Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser

Relaterede dokumenter
Styrkede gymnasiale uddannelser

Styrkede gymnasiale uddannelser

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux.

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen

Til kommende elever 2013

Almendannelse og professionsdannelse i gymnasiet

Velkommen til Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis - italiensk

Implementering af gymnasiereformen

Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser

FRA ELEV TIL STUDERENDE

Forslag. Lov om de gymnasiale uddannelser

Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Kapitel 1. Uddannelsernes formål

Forslag. Lov om de gymnasiale uddannelser

Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017

Informationsbrev om indberetning af udbud 2016

Nytænkning af toårigt hf

Lovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Konkrete bemærkninger:

Studieretninger Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%

HVAD GIVER STX DIG? FAGLIG UDVIKLING ALMEN UDVIKLING PERSONLIG UDVIKLING SOCIAL UDVIKLING BREDESTE ADGANG TIL DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Den toårige uddannelse til hf-eksamen

Obligatoriske fag og niveauer

STX og HF Udbud

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Departementet Vedrørende sags.nr.: 16/09939 Den 22 september 2016

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

UDKAST AF 8. MAJ Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

2019: Sproglig studieretning: Sprog og kultur

Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Katedralskolen: stx og hf

GYMNASIET SORØ AKADEMI

Gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser

Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Workshop om prøver og eksamen

Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser Reform af de gymnasiale uddannelser

A C? B Studieretninger 2015

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

A C? B Studieretninger 2016

Skriftlighed i græsk og latin

RØDKILDE GYMNASIUM. Velkommen til et spændende grundforløb

FIP Innovation, forår 2017

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM


Rammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STX

Velkommen til Nordfyns Gymnasium.

Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser

Til. Undervisningsministeriet. Dokumenttype. Rapport. Dato. November 2017 GYMNASIEREFORMEN FØLGEFORSKNINGSPROGRAM 1. DELRAPPORT

Optagelseskravene stx, htx, hhx

Studieretninger Rungsted Gymnasium

3 årig STX uddannelse

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1


GYMNASIET SORØ AKADEMI

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

STØVRING GYMNASIUM. Studieretningsønske 2017

Forslag til. Lov om ændring af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

2017: Sproglig studieretning med fire sprog (supersproglig)

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi

2018: Sproglig studieretning: Kultur

2017: Sproglig studieretning med tre sprog (supersproglig)

Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX

FIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017

Lovtidende A Udgivet den 23. maj Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. 18. maj Nr. 497.

Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser

Svar på høring over udkast til to lovforslag (opfølgning på aftale om styrkede gymnasiale uddannelser) - indsendt af Lederforeningen for VUC

Undervisningsudvalget L 82 Bilag 1 Offentligt

2018: Sproglig studieretning (Kulturlinjen)

Evalueringsstrategi for Hjørring Gymnasium

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

1. Sprog og Identitet

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Strategi Horsens Statsskole

Strategi Horsens Statsskole

Velkommen i Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk

Højere Forberedelseseksamen

Antal der starter og fuldførelsesprocent i de gymnasiale uddannelser i 2016 og 2017

Forslag. til. Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Interne prøver)

Konference om rammeforsøg 13. september 2013

Transkript:

Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Oplæg for Danske Gymnasier Hvidovre Gymnasium 24. august 2016 Gymnasiereform 2016 Hvad er nyt? /kontorchef Annegrete Larsen, Kontor for Gymnasiale Uddannelser, Departementet Implementering af gymnasiereformen /kontorchef Birte Iversen, Gymnasie- og Tilsynskontoret, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Udarbejdelse af nye læreplaner /undervisningskonsulent Benedicte Kieler, Gymnasie- og Tilsynskontoret, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Spørgsmål Side 2

Hovedpunkter i den politiske aftale Målrettet indgang nye krav til adgangsforudsætninger Styrket almendannelse Bedre og kortere grundforløb Ligeværdige uddannelser med målrettede profiler Fokuserede studieretninger Styrket faglighed Forenkling og fornyelse af prøver og forebyggelse af snyd Moderne hf med en klar profil Styrket digitalisering i undervisningen Retningsgivende mål og styrket kvalitetsudvikling Implementering Side 3

Fokuspunkter i reformen Faglig ambition dygtigere elever endnu større læring, herunder nye kompetencer derigennem styrket studiekompetence Dannelsesambition almendannelsen øges gennem styrket faglighed og øget fokus på demokratisk dannelse Mere afklarede elever før de kommer, undervejs og når de er færdige herunder øget karrierelæring/professionsdannelse og dermed mere reflekteret valg af videreuddannelse Målretning gennem nationale uddannelsespolitiske mål og gennem lokale målsætninger Et mere ligeværdigt og fleksibelt ungdomsuddannelsessystem Side 4

Styrket almendannelse Fælles formålsparagraf for alle gymnasiale uddannelser Samt én paragraf for hver uddannelse, hvor dens særlige profil pointeres Uddannelsen til almen studentereksamen: fagrækken forbundet med videnskabsfagene. Faglig fordybelse. Uddannelsen til hf-eksamen: fagrækken forbundet med sider af videnskabsfag og deres professionsperspektiver. Faglig fordybelse. Fortsat stærkt fokus på almendannelse og studieforberedelse elevernes forberedelse til at indgå i et demokratisk samfund baseret på friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling Fokus på mødet med en demokratisk skolekultur Fokus på viden og kundskaber som forudsætninger for dannelse, dvs. faglig bredde og dybde, herunder samspil mellem fag hvor det er relevant Side 5

Kortere grundforløb med fokus på afklaring Tre hele måneders grundforløb i de treårige uddannelser, afslutning første uge af november Stærkt fokus på afklaring af evner og interesser med henblik på om valg af uddannelse er det rette, samt med henblik på valg af studieretning fx matematik-screening og samtale Gode muligheder for skifte skift til en anden uddannelse er omvalg, ikke frafald Vi forventer at ap og nv, dansk, engelsk, matematik og samfundsfag er obligatoriske forløb/fag samt undervisning i studieretningsfag, der understøtter valg af studieretning

Studieretninger og valgfag Studieretninger har mere ensartet faglig tyngde og peger frem mod videreuddannelsesområder Mulige studieretninger fremgår af oversigten i aftalen skolen skal træffe valg i f.t. sprog i studieretningerne Skoler kan ikke binde flere fag i studieretningerne Lokale studieretninger: særlige styrkepositioner, få steder i landet Vi forventer, at Skolen får mulighed for at fastlægge de naturvidenskabelige fag (inkl. informatik) Eleven ønsker kunstnerisk fag, 2. fremmedsprog og valgfag inden for skolens udbud En ny balance mellem studieretningsfag, obligatoriske fag og valgfag større vægt på samarbejde og fagligt samspil mellem alle typer af fag Side 7

Matematik og naturvidenskab: fordybelse belønnes Matematik B obligatorisk for de fleste, undtagen Elever med fremmedsprog AAA eller AAB Elever med mindst fire fremmedsprog Fysik C samt mindst to naturvidenskabelige fag på C-niveau til alle samt naturvidenskab B til de fleste Ikke-naturvidenskabelige elever kan nøjes med ét naturvidenskabeligt fag udover fysik, hvis begge disse fag hæves til B-niveau Elever med tre fremmedsprog (uanset niveau i sprogene) kan nøjes med ét naturvidenskabeligt fag udover fysik, hvis de hæver enten dette eller fysik til B-niveau Latin C kan erstatte et naturvidenskabeligt fag C-niveau (ikke fysik) for elever på sproglige studieretninger. Informatik kan erstatte et naturvidenskabeligt fag (ikke fysik) på både C- og B- niveau. Ikke-naturvidenskabelige elever skal hæve mindst ét af de tre naturvidenskabelige fag til B- niveau. Det gælder dog ikke elever med tre fremmedsprog (uanset niveau i sprogene). Særlige krav til elever i de naturvidenskabelige studieretninger Enten mindst tre naturvidenskabelige B-niveauer eller ABC Eller fire naturvidenskabelige fag Side 8

Sprog og studieretninger Sprog som 2. fremmedsprog : Vi forventer samme sprogfagrække som i dag + kinesisk Andre sprog er derfor 3. fremmedsprog (latin, græsk, tyrkisk, arabisk, japansk) Særligt om spansk begynder A faget kan: Indgå i sproglige studieretninger med tre sprog, fx EN SP la Vælges som 2. eller 3. fremmedsprog og her: Være 4. A-niveau i de to naturvidenskabelige studieretninger med AB/ABB Være 5. A-niveau for andre elever Vær som skole ambitiøs i f.t. at kunne påvirke elevernes valgmønstre påpeg fravalgsmulighederne det er reformens ambition, at Flere elever får mere end to fremmedsprog Eleverne bliver dygtigere i de sprog, de vælger Side 9

Andre elementer i styrket faglighed Styrket demokratisk forståelse bl.a. via samfundsfag og skolekulturen Innovative, digitale og globale kompetencer samt karrierekompetencer vil blive fremmet Fagene er fortsat forpligtet på fagligt samspil hvor det er relevant Derudover er der nu ét flerfagligt forløb: Studieretningsprojektet Mere fokus på feedback og evaluering eleverne skal arbejde mere med at sætte mål lærerne skal give mere feedback, ikke mindst ved store skriftlige opgaver Særlig indsats i matematik Særlig indsats i skriftlig dansk (obligatoriske træningsforløb, ap bruges aktivt i resten af gymnasietiden m.v.) Bedre talenttilbud Side 10

Timetal forventede bestemmelser Undervisningstid: mindst 2.585, normalt ikke mere end 2.635. De + 50 timer kan oplagt anvendes, så elever får et løft i stedet for et C-niveau. Ingen ændring af timetal i fagene. Fordybelsestid: mindst 500 timer. Hovedparten forhåndstildelt på fag og SRP. Resten fordeler skolen. Undervisningstiden er inkl. timepulje til særlige faglige aktiviteter på 130 timer pr. elever, herunder især skriftlighed med lærertilstedeværelse. 130 timer udmøntes til den enkelte elev indgår i den samlede undervisningstid. Skolens leder fordeler timepuljen på fag og faglige aktiviteter på baggrund af elevens behov for særlige indsatser sammen med lærere Timepuljen kan kun ekstraordinært anvendes til valgfag, og kun hvis der er tale om et valgfag udover timerammen, herunder udover de + 50 timer. Afvikling af både undervisningstid og fordybelsestid i prøveperioden Tænkning i blokke er altså afskaffet Kun krav til antallet af A-niveauer (4) Dvs. derudover styrer I via timetallet (mindst 2585 timer og 500 timer) Side 11

Samlæsning - forventet Lovforslaget går ikke i detaljer vedr. samlæsning. Som ledere skal I afveje hensynet til fleksibilitet og den enkelte elevs ønsker om bestemte fag/studieretninger i f.t. hensynet til læringsfællesskabet og tilhørsforhold til en studieretningsklasse. Vi forventer: Frihed til at samlæse studieretningsklasser. Fortsat forpligtelse til toning af obligatoriske fag Øget mulighed for samlæsning af fag på tværs af klasser og uddannelser, herunder ml. valghold og studieretningsklasser Puljen på 130 timer kan udmøntes for større eller mindre elevgrupper på tværs af klasser og årgange. Fortsat ikke mulighed for samlæsning på tværs af niveauer Samlæsning bliver først mere præcist fastlagt i uddannelsesbekendtgørelserne, men læs lovbemærkningerne til 31. Side 12

Forenkling og fornyelse af prøver Opdaterede prøveformer hvor der er behov 10 prøver i de treårige uddannelser, heraf obligatorisk prøve i skriftlig dansk Prøve i idræt C i både hf-uddannelsen og almen studentereksamen Mundtligt forsvar af studieretningsprojekt Mere ensartede prøveformer, herunder færre 24-timers prøver Forsøg med innovative prøveformer Flere og nye digitale skriftlige prøveformer Mere præcise rammer for interne prøver: de mindst fem interne prøver er mere fastlagte Skærpede sanktioner mod snyd Bedre teknisk indsats i forhold til snyd med opgavebesvarelser

Ny hf-uddannelse Hovedelementer, der i særlig grad gælder for hf-uddannelsen: Faglighed: Dygtigere hf-studenter Professionsorientering: Mere motiverede elever, der afklares markant bedre undervejs Side 14

Ny hf-uddannelse: Dygtigere studenter Adgangskrav. Optag muligt fra 9. klasse fremover, forventes indført fra 2017 Flere timer i dansk og matematik Flere timer til det enkelte fag via projekt- og praktikforløb, hvor der arbejdes med faglige problemstillinger. Afrapportering af projekt- og praktikforløb Fokus på bedømmelseskriterier, bedømmelsesniveau og bedømmelsespraksis. Justerede mål og kernestof i fagene i lyset af ændret formålsparagraf Fagpakker skal sikre faglig synergi Obligatoriske fag og fagpakker skal have fagligt samspil Flere timer til bl.a. skriftlighed i de fag, der prioriteres til eleven, via timepuljen Styrket formativ evaluering og systematisk feedback Side 15

Professionsorientering Fokus på faglige problemstillingers relevans og anvendelighed i alle fag og faggrupper Målretning af fag, faggrupper og forløb hele vejen igennem uddannelsen Fagpakker skal sikre øget afklaring af videreuddannelsesvalg Arbejde med faglige problemstillinger i projekt- og praktikforløb skal bidrage til afklaring af evner, interesser og ønsker til videreuddannelse og profession Semesteropdeling eleven får afviklet dele af uddannelsen og får dermed gradvist resultater med sig Styrket formativ evaluering og systematisk feedback Karrierelæring som et af de overordnede mål med uddannelsen og del af alle læreplaner - Vær obs på, at professionsorienteringen ikke skal parkeres i projekt- og praktikforløb Side 16

Fagpakker og timetal - forventet Undervisningstid mindst 1.705 timer, normalt ikke over 1.755 timer Fordybelsestid mindst 300 timer Udvidede fagpakker : 250 timer mere undervisning, 100 timer mere fordybelsestid Timepulje 80 timer (del af undervisningstiden) Fagpakker sammensættes af skolen og udbydes, så ansøgere kender dem, når de søger optagelse. Ansøgere skal vælge idræt eller praktisk/musisk fag (= kunstnerisk fag). Der skal udbydes normale fagpakker, der kan udbydes udvidede fagpakker (private skoler er ikke bundet vedr. udbud) 1. hf stort set ens for alle. 2. hf består overvejende af dansk, fagpakke og valgfag Prøver efter hvert semester. Dog ikke for elever, der hæver fag fra 1. semester Elever vælger fagpakke og valgfag sidst i 1. hf. Valgfag er C-niveau eller C B Valg af udvidet fagpakke forudsætter en vejledningssamtale, hvis eleven er fagligt svag, men eleven har krav på at få udvidet fagpakke, hvis den oprettes Side 17

Faggrupperne Ks og nf har hver især fortsat én læreplan, men med større fokus på det enkelte fags kernefaglighed Prøveudtræk af ét fag i hver faggruppe Der arbejdes på en løsning i f.t. hvordan eleverne kan få en blivende karakter, der er retvisende i f.t. elevens niveau i hvert af fagene (i f.t. optag på videregående uddannelse) Side 18

Implementering, tidsplan og tidspres I må leve med en meget tidspresset proces, herunder også mangel på afklaring på det optimale tidspunkt Vi er klar over, at I har brug for konkret information, og vi svarer så meget og så hurtigt, vi kan. Lovforslag i høring sidst i denne måned i ca. fire uger. Læs lovforslaget og bemærkningerne og tag bestik heraf Lovforslaget har et højt abstraktionsniveau, men bemærkningerne uddyber hensigten med Vi er i løbende dialog med DG, både sekretariat, arbejdsgrupper m.v. Vi modtager gerne input. Vi laver nyhedsbrev og informationsmails, når vi har information Vi stiller gerne op til møder og svarer på mails, men gerne så samlet som muligt Side 19