Effekten af 2-ugers elektrisk muskelstimulering på hasemuskulaturens styrke, funktion og subjektiv oplevelse af muskelømhed

Effekten af 2-ugers elektrisk muskelstimulering på hasemuskulaturens styrke, funktion og subjektiv oplevelse af muskelømhed The effect of two weeks electrical muscle stimulation on hamstring strength, functional capacity and self-reported musclesoreness Bachelorprojekt, juni 2015 VIA University College, Aarhus N Udarbejdet af: Torben Astrup Madsen, FA13VZ Sofie Bloch Jørgensen, FA13VY Metodevejleder: Caroline Lund, adjunkt, fysioterapeut, cand. scient. i idræt Denne opgave er udarbejdet af studerende på VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jvf. lov om ophavsret af 31/05/1961

Resumé Baggrund: Inden for eliteidrætten er manglende restitution en væsentlig be- grænsende faktor, eftersom der oftest er 1-2 træningspas dagligt og meget få hviledage. Manglende restitution kan have en negativ indflydelse på de sportslige præstationer, men kan også medføre øget risiko for overbelastning- og akutte skader. Flere studier har vist, at skader i hasemuskulaturen er et signifikant problem i dansk elitefodbold. Til at optimere restitutionen er anvendelse af EMS et tiltag, der oplever stigende popularitet, selvom evidensen på området er mangelfuld. Formål: Formålet var at undersøge effekten af to ugers elektrisk muskelstimulering på hasemuskulaturen. De undersøgte outcome parametre var maksimal muskelstyrke, funktionsevne samt subjektiv oplevelse af muskelømhed. Materiale og metode: Studiet var opbygget som et pilotstudie med et randomized controlled trial (RCT) design. Ni mandlige U19- elitefodboldspillere var in- kluderet og blev randomiseret allokeret til enten kontrol- eller interventionsgruppe. Interventionsgruppen anvendte Compex programmet Active Recove- ry efter hver træning og kamp, hvor kontrolgruppen ikke foretog sig noget. Der blev foretaget baseline og re- test af maximum voluntary contraction (MVC) af hasemuskulaturen med et håndholdt dynamometer (HHD), samt en agility- test til at måle funktion. Testpersonerne udfyldte en træningsdagbog, hvor deres subjektive muskelømhed før træning, efter træning og efter intervention blev noteret. Mann Whitney U Test blev anvendt for at beregne forskellen mellem grupperne. Resultater: Ved sammenligning af kontrol- og interventionsgruppen blev der kun fundet en positiv signifikant forskel på den subjektive oplevelse af muskel- ømhed efter kamp (p=0,01), hvorimod der ikke kunne påvises en signifikant forskel på hverken MVC (p=0,62), agility- test (p=0,62) eller subjektiv oplevelse af muskelømhed efter træning (p=0,09). Konklusion og perspektivering: Data indikerede, at brug af EMS over to uger ingen effekt havde på hverken muskelstyrke, funktion eller subjektiv oplevelse af muskelømhed efter træning. Omvendt indikerede data, at der var en positiv

effekt på den subjektive oplevelse af muskelømhed efter kamp. På grund af stor usikkerhed omkring resultaterne kunne der ikke konkluderes på effekterne i projektet. Der er god evidens for, at styrketræning med EMS har en positiv effekt, mens der anbefales yderligere forskning inden for restitutionsområdet.

Abstract Background: In elite sports, lack of recovery is an important limiting factor, since athletes often train 1-2 times a day and only have few days off. Lack of recovery can have a major impact on the athletic performance, but can also pose to a higher risk of overuse and acute injuries. Several studies have shown that hamstring injuries are a significant problem in Danish elite football. To optimize the recovery process, more and more athletes use electrical muscle stimulation (EMS). However, limited evidence exists regarding its effect. Purpose: The purpose of this study was to examine the effect of two weeks of EMS on hamstrings. The outcome parameters were maximum strength, functional capacity and self- reported muscle soreness. Test data and method: The study was a pilot RCT- study with nine healthy U19 male elitefootballplayers included. The nine football players were randomly allocated to either a control group or an intervention group. The five football players in the intervention group used the Compex program Active Recovery after each practice and match, and the four football players in the control group did nothing. Baseline and re- test were made of maximum voluntary contraction (MVC) on the hamstrings with a handheld dynamometer, and functional capacity with an agility- test. The nine football players kept a training diary that included self- reported muscle soreness before training, after training and after EMS. Results: When comparing the control group with the intervention group, only a significant improvement was seen on the self- reported muscle soreness after a match (p=0,01), whereas no significant improvement was seen on maximum strength (p=0,62), functional capacity (p=0,62) or self- reported muscle soreness after training (p=0,09). Conclusion: Data indicated that the use of EMS over two weeks had no effect on muscle strength, functional capacity or self- reported muscle soreness after training. Conversely, this study found a positive effect on self- reported muscle soreness after a match. Due to high uncertainty about the results, there cannot be concluded on the effects of the project. Further research is needed in order to draw more exact conclusions.

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsevejledning... 3 Taksigelser... 3 Forkortelsesoversigt... 3 1.0 Baggrund... 3 1.1 Formål... 6 2.0 Problemformulering... 6 3.0 Teori... 8 3.1 Anatomi... 8 3.2 Elektrisk muskelstimulering... 9 3.3 Restitution/DOMS... 9 4.0 Metode... 10 4.1 Videnskabsteoretisk metode... 10 4.2 Studiedesign... 11 4.3 Litteratursøgning... 11 4.4 Forskningsetiske overvejelser... 13 4.5 Elektrisk muskelstimulering:... 14 4.6 Praktiske rammer... 14 4.7 Testpersoner... 14 4.8 Dataindsamling... 16 4.8.1 Testprotokol... 16 4.8.2 Målemetoder og måleredskaber... 16 4.9 Information og testdag... 18 4.9.1 MVC... 18 4.9.2 Arrowhead agility- test... 19 4.10 Databearbejdning... 19 4.11 Randomisering... 21 4.12 Blinding... 21 4.13 Pilotforsøg... 22 5.0 Resultater... 23 5.1 Baseline data:... 24 5.2 MVC... 25 5.3 Agility... 25 5.4 7- points skala... 25 5.5 Sammenligning af interventionsgruppe med kontrolgruppe:... 26 5.5.1 MVC... 26 5.5.2 Agility:... 27 5.5.3 7- points skala... 27 5.6 Delkonklusion... 28 6.0 Diskussion... 28 6.1 Metodediskussion... 29 6.1.1 Studiedesign... 29 6.1.2 Litteratursøgning samt kritisk gennemgang... 30 6.1.3 Målemetoder... 32 6.1.4 Randomisering... 36 6.1.5 Blinding... 36 6.2 Resultat diskussion... 37 6.2.1 Testpersoner... 37 6.2.2 Træningsdagbog... 38 6.2.3 Confounders... 39 6.2.4 Projektets resultater sammenlignet med andre studier... 40 1

7.0 Konklusion... 42 8.0 Perspektivering... 43 9.0 Litteraturliste... 45 10.0 Bilagsfortegnelse... 52 2

Forord Læsevejledning Opgaven er udarbejdet efter Retningslinjer for udarbejdelse af skriftlige pro- dukter i forbindelse med prøver og eksaminer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus. Den anvendte referencemetode er Vancouver. Taksigelser Tak til Søren for at stille 5 Compex- stimulatorer til rådighed samt at hjælpe med at opstille de praktiske rammer for projektet. Tak til træner og spillere fra U19- elitefodboldholdet for at medvirke i projektet. Forkortelsesoversigt Følgende forkortelser benyttes i opgaven: EMS: Elektrisk muskelstimulering MVC: Maksimal voluntær kontraktion HHD: Håndholdt dynamometer Hz: Hertz Lig.: Ligament M.: Muskel N: Newton Eftersom forfatterne agerer som testere under testudførelserne, vil de benævnes som testere. Spillerne fra U19- elitefodboldholdet vil benævnes som testpersoner igennem hele projektet. 1.0 Baggrund Inden for de seneste 30-40 år har den danske befolknings deltagelse i idræt væ- ret markant stigende (1). Med denne positive udvikling følger desværre en øget risiko for idrætsskader. Tal fra 2007 viser (1), at der blandt organiserede id- rætsudøvere forekommer ca. 750.000 idrætsskader pr. år i Danmark, hvor fod- boldskader er de hyppigst forekomne (2). Idrætsskader kan opdeles i energirige og energisvage skader (1). De energirige, også kaldet akutte skader, udvikles over millisekunder til minutter (1), og op- 3

står når en enkeltstående belastning overstiger vævets maksimale styrke, hvorved strukturen overrives helt eller delvist (3 p18). De energisvage, også kaldet overbelastningsskader, udvikles over timer eller år (1), og opstår som et resultat af gentagne belastninger, hvor den samlede belastning overstiger vævets tolerance (3 p19). Hvis kroppen ikke får nok tid til at restituere, kan mindre traumer altså manifestere sig som overbelastningsskader. Samtidig kan overbelastning føre til akutte skader, da der f.eks. kan ske overrivning af væv der ikke er tilstrækkelig restitueret og derved udtrættet (3). I fodbold er muskelskader i lår og lyske nogle af de hyppigste skader (4). Et kohorte studie fra 2011 (5) har undersøgt incidensen af muskelskader hos mandlige fodboldspillere. Her fandt man et gennemsnit på 0,6 skade pr. spiller pr. sæson. Dvs. et hold på 25 spillere kan forvente 15 muskelskader pr. sæson. Stu- diet konkluderer, at muskelskader er et stort problem inden for elitefodbold. For ungdomsspillere er incidensen af skader stigende, jo ældre spillerne bliver. De 17-18 årige lader til at have en lignende eller endda højere forekomst af skader sammenlignet med de voksne fodboldspillere (6). Kohorte studiet (5) fandt frem til, at den hyppigste muskelskade forekom på hasemuskulaturen (37%), og at tendensen til muskelskader var større længere inde i træning end i starten af træningen. Ydermere sås det, at halvdelen af alle haseskader under kamp skete i de sidste 15 minutter af hver halvleg (7). Ska- derne sent i træning og i kamp kan være en indikator for, at muskeltræthed spiller en rolle ift. muskelskader (7,8). Der er efterhånden enighed om, at skaden opstår i den sene svingfase, hvor baglårsmuskulaturen arbejder excentrisk for at bremse underbenets fremadrettede bevægelse (9). Et andet studie (10) foretaget på spillere i dansk elitefodbold fandt, at der i gennemsnit var 3,4 haseskader pr. sæson pr. hold, hvor de skadede spillere i gennemsnit var væk fra fodbold ca. 21,5 dage. Studiet konkluderede, at både første gangsskader og re- skader af hasemuskulaturen er et signifikant problem i dansk elitefodbold. Samtidig har UEFA lavet et 13- års prospektivt studie (11) der har vist, at hasemuskulatursskader på mandlige elitefodboldspillere er gennemsnit- ligt steget med 2,3% årligt siden 2001. 4

ELEKTRISK MUSKELSTIMULERING (EMS): Eliteidrætten er kendt for at have 1-2 træningspas dagligt, med meget få hviledage. Derfor kan manglende restitution være en stor udfordring og en begræn- sende faktor inden for denne verden. Manglende restitution har flere negative konsekvenser. Først og fremmest kan det have en negativ indflydelse på de sportslige præstationer, men det kan også medføre øget risiko for overbelastningsskader og akutte skader grundet både central- og perifermuskeltræthed (12,13). På baggrund af dette er det interessant at undersøge metoder til at optimere restitutionen. Et tiltag, der oplever stigende popularitet og udbredelse hos sportsfolk som en potentiel effektiv strategi til at accelerere restitution efter træning eller kamp, er EMS (14). Ideen bag dette er at skabe muskelkontraktioner og derved øge blodcirkulation, fjerne metaboliske affaldsstoffer hurtigere, tilføre næringsstoffer, nedsætte in- flammationsrespons og mindske muskelskade (14,15). Der er foretaget en del studier, hvor effekten af restitutionsstrategier med EMS sammenlignes med aktive og passive restitutionsstrategier. Der ses uoverens- stemmende resultater, da nogle studier påviser en effekt, mens andre ikke gør. Nogle studier viser positiv effekt på nedsættelse af laktatniveau i blodet (13,16-18) ift. passiv restitution. Ydermere påvises nedsættelse af kreatic- kinase (CK) (13,17,18). Modsat kan andre studier ikke påvise denne positive effekt på hverken laktatniveau (12,14,19,20) eller CK i blodet (14,20). Flere studier finder ingen effekt på maksimal voluntær kontraktion (MVC) (13,20-23) eller præstation (12,16-18,24,25), mens kun et studie påviser en positiv tendens på en løbetest (21). Det mest gennemgående ved studierne er en øget subjektiv oplevelse af at være restitueret samt nedsat følelse af muskelømhed (13-17,20,21,24,26). Dog blev der også her fundet modsvarende studier (12,22). Overordnet set konkluderer studierne, at aktiv restitution er den mest fore- trukne strategi, men at EMS kan fungere som et godt alternativ hertil, da der flere gange påvises positive effekter på både nedsættelse af CK- og laktatniveau samt egen oplevelse af restitution set ift. den passive restitutionsstrategi. 5

Succesfuld brug af EMS ift. restitution er i høj grad afhængig af den rette intensitet. For høj intensitet kan skabe iskæmi, og for lav intensitet øger ikke blodcir- kulationen nok (15). Et review (13) angiver, at hvis restitutionen skal optime- res, skal frekvensen være <10Hz. Generelt anbefales det i studierne, at yderligere forskning inden for området er nødvendig, for at kunne dokumentere effekterne, samt den korrekte intensitet af EMS. I dette projekt bruges et i forvejen fastsat restitutions- program fra Compex, hvor frekvensen ligger mellem 2-9Hz. Det er valgt, at restitutionen på hasemuskulaturen skal undersøges, da skader på disse muskler er de hyppigst forekomne (5). 1.1 Formål Formålet med dette projekt er at undersøge effekten af elektrisk muskelstimulering (EMS(<10Hz)) på hasemuskulaturen hos mandlige U19- elitefodboldspillere. Som et udtryk for restitution måles der på hasemuskulaturens maksimale voluntære kontraktion (MVC) med et håndholdt dynamometer (HHD) og en funktionel agility- test (27). Samtidig undersøges det, om EMS har en effekt på spillernes subjektive oplevelse af at være restitueret, hvilket måles på muskelømhed. Positive resultater vil være interessante i et skadesforebyggende samt præstationsfremmende per- spektiv. 2.0 Problemformulering Hvilken effekt har brug af EMS over to uger på restitutionen af hasemuskulaturen, målt på MVC og agility, samt den subjektive muskelømhed efter træning og kamp, hos skadesfrie mandlige U19- elitefodboldsspillere? 2.1 Hypoteser Hypotese for MVC- test Hypotese: Restitutionen af haserne, målt på MVC, forbedres efter brug af EMS. Nul- hypotese: Restitutionen af haserne, målt på MVC, forbedres ikke efter brug af EMS. 6

Hypotese for agility- test Hypotese: Restitutionen af haserne, målt på agility, forbedres efter brug af EMS. Nul- hypotese: Restitutionen af haserne, målt på agility, forbedres ikke efter brug af EMS. Hypotese for subjektiv muskelømhed efter træning Hypotese: Restitutionen af haserne, målt på subjektiv muskelømhed efter træ- ning, forbedres efter brug af EMS. Nul- hypotese: Restitutionen af haserne, målt på subjektiv muskelømhed efter træning, forbedres ikke efter brug af EMS. Hypotese for subjektiv muskelømhed efter kamp Hypotese: Restitutionen af haserne, målt på subjektiv muskelømhed efter kamp, forbedres efter brug af EMS. Nul- hypotese: Restitutionen af haserne, målt på subjektiv muskelømhed efter kamp, forbedres ikke efter brug af EMS Nøgleord: Restitution: At genvinde eller normalisere funktionen efter træning og kamp. Hasemuskulatur: M. biceps femoris, m. semitendinosus og m. semimembranosus. EMS: Elektrisk muskelstimulering. Skadesfri: Testpersonerne skal kunne spille 90 min. kamp og ikke have nogen form for skade i underekstremiteterne, der påvirker testresulta- terne. U- 19 Elitefodboldspillere: 16-18 årige mandlige fodboldspillere fra det højeste niveau i U19- rækken med ét til to daglige træningspas. MVC: Maksimal voluntær kontraktion er den maksimale kraft en muskel kan udføre i en bestemt isometrisk øvelse. Agility: Arrowhead agility test, som er en 37 m sprint test med tre ret- ningsskift. 7

Subjektive muskelømhed: Testpersonernes egen følelse af muskelømhed vurderet ud fra en 7- points skala og noteret i en standardiseret træ- ningsdagbog. 3.0 Teori 3.1 Anatomi Anatomisk afgrænses låret proksimalt af lig. inguinale, trochanter major og sul- cus gluteus og distalt ved ca. to fingerbredder over basis patellae (28). Lårets muskulatur opdeles i en forreste, bageste og medial muskelgruppe. Den bageste muskelgruppe består af tre muskler: m. biceps femoris, m. semitendinosus og m. semimembranosus, som alle innerveres af n. ischiadicus. Musklerne er biartikulære da de krydser både hofteleddet og knæleddet. M. biceps femoris er en superficiel muskel med to udspringshoveder: caput longum og caput brevis. Caput longum udspringer fra tuber ischiadicum og caput brevis fra labium laterale lineae asperae (28). Den har et lateralt forløb, hvor de to hoveder smelter sammen i den distale del og hæfter på caput fibulae. Musklens primære funktioner er hofteekstension, knæfleksion og lateralrotation i flekteret knæstilling. Caput longum assisterer også til lateralrotation i hofteleddet (29). M. semitendinosus er ligeledes en superficiel muskel og udspringer sammen med m. biceps femoris fra tuber ischiadicum. Musklen har et medialt forløb og hæfter proksimalt og medialt på tibia (pes anserinus) (29). Musklens primære funktion er hofteekstension, knæfleksion og medialrotation i flekteret knæstil- ling, men assisterer også til medialrotation i hofteleddet (29). M. semimembranosus udspringer som de to andre muskler fra tuber ischiadicum. Størstedelen af musklen ligger profund for m. semitendinosus, og har samme mediale forløb som denne (29). Musklen ender i tre sener der hæfter i condylus medialis tibia, bageste knæledskapsel og som ligamentum popliteum obliquum (28). Musklen har ensartet funktion som m. semitendinosus. Hasemusklerne udsættes ofte for kraftige spændinger, da de under gang og løb skal bremse det fremadsvingende ben, og derefter accelerere det bagud (28). 8

3.2 Elektrisk muskelstimulering Compex er navnet på en række af EMS- apparater. Inden for fysioterapiens verden anvendes Compex bl.a. til at forebygge skader, forbedre/fremskynde mu- skelrestitution, præstationsfremme og/eller til at nedsætte smerter (30). Compex stimulatorer indeholder forskellige kategorier med tilhørende programmer med fastsat frekvens. Frekvens måles i Hertz (Hz) og er et udtryk for det antal af elektriske impulser, stimulatoren sender til kroppen pr. sekund (30). I de forskellige programmer kan brugeren indstille på intensiteten. Denne måles i ampere og er et udtryk for den elektriske strømstyrke. Fra en Compex generator ledes strømmen gennem vævet via elektroder, der er placeret på huden. Den elektriske stimulering kan medføre ændringer i mem- branpotentialet via depolarisering. Hvis denne depolarisering når tærskelvær- dien på ca. - 55mV (31), vil et aktionspotentiale i nerven blive udløst. Eftersom de sensoriske nerver er de tykkeste og mest superficielle, vil disse depolariseres først og vil mærkes som en prikkende/stikkende fornemmelse. Muskelkontrak- tioner forekommer først, når de motoriske nerver påvirkes. Da disse ligger dy- bere end de sensoriske nerver kræves det, at intensiteten af den elektriske stimulering øges (31). 3.3 Restitution/DOMS Under løb bliver muskulaturen i benene udsat for en stor belastning, hvilket skyldes, at der sker excentriske muskelaktioner ved hver landing (27). Denne excentriske muskelbelastning kan medføre Delayed Onset Muscle Soreness (DOMS). DOMS er karakteriseret ved forsinket ømhed og mærkes oftest først 24-48 timer efter uvant/hårdt excentrisk muskelarbejde (32). DOMS opstår pga. strukturelle ødelæggelser og forandringer i musklerne. Bl.a. ses en udtværing af Z- båndet og metaboliske forandringer som forhøjet plasma- creatinkinase koncentration og forhøjet intracellulært calciumion koncentration (32 ømhed opstår, da den initiale skade medfører nogle strukturelle forandringer, som igangsætter en metabolisk respons, hvor bl.a. proteinnedbrydende enzymer frigøres og flere proteinmolekyler nedbrydes (32). 9

DOMS kan være et udtryk for en begyndende overbelastning af musklen og kan pga. ødelæggelse af muskelcellemembranen sammenlignes med en muskelskade. Ved DOMS kan der opleves smerte, nedsat muskelstyrke og muskelstivhed. Dog er kun de indledende faser af den inflammatoriske respons observeret i forbindelse med DOMS (32). F.eks. øges koncentrationen af leukocytter, da vævsødelæggelsen aktiverer dette immunrespons. Denne aktivering medfører en større koncentration af prostaglandiner, som bl.a. har den funktion, at de sænker tærskelværdien for de nervefibre der er smerteførende (32). Der er samtidig påvist nedsat neuromuskulær feedback i forbindelse med DOMS. 4.0 Metode Følgende metodeafsnit indeholder beskrivelse og redegørelse af de fremgangs- måder, der er gjort brug af i projektet. Dette er med henblik på at undersøge projektets problemstillinger. Afsnittet rummer videnskabsteoretisk metode, studiedesign, litteratursøgning, forskningsetiske overvejelser, EMS, praktiske rammer, testpersoner, dataindsamling, information og testdag, databearbejdning, randomisering, blinding og pilotforsøg. 4.1 Videnskabsteoretisk metode Projektet er et kvantitativt interventionsstudie, hvor den videnskabelige frem- gangsmåde i projektet følger et hypotetisk- deduktivt mønster. Ved denne metode fortæller hypoteserne noget om virkeligheden, da de er falsificerbare (33). Forskningsprocessen i projektet blev indledt ved at formulere hypoteser om effekten af EMS på MVC, agility og den subjektive muskelømhed efter træning og kamp. Da hypoteserne var formuleret, blev der gennemført en empirisk un- dersøgelse for at se, om hypoteserne kunne verificeres (34). Eftersom man ikke kan bekræfte hypoteser, er der i dette projekt formuleret nulhypoteser, som udtrykker det modsatte af hypoteserne (35). Den kritiske undersøgelse bestod derfor i at forsøge at falsificere nulhypoteserne, da man så kunne antage, at de oprindelige hypoteser sandsynligvis var sande. Hvis det på den anden side ikke lykkedes at falsificere nulhypotesen, blev den oprindelige hypotese forkastet (33). 10

4.2 Studiedesign Formålet med projektet var at undersøge effekten af EMS over to uger på restitutionen af hasemuskulaturen hos skadesfrie mandlige U19- elitefodboldspillere. Alle testpersoner fik foretaget baselinetest i MVC og agility før påbegyndelse af interventionen, hvorefter testpersonerne blev randomiseret allokeret til enten interventionsgruppe eller kontrolgruppe. Alle testpersoner skulle løbende udfylde en standardiseret træningsdagbog, og der blev efter 14 dage foretaget re- test i MVC og agility. Det lave antal deltagere medvirkede, at studiedesignet kunne antages for at væ- re et pilotstudie, men med udgangspunkt i et randomized controlled trial (RCT) design. Dette studiedesign blev valgt, eftersom det undersøgte effekten af en intervention (36). 4.3 Litteratursøgning Litteratursøgningen foregik i perioden fra d. 4. januar 2016 til d. 10. juni 2016. Tidligt i projektforløbet blev der i fællesskab fundet frem til relevante nøgleord ift. problemstillingen. Herefter blev der foretaget ustrukturerede søgninger på bl.a. google.dk, fysio.dk, sundhed.dk, dansksportsmedicin.dk og lignende for at medtage evt. grå litteratur (37). Ud fra funden litteratur der løbende blev læst, blev synonymer til nøgleord nedskrevet. Litteratursøgningen blev foretaget på følgende databaser: PubMed, Cochrane og PEDro. Første søgning blev foretaget på PubMed. For at skabe overblik blev der opstil- let en bloksøgning med anvendelse af Boolsk Algebra i form af AND og OR (38). Billede 1: Oversigt over opstillede blokke til bloksøgning 11

Synonymerne inden for hver kolonne blev kombineret med OR for at finde foreningsmængden, og kolonnerne blev kombineret med AND for at finde fæl- lesmængden (38). På den måde fremkom studier, der indeholdt et eller flere ord fra alle tre kolonner. For at søge så bredt som muligt, blev der dog først foretaget fritekst- søgninger på PubMed, hvor forskellige kombinationer med enkelte nøgleord fra to ud af de tre af blokke blev anvendt. Overskrifter samt abstrakts blev gennemlæst, og relevante studier blev udvalgt ud fra fælles sammensatte kriterier. Herefter blev der foretaget en systematisk søgning med både emneord og fritekst. Alle nøgleord i blok 2 blev kombineret med OR og anvendelse af filtre, der frasorterer studier der er over 10 år gamle, studier der ikke var lavet på mennesker eller studier, hvor abstract ikke var tilgængeligt. Her blev resultatet 5182 hits. Den største interesse havde studier, der lå højt på evidenshierarkiet (38), og derfor blev der yderligere filtreret, således at kun Reviews og RCT- studier fremkom. Dette resulterede i 1599 hits (Bilag 1). Da denne søgning ikke var specifik nok ift. problemstillingen, blev der endvidere foretaget en søgning med nøgleord fra blok 1 og 3. Identisk procedure som ovenover blev anvendt. Alle 3 blokke blev kombineret med AND, hvilket resulterede i 98 hits (Bilag 1). Lignende søgninger blev foretaget på Cochrane og PE- Dro. Dette resulterede ikke i studier, der i forvejen ikke var fundet i PubMed. Overskrift og abstrakter af ovenstående resultater blev gennemlæst af begge testere, uafhængigt af hinanden, men med på forhånd fastsat ekskluderings- /inkluderingskriterier: Inklusion: o Den undersøgte population skulle være raske (uden patologiske tilstand). o Den undersøgte population skulle være af mandligt køn Eksklusion: o Studier hvor træningsindsatsen ikke kunnen relateres til fodbold ville blive ekskluderet. 12

o Ved studier med samme konklusion ville artikler med lavest me- todisk kvalitet ift. evidenshierarkiet blive ekskluderet. Af funden litteratur fra både den sporadiske og den systematiske søgning, blev der foretaget kædesøgninger. Her blev relevant litteratur via referencelister medtaget (36). Der blev foretaget kritisk læsning af de artikler, der var blevet vurderet relevante. Kvalitetsvurdering af studierne blev lavet med udgangspunkt i retningslinjer for kritisk læsning af Odense Universitets Hospital (39). Identisk søgeprocedure blev anvendt ved litteratursøgning omkring overbelastningsskader. Sammenlagt resulterede litteratursøgninger på de to nævnte em- ner i 15 brugbare studier, hvilket danner grundlaget for dette bachelorprojekt. 4.4 Forskningsetiske overvejelser Inden forskningsprojektet gik i gang, blev der gjort grundige overvejelser omkring at skabe de bedst mulige rammer for projektet. Dette var for at sikre testpersonerne de bedst tænkelige forhold under undersøgelsen. For at sikre, at projektet blev gennemført videnskabsetisk forsvarligt, blev der sendt en forespørgsel til den Videnskabsetiske Komité i Region Midt. Fore- spørgselen blev vurderet og komiteen konkluderede, at projektet ikke var om- fattet af definitionen af et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, således som det er defineret i komitelovens 2, nr.1 (lov nr. 593 af 14. juni 2011), og dermed ikke er anmeldelsespligtig jf. Komitelovens 14, stk. 1 (Bilag 2) (40). Projektet overholdte regler omkring testpersonernes personoplysninger, som blev indhentet til videnskabelige eller statistiske formål i forbindelse med projektet. Disse oplysninger måtte ikke senere benyttes til andre formål, videregi- ves til andre eller offentliggøres på en måde, som ville gøre det muligt at gen- kende enkeltpersoner. Ved forskningsprojektet afslutning blev alle testpersonernes personoplysninger slettet eller anonymiseret (41). Efter telefonisk samtale med datatilsynet blev det konkluderet, at projektet ikke var anmeldelsespligtigt jf. persondatalovens 49 (42). I forbindelse med forskning krævede det frivilligt, informeret samtykke fra test- 13

personerne, hvis de ønskede at deltage (43). Arbejdet omkring informeret samtykke havde til formål at beskytte testpersonernes ret til at bestemme, om de ønskede at være med i projektet (34). Til testpersoner under 18 år blev der lavet en samtykkeerklæring, som værgen skulle underskrive, mens testpersoner over 18 år selv kunne udfylde samtykkeerklæringen (Bilag 3). Projektet og sam- tykkeerklæringen blev opbygget ud fra Helsinki- deklarationens retningslinjer (43). Deltagerinformationen til testpersonerne blev udarbejdet efter Komitésy- stemets skabelon (Bilag 4) (44). Under projektets forløb blev der taget hensyn til testpersonernes helbred. De fulgte den naturlige vejledning fra holdets fysioterapeut ift. skadespause eller nedtrapning i træningen. Dette blev gjort efter aftale med holdets træner, da testpersonernes helbred var foran projektets interesser. 4.5 Elektrisk muskelstimulering: I dette projekt blev Compex SP2 anvendt. Testpersonerne skulle anvende Training Recovery under kategorien Recovery- massage. Dette program havde en fastsat frekvens på 2-9 Hz (45), og den eneste indstillingsmulighed var intensiteten (ma). Intensiteten skulle skrues så langt op som muligt, uden at det blev ubehageligt. Dog skulle intensiteten så højt op, at der forekom en synlig muskelkontraktion. 4.6 Praktiske rammer De praktiske rammer for interventionen tog udgangspunkt i testpersonernes almindelige dagligdag. Dette var af høj prioritet for testerne for at øge sports- klubbers mulighed for at kunne anvende samme udstyr og målemetoder, og det gjorde det dermed nemt at kopiere, hvis klubberne selv var interesserede i at teste effekten af EMS eller en anden form for intervention. 4.7 Testpersoner Rekruttering: En af testerne i dette projekt var i kontakt med en person hos DJO- global. Efter en snak om testernes ønsker, anbefalede personen fra DJO- global at tage kontakt til en fysioterapeut, som både er underviser og anvender Compex dagligt i en elitesportsklub. Der blev taget kontakt til den pågældende fysioterapeut, hvorefter testerne tog på besøg i den pågældende klub for at snakke om projektet. Den omtalte fysioterapeut tilbød at hjælpe med det praktiske omkring pro- 14

jektet ved at undersøge, om klubbens mandlige U19- ligahold ville deltage i projektet. Træneren for U19- ligaholdet viste interesse for projektet, og han blev herefter bedt om at rekruttere testpersoner, der opfyldte inklusi- ons/eksklusions- kriterierne: Inklusionskriterier: Mandlige U19- elitefodboldspillere Markspillere Ingen hasemuskulaturskader de sidste 3 måneder Kunne spille en hel kamp Eksklusionskriterier: Målmænd Hasemuskulaturskade inden for de sidste 3 måneder Ikke underskrevet samtykkeerklæring Flowchart Figur 1: Flowchart over indsamling, dropouts og randomisering af testpersoner 15

4.8 Dataindsamling Der blev indsamlet data i perioden d. 6. april til d. 20. april. Dette foregik i fod- boldklubben. Der var to testere til at udføre tests med en på forhånd fastlagt arbejdsfordeling. Nedenfor ses en oversigt over indhold og tidsramme for informationsdag samt testdage: Procedure for informationsdag 60 minutter Indhente samtykkeerklæringer. Møde med alle studiets testpersoner Information om projektets indhold. Instruktion i udfyldelse af træningsdagbog Instruktion i anvendelse af Compex og påsætning af elektroder. Testpersonerne får lov at afprøve Compex- apparaterne. 30 minutter Områder hvor elektroderne skal placeres markeres på alle studiets testpersoner Er der behåring på områderne fjernes dette med en skraber. Procedure for Baseline- test og re- test 120 minutter Testpersoner testes en efter en Navn, alder, vægt, højde og sparkeben noters (kun første testdag) Ti minutters opvarmning på kondicykel MVC- test To stigningsløb på tværs af fodboldbanen Agility- test Randomiseret allokering (kun første testdag) Til re- testen afleverer testpersonen træningsdagbog og Com- pex- stimulator, hvis han er i interventionsgruppen. Tabel 1: Oversigt over indhold og tidsramme på testdage 4.8.1 Testprotokol For at gøre studiet standardiseret og reproducerbart blev der udarbejdet en testprotokol til materialer og instruktion (Bilag 5), samt standardiseret testprotokol for test af MVC (Bilag 6), udførelse af agility- test (Bilag 7), anvendelse af Compex og påsætning af elektroder (Bilag 8). Testprotokollerne dikterede den præcise fremgangsmåde og blev nøje fulgt. 4.8.2 Målemetoder og måleredskaber Herunder beskrives de målemetoder og redskaber, der blev anvendt i projektet. HHD I dette projekt blev HHD anvendt til MVC- måling af hasemuskulaturen. HHD har i flere studier vist sig, at være et reliabelt værktøj til måling af muskelstyrke, uanset testerens erfaring (46,47). 16

For at tilgodese testerens mulighed for mekanisk at overkomme testpersonens styrke og dermed højne reliabiliteten blev det valgt, at testpersonens udgangsstilling skulle være fremliggende med 90 graders knæfleksion (47). For at øge intra- reliabiliteten var det samme tester, der udførte alle målingerne (46). Må- ling af MVC er brugt som metode i flere af de videnskabelige artikler, der er ind- draget i projektet (20-22). Den højeste måling ud af de 3 målinger blev udvalgt til databearbejdning (20-22). Agility test Til at måle testpersonernes funktion blev der anvendt en agility- test. Eftersom der ikke er en enkel Golden standard inden for agility- test til måling af fodboldspilleres funktionsniveau (48), blev der valgt en agility test, der er udviklet af Nike, SPARQ og det amerikanske fodboldforbund, og som var en del af en standardiseret metode til at evaluere fodboldspilleres kampfunktion (49). Arrowhead agility test er en test, som f.eks. bruges i Premier League i Eng- land, til at teste unge fodboldspillere (50). Selve agility testen bruges bl.a. til at vurdere evnen til sprint og deceleration, som begge er funktioner der stiller store krav til hasemuskulaturen (51). I projektet skulle testpersonerne udføre to testforsøg, et til højre og et til venstre. Der var 80 sekunders pause imellem testforsøgene, hvilket blev fastsat på baggrund af restitutionstid ift. hurtighedstræning (52). Testpersonerne skulle udføre agilitytesten iført fodboldstøvler (53). Til at måle testpersonernes tider blev der benyttet et håndholdt stopur, hvilket ofte giver hurtigere tider end et elektronisk stopur (54,55). Træningsdagbog Alle testpersoner blev mundtligt informeret og instrueret i udfyldelse af træ- ningsdagbogen, herunder også korrekt forståelse og anvendelse af 7- points skalaen (Bilag 9). Testpersonerne modtog samtidig en protokol der beskrev, hvordan træningsdagbogen skulle udfyldes, samt et illustreret eksempel på en ud- fyldt dagbog. Ved spørgsmål eller tvivl blev testpersonerne bedt om at kontakte testerne. 7- points skala 17

I projektet skulle testpersoner score deres egen oplevelse af muskelømhed før og efter træning/kamp, samt efter EMS, hvis de var i interventionsgruppen. Til dette blev en 7- points- skala for muskelømhed i underekstremiteterne anvendt (56). Den originale skala er på engelsk, men blev i dette projekt oversat til dansk. Begge projektets testere samt en person med en bachelor i Engelsk, oversatte skalaen uafhængigt af hinanden. Herefter blev de tre oversættelser sammenlignet og der blev fundet frem til en fælles oversættelse, som blev anvendt i projektet. 4.9 Information og testdag På informationsdagen deltog alle testpersoner i en fælles gennemgang af projektets indhold, instruktion i udfyldelse af træningsdagbog, samt brug af Com- pex og korrekt påsætning af elektroder. Testpersonerne blev tilfældigt sat sammen to og to, hvor hver gruppe fik udleveret en Compex- stimulator. For at blive bekendte med produktet skulle hver gruppe prøve at påsætte elektroder på m. biceps brachii og tænde stimulatoren. Testpersonerne blev bedt om at skrue op og ned på intensiteten for at mærke, hvordan muskelkontraktioner føltes. Imens Compex- stimulatorerne blev afprøvet, blev testpersonerne en efter en trukket til side for at få markeret punkter til placering af elektroderne på baglåret (57). Området blev barberet for hår og punkterne blev afmærket med sprit- tusch. På testdagen startede testpersonerne med ti minutters opvarmning på kondicykel med stigende intensitet og modstand. Opvarmning hvor store muskelgrup- per arbejder, som f.eks. lårene, medfører en forøgelse i både muskel- og krops- temperaturen efter blot ti minutter. Muskeltemperaturen er efter ti minutter forhøjet til et konstant niveau (58), og undersøgelser har vist, at for at få den største præstationsfremmende virkning, skal opvarmning være af minimum ti minutters varighed (58). 4.9.1 MVC Efter ti minutters opvarmning på kondicykel fik testpersonen foretaget MVC måling af hasemuskulaturen på det dominante ben/sparkeben (59). Testperso- nens udgangsstilling var maveliggende med knæet i 90 graders fleksion (47), 18

målt med goniometer, (60,61) og hoften fikseret med et bælte 2 fingerbredder over tuber ischiadicum. Belastningscellen af det HHD blev af tester 2 placeret ti cm. proksimalt for den laterale malleol. Det HHD var placeret på briksen ved siden af testpersonen. Ved instruktionen fulgte tester 2 den udarbejdede standardi- serede testprotokol (Bilag 6). Testen bestod af tre testforsøg, hvor testpersonen blev bedt om at udføre tre sekunders maksimal isometrisk kontraktion af hasemuskulaturen (47). Der var ét minuts pause imellem hvert forsøg (20,21). Tester 1 aflæste resultatet på det HHD og noterede alle målinger i et excel- ark. 4.9.2 Arrowhead agility- test Billede 2: Udgangsstilling til test af MVC for hasemuskulaturen med HHD Efter MVC- testen skiftede testpersonen til fodboldstøvler. Testpersonen blev bedt om at lave to stigningsløb på tværs af fodboldbanen inden påbegyndelse af agilitytesten (49,50). Tester 1 fulgte testprotokollen (Bilag 7) og instruerede i korrekt udførelse af testen. Tester 1 og testpersonen gik agilitytesten igennem under instruktionerne. Testpersonen skulle igennem banen to gange, én tur til højre og én tur til venstre. Ved ukorrekt udførsel enten ved at løbe den forkerte retning, træde på keglerne eller ved at tyvstarte, skulle forsøget tages om. Der var 80 sekunders pause imellem testforsøgene (52). Tester 2 målte testpersonernes tider med stopur og tester 1 noterede resultaterne i Excel. Eftersom denne test blev udført udenfor, blev vejrforholdene på testdagene noteret. 4.10 Databearbejdning Al projektes rådata blev indtastet i regnearksprogrammet Excel (Microsoft Offi- ce 2016). Af rådata fra træningsdagbogen blev testpersonernes individuelle subjektive muskelømheds score på 7- points skalaen fra én træningsdag og én kampdag udvalgt til databearbejdning. Disse dage blev valgt på baggrund af, at alle testpersoner deltog i træning eller kamp den pågældende dag. I Excel blev det statistiske analyseprogram StatPlus anvendt til at udregne deskriptiv statistik af parametrene alder, vægt, højde, MVC, Agility samt subjek- 19

tiv muskelømhed efter træning og kamp for både kontrol- og interventionsgruppen. Til at finde p- værdi, blev det statistiske program NCSS 2004, PASS 2005 and GESS anvendt. Data på alder, vægt, højde, MVC og Agility blev målt på en ratio- intervalskala. Data på den subjektive muskelømhed efter træning og kamp blev målt på en ordinalskala. Den typiske grænse for signifikansniveau i sundhedsvidenskabelig sammen- hæng er 5%, og signifikansniveauet var derfor i denne opgave sat til 5% (35). Indledningsvis i det statistiske arbejde blev der foretaget en vurdering af, om grupperne var sammenlignelige på alder, vægt, højde, baseline MVC- og agility. Vurderingen af om data var normalfordelt, blev foretaget ud fra beregning af kurtosis og skewness, der for at være normalfordelt skulle ligge inden for inter- vallet [- 1;1] (62). Eftersom analysen af normalfordeling (Bilag 10) blandt testpersonerne viste en tendens til ikke- normalfordeling, er centraltendensen angi- vet ved median (63) og fordelingsbredden fremgår ved minimum/maksimum værdi. På baggrund af normalfordelings- analysen blev det vurderet, at en Mann Whit- ney U Test var bedst egnet til at undersøge, om grupperne var ens randomiseret. Dette er en non- parametrisk test, der anvendes til vurdering af forskelle mellem to grupper, hvor data ikke er normalfordelt og målt på både en ordinal- og ratio- intervalskala (35). Resultaterne blev beskrevet som signifikant eller ikke- signifikant vurderet ud fra den beregnede p- værdi, hvor der var en signifikant forskel, hvis p- værdien var under 0,05. Til at sammenligne den enkelte gruppes baseline og re- test for både MVC, Agili- ty og den subjektive muskelømhed efter træning og kamp blev det vurderet, at Wilcoxon Signed- Ranks Test var bedst egnet. Dette er en non- parametrisk test, der anvendes til sammenligning af parrede data på en ordinalskala, men også til kvantitative parrede data på en ratio- intervalskala, når grupperne ikke er nor- mal- fordelte (37). 20

Resultaterne blev udtrykt ved ændring i median, ændring i minimum/maximum samt ved p- værdi, hvor det antages, at der var en signifikant forskel, hvis p- værdien var under 0,05. Afslutningsvis blev forskellen mellem kontrol- og interventionsgruppen på baseline og re- test for både MVC, Agility og den subjektive muskelømhed efter træning og kamp sammenlignet. Dette blev gjort med Mann Whitney U Test. Resultaterne blev udtrykt ved p- værdi, hvor det antages, at der sås en signifikant forskel hvis p- værdien var under 0,05. Der var samtidig udarbejdet X- Y diagrammer i Excel, som gav et visuelt overblik over udviklingen på de tre parametre. Var p>0,05 sås der ingen signifikant forskel mellem kontrol- og interventionsgruppen, og nulhypotesen måtte accepteres. Er p<0,05 ses der signifikant forskel mellem kontrol- og interventionsgruppen, og nulhypotesen kunne falsifi- ceres, og det kunne dermed antages, at den oprindelige hypotese sandsynligvis var sand (35). 4.11 Randomisering For at mindske risikoen af fejlkilder var det vigtigt, at intervention- og kontrolgruppen var sammenlignelige. Den eneste måde, hvorpå sammenlignelighed kan sikres, er ved at randomisere deltagere til interventions- og kontrolgrupper (64 p125). I dette projekt blev randomiseret allokering opnået ved hjælp af forseglede konvolutter. I disse konvolutter lå en seddel med enten nummer 1 eller nummer 2. Efter ønske om at blinde tester 2, foregik trækning af konvolutter i et separat lokale, hvor kun tester 1 var tilstede og noterede hvilken gruppe, som testpersonen blev allokeret til. Tester 1 udleverede den korrekte træningsdagbog til testpersonen, samt en Compex- stimulator, hvis testpersonen var endt i interventionsgruppen. 4.12 Blinding Alle testpersonerne modtog grundig deltagerinformation inden opstart af projektet, og det var derfor en udfordring at blinde testpersonerne for projektets 21

formål. For at undgå bias blev mere dybdegående information omkring effekt- mål og hypoteser undladt. Eftersom interventionsgruppen fik udleveret en Compex- stimulator og skulle modtage EMS efter hver træning, var det ikke muligt at blinde testpersonerne for, om de var i interventions- eller kontrolgruppen. Tester 2 blev blindet for, hvilken gruppe den enkelte testperson tilhørte. Kun tester 2 blev blindet, da denne tester udførte MVC- måling af hasemuskulaturen, samt styrede stopuret under agilitytesten, og var derfor den eneste tester, der kunne have indflydelse på resultaterne. Til baselinetest blev den enkelte testperson randomiseret allokeret efter MVC- og agility- test, hvilket foregik i et separat lokale, hvor kun tester 1 og testpersonen var tilstede. Testpersonen blev her informeret om, at tester 2 ikke måtte vide, hvilken gruppe de var kommet i, og derfor ikke skulle snakke højt om det, når tester 2 var i nærheden. Testpersonerne blev testet i lange bukser, således at tester 2 ikke kunne se, hvem der fortsat optegnede prikkerne til placering af elektroder. Indtil re- test på alle testpersoner var foretaget, og alle data var indsamlet, holdt tester 1 det hemmeligt for tester 2, hvem der var allokeret til hvilken gruppe. 4.13 Pilotforsøg Forud for pilottesten, blev der lavet en instruktion i brug af HHD af den ansvar- lige lektor på studiet. Apparatet blev her afprøvet flere gange for at sikre korrekt brug af denne. Ideen med pilottesten var at undgå interventionsfejl, som kunne gøre det svært at tolke resultaterne, hvis interventionen ikke var gennemført planmæssigt (36). Der blev i alt foretaget pilotforsøg på ni U18- elitehåndboldspillere, for at testerne blev mere kendt med MVC- og agility testen, at øge intra- reliabiliteten, samt at afprøve forskellige justeringer for at kunne nedsætte bias omkring testprotokollen. Ift. MVC- testen blev der gjort flere erfaringer ved pilotforsøget. Ét af hoved- punkterne forud for pilotforsøget var at undersøge, om testeren kunne overkomme spillernes muskelkraft i den maveliggende udgangsstilling, da reliabili- 22

teten så ville være høj (47). Mange af spillerne havde en tendens til at give et ryk med benet, når de blev bedt om at presse hælen mod balden. Derfor blev det besluttet, at testpersonens fod skulle støttes i en let dorsalfleksion mod testerens brystkasse, da de på denne måde ikke kunne danne ekstra kraft. Der var en tendens til, at spillerne greb fat i briksen, for at kunne udvikle mere kraft. Derfor blev det standardiseret til, at testpersonerne skulle placere hænderne under panden, hvilket gjorde resultaterne mere sammenlignelige. Flere af spillerne havde svært ved at holde hoften nede, selvom de blev gjort opmærksomme på dette flere gange. Derfor blev det besluttet, at hoften skulle fikseres. Efter disse justeringer, blev det muligt for testeren at overkomme spillernes muskelkraft, og resultaterne blev mere reliable og valide. Instruktionen omkring pilotforsøget var forståelig for målgruppen, som var sammenlignelig med projektets målgruppe. Det blev derfor vurderet, at formu- leringen omkring instruktionen var klar og tydelig. Gennem pilotforsøget blev spillerne mere og mere fokuserede på tidligere test- personers resultater, hvilket gjorde dem endnu mere målrettede på at forbedre tidligere tider. For at undgå denne konkurrence til forsøget skulle resultater ikke afsløres for spillerne. Ved pilottest af agilitytesten blev der også gjort nogle gode erfaringer. De første spillere havde svært ved at forstå den korrekte udførelse af testen blot ud fra de mundtlige instruktioner. Derfor blev det med de efterfølgende spillere afprøvet, at de skulle gå agilitytesten igennem inden første testforsøg. Dette gjorde testen mere overskuelig for spillerne, og sammen med de mundtlige instruktioner blev testen gennemført korrekt. Det blev samtidig erfaret, at spillerne havde en tendens til at løbe lidt før Start signalet. Derfor blev det forsøgt med at holde en kort pause mellem orden Pa- rat og Start. Dette viste sig at have god effekt og spillerne undgik herefter at tyvstarte. 5.0 Resultater I det følgende afsnit præsenteres opgavens fund på baggrund af indsamlet em- piri. 23

5.1 Baseline data: Testpersonerne er fordelt i enten; kontrolgruppe (n = 4) eller i interventionsgruppe (n = 5). I bilag 11 fremgår rådata over demografiske data, MVC- og agilitymålinger for testpersonerne. Det fremgår ligeledes, hvilken gruppe testpersonen er randomiseret til. I bilag 12 ses rådata fra træningsdagbøgerne. I tabel 2 nedenfor gives der et overblik af testpersonernes demografiske data, MVC- og agilitymålinger. Kontrolgruppe (n=4) Interventionsgruppe (n=5) Alder (år) 17; [16/18] 17; [16/18] Højde (cm) 184; [181/190] 178; [173/190] Vægt (kg) 75,7; [69,9/86,6] 70,7; [62,8/78,3] MVC (Nm) 210; [178/235] 224; [162/231] Agility (sek.) 16,1; [15,88/16,53] 16,3; [16,13/16,44] Tabel 2: Data præsenteres med median og [min/max]. Alle data er indhentet fra baseline undersø- gelsen. Analysen af forskelle mellem kontrol- og interventionsgruppen på alder, højde, vægt, MVC, samt agility viser, at der ingen signifikant forskel er på nogen af parametrene (Bilag 13). Ift. træningspas for hhv. kontrol- og interventionsgruppen ses der ikke stor forskel ift. de midterste værdier (median: 9,5 & 10), mens der i kampene slet ikke ses nogen forskel (median: 2 & 2). Der er dog variation i grupperne, hvor testpersonerne i kontrolgruppen havde 9-11 træningspas, mens testpersonerne i interventionsgruppen trænede 7-10 gange. Ift. kampe spillede testpersonerne i kontrolgruppen 1-3 kampe i perioden, mens interventionsgruppen spillede 2 eller 3 kampe. 24

5.2 MVC Ændring i Ændring i P- værdi Median min/max Kontrolgruppe - 4,5 N - 11/9 N 0,46 Interventionsgruppe - 20 N - 31/22 N 0,42 Tabel 3: Ændring i median, min/max samt p- værdi (parret t- test) for MVC i begge grupper. Ændrin- gen er fra baseline til re- test, og angives i Newton (N). Af tabel 3 ses det, at der er forskel i variationsbredden ved både kontrol- og interventionsgruppe. Overordnet ses der tilbagegang i den maksimale muskelstyrke hos begge grupper, men der påvises ingen signifikant forskel i ændring af muskelstyrke hos hverken kontrolgruppen (p = 0,46) eller interventionsgruppen (p = 0,42). 5.3 Agility Ændring i Ændring i P- værdi Median min/max Kontrolgruppe 0,03 sek. - 0,15/0,22 sek. 0,58 Interventionsgruppe 0,02 sek. - 0,06/0,24 sek. 0,5 Tabel 4: Ændring i median, min/max samt p- værdi (parret t- test) for agility i begge grupper. Æn- dringen er fra baseline til re- test, og vises i sekunder. Af tabel 4 fremgår det, at der er forskel i variationsbredden ved både kontrol- og interventionsgruppe. Begge grupper er langsommere i udførelse af agilitybanen, men denne ændring er ikke signifikant for kontrolgruppe (p = 0,58) eller interventionsgruppe (p = 0,5) 5.4 7- points skala Ændring i Median Kontrolgruppe Træning: 0 Kamp: 0 Interventionsgruppe Træning: - 1 Kamp: - 3 Ændring i min/max Træning: - 1/0 Kamp: 0/0 Træning: - 2/0 Kamp: - 3/- 1 P- værdi Træning: 0,32 Kamp: 1 Træning: 0,054 Kamp: 0,04 Tabel 5: Ændring i median, min/max samt p- værdi (parret t- test) for 7- points skala i begge grupper. Ændringen er fra efter træning/kamp til efter intervention eller 25 minutters pause. 25