12. ÅRGANG NR. 2 JUNI 2009 LIV Medlemsblad for foreningen Retten til Liv SIDE 8 ÅRSMØDE OG KONFERENCE 2009 SIDE 9 OBAMA OG DE UFØDTE SIDE 8 SIDE 11 MISSION BABY KONFERENCE OM UNGE OG ABORTMODSTAND ISSN 1902-4967 1
hvad vil vi? Af foreningens vedtægter 4 fremgår det, at bevægelsens formål er at arbejde for, at det kristne menneskesyn bliver normgivende for det danske folk og den danske lovgivning, at arbejde for, at der skabes bedre rådgivning til og vilkår for gravide kvinder, således at fosterdrab ophører, at arbejde for bedre behandling af kvinder, som har psykiske følger af provokeret abort. At praktisere det kristne menneskesyn indebærer, at livet skal respekteres fra undfangelse til naturlig død. Det vil sige, at ethvert menneske er en næste, som vi viser kærlighed og omsorg. Det gælder i særlig grad de svage, der har et specielt behov, og barnet, født eller ufødt. De ufødte mangler beskyttere. Det må være tydeligt for enhver, og netop der ser vi i foreningen vores kald. Hvert år dræbes tusinder af ufødte i Danmark, og der mangler i den grad mennesker, der vil gå ind og være forsvarere, være advokater, der påtaler disse overgreb, giver den ufødte stemme, græder og lider med dem, skriger deres tavse skrig ud, og aldrig lader deres tårer tørre ud. Det, der sker i den fri aborts navn, er dybt inhumant. Der er derfor brug for, at vi standser op og som den barmhjertige samaritaner kommer vores nødlidende næste til undsætning. Det betyder, at vi kæmper for, at de ufødte får den ret til livet, som ethvert menneske har. Vi vil minde os selv og andre om, at Gud har tænkt stort om vores ufødte næste: fra befrugtningsøjeblikket et unikum! Et menneskeligt syn på barnet også barnet i mors mave er det vigtigste, vi kan give det danske folk tilbage. Og fordi abort foregår i offentligt regi på sygehusene skal de ufødtes råb også høres i det offentlige rum, i diverse medier, ved demonstrationer, ved kreative, symbolske handlinger. Hvis ingen protesterer, bliver historiens dom desto hårdere over os. Men vi protesterer og fastholder, at retten til liv kan ikke gradbøjes! Christian N. Laursen RETTEN TIL LIV Sekretariatet Cedervej 1, Stjær 8464 Galten MEDLEMSSKAB Årskontingent: Enlige... kr. 125,- Ægtepar... kr. 200,- Unge under 18 år og studerende... kr. 50,- Giro:...923-8417 Netbank: Handelsbanken 7625 1359220 REDAKTION Anders Sune Hansen, Anders Rønn og Ellen Højlund Wibe (redaktør) Layout: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk Oplag: 2.000 stk. ISSN: 1902-4967 2 SEKRETARIATET Landssekretær Ellen Højlund Wibe Cedervej 1, Stjær, 8464 Galten Tlf. 47 52 44 84 jegvilleve@rettentilliv.dk ABORTLINIEN Retten til Livs anonyme telefonrådgivning. Åben hver dag mellem kl. 18 og 23. Tlf.: 48 39 48 48 eller via nettet: www.abortlinien.dk Leder af Abortlinien Sognepræst Thorkil Lundberg Hyldehegnet 2 7600 Struer Tlf. 30 22 52 10 thlundberg@hotmail.com www.rettentilliv.dk ØKONOMI Regnskabsfører Bodil Kousgaard Fomsgaard Oldagerparken 32 6900 Skjern Tlf. 97 35 44 43 bodilfomsgaard@gmail.com WEB Webredaktør Kerstin Hoffmann Ørslevklostervej 76 7840 Højslev tlf. 97520494 web@rettentilliv.dk BESTYRELSE Formand: Roland Knudsen, læge tlf. 66 14 90 13 Jeanne Marcher-Andersen, områdeleder for hjemmeplejen tlf. 73 53 50 35 Jette Johansen, jordemoder tlf. 46 96 36 22 Anders Rønn, lærer-studerende tlf. 26 36 98 20 Anders Sune Hansen, cand.mag. tlf. 86 72 00 76 Marianne Karlsmose, gymnasielærer tlf. 79 37 26 72 Ketty Dahl, efterskolelærer, tlf. 9787 2276
LEDER Jaget vildt! Et land der accepterer abort, lærer ikke sit folk at elske, men anvender vold for at få, hvad det ønsker sig. Det er derfor, at den største ødelægger af kærlighed og fred er abort. Mother Teresa ANTALLET AF ABORTER efter 12. uge, de såkaldte senaborter, er steget hvert år siden fosterscreening blev indført som et tilbud til alle gravide i 2004. I 2008 blev det tidligere års rekord slået, så tallet nu nåede op på 822 tilladte, heraf 9 efter 24. uge (dvs. en alder, hvor de ville kunne overleve udenfor morens mave!) Kun ganske få procent siger nej-tak til tilbuddet om at få undersøgt sit ufødte barn i uge 13 og 19 med henblik på opdagelse af kromosomfejl og misdannelser, men af de få, der gør det, oplever nogle af dem en ubehagelig mangel på respekt for deres nej fra sundhedspersonalets side. Også derfor er det vigtigt, at der i disse situationer findes sundhedspersonale, som er imod provokeret abort, og som på en særlig måde vil kunne bakke op om den gravides nej. Eller som vil kunne give en alternativ vejledning, når der opdages noget. En vejledning som tager udgangspunkt i princippet om ligeværd. Alle menneskers lige værd uanset køn, hudfarve, handicap, sociale situation, alder osv. Det er dette princip, som i den grad udfordres med ikke bare de 822 sene aborter, men med fri abort i det hele taget. Men det bliver bare så meget tydeligere, når begrundelsen for at give tilladelse udover den tilladte grænse på de 12 uger meget ofte går på, at der er fundet afvigelser fra det normale. Begrundelsen med, at man vil skåne både barnet og forældrene for et liv, som ikke bliver som andres, et liv der måske bliver mere besværligt, ja, måske også mere lidelsesfuldt giver uhyggelige mindelser om argumenterne i nazi-tysklands eutanasiprogrammer, hvor bl.a. tusindvis af handicappede blev udryddet. Det er den stærkes ret til at fastlægge, hvad der er leveværdigt liv og hvad der ikke er. Hvornår er der flere, der for alvor tør tage et livtag med menneskesynet bag vores nuværende abortpraksis, bag praksissen omkring tilbuddet om fosterscreening? Den praksis hvor det handler om udryddelse snarere end hjælp til barnet så tidligt som muligt. Hvor er filosofferne henne, kunstnerne, teologerne, samfundsdebattørerne generelt? Er der ikke snart andre end de sædvanlige, der bryder dette tabu-belagte område og i det mindste tør stille de vanskelige spørgsmål og sætte problematikken på spidsen?! Er det så for øvrigt sådan, at lykken er gjort, når vi har sikret os, at det er et normalt menneske, vi har sat i verden? Og er barnet sikret mod sygdom og handicap senere i livet? Vil princippet om ligeværd også i fremtiden gælde for det menneske, der er født, i det øjeblik, det måtte begynde at afvige fra normalen? Når nu ligeværdet ikke gælder før fødslen! Ellen Højlund Wibe 3
Konferencen den 28. marts Scanningsjordemoder Leila Søe Poulsen, psykiatrisk overlæge Laurits Bjerre begge fra Haderslev og praktiserende læge Anne Marie Rask fra Silkeborg gav et indblik i, hvordan de havde gjort og gør i studietid og arbejdsliv. Tre ærlige fagfolk fortæller Tag tidlig stilling. Meld tydeligt ud, hvad du vil og ikke vil være med til, det gør det lettere. Det var nogle af rådene. Reager, når du får ondt i maven. Tal med venner, familie og en kristen kollega. Men det er noget bøvl at jagte rundt efter en kollega, for at få vedkommende til at skrive abort i journalen, eller at få bagvagten eller overlægen til at give stikpillen, der sætter en sen abort i gang eller beroligende medicin før en abort. Det er også kompliceret, hvis de to, der har jordemodervagten, begge ikke vil deltage i en sen abort. Men det ordner sig, lød meldingen. Der blev fortalt om forundring over ens egne manglende reaktioner ved grusomheden: Vi sov jo godt i lægeboligen ved siden af abortstedet. Det påvirkede ikke så voldsomt, som jeg forventede, at se en abort. Man kan som kristen fagperson gøre en forskel, men man får beskidte hænder. Laurits Bjerre refererede til et svær skizofren kvinde, der var blevet gravid. Kontaktsygeplejersken himlede med øjnene, da han forsøgte at holde fast i morens selvbestemmelsesret. Sygeplejersken vidste godt, at hun skulle få en anden læge til at skrive henvisningen til abort - og gjorde det. Han fortalte om sin lettelse, da aborten var overstået: For hun kunne jo ikke være mor. Tænk om hun fortrød bortadoption. I dag anses bortadoption for mere grusom end abort. Mødre forsvarer deres valg af abort ved misdannelser med: Jeg kan jo ikke vælge på barnets vegne. Dermed menes at tvinge det til et liv med handicap. Kirkens signal er for mudret i forhold til etiske dilemmaer, den får ikke den faglige debat i gang inden for murene i sundhedsvæsenet. Det gør Ole Hartlings indlæg til gengæld. I debatten efter indblikkene var der en del tale om ligene efter aborterne. I Holstebro samler man dem og begraver dem i indviet jord. Er det at legalisere handlingen eller blot at vise respekt om de døde? De tre fagfolk blev rost for at blive i sundhedsvæsenet og for dermed at holde snakken i gang. De håbede, at de gjorde en forskel og havde også konkrete eksempler herpå. Bekymringen om eventuel ophævelsen af loven fra 1989 blev også vendt. Loven der stadfæster, at man ikke kan tvinges til at handle mod sin samvittighed. Personlig eftertanke - tvivl En spændende og tankevækkende konference, som for mit eget vedkommende efterlod en række spørgsmål: Er det for risikabelt med beskidte hænder i det lange løb? Hvad med kollegernes hænder? Er der for langt mellem vores principper (alt liv bør være ukrænkeligt) - og hvor langt vi vil gå i praksis? Hvordan holder vi fokus på, at det ikke er det at vælge, der er vigtigt, men hvad der vælges - barnets liv eller død? Birthe Nyrup Dahl, sygeplejerske 4
Årsmødet 2009 Beretning fra Årsmødet FOR RETTEN TIL LIV, D. 28. MARTS 2008 Årsmødet blev i år afholdt i Århus i Christianskirkens krypt. Årsmøder i Retten til Liv plejer ikke at være det store tilløbsstykke, men i år var der dog flere, end der plejer. I sin formandsberetning fortalte formand Roland Knudsen bl.a., at RtL har fastansat Kerstin Hoffmann som ny webredaktør. Næstformand Anders Rønns arbejde for at gøre foreningens arbejde kendt blandt især unge gennem det efterhånden meget populære internetforum Facebook blev også fremhævet. Der blev peget på, at der hvert år er nogle solskinshistorier fra RtL s abortlinie. Roland løftede også sløret for en ny mulighed for placering af en abortmindelund i fremtiden. Til slut mindede han om, at vi fortsat skal finde vejledning i Guds Ord, og at vi har et kald til at kæmpe for de svage og uønskede. Landssekretær Ellen Højlund Wibe fortalte i sin beretning bl.a. om sit virke, der har indbefattet undervisning på forskellige efterskoler og andre sammenhænge, deltagelse i paneldebat samt i en demonstration i København. Ellen kunne endvidere oplyse, at RtL har fået ca. 130 nye medlemmer i årets løb. Leder for RtL s abortlinie Torkil Lundberg fortalte, at Abortlinien p.t. har 20 frivillige rådgivere, men der er stadig brug for flere. Antallet af opkald svinger fra nul til fire pr. aften. Endvidere er der en stabil strøm af mail, og flere melder tilbage, at de har fået god hjælp. Den nye web-redaktør Kerstin Hoffmann orienterede om sit arbejde med og visioner for RtL s nye hjemmeside. Endvidere fortalte hun om en ny internetbaseret nyhedstjeneste kaldet Meltwater, der giver mulighed for en målrettet søgning, hvilket gør, at man kan holde sig bredt orienteret om den aktuelle abortdebat globalt og nationalt. Efter beretningerne blev regnskabet gen- nemgået, og årsresultatet viste, at Retten til Liv er inde i en sund og glædelig udvikling på det økonomiske område, idet der igen i år blev et pænt overskud. Dette kalder på stor taknemmelighed til trofaste givere. Sognepræst Claus Olsen trådte ud af bestyrelsen efter mange års solid og kompetent indsats. Lærer Ketty Dahl blev valgt ind i stedet (præsenteret herunder). Der blev også valgt 4 nye repræsentantskabsmedlemmer. Endelig blev der også rettet en særlig tak til Trine Holst Nielsen for hendes store indsats med at svare på mails på Abortlinjens hjemmeside samt fondsansøgning til Abortlinjen. Anders Sune Hansen Præsentation af nyt bestyrelsesmedlem Jeg hedder Ketty Dahl, er 44 år og gift på 18. år med min store rødhårede vendelbomand, Finn Mølgaard, der er gymnasielærer. Vi har 3 børn: Mads, der er 17 og går på Det kristne Gymnasium i Ringkøbing, Jens på 16 år, der går på Frøstruphave Efterskole og Katrine på 13, der lige er blevet konfirmeret. Jeg selv har i 20 år været lærer på Søndbjerg Efterskole på Thyholm, en skole med bagland i IM, KFUM & K og KFUMs Idræt. I min fritid maler jeg bl.a., og vi har indrettet et galleri i en længe af vores ejendom, hvor både egne og andres værker er udstillet. Jeg er meget optaget af abortproblematikken og mener, den frie abort i Danmark er statsautoriseret folkedrab. Retten til Liv har modigt og vedholdende taget debatten om abort op i blandt andet aviserne. En debat, der ellers har været nærmest forstummet i medier. Og hvad vi ikke taler om, eksisterer jo ikke. Jeg ønsker ikke, debatten skal forstumme, og jeg ønsker, at især kristenfolket vågner og tager deres ansvar på sig. Den ild vil jeg gerne puste til. Jeg håber, Retten til Liv vedholdende må være en samvittighedens stemme i et samfund, der har glemt sine allersvageste. 5
Udland OBAMA og de ufødtes menneskerettigheder v. Torben Amtoft, Kansas, USA Med den nuværende præsident i USA, der altid har modsat sig enhver begrænsning af retten til abort, og et kongresflertal der kun er en anelse mere moderat, er der ringe håb om, at det ufødte liv får større beskyttelse de kommende år. Derimod er der fare for, at læger og sygeplejersker vil få mindre frihed til at nægte at medvirke ved aborter. Ophævelse af samvittighedsklausul Det er ret uoverskueligt, hvad de nuværende forhold er. For USA s sundhedsvæsen er en forvirrende blanding af privat og offentligt, der styres af et utal af regler, der ofte varierer fra delstat til delstat. Der er dog love, der sikrer samvittighedsfrihed, og Bush gav kort før sin afgang ordre til at sikre, at disse ikke ignoreres. En ordre præsident Obama nu gør klar til at omstøde, sådan som det også kom frem i danske medier i begyndelsen af marts. En omstødelse af Bush s ordre vil indebære, at amerikanske læger og sygeplejersker får mindre opbakning fra regeringen til at udøve deres ret til nægte at medvirke ved bl.a. abort. En kristen medicinsk forening foretog for nylig en rundspørge blandt medlemmerne om konsekvenserne af at svække samvittighedsfriheden. 82 % svarede, at der er stor eller betydelig risiko for, at det vil påvirke dem personligt og få dem til at indskrænke deres virke. Sundhedsvæsenet under ledelse af abort-tilhænger Meget tyder på, at sundhedsvæsenet de kommende år kommer mere under forbundsmyndighedernes kontrol. Det kan bestemt have sine fordele. Men det er bekymrende, at det sker under ledelse af sundhedsminister Kathleen Sebelius, som er om muligt endnu mere pro-abort end Obama. Mens hun var guvernør i Kansas, gjorde hun alt, hvad hun kunne for at beskytte George Tiller og hans klinik, der vist er verdens førende mht. senaborter. Diskriminering af anti-abort klinikker Senator Tom Coburn, som er fødselslæge og nok Kongressens mest markante røst for ufødt liv, fremsatte under den nylige budgetdebat et ændringsforslag, der ville forbyde modtagere af offentlige midler at diskriminere mod klinikker m.v., der En omstødelse af Bush s ordre vil indebære, at amerikanske læger og sygeplejersker får mindre opbakning fra regeringen til at udøve deres ret til nægte at medvirke ved bl.a. abort. nylige meningsmålinger viser, at flere amerikanere end nogensinde, nu over 50 %, kalder sig selv pro-life. ikke vil medvirke til abort. Forslaget blev forkastet med 56 stemmer (næsten alle demokrater) mod 41. Fortrydelsespiller stadig omdiskuteret I delstaten Illinois beordrede guvernør Blagojevich i 2005 alle apoteker til at uddele fortrydelsesspiller og blev dermed særdeles populær blandt aborttilhængere, som håbede, at andre ville følge hans eksempel. (For nylig blev han som bekendt afsløret som en gennemkorrupt mand og fradømt sit embede.) Nogle apoteker i staten har appelleret til domstolene, hvor sagen stadig behandles. På landsplan giver flere store apotekskæder deres ansatte frihed til ikke at uddele sådanne piller. Lyspunkter Der er generelt grund til ikke at miste modet: nylige meningsmålinger viser, at flere amerikanere end nogensinde, nu over 50 %, kalder sig selv pro-life. Derfor vil Obama nok foreløbig vige tilbage fra åbne konfrontationer, men vil foretrække at operere bag kulisserne. Navnlig lader det til, at han, trods sine valgkampsløfter, har droppet planerne om den såkaldte FOCA lovgivning, som med et pennestrøg ville forbyde alt, der kunne gøre det besværligt at få abort, inklusive uvilligt sundhedspersonale. 6
Nyt fra foreningen NY FONDRAISER SØGES Trine Holst Nielsen har i flere år taget en prisværdig tørn med at søge fonde primært til Abortlinjen. Og selvom det ind imellem har været op ad bakke, da vores sag jo ikke ligefrem er politisk korrekt i dagens Danmark, så er det ikke få kroner, hun i tidens løb har kunnet samle ind via forskellige fonde. Penge som bl.a. gør det muligt at bruge en del kroner på annonceringen af vores abortlinje og dermed sikre, at endnu flere får kendskab til den og benytter den. Og det er så med til at redde liv, hjælpe den kvinde som slider med de psykiske følger af en abort m.m. Trine kunne godt tænke sig at løses fra denne opgave, men vil gerne være behjælpelig med at sætte en ny ind i det. Derfor: Overvej om du har mulighed for at afsætte en smule af din tid til dette vigtige arbejde. Kontakt sekretariatet og hør nærmere eller tag direkte kontakt til Trine på trineholstnielsen@mail. dk eller tlf.: 86125514. FORANDRING FRYDER Retten til Liv s hjemmeside har fået nyt layout, Det er noget, man må gribe til med mellemrum, da alting ældes hurtigt på internettet. Samtidig har vi benyttet lejligheden til at opdatere sidens indhold og tilføje nogle nye elementer. Et af de nye tiltag er, at man på forsiden kan få et hurtigt overblik over, hvad der skrives i pressen om abort, fosterdiagnostik, stamcelleforskning o. lign. Samtidig kan man læse foreningens aktuelle kommentar til de vigtigste af nyhederne. Et andet nyt element er en side rettet direkte til studerende/skoleelever, der skriver projektopgaver om abort. Sekretariatet får mange henvendelser fra denne gruppe, og det er en god investering at servicere dem godt. Abortlinien.dk har også fået nyt layout, da de to hjemmesider følges ad rent teknisk. Abortlinien har med hjemmesiden opbygget en brevkasseog mailrådgivning, der i omfang når ud til omtrent lige så mange kvinder, som telefonrådgivningen. Derfor er hjemmesiden et meget vigtigt redskab. Det bedste ved skiftet til det nye layout er, at vi nu har mulighed for løbende at udbygge de to hjemmesider. Derfor: Brug dem og skriv til web@rettentilliv. dk, hvis du får en god idé til, hvordan vi endnu bedre kæmper de ufødtes sag på nettet. Kerstin Hoffmann, webredaktør Studietur til USA i januar 2010 - SIDSTE CHANCE Fristen for at melde sig til denne enestående tur, omtalt i sidste nummer - hvor du har chancen for at stå sammen med tusindvis af abortmodstandere i Washington og i det hele taget opleve abortkampen på tæt hold udløber med udgangen af denne måned (juni). Hør nærmere på sekretariatet eller hos Marianne Karlsmose (tlf. 79372672 eller marianne@kd.dk). 7
Fosterscreening Man kaster en masse spørgsmål op i luften, men problematikkerne bliver ikke for alvor belyst og foldet ud. MISSION BABY Udsendelserne har optaget rigtig mange danskere de seneste måneder og har haft høje seertal. Vi har bedt Elisabeth Hyttel, journalist og mor til tre (den sidste nyfødt) om at kommentere serien. Lad det være sagt med det samme: Tvudsendelsen Mission Baby er virkelig godt fjernsyn. Den har det hele. Spænding, store følelser og højt vidensniveau. Men de store følelser er samtidigt udsendelsens akilleshæl. Programmet går kort sagt ud på, at tvholdet følger 100 danske par, der alle har det til fælles, at de vil have et barn. Parrene er fra alle samfundsgrupper, nogle har børn i forvejen, andre har prøvet i årevis at blive gravide. Udsendelserne berører emner som biologien bag undfangelsen af et barn, kunstig befrugtning, årsager til barnløshed, graviditeten og fødslen. Alt sammen illustreret med statistikker, interviews med to eksperter og små klip med nogle af de 100 par. Og det er det, der gør udsendelserne til godt fjernsyn. Vi følger f.eks. Camilla og Karsten, der har prøvet at blive gravide i to år. De er i gang med sidste forsøg på kunstig befrugtning i det offentlige system, og kameraet fokuserer på dem hjemme ved spisebordet, mens de venter på opringningen fra hospitalet, der skal give dem svar på, om Camilla er blevet gravid. Telefonen ringer, Camilla svarer og bryder sammen i gråd, fordi hun er blevet gravid, viser det sig. Lettelsens tårer flyder ned ad Karstens kinder, og parret omfavner hinanden foran det snurrende kamera. Det er store følelser, der gør sig godt på en tv-skærm. Men desværre kommer programmet sjældent videre end følelserne. Man kunne godt have ønsket sig et spadestik dybere. For Camilla fik faktisk taget 15 æg ud. De 14 blev befrugtet, og af dem blev syv kasseret, to sat op og fem frosset ned, får vi at vide. Hvorfor de syv blev kasseret? Og hvad sker der med de fem nedfrosne, befrugtede æg? Det får vi ikke noget at vide om. Mission Baby indeholder også en hel del informationer og gode råd fra de to eksperter: en jordemoder og en fertilitetslæge. Der er gode råd om at holde op med at ryge, tabe sig, undgå stress, bakke hinanden op i parforholdet osv., hvis man gerne vil være gravid. Alt det man som gravid også får at vide hos sin jordemoder. Det er jo rigtig fint, men rent journalistisk havde det klædt programmet, hvis man var gået et skridt videre end de officielle anbefalinger. F.eks. konstaterer programmet, at antallet af fødsler ved kejsersnit er steget markant. Eksperterne advarer om, at det er bedst af føde naturligt, men programmet går ikke ind i, hvorfor antallet af kejsersnit på moderens ønske er steget. Er det en tidligere dårlig fødsel, angst eller noget helt tredje? Man spørger ikke en gang en kvinde, der har valgt kejsersnit om, hvorfor hun har valgt det. Man nøjes blot med et interview med tre Man kaster en masse spørgsmål op i luften, men problematikkerne bliver ikke for alvor belyst og foldet ud. højgravide, der taler om deres angst for at føde, og en udtalelse fra jordemoderen om, at deres krop sagtens kan klare det. Desuden fortæller en af deltagerne, hvordan hun har klaret en fødsels naturligt, selvom hun var blevet anbefalet at få et kejsersnit. Tilbage står altså eksperternes anbefaling, men vi er ikke blevet klogere på, hvorfor antallet af kejsersnit er steget. Og sådan er det generelt for programmerne. Man kaster en masse spørgsmål op i luften, men problematikkerne bliver ikke for alvor belyst og foldet ud. Som i det sidste program, hvor 28-årige Gitte bliver kunstig befrugtet, fordi hun vil være mor, selvom hun ikke har en kæreste. Hendes nærmere overvejelser og begrundelser for det valg, får vi aldrig. Nogle af de andre par kommenterer på problematikken om donorsæd og ægdonation og afslører mange forskellige holdninger. Forhåbentlig kan Mission Baby bidrage til en diskussion omkring sådanne emner hjemme i de danske stuer, men det bliver en diskussion på følelsernes præmisser. 8
fra det virkelige liv... Det er et under, hun er her De fik deres første, velskabte barn uden problemer. Han kom som ønsket, og graviditeten forløb ganske normalt. Ingen var derfor forberedt på, at de måtte så gruelig meget igennem, før det lykkedes for dem at få deres næste barn. Marlene fortæller: I efteråret 2006 besluttede vi os for, at knægten skulle have en lillebror eller lillesøster. Jeg havde ingen problemer med at blive gravid, men aborterede allerede i 8. uge. Der gik dog ikke lang tid, før jeg blev gravid igen. Omkring 15. uge begynder jeg imidlertid at bløde igen, men den efterfølgende scanning viser, at barnet er ok. I uge 16 kommer jeg så til det første jordemoderbesøg (lidt senere end normalt pga. sommerferie), og da viser det sig, at barnet er dødt. Fødslen sættes i gang, og jeg føder en lille, tilsyneladende velskabt dreng. Et par måneder senere bliver jeg gravid igen, og alt går planmæssigt. Indtil uge 14. Igen kommer der noget blødning, og jeg ryger på sygehuset. Barnet scannes og har det godt. Jeg kommer hjem og får mere og mere ondt i maven, og det går over i veer. Om aftenen går vandet, og jeg føder igen et lille barn, som ikke overlever. Barnet obduceres, men man finder ikke noget unormalt. Efter 3 på hinanden følgende spontane aborter har man krav på en udredning. Faktisk er det kun 1%, der oplever 3 eller flere aborter i træk. Min mand og jeg bliver sendt til Rigshospitalet og får lige startet på undersøgelser, da det viser sig, at jeg er blevet gravid igen. Samtidig kommer det frem, at problemet er, at jeg har 2 vævstyper, som gør, at jeg er disponeret for at abortere og også disponeret for at føde væksthæmmede børn (det sidste har vi dog ikke mærket noget til). Med denne disponering bliver der givet en chance på 60-65 % for at kunne gennemføre min nuværende graviditet. Jeg rejser nu i den følgende tid til Rigshospitalet hver 2. uge for at kontrolleres, og for hver uge forbedres mine chancer for at kunne gennemføre graviditeten. Efter 16. uge, hvor det kritiske tidspunkt passeres, vurderes chancerne til 96 %, og jeg bliver derfor udskrevet fra Rigshospitalet og overføres nu til mit eget sygehus i Kolding, hvor de vil fortsætte med at følge mig med scanning hver 2. uge. På denne tid begynder jeg også selv at kunne mærke liv, og det giver mig en tryghed selv at kunne mærke efter hver dag, at der er liv derinde. I 17. uge går det galt igen: vandet går, og jeg bliver scannet. Barnet er stadig i live, men chancen, for at hullet kan lukke sig igen og vandet blive derinde, er meget lille, så alle indstiller sig på endnu en tidlig fødsel. Der går dog et par dage uden nogen ændring i situationen, og selvom vi altså er indstillet på en fødsel, vil vi ikke selv være med til at sætte den i gang; det må naturen selv råde for. Men der er også en anden tungere overvejelse inde i billedet: Uden fostervand er vækstvilkårene ikke gode for barnet inde i maven. Kunne vi bare lade stå til uden at gribe ind med bevidstheden om, at barnet faktisk ikke havde det godt derinde? Vi fandt dog stadig ro i at lade naturen gå sin gang. Efter et par dage bliver jeg udskrevet, men møder op en dag senere for at lægge en plan for det videre forløb. Vi får ved den lejlighed endnu engang at vide, at der er 90 % risiko for, at barnet dør, enten i maven eller ved fødslen. Og hvis barnet overlevede, ville det være med svære handicap. Da lægen har fortalt os dette, bliver jeg scannet. Og til alles store Uden fostervand er vækstvilkårene ikke gode for barnet inde i maven. Kunne vi bare lade stå til uden at gribe ind med bevidstheden om, at barnet faktisk ikke havde det godt derinde? overraskelse konstateres det, at hullet har lukket sig, og en lille pige ligger og plasker rundt i masser af fostervand. Der var ikke spor af vandafgang! Det var en helt overvældende oplevelse, noget som kun sker meget sjældent. Alle risikomomenter var dermed væk, og jeg kunne blive sendt hjem igen, dog stadig med planmæssig scanning hver 14. dag. I uge 38 får jeg så et planlagt kejsersnit og jeg føder en sund og rask pige, Alberte, på 3360 gram og 52 cm. Vi betragter hende som et Guds under! Interview v. Ellen Højlund Wibe 9
Anmeldelse 22 weeks DVD Instrueret af Angel Manuel Soto Støttet af pro-life-organisationer. Anmeldt af Hanne Ryttersgaard Rønn, omsorgshjælper En ung pige er blevet gravid (muligvis efter en voldtægt), og da hun er 22 uger henne, tager hun på en abortklinik. Lægen forklarer hende om de to abortmetoder og betegner dem som simple. Han forsikrer hende om, at hun kan fortsætte sit liv, som om intet var hændt. Det viser sig at blive hendes livs mareridt. Metoden, hun vælger som den mest humane(!) for sit barn, er en indsprøjtning, som får barnets hjerte til at gå i stå, hvorefter hun skal føde sit døde barn. Det går dog helt galt. Da pigen har født sit barn stående, helt alene, over et toilet, ser hun, at barnet stadig er i live. Hendes barn. Hun råber på klinikkens personale for hjælp, men får ingen. Tværtimod ender det med, at hun lukket inde alene på toilettet må sidde med barnet i sine arme, til det dør. Denne kortfilm er autentisk, idet den bygger på en sand beretning fra 2005. Den er fremstillet for at advare andre imod at træffe et valg, som man inderligt kommer til at fortryde, valget om at slå sit eget barn ihjel. Filmen er barsk, men den kan anbefales til enhver, som tør at få øjnene op for, hvad abort i virkeligheden er. Se også anmeldelsen af samme film på hjemmesiden. (red.) NÅR OASEN BLIVER FORSTYRRET Retten til Liv oplever lykkeligvis en fremgang af medlemmer. For nylig fik foreningen et dusin unge medlemmer i løbet af en enkelt aften. Denne vækst er afgørende for vores arbejde af to grunde. Vi når på den ene side flere mennesker med information, opmuntring og udfordring. Og vores gennemslagskraft bliver også større udadtil, jo flere vi er. Vi ved, at der endnu er i tusindvis af potentielle medlemmer i vores land, og disse vil vi aktivt søge bl.a. på dette års Sommeroase. Denne del af Guds folk er pt. underrepræsenteret i Retten til Liv, og det ønsker vi naturligvis at råde bod på. Derfor vil vi i uge 29 være til stede i Odder med en stand og spørge deltagerne på årets sommerkonference: Hvorfor er du ikke medlem af Retten til Liv?... vores gennemslagskraft bliver også større udadtil, jo flere vi er. Å-FESTIVAL GØR VISION TIL VIRKELIGHED I skrivende stund ligger pinsen forude. Et par håndfulde engagerede og energiske unge mennesker vil være at finde på den kristne musikfestival i Sdr. Felding med en stand for Retten til Liv. Det er ganske enkelt utroligt opløftende at møde disse unge kristne og opleve, hvordan de brænder for at fortælle jævnaldrende om, f.eks. hvad abort reelt er, og hvorfor abort er så fatal en løsning. Vi har meget høje forventninger til festivalen, og vi stoler på, at Gud vil røre ved deltagernes (mindst et par tusinde) hjerter ved hjælp af vores tilstedeværelse. Det er nærliggende, at vi medvirker ved sådanne arrangementer. Her kan vi udfordre og opfordre unge mennesker til at overveje at tage deres samaritanske pligt alvorligt og til aktivt at forsvare de svageste og de mest udsatte mennesker i vores samfund. Gættede du rigtigt? De rigtige svar på Abort-quiz en i sidste nummer Antal aborter årligt i DK: ca. 15.000 Abort er lovligt uden betingelser indtil: 12. uge Siden aborten blev frigivet i 1973, har det udslettet: 600.000 ufødte børn Hvor mange graviditeter ender i en abort? ca. 20 % Hvor mange sene (mellem 12. og 24. uge) aborter udføres der årligt i DK? ca. 800 Et fosters hjerte begynder at slå: efter 3 uger Så mange voldtægter ender årligt med en graviditet: op til 10 Så mange børn blev født med downs syndrom i 2008: ca. 30 10
Ung og Retten til Liv Ved Anders Rønn Til eftertanke: Så mange danske liv gik tabt i år 2008: 9 soldater blev dræbt i Afghanistan 53 mennesker blev dræbt 394 blev dræbt i trafikken 1000 døde pga. influenza 15.000 blev dræbt ved abort UNGDOMS-KONFERENCE OM ABORT-MODSTAND SOM TIDLIGERE NÆVNT ønsker vi i Retten til Liv på en særlig måde at målrette vores aktiviteter i indeværende år således, at vi møder unge mennesker med abortvirkeligheden. Efter årtiers tavshed og et samfund, hvor abort desværre i dag af mange bliver betragtet som en indiskutabel rettighed, oplever vi generelt, at unge mennesker ganske enkelt ved for lidt om, hvad abort i sidste instans betyder, nemlig drab på uskyldige små mennesker, fysiske og psykiske følger for kvinder, og et folk som kollektivt spotter den levende Gud. Det kristne gymnasium i Ringkøbing dannede den sidste weekend i april rammerne om foreningens første eksklusive ungdomsarrangement. Lad det være sagt med det samme: det bliver helt sikkert ikke den sidste af sin slags. Det var en yderst fokuseret og interesseret flok unge mennesker, som deltog i dette arrangement. Da vi var flest samlet, var vi 26 unge primært i alderen 18-22 år. Programmet udgjorde en varieret cocktail, som bl.a. inkluderede undervisning i fostrets udvikling samt abortmyter. Konferencen sluttede af med workshops, hvor der ved hjælp af brainstorms og fremlæggelser blev tænkt kreativt og stort om, hvordan vi kan sætte abort på dagsordenen i Danmark. Et af de håndgribelige eksempler på denne proces blev de unges eget ønske om at være markant til stede på den kommende Å-festival i pinsen med muligheden for at informere og holdningspåvirke efterskoleelever og teenagere og andre deltagere på festivalen. I evalueringen fra arrangementet kunne man bl.a. læse: Det har været et par spændende, skræmmende og lærerige dage Det er for alvor gået op for mig, at det ikke er okay at forholde sig passiv til abortsagen, når nu Jesus siger: Hvad I ikke gør mod en af disse mine mindste, det har I heller ikke gjort mod mig. Som det har været nævnt tidligere i LIV, fik vi bekræftet, at unge mennesker er fremragende ambassadører for Retten til Liv og fremragende forkæmpere for de ufødte. 11
Afsender Retten til Liv Sekretariatet Cedervej 1, Stjær 8464 Galten NB 40 døde danskere hver dag - hvad rager det mig?! FOR DE AF OS, som tror på Gud, og gør vores bedste for at leve efter hans ord, er det mest betydningsfulde spørgsmål næppe, hvorvidt abort er forkert eller rigtigt, men om Gud forventer af os, at vi gør noget ved sagen. Jamen kristendom handler jo ikke om gerninger, vil nogle måske indvende. Til dette synspunkt vil jeg lade Jesu bror, Jakob, svare: En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden (Jak. 1,27). Denne bemærkelsesværdigt nøjagtige beskrivelse skærer ud i pap, at det her med at møde mennesker i deres desperate omstændigheder må være enhver kristens kald. Faderløse og enker er repræsentanter for mennesker i den alleryderste nød. De mest udsatte. De hvis liv er i fare for at gå under. Når Gud beordrer os til at tage os af børn, hvis forældre er døde, når han vil have os til at sørge for mad og husly til mennesker i nød, så vil han helt sikkert også have os til at tage os af børn, hvis forældre vil slå dem ihjel. Måske sætter du spørgsmålstegn ved, om bibelen tilskynder os til at engagere os i disse mindst lige så alvorlige omstændigheder. Hertil har Ordsprogenes Bog kap. 24 v. 11-12 noget centralt at lære os: Red dem der er på vej til døden, frels dem inden det er for sent. Sig ikke, at du intet vidste om det, for Gud kender dine tanker. Han som vogter din sjæl, ved det hele, og gengælder enhver efter deres gerninger. Ordsproget her tjener som en generel guide til, hvad Guds folk er kaldet til at gøre, når det ser overgreb. Hvis menneskers liv er i fare, så skal gudfrygtige mennesker komme dem til undsætning. Så enkelt er det. Hvis alvoren ikke er gået op for os, hvor der står, at vi skal redde og frelse, så prøv engang at tygge lidt på vers 12: Sig ikke Her møder vi en kraftig advarsel mod at lade som om, at vi ikke ser uretten, og vi bliver mindet om, at Gud kender alle vores (magelige) tanker. Abort finder sted næsten 300 gange ugentligt i vores land, og alligevel kan vi se, at de fleste kristne tilsyneladende ikke skænker det en tanke. Vi ved, at det sker. Vi ved, at det er lodret forkert, at det sker. Og dog ser vi ud til at være tilfredse med at være så uvidende som muligt, som om at en fælles benægtelse af abortvirkeligheden på en eller anden mystisk måde vil undskylde os og tilgive vores apati. Tilgive vores manglende forsøg på at redde og frelse dem, som føres mod døden. Ifølge versene fra Ordsprogenes Bog er dette tydeligvis et meget farligt selvbedrag. Er der nogen af os, som kan pege på nogen anden uretfærdighed i vores samfund, som versene passer bedre på? Hvis ikke, så vid at Gud kalder dig til at redde de ufødte. Sig ikke, at du intet vidste om det, for Gud kender dine tanker. Anders Rønn, lærerstuderende Medlem af Retten til Livs bestyrelse 12 STØT RETTEN TIL LIV PÅ GIRO 923-8417 HUSK AT MELDE FLYTNING. Det sparer os for en masse tid og arbejde og sikrer dig fortsatte informationer fra os. TAK!