1.0 INDLEDNING... 2 1.1 PROBLEMFORMULERING:... 2 2.0 FAKTA OM MOBNING... 2 2.1 HVAD ER MOBNING?... 2 2.2 HVOR UDBREDT ER MOBNING?... 3 2.3 MOBNING - ALDER OG KØN... 3 2.4 MOBBERE... 4 2.5 MOBNINGSOFRE... 4 3.0 HVORFOR MOBBER BØRN HINANDEN? INDRE FAKTORER... 5 3.1 FREUDS PERSONLIGHEDSMODEL... 5 3.2 PSYKOANALYTISK TEORI OM MOBNINGSHANDLINGEN... 5 3.3 HVORDAN DANNES SELVET?... 6 3.4 SELVVÆRD / SELVTILLID... 8 3.5 GRUPPENS BETYDNING FOR INDIVIDETS ADFÆRD... 8 4.0 HVORFOR MOBBER BØRN HINANDEN? YDRE FAKTORER... 10 4.1 NORMALITET... 10 4.2 SAMFUNDSMÆSSIGE FORHOLD... 11 5.0 KOMMUNIKATION... 12 6.0 LOVFORSLAG HERHJEMME FOR ELLER IMOD?... 13 7.0 AFRUNDING... 14 8.0 VEDRØRENDE MUNDTLIG EKSAMEN... 15 9.0 LITTERATURLISTE... 16 1 Side 1 af
1.0 Indledning Mobning blandt børn og voksne har uden tvivl eksisteret længe måske altid. Til trods for at mobning som fænomen har været kendt længe, var det først i begyndelsen af 1970 erne, at man systematisk begyndte at indsamle information om problemet. Således viser undersøgelser at hvert 4. barn i dag bliver mobbet herhjemme. Den stigende fokus på problemet har resulteret i, at publikationer fra diverse offentlige instanser vælter frem. Men hvorfor netop nu? Først må det nævnes, at skolestof altid er et prekært emne, dernæst er der i disse år megen fokus på den enkeltes rettigheder og netop disse rettigheder bliver krænket i forbindelse med mobning. Vi har valgt dette emne, idet vores viden på området er meget begrænset. Eftersom fænomenet mobning sikkert men desværre altid vil eksistere og derfor vil blive en del af vores fremtidige hverdag, har vi ønsket at belyse emnet for derved at blive bedre rustet. 1.1 Problemformulering: Hvorfor mobber børn hinanden? Hvilken betydning har personlighedsudviklingen for hhv. mobberen og mobbeofret? Hvad kan man gøre for, at det psykiske arbejdsmiljø i folkeskolen forbedres? (Vi tænker her på lovgivningsområdet) Vi har i opgaven valgt at beskæftige os med mobberen og mobbeofrets indbyrdes relationer. Vi vil tage udgangspunkt i faktuelle oplysninger angående mobning for derefter at inddrage en psykologisk og samfundsmæssig vinkel. 2.0 Fakta om mobning 2.1 Hvad er mobning? Begrebet mobning benyttes ofte i flæng eller som synonym for mere uskyldige former for drilleri. Vi mener derfor, at det er vigtigt at definere begrebet mobning. Dan Olweus, professor i psykologi, definerer mobning på følgende måde: En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. (Dan Olweus) Ved negative handlinger kan der være tale om: Direkte fysisk vold, skub, slag, spark osv. Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån samt det at sige ubehagelige eller lede ting. 2 Side 2 af
Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre. Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen. Vi tilslutter os Dan Olweus definition, idet den tillige illustrerer hvor omfangsrigt begrebet er. 2.2 Hvor udbredt er mobning? I Danmark er der ikke gennemført omfattende forskning om udbredelse af mobning og dens årsager. Bjørn Holstein fra afdelingen for socialmedicin og psykosocial sundhed på Københavns Universitet står dog bag en ny undersøgelse af 4000 børn i alderen 11-15 år. Undersøgelsen er foretaget på 45 tilfældigt udvalgte skoler i Danmark. Den viser blandt andet, at 25 % af alle danske børn har været udsat for mobning. Sammenlignes dette tal med de øvrige nordiske lande må man konstatere, at Danmark ligger væsentligt højere - således er det svenske resultat helt nede på 6 %. Det skal dog påpeges, at Sverige gennem en lang årrække har gjort en systematisk indsats for at begrænse mobning i form af lovgivning på området. Dette vil vi komme ind på senere. (Pjece fra undervisningsministeriet) 2.3 Mobning - alder og køn Børn er forskellige. Det er umuligt at sige, at alle piger opfører sig ens og at alle drenge opfører sig ens. Drenge og piger er på godt og ondt anderledes end tidligere det er ikke længere så let at sætte de to køns psykiske egenskaber i bås. Til trods for dette er børns måde at mobbe på stadig afhængig af deres alder og køn. Drenge har en tendens til at være mere voldelige i forbindelse med mobning, hvorimod piger i højere grad benytter sig af psykisk terror i form af udelukkelse af gruppen osv. Dette kan måske skyldes, at piger i dag stadig fastholdes i det traditionelle kønsrollemønster, hvor en pæn pige ikke slår aggressionerne kommer derfor ud på anden vis. De større børn er almindeligvis heller ikke så tilbøjelige til at slå, når de mobber - de benytter sig ligeledes mere af psykisk vold. Denne tendens hænger måske sammen med børnenes kognitive og sproglige udvikling, der bevirker, at børnene kan agere/reagere på anden måde. En norsk undersøgelse viser desuden at mobning aftager med alderen. I 2. klasse er hhv. 17,5 % drenge og 16 % piger udsat for mobning, hvor tallet falder til hhv. 6,4 % drenge og 3 % piger i 9. klasse. (Undervisningsministeriet, Foredrag ved Michael Olsen) 3 Side 3 af
2.4 Mobbere Mobbere har tit en aggressiv og dominerende adfærd overfor kammerater, lærere og forældre. Generelt klarer de sig dårligt i skolen et sted de heller ikke bryder sig om at være. Undersøgelser viser, at denne gruppe hverken mangler selvtillid eller har et lavt selvværd, hvilket man førhen har antaget (Pjece fra undervisningsministeriet). Gruppen besidder ikke evnen til empati for deres ofre, dette medfører, at mobningen ofte kan blive både rå og hjerteløs. Mobbere er endvidere ofte udsat for en aggressiv opdragelse, hvor en mand er en mand. De bliver gjort til den lille voksne, der skal klare sig selv således mangler de opmærksomhed, kærlighed og omsorg fra deres forældre. Ifølge Dan Olweus har mobbere desuden en større chance for at havne i kriminalitet og alkoholmisbrug. Dette kan måske skyldes arv og miljø, idet æblet ikke falder langt fra stammen. Hermed mener vi, at en barndom præget af aggressioner og omsorgssvigt kan få negative følger for barnets adfærd senere i livet. Mobbernes popularitet i klassen ligger på eller noget under gennemsnittet i forhold til mobningsofrene, der ligger i den lave ende. Mobbernes placering/status ændres dog væsentlig i de ældre klasser, hvor også de tilhører den lave ende af skalaen. (Undervisningsministeriet, Foredrag ved Michael Olsen) Denne tendens hænger måske også sammen med børnene kognitive udvikling jo ældre man bliver desto mere bevidst bliver man om, hvad der er rigtig og forkert. 2.5 Mobningsofre Der findes to typer for mobningsofre: den passive og den provokerende. Den passive er kendetegnende ved, at personen forholder sig passiv til omgivelserne. Personen er ofte overbeskyttet hjemmefra, præget af et lavt selvværd og har et kropssprog, der signalerer: Kom og mob mig. Det provokerende mobningsoffer er kendetegnet ved, at det udviser en urolig adfærd samt mangler koncentration. En sådan væremåde medfører tit sammenstød med andre børn i form af drillerier og slagsmål. Denne type mobningsofre forekommer ikke så ofte som det passive mobningsoffer, ifølge Dan Olweus. Generelt er mobningsofrene for drengenes vedkommende væsentligt fysisk svagere end gennemsnittet. Hvad angår pigerne kan man ikke sige præcist, hvad der udløser mobningen. Mobningsofrene klarer sig som regel godt i skolen, dog falder deres præstationer, hvis ikke der gribes ind overfor mobningen. De er kede af livet, føler sig ensomme og hjælpeløse og har 4 Side 4 af
desuden mange smerter i form af hoved- og mavepine med andre ord skades de på deres helbred, trivsel og selvopfattelse. (Undervisningsministeriet, Foredrag ved Michael Olsen) 3.0 Hvorfor mobber børn hinanden? Indre faktorer Vi vil i det følgende se på forskellige psykologers teorier om børns personlighedsudvikling samt belyse, hvilken indflydelse de forskellige teorier har i forhold til mobberen og mobbeofret. 3.1 Freuds personlighedsmodel Freuds personlighedsmodel beskrives som sammensat af tre strukturer: Det et, Jeg et og Overjeg et. Hos en nogenlunde harmonisk person vil disse tre strukturer være i balance og indgå i en enhed, der fungerer sammen og er i bestandig udvikling og bevægelse. Samspillet mellem Det et (drifter, behov m.m.), Jeg et (fornuft, tænkning og vilje) og Over-jeg et (samvittighed) har stor betydning for, hvordan udviklingen forløber, ikke mindst i forhold til hvordan konflikter, frustrationer og udfordringer løses af individet. For at løsninger på problemer i individets liv skal få et hensigtsmæssigt og realistisk udfald, er det Jeg et som skal være den styrende instans. Det kræver imidlertid, at udviklingsfaserne gennemleves uden så store konflikter og frustrationer, at disse ikke er mulige at bearbejde for Jeg et. Hvis konflikterne bliver så vanskelige, at Jeg et ikke kan bearbejde dem, træder Jeg ets forsvarsmekanismer til. En af disse er projektionen. Denne kendetegnes ved, at man benægter nogle følelser eller impulser hos sig selv og skyder dem ud i omverdenen oftest i form af at overføre dem til en anden person. Formålet med denne mekanisme er at forandre en indre fare for Det et eller Over-jeg et til en ydre fare, som er lettere for Jeg et at håndtere og Over-jeg et at acceptere. (Jerlang, 1994) 3.2 Psykoanalytisk teori om mobningshandlingen Kim G. Hansen har opstillet en psykoanalytisk teori om mobningshandlingen, hvori han beskriver mobberen og mobbeofrets personligheder. Teorien tager udgangspunkt i Freuds psykoanalyse (jf. ovenstående). Hovedpointen i teorien er, at mobberne gennem mobning får mulighed for at rette indadvendt aggression udad og derved opnår en spændingsreduktion. Ifølge Kim G. Hansen er mobberen præget af at have et stærkt Over-jeg. Dette betyder, at Over-jeg et er i besiddelse af en stor mængde aggressiv energi, som det vender mod Jeg et for at holde dette i skak, altså for at få Jeg et til at afstå fra bestemte handlinger, som det presses til af Det et. Mobberen løser sit Over-jeg s-problem ved at rette sin aggression udad mod ofret (projektion): Hvad jeg ikke må, må andre heller ikke! Der vil 5 Side 5 af
således ikke være grund til at forvente skyldfølelse hos mobberne, snarere lettelse og stolthed. Det centrale for mobberen er, at ofrets handlinger er de samme som de handlinger mobberen undertrykker hos sig selv. Ofte har mobberen og mobbeofret personligheder, der på bestemte måder passer til hinanden. Dette betyder, at mobberen ikke er potentiel mobber overfor enhver, men at kun individer, der provokerer mobberen kan blive ofre. Mobberen behøver ikke være skolebølle eller mobber i absolut forstand; hans mobning afhænger af den relation, han kan etablere til ofret. Man må formode, at børn, der gentagne gange bliver udsat for mobning, i en vis udstrækning mangler almindelige normer i Over-jeg et. Er dette tilfældet, er ofrets problem ikke blot mobningen, men et generelt problem om at kunne orientere sig i omverdenen. Kroniske mobbeofre må formodes at have udviklet et mangelfuldt Over-jeg, der ikke klarer den opgave at bringe individets handlinger i overensstemmelse med omverdenens krav. Endvidere kunne man tænke sig, at ofrets Over-jeg har hæmmet aggressionshandlinger, således at ofret er ude af stand til at forsvare sig mod omverdenen og stoppe mobningen i de indledende faser. Er en relation mellem offeret og mobberen først etableret vil mobningshandlingerne kunne gentages i det uendelige. Den oprindelige årsag til situationen kan efterhånden være glemt af begge parter. I mange tilfælde synes mobningen at være opstået af intet. (Kim G. Hansen, 1978) 3.3 Hvordan dannes selvet? Vi har her valgt at tage udgangspunkt i Daniel Sterns teorier, idet han fokuserer på relationernes betydning for udviklingen af barnets selvfølelse. Sterns teorier fokuserer på selv ets udvikling og samspillet med moderen. Stern afviser, at det normale spædbarn skulle være født autistisk tværtimod anser han barnet for værende engageret, udadvendt og socialt allerede fra fødslen. Stern opererer således med en række medfødte evner, men opfatter grundlæggende, at personligheden opbygges i og med, at barnet internaliserer samspillet med andre. Ifølge Stern foretager barnet 5 udviklingsmæssige trin / relateringsdomæner i løbet af sine første leveår: Det gryende selv (0-2 mdr.), kerneselv (2-6 mdr.), det subjektive selv (7-15 mdr.), det verbale selv (18-30 mdr.) og historiernes verden (fra 3-4 år). Gennem et bekræftende samspil med 6 Side 6 af
andre bliver man sig selv. En gryende fornemmelse for selv findes allerede fra livets begyndelse. De forskellige fornemmelser eller følelser for selv vokser frem og integreres med hinanden i barnets 3-4 første leveår. Det er vigtigt at understrege, at barnet ikke vokser fra nogen af faserne; ingen forsvinder eller bliver mindre betydningsfulde, men videreudvikles gennem hele livet. Vi vil her primært beskæftige os med trinnet for kerneselv også kaldet den nære sociale omverden samt det verbale selv. (Psykologibogen, 1996) På dette trin begynder barnets evne til socialt samspil at blomstre. Barnet har en integreret og oplevelsesmæssig fornemmelse af sig selv og andre sagt med andre ord oplever barnet sig selv som en separat person, som hænger sammen med og er adskilt fra moderen. Efter ca. 3 måneder ved spædbørn, hvad de kan forvente af en ansigt til ansigt kontakt med deres mor. Mor og barn kommunikerer. De lærer begge hinandens grænser at kende ved skiftevis at overtræde og tilpasse dem. Det er en pointe hos Stern, at under disse samspil lærer begge parter empati indlevelse i den anden; hvilket netop mobberen har svært ved. Det er således afgørende, at barnet oplever moderen nærværende, idet den identificeringsproces, hvor et spædbarn føler det samme som og handler som moderen og i en vis forstand gør hende til en del af sig selv, er væsentlig. Psykiske problemer kan tillige stamme fra, at barnet identificerer sig med en forældre som ofte er deprimeret, angst eller voldelig en opvækst som mange mobbere er udsat for (Psykologibogen, 1996). I relateringsdomænet: Det verbale selv påbegynder barnet det betydningsfulde spring ind i ordenes verden, ind i symbolernes og selvrefleksionens verden. Sproget strukturerer oplevelser, men samtidig opdager barnet, at ord ikke er gode til at tackle altomfattende oplevelser. Sproget er langsomt, hvorimod handling ansigtsudtryk og gestik er hurtige. Barnet skal pludseligt til at benytte sig af det utilstrækkelige sprog og det kan ikke med ord forklare sit indre. Et barn, der er opslugt af stærke følelser, af vrede eller krænkelse, har svært ved samtidigt at leve sig ind i et andet barns følelser. Her er der brug for den voksnes empati over for de stærke følelser, man selv har og det bliver samtidig det første skridt hen imod at kunne forstå et andet barn netop denne forståelse mangler mobberen. (Psykologibogen, 1996). Pointen i Sterns udviklingsmodel er, at barnets måder at opleve sig selv på skaber helt specifikke relationer til andre. Lider man f.eks. af udtalt selvhad og mindreværdsfølelser, er forholdet til andre et andet, end det er for de mennesker, der har en god, gedigen selvfølelse (Psykologibogen, 1996). 7 Side 7 af
3.4 Selvværd / selvtillid Begreberne selvfølelse, selvtillid og selvværd bruges ofte i flæng. Som nævnt tidligere har børn, der bliver mobbet, ofte et lavt selvværd. Jesper Juul har i bogen: Dit kompetente barn beskrevet begreberne selvfølelse og selvtillid. Efter vores mening sætter Jesper Juul lighedstegn mellem selvfølelse og selvværd. Begreberne er beskrevet på følgende måde: Selvtillid handler om det, vi kan. Det vi er gode og dygtige til eller dumme og dårlige til det, vi kan præstere. (J. Juul, 1998, s. 85) Selvtillid er altså en ydre følelse, der kan måles via det, vi kan gøre og præstere. Selvfølelse er vores viden om og oplevelse af, hvem vi er. Selvfølelse handler om, hvor godt vi kender os selv og hvordan vi forholder os til det, vi ved. (J. Juul, 1998 s. 85) Selvfølelse er en indre følelse af, at man er noget værd, fordi man er, som man er. Hvad enten selvfølelsen er høj eller lav har den afgørende betydning for ens liv det er kernen i os selv. Ifølge Jesper Juul har man i samfundet lagt vægt på at udvikle børns selvtillid. Måden hvorpå man har været sammen med børnene har hindret dem i at udvikle en naturlig selvfølelse. Vi er opvokset med at rose og kritisere, hvilket er ødelæggende for selvfølelsen. Mennesker er ikke rigtige eller forkerte, gode eller onde mennesker er. Hvis ens eksistens vurderes bliver man styret udefra og derved styret af omgivelsernes krav og forventninger, hvilket medfører store omkostninger for barnet som voksen. Dette forhold er svært at ændre, idet vi har lært, at det at rose vores børn betyder, at vi elsker dem sandheden er tværtimod at vi på denne måde får meget usikre børn. Mennesker som har udviklet en sund selvfølelse klarer sig betydeligt bedre i forhold til mennesker med en lav eller dårlig selvfølelse. De er desuden mindre sårbare og bedre til at lære. (J. Juul, video) 3.5 Gruppens betydning for individets adfærd Et barn opfører sig anderledes, når det er sammen med en voksen, end når det er alene eller sammen med andre børn. De fleste børns adfærd overfor voksne er lige så ærlig og naturlig som den helt anderledes opførsel de udviser blandt ligestillede. I samkvem med andre mennesker er der altså en række regler, der gør sig gældende. Et menneskes adfærd bestemmes således ikke kun af dets psykiske egenskab, men også af dets forhold til andre mennesker. (Sjølund, 1965) 8 Side 8 af
Hele samfundslivets struktur med dets forskellige værdier og normer griber ind i dannelsen af smågrupper og afspejler deres sociale relationer. På børns adfærd er der en række faktorer, der indvirker regulerende og bestemmende for det sociale liv, der udfolder sig i de grupper, som de tilhører hvadenten det er frivillige sammensat grupper så som venner/veninder eller mere formelt sammensatte grupper som f.eks. en skoleklasse. En af de faktorer, der stærkest bestemmer barnets adfærd er dets placering i gruppen med andre ord den sociale position som barnet indtager eller den sociale rolle som det spiller. Børn sætter ikke altid hinanden lige højt. I enhver skoleklasse findes som regel en slags rangorden hierarki hvor ikke alle har lige meget at skulle have sagt. (Sjølund, 1965) Nogle klasser har meget fastfrosne adfærdsmønstre med en stiv rollefordeling, hvor blandt andet lederen altid er den samme. Hvis lederskikkelsen er aggressiv eller på anden måde bærer af negative normer vil store dele af klassen komme til at fungere på samme måde. For ikke at blive udelukket for fællesskabet handler man derfor i overensstemmelse med gruppens normer hvis ikke man selv mobber er man i farezonen for selv at blive holdt udenfor gruppen og dermed mobbet. (Mobbedreng, 1999) Man er med andre ord ikke accepteret af de andre, hvis man ikke gør som de og holder trit med dem uanset om man har lyst til det eller ej. Afgørende for hvilken position man får i klassen er ikke blot den fysiske styrke selvom den ofte afgør en placering men også mere ubestemmelige personlige forskelle. Årsagerne til hvor man placeres i gruppen høj eller lav kan være meget forskellige og ofte er flere faktorer medvirkende. Social og økonomisk baggrund kan spille en vis rolle, men er sjældent alene afgørende. Intellektuel formåen, personlighed, lederegenskaber, dygtighed til at organisere lege og lignende er stærkere medvirkende. I visse tilfælde kan klassens helt være den, der er bedst til at drille eller tirre læreren. (Sjølund, 1965) Elevernes præstationsniveau indrettes efter hvilken position og prestige, de har i gruppen på denne måde får forholdet konsekvenser for indlæringen. Børns præstationer er mere afhængige af deres position blandt kammeraterne og hele forholdet til dem end af deres begavelse eller evner. Forholdet til gruppen har endvidere betydning for barnets opfattelse af sig selv og får derved betydning for dets karakterudvikling. Hvis et barn har en lav placering i gruppen eller er helt udenfor 9 Side 9 af
vil det have vanskeligt ved at hævde sig på andre områder. Ser kammeraterne i gruppen ned på et barn, vil det tillige være tilbøjeligt til selv at anse sig for ringere end de andre. (Sjølund, 1965) 4.0 Hvorfor mobber børn hinanden? Ydre faktorer 4.1 Normalitet Som alle andre mennesker har børn også en tendens til at udpege og udelukke de anderledes. Det skyldes bl.a. at hvis vi ikke gjorde det, havde vi ingen mulighed for at blive bekræftet i, at vi selv er normale. Normalitetsbegrebet bliver betragtet ud fra flere vinkler; det normative, det statistiske, det medicinske og det udviklingspsykologiske. Vi vil her beskæftige os med det normative, det statiske og det udviklingspsykologiske normalitetsbegreb. Den normative definition bygger på, at det der er normalt i den gruppe du tilhører, måske ikke er normalt i en anden gruppe. Det kan være i forhold til udseende, opførsel eller hjemmeforhold. Jo større personlig afvigelse, jo mere udsatte er børnene. Der er altså i ethvert samfund og i enhver kultur udviklet forskellige værdier, normer og regler for styring og regulering af dette samfunds mennesker, udvikling, samvær m.m. Man kan således omtale dette som samfundets herskende ideologi. Hvis vi ser på ordet i en statistisk betydning, er det i den forbindelse det, der karakteriserer flertallet af befolkningen det er således det gennemsnitlige, der anses for værende normalt. Det, der afviger fra det gængse, er altså tilsvarende unormalt. Begrebet bygger på den grundtanke, at man objektivt kan definere det almindelige som det normale. (Gauss normalfordelingskurve). (Jerlang, 1997). Man kan ikke tale om ét udviklingspsykologisk normalitetsbegreb, men om flere vi har her valgt at tage udgangspunkt i de psykoanalytiske teorier. De psykoanalytiske teorier bl.a. Freud ser udvikling som et resultat af forandring i drifterne kombineret med driftstilfredsstillelsen. Udvikling af identiteten sker gennem nogle eksistentielle kriser, der dels giver mulighed for udvikling og dels skaber mulighed for fejludvikling. Fejludvikling kan dels være et resultat af en uhensigtsmæssig gennemlevelse af normale kriser og dels være en kombination af fejlløsning af kriser og medfødt jeg-svaghed. Disse problemer kan ikke Side 10 af 10
ses uden deres sammenhæng med individets relationer til familie, institutioner, samfund m.m. (Jerlang, 1997) Uanset hvordan man adskiller sig fra normen om det er positivt eller negativt er man i risikozonen for at blive mobbet. Det afgørende er netop, at man afviger fra det normale. Som afviger er man udstødt fra gruppen. Udstødningsprocessen foregår som regel som en stemplingsproces, hvor afvigeren udpeges og får mindsket sin status og handlemuligheder. I samfundet er der udviklet forestillinger om normalitet og om afvigere og deres adfærd, f.eks. sådan er eller sådan gør en normal samfundsborger. Udpegningen fører til en generaliseret opfattelse af hele personen som afvigende til en stempling, f.eks. den rødhårede i stedet for Hans, der i øvrigt er rødhåret. Det er altså afvigelsen og ikke personen som stemples. Er man først stemplet som afviger, indlever man sig i denne rolle dvs. at afvigeren som en del af sin identitet dels føler sig som en afviger og dels handler i overensstemmelse med rollen. De skjulte forventninger til en bestemt adfærd er ligeledes med til at fremkalde eller forstærke den. Rollen bliver en del af identiteten og styrer personens måde at forholde sig til livet på. Når man er stemplet eller stigmatiseret er man blevet medlem at en bestemt afvigerkategori uanset om man vil det eller ej (Jerlang, 1997). 4.2 Samfundsmæssige forhold Per Schultz Jørgensen definerer postmodernismen som en tid, der er præget af et autoritetstab en selvdannelsens tid. Børn skal lære at begå sig som en social kamæleon, der kan tilpasse sig alt efter sted og behov. (Michael Olsen) Et nyfødt barn er underlagt nogle muligheder og begrænsninger i kraft af, dels at det fødes som et menneske, og dels at det fødes ind i en kulturel og social gruppe. Barnet er ikke på forhånd programmeret til at blive på en bestemt måde eller til at få et bestemt arbejde osv. Barnet socialiseres både via sin aktive tilegnelsesproces samt omgivelsernes påvirkning. Endvidere udsættes barnet for en mængde påvirkninger, krav, tilbud m.m. Disse påvirkninger skal barnet bearbejde og forholde sig til, hvilket nogle gange kan være svært følelsesmæssigt. Barnet må derfor fortrænge disse og i stedet tilpasse sig de givne normer. (Jerlang, 1997) Samfundets krav og normer er medvirkende til at danne barnets identitet og dermed dets personlighed. Side 11 af 11
Vores samfund i dag er præget af mere synlig og grov vold. Især er en del af den vold, som børn og unge udøver blevet voldsommere og mere ustyrlig og i kølvandet på det, er vi måske blevet mere opgivende overfor den? Man hører ofte om folk, der har været vidner til vold enten på gaden eller hos naboen uden at gribe ind. En adfærd der gør det svært at overbevise børn om, at andres trivsel også er den enkeltes ansvar. Derfor er der nogle børn, der sjældent griber ind, når de er vidne til vold eller mobning på skolen. (Mobbedreng, 1999) I takt med samfundets udvikling, hvor alt er blevet individorienteret, har børnekarakteren således også forandret sig. Alle børn er i dag ønskebørn, hvor forældrene har en massiv fokusering på dem. Det kan bevirke, at børnene bliver ego-centrerede og soler sig i deres egen lille navle. Ved at fokusere så meget på sig selv kan de miste fornemmelsen for omverdenen og andre mennesker. Denne udvikling kan også ses i folkeskolen, hvor begrebet om undervisningsdifferientiering står centralt. (Michael Olsen) I begyndelsen af 1990 erne blev der nedsat et udvalg, der havde til opgave at analysere årsager til udstødning af børn og unge samt hvad man kunne gøre med hensyn til forebyggelse. I 1993 udkom rapporten: Risikobørn hvem er de hvad gør vi? (Per Schultz Jørgensen m.fl.) Denne konkluderede blandt andet følgende: De børn, der generelt klarer indtrufne problemer bedst, omtales som modstandsdygtige over for belastningsfaktorer (fysiske og somatiske forhold, socio-kulturelle forhold, familieforhold og skoleforhold), og de er karakteriseret ved: tillid til egen formåen både kognitivt og socialt evne til at overskue og forudsige situationen samt træffe strategiske valg samt støtte i netværket. Altså selvforvaltende børn. (Jerlang, 1997 kap. 6) 5.0 Kommunikation Lærerens evne til at gøre sig forståelig overfor børnene har stor betydning for børnenes oplevelse af det sociale miljø i skolen. Hvis børnene føler sig utrygge ved læreren, har de let ved at blive aggressive. Men da læreren er en for farlig person at være aggressiv overfor, vendes aggressionerne f.eks. i form af mobning mod andre børn, ikke mindst de svage. Hvis læreren derimod er tydelig i sin kommunikation og ikke sender dobbelttydige signaler, vil der sandsynligvis være et trygt miljø i klassen. (Mobbedreng, 1999) Side 12 af 12
I kommunikationsteorier tales der populært om Johari s vindue, hvilket bygger på Freuds teori om det ubevidste og det bevidste. Vinduet består af 4 kvadrater, der tilsammen repræsenterer en person i forhold til andre personer. I kommunikationsprocesser er Johari vinduet fleksibelt og dynamisk. Kender vi kun hinanden overfladisk er det åbne felt meget lille, det skjulte større og kommunikationsområdet minimalt. Efter hvert samspil i en gruppe lærer/elev, elev/elev kan der, hvis der er en positiv stemning i gruppen, komme udspil og tilbagemeldinger som resulterer i et større åbent felt og et mindre skjult. Ved dynamisk samspil kan det blinde felt tillige formindskes netop dette felt og muligheden for synliggørelsen af det, er interessant. (Helle Winther, 1994) Som menneske lærer kan vi udvise en adfærd, som vi ikke er bevidste om og derved såre et andet menneske (den blinde plet). Denne person bliver derved gjort opmærksom på noget, som hidtil enten har været ubevidst (blind plet) eller bevidst (skjult) for og af personen selv. Ved at udvise denne adfærd kan man bidrage til eller igangsætte mobningen af en elev. Adfærden kan man dog blive bevidst om via supervision. Omvendt kan man mobberen også bevidst ønske at såre andre mennesker ved f.eks. at kommentere nogle ting ved personen mobbeofret, som denne enten ønsker skal forblive skjulte (næsepilleri, sutten på fingre m.m.) eller ikke kan ændre på p.t. (dårlig ånde, fedtet hår). Dette forhold forekommer formentlig oftest i relationen elev/elev. 6.0 Lovforslag herhjemme for eller imod? Både Sverige og Norge har årelange traditioner for en organiseret og offentlig mobbepolitik på skoleområdet. Det har sat sit præg på landenes lovgivning, praksis og statistik. I Sverige er det således ifølge WHO, kun seks procent af børnene, der mobbes i Danmark er det tilsvarende tal 25 procent. I Norge medførte en storstilet kampagne, at mobning nogle steder blev halveret. På trods af det er man hverken i Norge eller Sverige fuldt ud tilfreds med resultaterne på området. Dette er et udtryk for, at vores skandinaviske naboer betragter indsatsen mod mobning som en permanent opgave. (Mobbedreng, 1999) I Danmark kører diskussionen i øjeblikket på, om hvorvidt man skal lovgive på området eller ej. Fagfolkene er meget uenige om dette. Per Schultz Jørgensen, formand for Børnerådet, mener at en lov på området er på sin plads. Han begrunder dette med, at mobning handler om arbejdsmiljø. Og hvorfor skulle børn ikke have en lovgivning på dette område ligesom voksne? En sådan lovgivning skulle præcisere rammerne for det psykiske og fysiske miljø. (Mobbedreng, 1999) Side 13 af 13
I virkeligheden handler det om værdighed. Børns ret til et værdigt liv mens de er børn og senere som voksne. Det har vi som nation tilsluttet os i FN s konvention om børns rettigheder. Michael Olsen, medlem af KLF, repræsenterer et nej til lovgivningen. Han mener, at det er problematisk at lovgive på netop dette område, idet mobning er baseret på følelser. Han mener yderligere, at skolen er ansvarlig og bør præge udviklingen indenfor området. Problemet skal løses af lærerne. (Foredrag v. Michael Olsen) Vores holdning til dette spørgsmål er tvetydigt. På den ene side er det svært at negligere de resultater, som lovgivningen har betydet for henholdsvis det norske og svenske skolesystem. På den anden side sympatiserer vi med dele af Michael Olsens argumenter. Vi kan følge ham i, at lovgivning på baggrund af følelser er vanskeligt, vi mener dog ikke, at skolen og lærerne udelukkende skal løse problemet. Vi anser det for et samarbejde mellem lærere, elever og forældre. Nogle spørgsmål, som trænger sig på, er endvidere hvordan man kan overholde en lov på området? Hvilke konsekvenser får det, hvis man overtræder den? Hvem skal sørge for, at loven bliver overholdt? Og hvor går grænsen for, hvad man skal lovgive om? Alle disse spørgsmål gør, at vi er en anelse skeptiske over for at lovgive på området. Som lærere er vi uddannet til at undervise, ikke til at håndhæve en lov. 7.0 Afrunding Mobning kan nok ikke helt undgås. Men erfaringerne fra Norge og Sverige og fra nogle få danske skoler viser, at mobning kan begrænses ganske væsentligt. Da lærere og skoleledere er ansvarlige for børnenes dagligdag i skolen, er det selvfølgelig os der i første række skal arbejde professionelt med opgaven. Men derudover er der en række eksperter på skolen, som skal inddrages, f.eks. skolepsykologen. Alle skoler må forholde sig til og diskutere, hvordan det ser ud på egen skole, for når statistikken viser, at hver fjerde barn bliver mobbet, er det usandsynligt hvis netop deres skole går fri. I arbejdet med at få reduceret mobning er inddragelsen af eleverne vigtig, idet de kan bidrage med forslag til, hvordan mobning kan forebygges. Det er vigtigt, at skolen er et sundhedsmæssigt forsvarligt sted at opholde sig, her er der tale om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Det bliver tit glemt, at det psykiske arbejdsmiljø er meget betydningsfuldt for eleverne personligt, men også for deres læring. (Skole & samfund, 1999) Side 14 af 14
Man taler i dag om en dobbeltsocialiseringsproces, hvor familien ikke er alene om at udøve omsorg for barnet, også offentlige institutioner er blevet omsorgsgivere. Da socialisering sker gennem relationer, har vi forsøgt at belyse hvilke relationer barnet indgår i (barn/barn og barn/voksen) samt undersøgt, hvilken betydning disse har for udviklingen af barnets selvfølelse. Elevernes selvfølelse spiller sandsynligvis en rolle for mobning. Netop derfor er det en vigtig pædagogisk opgave at styrke selvfølelsen hos eleverne, for derigennem at fremme deres egen opfattelse af sig selv. Endvidere er børnene bedre rustet - når de ved hvad de står for til at klare sig i skolen og i samfundet. Igennem opgaven har vi forsøgt at belyse mobningens mange ansigter. Som det viser sig er mobning ikke bare sådan at komme til livs mange gange er der tale om dybereliggende psykologiske faktorer, som lærergerningen ikke umiddelbart kan løse. Vi kan således kun være meget bevidste om det sociale liv i klassen og forsøge at aflæse elevernes signaler. Vores opgave må først og fremmest være at skabe et trygt miljø, hvor mobning ikke hører hjemme. Målet må være, at eleverne skal lære at udvise respekt og ansvar overfor hinanden Spændende bliver det at følge udviklingen på området i de kommende år.. 8.0 Vedrørende mundtlig eksamen Til vores mundtlige eksamen har vi valgt at medbringe resultater fra en undersøgelse, vi vil lave på baggrund af den hypotetisk-deduktive metode. Vi har opstillet følgende hypoteser: 1. Bliver 25 % af de danske skoleelever mobbet? 2. Er der forskel på mobningen i de sociale lag mobbes flere børn fra de lavere sociale lag? Ved eksamen vil vi således forsøge enten at falsificere eller verificere hypoteserne samt vurdere deres validitet og reliabilitet. Resultaterne vil vi behandle statistisk og deraf drage generelle slutninger vores undersøgelse udspringer således af den positivistiske tankegang. Side 15 af 15
9.0 Litteraturliste Socialisering og habitus individ, familie, samfund af Esben Jerlang & Jesper Jerlang, Munksgaard Rosinante, 1. udgave, 3. oplag 1997 kap. 6 Psykologibogen om børn, unge og voksne redigeret af Mogens Brørup m.fl., Gyldendal 1. udgave, 6. oplag 1996 Udviklingspsykologiske teorier, redigeret af Esben Jerlang m. fl., SPB, 2. udgave, 10. oplag 1994 Gruppepsykologi af Arne Sjølund, Gyldendals Pædagogiske Bibliotek, 18. oplag, 1965, kap.1 Dit kompetente barn af Jesper Juul, Gyldendals Bogklub, 1998, kap. 3 Dit kompetente barn, video med Jesper Juul, 1997 Skole og samfund, nr. 4, april 1999 Mobbedreng, Børnerådet, 1. oplag, 1999 kap. 4 & 6 Mobning skal ud af skolen, Undervisningministeriet, 1. udgave, 1999 Mobbing i skolen Hva vi vet og hva vi kan gjøre af Dan Olweus, Universitetsforlaget Oslo, 3. opplag 1997 kap. 1 Mobning en psykoanalytisk beskrivelse af mobnings årsager og behandling af Kim Gabriel Hansen, København: eget forlag, 1978 kap. 4 Et essay af Helle Winther, Tidsskrift for Idræt nr. 4, 1994 Vi har desuden deltaget i et foredrag om mobning afholdt af Michael Olsen på KDAS d. 11.01.00. Side 16 af 16