Indholdsfortegnelse Læsevejledning til landskassens regnskab 2 Godkendelse af landskassens regnskab 2 Beretning for 2005 3 Revisionspåtegning 9 Anvendt regnskabspraksis 10 Resultat for 2005 12 Status pr. 31.12.2005 13 Resultat for de sidste 3 år 14 Eventualforpligtelser 15
Læsevejledning til landskassens regnskab Regnskabet består af dette hovedregnskab og et specifikationshæfte, bilag 1. Hovedregnskabet Hovedregnskabet består af en beretning og en resultatopgørelse med tilhørende noter. I beretningen redegøres for de væsentligste afvigelser i forhold til budgettet. Herudover er der oplysninger om Grønlands Hjemmestyres økonomiske udvikling i de seneste 3 år. Resultatet er opgjort efter de regler, der blev indført i 1992, d.v.s. det samlede resultat af Grønlands Hjemmestyres indtægter, driftsudgifter, anlægsudgifter og udlån. Det kaldes også DAU-regnskab. Anlægsudgifter er dog siden 2000 udgiftsført med hele det bevilgede beløb, idet bevillingerne er overført til en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond. I resultatopgørelsen er indtægter vist med negativt fortegn. I noter til resultatet gives uddybende kommentarer eller specifikationer til de enkelte regnskabsposter i det omfang det anses nødvendigt for forståelse af regnskabet. Bilag 1 Landskassens Regnskab, bilag 1, indeholder 4 afsnit: 1. Læsevejledning. 2. Resultatopgørelse på hovedkontoniveau. 3. Beretning og regnskab for de enkelte aktivitetsområder opstillet og sammenholdt med bevillingerne. 4. Noter til resultat og status. Godkendelse af landskassens regnskab I landstingslov nr. 23 af 3. november 1994 om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen m.v. er det fastsat, at landsstyret senest på Landstingets efterårssamling skal fremlægge et revideret landskasseregnskab for det foregående finansår. Landstinget har antaget et statsautoriseret revisionsfirma til at revidere regnskabet. Revisionen giver regnskabet en påtegning. Denne er optrykt i regnskabet. På landsstyrets vegne forelægger Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender regnskabet for Landstinget. Landstinget sender regnskabet til Udvalget for Revision af Landskassens Regnskaber, kaldet revisionsudvalget. Revisionsudvalget modtager et af revisionen udarbejdet revisionsprotokollat og anmoder landsstyret om en skriftlig redegørelse til besvarelse af anbefalinger og bemærkninger i protokollatet. Revisionsudvalget foretager en bedømmelse af, om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med de givne bevillinger, om virkningerne af de givne bevillinger svarer til det ved bevillingernes vedtagelse forventede, og om hjemmestyrets værdier er forvaltet økonomisk forsvarligt. Derudover tager revisionsudvalget stilling til de statsautoriserede revisorers revisionsprotokollat og til landsstyrets besvarelse af protokollatet. Revisionsudvalget afgiver en betænkning, som indeholder udvalgets stillingtagen til regnskabet. Denne betænkning indgår i Landstingets behandling af landskassens regnskab. 2
Beretning for 2005 Årets resultat Landskassen realiserede i 2005 et overskud på 274 mio. kr. mod et budgetteret underskud inkl. tillægsbevillinger på 79 mio. kr. Resultatet blev herved 353 mio. kr. bedre end budgetteret. Overskuddet i 2005 er dels blevet skabt på grund af en meget positiv udvikling i den private sektor og dels af særlige begivenheder i 2005. På baggrund af budgetforbedringerne i 2005 er der i finansloven for 2006 indregnet forbedringer på især skatter og afgifter, sociale pensioner og hjemmestyrets renteindtægter. Årets overskud udgjorde 4,9 pct. af indtægterne. Året 2005 var præget af en generel stigning i aktiviteten i den private sektor. Der var forøgede aktiviteter i mineraludvindingssektoren. Der var en øget turisme, og mængden af eksporterede rejer og fisk steg. Samtidigt blev der 1. januar 2005 gennemført en skatteomlægning, som indebar en skattelettelse for de små og mellemstore indkomster og en skatteforhøjelse for store indkomster. Den samlede virkning af skatteomlægningen, og den samtidige ophævelse af ensprissystemet, var en lempelse af finanspolitikken, som også har bidraget positivt til den økonomiske aktivitet. Herudover har der været et højt aktivitetsniveau i bygge- og anlægssektoren, specielt i Nuuk. Den høje økonomiske aktivitet bidrog til at arbejdsløsheden faldt lidt i 2005, og at mange ældre og førtidspensionister kunne fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Konsekvensen af dette blev et mindreforbrug på pensionsområdet på 32 mio. kr. Ud over den generelle stigning i den private sektor var der også faktorer i den offentlige sektor, der påvirkede årets resultat positivt. Der blev udskrevet valg i september 2005. Dette medførte, at landsstyret overgik til et forretningslandsstyre, og at landsstyret derfor ikke kunne tage nye politiske initiativer. Landskassens udgifter blev derfor mindre end budgetteret. Disse mindreudgifter er fordelt på en lang række finanslovskonti. Det kan konstateres, at landsstyrets bestræbelser på at holde fokus på budgetstyringen er lykkedes, idet der på over 80 pct. af drifts- og tilskudskontiene ikke blev brugt flere penge end bevilget. Det merforbrug, der skete på de resterende konti, var meget beskedent. Konsekvensen af denne gode budgetoverholdelse var, at der på de enkelte finanslovskonti var små ikke forbrugte midler. Summen af disse mange små ikke forbrugte midler medførte, at DAU-resultatet blev markant større end forudsat i finansloven og tillægsbevillingsloven. Der blev ikke i fuld udstrækning brug for de reserver, der var afsat i finansloven. Det drejede sig om reserver til merudgifter på det kommunale område og især reserverne på anlægsområdet. Derudover har der været merindtægter på afgiftsområdet, hvor indførselsafgifterne på specielt biler indbragte mere end forventet, mens afgiften på tobaksvarer fortsatte med at falde. Afgiftsindtægterne på øl, vin og spiritus fortsatte derimod med at stige. I den følgende tabel er vist hovedtallene fra regnskab 2003, 2004 og 2005. Tabellen indeholder også de budgetterede beløb for 2005 (finanslov + tillægsbevillinger) samt afvigelsen mellem regnskab 2005 og budget 2005. Landskassens resultat 2003 2004 2005 2005 2005 Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Driftsudgifter 2.201 2.267 2.403 2.468 66 Lovbundne udgifter 737 739 744 769 25 Tilskud 1.535 1.563 1.671 1.709 38 Anlæg 675 637 492 548 56 Indtægter -5.349-5.365-5.585-5.416 169 DAU-resultat -200-159 -274 79 353 - (minus) angiver indtægter i Regnskab og Budget. I Afvigelse angiver minusset en mindreindtægt i forhold til budgettet. Resultatet er målt som et Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat (DAU-resultat). 3
Finansloven for 2005 blev vedtaget med et underskud på 28,5 mio. kr. Landsstyret har gennem året forelagt sager for Landstingets Finansudvalg. Landstingets Finansudvalg har godkendt bevillinger med en negativ finanseffekt på 50,5 mio. kr. Samtlige sager, som Finansudvalget har godkendt for 2005, er samlet i den årlige tillægsbevillingslov, der forelægges på Landstingets forårssamling 2006. Der er fra år 2000 oprettet en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond, hvortil de årligt bevilgede anlægsbeløb til de enkelte projekter overføres. Derved udgiftsføres det enkelte års bevilgede anlægsbeløb i det pågældende år. I takt med at anlæggene udføres, fratrækkes udgiften i fonden. Anlægsaktiviteten i 2005 var på 492 mio. kr., og det var 82 mio. kr. mindre end aktiviteten i 2004, hvor aktiviteten var på 574 mio. kr. Der er i 2005 netto overført 13 mio. kr. til anlægs- og renoveringsfonden. I de efterfølgende afsnit er der redegjort for de enkelte hovedtal. Driftsudgifter Driftsbevillinger gives som rammebevillinger til afholdelse af nettodriftsudgifter for institutioner og administrative enheder. Driftsudgifterne steg med 6,0 pct. fra 2004 til 2005 mod en stigning på 3,9 pct. fra 2003 til 2004. Stigningen fra 2004 til 2005 skyldes især en stigning af driftstilskuddet til Nukissiorfiit på 95,8 mio. kr. i forbindelse med ophævelsen af ensprissystemet på el og vand. Driftsudgifter 2003 2004 2005 2005 2005 Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Administration 395 408 412 447 35 Familie og sundhed 1.135 1.152 1.188 1.213 25 Kultur, uddannelse, forskning og kirke 498 520 538 538 0 Nettostyrede virksomheder 53 53 136 136 0 Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug 36 38 38 39 1 Andre driftsudgifter 84 96 91 95 4 Driftsudgifter i alt 2.201 2.267 2.403 2.468 66 I 2005 anvendte administrationen under ét 35 mio. kr. mindre end budgetteret. Der var et generelt mindreforbrug på de fleste administrative enheders konti. Den største afvigelse var på Landstingets Bureau, hvor der var et mindreforbrug på 12 mio. kr. Til driftsudgifter på familie- og sundhedsområdet var der budgetteret med udgifter på 1.213 mio. kr. Der var imidlertid et mindreforbrug på 25 mio. kr., svarende til 2,1 pct. af de samlede udgifter. Mindreforbruget var koncentreret på Familiedirektoratets handicapforsorg, hvor der var et mindreforbrug på 20 mio. kr., svarende til 7,3 pct. af bevillingen. På sundhedsområdet var der en mindreudgift på 3 mio. kr., i forhold til de budgetterede 879 mio. kr. på hele sundhedsområdet. Til kultur, uddannelse, forskning og kirkens område var der budgetteret udgifter på 538 mio. kr., og der var et tilsvarende forbrug. Lovbundne udgifter Lovbundne bevillinger gives i de tilfælde, hvor det ved særskilt lov er fastsat, at en bestemt modtagerkreds har ret til en bestemt ydelse, og hvor ydelsens størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat ved særskilt lov. 4
Lovbundne udgifter 2003 2004 2005 2005 2005 Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Familie og sundhed 513 527 525 563 38 Kultur, uddannelse, forskning og kirke 133 130 137 143 6 Boligområdet 77 64 57 39-18 Andre lovbundne udgifter 14 18 25 24-1 Lovbundne i alt 737 739 744 769 25 På familieområdet var der et mindreforbrug på 38 mio. kr. Den positive konjunkturudvikling har medført, at personer over 63 år og førtidspensionister har fået nemmere ved at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har medført, at der i 2005 blev udbetalt mindre i pension end der var afsat i finansloven. Den største afvigelse var på førtidspension, hvor der var et mindreforbrug på 21 mio. kr. ud af en bevilling på 185 mio. kr., mens der til ældrepensioner blev udbetalt 11 mio. kr. mindre end bevillingen på 230 mio. kr. Begge pensionsordninger administreres af pensionisternes bopælskommune. Beløbene, der udbetales til den enkelte pensionist, er fastsat i landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlige pensioner. Der var desuden et mindreforbrug på stipendier og børnetilskud på kultur, uddannelse, forskning og kirkeområdet. Da regelsættet om uddannelsesstøtte på dette område blev lagt om i slutningen af 2004 var der usikkerhed om denne udgift ved budgetteringen. På boligområdet var der et merforbrug på 23 mio. kr. i restancer på boligstøtteområdet. Den væsentligste årsag til denne stigning i restancen er, at INI A/S i 2005 forstærkede arbejdet med at udskrive regninger på BSU-området. I 2005 er der merudskrevet regninger for 22 mio. kr. og restancerne er steget med 23 mio. kr. Dette har betydet, at boligejerne er blevet præsenteret for forfaldne regninger, som ikke har været udsendt i de tidligere år. På revalideringsområdet var der et merforbrug på 1 mio. kr. ud af en bevilling på 3 mio. kr. Efter at den nye forordning om revalidering trådte i kraft i 2002 havde der i 2002 og 2003 været brugt meget få penge. I 2004 steg udgiften til revalideringsarbejdet i kommunerne, og denne stigning er fortsat i 2005. Tilskud Tilskudsbevillinger bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde udgifter af ikke-lovbunden karakter. Udgiften kan være af tilskudsmæssig karakter, men kan eksempelvis også være kapitalindskud i virksomheder, renteudgifter, rentetilskud, erhvervsstøtte, afskrivninger og udlån. Tilskud 2003 2004 2005 2005 2005 Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Administration 22 22 20 20 0 Kultur, uddannelse, forskning og kirke 158 162 168 174 6 Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug 113 132 127 129 2 Tilskud til kommunerne 744 781 798 805 7 Servicekontrakter 416 389 359 367 7 Andre tilskud 83 77 199 214 15 Tilskud i alt 1.535 1.563 1.671 1.709 38 Mindreudgiften på kultur, uddannelse, forskning og kirkeområdet på 6 mio. kr. er udtryk for mindreudgifter til frirejser, forsendelse af gods og undervisningsafgifter på uddannelsesstøtteområdet. Erhvervs-, fiskeri-, fangst- og landsbrugsområdet har samlet haft et mindreforbrug på 2 mio. kr. De 2 mio. kr. er fremkommet ved et mindreforbrug på kontoen strukturtilpasning i fiskeriet og et merforbrug på ESU-lån. 5
Mindreforbruget på strukturtilpasningen i fiskeriet er på 17 mio. kr. I foråret 2005 ønskede det daværende landsstyre, at der skulle forsøges oprettet en fiskeriudviklingspulje på finansloven for 2006, som delvist skulle finansieres ved anvendelse af midlerne fra finanslov 2005. Derfor blev anvendelse af midler fra kontoen reduceret mest muligt, indtil der forelå en politisk afklaring med de politiske partier om indholdet af finansloven for 2006. Denne afklaring kom imidlertid ikke, da der blev udskrevet nyvalg til Landstinget i september 2005. Merforbruget på ESU-området er på 16 mio. kr. Heraf er de 12 mio. kr. af regnskabsteknisk karakter og skyldes, at nogle skibe har skiftet ejere. Når et skib med ESU-støtte sælges, betaler sælgeren ESU-lånet tilbage og køberen får herefter et nyt tilsvarende lån. Tilbagebetalingen af lånet konteres som en indtægt, mens det nye lån bogføres som et nyt udlån. På tilskud til kommuner var der afsat midler til en eventuel ny lovgivning på brandberedskabsområdet. Da lovgivningen ikke blev gennemført blev der et mindreforbrug på 7 mio. kr. på området. På servicekontraktområdet har der været mindreudgifter på i alt 7 mio. kr. Mindreudgiften fremkom, fordi der i flere af kontrakterne indgår en bestemmelse om, at jo højere kapacitetsudnyttelse der er på det pågældende område, jo lavere er betalingen på servicekontrakten. Især på skibspassagertrafikaftalen var der en væsentlig mindreudgift. I gruppen andre tilskud var der et mindreforbrug på 15 mio. kr. De 5 mio. kr. skyldes, at der ikke er indskudt kapital i Nuna Oil A/S i 2005. Kapitalindskud i Nuna Oil A/S foretages af aktionærerne hjemmestyret og DONG med lige store beløb. Da DONG ikke har indskudt kapital i 2005, har det heller ikke været aktuelt for hjemmestyret at indskyde kapital i selskabet. Herudover er der et mindreforbrug på 3 mio. kr. til forebyggende virksomhed på familieområdet. Endelig var der besparelser på reserver til overenskomstrelaterede udgifter og på støttemidler til IT-området. Anlæg En anlægsbevilling bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde udgifter i forbindelse med køb af fast ejendom, anlægsbyggeri, udlån til anlæg, tilskud til anlæg, renovering m.v. Alle budgetterede anlægs- og renoveringsmidler til konkrete projekter overføres til anlægs- og renoveringsfonden. Derimod overføres ikke de beløb, der er afsat til reserver, samt puljemidler, der ikke inden årets udgang er udmøntet på konkrete projekter. I år 2005 er der 56 mio. kr., som ikke er overført til fonden af den samlede bevilling på 548 mio. kr. Disse 56 mio. kr. fremstår derfor i regnskabet som et mindreforbrug. Der blev i 2005 faktisk udført anlægs- og renoveringsopgaver for 478 mio. kr., hvilket var 13 mio. kr. mindre end det der blev overført til anlægs- og renoveringsfonden. Når der i et år ikke er udført de anlægsarbejder, der er bevilget, vil den budgettekniske anlægs- og renoveringsfond opsamle midler til færdiggørelse af de pågældende anlægsarbejder. Derfor blev der i 2005 netto overført 13 mio. kr. til anlægs- og renoveringsfonden, som ved udgangen af 2005 rummede i alt 638 mio. kr. Anlægs- og renoveringsfonden 2005 Status over fonden Ændring Beholdning Mio. kr. Overført Anvendt 2005 Ultimo Familie og sundhed 62 49 13 42 Kultur, uddannelse, forskning og kirke 133 137-4 100 Offentlige arbejder 147 160-12 135 Boligområdet 265 126 137 322 Andre anlægsudgifter -114 7-121 39 Anlægs- og renoveringsfonden i alt 492 478 13 638 Den negative udgift under overført i 2005 i gruppen andre anlægsudgifter skyldes bl.a., at der er aflagt anlægsregnskab for mange afsluttede anlæg, hvor en del af anlægsbevillingen ikke er brugt, samt at nogle anlægsarbejder er blevet aflyst. Begge dele har medført, at der er frigivet midler fra fonden. 6
Indtægter Indtægtsbevillinger bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at oppebære indtægter af såvel lovbunden som ikke lovbunden karakter. Statens bloktilskud til Grønlands Hjemmestyre og indtægter af skatte- og afgiftsmæssig karakter opføres som indtægtsbevilling. Indtægterne blev 169 mio. kr. større end forudsat i finansloven. Stigningen i indtægten fra landsskatten og den særlige landsskat fra 2004 til 2005 var på 22 mio. kr. Denne stigning i skatteindtægterne er markant større end forudsat, idet der fra 1. januar 2005 skete en ændring af skattesatserne. Bundfradragene ved opgørelse af den skattepligtige indkomst blev sat op fra 48.000 kr. pr. person til 58.000 kr. pr. person, mens den fælles kommunale skat blev sat op fra 4 til 6 pct. Indtægter 2003 2004 2005 2005 2005 Mio. kr. 200 Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Aftalte indtægter -3.375-3.372-3.430-3.442-12 Direkte skatter -743-777 -786-719 67 Indirekte skatter -595-628 -664-638 26 Forrentning af investeret kapital -294-250 -417-384 34 Afdrag på lån ydet af landskassen -266-277 -201-168 33 Andre indtægter -76-61 -87-65 22 Indtægter i alt -5.349-5.365-5.585-5.416 169 Godt 61 pct. af hjemmestyrets indtægter eller 3.430 mio. kr. kom som bloktilskud fra staten, fiskeriaftale med EU og andre aftalte indtægter. Der var budgetteret med en indtægt på 3.442 mio. kr. Mindreindtægten skyldes, at hjemmestyrets andel af Nationalbankens overskud blev 7 mio. kr. mindre end forventet, og vekselkursen på euro var lidt lavere end forventet i budgettet, hvilket medførte at fiskeriaftalen med EU indbragte 1 mio. kr. mindre end budgetteret. Statens bloktilskud blev reguleret ned med 3,6 mio. kr., som skyldes at afregningen af tips og lottomidlerne blev ændret fra 1.1.2004. Før 2004 fik hjemmestyret via bloktilskuddet kompensation for statsafgiften på 16 pct. af omsætningen i tips og lotto. Siden 1.1.2004 modtager Grønland 16 pct. af omsætningen i Grønland direkte fra Dansk Tipstjeneste A/S. Modregningen i bloktilskuddet var aftalt til at være lig med den grønlandske del af statsafgiften i år 2004 og denne omsætning blev først endelig opgjort i 2005. De direkte skatter indbragte 786 mio. kr. eller 67 mio. kr. mere end budgetteret. Selskabsskatter fra hjemmestyrets egne virksomheder indbragte 5 mio. kr. mindre end budgetteret. De indirekte skatter indbragte 664 mio. kr., hvilket var 26 mio. kr. mere end forventet. Af indførselsafgifterne indbragte motorkøretøjer 18 mio. kr. mere end budgetteret. Indførselsafgifterne på motorkøretøjer steg fra 29 mio. kr. i 2004 til 43 mio. kr. Antallet af biler er fortsat stigende, ligesom bilparkens sammensætning ændrer sig fra mindre til større biler. Indførselsafgiften på tobaksvarer faldt til gengæld et par mio. kr., mens afgiften på alkoholholdige drikkevarer steg 11 mio. kr. fra 2004 til 2005. Havneafgifterne steg fra budgetteret 6 mio. kr. til 8 mio. kr. Stigningen skyldes især forøgede anløb af krydstogtpassagerskibe. Stempelafgifterne, især på fast ejendom, blev 8 mio. kr. større end forventet, som følge af stort byggeri af andelsboliger og 10/40/50-boliger, mens automatspilafgift og lotteriafgift på gevinstgivende maskiner blev 2 mio. kr. mindre end forventet. Der var en merindtægt på 34 mio. kr. i forrentning af investeret kapital, hvor nettorenteindtægterne blev 39 mio. kr. større end budgetteret. Årsagen hertil var bl.a., at der på grund af forventningerne til renteudviklingen i 2005 var budgetteret meget forsigtigt og at landsstyret i begyndelsen af 2005 havde indgået en aftale med en professionel obligationsforvalter. Denne aftale førte til en bedre forrentning af landskassens likviditet. Herudover har årets samlede aktiviteter medført et positivt DAU-resultat med deraf følgende større renteindtægter. 7
Afdrag til landskassen på lån blev 33 mio. kr. større end budgetteret. De 12 mio. kr. er merindtægter fra ESU-lån og de 21 mio. kr. fra BSU-lån. Disse merindtægter skal dog ses i sammenhæng med merudgifterne på ESU-området og øgede restanceudlån på BSUområdet. På ESU-området skyldes det, at når et skib med ESU-støtte sælges, betaler sælgeren ESU-lånet tilbage og køberen får herefter et nyt lån. Tilbagebetalingen af lånet konteres som en indtægt, mens det nye lån bogføres som et nyt lån. På BSU-området skyldes det, at INI A/S i 2005 forstærkede arbejdet med at udskrive regninger på BSU-området. I 2005 er der merudskrevet regninger for 22 mio. kr. og disse penge er indtægtsført. Imidlertid er restancerne steget med 23 mio. kr. Dette betyder, at selvom boligejerne er blevet præsenteret for forfaldne regninger, så er regningerne ikke blevet betalt, men overgået til restancer. Regnskabspåtegning Landsstyret har godkendt årsberetningen og årsregnskabet, som overdrages til Landstingets videre behandling. Nuuk, den 28. april 2006. Josef Motzfeldt Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Peter Beck Direktør Økonomidirektoratet 8
Revisionspåtegning 9
Anvendt regnskabspraksis Generelt Landskassens regnskab omfatter alle bevillinger givet af Landstinget. Regnskabet er udarbejdet i henhold til landstingslov nr. 23 af den 3. november 1994 om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen samt bekendtgørelse nr. 8 af 27. februar 1995 om hjemmestyrets regnskabsvæsen. Regnskabet omfatter et finansår, der følger kalenderåret. Til året er knyttet en supplementsperiode på 2 måneder. I denne supplementsperiode kan der ske registrering af udgifter og indtægter vedrørende det pågældende finansår, såfremt levering af en vare eller tjenesteydelse har fundet sted, eller fordring eller gæld er opstået inden finansårets udløb. Alle tal i beretningen er afrundet til mio. kr. og i bilag 1 til 1.000 kr. Den foretagne afrunding kan medføre ubetydelige differencer. Konsolidering af regnskabet Fra 2001 gælder landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget. I denne lov opdeles alle bevillinger i følgende 5 typer: driftsudgifter, lovbundne, tilskud, anlæg og indtægter. For at kunne sammenligne med tidligere år er de viste tal fra 2003 og 2004 konsolideret efter de samme principper, som gælder i år 2005. I forbindelse med de forskellige opstillinger kan der være afrundinger. I bilag 1 er der i læsevejledningen nærmere redegjort for, hvordan regnskabstallene for de sidste 3 år er sammenstillet. Driftsudgifter og -indtægter Udgifter og indtægter, der hidrører fra levering af varer og tjenesteydelser, registreres når levering har fundet sted i henhold til retserhvervelsesprincippet. For øvrige udgifter og indtægter sker registreringen, når beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet. Såfremt et betydeligt krav mod landskassen opstår i et finansår, og det ikke kan opgøres endeligt inden regnskabsaflæggelsen, registreres kravet på en udgiftskonto i regnskabet for det pågældende finansår på grundlag af et skøn. Dette korrigeres efterfølgende i det finansår, hvor kravet kan opgøres endeligt. Ved regnskabsføringen anvendes et bruttokonteringsprincip, der indebærer, at udgifter og indtægter registreres på hver sin konto. Undtaget herfor er hjemmestyrets nettostyrede virksomheder. Anlægsudgifter Pr. 1. januar 2000 er der oprettet en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond. Alle bevillinger til anlægs- og renoveringsformål, der er udmøntet på konkrete projekter, er overført til fonden. Bevillingerne er derfor fuldt ud udgiftsført i resultatopgørelsen. Udlån Ændringer i en række tilgodehavender indgår i landskassens DAU-resultat (drifts-, anlægs- og udlånsresultat). Ligeledes indgår hjemmestyrets køb og salg af aktier under DAU-resultatet. Hjemmestyrets virksomheders udnyttelse af deres trækningsret i landskassen indgår ikke i DAU-resultatet. Aktiver og gæld Aktiver optages til anskaffelsesværdi. Gælden optages med deres nominelle værdi. 10
Hensættelsesprincipper Der hensættes til imødegåelse af tab efter følgende principper: Boligstøtteudlån, hovedstol/oprindelige udlån der hensættes til tab på huse tilbagetaget for mere end 2 år siden, og hvorpå der ikke er nyt ejerskab, igangsat reparation eller vedligeholdelse. Boligstøtteudlån, øvrige mellemværender der hensættes, når den skyldige ydelse er mere end 1 år. Fra 1999 har debitorer haft mulighed for at få omlagt skyldig ydelse til lån. Boligstøtte har forfald 2 gange om året, mens lånene har månedlige forfaldsdatoer. Når ydelserne udebliver, hensættes der ikke på selve hovedstolen, men kun på forfaldne ydelser. Huslejerestancer fra før 1995 der hensættes, når der ikke indenfor det sidste halve år har været aktiviteter i forhold til den enkelte lejer. Restancer på diverse debitorer, herunder uddannelseslån der foretages ingen hensættelse, idet restancen afskrives over de respektive hovedkonti, når beløbet sendes til inddrivelse i hjemmestyrets inkassoafdeling, hvilket sker efter 6 måneder. Erhvervsstøtteudlån der foretages begrænsede hensættelser, idet restancen som hovedregel afskrives over de respektive hovedkonti efter en konkret og individuel vurdering af de enkelte låntagere. Restancen sendes til inddrivelse i Hjemmestyrets incassoafdeling. Nettostyrede virksomheder Hjemmestyrets nettostyrede virksomheder aflægger regnskab i forhold til en nettobevilling. I landskassens regnskab udgiftsføres nettobevillingen. Nogle virksomheder har fået godkendt en trækningsret i landskassen og vil i forhold hertil fremstå med et mellemværende. Herudover har nogle virksomheder gæld til Grønlands Hjemmestyre, som i landskassens regnskab er opført under langfristede tilgodehavender. De nettostyrede virksomheder aflægger herudover et virksomhedsregnskab efter bekendtgørelse nr. 25 af den 26. november 1998 om de nettostyrede virksomheders regnskabsaflæggelse. Ændring af anvendt regnskabspraksis Ved ændring af anvendt regnskabspraksis fra et år til et andet, registreres effekten på tidligere års regnskaber ved at korrigere primoværdierne. Sådanne korrektioner specificeres i landskassens regnskab i en forklarende note. 11
Resultat for 2005 i mio. kr. Note Bevilling Regnskab Afvigelse Administration 447 412 35 Familie og sundhed 1.213 1.188 25 Kultur, uddannelse, forskning og kirke 538 538 0 Nettostyrede virksomheder 136 136 0 Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug 39 38 1 Andre driftsudgifter 95 91 4 Driftsudgifter i alt 2.468 2.403 66 Familie og sundhed 563 525 38 Kultur, uddannelse, forskning og kirke 143 137 6 Boligområdet 39 57-18 Andre lovbundne 24 25-1 Lovbundne i alt 769 744 25 Administration 20 20 0 Kultur, uddannelse, forskning og kirke 174 168 6 Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug 129 127 2 1 Tilskud til kommuner m.v. 805 798 7 2 Servicekontrakter m.m. 367 359 7 Andre tilskud 214 199 15 Tilskud i alt 1.709 1.671 38 Familie og sundhed 62 62 0 Kultur, uddannelse, forskning og kirke 136 133 3 Offentlige arbejder mv. 153 147 6 Boligområdet 268 265 3 Andre anlægsudgifter -71-114 43 Anlægsudgifter i alt 548 492 56 Aftalte indtægter -3.442-3.430-12 Direkte skatter -719-786 67 Indirekte skatter -638-664 26 Forrentning af investeret kapital -384-417 34 Afdrag på lån ydet af landskassen -168-201 33 Andre indtægter -65-87 22 Indtægter i alt -5.416-5.585 169 Årets DAU-resultat 79-274 353 Noterne til resultat og status er anført i Bilag 1. 12
Status pr. 31.12.2005 i mio. kr. Note Primo Udlån Ultimo Bank- og kassebeholdninger 536 498 Obligationer 1.163 1.470 3 Likvide- og fondsbeholdninger 1.699 1.968 4 Mellemværende med virksomheder 25 42 5 Udlån til virksomheder 733 29 762 6 Boligstøtteudlån 919 35 954 7 Øvrige udlån 197-12 185 8 Andre tilgodehavender 426 392 Tilgodehavender 2.300 2.335 Nettostyrede virksomheder 61 61 9 Aktier m.v. 2.528 96 2.624 Investering i virksomheder 2.589 2.685 Aktiver 6.588 148 6.988 10 Kortfristet gæld 233 279 11 Langfristet gæld 87 66 Gæld 320 345 12 Anlægs- og renoveringsfonden 685 638 Andre passiver 685 638 13 Balancekonto 5.583 6.005 Passiver 6.588 6.988 Noterne til resultat og status er anført i Bilag 1 13
Resultat for de sidste 3 år i mio. kr. 2003 2004 2005 Administration 395 408 412 Familie og sundhed 1.135 1.152 1.188 Kultur, uddannelse, forskning og kirke 498 520 538 Nettostyrede virksomheder 53 53 136 Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug 36 38 38 Andre driftsudgifter 84 96 91 Driftsudgifter i alt 2.201 2.267 2.403 Familie og sundhed 513 527 525 Kultur, uddannelse, forskning og kirke 133 130 137 Boligområdet 77 64 57 Andre lovbundne udgifter 14 18 25 Lovbundne i alt 737 739 744 Administration 22 22 20 Kultur, uddannelse, forskning og kirke 158 162 168 Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug 113 132 127 Tilskud til kommuner m.v. 744 781 798 Servicekontrakter m.m. 416 389 359 Andre tilskud 83 77 199 Tilskud i alt 1.535 1.563 1.671 Familie og sundhed 52 73 62 Kultur, uddannelse, forskning og kirke 144 156 133 Offentlige arbejder mv. 178 222 147 Boligområdet 296 274 265 Andre anlægsudgifter 5-88 -114 Anlægsudgifter i alt 675 637 492 Aftalte indtægter -3.375-3.372-3.430 Direkte skatter -743-777 -786 Indirekte skatter -595-628 -664 Forrentning af investeret kapital -294-250 -417 Afdrag på lån ydet af landskassen -266-277 -201 Andre indtægter -76-61 -87 Indtægter i alt -5.349-5.365-5.585 Årets DAU-resultat -200-159 -274 14
Eventualforpligtelser Landskassen har pr. 31.12.2005 afgivet følgende kautioner og garantier: Der er overfor Grønlandsbanken A/S, Sparbank Vest Grønland A/S og Vestnorden Fonden afgivet kautioner og garantier for bl.a. erhvervsstøttelån på i alt 28,2 mio. kr. Der er modtaget diverse pantsikkerheder fra låntagere for de ydede garantier. I henhold til Rammeaftalen om Serviceydelser er Grønlands Hjemmestyre forpligtet til at afholde eventuelle afviklingsomkostninger i og udover bevillingsåret, såfremt Grønlands Hjemmestyre ikke fornyer servicekontrakt om vareforsyning for 2005-2007. Størrelsen af nettoafviklingsomkostningerne er mellem parterne i den nugældende servicekontrakt opgjort til 0 kr. Til sidstnævnte kommer yderligere tjenestemandsforpligtelsen overfor 3 medarbejdere eller svarende til ca. 2,2 mio. kr. Der er overfor Kongeriget Danmarks Fiskeribank afgivet kautioner for lån til trawlervirksomheder på i alt 12,1 mio. kr. Overfor Danmarks Skibskreditfond er der afgivet garantier for lån på i alt 0,8 mio. kr. På vegne af Grønlands Hjemmestyre har Sulisa A/S afgivet garantier for lån til landbaserede erhverv for i alt 5,9 mio. kr. Der er afgivet kaution for uddannelseslån ydet gennem pengeinstitutter på i alt 0,7 mio. kr. Til sikkerhed for uddannelseslån administreret af Grønlandsbanken A/S er der deponeret 42,5 mio. kr. I Grønlandsbanken A/S er der stillet en pengeforsyningskredit på 45 mio. kr. til TELE Greenland A/S og KNI Pilersuisoq A/S. Dette beløb er anført i status under øvrige udlån. Herudover er der mulighed for, at der kan stilles yderligere 7 mio. kr., hvis der bliver behov herfor. Grønlands Hjemmestyre har påtaget sig købspligt overfor långivere til de af Royal Arctic Line A/S ejede skibe i tilfælde af selskabets misligholdelse af skibslånene. Til købspligten er knyttet en ret til for hjemmestyret at indtræde i de eksisterende lån på samme betingelser som aftalt med Royal Arctic Line A/S. Den samlede restgæld på lånene andrager 94 mio. kr. Der påhviler hjemmestyret pensionsforpligtelser overfor tidligere langvarige medlemmer af Grønlands Landsråd, Landsting og landsstyre. Hjemmestyret har meddelt visse af de 100% ejede virksomheder trækningsret i landskassen. Maksimum for hver virksomhed fremgår af bilag 1. I servicekontrakten med Arctic Umiaq Line A/S er der indgået aftaler om afholdelse af tjenestemandsforpligtelsen overfor sejlende tjenestemænd. Denne forpligtigelse er på ca. 47 mio. kr., hvoraf de 19,1 mio. kr. er optaget i finansloven for 2006, 10,6 mio. kr. i 2007, 10,2 mio. kr. i 2008 og 2,2 mio. kr. i 2009. Den danske Energistyrelse har rejst krav på 5,7 mio. kr. som betaling for NunaMinerals A/S udbud af nye aktier i henhold til aftale af september 1998 om dispositioner om Nunaoil A/S. Vedrørende de nettostyrede virksomheders indgåede forpligtelser, henvises der til de særskilt aflagte regnskaber. 15