10. oktober 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening. Stresset på arbejde

18 10. oktober 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening Stresset på arbejde Nogle gange er godt nok faktisk godt nok. På Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus har man indhentet nye erfaringer med at reducere stress. Side 3

Leder De finske skud Forklaring blev til bortforklaring, da medier, politikere og offentlighed skulle forholde sig til massakren i Finland sidst i september, hvor en ung mand dræbte ti personer på sin skole og herefter tog sit eget liv. Flere finske ministre måtte både hjemme og i udlandet stille op til spørgsmål om den finske våbenlov, der tillader 15-årige at besidde håndvåben. Overskrifterne var primært her og ikke på en dybere forståelse af, hvordan det kan komme så vidt. Blot kunne man i stort set hele spektret konstatere omtaler af en sikkert sindssyg person, der havde for let adgang til våben. Forklaring og forståelse er til for at blive brugt og at skabe forklaringer, der kommer til at dække over centrale og væsentlige forhold, er direkte farligt. Havde denne mand blot haft et kosteskaft, ville vi aldrig have hørt om en eller anden episode på en finsk skole, hvor en ung mand var gået amok på sine medstuderende. Nu er situationen imidlertid så forfærdelig og dramatisk, at ti personer bliver dræbt uden at have forbrudt sig mod noget som helst, og hændelsen er blot endnu et eksempel i en længere række. Desuden spiller internettet med, fordi drabsmanden som andre før ham havde lagt et filmklip med sig selv i hovedrollen ud på nettet. Det hører også med, at han blot dagen forinden havde været til afhøring hos politiet om netop dette, men at man her ikke kunne konstatere, at han havde forbrudt sig mod loven. Hvis det var reglen, at unge mennesker i Finland går og skyder omkring sig, ville der være ræson i at sætte fokus på de temaer, der trak overskrifterne, men det er jo netop ikke tilfældet. Internettet er i realiteten uden grænser og har været det i lang tid. Man kan godt argumentere for, at nogle ville kunne blive inspireret, men i så fald er det jo ikke velfungerende unge godt i gang med tag på livet. Kunne man forestille sig, at en politibetjent også under en afhøring skulle kunne danne sig et klinisk billede? næppe. Hovedsagen er den, at den psykologiske profil er afgørende for både at forstå den forfærdelige hændelse og agere på den. Det er her, man finder punkter, der kan og skal gøre os agtpågivende. Derfor burde den offentlige debat have haft sit centrum her og ikke primært på våbenlovgivning, internet og afhøring hos politiet. Selv må jeg sige, at jeg føler mig og den psykologiske side af historien godt behandlet af både DR1 og TV2 og i begge kanaler blev mødt af oprigtig interesse for journalistisk at formidle, hvad der kan bidrage til en dybere forståelse af drabsmandens handlinger. Problemet er, at forklaringerne kun i ringe omfang havner på de avisforsider, der genererer den offentlige debat. De forsvinder så at sige i æteren og bliver ikke en del af det grundlag, de politiske beslutningstagere må forholde sig til. Dansk Psykolog Forening er flittig deltager i den offentlige debat, men vi kunne ønske i langt højere grad at sætte debatternes dagsorden. Historien fra Finland er eksemplarisk i så henseende. Vi kan glæde os over i befolkningen at have en god allieret, men skal ikke overse, at det i situationer som denne er en opgave for enhver politiker at få talt sagen ned. Det gør man nemt ved at finde enkle forklaringer og også gerne syndebukke. De debatter, der bliver sat i gang i befolkningen, bliver derfor let til skindebatter, og resultatet er, at vi ikke kommer nogen steder. Netop dette forfærdelige eksempel viser tydeligt, at de fokuspunkter, man har brugt gennem årene, faktisk ikke har flyttet noget. Havde det været anderledes, ville vi måske slet ikke have oplevet, hvad der nu er sket i Finland. Så ville vi have fået reelle forklaringer og ikke blot hjørner af sandheden, der tjener til bortforklaring. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: dp@dp.dk www.danskpsykologforening.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: 0901-7089 Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8169 ex. Trykoplag: 8.550 ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: BAM/Scanpix Jobannoncer 2008 Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr. 10.500,- Kr. 9.055,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr. 6.015,- Kr. 5.250,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2008: 1.000 kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 20 20/10 7/11 21 3/11 21/11 22 17/11 5/12

fotos: bam/scanpix Stress Af Janne Hertz, Greta Lassen Lund og Morten Vejs Willert Kognitiv gruppe behandling af stress Stress har været genstand for et projekt på Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital. Her har man implementeret et gruppebaseret stresshåndteringsprogram til personer med arbejdsrelateret stress. Begreberne stress og arbejdsrelateret stress er hverken i daglig tale eller i den videnskabelige litteratur synderligt velafgrænsede. Stress benyttes både som en betegnelse for en bestemt tilstand (med forskellige psykiske og somatiske ledsagesymptomer), en bestemt form for eksponering (noget, den enkelte udsættes for), og endelig anvendes det i mange sammenhænge synonymt med tilstande som nervøsitet, anspændthed og travlhed. Dette bidrager ikke til at gøre arbejdet med fænomenet nemmere. Alligevel er det et faktum, at en betydelig andel af den danske arbejdsstyrke oplever sig tiltagende negativt påvirkede af en række arbejdsmæssige forhold (Netterstrøm, 2007), hvilket blandt andet viser sig i form af øgede sygemeldinger, øget tildeling af invalidepension på stressindikation og et øget antal henvendelser til de praktiserende læger. Der er i de senere år kommet mere og mere fokus på stress og herunder særligt de negative konsekvenser af igen- Psykolog nyt 18 2008 3

nem længere tid at befinde sig i en stresstilstand. Det drejer sig både om konsekvenserne for den enkeltes helbred og for det psykiske velbefindende. Stress er blevet sat i forbindelse med blandt andet forhøjet risiko for hjerte-karsygdomme og diabetes (Chandola, Brunner, & Marmot, 2006), og for den enkelte har en langvarig stressreaktion ofte store følger for psykisk velbefindende, kognitiv formåen, energiniveau i hverdagen og tilknytning til arbejdspladsen. På et samfundsmæssigt plan er stress også et problem i form af langvarige sygemeldinger og øget risiko for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der tilbydes i både offentligt og privat regi forskellige former for behandling af stress, men evidensen for effekten af de forskellige interventioner er indtil videre sparsom (Nielsen, Curtis, Grønbæk, & Nielsen, 2007). Siden midten af 1990 erne er der sket en støt stigning i antallet af henviste til Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus med henblik på udredning af den enkeltes reaktion på de belastninger, som denne har oplevet. Mange af de henviste har været ved at miste troen på, at de kunne magte et arbejde igen. Henviser har ofte oplevet, at det, man har gjort hidtil fx sygemelding ikke har haft den ønskede effekt. I kølvandet på det stigende antal henvisninger har der været øget efterspørgsel efter viden om, hvilke former for støtte eller intervention der bedst kan afhjælpe stress. Den eksisterende viden på området var sparsom, specielt hvad angår behandlingsindsatser af psykologisk karakter, som er tilpasset vores nuværende arbejdskultur. Der var på den baggrund basis for at udvikle et evidensbaseret behandlingstilbud. Stressforståelse og coping Et ofte benyttet udgangspunkt for at forstå stress er den biopsyko-sociale model (Engel, 1977). Stress kan i denne model forstås som den reaktion, der opstår i individet, når der er ubalance inden for eller imellem de biologiske, psykologiske og sociale systemer, som individet rummer og indgår i. På Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus er der med stedets tværfaglige personalesammensætning gode forudsætninger for at implementere flere facetter af den bio-psyko-sociale model i forståelsen af stress og behandlingen af stress. I overvejelserne om virksomme måder at håndtere arbejdsrelateret stress på kom Lazarus og Folkmans (1984) trans aktionelle stressdefinition til at stå centralt. Stress (i bred forstand) defineres her som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende. Coping eller mestring forstås af Lazarus og Folkmann som de måder, hvorpå individet forsøger at håndtere den ubalance, der er mellem personens ressourcer og omgivelsernes krav. Den enkeltes coping-adfærd kan antage forskellige former, fx problem- eller emotionsfokuseret coping. Det vil alt efter personen og den konkrete situation være forskelligt, hvilken type coping der vil have den største beskyttende effekt. For at mindske virkningen af en given belastning kan det således forstås som en beskyttelse at have en indøvet coping-adfærd, men må antages, at det er endnu bedre at have indøvet flere forskellige former for copingadfærd og være i stand til at skifte fleksibelt mellem disse. fakta Projekt og forfattere Artiklen bygger på erfaringer indhentet i forbindelse med gennemførelsen af forskningsprojektet Midler mod Arbejds-Relateret Stress, MARS, som forfatterne alle har taget del i. Ud over kvalitativ erfaringsopsamling, som denne artikel er et udtryk for, arbejdes der p.t. på at analysere data vedrørende de kvantitative effekter af behandlingen. Projektet er støttet af midler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden og udgår fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital. Se www.arbejdsstress.dk Janne Hertz, jh@kognitiv.dk, har været med til at udvikle den kognitive behandlingsmanual, som ligger til grund for interventionen samt stået for halvdelen af gruppeforløbene. Hun er tidligere ansat på Arbejdsmedicinsk Klinik, nu medejer af Kognitiv Terapi Center Århus Greta Lassen Lund, greta@as.aaa.dk, er ansat på Arbejdsmedicinsk Klinik og har stået for halvdelen af gruppeforløbene. Morten Vejs Willert, wille@as.aaa.dk, er ansat på Arbejdsmedicinsk Klinik som projektleder på MARS-projektet. 4 Psykolog nyt 18 2008

Psykolog nyt 18 2008 5

Stress og kognitiv terapi Med baggrund i den øgede efterspørgsel efter virksomme behandlingsindsatser og ovenstående teoretiske overvejelser begyndte psykologerne Janne Hertz og Rikke Brix i 2005 at udvikle den stresshåndteringsmanual, som denne artikel beskriver erfaringerne med at implementere. Interventionen blev udviklet på basis af velkendte kognitive adfærdsterapeutiske metoder, som de kendes fra fx behandling af angst og depres sion metoder, som i en række studier er fundet virksomme over for disse tilstande (Butler, Chapman, Forman, & Beck, 2006). Da stress-symptomer er højt korrelerede med både angstog depressionssymptomer, var det nærliggende at danne den hypotese, at kognitiv adfærdsterapi kunne danne en virksom behandlingsmodel for arbejdsrelateret stress. I arbejdet med at udvikle manualen til behandling af arbejdsrelateret stress kom begreberne coping, leveregler og dysfunktionelle antagelser til at stå centralt. I grupperne kom dette til at udmønte sig i to forskellige arbejdsfoci: Arbejdet med coping-strategier, som primært retter sig mod at ændre adfærd, og arbejdet med leveregler og dysfunktionelle antagelser, som giver indblik i de mekanismer og mentale strukturer, der danner baggrund for den enkeltes typiske adfærd. Rammer for behandlingen Det blev besluttet at lade grupperne mødes 8 gange a 3 timer over en periode på 3 måneder. De første fire gange mødes grupperne hver uge, og de sidste fire gange hver anden uge for at give mere tid til det hjemmearbejde, der lig- 6 Psykolog nyt 18 2008

ger mellem møderne. I hver af grupperne er der 9 deltagere, og gruppen ledes af en psykolog. For at være egnet til deltagelse i grupperne skal der være tale om en betydelig grad af oplevet arbejdsrelateret stress (>4 uger) og betydelige psykologiske og fysiologiske stresssymptomer. Deltagerne er sygemeldte via deres egen læge på tidspunktet for henvendelse, medens ikke-sygemeldte deltagere skal score over en fastsat tærskelværdi på en anerkendt stress-skala (Perceived Stress Scale, PSS-10 (Cohen & Williamson, 1988)) for at være egnede til at deltage. Alle deltagere skal have en tilknytning til deres arbejde under gruppeforløbet og være motiverede for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Selve behandlingen følger et manualiseret program, hvor det skriftlige materiale foreligger i form af et slideshow og en mappe til hver deltager med kopi af de viste slides og de øvelsespapirer, der skal bruges i øvelserne. Arbejdet i grupperne foregår som en vekslen mellem oplæg ved psykologen ud fra slides, diskussion i plenum, gruppearbejde i mindre grupper samt hjemmearbejde. Indhold i behandlingen Det blev besluttet at følge den etablerede arbejdsform i kognitiv adfærdsterapi bestående af: 1) Identifikation af situationer, der udløser eller vedligeholder symptomerne. 2) Identifikation af negative automatiske tanker i disse situationer og identificere bagvedliggende, vedligeholdende dysfunktionelle antagelser. 3) Gennem vejledt opdagelse, kognitiv omstrukturering og adfærdseksperimenter at modificere de negative automatiske tanker og dysfunktionelle antagelser, således at de kritiske situationer kan håndteres mere hensigtsmæssigt. Ud over de centrale kognitive teknikker indgår der i interventionen et omfattende element af psykoedukation (viden/dokumentation om stress, symptomer, sygdomsrisici), enkle opmærksomhedsøvelser, træning af kommunikationsfærdigheder og arbejde med tilbagefaldsforebyggelse. Det overordnede mål for stresshåndteringsprogrammet er således at give deltagerne et udvidet og mere fleksibelt repertoire til at håndtere svære arbejdsmæssige situationer. Fokus på løsninger Som nævnt tager interventionen/programmet klart udgangspunkt i individuelle copingstrategier. Dette kan forveksles med at tilskrive individuelle og psykologiske forhold som den primære årsag til, at deltagerne har udviklet stress-symptomer. Det at tage udgangspunkt i individuelle strategier er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er den enkeltes skyld eller fejl, at de er blevet overbelastede. Vores udgangspunkt for interventionens fokus er simpelt hen pragmatisk og til dels evidensbaseret: Med ret enkle midler kan vi give den enkelte strategier til at håndtere arbejdsmæssige krav på nye måder, der giver umiddelbar lettelse og reducerer risikoen for overbelastning. Valget af fokus siger således intet om årsagerne til problemerne, dvs. om det er faktorer ved individet eller arbejdets beskaffenhed, som har udløst den problematiske situation. Deltagernes baggrund Deltagerne er som gruppe karakteriseret ved være hårdtarbejdende, ansvarsfulde, engagerede og med høje krav til egne præstationer. Det er mennesker, som gennem lang tid har ydet en ekstraordinær indsats, og som har været tilbøjelige til at ignorere fysiske og psykiske belastningssymptomer i form af søvnproblemer, nedtrykthed, nedsat energi, smerter og ængstelse. Det fremtrædende problem for størstedelen af deltagerne har været at håndtere det oplevede misforhold mellem forestillinger om, hvordan arbejdet burde udføres, og de reelle rammer for arbejdets udførelse. Og ikke mindst deres egne muligheder for at påvirke dette. Det er i dette felt, arbejdet i grupperne har haft sit fokus ved kognitivt at udfordre deltagernes antagelser og tilbyde dem alternative strategier. De typiske arbejdshistorier er i nogen udstrækning præget af multiple omstruktureringer, oplevet organisatorisk utryghed, nedskæringer, ændrede krav og øget kompleksitet i arbejdet. Der er dog langt fra altid tale om arbejdsvilkår præget af ekstraordinære belastninger. I nogle tilfælde ser vi også en langvarig faglig og personlig udmattelse, som ikke udelukkende lader sig begrunde med specifikke arbejdsbelastninger. Fem centrale temaer I arbejdet med at identificere vedligeholdende psykologiske faktorer er der fem temaer, som vi har fundet centrale for deltagerne: Præstation, Perfektion, Kontrol, Sociotropi og Ansvarlighed. Alle deltagere har ret hurtigt i projektfor- Psykolog nyt 18 2008 7

løbet beskrevet, at deres primære leveregler er centreret omkring mindst ét af ovenstående temaer. Disse leveregler (se eksempler i boks) er tæt relateret til, hvad deltagerne hidtil har opfattet som centrale værdier. I sig selv er der på ingen måde tale om karakteristika, som er negative, men som set i lyset af deltagernes konkrete arbejdsmæssige rammer ikke er hensigtsmæssige. Arbejdet med de individuelle leveregler handler således om at udforske og udfordre reglernes hensigtsmæssighed samt fordele og ulemper ved disse. Altså modificering snarere end forkastelse af levereglerne. Det er vores erfaring, at arbejdet med at modificere levereglerne kunne udfordre deltagernes ofte dikotome forestillinger om godt og dårligt ( Hvis jeg ikke gør det på den gamle måde (dvs. perfekt), går det helt galt. ). Dette har givet anledning til at opstille gode tanke- og adfærdseksperimenter for at efterprøve effekten af den gamle og den modificerede leveregel. strering har været et hjælpsomt redskab til at stoppe op i tide i hverdagen og også til at få planlagt åndehuller fremadrettet. Hjemmearbejdet har fra gang til gang været omdrejningspunktet og ifølge deltagerne været det, der har fastholdt fokus og motiveret til forandring. Det er også deltagernes erfaring, at arbejdet med at forandre vaner og holdninger tager tid og kræver en vedholdende indsats. Deltagerne har været motiverede, frafaldet har været lavt, og de fælles erfaringer og berøringspunkter så mange, at der hurtigt er blevet skabt en fornemmelse af solidaritet, genkendelighed og høj overførselsværdi blandt deltagerne. En god nok indsats Et centralt tema i denne intervention har været deltagernes tilbøjelighed til at overpræstere arbejdsmæssigt og stille urealistisk høje krav til deres egen indsats. Derfor har der gennem forløbet været arbejdet målrettet med at motivere den enkelte til at tilpasse sin indsats til de reelle præmisser og aktuelle ressourcer. Vi vurderer, at deltagernes arbejdsindsats normaliseres, så at de tangerer en mere afbalanceret indsats, som opfylder kravet om at være god nok (men ikke perfekt). Der kan ofte være gode grunde til, at deltagerne har oppebåret de høje krav. Det kan have haft indlysende fordele: Respekt, selvtillid, central organisatorisk placering, anerkendelse og ikke mindst meningsfuldhed. Ikke at leve op til de sædvanlige standarder er forbundet med forestillinger om tab af image og identitet. En stor del af arbejdet går således ud på, at deltagerne øver sig i nye strategier og i at acceptere og rumme de konsekvenser også negative som dette får. Og her har de øvrige gruppedeltagere en helt central funktion, som vi tror langt overgår, hvad der kunne skabes i en individuel terapi: At bidrage med sympati, solidaritet, opbakning og ikke mindst gode ideer til nye strategier. Deltagernes erfaringer Ifølge samtlige deltagere har været et vigtigt element i behandlingen, at de har fået almengjort deres stressproblematik. Dette har været en medvirkende faktor i erkendelsesprocessen med at forstå og tage egne symptomer alvorligt. Her har gruppen spillet en afgørende rolle for at lade deltagerne spejle sig i hinandens historier og erfaringer. Deltagerne angiver også, at det har været hjælpsomt at få adskilt tanker og følelser og herudover at få udfordret egne dysfunktionelle antagelser. Dette arbejde har ført til en øget opmærksomhed på egne kognitive forvrængninger samt uhensigtsmæssige leveregler med efterfølgende tiltag mod at modificere uhensigtsmæssige mønstre. Deltagerne oplever, at det har givet såvel et større psykisk overskud som en ændret adfærd. Af mere konkrete redskaber nævner deltagerne, at symptomregigod nok? Typiske leveregler Hvis jeg ikke når alle opgaver til tiden, er jeg ikke dygtig nok. Det er mit ansvar og min pligt at få tingene til at fungere. Jeg bør være i stand til at gøre alle tilfredse. Hvis ikke jeg klarer det, er jeg svag. Jeg bør altid være god/dygtig til mit arbejde, ellers dur jeg ikke. 8 Psykolog nyt 18 2008

En helt konkret erfaring fra forløbene har også været, at enkelte deltagere på baggrund af den erkendelsesproces, de har været igennem, vælger at søge andet arbejde. I og med at interventionen bevæger sig på grænsen mellem undervisnings-/kursusformen og kognitiv adfærdsterapi og samtidig involverer ni deltagere, har det været en konstant kunst at balancere mellem det at tilgodese gruppen og tilgodese den enkelte. Vores erfaring er, at en relativt stram struktur med fokus på at aktivere alle i gruppen har været mere effektiv end lange ophold hos den enkelte. I mange af sessionerne har vi delt gruppen op i mindre enheder, som har arbejdet ud fra fastlagte spørgeguides, og det har i det store og hele fungeret godt og været med til at sikre den mere personlige refleksion og intimitet. Deltagerne har overordnet accepteret og værdsat den relativt stramme form med fokus på undervisning, gruppe og hjemmearbejde. Dette ser vi i sammenhæng med, at der fra begyndelsen er givet klare udmeldinger om, hvad deltagerne kan forvente med hensyn til indhold og arbejdsform i forløbet. Erfaringer opsamlet Vi arbejder ud fra den antagelse, at det at være sygemeldt med stress ikke er en udtømmende beskrivelse af den enkeltes situation. Stressbegrebets mangetydighed fordrer en grundig afdækning af de nærmere forhold, og ofte ses betegnelsen anvendt om alt fra depressions- og angsttilstande, over reaktioner på konflikter til emotionelle tilstande som frustration, skuffelse, vrede og sorg. Det er vores erfaring, at den intervenerende psykolog ud over et grundigt kendskab til stressfeltet bør besidde en god klinisk erfaring med tilgrænsende lidelser. Ofte kan arbejdsmæssige belastninger forekomme at være den umiddelbare figur men disse begrænsninger kan udkrystalliseres på baggrund af sociale, personlighedsmæssige eller psykiske problemer. Det er derfor ikke altid kun det arbejdsmæssige fokus, der kan være relevant for at begribe den enkeltes vanskeligheder. Projektet viser, at det giver god mening for såvel deltagere som intervenerende psykologer at tilbyde stresshåndteringsgrupper i dette format. Fremmødet er stort, og de umiddelbare tilbagemeldinger fra deltagerne er stort set samstemmende positive. Programmet er ét bud på en konkret og praktisk gennemførlig behandling af stressrelaterede problemstillinger og ikke nødvendigvis den eneste anvendelige. Dette tilbud har sin begrænsning, idet ikke alle stressramte vil være i stand til at abstrahere på det niveau, der lægges op til i kursets opbygning, hvor såvel symptomniveau som habituelt refleksionsniveau spiller en rolle for udbyttet af kurset. Den valgte gruppeform kræver, at psykologen tillader sig en mere direktiv rolle, end det er normen i mange former for terapi, da ønsket fra deltagerne om konkret rådgivning er stort, både med henblik på viden om stress og om det typiske forløb, der ses ved arbejdsrelateret stress. For deltagerne bliver der i gruppen sat en proces i gang, som forhåbentlig også på længere sigt kan hjælpe dem til at håndtere de belastninger, livet vil byde dem. Janne Hertz, cand.psych. Greta Lassen Lund, cand.psych., specialist i psykoterapi Morten Vejs Willert, cand.psych., ph.d.-studerende referencer Butler, A.C., Chapman, J.E., Forman, E.M., & Beck, A.T. (2006). The empirical status of cognitive-behavioral therapy: A review of meta-analyses. Clinical Psychology Review, 26, 17-31. Chandola, T., Brunner, E., & Marmot, M. (2006). Chronic stress at work and the metabolic syndrome: prospective study. British Medical Journal, 332, 521-525. Cohen, S. & Williamson, G. (1988). Perceived stress in a probability sample of the United States. In S. Spacapan & S. Oskamp (Eds.), The social psychology of health: Claremont Symposium on applied social psychology. Newbury Park, CA: Sage. Engel, G.L. (1977). The Need for a New Medical Model: A Challenge for Biomedicine. Science, 196, 129-135. Lazarus, R.S. & Folkman, S. (1984). Stress, appraisal and coping. New York: Springer. Netterstrøm, B. (2007). Stress. In M. Kjøller, K. Juel, & F. Kamper-Jørgensen (Eds.), Folkesundhedsrapporten 2007. (pp. 275-286). København: Statens Institut for Folkesundhed. Nielsen, L., Curtis, T., Grønbæk, M., & Nielsen, N.R. (2007). Forebyggelse og behandling af stress i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed. Psykolog nyt 18 2008 9

Psykolog bliv ved din læst Organisationspsykologien er ved at flytte sig fra en status som seriøs videnskab til at være en redskabsdisciplin. Det handler om at finde ud af, hvilke håndtag der skal trækkes i, for at en organisations ledelses ønsker skal ske fyldest. Dask! Af Helgi Rasmussen Grænsen for, hvad der er klinisk psykologi, og hvad der er erhvervs- og organisationspsykologi, er ret flydende. Med det følgende tænker jeg i organisationspsykologiske baner, men vælger alligevel at tale om psykologien. Som et led i udvikling af organisationer, grupper og individer spiller psykologien en alt større rolle. Psykologer bliver brugt til OD, teambuilding, coaching, supervision, konflikthåndtering. Listen kan næsten gøres så lang som man ønsker. Krisehjælp er nok (?) det største forretningsområde hos psykologer i dag. Psykologien har succes, den bliver brugt, og psykologer tjener gode penge. Men hvor er psykologien henne i vores samtid? Man kan se på psykologien med teorien om produkters livscyklus, den såkaldte Boston-model, for at nærme sig et muligt svar. Boston-modellens første fase er produktudvikling og afsøgning for at finde farbare veje for et produkt, det er dyrt at tjene penge på. Siden udvikler det sig til et stjerneprodukt, og herefter transformeres produktet til cashcow, hvorefter det visner og slutter som død hund. Fra at organisationspsykologien har haft et centralt forskningsfokus Mayo, Taylor; Hjelholt, Bion m.fl. bevæger den sig til at have et værktøjsfokus, der bruges af særlige virksomheder, som har evnen til at gå efter det unikke. Herefter følger andre virksomheder. Når det er sket, flytter de unikke fokus og distancerer sig fra flertallet, hvorefter værktøjerne langsomt udfases og ender som død hund. Som jeg ser det, har psykologien været i stjerneproduktfasen. Nu er vi i fase tre, hvor psykologien er i cash-cow fasen. Har der været en ulykke, spørges der som noget af det første, om der er tilbudt krisehjælp. Det var ikke sket 10 Psykolog nyt 18 2008

illustration: henning christensen værks- og redskabsdisciplin, hvor det handler om at finde ud af, hvilke håndtag der skal trækkes i, for at en organisations ledelses ønsker skal ske fyldest. Muligvis fordi det primært er direktører og ledere, der grundlæggende definerer vores felt? Hvor er universiteterne i alt det her? Jeg håber, at den grundlæggende psykologi fortsat er nyttig, også efter at psykologiens håndværksmetoder som erhvervslivets foretrukne valg er afgået ved døden. Det kræver, at det er psykologiens forskere, der skal til at definere forskningsfeltet. Psykologien skal undlade at genopfinde sig selv, men gå tilbage til det, faget er bedst til, nemlig at udforske, undres, analysere og forsøge at forstå de dynamiske kræfter, som ligger bundet i de strukturer, der findes på alle niveauer i sociale systemer. En parameter, der går igen hos virksomfor kun få år tilbage. Det er særdeles positivt, men det spørgsmål, der samtidig bliver aktuelt, er, hvordan vi kan undgå at ende som død hund? Den psykologiske værktøjskasse I mit perspektiv som konsulent er psykologien i fuldt firspring ved at producere nye værktøjer, som skaber hurtigt afkast og mange opgaver. Primært gældende for disse værktøjer er, at de retter sig imod enhver direktørs ønske om at få lykke og produktivitet til at hænge sammen som perler på snor. Psykologien, måske er det kun gældende for organisationspsykologien, er ved at flytte sig fra at være en seriøs videnskab med formål at forstå, hvilke mekanismer der ligger bag vores menneskelige adfærd til at være en hånd- Psykolog nyt 18 2008 11

heder, der har succes over tid, er skomager bliv ved din læst det gør sig velsagtens også gældende for psykologien. Psykologiske værktøjer og lykke Gældende for de fleste håndværksdiscipliner, hvor konsulentens opgave er baseret på fx AI eller positiv psykologi, er at skabe lykke, værdsættelse og anerkendelse i organisationer. Disse værktøjer beskæftiger sig i meget lille grad, om overhovedet, med den fortid, der bringes ind. uanset om der arbejdes med organisationer, grupper eller individer. Det er relationen her og nu og fremtiden, det gælder. Der er stort set ingen interesse for ubevidste processer. At mennesker i almindelighed ønsker at afskrive sådan noget som ubevidste processer, vidste Freud godt. Institutter som Tavistock i England, OPU og MPO på RUC i Danmark, forsøger dog at holde fast i forståelsen, der tænker psykoanalytisk teori ind i en systemisk sammenhæng. Det er dog ikke den store salgsvare af en eller anden grund. Måske fordi disse metoder frembringer mange erfaringer, som medfører smerte og frustration i erkendelsesfasen, og som vores kulturpsyke forsøger at undertrykke og tøjle? Positiv psykologi er det nyeste skud på stammen inden for psykologiens værktøjsdiscipliner. Den går som steppebrand over hele verden og bringer efter sigende lykke med sig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Melanie Kleins gode- og onde bryst. Man har i positiv psykologi valgt det gode bryst. Det er kun sød mælk, der strømmer ud, ingen sur mælk. Man skal sætte fokus på kompetencer og færdigheder. Man skal se bort fra handicap, inkompetence, svigt og forfængelighed, fordi så bliver man ked af det. Selv har jeg oplevet som konsulent at komme til en skole, der havde arbejdet med udelukkende at fokusere på det positive. Det resulterede i, at hver gang der kom en antydning af kritik, der satte fokus på en dysfunktionalitet, blev der nedlagt forbud mod at snakke om det, fordi her skulle man være positiv. Det var, som man kan tænke, en pilrådden organisation, og stanken var voldsom i renselsesprocessen. fra over for tanken om det ubevidste og fortidens hændelser som levende kraft i nuet. Men hvis psykoanalysen som psykologisk teori er død, hvad skal vi så med alle de begreber, psykoanalysen har udviklet med udgangspunkt i forskning i det ubevidste. Hvad med sublimering, hvad med projektion, hvad med projektiv identifikation, hvad med containing, hvad med holding, hvad med rationalisering, hvad med intellektualisering, hvad med benægten, hvad med splitting? Hvad sker der med den grundlæggende viden, psykoanalysen har fundet frem til i bestræbelsen på at forstå, hvad der ligger i det menneskelige sind af strukturer til udvikling, vækst og overlevelse? Min erfaring er, at det ubevidste lever i bedste velgående og spiller os et puds både den ene vej og den anden vej. Projektioner er her og der og alle vegne, fx hende, der siger til sidemanden: Jeg kan se på dig, at du er smøgsyg han var ikke ryger, det var hun. Denne erfaring kan i høj grad opfanges og håndteres ved hjælp af de psykoanalytiske begreber. En anden erfaring er, at der sjældent findes smarte løsninger af det svære. Oftest er det hårdt arbejde, hvor man som konsulent skal kunne containe de kræfter, som systemet må af med for at kunne sætte sig i bevægelse. Det arbejde er hårdt slid og forbundet med megen smerte både for medlemmerne af organisations- og konsulentsystemet. At benægte, at de besværlige processer er nødvendige, og at forandring er let og smertefrit, bare man sætter kikkerten for det positive øje, er efter min opfattelse som at mene, at man kan lave en bundvending uden at det kommer til at stinke i perioden, hvor havebunden bliver iltet igennem. Helgi Rasmussen, cand.psych. Selvstændig erhvervspsykolog Psykoanalysens begrebers berettigelse Mange psykologer smider stor set alt det, psykoanalysen har skabt af landvindinger, ud med badevandet ved at sige 12 Psykolog nyt 18 2008

Nye bøger Michael Hviid Jacobsen. Mette Haakonsen (red.): Memento mori døden i Danmark i tværfaglig belysning. Det, at vi skal dø, er en vanskelig erkendelse for mange mennesker. Følgen har været, at det latinske ordsprog memento mori husk du skal dø igennem en længere årrække har været afløst af carpe diem grib dagen. Denne bog forsøger at vise, at disse to tilgange til tilværelsen ikke skal forstås som diametrale modsætninger, men at en forudsætning for at leve livet fuldt ud er en anerkendelse af, at døden er en iboende del af det. Syddansk Universitetsforlag, 2008, 419 sider, 398 kr. indb. Arne Poulsen: Børns udvikling. Om børns psykiske udvikling fra nyfødt til teenager. Bogen beskriver, hvad barnet kan, hvornår det kan det, og hvorfor det kommer til at kunne det. Den gennemgår den følelsesmæssige udvikling, sprogudviklingen og udviklingen af selvstændighed og selvværd. Desuden fortæller den om den nødvendige omsorg og om beskyttelsesfaktorer og risikofaktorer i barnets liv og gør rede for forskellige former for fejludvikling. 2. udgave. Gyldendal, 2008, 264 sider, 269 kr. indb. Svend Brinkmann. Peter Triantafillou (red.): Psykens historie i Danmark. En analyse af, hvordan vores opfattelser af det åndelige har ændret sig radikalt op gennem det 20. århundrede, samt hvilken betydning disse opfattelser har haft for vores varetagelse af politiske og samfundsmæssige problemer. Bogen undersøger bl.a., hvordan vores håndtering af psykisk syge, børneopdragelse, uddannelse af børn og unge og kriminalitetsbekæmpelse har været formet af de måder, hvorpå vi forstår vores indre liv. Samfundslitteratur, 2008, 220 sider, 198 kr. Kim Rasmussen: (Udviklingshæmmede) børns hverdagsliv. Bogen følger fire børn med Downs syndrom. Vi ser og hører, hvad børnene laver, hvordan de kommunikerer, og hører omverdenens reaktioner. Bogen sætter fokus på, hvad børnene kan, på deres talenter uden at ignorere børnenes behov for støtte. Eksempelvis peges der på behovet for at støtte og hjælpe til at styrke børnenes sårbare relationer og spinkle sociale netværk. Bag dette ligger spørgsmålet: Hæmmer vi unødigt de udviklingshæmmede? Har vi organiseret en parallel barndom til dem ud fra fortidens stereotype billeder og forestillinger? KLIM, 2008, 353 sider, 345 kr. Mogens R. Radmer: Det er bare DAMP-drengen i mig. En stor præstation ligger bag bogen. Debutforfatter Mogens R. Radmer lider selv af ADHD tidligere DAMP og har skrevet bogen om sit liv, sine tanker og overvejelser om, hvordan mennesker med ADHD kan klare sig bedre i tilværelsen. Siesta, 2008, 120 sider, 189 kr. indb. Eleanor Duckworth: At få vidunderlige ideer og andre essays I bogen præsenteres en række af Piagets teoretiske standpunkter i en ny og spændende udgave som (i modsætning til Piagets eget arbejde) retter sig direkte mod undervisningssituationer. Bogen er en udforskning af læreprocessernes kompleksitet, dvs. hvorfor de vidunderlige ideer er så vigtige. Disse ideer repræsenterer nemlig det, vi bringer med os ind i læringssituationen. Samtidig er de også essentielle for den videre forståelse som byggeblokke for fortsat læring og opdagelse. KLIM, 2008, 219 sider, 249 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt 18 2008 13

Det virkelige modelfotos: bam/scanpix 14 Psykolog nyt 18 2008

barn og PPR Skal det kunne lade sig gøre at gennemføre en fornyelse af metoderne i PPR, er det nødvendigt at gøre sig klart, hvad det lovmæssige/ organisatoriske grundlag betyder for psykologisk praksis Paradigme Af Ingrid Busck I den tankevækkende artikel Den narrative PPR-psykolog (Psykolog Nyt 13/2008) åbnede Katrine Dall Jørgensen og Anne Sofie Møller Sparre for en diskussion om metoder og tilgange i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Artiklen beskriver meget præcist den sædvanlige arbejdsgang, når et barn er indstillet til PPR-psykolog, og retter fokus på noget meget vigtigt, nemlig at indgangen til enhver PPR-intervention er en problematiserende, individualiseret beskrivelse af et barn. Jørgensen og Sparre har meget ret i, at PPR må finde nye og mere tidssvarende tilgange, og at et paradigme som det narrative univers åbner for psykologfaglig udvikling og tiltrængte muligheder for vidensdeling. At der udvikler sig nye psykologfaglige universer i PPR, er en entydig gevinst. Derfor er det besynderligt, at det er så tungt et arbejde at ændre og udvikle den traditionelle, individualiserende, problemfokuserede PPR-praksis. Skal jeg byde på en forklaring, kan det handle om, at forsøg på at udvikle metoder og tilgang i PPR på alt for ofte Psykolog nyt 18 2008 15

kolliderer med den grundhypotese, som følger af det organisatoriske/juridiske grundlag for PPR s virke: At problemet ligger hos barnet, og at al intervention kredser om det problembærende barn. Systemets betingelser Det formelle system lægger op til, at PPR s opgaver defineres via objektgørelse af børn og individualisering af samspilsproblemer mellem børn og voksne. Det kan ikke udgås, at der er bad fit mellem den formelle, individualiserende, objektgørende procedure og en psykologisk forståelse, som inddrager kontekst, systemers interaktion, narrativers magt. Samtidig er det jo nødvendigt at drive en fornuftig psykologpraksis i PPR-regi, også når systemets problemdefinition er i modstrid med god psykologisk viden og praksis, ligesom professionens udvikling kræver udvikling af metoder og tilgang. Når virkeligheden nu engang er den, at det juridiske og politiske grundlag for PPR s eksistens ligger temmelig fast, og at der ikke kan skimtes en PPR-revolution i nær fremtid, kan det være sundt at gøre sig klart, hvad disse systemets betingelser betyder for PPR-psykologisk praksis. I det korte perspektiv er systemets betingelser tavse eller eksplicitte medspillere i PPR-psykologfaglige interventioner, i det længere perspektiv bestemmer de samme betingelser rammerne for udviklingen i PPR. Det organisatorisk-ideologiske fundament sætter betingelserne for, hvordan udviklingsarbejde i PPR kan lykkes og må tages med som betingelser for udviklingsprocesser. Derfor kan det være nødvendigt at se nærmere på temaer i de diskurser, som udspringer af PPR s eksistensgrundlag. Her er der flere, som straks springer i øjnene. Et er voksenverdenens magt over børn, som den fremtræder i PPR-praksis. Et andet er en objektgørelse af børn, som opstår igennem magtforholdet børn-voksne, og som blandt andet fører til en udbredt optagethed af IQ-testning som grundlag for interventioner. Du -position til Ich und Es -position, hvor den anden bliver til objekt en genstand, som kan forstås og sanses, men som jeg-personen ikke involverer sig i. Relationer skifter uundgåeligt mellem de to positioner. For den professionelle relation betyder det, at omsorg umærkeligt kan glide over i magtmisbrug, fra forståelse til bedreviden. Risikoen for, at omsorg forvandles til magtmisbrug, er konstant til stede. I ulige magtforhold er magthaverens respekt for den magtløses integritet en sårbar ting. Magt indeholder blandt andet fristelsen til bedreviden. Det forhold, at voksne har magt over børn, kan forlede samme voksne til at tiltro sig automatisk at have ret over for barnet, som efter den voksnes mening ikke kender sit eget bedste. Voksnes magt over børn er i sig selv en velmenende magt, ansvaret for at hjælpe børn til at udvikles bedst muligt. Dagsordenen for voksensamfundets, herunder PPR s, interventioner er den positive interesse i at fremme børns udvikling bedst muligt. Alligevel er magtrelationen lidt mere kompliceret end som så. For eksempel kan vi aldrig få garantier for, at de interventioner, vi selv oplever som baseret på nagelfast viden, faktisk virker, som vi forestiller os. Gennem årene har der fx været meget forskellige teorier om, hvordan myndigheder bør sikre børns positive udvik- Objekt for magt og omsorg Uden at vi altid er bevidste om det, er magt en dimension af alt relationelt. Magt betyder først og fremmest en fordring om ansvar, omsorg for den anden (Løgstrup, 1991) Men som Martin Buber (1923, 1992) påpeger, er relationer ustabile, de glider umærkeligt over fra indlevelse, fra Ich und 16 Psykolog nyt 18 2008

ling. På den baggrund er generationer af børn blevet udsat for velmente interventioner, som vi i dag ville se som skandaløse: Tvangsfjernelser af roma- og grønlandske børn, tvangsanbringelser af retarderede, tvangssteriliseringer osv. Hver gang det sker, er omsorgen oprigtigt ment, men uundgåeligt præget af en historisk og politisk bestemt omsorgsdiskurs. Nikolas Rose er en sværvægter i forskningen i humanvidenskabernes historie, herunder psykologiens og psykiatriens. Rose er særligt interesseret i de politiske og etiske implikationer af udviklingen her. I Governing the Soul (1989) beskriver Rose udviklingen af en politisk styret omsorg for børns udvikling: the child ( ) has become inextricably connected to the aspirations of authorities. And universal and compulsory schooling catches up the lives of all young citizens into a pedagogic machine that operates not only to impart knowledge but to instruct in conduct and to supervise, evaluate, and rectify childhood pathologies. Sat ind i vores egen praksis betyder det fx, at PPR-psykologer bliver nøglepersoner i skolens, daginstitutionens, forældres opdragelsesprojekter, hvor målet er at normalisere børn, og normalisering sættes i fokus også for den psykologfaglige intervention. Barnet som diagnosticeret objekt Igennem sammenfiltringen af omsorg og myndighedsudøvelse opstår der et behov for systematiske diskurser til beskrivelse af børns udvikling på forskellige fokusområder og til at strukturere den pædagogiske indsats. At fremme diagnosticering, at supervisere ud fra diagnoser og samarbejde med diagnosticerende instanser udgør en stor del af PPR-arbejdet. Fokuseringen på børnepsykiatriske, især neurologiske, diagnoser som udgangspunkt for interventioner over for børns vantrivsel hænger sammen med et alment skift i fortolkningen af psykiske vanskeligheder og vantrivsel til det mere psykiatriske. Det hænger også sammen med en dramatisk ekspansion af antallet af diagnoser. Ifølge Kenneth Gergen (2008) kom der med introduktionen af DMS-III-systemet (som i alt væsentligt svarer til det, der bruges i Danmark, OCD-10) en stigning fra ca. 50-60 mulige diagnoser i 1951, til i dag omkring 200. Det diagnosestyrede syn på børns udvikling kan være med til at gøre problematikker og hensigtsmæssig indsats tydelige, men det indeholder også problemer. Kenneth Gergen beskriver nogle af disse problemer i et essay: The Self: Colonization in Psychology and Society (2008). Det problematiske hænger sammen med en tvivl Psykolog nyt 18 2008 17

om, hvor anvendelige psykiatriske/psykologiske diskurser egentlig er til at beskrive personer. Tvivlen udspringer af det faktum, at diagnoser er baseret på teorier, som i lighed med teorier i hvilket som helst videnskabeligt vidensfelt aldrig kan være andet eller mere end tilnærmelser, provisoriske redskaber for forståelse, i et afgrænset historisk øjeblik. Især gælder det for teorier med ambitioner om at beskrive menneskelig adfærd og personlighed, at de ikke kan være andet end forsøgsvise tolkninger, ud fra den på et givet tidspunkt eksisterende viden. En diagnose kan aldrig være mere end et hypotetisk, fragmenteret billede. I den diagnostiske diskurs bliver fejludviklingen, det manglende, det primære. I psykologisk praksis kan det føre til, at fejludviklingen kommer i fokus for interventioner og vurderinger. Det stemmer dårligt med, at fornuftig psykologisk praksis først og fremmest handler om at arbejde med strategier for positiv forandring. Det har vist sig at passe, at forandring skabes bedre igennem fx principperne i Appreciative Inquiry (Cooperrider, 2003): Søg udvikling, visioner og gode ønsker i stedet for at hænge fast i problemdefinitioner. Diagnoser vil gerne fortrænge andre identitetshistorier, barnet egne eller andres. Der er en historie, som udrydder alle andre. Det gør tilsyneladende alting mere overskueligt. Men det er ikke sikkert, at vi derved er kommet sandheden nærmere. Det testede barn Kommet så langt i refleksioner over konsekvenserne af systemets betingelser for PPR-praksis kan det være interessant at reflektere over den udbredte IQ-testpraksis som et eksempel på en tilgang mere begrundet i indstillingsprocedurens bagvedliggende logik, end testredskabernes potentiale for forklaring af børns vanskeligheder i skole og daginstitution Det er ukontroversielt at konstatere, at kognitiv udvikling ikke lader sig indfange af et WISC-III-test. Der er mange faktorer i barnets opvækstmiljø, som psykologisk set hører med til billedet af et barns kognitive udvikling. Michael Cole (1996), som har beskæftiget sig med sammenhænge mellem børns mentale udvikling, skole og kultur, taler for en kulturel, økologisk forståelse af barnets mentale udvikling, i modsætning til en testmæssig, endimensional. Faktisk ser Cole barnets mentale udvikling som uadskillelig fra de sociokulturelle kontekster, som barnet er en del af: Hverdagskonteksten, den måde, barnet deltager i hverdagspraksis på. De genstande, redskaber, som bruges i det genkendelige hverdagsliv. Den kulturelt bestemte temporalitet, fx hvordan kulturen forstår fremtid, hvordan historien flettes ind i billeder af barnets fremtid og personlighed. Den måde, de forskellige elementer væves sammen på, som barnet udvikles. Et retvisende billede af et barns kognitive udvikling burde indeholde alle disse dimensioner. Men det er der ikke endnu standardiserede testprocedurer for. Den endimensionale fremstilling af mentalt liv i skalaer er praktisk og let at håndtere, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at den er et trofast billede af en mental virkelighed. Intelligenstesten deler den grundlæggende egenskab med andre psykometriske redskaber, at det er en menneskeskabt kvantificering af en teoretisk konstruktion. At psykologiske genstande er teoretiske konstruktioner, gør dem ikke indholdsløse. Men der kan aldrig etableres sikkerhed for, at psykologiske begreber har en tilsvarende konkret virkelighed. Intelligens er ikke en ting i den konkrete virkelighed, men en betegnelse for noget, udtænkt af mennesker. IQ-test opstod som svar på behovet for redskaber til kategorisering af børn. Nikolas Rose peger på forbindelsen mellem retten til skolegang og behovet for den kategorisering og iagttagelse af individer, som Michel Foucault beskrev: a means of control and a method of domination. (Rose, 1989) Også børn blev indpasset i modernitetens individualisering som objekter for undersøgelser, redegørelser, vurderinger. Det individuelle barns liv blev geometrizised, forvandlet til endimensional, kvantitativ beskrivelse, af bestemte fikspunkter. Herved opstod et redskab til at ordne og kategorisere børn, efter let håndter bare skalaer. Binet skulle selv have været betænkelig over denne kvantificering af den menneskelige begavelse og citeres for følgende kommentar: denne skala, ret beset, (kan) ikke give et mål på intelligens, fordi intellektuelle kvaliteter ( ) ikke kan måles på samme måde som endimensionelle flader måles. (Strydom, 2000) 18 Psykolog nyt 18 2008

En anden kommentar kommer fra Linda S. Siegel, som har forsket i diagnosticering af og pædagogisk praksis omkring learning disabilities, fra sit professorat i British Colombia. Siegel medgiver, at IQ-test selvfølgelig måler noget. Men dette noget er ikke skjulte faktorer bag ved indlæringsvanskeligheder, det er konkrete kompetencer: IQ tests such as the WISC-R do not measure potential or basic reasoning skills and seem to depend more on expressive language skills, memory, fine motor abilities, and specific factual knowledge. Thus it seems inappropriate to use IQ tests as measures of intelligence... (1989). Ifølge Siegels undersøgelser er der ikke noget i IQ-test, som gør det til et bedre redskab til at forudsige indlæringsvanskeligheder end observationer i klasselokalet (1989, 2003). Det er med andre ord usikkert, hvad det er, vi måler, når vi måler et barns begavelse. Det er heller ikke sikkert, at en beskrivelse ud fra en IQ-test er bedre eller mere anvendelig end en direkte, nøjagtig observation af et barns faktiske vanskeligheder og præstationer i læringssituationen. Siegel foreslår at forlade IQ-testprakis, når det handler om at diagnosticere børns indlæringsvanskeligheder, og i stedet for rette fokus mod observationer af barnets faktiske færdigheder. En konklusion kan blive, at den traditionelle WISC-Rprocedure ikke blot har en etisk slagside og er i vis modstrid med vores viden om den kognitive udviklings kontekstuelle afhængighed. Den bidrager egentlig ikke med noget særligt ud over det, som kan findes ved en pædagogisk vurdering. At finde veje for udvikling Det er svært at undgå konklusionen, at store dele af de traditionelle paradigmer for PPR-arbejdet er i foruroligende opløsning, udsat for ny psykologisk viden og filosofisk erkendelse. Den psykologiske virkelighed, inklusive PPR s, er blevet flertydig, paradigmer er udskiftelige og gør ikke mere krav på at besidde den endelige sandhed. Oversat til PPR-praksis kan alt dette inspirere til at flytte fokus til noget, som handler om at søge det forskellige, det særlige, i de historier om børn, som kommer til orde i indstillinger og møder. Hvis ingen har monopol på sandheden, kan der opstå nye, fælles historier, som giver rigere beskrivelser og handlemuligheder. Det må alt sammen rimeligvis have betydning for PPR s psykologiske praksis, at udviklingen i vores profession kalder på at udvikle praksis. For at nye tilgange kan fungere, er det nødvendigt at bygge dem på en bevidst forholden sig til virkningerne af de ideologiske og organisatoriske rammer, som PPR-arbejdet historisk er vokset ud af. Hvis vi lader, som om de ikke findes, blander de sig utidigt i de optimistiske udviklingsprojekter og risikerer at kvæle det, der ikke passer ind i de traditionelle rammer. Ingrid Busck, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi, PPR i Greve referencer Buber, Martin: Jeg og Du. Hans Reitzels Forlag, 1992. Cole, Michael: Cultural Psychology, A Once and Future Discipline. Belknap Press, Cambridge, Mass. and London, 1996 Cooperrider. D., Whitney, D., Stavros, J.: Appreciative Inquiry Handbook. Berrett-Koehler Publishers, 2003. Foucault, Michel: Discipline and Punish: The birth of the prison, Vintage, New York, 1979. Gergen, Kenneth: The Self: Colonization in Psychology and Society, 2008, www.swarthmore.edu (Kenneth Gergens hjemmeside). Løgstrup, K.E.: Den Etiske Fordring, Gyldendal, 1991. Rose, Niklas: Governing the Soul, The Shaping of the private Self, Free Association Books, London 1989. Siegel, Linda S.: IQ is irrelevant to the definition of learning disabilities, Journal of Learning Disabilities, 1989, Oct; 22 (8). Siegel, Linda S.: IQ Discrepancy Definitions and the Diagnosis of LD, Journal of Learning Disabilities, Jan/Feb 2003, 36 (1). Strydom, Jan: IQ test: Where Does It Come From and What Does It Measure, www.audiblox2000.com, 2000. Psykolog nyt 18 2008 19

Hvor krop-intention-verden Man får den der strøm igennem kroppen, som er meget rar og dejlig. Der får jeg den tankegang: det burde man bruge noget mere tid på og se, om man bare lige kan være i sådan en bevidsthed, sådan en flyden frem og tilbage Mindfulness Af Jakob Skov Knudsen, Kristina Grünenberg og Hanne Kjærgaard Walker Mindfulness-meditation er oprindelig en buddhistisk praksis, som i modificeret udgave har vundet tiltagende udbredelse i Danmark i de senere år. Selv om der i udgangspunktet ikke er tale om en behandlingsform, åbner mindfulness, som den er blevet udviklet og tilpasset vestlig livsstil af blandt andre Jon Kabat-Zinn (1990), mulighed for terapeutisk arbejde. Kabat-Zinn har udviklet mindfulness til at kunne anvendes som et stressreducerende redskab via MBSR-metoden (mindfulness-based stress reduction), og metaundersøgelser viser, at mindfulness i denne udformning ser ud til at have god virkning både for alvorligt stressramte og for mennesker ramt af midlertidige stressbelastninger (Grossman 2004). For at undersøge om metoden egner sig som efterbehandlingstilbud til patienter efter fx en hospitalsindlæggelse, valgte vi i Københavns Universitets Forskningsgruppe vedrørende Alternativ Behandling at undersøge oplevelser af cdbaseret mindfulness-meditation. I kraft af vores netværk, dvs. gennem sneboldmetoden, fandt vi 15 personer, der gerne ville deltage i et særligt tilrettelagt femugers cd-guidet mindfulness-program, bestående af fem minutters daglig meditation, 45 minutters meditation/bodyscan eller et yogaprogram tre gange ugentligt samt daglige opmærksomhedsøvelser. To personer faldt fra undervejs, så vores samlede materiale består af 13 gange to interview, deltagernes dagbøger fra meditationsperioden samt de observationsnoter, vi skrev, når vi mødte deltagerne. Vores deltageres begrundelser for at være med var pri- mært, at de følte sig for stressede, at de var nysgerrige eller begge dele. Deltagerne blev sat i gang ved, at en af os besøgte dem hjemme eller på deres arbejdsplads og gennemgik programmet for de fem uger. Desuden gav vi en meget kort introduktion til, hvad mindfulness-meditation er, og udleverede en kort artikel skrevet af den person, der har indtalt de cd er, vi brugte. Frem for det ligefremme spørgsmål, om mindfulness virker, valgte vi at fokusere undersøgelsen på, hvordan deltagerne gav det at meditere plads og mening i deres hverdag. Vi har andetsteds analyseret vores empiriske materiale ud fra et fokus på to fremherskende fortællinger i materialet, nemlig produktivitets- og naturlighedsfortællingen, som indfanger dels ønsket om at være effektiv og begrænse spildtiden i ens liv, dels ønsket om at finde ind til sin oprindelige natur, sin kerne. Begge dele så vi udfolde sig i de beskrivelser, deltagerne gav i deres forsøg på at indfange gode og mindre gode sider ved meditationen (Grünenberg et al., 2008) Her vil vi i stedet forholde os til det kropslige perspektiv og forfølge tankerne fra den amerikanske filosof Drew Leder, der bygger videre på Merleau-Pontys tænkning om kroppen som et uomgængeligt element i vores erkendelse og vores oplevelse af os selv uanset i hvilket omfang man faktisk er bevidst om sin krop. Leder argumenterer for, at det moderne liv er præget af en særlig ikke-kropslig tilgang til livet. Leder kæder denne ukropslige eksistens og fremhævelsen af rationalitetens 20 Psykolog nyt 18 2008

mødes illustrationer: lisbeth e. christensen Psykolog nyt 18 2008 21

kropsløshed sammen med arven fra Descartes. Leder mener, at det fornyede fokus på fx yoga og andre teknikker, der involverer kroppen aktivt, kan ses som en form for reaktion mod den afkropsliggjorte eksistens, der karakteriserer det moderne samfund. Ifølge Leder er kroppen imidlertid ikke blot et objekt i verden, men er i stedet selve det medium, gennem hvilket vores verden opstår. Kroppen er derfor en essentiel medspiller i forhold til sundhed, sygdom og velvære. Det er gennem kroppen, vi oplever verden, ikke gennem hovedet. I mindfulness-meditation er opmærksomhed på kroppen en af grundstenene. Man bedes igen og igen fokusere på, hvad der sker i kroppen lige nu. Man bedes blot konstatere, hvordan tilstanden i kroppen er uden at bedømme den. Oplevelser med meditationen I forbindelse med meditationerne beskriver alle deltagerne da også umiddelbare kropslige reaktioner såsom brusen, prikken, summen, snurren, sitren, varme og tyngde. Nogle deltagere mærker smerter, puls og spændinger, andre oplever at slippe spændinger. Samtidig beskrives opnåede tilstande ved meditationen som afslapning, ro, bare at være, forsvinden væk, kropslig opmærksomhed, følelse af balance, lykkefølelse, mens enkelte også beskriver irritation og rastløshed (fysisk og mentalt). En enkelt beskriver en oplevelse af vægtløshed, af at gå på luftpuder lige efter meditationerne. Blandt de mest positive er i øvrigt en deltager, der beskriver sin oplevelse sådan: Til sidst havde jeg det, aaahhh, det var sådan en total glæde-lykke-oplevelse der kommer sådan en helhed ind over det, som var rigtig, rigtig god. En anden beskriver: en strøm, sådan en bølge frem og tilbage med at trække vejret ind og ud man får den der strøm igennem kroppen, som er meget rar og dejlig. Der får jeg den tankegang: det burde man bruge noget mere tid på, altså den der del af det og se, om man bare lige kan være i sådan en bevidsthed, sådan en flyden frem og tilbage. Mindfulness-meditationen har ifølge deltagerne også indvirkning på deres hverdagsliv. Flertallet oplever således at 22 Psykolog nyt 18 2008

fakta Om projektet Det beskrevne projekt er gennemført ved Center for Forskning i Eksistens og Samfund, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, som del af det tværvidenskabelige forskningsmiljø KUFAB, dvs. Københavns Universitets Forskningsgruppe vedrørende Alternativ Behandling, www.kufab.dk. Projektet er finansieret af IMK Almene Fond og er udført under ledelse af professor, dr.phil. Bo Jacobsen. have mere energi, at have mere ro i hverdagen, at være bedre til at slappe af, at være bedre til at koncentrere sig. Nogle oplever endvidere, at de sover bedre, har nemmere ved at falde i søvn, at de tager tingene mere roligt, ikke er så opfarende og stressede heller ikke over at stå i køen i supermarkedet, som en deltager siger: Jeg kan også i løbet af dagen bruge det sådan, når man står i Netto kl. halvfire, og man skal hente børnene om et kvarter, og der er bare 20 mennesker i kø, og de kan ikke finde ud af deres pinkoder, og der er meget i vejen og så hu hu hu, så begynder man der, så står jeg bare og tænker, nå, men jeg når det jo nok, og der sker jo heller ikke noget ved, at børnene leger på fritidshjemmet de fem minutter efter at deres bus er kommet ind, stille og roligt. I forhold til kropslig opmærksomhed oplever nogle af deltagerne under meditationerne desuden til deres egen overraskelse, at de egentlig har flere spændinger og ondt rundt omkring i kroppen, end de ellers var sig bevidste om. Som en fx siger: Jeg forstår næsten ikke, at jeg kan have så mange spændinger og så stadig væk næsten ikke mærke dem i min almindelige hverdag det overraskede mig, at jeg er så anspændt. Og en anden siger: Jeg har oplevet de her rimeligt stærke fysiske smerter, og det blev jeg egentlig lidt bekymret over, hvad søren er det, der sker der. Jeg tror ikke, de som sådan er nye, jeg mærker dem bare tydeligere, når jeg mediterer. Denne fokus på kroppen udtrykkes af flere af deltagerne som en form for opdagelse. En forklarer, hvordan han gennem meditationen for første gang i lang tid er blevet opmærksom på, at han faktisk har en mave: Det er lang tid siden, men jeg kan mærke, at jeg kommer så tæt på et eller andet, når jeg pludselig kan mærke maven... Det er faktisk dejligt at komme tilbage, altså det er sådan helt andre tanker, ikke så meget med det der, hvad sker der om to måneder, er vi der måske, eller er vi der ikke? Jeg lå kun og tænkte på maven og tænkte på kroppen, for det er jo klart, når du er i bad eller et eller andet, så kigger man lige [og ser], ok, jeg har lige tabt mig et kilo, så kan jeg spise lidt mere i dag, ikke? Men at være opmærksom på maven og så sige: Den gør sgu noget!, altså også det der med, at når hun [på cd en] siger: Tænk på, at maven går op og ned, så ligger jeg og bliver mindet om, at det selvfølgelig også er derfor, man er i live et eller andet sted, det er faktisk skønt lige at blive opmærksom på, at det behøves ikke at handle om i morgen og overmorgen, så bliver jeg sgu lidt eksistentiel i et øjeblik, ikke. For en anden, som på grund af sygdom er i tæt kontakt med sundhedsvæsenet og i den proces har oplevet, at hendes krop er blevet gjort til et objekt, er der en følelse af generobring af kroppen forbundet med blandt andet at dyrke mindfulness: Det i mit sygdomsforløb, jeg synes var allerværst til at starte med, det var at vænne sig til, at du er magtesløs, jeg har ikke længere magten over min egen krop, jeg er nødt til at gå til den ene og den anden og syvogtyvende behandling, og andre folk står og har med ens krop at gøre. Det er derfor, jeg er fortsat med afspænding og meditation modsat at gå til en massør eller gå til alt muligt andet, det har været ting, hvor jeg har lært noget, hvad jeg kan gøre med min egen krop. Det er det at få magten over sin egen krop igen, følelsen af, at jeg kan handle i det her og få en øget fornemmelse af, hvordan min egen krop fungerer, i stedet for at der er andre, som står og gør et eller andet, ikke. Alt i alt fungerede det cd-baserede mindfulness-program som et godt redskab til fokusering og afslapning for deltagerne i vores projekt, samtidig med at det for flere af deltagerne åbnede for en fornyet kropslig opmærksomhed. Denne konklusion til trods viste det sig alligevel svært for de fleste deltagerne at få mediteret i det omfang, programmet lagde op til. Kun to fulgte programmet, som det var tænkt. Flertallet fik ikke mediteret de foreskrevne tre længerevarende gange om ugen. Samtidig fortalte deltagerne, Psykolog nyt 18 2008 23

at en vigtig grund til, at de overhovedet fik mediteret, var, at de vidste, at vi ville interviewe dem undervejs og dermed følge op på deres deltagelse. På baggrund af vores undersøgelse kan vi således konkludere, at cd-guidet meditation ikke i sig selv vil være et godt efterbehandlingsredskab, men må suppleres med en eller anden form for introduktion og ikke mindst opfølgning. Dette gælder også, selv om potentielle deltagere som i dette tilfælde er meget motiverede. Mens denne konklusion synes klar, står spørgsmålet åbent om, hvordan vi skal forstå deltagernes reaktioner på mindfulness på et mere overordnet plan. Er meditation bare en form for afslapning, eller kan det øgede fokus på kroppen være medvirkende til, at man ændrer vaner på andre områder af sundhed og velvære? Hvor bliver kroppen af I Kabat-Zinns udgave af mindfulness er en central del af meditationen en såkaldt body-scan, hvor man guides gennem hele kroppen, del for del. På de cd er, vi anvendte, varede denne 45 minutter. Deltagere havde forskellige kropslige oplevelser, og den øgede kropslige opmærksomhed gav de fleste af deltagerne en mere subtil, detaljeret eller overraskende oplevelse af dem selv. En deltager oplever fx, at en gammel spænding i brystet, han havde, når han løb, pludselig forsvandt fuldstændigt, uden at han gjorde noget for det. Leder argumenterer for, at kroppen under normale omstændigheder har tendens til at træde tilbage i vores bevidsthed, således at den kun får opmærksomhed, når der er noget i den, der ikke fungerer optimalt. Denne forståelse giver god mening i de oplevelser, vores deltagere gengav. Det var, som om oplevelsen af kroppen for nogle trådte frem i forgrunden efter ellers normalt at befinde sig i baggrunden i forhold til andre oplevelser. Der var mange små forandringer at spore i kropsoplevelsen hos deltagerne. Som manden, der genopdagede sin mave, eller som kvinden, der havde været igennem et sygdomsforløb. Det var, som om deltagerne så at sige kunne overse eller glemme de- res krop i dagligdagen, indtil de blev opmuntret til at rette deres opmærksomhed mod den. Leder beskriver et komplekst forhold mellem krop, psyke og omverden: Kroppen er ikke bare en ting i verden, men en intentionel enhed, der skaber en verden. (...) Den levede krop er en sammenslyngning for at bruge et udtryk fra Merleau-Ponty, både en opfatter og opfattet, både intentionel og materiel. ( ) At være menneske er at befinde sig i en intentionalitet, der er materielt determineret og udfoldet. (Leder, 1998, s. 124). Han argumenterer for, at vores fysiske struktur definerer grundlaget for vores måde at være-i-verden-på, men at vores udveksling med verden samtidig folder sig tilbage ind og omformer vores krop på måder, der er afgørende for vores sundhed og helbred. Krop, psyke (det intentionelle) og omverden er således så nært knyttet i denne forståelse, at selve det at give dem hvert sit navn medvirker til en mulig misforståelse. De hænger uløseligt sammen, og en adskillelse kan være medvirkende til en potentielt alvorlig under-opmærksomhed på fornemmelser og følelser, som er vigtige for vores generelle sundhedstilstand. Dette samspil mellem krop-intention-verden må altså forstås som en helhed. Men på grund af dels vores måde at tænke krop og sind på, dels vores liv i en travl og hektisk hverdag kan enten kroppen, rettetheden (intentionen) eller verden ende som løsrevet eller isoleret fra hinanden. Det kan føre til en ubalance, der kan forplante sig til andre dele af ens dagligliv og fx komme til udtryk som begrænsninger i velvære eller søvnproblemer, appetitproblemer, stress, angst, depression eller somatiske problemer såsom mavetarm-problemer eller problemer med kredsløbet. De seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 19 % af den danske befolkning har haft søvnbesvær inden for de sidste 14 dage, 8 % har haft ængstelse, nervøsitet, uro eller angst, 9 % nedtrykthed, 7 % mavesmerter og 8 % fordøjelsesproblemer. Ligeledes at næsten 15 % lider af kronisk forhøjet blodtryk, 7 % af hjerte-kar-sygdomme og 4 % af kronisk angst eller depression. Disse tal menes at være stigende. Vi har altså med en forholdsvis stor del af Danmarks befolkning at gøre. Sagt på en anden måde kan man forstå integrationen af krop, intention og verden som et vigtigt udgangspunkt for en definition af sundhed og for den subjektive oplevelse af velvære. Når kroppen ikke mærkes (eller bliver et forsvindingspunkt, for at bruge et udtryk fra Leder), risikerer man at bringe sin sundhed og velvære i fare. Det er i virkeligheden ikke en særlig overraskende konklusion det nye er, 24 Psykolog nyt 18 2008

litteratur at meditation lader til at kunne give et alternativ til denne udvikling. Opfattelsen af kroppen forekommer i det moderne samfund ofte løsrevet fra individets generelle oplevelse af sig selv. Man kan med andre ord have én oplevelse af sin krop til daglig, mens den øgede kropslige opmærksomhed, som mindfulness-meditation giver, kan medføre, at den kropslige fornemmelse træder mere tydeligt frem. Mindfulness kan således med virke til, at integrationen af krop-intention-verden styrkes, så en oplevelse af velvære indtræffer. Sådan beskriver vores deltagere det i hvert fald. Jakob Skov Knudsen, cand.psych., Kristina Grünenberg, cand.scient. og Hanne Kjærgaard Walker, stud.mag. Center for Forskning i Eksistens og Samfund Grossman, P. et al. (2004): Mindfulness-based Stress Reduction and Health Benefits A Meta-Analysis, in Journal of Psychosomatic Research, vol. 57, 1. Grünenberg, K., Walker, H.K. og Knudsen, J.S. (2008): Fortællinger om Mindfulness mellem naturlighed og produktivitet, under færdigredigering. Kabat-Zinn, J. (1990): Full Catastrophe Living, Delta Books, New York. Leder, D. (1990): The Absent Body, University of Chicago Press, Chicago. Leder, D. (1998): A Tale of Two Bodies: the Cartesian Corpse and the Lived Body, in Welton, Donn (ed.): Body and Flesh, Blackwell, Oxford. Statens Institut for Folkesundheds rapport kan findes på: http://susy2.si-folkesundhed.dk/susy.aspx 1 UD AF 9 KVINDER FÅR BRYSTKRÆFT 4.000 danske kvinder bliver ramt af brystkræft hvert år. Ved at støtte kampagnen, støtter du Kræftens Bekæmpelses arbejde med brystkræft inden for forskning, patientstøtte og forebyggelse. På www.stoetbrysterne.dk kan du se, hvordan du kan starte din egen indsamling og se flere produkter. Tak for din hjælp. Støttearmbånd 25 kr. pr. stk. 176x118.indd 1 10-09-2008 14:21:28 Psykolog nyt 18 2008 25

Terapifortællinger Narrativ terapi i praksis Anmeldelse Af Bo Snedker Boman Tænk, hvis man kunne sidde på sky. Man ville kunne iagttage, hvorledes stort set alle mennesker på Jordens overflade bruger tid og kræfter på at kommunikere. Tale sammen blandt andet som skænderi, som sms, som smalltalk, som sjælesorg, som domfældelse eller som terapi. Og iagttog man blot alle samtalerne, der var defineret som terapi, ville man opdage store forskelle i form og forløb og funktion. Nogle af disse terapeutiske samtaler kunne man siden hen definere som narrative, og om én form for narrativ terapi handler Anette Holmgrens bog Terapifortællinger Narrativ terapi i praksis, der for tiden befinder sig på boghandlernes Aktuelt -hylder. Anette Holmgrens bog fremstår med sit sårbart smukke forsidemotiv som en indbydelse. Forfatteren nævner det også selv: at bogen snarere end et teoretisk tour de force vil give et ( ) blik ind i samtalerummet og studerekammeret hos en narrativ praktiserende terapeut. Og som læser får man mulighed for at lytte med til uddrag af samtaler med både Pernille, Lea, Eva og Anja m.fl., der alle tumler med vanskeligheder i livet, som det leves. Uddragene af disse samtaler illustrerer på udmærket vis det særlige ved den narrative samtalepraksis og følges godt op af teoretiske overvejelser. Fremstår som et etisk valg Det kan altid diskuteres, hvor lange uddrag af samtaler bør være for at illustrere og konkretisere en given praksis. Hos nu afdøde Michael White, en af den narrative samtalepraksis stamfædre (til hvem Anette Holmgrens bog i øvrigt som den formentlig første danske udgivelse efter mesterens død er dedikeret), finder man efter min mening i ellers fine bøger lovligt lange uddrag af samtaler. Jeg synes, Anette Holmgrens bog rammer særdeles præcist ved at afgrænse uddragene og ved med stor nøjagtighed at knytte uddrag og teoretiske pointer sammen vel at mærke uden at ville gøre sig psykologklog på sine klienters vegne. Og måske er netop dette min, en mere eller mindre tilfældig læsers fornemmelse af ydmyghed, taknemmelighed og tilstedeværelse i Anette Holmgrens gengivelse af sit møde med både klienter, deres historier, deres liv, men også med sit eget fags teorier og dominerende diskurser det fineste, man kan sige om Terapifortællinger Narrativ terapi i praksis. Allerbedst udfoldes denne måde at være psykolog/terapeut/medmenneske på i bogens sidste kapitel. Her gør Anette Holmgren rede for sine personlige og faglige, historisk og praksisnært funderede begrundelser for at arbejde med lige netop narrativ samtalepraksis. Og når man har læst kapitlet, er det tydeligt, at valget af narrativ samtalepraksis ikke blot er et tilfældigt stunt, et sjovt fiks eller udtryk for arrogance over for eller endog inkompetence udi andre former for samtalepraksis det fremstår slet og ret som et etisk valg af næsten kierkegaardske dimensioner. Og et valg, som har øget Anette Holmgrens navigationsmuligheder i selv meget vanskelige samtaler og oven i købet gjort hende gladere. Det kan lyde romantiserende men så er det min fejl som anmelder, ikke Anette Holmgrens, for afsnittet er vældig godt. Det sidste kapitel er i mine øjne faktisk så betydningsfuldt, at det kunne have fungeret ualmindelig godt som forord. Det ville ganske vist være at centrere forfatteren selv (og det er ikke just et ideal i narrativ praksis), men det havde samtidig gjort det helt tydeligt fra begyndelsen, hvad jeg registrerer til slut: at Anette Holmgrens bog er skrevet med hjerteblod! At bogen i dobbelt forstand er en terapifortælling: den handler om nogle af klienternes historier, men sandelig også om nogle af terapeutens. Kritisk og personligt uden at blive selvudleverende eller privat. Hvad er da forordet? Det er en tekst, forfattet af Anna, en af Anette Holmgrens klienter. Det er velformulerede og givetvis velmente ord fra ende til anden, men i mine øjne bliver det for meget af det gode: Anna kommer for mig at se til at besynge snarere end beskrive sine erfaringer med narrativ terapi, og det giver desværre bogen en lidt skæv be- 26 Psykolog nyt 18 2008

Det er blevet til ganske mange danske udgivelser om narrativ terapi siden 2006. I juni i år udkom det seneste skud på stammen, Anette Holmgrens terapifortællinger. gyndelse. Det er formentlig tænkt som en refleksion, men smager af reklame. Det er synd. De kropslige aspekter Så vidt forordet og bogens sidste ord. De resterende 200 sider handler om skam, eksternalisering, modstand, tykning af fortællinger, positive identitetskonklusioner, normer og magt. Der er en fin rød tråd gennem bogen og kun et begrænset antal interne henvisninger, der ellers kan gøre læsere rundtosset. I kapitlerne gør Anette Holmgren dels rede for, hvordan narrativ terapi kan praktiseres, og dels hvorfor denne måde at gribe samtaler an på kan være meningsfuld og virksom. Begge dele er velbeskrevet, det sidste uden tvivl så absolut bedst. Til formålet trækker Anette Holmgren på ind- og udenlandske teoretikere og får på forholdsvis klar vis bundet en række begreber sammen. Enkelte steder afsluttes afsnit lidt brat fx savner jeg i kapitel 4, 5 og 6 en begrundelse for anvendelsen af terapeutiske dokumenter. Det virker, som om hvorfor-refleksio nerne her er faldet ud, og det er ærgerligt. Meningsfuldt er det, at Anette Holmgren nok har skrevet en bog om narrativ terapi men ikke er blind for andre former for tænkning og praksis. Til forskel fra meget anden litteratur om narrativ terapi beskæftiger Anette Holmgren sig flere gange i denne bog med de kropslige aspekter af terapeutisk arbejde. Relevant og uprætentiøst, fordi hun ikke er bange for at bringe sig selv og sin egne erfaringer ind i bogen. Her er ingen gemte forfattere bag høje bjerge af menneskefjendske psykologiseringer. Lidt knaster i indbydelsen Et par knap så anerkendende kommentarer til bogen skal også med. Skønt bogen er smukt indbundet, behagelig at røre ved og udadtil slet og ret fremstår lækker, er der indvendig for meget sprogligt sjusk. Forlaget kunne have gjort bogen en tjeneste ved en grundigere redigering! Eksempelvis anvendes i størstedelen af bogen begrebet identitetskonklusioner, men relativt sent også selvkonklusioner er det uden videre det samme? Hvad er forskellen på narrativ og narratologisk? Bogen udreder ikke forskellen, og det er ærgerligt, for forskel er der. En korrekturlæsning ville have fjernet to-tre håndfulde tastefejl og skubbet lidt til en tilsvarende mængde kommaer. I en bog på omkring 250 sider er der simpelt hen for mange fejl! Mere indholdsmæssigt ville jeg have sat pris på et afsnit om de samtaler, hvor narrative metoder måske ikke er førstevalget, eller hvor Anette Holmgren har iagttaget, at selv meget velovervejede og gode spørgsmål og bevidninger ikke havde den intenderede virkning eller ligefrem syntes kontraindiceret. Ikke som selvudlevering, men som anledning til refleksioner over begrænsninger i metoderne eller blot som en trøst til alle os, der ikke lykkes hver gang... Og hvad så med bogens sværhedsgrad? Ja, er man helt og aldeles uerfaren med narrativ terapi, er Anette Holmgrens bog formentlig lidt for svær. Er man meget erfaren, er den formentlig lidt for kedelig. One way or another: Har man lyst til at tage imod indbydelsen om et blik ind i samtalerum og studerekammer, vil jeg tro, de fleste kan blive beriget og klogere af en læsning og måske øve sig i næste terapeutiske samtale. Den indbydelse anbefaler jeg gerne. Bo Snedker Boman bogdata Anette Holmgren: Terapifortællinger Narrativ terapi i praksis. Dansk psykologisk Forlag, 2008. 264 sider. 248 kr. Psykolog nyt 18 2008 27

En pioner så tilbage I juni 1997 bragte Psykolog Nyt dette interview med psykolog og æresmedlem Karen Berntsen om dansk psykologis barndom i årene efter Besættelsen. Den tidligere psykologformand døde 11. september 2008 i en alder af 94 år. Tidsbillede Af redaktør Jørgen Carl Fyrrernes anden halvdel var perioden, hvor Danmark kom på fode igen efter den tyske besættelse. Fra 4. maj 1945 og årtiet ud fylder markante begivenheder det historiske billede ud: retsopgøret, pengeombytningen, båden med de første bananer, den gamle konges død, guldpigerne fra OL i 1948 Blandt disse og andre bemærkelsesværdige emner svæver temmelig uset et historisk fnug, som imidlertid danske psykologer og deres forening omfatter med speciel interesse: Danmarks første rigtige psykologer, sådan i moderne forstand, tager eksamen i 1947. Uddannelsen til cand.psych. var blevet etableret på Københavns Universitet i 1944 på et tidspunkt, hvor alle ellers havde andet at spekulere på. Danmark stod således ikke ligefrem med spændte forventninger, da den ny faggruppe dukkede op. Og Karen Berntsen, der året efter dimitterede fra hold 2, mindes heller ingen begejstring i kollegernes lejr. - I de første år savnede vi totalt anerkendelse i de akademiske kredse. Her blev vi betegnet som treårige eftermiddagsstuderende, hvad der for så vidt var rigtigt nok. Men på seks ugentlige eftermiddage lørdag var inklusive dengang havde vi 18 timers forelæsninger og øvelser. Det var et helt fuldtidsstudium på højde med så mange andre. - Den noget ringeagtende attitude over for psykologerne ytrede sig på flere måder. Efterhånden blev man jo opmærksomme på os inden for hospitalsvæsenet, men det var standard, at lægerne ønskede at ansætte psykologerne som en slags særligt kvalificerede sekretærer. Og vi skulle hen omkring 1960, før anerkendelsen kom og med den en løn på niveau med de andre akademikere, fortæller Karen Berntsen, der som Dansk Psykolog Forenings formand i 1957-62 var med til at trække i de rigtige tråde. Verden åbner sig Her i begyndelsen blev psykologerne i det hele taget mødt med usikkerhed, for hvad var det for nogen, dem der sådan kunne kigge tværs gennem folk? Kun inden for skolevæsenet, hvor der var mange års erfaringer med læreruddannede skolepsykologer, vidste man, hvilken vare universitetet nu var leveringsdygtigt i. Og kun langsomt træng- te denne viden ud til fx hospitaler og militær godt hjulpet på vej af foreningen. - På vore nye arbejdspladser skulle vi også selv finde en plads. Men vi havde i disse pionérår den fordel, at psykologerne var en lille flok, hvor alle kendte alle. Så der var let adgang til at lære af hinanden og søge råd. - Samtidig vendte vi blikket udad, frem for alt til Norge og Sverige. Det nordiske samarbejde oplevede på alle områder en kraftig opblussen i årene efter krigen, alle længtes ud, og så tidligt som i 1947 blev den første nordiske psykologkongres afholdt i Oslo. Jeg var selv med, ligesom måske hundrede andre nordiske psykologer eller psykologistuderende. Her fandt man ud af, at de i de andre lande også måtte famle sig lidt frem, både i Norge, hvis studium mindede meget om vores, og i Sverige, hvor uddannelsen var mere videnskabeligt-teoretisk anlagt. Det enkelte menneske Karen Berntsen selv var en af de få psykologer i disse første år, der ikke kom til skolevæsenet. Hun kom i stedet til fængselsvæsenet karakteristisk nok 28 Psykolog nyt 18 2008

portrætfoto, 1975 Karen Berntsen død I vigtige brydningsår for fag og forening satte Karen Berntsen sig spor som en markant, kampberedt personlighed. Mindeord Af Elsa Schmidt på baggrund af en tidligere ansættelse som sekretær (!) på forvaringsanstalten i Herstedvester. Som psykolog fik hun henvist fanger, der havde psykiske problemer. Jobbet bestod i samtaler og rådgivning. Hvad det skulle bruges til? Det var der aldrig nogen, der spurgte om, griner Karen Berntsen. - Indfaldsvinklen var her i begyndelsen meget social, hvad der passede mig udmærket. Jeg havde afgjort valgt psykologien for at have med mennesker at gøre, som det jo hedder. - Man kunne godt tro, at vi, som kom ud at virke lige efter krigen, havde en ideologisk tilgang til vores job. At vi skulle ud at frelse menneskeheden. Sådan husker jeg det ikke. For mit eget vedkommende var det det enkelte menneske, jeg ville prøve at hjælpe til en bedre tilværelse. I det lange løb kunne det måske medvirke til at skabe et bedre samfund med færre tabere. En drøm, der dog ikke skulle gå i opfyldelse. - Men spændende tider var det, med mange udfordringer, glæder og skuffelser, sammenfatter Karen Berntsen. jc Karen Berntsen var formand for Dansk Psykolog Forening sidst i 1950 erne og først i 1960 erne. Dengang formanden stadig havde foreningens arkiv i sin private bolig ligesom i øvrigt sognerådsformanden havde i de små sognekommuner. Dengang der kun var op til 500 uddannede cand.psych. er og uddannelsen kun var treårig. Dengang den var oprettet primært for at skaffe kvalificeret arbejdskraft til skolevæsenets specialpsykologiske bistand. Men allerede da havde de uddannede psykologer mangfoldige lyster med hensyn til, hvilket arbejdsområde de ville virke under, så de blev ikke kun ansat som skolepsykologer, men også som kliniske psykologer og arbejdspsykologer og som forskere/undervisere ved universitetet i København. Hun havde derfor i sin formandsperiode store og vanskelige opgaver at varetage. Den vigtigste var at sikre, at den treårige uddannelse blev udvidet til en fuld akademisk uddannelse dengang var den 5½-årig, når der også var praktik, som der var i psykologi. Men lige så vigtige var lønforhandlingerne, så cand.psych. erne kunne opnå bedre løn end bademestre ved badeanstalter. Denne lønindplacering som bademester var det første forhandlingsresultat Karen Berntsens forgænger i formandsstolen Poul W. Perch opnåede for de psykologer, der ikke indgik i de velregulerede stillinger ved skolevæsenet. I sin samtid fik Karen Berntsen mange roser for sin indsats som ud over ovenstående også indebar at tage de første skridt til en autorisation af psykologer. Eftertiden kan ikke noksom takke hende for indsatsen. Var det ikke sket allerede dengang nøgternt, stridt og kampberedt var psykologers status i Danmark langt, langt senere blevet anerkendt på det niveau, som vi har i dag. Jeg har kendt Karen personligt, som samarbejdspartner i nogle år. Hun var ikke nem at samarbejde med men det ønskede hun ikke at være. Facil, pleasende aldrig nogen sinde!! Til fals for søde ord og milde gaver ikke hvad jeg nogen sinde har oplevet!! Når først hun fik respekt for et menneske, var hun trofast men stadig en strid børste. Ingen fik noget forærende med halve argumenter. Jeg er glad for, at jeg lærte hende at kende og kom relativt tæt på hende. Respekt har jeg altid haft for hende. Og nu er hun død, 94 år gammel. Aktiv og engageret og stridslysten på den gode måde op i den høje alderdom. Kun de sidste år blev svære. Vi er få, der har kendt hende godt, men vi vil hylde hendes indsats. Også de mange psykologer i yngre generationer, for hvem Karen Berntsen mest er et navn fra fortiden, skal vide, at vi med hendes død har mistet en af de helt store. Elsa Schmidt Psykolog nyt 18 2008 29

Debat Mere om cand.pæd.psych.-uddannelsen I Psykolog Nyt 15/2008 betegner dannede psyko loger til skoleområdet. uddannelse med kandidatdelen på Roal Ulrichsen cand.pæd.psych.-sagen Nu er stavnsbåndet som be- læge- og dyrlægestudiet. Sammenlig- som et væsentligt emne. Jeg undrer kendt ophævet, så fastholdelse er ningen holder ikke. Optagelsen til mig derfor over, at han har ikke en realitet. læge- og dyrlægestudiet baseres på medvirket til at fortie det så godt. I Bachelordelen på universitetet er en professionsrettet bachelor inden et forsøg på en forklaring sammenligner overordnet at give indsigt i psykolo- for faget på universitetet. Samtidig han det med overenskomstforgien som videnskab. Hvordan ækvi- står der, at læreruddannelsen og psy- handlinger, hvor det gælder om at valerer en læreruddannelse med dette? kologuddannelsen kun har begræn- holde kortene tæt til kroppen. Den I indhold altså. Jeg kan læse alle set fælles sigte. Præcis! Det er måske sammenligning forstår jeg ganske enkelt de tal, som Egelund og Jeppesen derfor, det er nødvendigt med hele ikke. Det må alene være en for- opererer med i deres notat i samme denne manøvre, for at få det til at del for Danmarks Lærerforenings nummer. Det kommer der ikke mere fremstå som en samlet akademisk (DLF) medlemmer, at adgang til psykologtitlen fagligt relevant indhold ud af. Lærer- uddan nelse? vedtages uden åben deuddannelsens primære sigte er mig Frem for at reducere Dansk Psyko- bat. Anden fordel kan jeg ikke få øje bekendt at lære at undervise. Man log Forening til en afdeling af DLF på. Jeg synes, det er en lidt uanstændig kan så læse, at den manglende forsk- var det måske mere hensigtsmæssigt ikke-forklaring på hemmeligningsbaserede viden lige klares ved at lægge sig op ad Norsk Psykolog holdelsen. et suppleringsmodul. Forening. Her står man fast på kravet Hvordan har vores formand og bestyrelse Hvad angår kandidater i pædago- om én samlet universitetsuddan- sikret sig, at de i denne sag gisk psykologi fra DPU, har Roal Ulnelse (cand.psychol.) som eneste ad- arbejder i overensstemmelse med richsen jo slået fast, at disse ikke bliver gang til psykologtitlen. En entydig- medlemmernes interesse? I udgangspunktet psykologer. I notatet fra Egelund hed, som giver stor anerkendelse for har det jo ikke været en debat, og Jeppesen står der: Når den gam- faget, ikke mindst inden for hospi- der har været lagt åbent frem for le psykologuddannelse er reetableret, talssektoren, hvor psykologer lige- medlemmerne. vil der kunne arbejdes på et suppleringsforløb stilles med læger. Den nye cand.pæd.psych.-uddannelse for kandidater fra den nye I en kronik i Jyllands Posten erklæres at være forbeholdt folkeskolelærere DPU-uddannelse ( ), hvor der kan 19.08.08 skriver dekan Svend Hylle- med bestemte linjefag opnås merit ud fra et individuelt berg, Aarhus Universitet, om Bolog- og bestemt indhold i professionsbacheloropgaven. skøn. Med andre ord: Med en vedtanaprocessen, som forsøger at bryde Tilbage står stadig gelse af den ny udannelse åbnes der sammenhængen mellem bachelorud- spørgsmålet: Hvorfor lige denne faggruppe? fra dag ét op for yderligere tilgang. dannelsen og kandidatuddannelsen. Hvorfor ikke også pædago- Ifølge Roal Ulrichsens svar i Psy- Hylleberg påpeger at kvaliteten af ger som på den gamle cand.pæd. kolog Nyt 14/2008 gælder det også den danske kandidatuddannelse vil psych.-uddannelse? I den terminologi, for lærere med gammel lærerud- falde dramatisk. Citat: Det er simgik der opereres med, sættes pædagodannelse, uden de ovenfor nævnte pelt hen ikke muligt at producere en jo lig med psykologi. Hvorfor åbnes krav om specielle fag. Jeg vil gerne fysiker, en jurist, en psykolog eller der ikke også for en faggruppe have et svar fra Roal Ulrichsen på, en økonom på det nuværende kandi- som sygeplejersker? Svaret er måske hvordan dette harmonerer med hans datniveau, hvis ikke dennes bacheloruddannelse DLF s store indflydelse? tidligere udtalelser. også har været højt spe- Kommunernes Landsforenings argument I Egelund og Jeppesens notat samcialiseret inden for det fagligt rele- er, at der mangler lærerudmenlignes den nye cand.pæd.psych.- vante område. Betty Marie Boysen 30 Psykolog nyt 18 2008! Debatindlæg må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.

Debat Kommentar: Hvad angår den tekniske side af sagen, må vi henvise til notatet fra Niels Egelund og Hans Jeppe Jeppesen, bragt i Psykolog Nyt 15/2008. Uddannelsens opbygning er forklaret her, ligesom også rationalet bag at genoplive cand.pæd. psych.- uddannelsen i en form, der ligger tæt på den gamle uddannelse. Denne blev skabt i 1965, og set med Dansk Psykolog Forenings briller kan det vel ikke være overraskende, at universitetet vælger at træde kendte stier med erfaringen om, at der både blandt de studerende er interesse, og at samfundet villigt aftager de kandidater, der kommer ud. Men hør nu i øvrigt her: Der er noget galt i Betty Marie Boysens præmisser, som derfor også går ud over analyse og konklusioner. Sagen har aldrig handlet om, hvorvidt cand. pæd.psych.-uddannelsen var tilstrækkelig! Det er blandt andre Betty Marie Boysen, der foretager denne problemforskydning. Hvis hun mener, at cand.pæd.psych.-uddannelsen ikke er god nok, så burde hun sige det, så vi kan få sagen i centrum. Der er heller ikke tale om, at Dansk Psykolog Forening har fortiet over for sine medlemmer, at cand.pæd. psych.-uddannelsen genskabes. Faktum er, at foreningen ikke har deltaget i processen, ikke har siddet i nogen arbejdsgruppe herom og end ikke har vidst, at dette initiativ var på vej. Vi skal frem til den 14. april 2008, før vores Uddannelses- og Forskningsudvalg hører det første til planerne, og først ultimo juni 2008 ser vi det notat, der henvises til. I notatet hedder det: På et seminar den 26.-27. maj 2008 er planerne blevet diskuteret grundigt, ligesom der er udformet udkast til studieplan. Der er dermed grundlag for at føre forhandlingerne med VTU-ministeriet og interessenter i øvrigt. (vores fremhævning). Man kan dårligt fortie noget, man ikke ved! Hvad der derfor ligger forud herfor, er foreningens forholden sig til planerne om at etablere en suppleringsuddannelse til uddannelsen som cand.pæd. i pædagogisk psykologi (som er en helt anden uddannelse!). Her har vi åbent meldt vores stilling ud, som er et klart nej medmindre naturligvis kandidaten senere fuldfører et uddannelsesforløb, der kvalificerer til psykologtitlen. Da den hidtidige cand.pæd.psych.-uddannelse igennem årtier formelt har givet adgang til psykologtitlen og dens bærere medlemskab af Dansk Psykolog Forening, giver det sig selv, at vi stiller os anderledes positivt til de aktuelle planer også selv om vi ikke står bag skabelsen af uddannelsen. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at lede foreningen i to år. Det ansvar, der hviler på bestyrelsen i den periode, er at agere på medlemmernes vegne og til deres bedste. I henseende til cand.pæd.psych.-uddannelsen indebærer det en række forhandlingstaktiske hensyn, som vi ikke agter at føre åben debat om. Det er her, der er en parallel til overenskomstforhandlingerne, hvor man i forhandlingsfasen nok melder sine krav åbent ud, men holder taktikken tæt til kroppen. Som forhandlingsparter er vi fuldt jævnbyrdige med Danmarks Lærerforening, og det må bero på en af de begåede præmisfejl, at Betty Marie Boysen ser os placeret i et kontor på Vandkunsten. Der er, sagt for alle tilfældes skyld, heller ikke planer om, at Danmarks Lærerforening skal optages som afdeling i Dansk Psykolog Forening. Ib Andersen, professionschef Roal Ulrichsen, formand Behov for medlemsinteresse Foranlediget af den seneste tids debat om uddannelser, der skal lede til beskæftigelse inden for de psykologfaglige arbejdsområder, har jeg lyst til at knytte et par kommentarer. Der er fokus på de psykologiske arbejdsområder og godt for det. Det er glædeligt, at mange er interes- serede i vores faglighed, enten fordi de har brug for den, eller fordi de får interesse i felter af psykologien. Det kan hjælpe med til at henlede psykologernes egen opmærksomhed på det faglige (videnskabelige, teoretiske og praktiske) niveau i såvel uddannelse som efteruddannelse. Derfor er det godt, at vores medlemmer ikke passivt overlader det til bestyrelse og udvalg at beskæftige sig hermed, men at de omvendt bevarer deres kritiske sans og stiller spørgsmål. Det er vigtigt at holde fast i cand. psych.-uddannelsen som en videnskabeligt funderet uddannelse på et Psykolog nyt 18 2008 31

Debat højt teoretisk niveau. Det skylder vi ikke kun os selv i respekt for vores faglighed og forskningsmuligheder, men også de borgere, vi skal servicere. Uddannelsen skal udvikle sig men den skal holde niveauet! Når mange faggrupper i de seneste år har ønsket arbejdsmæssigt at overlappe deres egne arbejdsfunktioner med de traditionelle psykologopgaver, har Dansk Psykolog Forening indimellem måttet trække en streg i sandet for at markere en faggrænse. Således måtte foreningen for få år siden trække en grænse i forhold til, hvornår et uddannelsesmæssigt indhold uanset kombineret med erfaring fra en anden forudgående uddannelse var så langt fra det videnskabelige og teoretiske niveau, som der uddannes med på universiteterne, at man måtte sige fra over for at optage kandidaterne som medlemmer. Alligevel ser vi nu disse Dansk Flygtningehjælp Landsindsamling 9/11-08 kl. 11 Det tager kun tre timer at samle 1.000 kroner ind til verdens flygtningebørn. Meld dig som indsamler på www.flygtning.dk eller på 33 73 51 11 kandidater ansat i stillinger, der før var besat med psykologer. I den seneste proces, hvor en ny uddannelse rettet mod vores arbejdsområde skulle designes, ser det ud, som om Dansk Psykolog Forening ikke i tilstrækkelig grad om overhovedet har været inddraget. Dette har ikke været formidlet i tilstrækkelig grad, hvorfor en del medlemmer synes at sporene skræmmer, hvad man vel dårligt kan fortænke dem i. Det er et alvorligt problem, at foreningen ikke inddrages, når nye uddannelser inden for fagområdet designes men problemet bliver ikke mindre af, at dette ikke informeres til foreningens medlemmer. I dette tilfælde kunne en relevant information have været, at Dansk Psykolog Forening var uden for døren. Glædeligvis ser det ud til, at resultatet i det seneste tilfælde er blevet, at det faglige niveau på den ny cand. pæd. psych.-uddannelse matcher niveauet for den tidligere cand.pæd. psych.-uddannel se. Men det fjerner ikke behovet for en samlet drøftelse blandt psykologerne af, hvilke uddannelsesmæssige tiltag der er behov for inden for de psykologfaglige arbejdsområder. Tilbage står også behovet for, at diverse ledelser henleder deres opmærksomhed på, hvordan man vil informere medlemmerne kvalitativt og kvantitativt også i de situationer, hvor man måske ikke kan informere fuldt ud, fordi forhandlinger måske pågår. Det er usundt for foreningen, at der kommunikeres så lidt ud til medlemmerne, at der opstår myter. Det bliver derfor rigtig vigtigt, at det, der kommunikeres og de svar, der gives sker i respekt for, at medlemmerne blot gør deres pligt, når de henvender sig til foreningen med spørgsmål og tanker, og at de derfor ikke skal fejes af, men høres. Ditte Söderhamn for egen regning! Medlem af såvel bestyrelsen somkommunalt Ansatte Psykologers Sektion 32 Psykolog nyt 18 2008

Indmeldte og Nyt job Indmeldte Stud.psych. Jonas Windahl Andersen Stud.psych. Zenja Arifovic Stud.psych. Anne Sofie Bjerre Stud.psych. Astrid Busck Stud.psych. Misja Eiberg-Madsen Maya Richter Hansen Stud.psych. Cecilie Hostrup-Jessen Stud.psych. Gitte Lykke Jensen Stud.psych. Nina Marianna Jensen Stud.psych. Katarzyna Kalinowska Karen Keinicke Stud.psych. Naja Ivalo Lund Kielsen Stud.psych. Philip Kjær Stud.psych. Lise Loft Larsen Stud.psych. Lotte Nørremark Mortensen Stud.psych. Marie Rafn Nielsen Rikke Pedersen Stud.psych. Nikolai Cerisier Roitmann Stud.psych. Miriam Iben Sandbeck Stud.psych. Martin Wohlan Skriver Stud.psych. Vijitha Sri Surendran Anita Melanie Holst Sørensen Stud.psych. Stine Tofte Taymi Zormig Nyt Job Offentlig ansættelse Rikke Andreassen Familieteam Centrum Århus Kommune Pr. 1.9.2008 Cand.pæd.psych. Annette Kure Aspelin PPR, Solrød Kommune Pr. 1.9.2007 Sonja Barkowska Center for Kognitiv Terapi Region Hovedstaden Pr. 1.10.2008 Ina Christensen CETT, Region Syddanmark Pr. 1.9.2008 Anja Damsgaard PPR, Hedensted Kommune Pr. 1.8.2008 Mette Faaborg PPR, Århus Kommune Pr. 1.8.2008 Karen Margrethe Glass Familiecenter Vest Favrskov Kommune Pr. 19.8.2008 Charlotte Gram PPR, Amager Københavns Kommune Pr. 1.8.2008 Mette Damsgaard Hansen Lokalpsykiatrisk Center Brørup Region Syddanmark Pr. 25.8.2008 Turid Ellen Hansen Børne- og Ungdomspsykiatriske Center, Hillerød Sygehus Region Hovedstaden Pr. 1.9.1008 Lena Koldtoft Hillemann Glostrup Børnepsykiatrisk Center Børneambulatoriet Pr. 1.8.2008 Lotte Godiksen Holmgaard Børnehjemmet Toften Herning Kommune Pr. 1.10.2008 Jens Erland Jensen Psykiatrisk Center, Skt. Hans Hospital Pr. 1.9.2008 Mie Bjørn Jensen PPR, Hjørring Kommune Pr. 1.8.2008 Stine Jensenius Jensen Neurologisk Ambulatorium Aalborg Sygehus Region Nordjylland Pr. 1.9.2008 Ditte Mølgaard Jensen PPR, Jammerbugt Kommune Pr. 1.6.2008 Heidi Anita Jeritslev Himmelev Behandlingshjem Region Sjælland Pr. 1.9.2008 Gro Stoltze Katborg PPR, Horsens Kommune Pr. 15.8.2008 Ena Pallesen Kjær Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Viborg Region Midtjylland Pr. 1.5.2008 Jesper Hedegaard Konrad Familiehuset Lolland Kommune Pr. 1.8.2007 Ditte Krabbe Det Juridiske Fakultet Københavns Universitet Pr. 1.8.2008 Anne Dorte Kristensen PPR, Mariagerfjord Kommune Pr. 11.8.2008 Pia Birk Lunn Mammakirurgisk Afdeling Ringsted Sygehus Region Sjælland Pr. 1.9.2008 Sara Nina Nielsen Familiecenter Qaqortoq Kommune Grønland Pr. 1.9.2008 Anja Pflüger Pagh Misbrugscenter Team Nord Region Nordjylland Pr. 1.8.2008 Heidi Perto Børne- og Ungdomspsykiatrien Kolding Sygehus Region Syddanmark Pr. 1.9.2008 Kirsten Rasmussen Børne- og Ungeforvaltningen Kbh. Kommune Pr. 1.9.2008 Mirjam Høffding Refby Psykiatricenter Vest Vejle og Give Sygehuse Region Syddanmark Pr. 19.6.2008 Lotte Rubæk Produktionsskolen KUBA Undervisningsministeriet Pr. 1.8.2008 Vibeke Thillemann Jobcenter Brønderslev Kommune Pr. 15.8.2008 Annette Ulrik Alkoholrådgivningen Randers Kommune Pr. 1.8.2008 Siri Wessel Wetlesen Netværket Københavns Kommune Pr. 1.9.2008 Marlene Urban PPR, Århus Kommune Pr. 1.9.2008 Privat ansættelse Camilla Carlsen Bechsgaard Psykologhuset Odense ApS. Pr. 1.6.2008 Cand.pæd.psych. Karen River Geisle Asylafdelingen Dansk Røde Kors Birkerød Pr. 1.9.2008 Tine Bødker Grynnerup Center for Ledelse, Århus Pr. 1.6.2008 Nina Dam Jensen Psykiatrisk Privatklinik København Pr. 1.8.2008 Maria Juhl Psykologgruppen v/michael Bruun København Pr. 1.9.2008 Jørgen Kjeldsbjerg Mannaz A/S Pr. 1.1.2008 Psykolog nyt 18 2008 33

Møder og meddelelser Kredse Kreds Frederiksborg Flyttes: Kursus med Susan Hart Kurset 21. november 2008 kl. 9.00-15.30 i Betydningen af samhørighed i den psykoterapeutiske proces flyttes fra Frederikssund Sygehus til Psykologgården i Annisse, Lyngen 6, tlf. 48 28 72 86. Baggrunden er ombygning i Frederikssund. Kurset var beskrevet i Psykolog Nyt 16/2008, annoncen side 45. Vejbeskrivelse: Bil: Fra København ad Hillerød-motorvejen til frakørsel mod Hundested/Frederiksværk, drej mod Tulstrup, derefter mod Annisse. Kør ad Præstevejen langs Arresø, og drej til højre ad Lyngen. Med S-tog til Hillerød, bus 734, bed chaufføren standse ved Lyngen. Bemærk: Man kan kun komme til Lyngen 6 fra Præstevejen, Annisse. Karen Bering Kreds Roskilde Generalforsamling Kredsens generalforsamling torsdag 4. december 2008 kl. 16.15-18, som afholdes i forbindelse med kursus Skam og følelsesmæssig smerte, afholdes på Uddannelsescenteret Slagteriskolen, Maglegårdsvej 8, Roskilde. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Formandens beretning. 4. Kassererens beretning. 5. Behandling af indkomne forslag. 6. Valg af styrelse. 7. Eventuelt. Om den samtidige temadag henvises til i Psykolog Nyt 17/2008, side 41. Hilde Theil Selskaber Selskab for Psykopatologi hos børn og unge Generalforsamling Selskabet afholder generalforsamling for medlemmer tirsdag 18. november 2008 kl. 14.00-17.00 på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov (Indgang 10, lokale 2 og 3). Program: Kl. 14.00-15.30: Psykolog Michael Thastum holder oplæg om kognitiv adfærdsterapi til børn med angstlidelser. Kl. 15.30-16.00: Kaffe og chokolade. Kl. 16.00-17.00: Generalforsamling. Arrangementet er gratis. Trine Juul Hansen Psykologisk Selskab for børne sagkyndige i familieretlige forhold Fagligt møde og generalforsamling Selskabet holder fagligt møde med efterfølgende generalforsamling fredag 13. november 2008 kl. 17-19: Retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen og aut. psykolog, børnesagkyndig Per Schaffner: Forberedende retsmøder - erfaringer og perspektiver. Gæster er velkomne. Kl. 19-19.30: Pause der serveres sandwich for tilmeldte deltagere i generalforsamlingen. Kl. 19.30: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægter. Sted: Dansk Psykolog Forening. Stockholmsgade 27, København Ø. Ole Ottesen Sektioner Generalforsamling-2008 Hvad er DIN holdning? Præg debatten op til sektionens generalforsamling 22. november 2008! I år kommer generalforsamlingsforslag ud til debat på sektionens ny blog på www.dp.dk. Blandt andet forslag om, hvilke kvalifikationer en ydernummerpsykolog skal have, hvis overenskomsten liberaliseres. Både styrelsen og bestyrelsen arbejder for dette, men har brug for et klart signal fra GF-2008, når der skal forhandles med regionerne: Hvad er din holdning? Bemærk, at Selvstændige Psykologers Sektion fremover vil benytte e-mail til kommunikation med medlemmerne. Er du medlem af sektionen, og har du ikke allerede nu modtaget en mail fra os, så send din mailadresse til sekretær Mette Gorski, mg@dp.dk. Oplys, om det er privat- eller arbejdsmail, samt medlemsnummer eller CPR-nr. Dorthe Djernis, styrelsen MM i øvrigt Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Sex & Samfund Hertoft-eftermiddag Torsdag 30. oktober 2008 kl. 16-18 afholder Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Sex & Samfund møde på Psykiatrisk auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej (opgang 61a), København. Fri adgang. Mere om arrangementet på www.klinisksexologi.dk og www.sexogsamfund.dk. Emnet er Infantil seksualitet, forførelse og fantasi, ved psykolog Katrine Zeuthen. Børn er prisgivet de voksne, dét er på en gang udviklingens fleksibilitet og dens akilleshæl. De må lade sig forføre af de voksnes verden for at prøve at regne ud, hvordan de kan indgå meningsfuldt i de relationer, der varetager deres overlevelse. Seksualiteten kommer udefra, fordi barnets oplevelse af lyst og ulyst skal etableres, udvikles og gives betydning i relationerne til de voksne, der altid er foran i deres udvikling, altid ved og kan mere og altid repræsenterer den kultur, som barnet skal blive en del af uden at forstå, hvad den betyder. Oplægsholderen er tilknyttet Københavns Universitet. Christian Graugaard Dansk Carl Rogers Forum Åbent møde Fredag 7. november 2008 kl. 13.30-17.00 afholdes møde med emnet: Fokus på terapeutadfærd i praksis. Med udgangspunkt i træningsøvelser på stedet vil vi drøfte personcentreret terapeutadfærd i praksis. Sted: Psyche og Eksistens, Priorgade 13 B, Sorø. Vi vil prøve at arrangere transport til og fra stationen for 34 Psykolog nyt 18 2008

Møder og meddelelser deltagere, der kommer med tog. Meddelelse om ønske herom, med ankomsttidspunkt til Sorø Station, til Allan Larsen, forum@carlrogers.dk eller til Lisbeth Sommerbeck, tlf. 57 80 11 60. Alle er velkomne, og deltagelse er gratis, bortset fra at man bedes lægge 40 kr. i kassen til traktement og lokaleudgifter. Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck Seniortræf Bøger, vi skrev og dem, vi ikke fik skrevet Mødeforummet Seniortræf byder velkommen til det andet af efterårets tre arrangementer. Vi mødes lørdag 25. oktober 2008 mellem kl. 10.30 og 13.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø., kantinen. Dagens emne er Bøger, vi skrev og dem, vi ikke fik skrevet. Alle er velkomne til at deltage i mødet. Vi opfordrer deltagere, der har skrevet bøger, om at møde op hermed. Andre har måske ideer eller planer om udgivelser, som ligeledes vil være interessante at drøfte med fagfæller. NB. Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af mad skal tilmelding ske til sekretær Henny Maja Gregersen i Dansk Psykolog Forening, telefon 35 25 97 25, senest tre dage før mødets afholdelse. Det Danske Sigmund Freud Selskab Karen Blixens ødipuskompleks Det Danske Sigmund Freud Selskab inviterer til foredrag med forfatter og filminstruktør Christian Braad Thomsen. Emnet er Karen Blixens ødipuskompleks. I en pause bliver der mulighed for at købe et glas vin. Tid og sted: Tirsdag 21. oktober 2008 kl. 19.30-21.30, Løngangsstræde 37B, 4. th., København K. Entré 70 kr., studerende 40 kr. Tilmelding nødvendig på freudselskabet@gmail.com eller telefon 61 30 80 07. Naja Sandner Forum for eksistentiel psykologi og terapi Foredrag af Vibeke Strøier Emne: Mellemtidens Oxymoroner Mellem Håb og Vemod. Organisationspsykologien i en eksistentiel psykologisk kontekst. I oplægget sætter Vibe Strøier fokus på, hvordan hun som organisa tionspsykolog arbejder med inspiration fra den eksistentielle psykologi. Mange organisationer er gennem tidligere tiders fejlslagne forandringsprocesser blevet meget fokuserede på at iscenesætte så ordentlige processer som muligt. Dette fører ofte til et paradoks, hvor den psykologiske diskurs ofte bliver meget enøjet: Enten som en dødsdrom diskurs eller som en romantiseret visionsbåren diskurs. I sit arbejde sammenfletter Vibeke Strøier den eksistentielle tilgang med den inspiration, dele af organisationspsykologien for øjeblikket henter hos poststrukturalisterne Gilles De Leuze og Michel Foucault. Tid og sted: Onsdag 22. oktober 2008 kl. 19.30 på Københavns Universitet, CSS lokale 1.1.18., Øster Farimagsgade 5, København K. Mindre entré for ikke-medlemmer. Bjarne Eiholt Austers roman The Music of Chance. Foredrag med cand.phil. Thomas Nordby. I modsætning til andre af Jungs mere kendte begreber som komplekset og typologien er synkronicitetsbegrebet eller det meningsfulde tilfælde relativt ukendt. Begrebet er interessant, fordi det fører direkte ind i Jungs virkelighedssyn, og fordi det har betydning langt ud over det terapeutiske felt. Her bliver synkronicitetsbegrebet anvendt som litterær fortolkningsmodel på Paul Austers bog Tilfældets Musik, i sig selv et poetisk udtryk for det meningsfulde tilfælde, denne stærke oplevelse af meningsfuldhed i to sammenfaldende, men tilsyneladende tilfældige begivenheder, som de fleste af os har prøvet adskillige gange i vores liv. Foredraget foregår torsdag 6. november 2008 kl. 19.30-21.30 i Medborgerhuset, Ahlefeldtsgade 33, København K. Tilmelding, program og flere oplysninger på tlf. 38 81 66 81 samt på www.cg-jung.dk. Tusse Weidlich Nina Koeller Anne Wilhelm-Hansen Jungforeningen, København Forum for analytisk psykologi Tilfældets Musik Synkronicitetsbegrebet som fortolkningsmodel i Paul Psykolog nyt 18 2008 35

Rubrikannoncer! Temamøde for nyuddannede i job Godkendte specialister Specialistuddannelsesudvalgets har på sine to seneste møder godkendt nedenstående som specialist og supervisor Deltog du ikke i kandidattemadagene, fordi du har fået arbejde, er der nu en mulighed for på et temamøde at få nogle af de informationer, som blev givet på kandidattemadagene. Mødets indhold er tilpasset, at du er i arbejde. Mødet indeholder Temamødet vil behandle følgende emner: 1. Spillerregler på arbejdsmarkedet, formelle såvel som uformelle. 2. Betydningen af en realistisk karriereplanlægning. 3. Hvordan tilrettelægger man sin efteruddannelse (autorisation og specialistuddannelse). Underviserviserne er cand.oecon. Niels Kjeldsen, cand.psych. Helle Kjertum og cand. psych. Jytte Andersen, alle konsulenter i Dansk Psykolog Forening. Hvor og hvornår København: Torsdag 13. november 2008 kl. 17.00-20.00. Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Århus: Mandag 24. november 2008 kl. 17.00-20.00. Studenternes Hus, Frederik Nielsens Vej, bygning 1421, Århus C. Husk tilmelding Tilmelding til sekretær Mie von Holstein- Rathlou på mhr@dp.dk inden 1. november 2008. Husk at angive, om du tilmelder dig temaaftenen i København eller Århus. Der vil blive serveret en sandwich, te og kaffe i forbindelse med afholdelsen. Temamøde for nyuddannede i job 14. maj 2008: Psykoterapi Bo Snedker Boman, specialist Malene Hein Damgaard, specialist Annette Frandsen, specialist Kirsten Rosenkrantz Grage, specialist Annette Groot, specialist Tatiana Jessen, supervisor Bettina Jæger, specialist Anne Vonger Kaas, specialist Anne-Mette Mohr, specialist Ida Waage Nielsen, supervisor Helle Riisager, specialist Dorte Rødbro, specialist Christina Schacht-Magnussen, specialist Anna Wejdermann, specialist Charlotte Møller Winther, specialist Luci Maria Østrup, specialist Børnepsykologi Jack Byman, specialist og supervisor Ask Frellesvig, specialist Birgitte Jespersen, supervisor Rikke Henriksen Knudsen, specialist Neuropsykologi Hanne Bodil Bruhn, supervisor Irene Kring Mortensen, specialist Anders Degn Pedersen, super visor Lotte Søvsø, specialist Pædagogisk Psykologi Annelise Stahlschmidt, specialist Lis Tarnow, specialist Mahin Vakili, specialist og supervisor Arbejds- og Organisationspsykologi Hanne Anthony, specialist Per Tranum Jensen, specialist og supervisor 17. september 2008 Pædagogisk Psykologi Lotte Schiøtt-Møller, specialist Børneneuropsykologi Pia Solholt Christensen, specialist Lone Benn Thomsen, specialist Arbejds- og Organisationspsykologi Mette Møller Christensen, supervisor Henning Green, specialist og supervisor Keld Kunze, supervisor Psykoterapi Stephen F. Austin, specialist Susanne Bærentzen, specialist Peter Glud Hjerrild, specialist Pia Høgh, specialist Lone Hjerrild Møller, supervisor Ole Taggaard Nielsen, specialist Mette Thuesen, specialist Børnepsykologi Dorthe Hougesen Nielsen, specialist Ellis Baastrup Rasmussen, supervisor Kjeld Dissing Sandahl, supervisor Linda Spalding, supervisor Børneneuropsykologi Dorte Annette Gottlieb, supervisor Margit Koudal Nielsen, supervisor Hanne Ytting, supervisor Psykopatologi Tine Wøbbe, supervisor 36 Psykolog nyt 18 2008

Side 4 Rubrikannoncer Temadag og generalforsamling i Hospitalssektionen Som medlem af hospitalssektionen inviteres du til Temadag og generalforsamling. Det foregår fredag 21. november 2008 kl. 10.15-16 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Program: Kl. 10.15-11.15: Psykolog Hedda Sandemose holder et oplæg om: "Introduktion i anvendelsen af klinisk hypnose i forbindelse med smertehåndtering, symptombehandling og visse angsttilstande". Hedda Sandemose er privatpraktiserende og bruger hypnose terapeutisk, både over for børn og voksne. Kl. 11.30-12.30: Psykolog Barbara Ravnkilde holder et oplæg om: "Neuropsykiatri i psykiatrien fra grundforskning til klinik". Neuropsykiatriske forhold ved affektive lidelser og implementering af denne viden i praksis vil blive belyst. Barbara Ravnkilde er ansat i Center for Psykiatrisk Forskning og Neuropsykiatrisk klinik, Risskov. Kl. 12.30-13.30: Frokost. Kl. 13.30-14.45: Dansk Psykolog Forenings formand Roal Ulrichsen forestår drøftelsen af temaet:" Psykologer i somatikken". Kl. 15.00-16.00: Generalforsamling iflg. vedtægterne. Tilmelding til Jan Rode Pedersen på tlf. 99 12 56 30 eller e-mail: pjrp@ringamt.dk Jan Rode Pedersen, formand for Hospitalssektionen Efteruddannelse 2 årig efteruddannelse i psykoterapi og kurser Terapiformen har rod i den eksistentielle og humanistiske tænkemåde, med fokus på det terapeutiske møde og på terapeutens personlige og faglige forudsætninger. Undervisere: Helle Jensen. Autorisation. Specialist og supervisor i psykoterapi. Underviser i terapi og supervision i Skandinavien, Tyskland og Østrig. Ruth Hansen. Autorisation. Specialist og supervisor i psykoterapi. Underviser i familieterapi og supervision på The Kempler Institute of Scandinavia. Uddannelsen er tilrettelagt ud fra Dansk Psykologfore nings kriterier for specialistuddannelse i psykoterapi. Kursusstart: 14.01.09 Supervisionsgruppe 2009 Med udgangspunkt i eksistentiel psykoterapi og oplevelsesorienteret familieterapi. Der mødes 10 gange á 6 timer. Start 12.01. 2009 Egenterapi i grupper Gruppen henvender sig til psykologer og terapeuter. Forløbet strækker sig over 6 gange à 4 timer. Start 13.01.2009 Tilmeldingsfrist: 01.12.2008 Se udførligt program og priser på www.psykologhellejensen.dk - eller bestil det på mail@psykologhellejensen.dk Elbjerg Kursuscenter Ormedamsvej 5, 8660 Skanderborg 1 Morris Nitsun Seminar The Anti-Group The Group as an Object of Desire Fredag d. 31.10.2008 Århus Morris Nitsun er superviserende klinisk psykolog for The National Health Service i England. Han arbejder som psykoterapeut, gruppeanalytiker og er lærer på Institut for Gruppeanalyse i London. Morris Nitsun er kendt for sine bøger, The Anti-group: Destructive processes in the group and their creative potential and The Group as an Object of Desire: Exploring sexuality in group psychotherapy. På seminaret i Århus vil Morris Nitsun foredrage med udgangspunkt i disse bøger. Temaerne vil indholdsmæssigt blive illustreret ved supervisionsgruppe og via reflekterende storgruppe med udgangspunkt i foredragene og deltagernes egne erfaringer og oplevelser. Seminaret henvender sig til individuel- og gruppeterapeuter, såvel som professionelle, der søger en kobling mellem et klinisk og organisationsmæssigt perspektiv. Psykolog søger nyt job 18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening Det sørgende menneske Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. I gennemsnit bliver der opslået 30 ledige psykologjob på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen hveranden uge. Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent så får du en mail, når der er spændende nyt. Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net. Pris: 800 kr. for medlemmer af IGA, 900 kr. for andre. Tilmelding: IGA Århus v/sekretær Rita Kruse Mail: ritakruse@iga-aarhus.dk Indbetaling af kursusafgift til: Sydbank Reg.nr. 7700 Konto nr. 1165737 Kursusmærke: Morris Nitsun Yderligere information se: www.iga-aarhus.dk Psykolog nyt 18 2008 37

Rubrikannoncer Selskab vedrørende Autisme afholder tema-debatdag med efterfølgende generalforsamling: TEMA: Hvor gik autismen hen, da amterne gik ud? Med hovedfokus på børneområdet sigtes imod en bred orientering og debat Kl. 10-12: Erfaringer fra Hovedstadsregionen. KFS (Koordinerende Funktion for Specialundervisningen) giver en bred indføring til debat. Oplæg fra Adm.pæd.psych., konsulent Pia Høgh, Adm.pæd.konsulent Iben Jakobsen og Konsulent Georg W. Bush. Hvordan er de nye systemer opbygget? Hvordan sikres valgmuligheder, kontinuitet, differentiering? Hvilke vanskeligheder har været undervejs, og hvad er perspektivet? Kl. 12-12.45: Frokost Kl. 12.45-14.00: VISO Viso er et statsligt organ, der har erstattet amternes specialviden. Oplæg fra psykolog Hanne Hvolbæk og psykolog Preben Michaelsen om VISOs opbygning og de foreløbige erfaringer. Om henvisning til VISO, underleverandører, konsulentopgaver, o.a. Kl. 14.00-15.00: Videscenter for Autisme. Leder af Videnscentret Jannik Beyer orienterer om autismeplanen: Status, tendenser og perspektiver. Kl. 15.00: Generalforsamling Gennem hele dagen lægges op til debat med et fremadrettet perspektiv. Tid: Fredag 28. november 2008 kl. 10-15 Sted: Stockholmsgade 27, København Ø Bemærk at P-forholdene er dårlige. Tilmelding via selskabets hjemmeside: www.ps-autisme.dk Tilmeldingsfrist 7. november 2008. Deltagere: Psykologer og associerede psykiatere. Max deltagerantal: 60. Medlemmer af selskabet har fortrinsret. Betaling: 100 kr. for medlemmer af selskabet (til forplejning) 200 kr. for ikke-medlemmer. Dorte Ostenfeld Selskab for Evidensbaseret Coaching afholder kursus: Hjernevidenskab og coaching Tirsdag 2. december 2008 kl. 9.00-16.30 Målgruppe Psykologer, coaches, HR-konsulenter og ledere med erfaringer med individuelle samtaler samt interesse for at anvende hjernevidenskab og evidensbaseret coaching. Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger, men kendskab til coaching vil være en fordel. Udbytte Som deltager får du: Opdateret viden inden for hjernevidenskab det område der skaber de største fremskridt i viden om vores adfærd, tænkning og følelser Træning i hvordan du bruger hjernevidenskab til at skabe bedre coachingstrategier på en videnskabelig og etisk forsvarlig måde Præsenteret dual-process modellen for beslutningstagning og hvordan denne påvirker arbejdet med målsætninger Kendskab til begrænsningerne i vores selvindsigt og hvordan det kan bruges til at udvikle bedre coachingsamtaler Personligt udbytte i forhold til større indsigt i egen beslutningstagning Indhold Kurset giver dig svar på spørgsmålene: Hvordan kan hjernevidenskab og coaching integreres? Hvordan kan hjernevidenskab bruges til at forbedre din coachingpraksis? Hvordan påvirker begrænset selvindsigt og systematiske fejl din og andres beslutningstagning? Hvordan coacher du for at bearbejde systematiske fejl i beslutningstagning? Hvordan kan du igangsætte processer for øget selvindsigt? Hvorfor er hjernevidenskab fremtiden for coaching? Form Kurset varer en dag og består af en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser, videomateriale, spørgsmål og diskussion. Oplægsholdere, næstformand for SEBC, Anders Myszak. Anders er erhvervspsykolog på SHL og stiftende medlem af Special Group in Coaching Psychology hos British Psychological Society. Cand.scient., ph.d. Jon Wegener. Jon er hjerneforsker ved Københavns Universitet, hvor han har specialiseret sig i at undersøge menneskets beslutningsprocesser i hjernen. Pris Kr. 3100,- ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10 % rabat til medlemmer og associerede medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC). Prisen inkluderer kursusafgift, handouts, forplejning og kursusbevis. Deltager sørger selv for transport. Praktiske oplysninger Kurset er arrangeret af SEBC og afholdes hos Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tilmelding til næstformand for SEBC, Anders Myszak på e-mail: anders@cogency.dk. Der er et begrænset antal pladser. Bemærk at tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. For yderligere oplysninger om kurset se selskabets hjemmeside på www.sebc.dk 38 Psykolog nyt 18 2008

Rubrikannoncer Selskabet for Psykologisk Psykiatri holder årsmøde/generalforsamling og kursus om: Behandling af mænd med depression den 12. december 2008 kl. 9-16 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Kurset efterfølges af selskabets generalforsamling kl. 16.15 Underviser: Svend Age Madsen, ph.d., chefpsykolog på Rigshospitalet, specialist og supervisor i psykoterapi. Temaet for kurset vil være: Den aktuelle forskning i psykoterapi med mænd med depression og undervisning om psykologisk behandling af mænd case- og øvelsesorienteret. Læs nærmere om kurset på Selskabets hjemmeside på www.dp.dk Pris: For medlemmer af Selskabet 425 kr. inkl. forplejning og 525 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding: Senest 20. november 2008, sker ved betaling af kursusgebyr til Lån og Spar Bank konto: 0400 4012612244 mærket kursus 12.12.08 navn og adresse. Medlemskab af Selskabet koster 100,00 kr ved indmeldelse, send også en mail til Susanne Bærentzen fusus@mail.tele.dk Dagsorden for generalforsamlingen: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne år. 4. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse. 5. Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Fastlæggelse af budget og kontingent. 8. Valg af styrelse. 9. Valg af revisorer. 10. Beretning om fagnævnets virksomhed det forløbne år. 11. Indstilling af medlemmer til fagnævn. 12. Evt. The New School of Psychology Eksistentiel Coaching Uddannelse The Life-Work Callenge Undervisere: Professor Ernesto Spinelli, cand.psych. Vibe Strøier og lektor Jacob Dahl Rendtorff Start: Lørdag den 17. januar 2009 www.tnsop.dk Selskabet for Psykologisk Psykiatri holder kursus om "Adfærdsaktivering ved depression" med klinisk psykolog Stig Helweg-Jørgensen, Svendborg psykiatriske afdeling Målgruppe: Psykologer med klinisk kontakt til deprimerede patienter, men andre psykologer er også velkomne. Læs mere om kurset på selskabets hjemmeside på www.dp.dk Tid og sted: Fredag 24. oktober 2008 kl. 10.00-1700. I Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Undervisningsform: Kurset vil indeholde teoretiske oplæg og sidst på eftermiddagen vil vægten ligge på praktisk terapeutisk udførelse af metoden, gennem eksempler og mini- rollespil. Pris: 400 kr. for medlemmer 525 kr. for ikke-medlemmer (Medlemskab af selskabet koster 100 kr. årligt) Tilmelding til kurset: Sker ved betaling af kursusgebyr til Lån og Spar Bank konto: 0400 4012612244 mærket Selskab f. Psykologisk Psykiatri-kursus om "adfærdsaktivering ved depression" med tydelig angivelse af navn og adresse. Tilmelding som medlem af Selskab sker ved at skrive til: Susanne Bærentzen, Exnersvej 11 A, 2930 Klampenborg. Eller mail frusus@mail.tele.dk samt indbetaling af kontingent kr. 100,00 på ovenstående konto. Læs nærmere om kurset på Selskabets hjemmeside på www.dp.dp MØBLEREDE LOKALER TIL LEJE Centralt på Frederiksberg Priser fra 70 kr. pr. time, 140 kr. pr. dag, ekskl. moms. Se mere: www.samtalerum.dk Terapirum ved Søerne I Psykologhuset Broen har vi 1 rum til leje torsdage og fredage fra 1. okt. 08. Prisen er kr. 1022,- pr. dag pr. mdr., alt inkl. Vi har mange fælles faciliteter: venteværelse, køkken, to toiletter, ADSL, kopimaskine, rare omgivelser. Henvendelse til May Britt Skjold, 23 30 42 20 eller mbs@maybrittskjold.dk Møblerede lokaler til leje på dagsbasis 30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. Velegnet til fx.samtale,coaching mv. Se mere: www.klinikudlejning.dk København centrum Psykologerne Vesterbrogade 62 (ca. 50 psykologer tilknyttet) udlejer møblerede lokaler til samtaleterapi. Adgang til køkken/venterum. Husleje (inkl. varme, lys og rengøring) fra ca. 500 kr. til 1100 kr. pr. md. for én hverdag pr. uge. H.C. Hansen tlf. 23 60 84 83 Psykolog nyt 18 2008 39

Rubrikannoncer Kreds Københavns Amt KOGNITIV BEHANDLING AF OCD En kursusdag med Lennart Holm Den 14. november 2008 kl. 9-16 Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, København Ø. Kognitiv behandling af OCD Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at have god effekt ved behandling af OCD. På denne kursusdag vil klinikchef Lennart Holm, Center for Kognitiv terapi og Supervision, gennemgå teori, men primært arbejde praktisk i demonstration af metoderne. Lennart Holm har i 35 år arbejdet med kognitiv adfærdsterapi, og har netop sammen med cand.psych. Pia Callesen udgivet bogen Kognitiv Terapi for Helbredsangst. Dagens program Kort intro til de kognitive principper i OCD-behandling. Etablering af behandlingsalliance, assessment og sagsformulering. Demonstration af og øvelse i behandlingsteknikker som eksponering og respons prevention, kognitiv udfordring og omstrukturering på alle niveauer og anvendelse af hjemmeopgaver. Og ikke mindst at arbejde med modstand i terapien et kendt fænomen, når man arbejder med OCD. Tilmelding: Bettina Terp, bbt@gentofte.dk, senest 27.oktober 2008. Deltagerantal: Max 40. Kurset koster: 500 kr., som betales kontant (ikke dankort) ved indgangen. Kun individuelle tilmeldinger kan godtages. Ved tilmelding skal gives oplysning om navn, arbejdssted og om dette er beliggende inden for kredsen, eller hvis du er arbejdsløs, hvor du bor, og ligeledes her om bopælen er inden for kredsen, da kurset fortrinsvis er for kredsens medlemmer. Kreds Københavns Amt dækker det gamle Københavns Amt, Birkerød (Rudersdal) er flyttet til kredsen og Farum (Furesø) ligeså. Derimod tilhører Ledøje-Smørum (Egedal) ikke længere kredsens område. Kredsen byder på morgenkaffe kl. 8.45-9.00, samt en let frokost som ramme om et mere uformelt kollegialt samvær. Kreds Storstrøm afholder kursus med efterfølgende generalforsamling: Tegneterapi en opdagelse mod fordybelse og udforskning af eksistens og personlighed 28. november 2008 kl. 9.30-16.30 Kurset efterfølges af generalforsamling kl. 17-18 med dagsorden iflg. vedtægterne Kursusindhold: Kreativ skaben i psykoterapi og supervision. Tegning som det fælles tredje. Terapeuten som instruktør og procesansvarlig. Du vil få lejlighed til selv at arbejde med tegning og blive opmærksom på metoder til at se på tegningen uden mange fortolkninger fra terapeuten. Vi skal øve måder at tale med og om tegningen på. Deltagerne må være indstillet på at deltage aktivt med inddragelse af egne erfaringer. Der kræves ingen tegnetekniske forudsætninger men nysgerrighed over for de muligheder tegningen kan afspejle i dig som menneske og terapeut. Underviser: Susanne Thorsted, cand.psych. Specialist og supervisor inden for børn og familier. Privatpraktiserende psykolog i Præstø. 3-årig tegneterapeutuddannelse hos psykolog Lise Maj Jensen. Pris: 1000 kr. (800 kr. + moms 200 kr.) + gebyr 50 kr. ved ønske om fremsendelse af faktura. Sted: Meddeles senere. Deltagelse i kurset kræver tilmelding, generalforsamlingen er åben for alle. Tilmeldingsfrist: 3. november 2008. Dagen afsluttes med middag på Restaurant Babette i Vordingborg. Ret ALTID forespørgsel, om ledige pladser inden tilmelding til Susanne Thorsted på e-mail: regionsyd@msn.com eller til Benedicte Reventlow på e-mail: reventlow@nyraad.net Betaling skal være modtaget for at kunne deltage i kurset. Betaling skal ske til konto nr.: 0400-401-24-46026. 40 Psykolog nyt 18 2008

Rubrikannoncer 2-årig uddannelse for organisationspsykologer og 1 konsulenter på multiteoretisk grundlag! Træningskursus EMDR Eye Movement Desensitization and Reprocessing (Kursus nr. 2009-01) Grundkursus 1 og 2 samt supervision frem til certificering som EMDR-terapeut. EMDR er udviklet til brug ved behandling af traumer og traumerelaterede forstyrrelser herunder PTSD. Metoden er udviklet til behandling af såvel voksne som børn. EMDR metoden har på lige fod med CBT ved valide effektundersøgelser vist sig som den mest effektive til behandling af PTSD. Begge metoder anbefales af bl.a. APA og den britiske NICE-liste som førstevalgsbehandlingsmetoder. (Se endvidere: www.emdr.dk og www.emdr.org). Litteratur: Shapiro, Francine, Ph.D.: Eye Movements Desensitization and Reprossessing. The Guilford Press 2001. Målgruppe: På kursus optages normalt kun autoriserede psykologer samt psykiatere med psykoterapeutisk erfaring. Underviser er EMDR Europe godkendt træner psykolog Bjørn Aasen fra Rørås, Norge. Han er psykolog fra Universitetet i Bergen 1981 og specialist i klinisk psykologi, Medlem af NPF. Han har alsidig klinisk erfaring i arbejde med både børn og voksne. Han har mange års erfaring som supervisor, EMDR facilitator og lærer i EMDR. Undervisningen vil foregå dels som forelæsning på let forståeligt norsk, dels i mindre øvelsesgrupper med dansk eller norsk ledelse. Der vil være supervision 12 timer i mindre grupper mellem grundkursus 1 og 2, og igen 20 timer i gruppe + 2 timer individuelt herefter mhp. på opnåelse af certificering som EMDR-terapeut (practitioner) efter fælles europæisk standard. Tid: Grundkursus 1: tirsdag den 3. marts 2009 kl. 9.00 til torsdag den 5. marts 2009 kl. 17.00. Datoer for supervision meddeles, når gruppernes geografiske placering kendes. Grundkursus 2: torsdag den 21. januar 2010 kl. 9.00 til lørdag den 23. januar 2010 kl. 17.00. Begge kurser er eksternat. Sted: Imperial Hotel, Vester Farimagsgade 9, 1606 Kbh. V. tlf. 33 12 80 00. Ved deltagelse i grundkurserne er inkluderet frokost, te, kaffe mv. Pris: Kr. 28.250,00, som omfatter, kursus 6 hele dage (42 timer), kursusmateriale samt supervision i alt 32 timer i lille gruppe, samt 2 timer individuelt. Dertil fortæring på de 6 kursusdage. Uddannelsesforløbet betales i 2 rater a kr. 14.125,00. 1. rate betales ved tilmeldingen. 2. rate forfalder i forbindelse med optagelse på Grundkursus 2. Kursister, som tidligere har taget Grundkursus 1 eller begge Grundkurser (1+2), men som ikke har opnået certificering efter de fælles europæiske standarder, kan fuldføre uddannelsen efter de nye regler. Prisen udregnes individuelt ved henvendelse til psykolog Lene Jacobsen, som er kursusansvarlig. Kursusarrangør: Foreningen EMDR Danmark. Organisationskonsulentens rollespektrum Hvad er KOK? Kompleksitet, Organisation, Konsultation (KOK) organisationspsykologens/konsulentens rollespektrum Deltagerantal: 12-14 En toårig organisationspsykologisk konsulentuddannelse. Uddannelsen Målgruppe: søges Organisationskonsulenter godkendt som med et baggrund 2-årigt som grundstammeforløb på specialiseringsmodulet under specialistud- psykolog, anden akademisk uddannelse eller i mange års erfaring. dannelsen i Arbejds- (Uddannelsen og Organisationspsykologi. forventes godkendt som et Grundstammeforløb på specialiseringsmodulet for Arbejds- og organisationspsykologer) Målgruppe: Organisationspsykologer/konsulenter. Indhold: Tid: 40 timers Januar teori, 2009 40 december timers 2010 supervision i gruppe, 40 timers personligt udviklingsarbejde og 3 individuelle Indhold 40 timers teori, 40 timers supervision i gruppe og 40 timers supervision/vejledningssamtaler personligt udviklingsarbejde (for fordelt nærmere over ti moduler beskrivelse over to år. se www.complead.dk) Indholdet beskrives nærmere over de følgende sider. Undervisere / vejledere: Mette Amtoft, cand. psych. 1987, specialist i klinisk og Deltagerantal: max organisationspsykologi, 14 deltagere. supervisor i organisationspsykologi Arne Vestergaard, cand. psych. 1988, Ph.d., specialist og (snart) Tid: 20 dage i perioden supervisor i marts organisationspsykologi. 2009 - marts 2011 (heraf 3 dages internat). Hovedparten vil foregå i Københavnsområdet. Mette Amtoft og Arne Vestergaard har tilsammen dannet konsulentfirmaet CompLead. Vejledere Hvad er CompLead: og undervisere: Complead har siden Mette 2005 arbejdet Amtoft, med organisationsudvikling, cand.psych. specialist (klinisk ledelsesudvikling + organisation) og kompetenceudvikling. og supervisor Vi arbejder. ud fra en tese om, at kompleksiteten i moderne organisationer er for Arne Vestergaard, stor cand.psych., til at den kan favnes specialist med kun een teori og og ph.d. én faglighed. i organisationspsykologi. Vi bestræber os derfor på at trække på en mangfoldighed af psykologiske og tilstødende teorier og videnskaber. Vi arbejder Begge praktiserende ud fra en organisationspsykologer ko-kreativ position, hvor det er samspillet og mellem indehavere af CompLead. kunderne og os der styrer opgavens løsning. Mange af vores opgaver har været indenfor forandrings- og projektledelse i en kontekst af organisationsudvikling - og læring. Pris: 36.000 kr. pr. år, ekskl. moms inkl. materialer og forplejning Du kan forvente At du i løbet af de to år gradvist vil øge din mestring i forhold til konsulentrollen ved komplekse organisationsopgaver og i forhold til at bruge organisationspsykologi og anden psykologi kreativt til Kontakt: Tilmelding at skabe og ko-kreative anden kunderelationer. interessetilkendegivelse samt oplysninger: kontakt@complead.dk Complead, Hovedgaden 22, 2., DK-2970 Hørsholm, Mette Amtoft: Mob. +45 2170 6381, 1 Arne Vestergaard: Mob. +45 4051 1561, www.complead.dk, kontakt@complead.dk KognitivGruppen v/psykolog Morten Hecksher Udbyder supervisionsgruppe for psykologer under autorisation ved aut. psykolog Lina Guldbrandsen. Maksimalt 5 psykologer. Første møde 13.11.08 kl. 13.00. Henvendelse: Mail: lg@kognitivgruppen.dk Telefon: 87 30 39 39 www.kognitivgruppen.dk Tilmelding: http://www.emdr.dk/uddannelse.html. Udfyld tilmeldingsblanketten på skærmen og send pr. e-mail. (Følg vejledningen). Ved afmelding beregnes kr. 500,- i administrationsgebyr. Ved afmelding efter den 01.02.09 refunderes selve kursusbeløbet ikke. Yderligere oplysninger om uddannelsen fås hos: psykolog og formand for Foreningen EMDR-Danmark Lene Jacobsen. E-Mail: lenejaco@post9.tele.dk. Tlf.: 20 68 15 74. Psykolog nyt 18 2008 41

Rubrikannoncer Organisationspsykologisk Selskab Selskab for Evidensbaseret Coaching Temaaften Erhvervspsykologi med Jakob Hassing Pedersen i København mandag den 27. oktober 2008 kl. 17-21 Supervision og organisationspsykologi Organisationspsykologers muligheder og udfordringer i forbindelse med supervision Mange organisationspsykologer har supervisionsopgaver. Derfor inviterer Organisationspsykologisk Selskab mandag den 27. oktober 2008 kl. 17.00 til en temaaften, som sætter fokus på organisationspsykologers muligheder og udfordringer i forbindelse med supervision. Det er blevet hævdet, at supervision er den bedste form for teambuilding. Uanset om det er tilfældet og uanset hvilke metodiske eller teoretiske indfaldsvinkler, man vælger må det siges at være et praksisfelt med organisationspsykologisk interesse. I løbet af aftenen vil følgende fokuspunkter således blive berørt og diskuteret: Hvilke supervisorkompetencer er det godt at have med sig som organisationspsykolog? Forbindelsen mellem supervisionen og organisationen læring hvordan og hvorfor? Supervision og coaching ligheder og forskelle? Supervision som uddannelse, kontrol, katarsis, ideologi? Aftenen indledes med et oplæg af cand.psych.aut. Jakob Hassing Pedersen, redaktør af og medforfatter til bogen Perspektiver på supervision En erhvervspsykologisk antologi (udgivet af Dansk Psykologisk Forlag, september 2008). Herefter vil deltagerne ud fra interesse og med inddragelse af egne erfaringer og cases få mulighed for at reflektere sammen i grupper. Aftenen rundes af med en fælles drøftelse og dialog i plenum om de temaer, som har optaget deltagerne. Mødet koster 100 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk Selskab og 300 kr. for øvrige. For ikke-medlemmer kan det såfremt du er medlem af Dansk Psykolog Forening anbefales at blive medlem af vores Selskab. Prisen for medlemskab er 200 kr. for 2008 og arrangementet således kun 100 kr. Tilmelding sker til Mathilde S. Pedersen på osidp@hotmail.com senest tirsdag 21. oktober 2008. Adressen er Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. NB! Begrænset deltagerantal. Selskabet Psykologisk Kapital graden af velbegrundet håb, optimisme, selvtillid og ukuelighed i dig og organisationen Målgruppe Psykologer, coaches, konsulenter og ledere, som ønsker at anvende positiv psykologi i forbindelse med organisationsudvikling/ forandringsledelse/fusioner. Udbytte At tænde håb på stedet i form af personligt vedkommende måldesign efter alle kunstens regler At anvende og anspore optimistisk forklaringsstil At indskrive rollemodeller og succeshistorier i tillidsfulde kollektive læreprocesser (konstruktivt gruppepres) At selv ukuelighed kan trænes med Social Kapital som løftestang At løfte Psykologisk Kapital med 2 % på en eftermiddag i kraft af en velkoreograferet mikrointervention At reflektere over Jørgen Vig Knudstorps visdomsord: Vi skal være gennemsyret af en selvbevidst beskedenhed Indhold Udvalgte teorier og modeller herunder distinktionen Psykologisk Kapital i forhold til Human og Social Kapital mv. Forskning en gennemgang af den lykkelige og friske fusion: positiv psykologi og organisationsudvikling Praksis hvorfor er det så svært at forstå, at positive emotioner/positiv psykologi/psykologisk Kapital er et guldfund? Procesdesign trænes intensivt på flere workshops, både parallelle og serielle (med iscenesat gruppedynamik) Måling af udbyttet formlen for ROI Underviser Lars Ginnerup, cand.psych., stifter af Lykkeklinikken og prisbelønnet ekstern lektor på Copenhagen Business School. Pris Kr. 6.000 ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10 % rabat til medlemmer og associerede medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC). Prisen inkluderer kursusafgift, handouts, forplejning og kursusbevis. Deltagere sørger selv for transport og overnatning. Praktiske oplysninger Kurset er arrangeret af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC) og afholdes hos Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2. sal, 2100 København Ø: Mandag den 26. januar 2009 kl. 10.00-17.00 Tirsdag den 27. januar 2009 kl. 9.00-16.00 Tilmelding til stifter af SEBC, Ebbe Lavendt på e-mail adresse: el@reframe.dk. Der er et begrænset antal pladser. Bemærk, tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. For yderligere oplysninger om kurset se selskabets hjemmeside på www.sebc.dk 42 Psykolog nyt 18 2008

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Foreningen har visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer kan tiltræde i psykologstillinger. Reglerne fremgår nedenfor. Stillinger i Psykolog Nyt Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før DP s forhandling er afsluttet. Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistud-dannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en AC-overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Stillinger opslået andre steder Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er annonceret i Psykolog Nyt, kan søges. Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt/ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure, som er beskrevet ovenfor under Stillinger i Psykolog Nyt.! Når du søger job Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være et særligt behov for at søge rådgivning, hvis du er offentligt ansat på gammelt lønsystem eller behøver vejledning om efteruddannelsesaftaler. Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende: Stillingsopslaget. Din ansøgning. Dit curriculum vitae (CV/dataliste). Seneste lønseddel. En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget af dig til stillingen. Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen, du skal tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet, før du kan tiltræde. Bag initialerne står DPs faglige konsulenter holder øje med stillingsannoncerne i bladet. Stillingsmærker er altid forsynet med konsulentens initial eller tillidsrepræsentantens navn: J.An. Konsulent, cand.jur. Jørgen Andersen, jan@dp.dk E.Br. Konsulent, cand.jur. Elisabeth Brinch, ebr@dp.dk L.E. Forhandlingschef, cand.rer.soc. Lis Ethelberg, le@dp.dk Ki.R. Konsulent, cand.scient.adm. Kim Røns holt, kir@dp.dk Ni.K. Konsulent, cand.oecon. Niels Kjeldsen, nik@dp.dk S.Kr. Konsulent, cand.jur. Sys Kromann, skr@dp.dk AM.M. Konsulent, cand.scient.pol. Anne-Mette Marker, amm@dp.dk Eb.H. Konsulent Ebba Henker, ebh@dp.dk Ch.F. Konsulent, cand.jur. Charlotte Fornø, chf@dp.dk K.M.V. Konsulent, cand.scient.pol. Kim Morgan Voss, kmv@dp.dk Ma.L. Konsulent, cand.jur. Maria Liljeqvist, mal@dp.dk Psykolog nyt 18 2008 43

Stillinger JOB I GENTOFTE KOMMUNE Psykolog til PPR Gentofte Kommune PPR Gentofte Kommune søger en (børneneuro-) psykolog 32 timer ugentlig. Et spændende neuropsykologisk job i en udviklingsorienteret kommune En af vores børneneuropsykologiske specialister går på pension i efteråret. Derfor har vi en stilling ledig til besættelse snarest. Den nye psykolog skal varetage arbejdsopgaver på Søgårdsskolen, der er Gentofte kommunes specialskole. Søgårdsskolen giver undervisning til elever med mangeartede neuropsykologiske vanskeligheder. Der er primært tale om elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller mental retardering. PPR Gentofte har et fagligt, fornøjeligt og rigtig godt og velfungerende internt samarbejde. Dette gælder både i psykologgruppen, i psykologernes teams, i hele PPR og med den andre faggrupper i Børn og Forebyggelse. Vi søger en psykolog, der Kan omsætte neuropsykologiske problemstillinger til konkret pædagogisk praksis Har erfaring med at samarbejde med et dynamisk og udviklingsorienteret skolevæsen Har bred erfaring med en PPR psykologs arbejdsfunktioner er udadvendt og god til at samarbejde på alle niveauer har erfaring i og lyst til tværfaglige arbejdsformer. Yderligere oplysninger Læs mere om stillingen og kommunen på www.gentofte.dk eller kontakt ledende psykolog Svend Bræstrup, tlf. 3998 4006. Ansøgning Ansøgningsfrist: 27.oktober kl. 12.00. Stillingssamtaler forventes gennemført 10. november. Ansøgning sendes til: Gentofte Rådhus Børn og Forebyggelse Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund att. Inger Ottzen eller via mail til: boernogforebyggelse@gentofte.dk Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service. Læs mere på www.gentofte.dk PPR Gentofte - er en del af Børn og Forebyggelse som er en tværfagligt sammensat enhed med bl.a. sagsbehandlere, sundhedsplejersker, tandlæger, daginstitutionskontor og dagpleje, hvor det tværfaglige samarbejde og faglig udvikling vægtes højt både formelt og uformelt. Børn og Forebyggelse har bl.a. til formål at øge fokus på den tidlige og forebyggende indsats overfor sårbare børn og unge. TR: Bjarne Eiholt, tlf. 39 98 04 18 44 Psykolog nyt 18 2008

Stillinger Der er fremtid i et godt arbejdsmiljø Chef til Arbejdstilsynet i Nuuk Din opgave er at medvirke til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø i Grønland. Det gør du ved at føre tilsyn på grønlandske virksomheder og informere om arbejdsmiljø. Du står i spidsen for samarbejdet om arbejdsmiljø med virksomheder, myndigheder og organisationer i Grønland. Du får en vigtig opgave i forhold til samarbejde med arbejdsmarkedets parter i Grønland, herunder sekretariatsfunktionen for det grønlandske arbejdsmiljøråd og administration af arbejdsmiljøuddannelsen. Du får ansvaret for ledelsen af ca. 5 medarbejdere og prioritering af ressourcer og driftsbudget, sådan at Arbejdstilsynets målsætninger realiseres. Du skal også udføre tilsynsopgaver og således bidrage til, at Arbejdstilsynet når sine resultater. Du har erfaring med: Styring og opfølgning på komplicerede opgaver. Lederjob eller erfaring som projektleder. At styre og koordinere flere forskellige opgaver på samme tid. Du skal kunne: Lede engagerede og selvstændige medarbejdere med forskellige kompetencer. Motivere og inspirere medarbejderne. Skabe resultater. Kommunikere både mundtligt og skriftligt på grønlandsk og dansk. Der iværksættes et uddannelsesforløb, således at du bliver i stand til at varetage cheffunktionen i Grønland. Du indgår i Arbejdstilsynets chefgruppe og der er mulighed for såvel ledelsesmæssig som faglig sparring i det daglige, idet Arbejdstilsynet i Grønland organisatorisk er knyttet til Arbejdstilsynets Tilsynscenter 2 i Ringsted. Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver aflønnet i henhold til den grønlandske lønramme 37. Dertil kommer rådighedstillæg. Ansættelsen sker på overenskomstvilkår. Stillingen kan eventuelt besættes på åremål. Ansættelsesområdet er Arbejdstilsynet i Grønland. Din kontoradresse bliver i Nuuk. Der tilbydes et èt-families hus i Nuuk, brutto 127 kvm, lejeniveau ca. 3.300 kr. pr. måned eksklusiv forbrug. Der vil eventuelt medvirke konsulent ved ansættelsen. Få mere at vide Du kan få mere at vide om jobbet hos direktør Jens Jensen på telefon 72 20 85 00, og om Arbejdstilsynet på www.at.dk. Ansøgning Send din ansøgning til Arbejdstilsynet på e-post jobiat@at.dk eller til postboks 1228, 0900 København C. Vedlæg CV og relevant dokumentation. Mærk ansøgningen Chef. Der er ansøgningsfrist den 27. oktober 2008. Arbejdstilsynet i Grønland er en del af det danske Arbejdstilsyn under Beskæftigelsesministeriet. ebr@dp.dk Psykolog nyt 18 2008 45

Stillinger PhD scholarships Copenhagen Graduate School of Social Sciences PhD scholarships in Psychology, Anthropology, Economics, Political Science and Sociology Applications are invited for PhD scholarships at the Copenhagen Graduate School of Social Sciences, University of Copenhagen. Employment is expected to start on 1 February 2009. The PhD programme provides PhD students with a strong research based degree that opens for a variety of careers in the private and public sectors. The program includes the drafting of a Ph.D. thesis, active participation in research networks, Ph.D. courses, teaching and other forms of public research dissemination. A Ph.D. programme can be undertaken as a three year full-time study in the 5+3 programme or a four year full time study in the 4+4 programme. For further information, please consult the homepage of the relevant department: http://www.psy.ku.dk/forskning/phd/ (Department of Psychology) http://antropologi.ku.dk/english/phd/ (Department of Anthropology) http://www.econ.ku.dk/phd/ (Department of Economics) http://www.polsci.ku.dk/english/phd/ (Department of Political Science) http://sociologi.ku.dk/english/about/ph.d/ (Department of Sociology) Applications: Application forms and the "Ministerial Order on the PhD programme at the Universities" are available on the graduate school s homepage: http://socialsciences. ku.dk/research/graduate_school/ together with information about the rules and guidelines for the PhD programme. The deadline for applications is 3 November 2008 at noon. To see the complete announcement, please consult www.ku.dk/stillinger or http://employment.ku.dk/ Applications cannot be based on this extract. Founded in 1479, the University of Copenhagen is the oldest university in Denmark. With approximately 37,000 students and 7,500 employees, the University is the largest university in Scandinavia. According to an international survey the University is ranked as number eight in Europe, and it is a member of the International Alliance of Research Universities (IARU). www.ku.dk/english TR: Ole Elstrup, tlf. 35 32 48 10 Konsulenthuset Fredensborg Timelønnet psykolog til konsulentstilling inden for dagbehandlingstilbud med undervisning Vi søger en autoriseret psykolog, der er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. Du skal have erfaring fra PPR-området og være interesseret i specialundervisning af børn og unge. Du skal kunne formulere dig på skrift og have rutine i administration af faglige test og kunne foretage psykologiske undersøgelser. Du skal yderligere være interesseret i: at rådgive og vejlede i undervisningsspørgsmål at yde supervison til lærere og pædagoger i forhold til tilrettelæggelse af undervisningen for den enkelte elev at være inspirator til en løbende kvalitetsudvikling af dagbehandlingsstedernes undervisning. Arbejdet skal udføres på 2 tilbud beliggende i Hillerød Kommune. Timeforbruget udgør ca. 200 timer årligt pr. dagbehandlingstilbud, fordelt på fremmøde i Hillerød og hjemmearbejde. Honorar efter Dansk Psykolog Forenings konsulentaftale på det kommunale område. Yderligere oplysninger vedrørende stillingen fås ved henvendelse til direktør cand.psych. Ebbe Ro Madsen på tlf. 4846 0813. Ansøgningsfrist er d. 24.10.2008 med morgenposten til Konsulenthuset Fredensborg, Kongevejen 47, 3480 Fredensborg. Genopslag Solhjem søger psykolog Tiltrædelse lige når det passer dig og gerne så hurtigt som muligt. I naturskønne omgivelser tæt på offentlig transport og med 45 min. i bil til København ligger skole- og behandlingshjemmet Solhjem. Vores 24 børn og unge er i alderen 8-18 år, og vi er opdelt i 3 boafdelinger. I stillingsopslaget, som du finder på vores hjemmeside www.solhjem.dk, kan du læse mere om Solhjem, om jobbets indhold samt om nogle af de forventninger, vi kunne have til hinanden. Du får givet ikke svar på alt, hvad du kunne ønske at vide, og du er derfor hjertelig velkommen til at ringe til forstander Vera Ulbæk eller viceforstander Egil Petersen på 56 31 21 19. Der er selvfølgelig også mulighed for at komme på besøg på Solhjem. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ansøgningen sendes til: Solhjem, Hasselvej 2-4, 4690 Haslev eller på mail: post@solhjem.dk Ansøgningsfrist: onsdag den 22. oktober 2008 Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge (KFBU) driver på landsplan dag- og døgninstitutioner for børn, unge og familier. www.kfbu.dk kmv@dp.dk jan@dp.dk 46 Psykolog nyt 18 2008

Stillinger Stillinger Århus Kommune Stillinger Århus Kommune PPR-ENHED 3 PSYKOLOG TIL BARSELSVIKARIAT PPR-enhed 3 søger 1 psykolog til et fuldtidsbarselsvikariat som er ledigt snarest muligt og frem til juni 2009. PPR-enhed 3 er en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor forandring er et vilkår. Vi arbejder til stadighed på at udvikle kvaliteten af den specialpædagogiske og psykologiske rådgivning og vejledning i forhold til lærere, pædagoger, forældre og børn. Psykologfunktionen er baseret på konsultative og kompetencefremmende metoder, der tager udgangspunkt i et ressourcesyn på barnet under hensyntagen til barnets vanskeligheder med henblik på at fremme opkvalifi ceringen af voksne i relation til barnet. Arbejdsopgaver Pædagogisk psykologisk vurdering af henviste børn Kritisk og konstruktiv samarbejdspartner for skoler og institutioner, når det gælder udvikling af den almindelige undervisning samt udvikling af specialpædagogiske tilbud og undervisningsformer hen i mod størst mulig pædagogisk rummelighed Anvendelse af konsultative arbejdsformer Kvalifikationer Uddannelse som cand.pæd.psych eller cand.psych, gerne med autorisation Interesse for traditionelle PPR-opgaver, herunder gerne erfaring med to-sprogsområdet Evne til formidling af specialpædagogisk og psykologisk viden på en almen forståelig måde både i arbejdet med børn og familier, men også i det tværfaglige samarbejde internt som eksternt Lyst til at indgå på en travl arbejdsplads med engagerede kolleger Yderligere oplysninger Teamleder Hanne de Place, tlf. 8940 3787. Desuden henvises til vores hjemmeside www.aarhuskommune.dk Løn efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse. Ansøgning Ansøgningsfrist: 21/10 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler fi nder sted i uge 43. Ansøgning sendes til Grøndalsvej 2, Postboks 379, 8100 Århus C. HJERNESKADECENTRET NEUROPSYKOLOG Hjerneskadecentret i Århus søger 1 neuropsykolog til Det Intensive Tilbud. Hjerneskadecentret tilbyder neuropsykologisk rehabilitering af voksne personer med erhvervet hjerneskade. Tilbudet er helhedsorienteret og tværfagligt med det overordnede mål, at klienterne opnår nye handlemuligheder ift. deres personlige, sociale, praktiske og arbejdsmæssige liv. Som en del af et tværfagligt team vil arbejdsfunktionerne primært være neuropsyko logiske undersøgelser, udfærdigelse af erklæringer, kognitiv træning (både individuelt og i gruppe), psykoterapi, træning af sociale færdigheder og kompetencer. Varetagelse af kontaktpersonfunktion ift. 2-3 klienter. Pårørendearbejde, samarbejde med kommunale sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere. Dertil kan komme div. udviklings- og evalueringsopgaver. Der søges en person, der har et kendskab til neuropsykologi og neuropsykologisk rehabilitering, og som har lyst til at indgå i et lille tæt samarbejdende team, hvor man på trods af periodevis travlhed, kan forvente kollegial opbakning. Tiltrædelse: 1/1 2009. Arbejdstid: 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter principperne for Ny Løn. For en nærmere beskrivelse af stillingen: www.hjerneskadecentret.dk Yderligere oplysninger Centerchef, neuropsykolog Ole Laursen tlf. 8938 4040. Ansøgning Ansøgningsfrist: 31/10, kl. 12.00. Ansøgning med dokumentation for uddannelse og ansættelser stiles til centerchef Ole Laursen, Hjerneskadecentret, P.P. Ørums Gade 11, Bygning 2, 8000 Århus C. www.aarhuskommune.dk/job nik@dp.dk PPR-enhed 3 dækker en del af det nordlige Århus (område 5 og 6) og er en del af Børn og Ungemagistraten i Århus Kommune. Den pædagogisk-psykologiske virksomhed omfatter aldersgruppen 0 18 år. PPR-enhed 3 samlede personale udgør 5 psykologer og 5 talepædagoger. PPR-enhed 3 arbejder tæt sammen med skoler, daginstitutioner, familiecentre samt en række eksterne samarbejdspartnere. www.aarhuskommune.dk/job nik@dp.dk Psykolog nyt 18 2008 47

Stillinger Vil du vide mere om Ringsted Kommune, så klik ind på www.ringsted.dk PPR i Vejle søger psykolog Ansøgningsfrist: 20. oktober Til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Vejle søges uddannet psykolog. Læs mere på www.vejle.dk eller ring til PPR tlf: 7942 7200 og få annoncen tilsendt. Job Psykolog TR: Edith Bødker Bakkestrøm, tlf. 79 42 72 19 Se stillingsopslag på www.rm.dk/job Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job nik@dp.dk Forstander søges til behandlingshjemmet Nebs Møllegård For at tiltrække fl ere ansøgere genopslås stillingen som forstander for Nebs Møllegård. Stillingen er ledig fordi vores nuværende forstander går på pension. Nebs Møllegård er en døgninstitution med intern skole drevet af Ringsted Kommune. Der er plads til 24 børn i alderen 6 til 16 år med udviklings- og personlighedsforstyrrelser. Nebs Møllegård ligger i naturskønne omgivelser i Jystrup og er en traditionsrig behandlingsinstitution med en snart 60-årig udviklingshistorie. Vi søger en visionær forstander, som med børnene og deres familier i centrum, påtager sig det overordnede ansvar for fortsat at udvikle institutionen, herunder bl.a. udviklingen af idégrundlag og behandlingsmetoder samt udviklings- og uddannelsesaktiviteter i organisationen, og ligeledes vil arbejde målrettet på at forme og formidle Nebs Møllegårds overordnede profi l udadtil. Vi ønsker en forstander, der har indsigt og engagement i den miljøterapeutiske behandlingsform og er i besiddelse af såvel uddannelsesmæssige som personlige forudsætninger for at varetage den overordnede ledelse af institutionen. Derudover ønsker vi en forstander med en respektfuld og anerkendende ledelsesstil, som har fokus på uddelegering af arbejdsopgaverne og er synlig i det daglige arbejde. Vi tilbyder et meningsfuldt, udviklende og udfordrende arbejde i samarbejde med kompetente og engagerede kollegaer. Løn i henhold til overenskomst og aftale om ny løn. Læs mere om institutionen på www.nebsmoellegaard.dk For yderligere oplysninger kan henvendelse rettes til leder af specialtilbudene i Ringsted Kommune Anette Kureer tlf. 5762 8249, skoleleder Bodil Nissen eller ledende socialrådgiver Annette Bruun på Nebs Møllegård tlf. 5762 8600. Tiltrædelse: pr. 1. januar 2009 eller snarest derefter. Skriftlig ansøgning: med eksamensbilag og anden relevant dokumentation sendes til: Behandlingshjemmet Nebs Møllegård, Nebs Møllevej 94, 4174 Jystrup. Ansøgningsfrist: 27. oktober 2008. Ansættelsessamtaler: forventes at fi nde sted den 10. november 2008. ebr@dp.dk 48 Psykolog nyt 18 2008

Stillinger A A R H U S U N I V E R S I T E T Sykehuset Innlandet HF, Divisjon Psykisk helsevern har om lag 1 600 ansatte og behandler mer enn 16 000 mennesker pr. år. Divisjonen er inne i en prosess med særlig vektlegging av videreutvikling av desentraliserte tjenester i Hedmark og Oppland. Distriktspsykiatrisk senter (DPS) Hamar Poliklinikk Hamar Elverum Vi skal gjennomføre en kraftig økning av vår bemanning. Vi er i gang med å gjennomføre en kraftig økning av vår bemanning. Målet er å bedre tilgjengelighet og servicetilbud til våre brukere. Vårt DPS er midt i en spennende og utfordrende omstillingsprosess fra enkeltstående poliklinisk enhet til fullt utbygget distriktspsykiatrisk senter med flere funksjoner. Senteret er et desentralisert psykiatrisk tilbud til pasienter med psykiske lidelser i midtfylket i Hedmark. DPS Hamar dekker kommunene Hamar, Ringsaker, Løten, Stange. Elverum, Åmot, Trysil og Våler, og har lokaler sentralt både i Hamar og Elverum. Enhet Hamar/Skolegata består av 3 inntaksteam, hvorav 1 med opptaksområde Elverum og omkringliggende kommuner. En egen enhet betjener kommunene Stange og Løten. Vi har egen praksiskonsulent som spesielt arbeider med kontakten til fastleger i opptaksområdet. Ruspoliklinikk og LAR er integrert i avdelingen. Ambulant rehabiliteringsenhet planlegges innlemmet fra januar 2009. Våre fagfolk har spesiell kompetanse blant annet innen områder som intensiv psykoterapi, kognitiv terapi, gruppeanalyse, traumepsykologi, EMDR, mentalisering, affektbevissthet og systemiske tilnærminger. To av våre medarbeidere har nylig oppnådd doktorgrad, og arbeider i stillinger som kombinerer forskning og klinisk arbeid. Vi har flg. nyopprettede stillinger på Hamar/Elverum: Psykologspesialist/Psykolog 8 x 100% fast stilling. Sak S 390/08 Kontaktpersoner: Enhetsleder Liv Jerven, tlf. +47 62 58 18 00/ +47 414 33 607 Avd.sjef Elmer Sigmond, tlf. +47 62 58 18 00/ +47 480 73 120 Barne- og ungdomspsykiatrisk (BUP) døgnavdeling Hagen behandlingsenhet Hagen behandlingsenhet har ledig stilling fra 01.10.08 Psykologspesialist/psykolog 100% fast stilling. Sak S 380/08 Vi søker en fleksibel og selvstendig person som ønsker å bidra med å videreutvikle brukermedvirkning for barn med ulike psykiske vansker. Kontaktpersoner: Enhetsleder Tove Huggins eller psykolog Birgit Valla, tlf. +47 62 33 26 50 eller avdelingssjef Hallgeir Lange, tlf. +47 62 58 85 38. Se fullstendig utlysningstekst og søknadsadresse på: www.sykehuset-innlandet.no Søknadsfrist: 25.10.2008 CICERO tt DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Lektorat i kognitions- og indlæringspsykologi Ved Psykologisk Institut er et lektorat i Kognitions- og indlæringspsykologi ledigt til besættelse pr. 1. februar 2009 eller snarest derefter. Stillingen der er en varig stilling med forsknings- og undervisningsforpligtelse, vil være undervisningsmæssigt tilknyttet Kognitions- og indlæringspsykologisk faggruppe. Det forventes, at den pågældende gennem sin tilstedeværelse deltager i instituttets daglige aktiviteter såsom seminarer, workshops og lignende, samt påtager sig vejledning af studerende. Desuden vil pågældende skulle deltage i varetagelsen af instituttets organisatoriske og administrative opgaver. Ansøgningsfrist: 17. november 2008 kl. 12.00. Professorat i udviklingspsykologi Ved Psykologisk Institut er et professorat i Udviklingspsykologi ledigt til besættelse pr. 1. marts 2009 eller snarest derefter. Professoratet er en varig stilling med forsknings- og un - dervisningsforpligtelse inden for afdelingens fagområde. Det forventes, at professoren deltager i instituttets dag - lige aktiviteter så som seminarer, workshops o.lign., påtager sig vejledning af studerende samt administrative og organisatoriske opgaver. Ansøgningsfrist: 1. december 2008 kl. 12.00. Professorat i pædagogisk psykologi Ved Psykologisk Institut er et professorat i Pædagogisk Psykologi ledigt til besættelse pr. 1. marts 2009 eller snarest derefter. Professoratet er en varig stilling med forsknings- og un - dervisningsforpligtelse inden for afdelingens fagområde. Det forventes, at professoren deltager i instituttets dag - lige aktiviteter så som seminarer, workshops o.lign., påtager sig vejledning af studerende samt administrative og organisatoriske opgaver. Ansøgningsfrist: 1. december 2008 kl. 12.00. En komplet oversigt over aktuelle opslag samt opslagenes fulde ordlyd kan ses på http://www.samfundsvidenskab.au.dk/opslag men kan også fås ved henvendelse til Kirsten Dybdahl Sørensen, e-post kds@socsci.au.dk eller på tlf. 8942 1531. Aarhus Universitet har 35.000 studerende, 8.500 medarbejdere og en omsætning på 4,8 mia. kr. i 2008. Universitetsstrategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk TR: Lars Larsen, tlf. 89 42 49 00/62 Psykolog nyt 18 2008 49

brugerinddragelse er et nøgleord for os. Stillinger Personalet består foruden dig af to socialrådg videnskoordinator og to psykologer (heraf en lingsleder). Som psykolog skal du, sammen m lievinklens 2 psykologer, ligeledes være med de terapeutiske opgaver i KABS pårørendeti Vil du anvende din sundhedsfaglige baggrund i arbejdet mod tortur? Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) ekspanderer. RCT`s rehabiliteringsafdeling består af et gruppeteam, et familieteam og et individuelt team. I første hånd søger vi en psykolog til et nyt individuelt team, som i øvrigt består af læge, fysioterapeut og socialrådgiver. Tiltrædelse er den 1. januar 2009 (30-37 timer pr. uge). Vi søger en erfaren klinisk psykolog, der har interesse i og kan indgå i det praktiske tværfaglige rehabiliteringsarbejde. Der er tale om en treårig stilling med mulighed for forlængelse med en arbejdstid på 30-37 timer pr. uge. Vi forventer: At du er offentligt autoriseret psykolog. At du har relevant psykoterapeutisk efteruddannelse i forhold til RCT s klientgruppe. At du har kompetence til at udføre diagnostisk udredning og klinisk psykologiske undersøgelser på et videnskabeligt grundlag. At du kan samarbejde og bidrage med faglig viden i og udvikling af det tværfaglige arbejde. At du mestrer dansk eller et andet skandinavisk sprog samt har gode engelskkundskaber. Vi ønsker: At du har erfaring med og et bredt kendskab til teorier og metoder inden for det psykoterapeutisk fagområde med særlig viden om psykotraumatologi og de problemområder, der er relevante for RCT s klienter. At du har erfaring med kognitiv-adfærdsterapeutiske metoder. At du har erfaring med undervisning. At du har erfaring i at arbejde med tolk. At du har kendskab til transkulturelt integrationsarbejde. Vi tilbyder: Vi tilbyder et afvekslende job i en dynamisk organisation. Et spændende miljø, hvor du vil blive en del af et tværfagligt team af engagerede medarbejdere. Et arbejde, hvor torturoverleveren altid er i centrum. Ansættelse sker med udgangspunkt i overenskomsten mellem AC og Danske Regioner. RCT har flekstid. Ansøgningerne skal være RCT i hænde senest den 31. oktober 2008 kl. 12.00. Eventuelle spørgsmål om stillingen kan rettes til fagudviklingsleder Uwe Harlacher på telefon 36 93 86 83 eller afdelingsleder, overlæge Ib Zeeberg på telefon 33 76 06 00. Kan du se dig selv i arbejdet med personer fra andre kulturer i et udfordrende og engageret tværfagligt miljø, så glæder vi os til at høre fra dig snarest. Send din ansøgning til: Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Att. HR-konsulent Jette Svendsen Borgergade 13, Postboks 2107 1014 København K eller via e-mail: js@rct.dk RCT er en selvejende humanitær, politisk uafhængig institution. RCT rehabiliterer torturoverlevere, der har opnået asyl i Danmark, og har udviklingssamarbejde med organisationer i et antal udviklingslande. Endvidere er forskning i årsager til og følger af tortur, udvikling af behandlingsmetoder og forebyggelse af tortur vigtige indsatsområder. Du kan læse mere om vor institution og vort arbejde på www.rct.dk jan@dp.dk Genopslag Da det ikke lykkedes os at finde vor nye souschef i første omgang, genopslås stillingen. Souschef/psykologfaglig leder ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning pr. 1. oktober 2008 eller snarest derefter. PPR er en organisation i fuld udvikling arbejder med området 0-18 år har 28 ansatte, heraf 6 psykologer indgår i tværfaglige/tværsektorielle distriktsteam har endvidere ansat konsulenter, talehørelærere, støttepædagoger og administrative medarbejdere koordinerer og administrerer kommunens specialpædagogiske bistand har et udbygget netværkssamarbejde med øvrige kommuner på Vestegnen er kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø med faglighed, kvalitet, samarbejde, engagement, selvstændighed og frihed under ansvar Stillingen omfatter ledelse i ledelsesteam herunder faglig sparring af PPR-leder, psykologer og andre psykologfaglig udvikling visitation/revisitation vedr. specialpædagogisk bistand m.m. psykologarbejde p.t. i kommunens 10. klasseskole supervisions- og konsulentarbejde for alle kommunens institutioner tværfagligt arbejde og projektdeltagelse fortsat udvikling af Børne- og Kulturforvaltningens område i almindelighed og PPR i særdeleshed gode muligheder for efter- og videreuddannelse Forventninger til dig psykologuddannelse og autorisation, evt. specialistuddannelse ledelseserfaring eller mod på ledelsesopgaver analytiske evner og overblik udviklingsorienteret imødekommende, omstillingsparat, fleksibel, tydelig og synlig bygger bro med et smil trives med at have mange bolde i luften glædes ved at arbejde med og for mennesker Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst. Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Rådhusparken 1, 2600 Glostrup. Ansøgningsfrist: 24. oktober 2008 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 45. GLOSTRUP KOMMUNE Øvrigt: Du er velkommen til at kontakte PPR-leder Søren Post, telefon 43 23 65 50, mobil 29 13 09 69, for at høre nærmere. Inden ansættelse indhentes der straffeattester. Oplysninger om Glostrup Kommune i øvrigt kan søges på www.glostrup.dk. ebr@dp.dk 50 Psykolog nyt 18 2008

Stillinger 2 psykologer eller psykoterapeuter til Psykologer til Familierådgivningen i Sorø Kommune Familieskole (30 t.) og barselsvikar i PPR (37 t.) Rådgivningerne i Århus (Region Midtjylland) og Odense (Region Syddanmark) Pr. 1.12.2008, eller snarest derefter, søger vi en psykolog, gerne specialistgodkendt, eller en psykoterapeut til vores afdelinger i Århus og i Odense. For at sikre høj faglighed i rådgivningsarbejdet skal du have gedigen behandlingserfaring. For ansøgere, der er interesserede i at arbejde med både behandling og forskning, vil der være mulighed for at etablere en kombinationsstilling. For eventuelle ansøgere fra Københavnsområdet til den ledige stilling i Odense, vil to ugentlige arbejdsdage kunne placeres i vores Videncenter i København. Du skal have erfaring med: Behandlingsopgaver ift. unge med tab og traumer Rådgivning og terapi: individuelt, i grupper og med familier Undervisning og supervision Vidensopsamling Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være: Ledelse af terapigrupper for unge og familiesamtaler Individuelle samtaler med unge, hvis forældre er alvorligt syge eller døde Telefonvisitation Rekruttering, kvalificering og supervision af frivillige unge Metodeudvikling af såvel det professionelle som frivillige arbejde Undervisning og supervision til professionelle, der i deres arbejde møder unge med livstruende syge eller døde forældre Synliggørelse af Unge & Sorg Mulighed for forskningsopgaver i samarbejde med vores Videncenter Vi tilbyder: En organisation i stadig udvikling Engagerede kolleger, der brænder for opgaven Regelmæssig ekstern supervision Plads til dine initiativer og idéer Rådgivningen i Århus er bemandet med en daglig leder, to rådgivere, en administrativ medarbejder samt seks til otte frivillige unge. Rådgivningen i Odense er nyetableret og normeret til tre medarbejdere og fire frivillige unge. Stillingerne er på 37 timer, og der vil være aftenarbejde én til to aftener om ugen, almindeligvis til kl. 18.00. Aflønningen sker i henhold til Statens takster. Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg er en selvejende institution med rådgivninger i København, Århus og Odense. Unge & Sorg tilbyder gratis rådgivning og terapi til unge mellem 16 og 28 år, hvis forældre er alvorligt syge eller døde. Derudover har vi blandt andet landsdækkende Chat- og telefonrådgivning. For yderligere oplysninger, se www.ungeogsorg.dk Vil du vide mere om stillingen i Region Midtjylland, er du velkommen til at kontakte: Afdelingsleder Winnie Rønnow, tlf. 86 95 43 00, wr@ungeogsorg.dk Psykolog Mette Finnedal tlf., 86 95 43 00, mf@ungeogsorg.dk Vil du vide mere om stillingen i Region Syddanmark, er du velkommen til at kontakte: Centerchef Preben Engelbrekt, tlf. 35 42 43 00, pe@ungeogsorg.dk. Ansøgningsfrist: Ansøgning med CV og kopi af eksamensbevis sendes til pe@ungeogsorg.dk senest 31. oktober 2008 kl. 12.00. Samtaler forventes at finde sted 18. november 2008 i Århus og 20. november 2008 i Odense. Familieskole Familieskolen rummer to klasser: Et tilbud til 8 skolebørn og deres forældre og fra 1. oktober 2008 endvidere et tilbud til 8 førskolebørn og deres forældre. Målgruppen er børn i folkeskolen hhv. børnehaven, som har problemer med at passe ind i skolens/børnehavens hverdag. Familieskolen har til huse på Pedersborg skole. Arbejdsopgaver: Behandlingsarbejde (individuelle forløb, familiebehandling, forældregrupper, og flerfamilieterapi) Samarbejde og supervision til lærer og pædagog Kontakt til samarbejdspartnere Udarbejdelse af dokumentation Inddragelse, opbakning og vejledning til forældre og børn Løbende faglig sparring af teamet Forventninger til ansøger: Kendskab til flerfamilieterapi og systemisk teori Gerne erfaring med familiearbejde Lyst til vedvarende kvalificering af viden Gode formidlings- og samarbejdsevner Du skal være uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. Gerne autoriseret af Psykolognævnet Vi tilbyder: Supervision Efteruddannelse Tværfagligt samarbejde Fagligt fællesskab og sparring med andre psykologer Du kan læse mere om Familieskolen på hjemmesiden: www.pedersborgskole.dk PPR På PPR i Familierådgivningen har vi brug for en barselsvikar pr. 1. januar 2009-31. december 2009. På PPR er vi 8 psykologer (inkl. leder) og 4 tale-hørekonsulenter. Ud over psykologer og tale-hørekonsulenter rummer Familierådgivningen følgende grupper: sundhedsplejersker, sagsbehandlere, dagbehandlere og nogle administrative medarbejdere. Dit arbejde vil bestå i psykologbetjening af børn, forældre, lærere og pædagoger på skoler og daginstitutioner i Ruds Vedby og en del af Dianalund. Ud over rådgivning og samarbejde med relevante parter forventes du at lave psykologisk udredning og vurdering. Arbejdet i Familierådgivningen er delt i distrikter. Hvert distrikt har tilknyttet et rådgivningsteam, hvor psykolog, socialrådgiver og sundhedsplejerske indgår som faste deltagere. Du forventes derudover at arbejde konsultativt sammen med en tale-hørekonsulent i daginstitutionerne. Du vil sammen med en psykologkollega få kontor i Familierådgivningen, og vi tilbyder gode kolleger, et godt arbejdsmiljø samt faglig udvikling og udfordring. Der arbejdes med elektronisk data- og journalhåndtering i Sorø Kommune. Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og Ny Løn. Yderligere oplysninger om stillingen til Familieskolen: Kontakt Lisbeth Kjelgaard, tlf.: 5827 0409 eller Kirsten Vad, tlf.: 57 83 43 00. Yderligere oplysninger om barselsvikarstillingen til PPR: Kontakt Ebbe Nielsen, 58 27 04 31. Ansøgningsfrist for begge stillinger er fredag den 24. oktober 2008. Ansættelsessamtaler til Familieskolen finder sted torsdag 30. oktober 2008. Ansættelsessamtaler til PPR finder sted tirsdag 11. november 2008. Ansøgning med relevante dokumenter sendes til: Familierådgivningen, Sorø Rådhus Rådhusvej 8, 4180 Sorø jan@dp.dk amm@dp.dk Psykolog nyt 18 2008 51

Stillinger Psykolog eller Psykoterapeut Til Den Matrikelløse Døgninstitution Næstved Den Matrikelløse Døgninstitutions vision På Den Matrikelløse Døgninstitution medvirker vi til, at udsatte børn og unge styrkes i en varig og positiv udvikling, med henblik på en god og værdig tilværelse. Vi sætter og øger de professionelle standarder i Danmark gennem konstant faglig udvikling. Vi involverer os, når andre tøver. Den Matrikelløse Døgninstitutions Værdier Omsorg Udvikling Individuelle løsninger Professionel og kontinuerlig voksenkontakt Vi tilbyder: Et spændende job, hvor du har stor mulighed for at udvikle dine funktioner og mulighed for ekstern supervision. Du vil være i dialog og samarbejde med de øvrige engagerede kolleger, hvor din faglighed bidrager til at få de bedste ressourcer frem i de unge, de unges netværk og personalegruppen. Du har mulighed for, i samarbejde med den øvrige stabsgruppe, at udvikle vores arbejde og skabe sammenhængende løsninger. Det er vigtigt, at vores nye kollega har lyst til at indgå i et fagligt forpligtende læringsfællesskab, med henblik på at videreudvikle og forfine vores praksis. Vi tilstræber en varm og imødekommende atmosfære over for de unge, deres familier og kolleger imellem, hvorfor personlige karakteristika som åbenhed, udadvendthed og humor er væsentlige for os. Dine faste opgaver: Vil i samarbejde med institutionens anden terapeut være: individuelle forløb, familiearbejde, formidling af psykologfaglig viden, deltagelse i møder, supervision/og rådgivning af personalet med mange forskellige faglige baggrunde. Vi forventer, at du: Har en relevant faglig uddannelse suppleret med uddannelse i psykoterapi og erfaring med psykoterapi og eller kognitivterapi, gerne med unge. Har erfaring/kendskab til arbejdet på behandlingsinstitutioner i døgnregi. Kan oversætte psykologiske undersøgelser til brug for praktisk behandlingsarbejde. Har erfaring med at supervisere. Er tålmodig og kan skabe overblik i komplekse situationer. Kan arbejde selvstændigt og er omstillingsparat. Har kørekort og er vant til at arbejde med pc. Den Matrikelløse Døgninstitution ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og fastsættelse efter principper om Ny løn. For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Viceforstander Henrik Christensen på tlf.: 25 35 45 12 eller Udviklingsmedarbejder og Psykoterapeut Suzzie Espanner på tlf.: 24 29 29 53 samt Den Matrikel- løse Døgninstitutions hjemmeside www.matrikelloese.dk Sidste frist for ansøgning er 01/11-08 Ansøgning sendes til: Den Matrikelløse Døgninstitution Slagelsevej 47 4700 Næstved eller til Henrik Christensen, e-mail: hmchr@naestved.dk Vi arbejder med: Individuelle løsninger for omkring 50 svært utilpassede børn og unge, der i mange tilfælde er idømt ungdomssanktion. Vi er omkring 60 ansatte med forskellige faglige baggrunde. Husk at skrive i ansøgningen, præcist hvilket job, du søger og hvorhenne. Skriv også, hvor du har set annoncen. Læs mere om Næstved Kommune på www.naestved.dk ebh@dp.dk KognitivGruppen v/psykolog Morten Hecksher KognitivGruppen søger psykolog til følordning med ansættelse fra 1.12.2008 til 1.12.2009. Ansøgningsfrist: 22.10.2008 Ansættelsessamtale: 24.10.2008 KognitivGruppen er en privat psykologvirksomhed, der udbyder undervisning, supervision, individuel og gruppebaseret behandling. For nærmere information vedr. stillingen: Indehaver, psykolog Morten Sveistrup Hecksher, mh@kognitivgruppen.dk Telefon: 26 79 97 35 eller 87 30 39 39. KognitivGruppen Rolighedsvej 45 B, 2. sal 8240 Risskov www.kognitivgruppen.dk amm@dp.dk kmv@dp.dk 52 Psykolog nyt 18 2008

Stillinger SYDDANSK UNIVERSITET STILLINGER WWW.SDU.DK/STILLINGER Ph.d.-stipendier inden for Ledelse og Organisation Vil du være en medspiller i opbygningen af et helt nyt forskningsmiljø inden for forandringsledelse, som fagligt tænkes at dække de klassiske ledelses- og organisationsdiscipliner, men også organisationspsykologi og -sociologi? Ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi ved Syddansk Universitet, Campus Slagelse vil et antal ph.d.- stipendier være til besættelse pr. 1. december 2008 eller efter nærmere aftale. Instituttet som er en del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er nyetableret i forbindelse med fusionen mellem Handelshøjskolecentret i Slagelse og Syddansk Universitet i 2006. Instituttet har i dag ca. 25 ansatte samt et stort korps af eksterne undervisere. Læs mere om forskningsprofilen og forskningsopbygningen på instituttets hjemmeside: www.sdu.dk/ilv Stillingen kan ikke søges på grundlag af dette opslag, som er et uddrag af det fulde opslag, der kan ses på universitetets hjemmeside. Vil du være med? Psykolog til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Vi søger psykolog på fuld tid til at betjene en specialklasserække, herunder klasser inden for den vidtgående specialundervisning, samt folkeskoler og dagtilbud inden for normalområdet. Du bliver en del af en tværfaglig sammensat personalegruppe, og du kan forvente et udfordrende og spændende arbejde på en arbejdsplads, hvor trivsel og faglig udvikling vægtes højt. Du er uddannet cand.pæd.psych. eller cand.psych., og vi forestiller os, at du har viden og erfaring inden for PPR-området. Læs hele stillingsannoncen på lemvig.dk under Job i kommunen. Der er ansøgningsfrist d. 24.oktober 2008 kl. 12.00. Bakkers og bølgers land... Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig T: 96 63 12 00 E: info@lemvig.dk W: www.lemvig.dk ebh@dp.dk ANSØGNINGSFRIST: 27. oktober 2008, kl. 12.00 Se mere på www.sdu.dk/stillinger [STILLINGSNR.: 351/529-085494] kir@dp.dk Psykolog nyt 18 2008 53

Stillinger Psykolog til VISO Lænke-ambulatorierne i Danmark Familie- og pårørendebehandler Lænke-ambulatorierne i Danmark søger pr. 1.12.2008 en familie- og pårørendebehandler i Lyngby Lænke-ambulatorium. Erfaring fra lignende beskæftigelse og mellemlang videregående uddannelse, gerne suppleret med terapeutisk efteruddannelse ønskeligt. I VISO, som er en del af Servicestyrelsen i Odense, oplever vi en stigende efterspørgsel på vores ydelser. Vi søger derfor hurtigst muligt en psykolog til vores arbejde med at rådgive kommuner og borgere i komplicerede sager på specialundervisningsområdet. Du kommer til at indgå i et tværfagligt team, der er en del af VISO i Odense. Se det fulde stillingsopslag på www.servicestyrelsen.dk/job Du kan også kontakte kontorchef Bo Beck på tlf. 72 42 41 40 eller mobil 41 93 24 08 Ansøgningsfristen er den 24. oktober kl. 12.00. Læs stillingsopslaget på hjemmesiden: www.laenken.dk under Aktuelle nyheder. Skibhusvej 52B, 3. sal, 5000 Odense C Tlf. 7242 3700! kmv@dp.dk kir@dp.dk Åben Rådgivning Ønsker du sparring om Er du jobsøgende for første gang, eller ønsker du at skifte job? Har du brug for hjælp til at forbedre din jobsøgning? Ønsker du rådgivning om spørgsmål i forbindelse med din karriere? job, Har du brug for afklaring eller sparring i forhold til psykiske arbejdsmiljøproblemer? Har du brug for afklaring i forbindelse med sygdom og pensionering? jobsøgning, Har du i det hele taget brug for arbejdsmæssigt at komme videre? arbejdsmiljø, karriere, Åben Rådgivning er et tilbud til medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Rådgivningen ydes telefonisk eller du kan aftale møde på foreningens kontorer i København og Århus. Rådgivningen er anonym, og du kan henvende dig uden at blive registreret. pension sygdom, Rådgivningen har mulighed for i særlige tilfælde at give tilskud til yderligere hjælp fra psykolog eller socialrådgiver. Rådgivningen varetages af faglig konsulent, cand.psych. Jytte Andersen. NB. Åben rådgivning sker kun efter aftale: tlf. 35 26 99 55, kl. 10-12. 54 Psykolog nyt 18 2008

Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37 Mail: info@dp.dk Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-13 Direktør Marie Zelander Århus-kontoret Guldsmedgade 20B, 1., 8000 Århus C Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17 BESTYRELSE Formand Mag.art. Roal Ulrichsen Fuglsbølle Skovvej 11, 5900 Rudkøbing Tlf. 35 26 99 55 (foreningen) Kirsten Bjerregaard Albaniensgade 5, st. tv. 2300 København S. Tlf. 32 55 15 67 Arb.tlf. 40 17 85 83 Arne Grønborg Johansen Engelstrupvej 9, 4733 Tappernøje Tlf. 55 56 42 43 Arb.tlf. 56 20 39 27 Jørgen Kofoed Thorsvej 17, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 14 56 96 Arb.tlf. 20 23 03 60 Cand.pæd.psych. Elise Johanne Nielsen Toftevej 8, Alkestrup, 4682 Tureby Tlf. 56 28 34 28 Arb.tlf. 56 20 39 39 Rie Rasmussen Sandholmvej 4, 3450 Allerød Tlf. 48 17 18 79 Arb.tlf. 48 49 51 54 Ditte Söderhamn Skærvej 25, Nørreby, 5400 Bogense Tlf. 66 19 17 76 Arb.tlf. 64 84 82 03 Anne Thrane Sølvgade 93, 1. tv., 1307 København K. Tlf. 33 32 68 31 Arb.tlf. 30 59 70 60 Rebecca Savery Trojaborg Tlf. 20 75 16 16 Studenterrepræsentanter: Stud.psych. Maja Nohr Christensen Skelagervej 40 B, 8200 Århus N Tlf. 28 12 29 28 Stud.psych. Peter Salby Olsen Jagtvej 102, 1. th., 2200 København N. Tlf. 26 56 34 96 ETIKNÆVN Formand: Jørn Nielsen Øvrige medlemmer: Finn Christensen, Henning Damkjær, Svend Hjerrild, Lisbeth Sten Jensen. 1. og 2. suppleanter: Lisbeth Borregaard Thorsen, Annitta Nordkvist Permin. Telefonrådgivning Onsdag og fredag kl. 8-9 Tlf. 75 88 22 44 jn@kliniskpsyk.dk Dette felt skal ALTID udfyldes! Skriv med BLOKBOGSTAVER Skemaet kan også udskives fra www.dp.dk ændringsblanket efternavn: cpr.nr.: medlemsnr.: NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. fornavn(e): titel: ændring pr. dato: Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: Ændring af privat adresse, telefon og e-mail: Adresse: P postnr. & by: Privat-tlf.: Mobil-tlf: e mail: Ændring af hovedbeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: Afdeling: Adresse: P postnr. & by: Tlf.: e mail, arbejdssted: Ansættelsesdato: T timeantal pr. uge: Overenskomstansat Ny løn Privatansat Timelønnet Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse Tjenestemandsansat Gammel løn Selvstændig Andet: Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Ændring af bibeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: Afdeling: Adresse: P postnr. & by: Tlf.: e mail, arbejdssted: Ansættelsesdato: T timeantal pr. uge: Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Anden ændring: (Sæt kryds) Jeg er dimitteret som psykolog den: NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! Jeg er ledig fra den: NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges! Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn Udlandsmedlem Jeg er gået på efterløn fra den: Jeg er blevet pensionist fra den: Bemærkninger: Orlov uden løn Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. Dato: Underskrift: Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her Psykolog nyt 18 2008 55

Indhold Kognitiv gruppebehandling af stress På Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus har man indhentet nye erfaringer med at reducere stress. Tre psykologer står bag. Side 3 Psykolog, bliv ved din læst Organisationspsykologien er ved at flytte sig fra en status som seriøs videnskab til at være en redskabsdisciplin. Mener altså en organisationspsykolog. Side 10 Det virkelige barn og PPR Skal metoderne i PPR fornys, er det nødvendigt at gøre sig klart, hvad det lovmæssige-organisatoriske grundlag betyder for psykologisk praksis. Side 14 Hvor krop-intentionverden mødes Mindfulness: Det burde man bruge noget mere tid på og se, om man bare lige kan være i sådan en bevidsthed, sådan en flyden frem og tilbage. Side 20 Faste rubrikker Debat side 30 Møder og meddelelser side 34 Rubrikannoncer side 36 Stillinger side 43 udgiveradresseret maskinel magasinpost Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55