skolepatruljesteder samt følgeordninger

Test af pudebump i by-rundkørsel

INTERN FÆRDSEL INDENDØRS

Aalborg Trafikdage ITS, Trafikinformation og trafikledelse som trængselsreducerende tiltag

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Dybdeanalyse af trafikulykkers hændelsesforløb Videoregistrerede ulykker på motorveje med vejarbejde

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

Trafikantforståelse af symboler og informationer på VMS tavler

Advanceret køretøj til mand

KONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ARBEJDSBESKRIVELSE OG VILKÅR

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde.

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Grænseegnens Touring Club

Brugervejledning. Stedfæstelse af skader i forbindelse med ulykker via kort på sygehuse

Figur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.

Vognbaneskift ved vejarbejde

Planlægning og projektering. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde

Samfundsøkonomisk vurdering af trafikledelse. Opstilling af metoderamme og centrale forudsætninger.

2 MINUS 1-VEJ PÅ HÅRLEVVEJEN FORUNDERSØGELSE OG SKITSEFORSLAG

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

UDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Evaluering af forsøg med stationær ATK

SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/

Transkript:

TEMPO PROGRAMME MIP 2003 VIKING A EURO-REGIONAL DEPLOYMENT PLAN FOR ROAD ITS BETWEEN NORTHERN GERMANY, DENMARK, FINLAND, SWEDEN AND NORWAY Trafikledelse ved vejarbejder - Afrapportering om behov og muligheder Version: 1.0, Date: 2004-03-29 PROJECT CO-FUNDED BY THE EUROPEAN COMMISSION: DG TREN

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat Paper Trafikledelse ved vejarbejder Afrapportering om behov og muligheder Notat Recommendations for preparation of guidelines concerning use of traffic management at road works Dato 29. marts 2004 Forfatter Mads Holm-Petersen Udgiver Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 DK-1022 København K Denmark

Indhold Dansk resume... 4 English summary... 6 1. Baggrund... 8 2. Behovsanalyse...10 2.1. Identificerede behov for initiativer...11 2.2. Besigtigelse af vejarbejder...15 2.3. Opsamling...16 3. Mulige initiativer...19 3.1. Udvalgte systemer...19 3.2. Fravalgte systemer...27 3

Dansk resume Trafiksikkerhed, fremkommelighed, servicering af trafikanterne og entreprenørernes personales sikkerhed ved de små og mellemstore vejarbejder er vigtige temaer for Vejdirektoratet. Derfor har Trafikal Drift i 2003 gennemført en screening af, hvor der er behov for at forbedre forholdene, og hvilke dynamiske mobile trafikledelsessystemer der kan bruges. Screeningen er første led i et projekt, der vil omfatte en afprøvning af de mest lovende mobile dynamiske trafikledelsessystemer og en vejledning i anvendelsen af systemerne. Problemerne ved vejarbejderne er prioriteret af en intern projektgruppe med kendskab til behovene hos trafikanterne, personellet ved vejarbejdet, og administratorer. Projektgruppen er nået frem til at prioritere følgende problemer højt:? Problemer med ikke retvisende skiltning? Problemer med opmærksomhedskrævende tekst og signaler? Problemer med overholdelse af lokal hastighedsbegrænsning? Problemer med etablering og fjernelse af afmærkning? Problemer med varsling om kø Dernæst mener projektgruppen det er vigtigt at se på problemer med skiltning ved vejarbejder udenfor arbejdstiden, passage eller påkørsel af afmærkning, manglende overholdelse af fletteregel og uoverensstemmelse mellem statisk, manuelt styret og automatisk trafikledelse. Ud fra disse vurderinger anbefaler projektgruppen en række mobile dynamiske trafikledelsessystemer, som bør afprøves i et kommende pilotprojekt. Variable tavler ved vejarbejder Ved hjælp af variable tavler kan trafikledelsen tilpasses de trafikale og arbejdsmæssige forhold. Projektgruppen foreslår et system bestående af halvautomatiske variable tavler til lokal hastighedsbegrænsning, køvarsling eller lignende. Løsning skal være baseret på et begrænset antal standardindstillinger som manuelt tilpasses de forholdene ved hjælp af trådløse forbindelser. Desuden foreslår projektgruppen et system med helautomatisk tavler. Løsningen skal varsle om kø eller lokal hastighedsbegrænsning. Det foreslås at der anvendes radardetektering af de trafikale forhold og kommunikeres trådløst via GSM til de variable tavler. Registrerings- og alarmeringselementer ved fare for påkørsel Ved hjælp af alarmer, der advarer om påkørsel, kan trafikanterne og personel blive gjort opmærksom på en eventuel fare. Projektgruppen foreslår, at der fokuseres på fire detekteringsenheder og fire alarmsystemer, der hver i sær lader til at have et vist potentiale. 4

Information om hastighed til trafikanterne Din fart har hidtil ikke været anvendt i sammenhæng med de små og mellemstore vejarbejder. Projektgruppen foreslår, at det undersøges, hvorvidt Din fart med fordel kan anvendes ved små og mellemstore vejarbejder på motorvejene. Maskinel udlægning og indsamling af markeringskegler Udsætning og indsamling af skilte og anden afmærkning er farligt arbejde for entreprenørens personel. Projektgruppen foreslår derfor, at det undersøges, om der findes maskiner, der med mindre modifikationer kan anvendes under danske forhold. 5

English summary Traffic safety, mobility, information for road users and safe working conditions for road workers at the smaller and medium seized work zones are central themes for the Danish Road Directorate. In 2003 the Department for Traffic Management carried out a project to identify the demands and possibilities for improvement of the conditions by using of dynamic mobile traffic management systems. This screening is the first part of a project which will include testing of the most promising systems and guidelines for use of the systems. The various problems at road zones have been categorised in order of priority by an internal task group. The group has given the following problems a high priority:? Problems with non-reliable signposting? Problems with signals and information that divert the road users attention? Problems with exceeding the speed limit? Problems with posting and dismantling of signs, signals and cones? Problems with sufficient warning of tailbacks Furthermore the problems on collision with equipment on the road, violation on the merging manoeuvre and discrepancy between various traffic management systems plays a major role. Based on this evaluation the group has recommended a number of mobile dynamic traffic systems to be tested in a pilot project in 2004. Variable Message Signs (VMS) Assisted by variable message signs the traffic management at road zones can be adjusted to the actual traffic and working conditions. The group recommend a semiautomatic VMS system with a limited number of possible displays. The display of the system can change manually by the road workers depending on the conditions. Furthermore the group recommend a fully automatic VMS system for warning of tailbacks and local speed restrictions. For detection of the traffic situation it is possible to use radar. Detection and signalling devices related to collision With the help from detection and signalling devices it is possible to warn road users and road workers against potential collision. The group recommend focusing on four different detection systems and four signalling device systems which all look promising. Information to the road user about his speed Radar speed display monitors have not been used at smaller or medium seized road zones at the motorways in Denmark. Here the group suggest an investigation of the possibilities for use of radar speed display monitors. 6

Mechanical posting and dismantling of cones Posting and dismantling of cones are one of the most dangerous activities in the work zones. Therefore the group suggest an investigation on whether the mechanical posting and dismantling systems developed abroad can be modified to the Danish conditions. 7

1. Baggrund Indenfor de seneste år er trafikledelse i forbindelse med vejarbejder blevet aktuelt som følge af øget fokus på sikkerhed, fremkommelighed og servicering af trafikanterne på vejnettet. En række faktorer har været medvirkende til dette:? Den stadigt tiltagende udnyttelse af vejnettet har reduceret tidsrummet med lille trafikbelastning væsentligt. Dette har medført, at tidsrummet for gennemførelse af vejarbejderne er blevet indsnævret.? Den nye generelle hastighedsbegrænsning på 130 km/t på motorveje vil føre til ændrede trafikledelsesforhold i forbindelse med vejarbejder. Dette kan betyde krav til øget fleksibilitet og dynamik i trafikledelsen.? Driftsområdet har de seneste år øget fokus på sikkerhed ved vejarbejder.? Driftsområdet har ligeledes øget fokus på, at trafikanterne skal have en oplevelse af god service. Herunder skal de føle sig velinformerede i forbindelse med vejarbejder. I dette projekt undersøges behov og muligheder for, at anvende mobile dynamiske trafikledelseselementer ved små og mellemstore vejarbejder på motorvejsnettet. Da der ikke findes nogen klar definition af begreberne små og mellemstore vejarbejder, anvendes følgende ad hoc definition. Med små og mellemstore vejarbejder menes vejarbejder af kortere varighed og vejarbejder med en begrænset udstrækning. Trafikledelse (TL) er defineret som bevidst påvirkning af trafikanternes trafikadfærd, det være sig rejsehastighed, rejsetidspunkt, rutevalg, afstand til medtrafikanter m.m. Projektet vil dog også omhandle systemer, der giver information/advarsler til vejarbejdspersonel om de trafikale forhold for derigennem at påvirke deres adfærd. Projektet omhandler dynamiske og mobile systemer. Det vil sige flytbare systemer, der dynamisk (med eller uden manuel aktion) kan tilpasses til de trafikale og arbejdsmæssige forhold ved vejarbejderne. Den øgede anvendelse af mobile dynamiske trafikledelseselementer har til formål at forbedre trafiksikkerheden, sikkerheden for personel, fremkommeligheden og trafikanternes serviceoplevelse. Projektet gennemføres i tre dele: Undersøgelse af behov og muligheder Udkast til mulige projekter Beslutningsgrundlag for førstegangsprojekt? Afprøvning af muligheder Afprøvning af metoder/teknologier i praksis i et førstegangsprojekt? Udarbejdelse af vejledning Udarbejdelse af vejledningen på baggrund af erfaringerne fra afprøvningen 8

Det samlede projekt har til formål at udarbejde en vejledning, der indeholder anbefalinger til anvendelse af mobile dynamiske trafikledelsessystemer som supplement til den eksisterende afmærkning ved vejarbejder. Projektet tager udgangspunkt i konkrete trafikale problemstillinger. Projektet vil desuden bygge på de eksisterende vejregler og retningslinier for vejarbejder i Afmærkning af vejarbejder supplerende bestemmelser på statsveje, Motorveje. Første delprojekt (som afrapporteres gennem dette notat) har haft til formål at udpege og udarbejde et udkast til initiativer, der kan opfylde det samlede projekts formål og at udarbejde et beslutningsgrundlag for afprøvningen af konceptet. Projektgruppen Det har i projektet været væsentligt løbende at sikre en lang række interessenters tilfredshed med projektet. Da projektet i første omhang har været et teoretisk projekt med forholdsvis små ressourcer, har interessenterne været repræsenteret i projektgruppen af interne VD eksperter. Projektgruppen har således været garant for, at alle væsentlige interesser i projektet er blevet inddraget i vurderingen af mulige tiltag. Projektgruppen har bestået af: René Ring (RR) TL-faggruppen Jan Frölich (JF) Distriktskontor - vejmyndighed og LSSU Conny Nielsen (CN) Distriktskontor tilsyn Ghita Berg Larsen (GB) Trafiksikkerhedsgruppen Finn Engelbrecht Ruby (FER) Vej- og trafikinformation Jens Toft Wendelboe (JENS) TL-faggruppen/COWI Mads Holm-Petersen (MHO) TL-faggruppen Desuden har projektgruppen løbende haft sparring med: Finn Krenk (FIK) TL-faggruppen Henrik Ludvigsen (HL) Trafiksikkerhedsgruppen Iben Louring Mortensen (ILM) Koordinationsgruppen for trafikal drift Erik Randrup (R) Gruppen for bestemmelser for afmærkning af vejarbejder på motorveje 9

2. Behovsanalyse I dette kapitel afdækkes og dokumenteres problemer ved små og mellemstore vejarbejder, som eventuelt vil kunne løses ved anvendelse af dynamiske mobile trafikledelsessystemer. Behovsvurderingen er foretaget på baggrund af data - og erfaringsindsamling fra relevante distriktskontorer, T.I.C., motorvejsprojekter, tilsynskontorer, udenlandske proje kter etc. samt gennem besigtigelse af en række vejarbejder i november 2003. I behovsanalysen skitseres det, hvor der kan være behov for initiativer for at:? forbedre trafiksikkerheden? forbedre sikkerheden for personel? forbedre trafikafviklingen og fremkommeligheden? forbedre trafikantbetjeningen/den oplevede servicering af trafikanter Behovsanalysen indeholder følgende punkter:? Identifikation af problemet? Konsekvens af problemet? Udbredelse af problemet? Dokumentation? Prioritering Problemerne og deres konsekvenser beskrives. Herunder vurderes det, hvor udbredt problemet er, og hvor alvorlige konsekvenserne er i forhold til trafiksikkerhed, sikkerhed for personel, trafikafvikling og servicering af trafikanter. Problemernes alvorlighed kategoriseres i tre kategorier (meget alvorlig, alvorlig og ikke alvorlig). Alvorligheden vurderes kun ud fra konsekvenserne for hhv. trafiksikkerhed, sikkerhed for personel, fremkommelighed og trafikanternes opfattelse af service. På tilsvarende vis bliver problemernes udbredelse vurderet. Vurderingen er foretaget af projektgruppen. Endelig foretages en prioritering af problemerne ud fra en vurdering af konsekvenser og udbredelse af problemet i relation til trafiksikkerhed, sikkerhed for personel, trafikafvikling og servicering af trafikanter. Afgrænsning Der findes en række problemer, der har indflydelse på brugen af dynamiske trafikledelsessystemer i forbindelse med vejarbejder, men som vurderes at ligge udenfor dette projekts område. Årsagen er, at de ikke vurderes at kunne afhjælpes ved anvendelse af mobile dynamiske trafikledelsessystemer, eller at de ikke umiddelbart har konsekvenser for trafiksikkerhed, sikkerhed for personel, trafikafvikling eller servicering af trafikanter ved små og mellemstore vejarbejder. Eksempler på problemer, der ligger uden for dette projekt kan være:? uhensigtsmæssige administrative procedurer? mangelfuld kommunikation imellem interessenter 10

? behov for nye typer af tavler (behov for tilføjelser til skiltegalleri)? manglende efterlevelse af eksisterende regler for vejarbejder m.m.? elementer der forudsætter aktioner af andre myndigheder (færdselspolitiet)? eventuelle ændringer af Vejreglerne for vejarbejder Disse problemer er beskrevet i særskilt notat Problemer, behov og muligheder identificeret i projektet "Trafikledelse ved vejarbejder" som ikke kan håndteres indenfor projektets rammer. 2.1. Identificerede behov for initiativer I det følgende beskrives de identificerede problemer, som projektgruppen har prioriteret. Problemer med ikke retvisende skiltning Projektgruppen vurderer, at forkert eller uhensigtsmæssig brug af tavler i forbindelse med vejarbejder er blandt årsagerne til, at trafikanterne ikke altid kører i overensstemmelse med det skiltede. Der findes eksempler på uhensigtsmæssig skiltning ved vejarbejder, eksempelvis manglende justering af tavler efterhånden som arbejdet skrider frem, tavler der advarer om mulige hændelser over meget lange strækninger, eller tavler der ganske enkelt er blevet glemt. Trafikanter, der gentagne gange oplever, at skiltning ved vejarbejder er ude af trit med de faktiske forhold, vurderes at miste tiltroen til skiltningen. Dette kan betyde, at de bliver mindre tilbøjelige til at køre som skiltet. I stedet kører trafikanterne efter, hvad de opfatter som de reelle forhold, hvilket kan være et problem for trafiksikkerhed, trafikafvikling og arbejdsmiljø. Den ikke retvisende skiltning er udtryk for regelbrud og hovedsageligt begrundet i dårlig uddannelse af personel, entreprenørens mangelfulde egenkontrol samt bygherrens manglende tilsyn og stikprøvekontrol. Selvom problemet var betydeligt mere udbredt for fem år siden har det stadig en stor udbredelse. Der er et vist potentiale i anvendelse af mobile dynamiske trafikledelseselementer til afhjælpningen af problemet med ikke retvisende skiltning. Problemet vurderes at være meget væsentligt, og prioriteres derfor meget højt. Ved anvendelsen af en lang række mobile dynamiske trafikledelsessystemer vil der opstå risiko for skiltningen ikke er retvisende. Der bør derfor tages højde for denne risiko ved anbefalingerne af nye systemer. Problemer ved varsling om kø Projektgruppen vurderer, at der jævnligt er problemer med brug af køvarsling frem mod vejarbejder. Køvarslingen opfattes ofte som værende ude af trit med virkeligheden, eller også skiltes der med køvarsling over meget lange strækninger, hvorfor trafikanterne har tendens til at glemme advarslen. Der har fx været eksempler på køvarslingstavler med undertavlen 0 10 km (problemet hører også ind under problemet med mangel på retvisende skiltning). 11

Problem er udbredt og alvorligt. Der er behov for metoder, der kan give troværdige prognoser for kø i forbindelse med vejarbejderne. Dynamisk køvarsling har et stort potentiale i forbindelse med at afværge problemet. Problemet vurderes at være meget væsentligt, og prioriteres derfor meget højt. Problemer ved midlertidig hastighedsbegrænsning Projektgruppen vurderer, at der jævnligt er problemer med brug af midlertidige hastighedsbegrænsninger frem mod vejarbejder. Trafikanterne opfatter ofte hastighedsbegrænsningerne som værende ude af trit med de virkelige forhold, hvorfor de i stor udtrækning ignoreres, til fare for både trafikanter og vejarbejdere (problemet hører også ind under problemet med mangel på retvisende skiltning). Dette problem udbredt og alvorlig. Dynamisk hastighedsskiltning har et stort potentiale i forbindelse med at afværge problemet. Problemet vurderes at være meget væsentligt, og prioriteres derfor meget højt. Skiltning af vejarbejder udenfor arbejdstid Projektgruppen vurderer, at det er et problem, at der hos trafikanterne findes manglende forståelse for midlertidig hastighedsbegrænsninger m.m. udenfor arbejdstiden. Midlertidig hastighedsbegrænsning kan i mange tilfælde skyldes indsnævring af kørebanen, men i nogle tilfælde er hastighedsbegrænsningen ikke relevant og burde derfor ophæves. Trafikanternes manglende forståelse for den midlertidige hastighedsbegrænsning kan medføre en generel mangel på respekt for skiltningen ved vejarbejder med sikkerhedsmæssige konsekvenser for trafikanter og personel. Problemet vurderes at være væsentligt, og prioriteres derfor højt. Uoverensstemmelse mellem forskellige TL-systemer ved vejarbejder Der er til tider dårlig harmoni mellem statiske, manuelt styrede og automatiske trafikledelsessystemer ved vejarbejder. Dette kan medføre forvirring blandt trafikanterne og betyde, at trafikanterne mister respekten for skiltningen. Problemet vurderes dog ikke at være væsentligt ved de små og mellemstore vejarbejder, idet skiltningen her er relativt begrænset. Det er essentielt for udviklingen/anvendelsen af nye mobile dynamiske trafikledelsessystemer, at de ikke bidrager yderligere til den manglende overensstemmelse mellem statiske, manuelle og automatiske trafikledelsessystemer. Problemet skal derfor holdes særligt for øje i anbefalingerne af nye systemer. Manglende opmærksomhed/respekt på grund af overskiltning Projektgruppen vurderer, at overskiltning kan medføre, at nogle trafikanter oplever en skiltetræthed eller mister respekten for skiltningen på grund af overskiltning. Det er oplevelsen, at mange skilte og mange lys kan bortlede opmærksomheden fra den 12

væsentligste fare. Herved reduceres effekterne af trafikledelsen, og i værste fald medvirker lys og skilte til at forværre forholdene. EU-projektet WERD/DERD behandler dette problem. WERD/DERD vil derfor indgå i det videre projekt. Problemet vurderes at have en vis væsentlighed, og kan eventuelt prioriteres. Det er essentielt for udviklingen/anvendelsen af nye mobile dynamiske trafikledelsessystemer, at de ikke bidrager yderligere til en eventuel overskiltning. Problemet skal derfor holdes særligt for øje i anbefalingerne til nye systemer. Problemer med opmærksomhedskrævende tekst og signaler Det er projektgruppens vurdering, at nogle trafikanter nedsætter farten unødigt og fjerner fokus fra trafikken, når de bliver konfronteret med tekstinformation eller ukendte signaler. EU-projektet fra WERD/DERD Framework for harmonised implementation of VMS in Europe behandler dette problem. Dette projekt vil indgå i det videre arbejde. Problemet vurderes at være meget væsentligt, og prioriteres derfor meget højt. Det er essentielt for udviklingen/anvendelsen af nye mobile dynamiske trafikledelsessystemer, at de ikke anvender komplicerede tekster eller unødigt opmærksomhedskrævende formidling. Generelt må systemet ikke i sig selv tiltrække sig opmærksomhed, men skal i stedet henlede opmærksomheden på det, som systemet har til formål at advare imod. Dette forhold skal holdes for øje i det videre projekt, og skal gøre sig gældende i de valgte løsninger. Problemer med løbende kontrol af opstillet udstyr Det er projektgruppens vurdering, at der forekommer problemer med manglende kontrol af udstyr. Dette betyder, at defekter eller mangler ikke registreres og rettes. Problemet vurderes dog ikke at være væsentligt for nærværende projekts problemstilling. Dette skyldes hovedsageligt at kontrollen af trafikledelseselementer ikke i sig selv betragtes som trafikledelse. Mange dynamiske trafikledelsessystemer er skrøbelige og følsomme over for ydre påvirkning. Derfor bør der i de valgte løsninger indgå sikkerhedsprocedurer og kontrolforanstaltninger, der kan sikre, at alvorlige fejl i udstyret udløser en alarm og straks bliver rettet. Manglende overholdelse/opmærksomhed på flettereglen Projektgruppen vurderer, at der ofte er problemer med at flette eller skifte kørespor på strækninger frem mod vejarbejder 1. Det vurderes, at mange trafikanter har problemer 1 Projektgruppen påpeger det problematiske i, at den almindeligt anvendte skiltning (angivelse af vognbaneskift) strider mod intentionen om at få trafikanterne til at foretage en hensigtsmæssig fletning. I den forbindelse er det et problem, at flertallet af trafikanterne 13

med at skelne mellem reglen for at flette og reglen for vognbaneskift. Det er ligeledes problematisk, hvis der anvendes vildledende undertavler på tavler med fletning hhv. vognbaneskift, eksempelvis uhensigtsmæssige afstandsangivelser. Problemet vurderes at have en vis væsentlighed, og kan eventuelt prioriteres. Problemer ved passage og påkørsel af afmærkning Projektgruppen vurderer, at påkørsel af afmærkning eller passage den forkerte vej forbi afmærkning, er et reelt problem for sikkerheden i forbindelse med mindre og mellemstore vejarbejder. Problemet vurderes at opstå pga. manglende opmærksomhed fra trafikanters side, fordi afmærkningen ikke er tilstrækkelig tydelig/entydig og/eller fordi trafikanternes hastighed er for høj. Der er store problemer med personel der opholder sig lige bag sikkerhedskøretøjer eller andre buffere. Endelig kan der være problemer med at udstyret ikke har evne til at optage hele energien fra en ventuel påkørsel hurtigt nok, eller omvendt at bufferen er for hård. Problemet vurderes at være væsentligt, og prioriteres derfor højt. Problemer ved etablering af afmærkning Projektgruppen er af den opfattelse, at etablering af afmærkning i forbindelse med mindre og mellemstore vejarbejder kan være særdeles farligt for det personel, der opstiller afmærkningsudstyret på vejene. I nogle tilfælde vurderes det at være farligere at etablere afmærkningen end at foretage arbejdet uden den krævede afmærkning, hvilket selvsagt er et problem. Problemet vurderes at være væsentligt, og prioriteres derfor højt. De anbefalede løsninger i projektet skal have dette problem for øje. De nye mobile dynamiske trafikledelsessystemer skal i videst mulig omfang kunne etableres uden fare for det personel, der etablerer systemet. Mangler i logning af data fra dynamiske trafikledelsessystemer Projektgruppen vurderer, at de eksisterende dynamiske trafikledelsessystemer som oftest ikke har en tilfredsstillende logning af data. Manglende logning af data fra dynamiske systemer har indirekte indflydelse på trafiksikkerheden. I tilfælde af trafikuheld på strækninger med dynamiske tavler, er det vigtigt at der er mulighed for at kontrollere, hvad tavlerne har vist i perioden frem mod ulykken. Eksempelvis kan manglende logning af tavlevisninger gøre det svært at afgøre, hvorvidt de dynamiske tavler i sig selv kan have medvirket til at en given trafikulykke er opstået. Det betyder også, at det vil være sværere at forebygge lignende ulykker i forbindelse med andre vejarbejder, hvor der anvendes dynamiske tavler. Det er i øvrigt ikke nok at data fra tilstræber at foretage fletning, men at enkelte trafikanter søger at bringe sig foran i køen (hvilket ikke er i strid med skiltningen men i strid med skiltningens intention). Dette er et vejregelspørgsmål, spørgsmålet skal derfor ikke behandles yderligt i dette projekt, men er viderebragt til rette vedkommende. 14

dynamiske systemer logges, logningen skal også være i entydig form, så misforståelser undgås. Problemet vurderes ikke at være væsentligt for nærværende projekts problemstilling. Men det er essentielt for udviklingen og anvendelsen af nye mobile dynamiske trafikledelsessystemer, at de får bedre logning af data end de hidtil etablerede systemer. Uden denne logning vil det ikke være muligt, at opnå en bedre viden om systemernes fejl, mangler og effekt. Desuden vil en mangelfuld eller fejlbehæftet logning gøre logningen ubrugelig som bevis i en retssag. Manglende enighed om datahåndtering Projektgruppen vurderer, at de eksisterende procedurer for datahåndtering og dataudveksling (herunder manglende indmelding og afmelding af vejarbejder) ikke følges tilfredsstillende. Den mangelfulde kommunikation og dataudveksling medfører, at T.I.C. ikke er i stand til at yde den fornødne service i de tilfælde, hvor trafikanter ønsker at få oplysninger om et vejarbejde, eller ønsker at komme med kommentarer til et vejarbejde. Problemet vurderes ikke at være væsentligt for nærværende projekts problemstilling. Men i udviklingen og anvendelsen af nye mobile dynamiske trafikledelsessystemer, vil det blive tilstræbt at kan medvirke til en bedre kommunikation. 2.2. Besigtigelse af vejarbejder Som led i projektet er der foretaget en besigtigelse af et antal små og mellemstore vejarbejder på Sjælland. Besigtigelserne er gennemført med henblik på at kunne dokumentere evt. problemer i forbindelse med afmærkning, trafikledelse, sikkerhed etc. ved små og mellemstore vejarbejder. I det følgende beskrives besigtigelsesforløbet, samt indsamlede erfaringer. Fremgangsmåde Der blev gennemført besigtigelser onsdag d. 5/11 og torsdag d. 13/11 2003. Besigtigelserne foregik i begge tilfælde i dagslys og klart/tørt vejr. Forud for besigtigelserne blev der udvalgt et antal vejarbejder til besigtigelse, og elementer af særlig betydning blev udpeget. Til den første besigtigelse blev der udvalgt ni vejarbejder, mens der til den anden besigtigelse blev udvalgt otte vejarbejder. Den første besigtigelse fik et utilfredsstillende resultat, forstået på den måde, at mange af de udvalgte vejarbejder ikke blev fundet. Årsagen var upræcise angivelser af, hvornår arbejdet skulle finde sted (dag, klokkeslæt). Den første tur førte således kun til besigtigelse af to vejarbejder ud af ni anmeldte. Umiddelbart inden den anden besigtigelse blev der taget kontakt til TIC for at få bekræftelse på, hvilke vejarbejder der var indmeldt den pågældende dag. Denne fremgangsmåde førte til, at fem ud af otte vejarbejder blev fundet, hvilket var et væsentligt bedre resultat end ved den første besigtigelse. 15

Iagttagelser Ved gennemgangen af de i alt syv vejarbejder var det generelle indtryk, at afmærkningen var tydelig, velholdt, retvisende og medførte ikke unødige gener i forhold til trafikanterne. Overhalingsforbudene blev praktisk talt overholdt, og hastighederne gennem arbejdsområderne var reduceret betragteligt. Der var dog stadig betragtelige overskridelser af hastighedsgrænsen. Ved gennemgangen af afmærkningen blev der fundet et begrænset antal afvigelser fra skilteplanerne. Disse drejede sig hovedsageligt om:? Der var ikke opsat markeringskegler diagonalt på det yderste kørespor bag ved tavlevogn.? Manglende barriere mellem personel og trafik, og manglende foranstaltninger til sikring af et arbejdsfrit område? Afvigelser fra den indmeldte skilteplan på grund af lokale forhold som fx manglende nødspor.? Manglende undertavle med afstandsangivelse under tavle A39 (vejarbejde).? Manglende reetablering af permanent hastighedsbegrænsning efter vejarbejdets ophør af hastighedsbegrænsning (C56).? Enkelte mindre fejl og manglende opdateringer af tavler til de nyeste regler fx Tavle D15 (påbudt passage) pegede nedad og ikke som krævet i de nye regler til venstre når skiltevognen er placeret i nødsporet.? Tavle A39 (vejarbejde) manglede på tavlevognen.? Parkering af private umarkerede køretøjer i og udenfor arbejdsområdet.? Gule blink monteret på tavler var ikke tændt efter foreskrifterne.? Kantafmærkningsplader (N42) der viser til den forkerte side.? Manglende anvendelse af sikkerhedstøj. Yderligere uddybning af besigtigelsen kan læses i særskilt notat. 2.3. Opsamling Det generelle indtryk af de besigtigede vejarbejder er, at:? afmærkningen i langt de fleste tilfælde var velfungerende, om end ikke altid helt efter forskrifterne.? afmærkningsmateriellet var som oftest i god stand og personellet i arbejdsområdet var i næsten alle tilfælde iført det foreskrevne sikkerhedstøj.? trafikanterne havde tilsyneladende ikke problemer med at forstå afmærkningen, og de kørte i stor udstrækning efter de skiltede forhold. Det bør dog understreges, at besigtigelserne var meget begrænset i omfang og alle blev foretaget i dagslys i arbejdstiden. Som supplement til ovenstående besigtigelser kunne man have foretaget besigtigelser af udvalgte arbejder udenfor arbejdstiden og i mørke, for også at registrere om afmærkningen af lidt længerevarende arbejder også er 16

velfungerende på tidspunkter, hvor det er mørkt og hvor der ikke arbejdes. Dette er dog ikke blevet gjort. På baggrund af de ovenstående vurderinger er problemerne prioriteret som beskrevet nedenfor: Problemer der vurderes at være meget væsentlige og derfor prioriteres meget højt i nærværende projekt:? Problemer med ikke retvisende skiltning? Problemer med opmærksomhedskrævende tekst og signaler? Problemer ved manglende overholdelse af lokal hastighedsbegrænsning? Problemer ved udsætning og indsamling af afmærkning? Problemer ved varsling om kø Problemer der vurderes at være væsentlig og derfor prioriteres højt i nærværende projekt:? Skiltning ved vejarbejder udenfor arbejdstid? Problemer ved passage/påkørsel af afmærkning/afspærring Problemer, der vurderes at have en vis væsentlighed, og derfor eventuelt kan prioriteres:? Manglende overholdelse/opmærksomhed på flettereglen? Uoverensstemmelse mellem statisk, manuelt styret og automatisk trafikledelse Problemer som projektet ikke vurderes at kunne medvirke til at afhjælpe (men som der skal tages højde for ved etablering af nye trafikledelseselementer, herunder også elementer som projektet anbefaler):? Mangler i logning af data fra de dynamiske trafikledelsessystemer? Problemer med løbende kontrol af opstillet udstyr? Manglende enighed om datahåndtering Desuden vil følgende problemer indgå i de følgende anbefalinger til nye mobile dynamiske trafikledelsessystemer: De anbefalede systemer skal tage højde for: problemer med ikke retvisende skiltning. overensstemmelse med anden trafikledelse risiko for overskiltning anvendelse af kompliceret formidling (i tekst og billeder) risiko for strømsvigt, mekaniske og elektroniske fejl m.m. sikkerhed ved udsætning og indsamling af komponenter pålidelig logning og tilbagemelding informationsudveksling mellem de relevante aktører 17

Disse forhold vil blive søgt efterkommet gennem procedurer for automatisk og manuel kontrol, backupsystemer, evalueringer af trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser og tilpasning til de eksisterende vejregler. 18

3. Mulige initiativer I det følgende kapitel beskrives de overvejelser, der ligger til grund for udpegningen af relevante trafikledelsessystemer til et kommende pilotprojekt. Ved vurderingen af mulige systemer til løsningen af ovenstående problemer har følgende punkter været centrale:? løsningerne skal være driftssikre? løsningerne skal være kompatible med andre VD-systemer? løsningerne skal være enkle og lette at overskue? løsningerne skal være sikre ved udsætning/brug/indsamling og skal være i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne? løsningerne skal have en sikker logning? løsningerne skal have en effektiv informationsudveksling mellem de relevante aktører? løsningerne må ikke være tids- og ressourcekrævende for personalet ved vejarbejdet 3.1. Udvalgte systemer I det følgende beskrives de valgte systemer. Projektgruppen foreslår at de følgende systemer bliver afprøvet i et pilotprojekt. Anvendelse af variable tavler Ved anvendelsen af variable tavler kan der tages udgangspunkt i de faktiske trafikale og arbejdsmæssige forhold når der skiltes ved vejarbejderne. Derved mindskes eventuelle uoverensstemmelser mellem de skiltede og de faktiske forhold. De variable tavler kan herved medvirke til at afhjælpe en række af de identificerede problemer. Det vurderes, at variable tavler kan virke effektivt mod:? Problemer med tavler der ikke er i overensstemmelse med de trafikale forhold? Problemer med tavler der ikke er i overensstemmelse med vejarbejdets status? Problemer med opmærksomhedskrævende tavler De variable tavlesystemer indeholder flere delsystemer: detekterings-, styrings-, kommunikations- og tavlesystem. Der findes en lang række kombinationsmuligheder af disse delsystemer, som hver især har deres fordele og ulemper. I det følgende foreslås to kombinationer til brug i forskellige situationer. I det videre projekt vil det dog løbende blive vurderet, om valget af teknologi med fordel kan ændres eller optimeres. Halvautomatisk variabelt tavlesystem baseret på trafikale forhold og vejarbejdets status Trafikanternes opfattelse af, at skiltningen ved vejarbejderne ikke er i overensstemmelse med de faktiske trafikale forhold og vejarbejdets status, kan medvirke til at trafikken ikke afvikles optimalt. Ved hjælp af halvautomatisk 19

dynamisk variabel skiltning vil der være mulighed for løbende at tilpasse skiltningen til de faktiske trafikale forhold og vejarbejdets status. Projektgruppen foreslår en halvautomatisk løsning baseret på et begrænset antal standardindstillinger (for eksempel kan indstillingerne være inaktivt vejarbejde, vejarbejde i myldretiden, vejarbejde udenfor myldretiden eller lignende). De respektive standardindstillinger vælges manuelt fra en central styringsenhed. Ved hjælp af mobiltelefoni (GSM) eller lokalt trådløst netværk (GPRS) ændres de variable tavler til de specificerede indstillinger. De variable tavler skal i videst mulig omfang baseres på simpel teknologi, der kræver et minimum af tilsyn. Desuden skal skiltene være bærbare eller bestå af moduler, der hver især ikke vejer over 15-20 kg (jf. arbejdsmiljøregler for tunge løft). Projektgruppen vurderer, at det halvautomatiske variable tavlesystem baseret på de faktiske trafikale forhold og vejarbejdets reelle status kan medvirke til en række forbedringer af trafikale og arbejdsmæssige forhold. Det bør i pilotprojektet undersøges om:? dynamikken og den aktuelle visning kan medvirke til at øge trafikanternes forståelse og respekt for skiltningen? systemet medvirker til at skiltningen altid er opdateret og korrekt? fjernstyrede variable tavler mindsker behovet for at personellet skal bevæge sig ud i trafikken for at ændre tavleindstillingerne? halvautomatiske variable tavler giver mulighed for at begrænse mængden af tavler og anden trafikledelse Fuldautomatiske variable tavler til varsling af kø, hastighedsbegrænsning og overhalingsforbud På strækningen frem mod et vejarbejde kan trafiktætheden variere betydeligt. Dette har stor betydning for køformationen og hastigheden på strækningen. De varierende trafikale forhold kan give store gener for trafikanterne og reducere trafiksikkerheden. I mange sammenhænge vil en korrekt varsling om udviklingen i køen og hastigheden kræve en løbende dynamisk tilpasning. En sådan tilpasning vil ofte være betinget af en fuldautomatisk løsning. Det er projektgruppens opfattelse, at dynamisk køvarsling og/eller hastighedsbegrænsning vil kræve en fuldautomatisk detektering og styring af et variabelt tavlesystem. Detekteringen og vurderingen af de trafikale forhold skal derfor være fuldautomatisk. Det foreslås, at der anvendes radardetektering af de trafikale forhold, idet denne teknologi er forholdsvis velkendt, billig, enkel at opstille og enkel at kalibrere. Det bør dog undersøges, om der findes mere optimale løsninger. Behandlingen af de indsamlede trafikale data foregår ved hjælp af en lokal server (bærbar pc), som løbende udsender meddelelser om visning på tavlerne. Der anvendes radiokommunikation (GSM) mellem systemets dele. Informationerne skal videresendes desuden løbende til T.I.C. for videre formidling. 20