Slå et slag for hjertet! Gør en forskel som frivillig i projekt Hjertemotion



Relaterede dokumenter
Slå et slag for hjertet!

Frivillige. Slå et slag for hjertet! Gør en forskel som frivillig i projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet!

Instruktør. Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet!

Kommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Velkommen til Hjertemotion:

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Klædt på til. Hjertecaféer

Hjerteforeningens rådgivning

Hjertemotion. Drives af Hjerteforeningens frivillige Lokalforeninger. Muliggjort af en millionbevilling fra Schweiziske fond Foundation Juchum

Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs.

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER

Forberedelser til hjertesvigtkampagnen 9. maj

Efterårets regionsmøder nærmer sig

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER

Håndbog for kontaktsygeplejersker

Hjerteforeningens frivilligindsats. v/afdelingschef Betina Egede Jensen

Årskursus hjertemotion Oplæg om rekruttering v/afdelingschef, Betina Egede Jensen frivilligafdelingen

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014

Årsmøde i Hjertemotion september 2018

Mødestrukturgruppen har mødtes

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR HJERTEFYSIOTERAPEUTER

Vi har rundet kroner

Klædt på til. Hjertestier

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Hjerteforeningen uddeler 24 mio. kroner til forskning

Regionsmøder forår 2012

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Forebyggelse-rådgivning

Pressemeddelelser til nytårsmarcherne

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

24 millioner kroner til hjerterne

Rådgivning. Aktivitetsplan forår Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Presse- og kommunikationskursus. Nørre Aaby, den 4. april 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Skabelon til samarbejdsaftale

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Presse- og kommunikationskursus. Aalborg, den 8. november 2013

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Vejledning til gruppestarter

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Pressemeddelelser til nytårsmarcherne

Hjerteforeningens frivilligindsats. v/afdelingschef Betina Egede Jensen

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan efterår 2013

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012

Klædt på til. Blodtryksmåling

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Hjerteforeningens første LANDSINDSAMLING. SØNDAG, DEN 24. APRIL UDAF4.dk

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Et brag af en landsdækkende vandring

Indsamling ved folketingsvalget

Velkommen til Hjerteforeningens regionale netværksmøde for medlemmer af fagnet

Rådgivningscenter Odense. Aktivitetsplan efterår 2014

Inspiration til samarbejde Regioner og kommuner

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Økonomihåndbog. Indholdsfortegnelse. 1.1 Lokalafdelingernes økonomiske råderum

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012

Rådgivning Region syd

Klædt på til. Frivillignet

Bliv indsamlingskoordinator. - hvad indebærer det?

Rådgivning. Aktivitetsplan forår Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Hjerteforeningens frivilligpolitik & frivilligstrategi

Sidste nyt om landsindsamling

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014

Årsmøde i Hjertemotion september 2019

Frivillig rekruttering: Flere frivillige men hvordan?

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Rådgivning. Aktivitetsplan forår Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter Kolding. Aktivitetsplan efterår 2014

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013

AD HOC FRIVILLIGE. fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats på fleksible vilkår. En guide til det lokale arbejde med ad hoc frivillige

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

Frivillig rekruttering: Flere frivillige men hvordan?

Frivillignyt, uge 14, 2016

Evaluering af netværksmodel i forbindelse med

Hjerteforeningen. Nyhedsbrev efterår Lokalkomité Kerteminde

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Økonomihåndbog. Indholdsfortegnelse. 1.1 Lokalforeningernes økonomiske råderum

13.00 Hjerte-kar-sygdom og arbejdsmarkedet Sygemelding, arbejdsfastholdelse, revalidering og fleksjob Socialrådgiver Malene Stærmose; Hjerteforeningen

Adm. direktør.

Kort om Hjerteforeningen

Frivillig koordinering: Organisering af mange typer frivillige

En god sæsonstart. Inspirationsfolder

Hjerteforeningens frivillige. Håndbog for patientstøtter, frivillige forældre og ung til ung støtter

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

Kort om Hjerteforeningen

Transkript:

Slå et slag for hjertet! Gør en forskel som frivillig i projekt Hjertemotion HJERTEMOTION

Hjertemotion handler om mennesker Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer og Hjertestartskursus til hjertekarpatienter. Kære frivillige Denne brochure beskriver, hvordan I skridt for skridt kan bidrage til Hjerteforeningens projekt Hjertemotion i jeres kommune. Vi oplever, at Hjerteforeningens lokalkomitéer er respekterede og værdsatte. Det er den samlede indsats fra frivillige i dette arbejde, der gør det muligt at etablere faglige og rentable tilbud om rehabilitering for hjertepatienter i lokalområdet. Denne brochure fortæller i korte træk, hvordan I som lokalkomité igangsætter Hjertemotion i jeres lokalområde med plads til lokale tilpasninger. I finder flere informationer på www.hjerteforeningen.dk/ hjertemotion. Vi håber, at du som frivillig i Hjerteforeningens lokalkomité vil være med til at gøre en forskel for mennesker med hjertesygdom i dit nærmiljø. Kim Høgh Direktør Hjerteforeningen 2 / HJERTEMOTION

Kort om Hjertemotion Hjertemotion har til formål at udvikle og vedligeholde de hjertesunde livsstilsændringer, som hjertepatienter har påbegyndt i regioner og kommuner. Vi ønsker at hjælpe patienterne med livslang rehabilitering og det sker bedst i lokalområdet, hvor patienten bor. Vigtige faktorer ved livslang rehabilitering er motion, faglige input og socialt samvær med andre mennesker med hjertesygdom. Hjerteforeningens lokalkomitéer gør en stor forskel for hjertekarpatienter landet over ved at sætte lokale aktiviteter i gang, der bidrager til disse livsstilsændringer i form af nye motionsvaner og tilbud om psykisk og social støtte. Den livslange rehabilitering i lokalområdet er ikke en erstatning for kommunale tilbud, men et vigtigt supplement. HJERTEMOTION / 3

Hjælp Hjertemotion med at slå rod i dit nærmiljø Hjerteforeningen ønsker at gøre projekt Hjertemotion til et varigt tilbud for hjertepatienter i dit lokalmiljø. Vil I være med? Det er vigtigt, at Hjerteforeningens frivilligkonsulent deltager, når I overvejer, om I som lokalkomité vil deltage i Hjertemotion. På den måde sikrer vi, at I får de oplysninger og den viden om Hjertemotion, der er nødvendig. Diskutér jeres deltagelse på et bestyrelsesmøde. Hvis I vælger at takke ja til at være med, er det afgørende, at bestyrelsen bakker op om de bestyrelsesmedlemmer, der påtager sig opgaven som aktivitetsansvarlige. Nogle komitéer vælger at have et særligt Hjertemotionsudvalg af frivillige, som håndterer projektet. Jeres deltagelse skal gerne resultere i et varigt tilbud til hjertepatienterne i jeres område. De fleste lokalkomitéer i Hjertemotion giver udtryk for, at det er en stor glæde at være med. På hjerteforeningen.dk/hjertemotion kan I se, hvilke lokalkomitéer der allerede er med i projektet. I er velkomne til at ringe til jeres frivillige kollegaer og høre, hvordan de oplever Hjertemotion. Hjertemotion Frivilligkonsulenterne Frivilligkonsulenterne hjælper med at diskutere og planlægge projektet skridt for skridt. De hjælper også gerne med at etablere møder, organisere, inspirere og med at stå for kontakten til hovedkontoret. Kontakten sikrer, at vi ved, hvad der sker lokalt landet rundt. Det er derfor vigtigt, at I inddrager frivilligkonsulenten. I finder kontaktoplysninger bagerst i brochuren. Hjerteforeningens Hjertemotionstilbud består af et motionsforløb, der strækker sig over 32 uger. Deltagerne mødes en gang om ugen i 1½ time. De motionerer men har også tid til hyggeligt samvær og erfaringsdeling. Træningen tilrettelægges af instruktøren, så deltagerne har mulighed for at få gode råd og vejledning af instruktøren, imens de motionerer. Hjertecafé I løbet af de 32 projektuger skal der afholdes fire Hjertecaféer. Hjertecaféerne kan være med til at skabe nye sociale relationer. Det er et vigtigt formål med Hjertecaféerne, at deltagerne på motionsholdene får mulighed for at lytte til relevante faglige oplæg og stille spørgsmål til fagpersoner som eksempelvis sygeplejersker, diætister eller psykologer. Hjertestart livreddende førstehjælp Hjertepatienterne og deres pårørende skal tilbydes et kursus i livreddende førstehjælp. Kurset varetages af Hjerteforeningens rådgivningscentre. 4 / HJERTEMOTION

Det er vigtigt for os at få hjertesyge mennesker tilbage til et godt liv med træning, en sund livsstil og et solidt netværk. Derfor bakker vi massivt op om projektet. Vi kan virkelig gøre en indsats tæt på Hjerteforeningens kernemålgruppe. Det giver mening. Ea Jensen, Slagelse lokalkomité HJERTEMOTION / 5

FØR Før I beslutter jer... På de følgende sider finder I en handleplan for, hvordan I kan igangsætte og håndtere Hjertemotion i lokalkomitéen. Handleplan for Hjertemotion: 1 Valg af en aktivitetsansvarlig Vælg én aktivitetsansvarlig, eller nedsæt et udvalg, der står for projektet med kontakt til frivilligkonsulenten. Det kan være rart at være flere om opgaven. 2 Relevante dokumenter I kan finde alle relevante dokumenter på frivillignet eller få dem af jeres frivilligkonsulent. Eksempelvis: Kontrakter til instruktørerne. Aftalepapir, der giver jer overblik over lokalkomitéens opgaver og hovedkontorets opgaver. Informationshæfte til kommuner og andre samarbejdspartnere. Informationshæfte/ velkomstmateriale til fysioterapeuter. Skabeloner til pressemeddelelser, artikler, foldere, plakater, jobannonce til instruktører, deltagerlister. Når I har udfyldt foldere og plakater med jeres lokale oplysninger, er I velkomne til at sende dem til den administrative koordinator i frivilligafdelingen, som kan trykke dem for jer. På Hjerteforeningens webshop findes en flot illustrativ plakat med billeder fra Hjertemotionshold. På denne kan der ikke udfyldes lokale oplysninger, men den kan være et flot blikfang til venteværelser, på biblioteker osv. (se mere pkt. 11). 3 Få et møde med kommunen Det er vigtigt at booke et møde med kommunen til at begynde med. Det kan være med genoptræningsafdelingen, sundhedskonsulenten eller sundhedschefen. Det kan også være relevant at invitere fagpersoner fra den regionale rehabilitering på det lokale sygehus. Målet med mødet er at oplyse om Hjertemotion som et supplement til den kommunale rehabilitering og invitere til samarbejde. Hvis det er muligt, er den ideelle situation, at hjertepatienten efter endt rehabiliteringsforløb i det offentlige system bliver oplyst om muligheden for at kunne fortsætte i Hjertemotion. Vær opmærksom på, at Hjertemotion af praktiske årsager kun kan igangsættes i januar eller i august/september. Frivilligkonsulenterne eller projektlederen deltager gerne på mødet. 6 / HJERTEMOTION

Jeg kan lide den form for motion, hvor der følger en faglig forklaring med, og så betyder det også noget, at man selv kan sætte tempoet og tage en lille pause, hvis det er nødvendigt. Hvis vi ikke havde så god en instruktør, kom jeg ikke af sted. Jeg er født doven og vil hellere bøje verber. Birgitte Vieth, gymnasielærer, Sønderborg HJERTEMOTION / 7

før Sådan forbereder I Hjertemotion Her får I et overblik over opgaverne, forud for at Hjertemotion kan gå i gang. 4 Lokaler til træning Der er mange træningslokaler, både på hospitaler, i sundhedscentre og i private fysioterapicentre, der i løbet af eftermiddage og tidlige aftener ikke benyttes. Mange lokalkomitéer får lov at låne kommunens eller sygehusets træningsfaciliteter gratis. Fitnesseller fysioterapicentre kan være interesserede i at tilbyde lokaler til en billig pris for at tiltrække nye kunder. Der er også flere lokalkomitéer, der låner folkeskolernes gymnastiksale. 5 Annoncering efter instruktører Det er afgørende for Hjertemotion, at lokalkomitéen finder fagligt veluddannede instruktører med en relevant uddannelse som eksempelvis fysioterapeut. Vi hjælper gerne med at hverve de rette folk. Instruktørerne skal være uddannede i livreddende førstehjælp eller tage kurset i et af vores rådgivningscentre. Vi tilbyder hvert år instruktørerne en faglig temadag med kompetencegivende aktiviteter. 6 Honorering af instruktører Honorar til instruktører udbetales to eller fire gange årligt og sker fra lokalkomitéens kasse. Der er to muligheder: 1. Hvis instruktøren har eget cvr-nummer, udsteder instruktøren en faktura, som blot betales. Der er ikke moms på ydelsen. Disse udbetalinger skal ikke indberettes til skat. 2. Udbetaling sker via en bankoverførsel til instruktørens konto eller via en kontant udbetaling fra kassen. Hvis der udbetales kontant, SKAL der foreligge en kvittering fra modtager, ligesom cpr-nummer skal anføres af hensyn til skatteindberetning. Udbetalinger opføres på en liste med angivelse af navn og cpr-nummer. Listen indsendes inden 15. december til økonomiafdelingen på regnskab@ hjerteforeningen.dk. Herefter indberetter økonomiafdelingen beløbene som B-indkomst for modtagerne. I begge tilfælde skal udbetalingerne være godkendt af den aktivitetsansvarlige for Hjertemotion. Liste til notering af udbetalinger finder I på hjerteforeningen.dk/hjertemotion. 7 Beslutning om instruktør, ugedag, tidspunkt, træningssted og pris Hjertemotion foregår én gang om ugen i 1½ time i perioder a 32 uger. Af praktiske årsager kan I som nævnt begynde hold i januar eller i august/september. Det er nemmest at finde lokalerne først og dernæst lave en aftale med instruktøren. Vi har gode erfaringer med tidlige morgenhold og eftermiddagshold. Det er en rigtig god idé at tage en pris på 100 kroner om måneden for Hjertemotion. 8 / HJERTEMOTION

Det kan virke motiverende for fremmødet at have betalt, og det giver et vigtigt indtægtsgrundlag for at gøre Hjertemotion økonomisk bæredygtigt i år 2, hvor der ikke længere er samme tilskud fra Hjerteforeningen. 8 Rekruttering af deltagere Et godt samarbejde med sygehus og kommune er en stor fordel, da de kan videreformidle jeres tilbud om Hjertemotion. Nogle kommuner giver mulighed for at besøge rehabiliteringshold, inden de slutter i kommunen. Her kan I komme og fortælle holdet om muligheden for at fortsætte på jeres Hjertemotionshold. Hjerteforeningen har et stort netværk af sygeplejersker i almen praksis og på hospitalerne landet over. Det kan være en god idé at uddele materiale om jeres hold til sygeplejerskerne. Kontakt jeres lokale rådgivningscenter for kontaktinformation til sygeplejerskerne. I kan ofte få lov til at lægge jeres folder eller hænge plakater op på biblioteker, i fitnesscentre, hos lægen, i kulturhuse osv. I kan også besøge idrætsforeninger, ældre- og sundhedscentre og aftenskoler. Måske kan I annoncere eller få lokale aviser, tv og radio til at fortælle om jeres arbejde. Her kan I eventuelt tilbyde et interview med en person med hjertesygdom. Hjerteforeningens kommunikationsafdeling kan hjælpe med at få artikler og annoncer i lokale medier. Det kræver, at I kontakter dem et par uger forinden. 9 Udfærdigelse af kontrakter Kontakt projektlederen, så snart I har en egnet instruktør til motionsholdet. Projektlederen sender herefter instruktøren en velkomstmail og en invitation til kursusdag, hvor instruktørerne bliver præsenteret for den nyeste viden inden for træning af hjertekarpatienter. Mailen beskriver Hjerteforeningens overordnede forventninger til dem som instruktører, og at de altid kan søge faglig sparring hos Hjerteforeningens motionseksperter, når de planlægger træningen. Projektlederen udfylder og underskriver kontrakterne inden opstart af holdet og sender en kopi til den aktivitetsansvarlige i jeres lokalkomité. 10 Tilmelding til holdet Den aktivitetsansvarlige i lokalkomitéen står for tilmeldinger til holdet. Deltagerlisten skal indeholde deltagernes navn, adresse, telefonnummer, eventuelt e-mail-adresse, fødselsdato og medlemsnummer hos Hjerteforeningen. I kan finde en skabelon til deltagerlisten på www.hjerteforeningen.dk/hjertemotion eller få den af jeres konsulent. 11 Trøjer og plakater På Hjerteforeningens webshop kan I gratis bestille Hjertemotions T- shirts til jeres instruktør og til alle jer, som er frivillige i Hjertemotion. Ønsker deltagerne på holdet også en T-shirt, kan denne købes for 100 kroner i webshoppen. Husk også, at I på webshoppen gratis kan bestille plakater til ophængning relevante steder i jeres kommune. HJERTEMOTION / 9

under Hjertemotion begynder Nu er tiden kommet til at byde velkommen til deltagerne. 12 Byd velkommen på holdet Når Hjertemotion starter, er det en god idé, at én fra lokalkomitéen er med. Deltagerne vil føle det rart og trygt. Flere lokalkomitéer har frivillige, der er med på holdet, og vores erfaring er, at deltagerne sætter stor pris på det. Det kan også give anledning til at hverve nye kandidater til bestyrelsen i Hjerteforeningens lokalkomité. Måske er der en eller to på holdet, som på sigt godt kunne tænke sig at blive aktivitetsfrivillige i Hjertemotion. Opgaverne kunne for eksempel være at tage imod tilmeldinger og lave kaffe på holdet. Undersøgelser viser, at mange gerne vil være frivillige, hvis de bliver spurgt direkte, og hvis opgaverne er klart definerede. 13 Deltagere Vi anbefaler et antal deltagere fra 15 til 18 på et hold i forhold økonomi på længere sigt og i forhold til individuel vejledning og støtte. Antal deltagere afhænger også af lokalets størrelse, faciliteter og deltagernes behov for individuel vejledning og støtte. Spørg jeres instruktør til råds om, hvor mange I kan tilbyde plads. Det er en god idé at afklare, om I ønsker, at der skal nye deltagere på holdet hvert år, eller om I vil have et løbende optag. Det ideelle er, at I hvert år tilbyder nye hjertepatienter plads på holdet. Tal med konsulenten og instruktøren om, hvad lokalsamfundet tilbyder af motionstilbud, som deltagerne eventuelt kan fortsætte i sammen efter de 32 ugers Hjertemotion. 14 Hjertemotion Deltagerne mødes en gang om ugen i 1½ time. De motionerer størstedelen af tiden, men der skal også være tid til at få gode råd og vejledning af instruktøren og til at hygge sig med de andre deltagere. Selve træningen står instruktørerne for. Der er pause omkring jul og i sommerferien. Hvis der er tilslutning til det, kan I i sommerpausen planlægge sommeraktiviteter som svømning, stavgang, cykel- eller gåture på hjertestier eller andre ruter i lokalområdet. 15 Hjertecaféer Hjertecaféer kan skabe rammerne for, at mennesker med hjertesygdom og deres pårørende mødes og støtter hinanden. Medmenneskelig støtte og opmuntring øger livskvaliteten og gør det nemmere at fastholde gode livsstilsvaner. For hvert halve år (16 ugers forløb) skal I arrangere to Hjertecaféer, så deltagerne ud over motion også får inspiration til den hjertesunde livsstil. Det er en rigtig god idé at spørge deltagerne, om de har særlige emner, de godt kunne tænke sig at høre mere om. Overvej, om Hjertecaféerne udelukkende skal være for deltagerne på motionsholdene, eller om andre også må deltage. 16 Hjertestart livreddende førstehjælp På Hjertemotionsholdene skal I tilbyde deltagerne og deres pårørende et 10 / HJERTEMOTION

kursus i livreddende førstehjælp. I kan bestille kurset i jeres lokale rådgivningscenter. Det varer tre timer. Der kan være 15 deltagere. Alternativt kan I efter en træningsseance selv afholde en demonstration i livreddende førstehjælp med læringssættene, som TrygFonden har doneret i forbindelse med Gør noget for hjertet - kampagnen. Demonstrationen varer cirka en time. 17 Finansiering Når holdet er begyndt, vil I få midler udbetalt fra Hauser Plads. I skal skrive en mail til projektlederen, hvor der står, at I er påbegyndt Hjertemotion med x antal deltagere den og den dato samt kontonummeret på den konto, I ønsker alle midlerne udbetalt til. I vil herefter få midlerne udbetalt. I skal betale alle regninger selv. Husk at gemme boner og fakturaer. Notér gerne aktivitet og dato på dem. I skal føre regnskab i det regnskabsark, som er lavet til Hjertemotion. Regnskabet skal indsendes inden 15. marts hvert år. Mange lokalkomitéer har glæde af at oprette en særskilt konto til Hjertemotion. Dette er helt i orden, så længe der laves regnskab over alle midler. 18 Budgetrammen for første år med tilskud fra Hjerteforeningen Den økonomiske ramme for fondsmidlerne det første år (32 uger) er: Løn til instruktører: 18.600 kr. Hjertecaféer: 10.000 kr. Hjertestartskursus: 3.000 kr. Lokaler: 3.400 kr. I alt: 35.000 kr. Udgiftsposterne til Hjertecaféer, Hjertestartskursus og lokaler kan justeres, så længe det samlede beløb ikke overstiger 16.400 kroner. Hvis I ønsker at oprette to hold, kan I aftale dette med den lokale konsulent. Holdene skal da kunne finansieres inden for en ramme på 55.000 kroner. Har I søgt 18-midler i kommunen, kan det være en god idé at bruge disse midler på Hjertecaféerne og førstehjælpskurserne. I kan så i stedet bruge projektpengene på løn til instruktørerne næste år. I må gerne overføre budgetmidler fra Hjertemotion fra år til år, så længe de bruges på at køre Hjertemotion videre og gøre projektet økonomisk bæredygtigt. Idéer til Hjertecafé: Personalet på de syv rådgivningscentre vil meget gerne bidrage til jeres Hjertecaféer. I kan se en liste over rådgivningscentrenes tilbud på www.hjerteforeningen.dk/hjertemotion Få en fagperson til at holde et foredrag, som deltagerne bagefter kan diskutere. Eksempelvis: en hjertelæge, der fortæller om hjertesygdom. en diætist, der fortæller om kost og indkøb. en psykolog, der taler om at tackle hjertesygdom. en sygeplejerske, der taler om medicin eller bivirkninger. HJERTEMOTION / 11

efter Efter Hjertemotion... Når de 32 uger er gået, ophører det økonomiske tilskud fra Hjerteforeningen. Men gennem jeres engagement har I allerede skabt grundlaget for at gøre ordningen permanent. 19 Deltagerbetaling og fremadrettet økonomisk sikring af Hjertemotion Som udgangspunkt er det meningen, at I skal finansiere Hjertemotion via deltagerbetaling, kommunale tilskud som 18 og 79 samt lokale sponsorer. Det er vigtigt, at deltagerbetalingen ikke bliver alt for høj, så patienter med behov ikke afskrækkes af prisen. Vores vejledende pris er omkring 550 kroner per semester. Mange lokalkomitéer har ubrugte midler tilbage efter det første år. Som nævnt må I gerne overføre disse til år 2. De kan for eksempel bruges til løn til instruktøren. Dette er en rigtig god idé, da netop midler til løn kan være svære at få sponsorater eller kommunal støtte til. Sammen med deltagerbetalingen i år 1 og 2 og restmidler fra Hjerteforeningen har I skabt et godt grundlag for at sikre det økonomiske fundament og sikre løn til fysioterapeuterne i årene fremover. I bedes indsende budgetskema for Hjertemotion hvert år i november. Hvis finansieringen ikke hænger sammen, er det muligt at søge mindre beløb. Bemærk, at projekt Hjertemotion har sit eget budgetskema. I finder det på www.hjerteforeningen.dk/hjertemotion eller I kan få det af jeres frivilligkonsulent. 20 Partnerskaber Flere af Hjerteforeningens lokalkomitéer har lavet et partnerskab med deres kommune. Dette betyder, at kommunen og lokalkomitéen samarbejder om rekruttering af nye deltagere, og at kommunen lægger gratis lokaler til og betaler det restbeløb, der måtte mangle hvert år, for at Hjertemotion løber rundt. 12 / HJERTEMOTION

Min deltagelse har hjulpet mig godt videre i livet efter min hjertesygdom. Samværet med de andre patienter har uvurderlig betydning. Vi taler om at være hjertesyg, vi oplever at være sammen med ligestillede, og vi griner og snakker i pauserne. Det får mig op af sofaen. Ea Jensen, Slagelse lokalkomité To budgeteksempler for Hjertemotion over 32 lektioner et dyrt og et billigt: Udgifter på et år (maks. eksempel): Løn til instruktører (344,25 x 1,5 x 32) + feriepenge 12,5 % = Hjertecaféer (herunder forplejning og annoncering) = Hjertestartskursus = Lokaler = I alt = Udgifter på et år (min. eksempel): Løn til instruktører (344,25 x 1 x 32) + feriepenge 12,5 % = Hjertecaféer (annoncering kan undgås, hvis caféen er til holdet) = Hjertestartskursus (75 kr. pr. person ved 15 deltagere) = Lokaler (sat til 0 kr., da mange kommuner stiller lokaler til rådighed) = I alt = 18.600 kr. 10.000 kr. 3.000 kr. 3.400 kr. 35.000 kr. 12.393 kr. 4.000 kr. 1.875 kr. 0 kr. 18.268 kr. HJERTEMOTION / 13

Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion har I mulighed for at hjælpe mennesker til et trygt og aktivt liv med større livskvalitet. Og vi tør godt love, at I får en masse gode oplevelser og relationer til gengæld. Tag fat på os når I tager fat på en vigtig opgave På Hjerteforeningens hjemmeside www.hjerteforeningen.dk/hjertemotion kan du læse mere om Hjertemotionsprojektet og se, hvilke lokalkomitéer der er med. Du finder også kontaktoplysninger til alle vores rådgivningscentre og en masse oplysninger og hjælpemidler til arbejdet i lokalkomitéen. Vi glæder os til at møde jer i projekt Hjertemotion. Frivilligkonsulenter: Steffen Jørgensen Region Hovedstaden Tlf. 21 77 00 53 steffen@hjerteforeningen.dk John Jørgensen Region Syddanmark Tlf. 29 28 84 54 johnj@hjerteforeningen.dk Tove Hansen Region Midtjylland og Region Nordjylland Tlf. 21 75 56 68 thansen@hjerteforeningen.dk Charlotte Enghusen Region Sjælland og Region Hovedstaden Tlf. 24 98 19 00 ceandersen@hjerteforeningen.dk Motionseksperter: Martin Walsøe (Sjælland) Tlf. 33 11 13 09 mwalsoee@hjerteforeningen.dk Mariana Cartuliares (Fyn og Jylland) Tlf. 86 18 55 10 marianac@hjerteforeningen.dk Frivilligafdelingens administrative koordinator: Anne Willeberg Tlf. 33 67 00 45 awilleberg@hjerteforeningen.dk Projektleder: Lise Sjelberg Tlf. 40 13 03 33 lises@hjerteforeningen.dk Jesper Lundegaard Region Nordjylland Tlf. 23 65 66 00 jlundegaard@hjerteforeningen.dk 14 / HJERTEMOTION

Kronprinsessen besøger Lokalkomité København N/NV s Hjertemotionshold. HJERTEMOTION / 15

Hjerteforeningen er en patientforening, der: arbejder for et Danmark, hvor mennesker ikke dør unødvendigt af deres hjertekarsygdom. har 136.500 medlemmer. har cirka 1.000 frivillige, der er organiseret i 86 lokalkomitéer i hele landet. indsamler midler til foreningens aktiviteter og til forskning i hjertekarsygdomme. i 2013 har uddelt mere end 23 millioner kroner til forskning i hjertekarsygdomme. Tak til Fondation Juchum Økonomisk støtte fra Fondation Juchum gennem advokat Niels Valdal har gjort det muligt at igangsætte projekt Hjertemotion. Hjerteforeningen vil gerne takke for denne støtte. Få mere at vide på: 33 93 17 88 www.hjerteforeningen.dk/hjertemotion hvor du også kan downloade denne brochure. Hauser Plads 10, 1127 København K Tlf. 33 93 17 88 post@hjerteforeningen.dk www.hjerteforeningen.dk