Hvad er bestyrelsens ansvar?

Oktober 2008 Hvad er bestyrelsens ansvar? Af advokat Michael Spangenberg - misp@kommuneforsikring.dk Bestyrelses- og direktionsansvar er et yderst aktuelt emne. KommuneForsikring får jævnligt spørgsmål om, hvorvidt valgte medlemmer af bestyrelser, i fælles kommunale selskaber og i egentlige selvstændige selskaber, kan gøres erstatningsansvarlige. Vores svar er, at kommunerne bør tegne ansvarsforsikring for direkte udpegede bestyrelsesmedlemmer. I de senere år har der været øget fokus på det ansvar, bestyrelsen og direktionen har i forbindelse med driften af virksomheder. Der er ikke sket egentlige ændringer i de retsregler, som gælder for bestyrelsens og direktionens ansvar, men domstolene har i de senere år skærpet praksis. Der har også været omtale af nogle sager i medierne, hvor der blev gjort ansvar gældende for bestyrelsen i ikke traditionelt erhvervsdrivende virksomheder, fx foreninger, sportsklubber, andels- og ejerboligforeninger samt organisationer af mere politisk karakter. AOF Århus vurderes på lige fod med erhvervsdrivende virksomhed Ved en dom af 23. juni 2006 har Højesteret bl.a. taget stilling til bestyrelsesansvaret for bestyrelsen i AOF Århus. Spørgsmålet om betydningen af, at bestyrelsesmedlemmerne ikke måtte få vederlag eller anden form for betaling for deres bestyrelsesarbejde, indgik som et væsentligt element i sagen, men Højesteret tillagde det ikke væsentlig betydning. Højesteret bemærkede, at ansvaret for bestyrelsesmedlemmerne i en organisation af en vis størrelse og med en aktivitet og omsætning som den, der var i AOF Århus, som udgangspunkt måtte vurderes på samme måde som ansvaret for bestyrelsesmedlemmer i en erhvervsdrivende virksomhed. Imidlertid nåede Højesteret frem til, at bestyrelsesmedlemmerne ikke havde ansvar i denne sag. Afgørelsen skete alene på grund af, at bestyrelsesmedlemmernes handlinger eller undladelser ikke blev fundet ansvarspådragende. Der findes flere afgørelser, hvoraf det fremgår, at man som bestyrelsesmedlem ikke har mindre ansvar, fordi man ikke bliver honoreret for sit bestyrelsesarbejde, eller fordi der er tale om en non-profit organisation. I afgørelsen om AOF lagde Højesteret afgørende vægt på størrelsen af organisationen og den omsætning, denne havde, hvorfor man dermed ikke kan fastslå, at der er sket en egentlig klarlæggelse af, om det er af betydning, hvis der er tale om en meget beskeden non-profit organisation. Bestyrelsesmedlemmets ansvar Det ansvar, et bestyrelsesmedlem kan pådrage sig, vil oftest optræde i forbindelse med overordnede, økonomiske dispositioner, og man kan som bestyrelsesmedlem gøres ansvarlig for bestyrelsens enkeltstående dispositioner og undladelser. Bestyrelsen vil næppe kunne gøres ansvarlig for

enkelte dagligdagsbeslutninger, som foretages i selve organisationen. De primære eksempler på bestyrelses og direktionsansvar i praksis er i de situationer, hvor en virksomhed er gået konkurs eller er blevet insolvent. Her er der fokus på, hvorvidt bestyrelsens dispositioner i en periode umiddelbart før konkursen eller insolvensen har haft alvorlige, negative økonomiske konsekvenser for virksomheden, og der er disponeret ansvarspådragende. Det er bl.a. denne problemstilling, der lige nu giver en større diskussion i medierne om bestyrelsens og direktionens ansvar i forbindelse med Roskilde Bank. Direkte kommunalt udpegede medlemmer har et erstatningsansvar Inden for det kommunale område vil valgte medlemmer af bestyrelser i fælles kommunale selskaber, og i egentlige selvstændige selskaber, kunne gøres erstatningsansvarlige. Kommunerne udpeger i vidt omfang bestyrelsesmedlemmer direkte til at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem på kommunens vegne, og i disse tilfælde vil et udpeget medlem have et bestyrelsesansvar. Normalt vælges bestyrelsesmedlemmer på en generalforsamling, men i de tilfælde, hvor kommunen direkte udpeger medlemmer af bestyrelsen, er de udpeget til at varetage kommunens interesser, bl.a. fordi kommunen kan have særlige, økonomiske interesser i den pågældende virksomhed, forening eller organisation. I overensstemmelse med den tendens, der er med større fokus på ansvaret for bestyrelser, kan man forestille sig, at der også på dette område vil komme større fokus på bestyrelsesansvaret og derfor flere sager, hvor der gøres ansvar gældende. Behovet for de udpegede medlemmer af bestyrelsen er netop at afdække det personlige erstatningsansvar på området, hvor der ikke nødvendigvis er tale om en egentlig honorering af arbejdet, og hvor udpegningen kan være en del af pågældendes arbejde i kommunen. Tegn ansvarsforsikring KommuneForsikring tilbyder at tegne en ansvarsforsikring for repræsentanter i diverse eksterne bestyrelser, nævn og råd, som er udpeget direkte af kommunen til at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem på kommunens vegne. Forsikringen dækker det erstatningsansvar den sikrede, dvs. det udpegede bestyrelsesmedlem, pådrager sig for formuetab, der er forvoldt ved fejl, forsømmelse eller undladelse af at opfylde ens pligter i egenskab af bestyrelsesmedlem. Når der er tale om et formuetab, er der nogle undtagelser for, hvilke tab der dækkes. Hovedområdet for dækningen vil således være, som det også er tilfældet for det generelle bestyrelsesansvar: økonomiske beslutninger truffet af bestyrelsen af overordnet karakter, som medfører et formuetab, og hvor der ligger en ansvarspådragende handling eller undladelse bag tabets opståen fra bestyrelsens side. Nærmere oplysninger om forsikringsdækningen og betingelserne kan du finde på vores hjemmeside KommuneForsikring.dk. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf. 77 32 50 00. Husk rejseforsikring Af produktudviklingschef Hanne Berg - habe@kommuneforsikring.dk Efterårsferien nærmer sig, og mange skoler og institutioner har planlagt lejrskole eller studieture i udlandet. Eleverne er ikke dækket for hjemtransport som følge af sygdom og tilskadekomst af den offentlige sygesikring. De skal have en rejseforsikring enten som en del af deres private forsikringer, eller gennem skolen/institutionen. Lærerne/lederne skal også tegne en rejseforsikring, når de rejser i udlandet i arbejdsgiverens interesse. I disse tilfælde er der ingen økonomisk dækning fra sygesikringen, hvis de kommer ud for sygdom, tilskadekomst, overfald eller andre skader. Det er derfor en god idé, at skolen som ansvarlig rejsearrangør sørger for, at der bliver tegnet en grupperejseforsikring for eleverne. Rejsedeltagerne forsynes med et lille rejseforsikringsbevis, som gør det nemt og hurtigt at få hjælp, hvis der sker en skade under rejsen.

Antallet af bilskader stiger på grund af huller og ujævnheder i vejbelægningen Af skadechef Birgit Madsen - bima@kommuneforsikring.dk I KommuneForsikring oplever vi et stigende antal anmeldelser af skader på biler på grund af huller og ujævnheder i vejbelægningen. Skaderne skyldes til dels bilernes indretning lavprofildæk, nedsænket undervogn og skørter mv. Bilerne bliver dermed mere sårbare over for ujævnheder også de mindre af slagsen, som biler bør kunne modstå. Men skaderne skyldes også manglende vedligeholdelse af vejnettet. Det fremgår af Vejloven, offentlige veje, 10, at det påhviler vejbestyrelserne at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Det er vejbestyrelserne, der bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på deres veje og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, med mindre andet er bestemt. Lav en plan Det er op til den enkelte vejbestyrelse at foretage en konkret vurdering af, hvor ofte der skal foretages tilsyn på de enkelte veje i kommunen. Typen af vej har betydning for denne vurdering om det fx er en hovedvej eller bivej, og om vejen er stærkt trafikeret. Det er KommuneForsikrings erfaring, at domstolene lægger stor vægt på, at den enkelte kommune har en nedskrevet plan for tilsyn med vejnettet og fx under en retssag kan oplyse om denne. Ved konstaterede skader på vejbelægningen bør det naturligvis vurderes, om skaden er af en sådan karakter, at en udbedring er presserende. Og det er en konkret vurdering af, om hullet/ujævnheden er til fare for trafikken. Hvis det er tilfældet, bør der ske en udbedring med det samme og hvis det ikke er muligt - evt. en midlertidig udbedring, skiltning eller lignende til at advare trafikanterne. Smalle veje kræver ofte udvidet tilsyn På landevejene er problemet ofte, at asfaltkanterne knækker af, fordi vejene ofte er smalle, og når to modkørende biler mødes, er den ene eller begge biler nødsaget til at køre ud i rabatten. Det slider på belægningen, så der opstår huller, som kan gå ind i det egentlige færdselsareal. Netop på smalle veje kan der være god grund til at føre et udvidet tilsyn, da denne problemstilling er kendt. På steder hvor dette opstår løbende, kan det evt. være en idé at finde et alternativ til de sædvanlige rabatter. Eller det er måske ligefrem nødvendigt at udvide vejarealet. Det kan også være en god idé at opstille skilte, der advarer mod ujævnheder ud mod rabatarealet, fx med besked om at nedsætte hastigheden. Skader dækkes ikke i tilfælde af manglende udbedring og vedligeholdelse Hvis der er vejstrækninger, hvor der gentagne gange er sket skade på biler på grund af manglende vedligeholdelse, og der ikke er sket udbedring, gør vi i KommuneForsikring brug af ansvarsforsikringsbetingelsernes pkt. 7.1.8. Heraf fremgår det, at ansvarsforsikringen ikke dækker ansvar for skade i tilfælde, hvor sikrede er - eller burde være - bekendt med en skaderisiko og undlader at træffe de nødvendige forholdsregler til at afværge skader. Bevissikring Når KommuneForsikring skal vurdere en bilejers krav for en bilskade, foretager vi en konkret vurdering af det førte tilsyn, og om det har været passende i forhold til den pågældende type vej. Vi foretager derudover en konkret vurdering af hullet/ujævnheden, om det/den er til fare for trafikken og burde have været udbedret. Det er derfor vigtigt, at kommunen sørger for bevissikring og i den anledning nøje opmåler hullernes dybde og fotograferer hullerne. Allerhelst på en sådan måde, at opmålingen tydeligt fremgår af fotoet fx ved brug af tommestok. Tilsyn på veje Det er vores erfaring, at en nedskrevet plan for tilsyn med vejnettet vægter tungt ved en evt. retssag.

Rettidig anmeldelse af arbejdsskader til selvforsikrede kommuner Af fagkonsulent Lucy Lee Nielsen - lule@kommuneforsikring.dk Hvornår er en arbejdsskade anmeldt rettidigt? Arbejdsskadestyrelsen og Kommunernes Arbejdsskadeforsikring har tidligere haft forskellige udmeldinger på området, men nu er der skabt overensstemmelse. Kommunernes Arbejdsskadeforsikring afholdt i august to meget velbesøgte kurser på arbejdsskadeområdet. På kurserne blev vi af kursisterne gjort opmærksomme på, at der var en uoverensstemmelse mellem undervisningen på vores kurser og Arbejdsskadestyrelsens undervisning på Forsikringsakademiet. Arbejdsskadestyrelsen pointerede i deres undervisning, at en skade er rettidigt anmeldt til en selvforsikret kommune, når blot skadelidte havde oplyst sin arbejdsgiver, at der var sket en ulykke. Omvendt er Kommunernes Arbejdsskadeforsikrings udmelding, at der kan være store dokumentationsproblemer ved blot at orientere sin arbejdsgiver om skaden. Vores anbefaling er derfor, at kommunen indfører en procedure, hvor anmeldelse skal ske til kommunens forsikringskontor. Undgå bevisproblem Efter kurserne rettede vi henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at få opklaret uoverensstemmelsen. Arbejdsskadestyrelsen har svaret, at selvom det kan være korrekt og tilstrækkeligt at anmelde en skade ved at oplyse om den til sin selvforsikrede arbejdsgiver, så er det klart, at dokumentationen for denne meddelelse kan give problemer. Arbejdsskadestyrelsen kræver ikke, at man i selvforsikrede kommuner skal anmelde til bestemte steder, før en anmeldelse betragtes som korrekt og rettidig. Styrelsen vil dog fremover gøre opmærksom på, at det kan give et bevisproblem, hvis man ikke sørger for at få skriftlig dokumentation på, at arbejdsgiveren har modtaget de relevante oplysninger om, at der er sket en ulykke. På baggrund af denne præcisering fra Arbejdsskadestyrelsen vil der således fremover være overensstemmelse mellem udmeldingerne fra Arbejdsskadestyrelsen og Kommunernes Arbejdsskadeforsikring. Kommunernes Arbejdsskadeforsikring anbefaler fortsat, at kommunerne indfører en procedure, der sikrer dokumentationen af anmeldelsen, så skadelidte ikke risikerer at stå med et bevisproblem. Næste arbejdsskadekursus Vi holder arbejdsskadekursus igen 4. juni 2009. Tilmelding til kurset kan ske til Sarah Hansen, saha@kommuneforsikring.dk KommuneForsikring godkender elektronisk blanket ved afgivelse af ejendomsoplysninger Af underwriter Jochem Albada Jelgersma - joaj@kommuneforsikring.dk KommuneForsikring foretager i 2009 en lille tilretning i forsikringsbetingelserne omkring kommunernes ansvarsdækning, som fastslår, at der fortsat er forsikringsdækning, selv om kommunerne ikke rent IT-teknisk kan opbevare digitalt signerede mails, men gemmer dem på anden vis i op til 20 år. Kommunernes ansvarsforsikring, tegnet i KommuneForsikring, dækker typisk erstatningsansvar over for tredjemand for tab som følge af fejlagtigt afgivne ejendomsoplysninger til brug ved ejendomshandel mv. Det er dog en betingelse jf. forsikringsbetingelserne 504407 og 511607 - at oplysningerne enten er afgivet på en af KommuneForsikring godkendte blanketter eller elektronisk på den af os godkendte, elektroniske blanket.

I juni 2004 udsendte KommuneForsikring en orientering til kommunerne om, at vi havde godkendt en elektronisk blanket, som er udviklet af KommuneInformation. I brevet stillede vi krav om, at kommunen skulle opbevare de digitalt signerede mails i minimum 20 år. Denne ændring blev sat ind i ovennævnte forsikringsbetingelser. KommuneInformation og KMD har gjort os opmærksomme på, at kommunen rent ITteknisk ikke opbevarer disse digitalt signerede mails, men at oplysningerne gemmes på anden vis. Vi har nu godkendt den elektroniske løsning, som KommuneInformation har udviklet, så forsikringsdækningen også vil være gældende, hvis oplysningerne er afgivet via dette medie. Der er dog følgende betingelser: at oplysningerne i løsningen gemmes i minimum 20 år at løsningen kan rekonstruere en kopi af den blanket, som er tilsendt til forespørgeren at kommunen ikke kan ændre i oplysninger efter afsendelsen af blanketten Ovennævnte forsikringsbetingelser vil blive tilrettet pr. 1. januar 2009, men KommuneInformations løsning kan naturligvis allerede anvendes i dag. Evt. spørgsmål kan rettes til underwriter Jochem Albada Jelgersma på tlf. 77 32 52 22 eller via mail joaj@kommuneforsikring.dk Hesteansvar Af produktudviklingschef Hanne Berg - habe@kommuneforsikring.dk En ny lov med virkning fra 1. juli i år pålægger hesteejere objektivt ansvar (ansvar uden skyld) for skade forvoldt af løse heste. Tidligere er hesteejere kun blevet gjort ansvarlige, hvis de har handlet uagtsomt, fx når indhegningen ikke var i orden. KommuneForsikring dækker erstatningsansvar som følge af den nye lov under Ansvarsforsikring for kommunale risici. Hvis kommunen fx har en skole eller institution med hestehold, vil ansvar for skade forvoldt af løse heste dermed være dækket. Miljøansvarsdirektivet Af produktudviklingschef Hanne Berg - habe@kommuneforsikring.dk EU-direktivet om miljøansvar er nu implementeret i dansk lovgivning. I løbet af det sidste år har KommuneForsikring arbejdet med, hvad lovændringerne kommer til at betyde for kunderne og dermed for forsikringsdækningerne. Undervejs har vi forholdt os først til et lovforslag, og så til et ændret lovforslag, som endte med at blive vedtaget i maj 2008 med virkning allerede fra 1. juli. Formålet med direktivet er at opnå en effektiv og ensartet håndhævelse af EU-reglerne om miljøog naturbeskyttelse. Det grundlæggende princip er, at forureneren skal betale udbedring af skader. Samtidig er der i lovgivningen indbygget en forpligtelse for medlemslandene til at anspore det finansielle marked, til at forbedre virksomhedernes muligheder for at forsikre deres økonomiske risiko. Hvad betyder ændringerne? Den nye miljøskadelov handler om påbud fra det offentlige. Miljøskader er et helt nyt begreb, som først de kommende år får en mere fast definition.

Her er nogle forklaringer på miljøskadebegrebet: Der er tilsigtet fuld overensstemmelse mellem det danske miljøskadebegreb og miljøansvarsdirektivets. Fortolkningen af skadebegrebet vil blive fastlagt i praksis af klagenævnene og af domstolene, herunder endeligt af EF-domstolen Ved en miljøskade på vandmiljøet forstås en skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af den økologiske, kemiske eller kvantitative tilstand Påvirkninger af grundvandet, der medfører, at det indvundne vand ikke kan anvendes. Denne påvirkning skal berøre en grundvandsressource, der kan ligge til grund for en indvinding på 3.000 m 3 om året Nogle begrænsninger i miljøskadelovens anvendelsesområde: Kun skader fra erhvervsmæssig aktivitet, herunder offentlig forsyningsaktivitet Omfatter ikke diffus forurening Omfatter ikke visse force majeure-lignende situationer, fx borgerlige uroligheder og usædvanlige naturbegivenheder Skader omfattet af visse sø-retlige konventioner er ikke omfattet Der gælder en 30 års forældelsesregel Omfatter ikke skader sket før lovens ikrafttræden den 1. juli 2008 Hvilken myndighed afgør, om det er en miljøskade eller en almindelig forureningsskade? I første omgang er det de kommunale myndigheder, der vurderer en sag. Men det er de statslige miljøcentre, der træffer den endelige afgørelse: Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet er en miljøskade, skal den pågældende myndighed forelægge et udkast til afgørelse til udtalelse for det relevante statslige miljøcenter Miljøcentrets udtalelse er bindende for kommunalbestyrelsen Er det miljøcentrets vurdering, at den negative påvirkning ikke udgør en miljøskade, fortsætter tilsynsmyndigheden blot behandlingen af sagen efter de hidtil gældende regler Det skønnes, at der i Danmark vil blive konstateret 5-15 miljøskader om året, og at ca. 200 skadesager vil indgå i vurderingspuljen. Hvilke påbud og krav kan en virksomhed blive pålagt i forbindelse med en miljøskade? Miljøministeriets lokale miljøcentre kan give påbud om: Afgivelse af oplysninger til belysning af sagen Udførelse af undersøgelser med henblik på at vurdere, om der er tale om en miljøskade Udførelse af forebyggende foranstaltninger, hvor der er fare for, at en miljøskade skal indtræffe eller fare for forøget skadevirkning i forhold til en allerede sket miljøskade Udførelse af afhjælpende foranstaltninger i forhold til beskyttede arter og internationale naturbeskyttelsesområder eller på vandmiljøet Sikkerhedsstillelse for de skønnede udgifter til opfyldelse af påbuddene + miljøcentrenes sagsbehandling og 100 pct. dækning af fremmede tjenesteydelser, som fx ingeniørrådgivning. Sikkerhedsstillelsen kan være i form af forsikringsdækning Virksomhedstyper med størst eksponering for miljøskader KommuneForsikrings vurdering er, at de typer virksomhed, der vil være mest eksponeret for miljøskader, er: Transportvirksomheder Affaldsselskaber Forsyningsselskaber specielt rensningsanlæg Produktionsvirksomheder Entreprenører Har virksomheden i dag en miljøansvarsforsikring, bør den også tegne en ny miljøskadeforsikring. Der bør samtidig sættes særligt fokus på de virksomheder, der hidtil har fravalgt en miljøansvarsforsikring, og som har potentiale til at forårsage en stor vandforurening. Her skal det vurderes, om det afværgeniveau, der primært ligger i afhjælpende foranstaltninger, ændrer så meget på virksomhedens risikoprofil, at der bør tegnes en miljøskadeforsikring.

Spørgsmål eller yderligere information Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om den nye miljøskadeforsikring, er du velkommen til at ringe til salgschef Jette M. Gottlieb på tlf. 77 32 50 54 eller sende en mail til jmgo@kommuneforsikring.dk Ny miljøskadeforsikring kan dække udgifterne KommuneForsikring har udviklet en ny miljøskadeforsikring, som dækker de udgifter en virksomhed kan blive pålagt, hvis en sag afgøres som miljøskade. Fakta om den nye miljøskadeforsikring er: Det er en forudsætning, at der er tegnet enten en miljøansvarsforsikring eller en erhvervs og produktansvarsforsikring Summerne udgør max 2 mio. kr. til undersøgelse af skaden og max 5 mio. kr. til udbedring af skaden. Disse summer kan dog forhøjes efter individuel vurdering Selvrisikoen udgør 10 pct. af skaden, dog min. 100.000 kr. Væsentligste undtagelser er langsom forurening og forureninger med startdato før 1. juli 2008. Eftersom dækning for miljøskader tegnes i en særskilt forsikring undtages miljøskader i de øvrige forureningsdækninger. Kan risikostyringen følge med udviklingen af risici? Hør mere på vores efterårsseminar 2008 Af salgschef Jette M. Gottlieb - jmgo@kommuneforsikring.dk KommuneForsikrings efterårsseminar sætter fokus på de store udfordringer, kommunerne står over for i de kommende år, når det gælder kravene til professionel risikohåndtering. Mød fremtiden På seminaret vil du møde en fremtidsforsker, forsikringseksperter, og en række repræsentanter fra bl.a. politiet og flere af landets store private virksomheder. De vil fortælle om deres erfaringer med vanskelige situationer og risikohåndtering samt give deres bedste råd og værktøjer videre. Det har aldrig været mere aktuelt end på nuværende tidspunkt at se på, hvad offentlige og private virksomheder kan lære af hinanden. Vores baggrund er nok forskellig, og situationerne varierer, men dybest set er erkendelsen og opbygningen af et risikoberedskab det samme. Så kom og vær med, når bolden bliver givet op til, hvordan den kommunale risikostyring kan udvikles i fremtiden. Efterårsseminaret afholdes den 6. november 2008, kl. 9.00 15.30 på SAS Radisson, Amager Boulevard 70 i København. Se programmet på bagsiden af dette nyhedsbrev og snart kan du læse mere om efterårsseminaret på KommuneForsikring.dk under Offentlig/Kurser og temadage, hvor du også kan melde dig til seminaret.

Program til efterårsseminar 2008 09.00 10.00 Check ind og brunchbuffet 10.00 10.15 Velkomst v/henrik Klitmøller, adm. direktør, KommuneForsikring 10.15-11.00 Forsikringer og risiko i fremtiden fra materiel dækning til hjælp i hverdagen v/jesper Bo Jensen, fremtidsforsker, Fremforsk 11.00 11.20 Pause 11.20 11.40 Kommunal risikostyring 2008: En statusundersøgelse v/steen Nedergaard Jensen, Danske Risikorådgivere 11.40 12.00 Kommunal risikostyring fra reaktiv til proaktiv v/steen Krogh, direktør, Willis 12.00 13.00 Frokost 13.00 13.30 Risikostyring i forsyningskæden v/arne Sommer Boesen, adm. direktør, Totempo 13.30 14.00 Risikostyring i spredt bygningsmasse v/helle Friberg Schmidt, Risk Manager, Hempel 14.00 14.30 Risikostyring i Seviceleddet v/flemming Kvorning, Risk Manager, COOP 14.30 14.50 Pause 14.50 15.20 Hvad siger politiet om efterårets uroligheder? v/mogens Lauridsen, politiinspektør, Københavns Politi, Station City 15.20 15.30 Nye initiativer v/jette Gottlieb, salgschef, KommuneForsikring Se mere på KommuneForsikring.dk under Offentlig/Kurser og temadage Redaktion: Adm. direktør Henrik Klitmøller Rasmussen Kommunikationschef Trine Andrup Layout: Tryk: Kommunikationskonsulent Helle Wael KommuneForsikring A/S Adr.ændr.: Salgssupportkonsulent Else Reichkendler mail: elre@kommuneforsikring.dk KommuneForsikring er Nordens største forsikringsleverandør til det offentlige marked, hvor vi dækker alle arter af skadeforsikring. Vores vision er: Vi forstår kunderne bedst og giver dem mest værdi. KommuneForsikring er en del af Fair Forsikring Koncernen, som ejes af Gjensidige Norges største skadeforsikringsselskab. Vi er i alt 260 medarbejdere i Danmark. Nyt fra KommuneForsikring sendes til alle vores kunder inden for det offentlige segment. Det er også muligt at få bladet elektronisk - tilmelding kan ske på KommuneForsikring.dk under Om os/nyhedsbrev