HAM 4801 Rundemølle, Løjt sogn, Rise herred, tidl. Åbenrå amt. Sted nr. 22.02.03. Sb.nr. 219. Arkæologisk efterundersøgelse af ældre bro- og mølledamsanlæg ved Rundemølle efter standsning af anlægsarbejde i hht. museumslovens 27. Ved efterundersøgelsen blev delvist ødelagt bro- hhv. mølledamstømmer, formentlig fra 17- til 1800-tallet, registreret og dokumenteret. Af Lene Heidemann Lutz
Indhold Resumé... Undersøgelsens resultat... Perspektivering... 2012 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. Resumé I dagene 2.-3. juni 2008 gennemførtes en arkæologisk efterundersøgelse af et bro- og mølledamsanlæg ved Rundemølle i forbindelse med Aabenraa Kommunes planlægning af anlæggelsen af en faunapassage mellem Kirkebækken og Elsted Bæk. Dette anlægsarbejde omfattede en gradvis sænkning af vandløbsbunden opstrøms Rundemølle, Løjt sogn. Trods museets anbefaling om at lade en arkæolog følge anlægsarbejdet, påbegyndtes arbejdet uden deltagelse af museumsfagligt personale. Herved ødelagdes dele af en trækonstruktion, hvorefter tømmer fjernedes fra den oprindelige position. Anlægsarbejdet blev øjeblikkeligt stoppet i hht. museumslovens 27. Ved efterundersøgelsen dokumenteredes to 5-7 m lange stykker firkanttømmer, allerede fjernet fra konstruktionen, samt 10 træstolper i form af både rund- og firkanttømmer nedrammet i åløbet og stadig in situ. Tømmeret kunne ikke dendrokronologisk dateres, da den eneste prøve af egetræ var uden splintved og resten af tømmeret viste sig at være af bøgetræ. Ud fra gl. billedmateriale og iagttagelser på stedet menes tømmeret dog at have været del af en mølledæmning med overløb fra 17-1800- tallet. Dele af denne konstruktion blev på et tidspunkt - formentlig efter år 1900 - integreret i den eksisterende (juni 2008) delvist betonerede brokonstruktion over Elsted Bæk. Undersøgelsens resultat Rundemølle ligger i stærk kuperet, skovbevokset terræn midt i ungmorænelandskabet i bunden af Genner Bugt, lige vest for bebyggelsen Fuglelund. Møllen ligger i en tunneldal mellem to morænebakker, hvor Elsted Bæk og Kirkebækken mødes og løber sammen, for derefter at munde ud i Genner Bugt umiddelbar nordøst for Rundemølle. Elsted Bæk er stadig godt vandførende. I opslagsværket Danmark af J.P. Trap står der om området.i en afstand af ca. 2 km fra bunden af Genner bugt har man afløb mod to bække, Kirkebæk og Kallesdal bæk, der begge er nedskårne i dybe slugter, hvor man bl.a. ved Genner hule og Rundemølle finder et pragtfuldt udformet østsønderjysk landskab med stejle, skovklædte skrænter, rig skovvækst, hastigt rindende bække og et skønt beliggende gammelt møllecentrum (Trap 1967, 886f.).
Møllen har en lang historie og nævnes første gang i Slesvig-bispens jordebog fra 1436. Først i 1945 opgives driften af møllen og i 1967 er bebyggelsen registreret som dambrug (Trap 1967, 890). Fra jordebogen fra 1704 står der blandt andet om møllen: Møllen har et godt tilløb af vand, der kommer fra små bække, hvori der findes kilder og følgelig derfor også har vand om sommeren. Og videre: Ved friskøtterne er dæmningen beskadiget, og ligeledes dæmningen og broen, som snarest bør gøres i stand. (gengivet i Madsen, 2007, 21). Kulturhistorisk set er møllen med tilhørende mølledam derfor et vigtig regionalt bygningskompleks. I dagene 2/6 og 3/6-2008 gennemførtes en undersøgelse af tømmerkonstruktionen i ålejet, i det omfang, det kunne lade sig gøre p.gr.a. mudder, sten og vand i åen. I undersøgelsen deltog arkæolog Lene Heidemann Lutz og landmåler Egil Søby fra Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Resultaterne fra denne 2- dages undersøgelse fremlægges i det følgende. Det skal understreges, at undersøgelsen kun omfattede en del af det areal, der blev berørt i forbindelse med anlæggelsen af faunapassagen. Den del af anlægsarbejdet, der blev gennemført efter d. 3.6.2008, blev ikke fulgt at en arkæolog og eventuelle anlæg, der blev påtruffet i denne forbindelse, er derfor gået til grunde udokumenteret. Ved undersøgelsen tegnedes og fotograferedes de to lange stykker tømmer ( tømmer 1 og 2 ), som allerede var afbrækket og fjernet fra den gamle brokonstruktion. Tømmeret var helt tydeligt blevet fjernet fra den sydlige del af brokonstruktionen. Der blev også observeret tømmer nedrammet i selve å-lejet. Alt blev fotodokumenteret. Parallelt hermed GPS-indmåltes den del af å-lejet, hvor der stadig var tømmer at se i sin oprindelige position. Der blev udtaget i alt syv træprøver til dendrokronologisk analyse fra de to store stykker tømmer, der var blevet fjernet fra konstruktion inden efterundersøgelsen. Desuden blev der udtaget træprøver fra to af de pæle, der stadig stod i deres oprindelige position i åløbet under den nuværende bro.
Tømmer 1 og 2, fjernet fra konstruktionen ved den tidligere mølledam. Foto: LHL, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Tømmer 1: Tømmeret var 5,55 m langt og kvadratisk tilhugget med målene 25 x 25 cm. Tømmeret syntes ikke at være beskadiget. I tømmeret sad et søm. I den ene ende var tømmeret lige afhugget, i den anden ende tilhugget til en afrundet tap. På den ene side af tømmeret sås fire rektangulære taphuller med målene ca. 8 x 20 cm. Tømmeret har efter al sandsynlighed hvilet oven på fire firkantet tilhuggede pæle med udhugget tap, der må have været nedrammet i bunden af vandløbet i broens længderetning (nv-sø). Hvilke pæle, der var tale om, er uklart: Der kunne blandt in situ tømmeret ikke observeres nogle pæle med passende tapper, der kunne have båret tømmer 1. Den oprindelige placering af tømmer 1 kendes således ikke, men der må være tale om en position, der svarer til det, der kunne observeres for det identiske stykke tømmer 2 (se nedenfor). Rektangulært udsparringshul i tømmer 1. Foto: LHL, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Tømmer 2: Tømmeret var stærkt beskadiget og nærmest revet ud af den nederste del af den nuværende brokonstruktion. Kun den ene ende var ødelagt: den anden ende var lige afhugget og dermed stadig i sin oprindelige tilstand. Det optagne tømmer var 4,97 m langt, kvadratisk tilhugget med målene 25 x 25 cm. På den ene side sås fire rektangulære udsparringer/taphuller med målene 8 x 20 cm. I tømmeret sad et søm. Den tilhørende beskadigede del af tømmeret befandt sig stadig under den nuværende brokonstruktion.
På fotoet ses den resterende del af tømmer 2, stadig siddende i brokonstruktionen. Tømmeret er ødelagt med maskinkraft og derefter fjernet fra konstruktionen i forbindelse med oprensningen af åløbet under broen. Bemærk stolpe med udhugget tap passende til udsparringerne i tømmer 2 til venstre i billedet op til landmålerstokken. Foto: LHL, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Tømmeret har hvilet oven på fire firkantet tilhuggede pæle med udhugget tap, hvoraf tre af disse på undersøgelsestidspunktet stadig var nedrammet i bunden af vandløbet i broens længderetning (nv-sø). Tømmer 2 har på denne måde fungeret som stabilt underlag for senere brokonstruktioner også den nuværende (juni 2008). Om det har været tømmerets primære funktion er dog tvivlsomt. Der er snarere tale om dele af en overløbskonstruktion til den tidligere mølledam, som så senere er blevet sekundært benyttet som fundament for en yngre brokonstruktion. Der er ingen tvivl om, at overløbskonstruktionen er ældre end brokonstruktionerne på stedet, idet tømmeret hertil var bevaret inde i åbrinken på begge sider under brofundamentet. Nedrammet i selve å-lejet syd og sydvest for broen blev der registreret i alt fire større og tre mindre stykker tømmer. To af de mindre pæle uden tvivl indgået i den nævnte overløbskonstruktion. De øvrige pæle kan have været dels en forstærkning af åbrinken, dels indgået i overløbskonstruktionen i en eller anden form. Måske har overløbskonstruktionen bestået af to parallelle træbyggede afspærringer eller også er overløbskonstruktionen blevet udbygget på et tidspunkt, og man har så ladet de gamle stolper stå. Perspektivering Ved Rundemølle indgik Elster Bæk tidligere i en regulær todelt opdæmmet mølledam, der lå mellem Sillehoel vandmølle og Rundemølle. På et foto af ukendt fotograf fra ca. 1890 optræder på det sted, hvor tømmeret blev påtruffet, en brokonstruktion, der synes at være lavet af træ. Mølledammen var afgrænset af en dæmning og har efter alt at dømme haft sit overløb lige før hhv. under den pågældende bro hhv. før og under dens forløbere. Tømmer 1 og 2 har sandsynligvis indgået i denne overløbskonstruktion, der har haft til formål at regulere vandstanden i mølledammen og dermed styre Rundemølles (og muligvis også Sillehoel mølles) drift. I jordebogen fra 1704 omtales en dæmning og en bro: Ved friskøtterne er dæmningen beskadiget, og ligeledes dæmningen og broen, som snarest bør gøres i stand. (gengivet i Madsen 2007, 21). Friskytter var
betegnelsen for de danske våbenføre mænd, der kæmpede mod svenskerne over en periode på 130 år, fra 1563-1680. Anlægget trængte således i begyndelsen af 1700-tallet til en grundig istandsættelse. Lodret oven på dele af overløbskonstruktionen til mølledammen satte man på et tidspunkt firkantet tilhugget tømmer, der kom til at indgå i en egentlig træbro måske den træbro, der stadig kan ses på fotoet fra 1890 nedenfor. Den påviste overløbskonstruktion er ældre end eller samtidig med træbroen, idet det ved efterundersøgelsen kunne observeres, at tømmeret fra den formodede overløbskonstruktionen var bevaret ind i brinken under et overliggende brofundament af træ. Det er meget muligt, at denne brofase skal dateres til 1700-tallet, jnf. bemærkningen om et behov for reparatur af mølledamsanlægget fra 1704. Fotografi af Rundemølle omkring 1890. Denne grønne pil markerer brokonstruktionen af træ. Ukendt fotograf. På et maleri fra 1901 af ukendt maler giver træbroen og vejen indtryk af at være blevet udbygget hhv. forbedret igen (gengivet efter Madsen 2007, 20), men det er svært at skelne detaljer. Først senere synes elementer af denne brokonstruktion af træ, der efter min opfattelse altså er yngre end overløbskonstruktionen til mølledammen, at være blevet støbt ind i den nuværende brokonstruktion (juni 2008), der primært er opbygget af beton og sten. Alternativt kunne træelementerne i selve broen være samtidige med beton- og stenelementerne i broen, men denne variant er hverken at se på fotoet fra 1890 eller på maleriet fra 1901. Broen hhv. vejen over Elsterbæk er således udbygget hhv. udbedret flere gange, hvorved elementer fra flere tidligere broer - og også fra mølledæmningen med
tilhørende overløbskonstruktion - synes at være blevet integreret i konstruktionen af en ny bro. Indmuringen i beton er sandsynligvis fra første halvdel af det 20. århundrede. Som aftalt i forbindelse med standsningen af anlægsarbejdet skulle museet efter den indledende undersøgelse følge den resterende del af arbejdet med oprensning af å-lejet. Denne aftale indebar, at bygherre skulle kontakte museet, når anlægsarbejdet fortsatte. Museet blev aldrig kontaktet igen. Det vides derfor ikke, om der i en senere del af anlægsarbejdet blev påtruffet yderligere tømmer af kulturhistorisk interesse. Den nuværende brokonstruktikon med elementer af både ældre brokonstruktioner og overløbskonstruktionen til mølledammen. Foto: LHL, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Faunapassagen mellem Elster Bæk og Kirkebækken er længst tilendebragt, og der er p.t. ingen umiddelbare planer om videre miljøtiltag ved Rundemølle. Ved anlægsarbejdet i 2008 blev dele af Rundemølles tidligere mølledams- og broanlæg beskadiget og delvist fjernet fra deres oprindelige kontekst, der som vist, kun vanskeligt lod sig rekonstruere. Herved mistede konstruktionen en del af sin kulturhistoriske værdi. Efter efterundersøgelsen kan yderligere informationer af betydning for forståelsen af både Rundemølles og Løjt Lands lokale historie samt af de tidligindustrielle produktioner i Sønderjylland i princippet være gået tabt, da heller ikke det videre anlægsarbejde, trods aftale med Åbenrå kommune, blev fulgt af en arkæolog. Haderslev, d. 20/7-2012 Dr. Lene Heidemann Lutz, museumsinspektør