Maj SØFORKLARING MEDLEMSBLAD FOR SEJLKLUBBEN HUNDIGE STRAND



Relaterede dokumenter
Referat fra SHS Ordinære Generalforsamling

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Maj Årgang Nr. 1

Vedtægter per 9. april 2016 VEDTÆGTER

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Grundejerforeningen i Lodshaven

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Generalforsamling i VBK

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

Referat Ordinær Generalforsamling 2008 Grundejerforeningen Æblehaven onsdag den kl hos Janne og Tonny

G r u n d e j e r f o r e n i n g e n 1 2 6

Torslunde-Ishøj Idrætsforenings Støtteforening afholder bestyrelsesmøde torsdag den 8. januar 2015 kl i klubhuset på Torbens Vænge 10.

Indkaldelse og dagsorden for Ordinær generalforsamling i Nykøbing Sj. Sejlklub Lørdag den 24. november 2012 Kl. 14:00. Dagsorden

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

NR.6 JUNI ÅRGANG. Jeg en arbejder

No. 1½ Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl.

Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand

Ordinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

Referat - Minutes of Meeting

GENERALFORSAMLINGEN 2007

Røgvandet MEDLEMSBLAD FOR HVIDOVRE SEJLKLUB SUSET NR. 2 - APRIL Generalforsamling. Formanden har ordet Side 4. Nyt fra Sejlerskolen Side 10

BESTYRELSENS BERETNING FOR 2016.

ATLETKLUBBEN VIKING KASTRUP. Stiftet 20. november 1951 Medlem af Dansk Vægtløftningsforbund & Danmarks Idrætsforbund

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

Referat fra S.M.S.K. generalforsamling den 3 marts 2015

Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling 24. maj 2009

Grundejerforeningen i Lodshaven

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012


Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

MAJ 2011 ST U E ST U E PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Referat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015.

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i

Referat fra bestyrelsesmøde før ordinær generalforsamling Mandag d. 20. Februar 2017.

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

KLØVERHOLM GRUNDEJERFORENNING Referent Johannes Ley

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat af ordinær generelforsamling: Onsdag den 1. marts 2017 klokken I festsalen på Vibeholmskolen

Medlemsblad nr

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Konfirmandstuen ved Præstegården

BESTYRELSENS BERETNING 2013/2014

Thyholm Idrætsforening

Information til Melby Områdets Grundejerforenings medlemmer

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Generalforsamling i Husejerforeningen Horsbred (HH) tirsdag den 26. februar 2019 kl. 19:30

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling torsdag den 3. maj 2011, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Bramming ModelBaneKlub Dagsorden til Generalforsamling den 25/02-14.

Mødereferat. Generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF Mandag d. 28. marts 2011 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Referat fra S.M.S.K. generalforsamling den 18. marts 2014

Generalforsamling 2016

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

Referat af ordinær generalforsamling d. 3. april 2017 Fælleshuset Rytterkær 115, 2765 Smørum

SBA s vedtægter. Klubbens navn er Sejlklubben BUGTEN Aarhus, forkortet S.B.A., og dens hjemsted er Aarhus.

Generalforsamling GF Norsvej 2019

Referat af ordinær generalforsamling den 22. marts 2016.

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

GRUNDEJERFORENINGEN KONGELUNDEN, RØRVIG

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Referat af ordinær genralforsamling i Yderholm Antenneforening

År 2013, tirsdag den 8. maj, kl , blev der i Fælleshuset, Birkehegnet 7, afholdt ordinær generalforsamling i.

REFERAT GENERALFORSAMLING TURKONTORET FREDAG DEN 26. JANUAR 2018

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Klokkekilden Onsdag d. 17. maj 2017 kl i Slagslunde Forsamlingshus.

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

Generalforsamling i VBK

Formanden Steen Seitner bød velkommen og herefter åbnede generalforsamlingen med:

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj juni 2009

Referat af generalforsamling

Referat Ekstraordinær generalforsamling Blokhus Golf Klub Tirsdag den 29. november 2011 Nordstjernen, Blokhus, kl

Referat fra S.M.S.K. Generalforsamling for året som blev holdt den 14. marts 2017 på Omøsund.

BESLUTNINGSREFERAT Bestyrelsesmøde i SKS Onsdag den 27. april 2011 kl

Referat - Minutes of Meeting

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

Referat af 22. ordinære generalforsamling 14. april 2011

Ordinær generalforsamling: 2. Valg af Dirigent. 3. Formandens beretning. 4. Beretning fra Seniorudvalg. 5. Beretning fra Ungdomsudvalg

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 14. marts 2014 kl i Brugsens nye lokaler på 1. sal

Bent Andersen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014

Referat af ordinær generalforsamling i SKS tirsdag den 6. marts 2012

Nr. 38 Jørgen R. Jensen (i det følgende kaldet formanden) bød velkommen til de 50 fremmødte, repræsenterende 42 grunde.

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Nyhedsbrev nr. 1, 10/ Det meste er som det plejer, men der er også meget, der er forandret i roklubben!

Eng-Lynggårdens Grundejerforening 18/ Kontingent for 2015: kr. bedes indbetalt inden 1. juli 2016

Referat af Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 6. oktober kl , Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Erling, Margrit, Susanne, Bo

Mødereferat. Generalforsamling

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 2 - MAJ 2016

Transkript:

Maj 2008 SØFORKLARING MEDLEMSBLAD FOR SEJLKLUBBEN HUNDIGE STRAND

Formand: Marianne Pedersen Tlf. 46 37 18 62 Vor Frue Hovedg. 54 4000 Roskilde Næstformand: Per Jørgensen Tlf. 43 62 78 57 Kratager 8 2620 Albertslund Kasserer: Kjeld Pico Larsen Tlf. 43 90 44 34 Engrøjel 84 2670 Greve Best.mdl.: Svend Röttig Tlf. 46 15 04 53 Ahornvej 16 2690 Karlslunde Best.mdl.: Steen Jørgensen Tlf. 43 71 06 60 Spjeldager 11 2630 Tåstrup Suppleant: Eva Jørgensen Tlf. 46 15 25 45 Suppleant: Yvonne Lundgreen Tlf. 44 65 80 11 Revisor: Jørgen Løvendahl Tlf. 43 73 60 07 Revisor: Inger Lind Tlf. 46 15 15 97 Suppleant: Hans Otto Thøgersen Tlf. 56 14 43 81 Havnekontoret: Havnefogeden har kontortid: mandag til fredag kl. 12-13, samt onsdag kl. 16-18 i perioden 1/4 til 30/9. Bådplads, kontrakter, adresseændring og lign.: Henvendelse til havnekontoret i kontortiden. Tlf. 43 90 67 59 Klubhuset: Hundige Havnevej 2, 2670 Greve Køkkenet: Solvej Andersen Tlf. 51 27 23 16 S/I Hundige Havn: ved Kurt Palmqvist Tlf. 46 61 10 26 SØFORKLARING udgives af Sejlklubben Hundige Strand. Trykt i 150 eksemplarer. Eget tryk.

Det er blevet forår; solen skinner, det regner, det sner, frugttræerne blomstrer om kap med påskeliljer, hyacin-ter og anemoner og ikke mindst der er kommet liv i havnen igen. Med ørevarmer og tykke sokker er der mange, der håber på at dagen i dag vil bringe sol og varme og ikke sne og slud for nu skal båden altså pakkes ud efter vinterhiet. Samtidig med at jeg skal pakke min båd ud, skal jeg også have lagt min vinterlæsning væk. Inden jeg gør det, skal I dog lige se denne flotte danske skipper fra 1806 med høj hat, frakke, stribet vest, snævre pantalons og lange ungarske støvler. (Godt skipper ikke ser sådan ud i dag!) Jeg håber, vi får en rigtig god sejlsæson, hvor vi kan få indhentet lidt af det forsømte fra sidste år. Jeg håber også, flere nye, som gamle medlemmer, får lyst til at deltage i de klubtiltag, der vil komme hen over sommeren. Hav en rigtig god sommer alle sammen vi ses på havnen, til klubaftener, på vandet og til sejlarrangementer. Mange sejlerhilsner Marianne Standerhejsning Lørdag den 12. april havde en trofast skare af medlemmer fundet vej til vores traditionelle standerhejsning. Standerhejsningen er der, hvor vi mødes samlet for første gang efter vinterdvalen for at ønske den nye sejlsæson velkommen sammen med andre sejlinteresserede. Det er derfor dejligt, når medlemmer dukker op af disen eller fra bådens dyb, hvor man lige var i gang med at ordne noget, for at synge vores stander på plads for sommeren. Det blev nogle hyggelige timer med dejlig mad og en masse forslag og aftaler for sommeren. Lad os håbe, vejret er med os, så vi får ført de mange forslag ud i livet (- ud på vandet). Mange sejlerhilsner Marianne SHS Generalforsamling den 14/3-08. Marianne bød velkommen til gamle og nye medlemmer, som var mødt op. Som dirigent foreslog Marianne Eva Jørgensen, hvilket blev vedtaget.

Eva konstaterede at generalforsamlingen var lovligt og rettidig indkaldt og gav ordet til formanden. Beretning. Marianne håbede alle havde læst den skriftlige beretning, som var optrykt i Søforklaring og gennemgik denne. Bestyrelsen havde besluttet ikke at bruge penge på et rygerum i klubhuset og derfor ikke, som HBK, indkaldte til ekstra ordinær generalforsamling angående dette. Der var skrevet ny kontrakt med Cafeen og der var nu opsat skilte med reserveret på nogle af bordene, så de to klubbers medlemmer altid kunne få plads i klubhuset. Der var opsat de nye el-standere, som skulle sikre strøm til alle. SHS havde fået en flot tilgang af nye medlemmer. I 2007 var der kommet 17 nye, så vi nu var oppe på 96 medlemmer. Ved afriggerfesten deltog 38 medlemmer, det var en rigtig dejlig og vellykket fest. Sejlerskolen havde fungeret fint og det var hovedsaligt piger som havde deltaget. Der var ikke oprettet et nyt aktivitetsudvalg, idet ingen medlemmer havde lyst til at tage sig af denne opgave efter det tidligere udvalg. Bestyrelsen havde imidlertid fået de traditionelle arrangementer gennemført. Således var pinseturen, til Præstø, Tordenskjold Undercup, fisketuren til Hven og fiske- frokosten forløbet godt med pæn deltagelse. Søforklaring var udkommet med 3 numre. Bestyrelsen anså bladet for et meget stort aktiv og vores bedste kontakt til og fra medlemmerne. For noget nyt var der indlagt en løs side med datoplan for den nye sæson s aktiviteter, så man i god tid kunne reservere datoerne. Klubhusaftenerne om onsdagen var afholdt i klubhuset med plads til alle, og der var også et par gange enkelte nye medlemmer som havde fundet vej. Hjemmesiden var løbende ført ajoúr og fungerede fint. Marianne takkede medlemmerne som bakkede op om klubben og de mange som udøver et stor frivilligt arbejde, som får SHS til at fungere. Der var ingen kommentarer fra medlemmerne og beretningen blev godkendt. Regnskaber. Kjeld kunne konstatere at regnskabet var afsluttet med et lille overskud, idet man havde sparet på udgiften til et nr. af Søforklaring. Der var også tilmeldt flere nye medlemmer, som havde forbedret økonomien, så der var et overskud på 14.000 i stedet for det budgetterede underskud. Der var ingen kommentarer til regnskabet som hermed blev godkendt. Forslag. Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne. Budget og Kontingent.

Kjeld gjorde status m/ 56 aktive 32 familie 6 passive medlemskaber. Vi var således tæt på Små Hundrede Sejlere SHS. Det var nok sidste år vi kunne regne med uændret kontingent, idet vores tilskud fra kommunen faldt bort, da vi ikke længere havde medlemmer under 25 år. Kontingent for 2008. Aktive medlemmer kr. 600,- Familie medlemmer kr. 700,- Passive medlemmer kr. 250,- Svømmekontingent kr. 200,- Nye medlemmer klubhusbidrag 200,- kr. Trivsel har afsluttet sit regnskab, men det endelige resultat kendes ikke før kommunen har godkendt det. Kommunen har efterfølgende godkendt regnskabet, så der kommer ikke nogen efterregning. Trivsels budget er reduceret med 25.000 kr. på grund af det manglende kommunale tilskud for 2008. Reduceringen indebærer at klubbens budget vedrørende klubhuset overholdes, det giver således ikke noget overskud i klubberne på 25.ooo kr. Budget og kontingent blev herefter vedtaget. Valg til bestyrelse. Kjeld Pico Larsen var på valg og blev genvalgt. Steen Jørgensen indtræder i bestyrelsen valgt for 2 år Per blev genvalgt som bestyrelsesmedlem for 2 år Eva Jørgensen valgtes til suppleant for 2 år. Yvonne Lundgreen valgtes som suppleant for 1 år. Inger Lind genvalgt som revisor. Yvonne Larsen ønskede at fratræde. Jørgen Løvendahl blev indvalgt i stedet som revisor. Hans Otto Thøgersen genvalgt som suppleant. Valg til udvalg. Info-udvalg. Ib Christiansen genvalgt. Yvonne Larsen ønskede at fratræde. Erik Lillevang indvalgt i stedet. Svend Röttig genvalgt. Jørgen Lind genvalgt. Sejlads udvalg. Bendt Pedersen Jørgen Lind Steen Jørgensen Klubhus udvalg. Per Henriksen Kjeld Pico Larsen Poul Erik Hubert ønskede at fratræde. Bestyrelse udpeger selv et 3. medlem da det ikke var muligt at finde en på generalforsamlingen. Der var fortsat ingen der havde lyst til at danne et nyt aktivitetsudvalg. Marianne fik tilsagn om assistance fra de gamle medlemmer, som tilbød at bistå ved de kommende arrangementer. Evt. Kjeld mindede om havnens generalforsamling, hvor Svend Röttig var på valg. Det var derfor vigtigt at møde op, hvis man ønskede genvalg af Svend

Röttig. Var man forhindret i at komme, kunne man sende en gyldig fuldmagt til Kjeld, (kan udprintes fra SHS s hjemmeside) i god tid. Hver fremmødt deltagere må kun medbringe en fuldmagt. Svend mindede om Havnens dag den 27/4-08 kl. 9,00, med oprydning på Mågen. Der startes med morgenkaffe og fordeling af opgaverne. Udover det sociale samvær med HBK, får vi motion og smukkeseret Mågen. Der er efterfølgende frokost i klubhuset. Svend omtalte de nye vedtægtsændringer for Hundige Havn, hvor bestyrelsen bestod af 5 fra Hejren, 4 fra Mågen og 2 fra Greve Kommunes byråd, som nu skulle ændres til 1 embedsmand, hvis stemme skulle gælde for 2. Svend orienterede om lokalplanen for Mågen. Der bliver efter forslaget mulighed for betragtelige udvidelser. Det drejer sig om såvel anlæggelse af flere bådpladser, som arealudvidelse af selve øen. Endvidere bliver byggefelterne på øen revideret og udvidet. Det betyder, at alle eksisterende bygninger er beliggende i byggefelterne. Det betyder også, at der kan anlægges mere byggeri på øen. Endvidere, at der må bygges til erhvervsformål. Dog skal erhvervet være havnerelateret Lokalplanforslaget, der er udarbejdet i et samarbejde mellem sejlerne og Greve Kommune, forventes godkendt ved årsskiftet 2008-09. Mågen er efterhånden fuldt belagt på nær et par små bådpladser. Omkostninger til udbygning af servicekajen dækkes af overskuddet i Havneøens regnskab 2007.Der lægges sten omkring den overdækkede grill-plads. Til forbedring af sikkerheden i havnen opsættes redningsstiger. Der monteres 2 stiger på hver bro. Der er indkøbt hårdt tropetræ, (som bl.a. anvendes til kajanlæg) og skruer. Til fremstilling og samling af stigerne håbede Svend, at der var frivillige, som ville påtage sig opgaven. Svend ville selv påtage sig at lede arbejdet. Erik Lillevang spurgte om der var noget der rørte sig i havnen. Kjeld fortalte at HBK lavede en vedtægtsændring, så deres medlemskab var husstandsdækkende. Samarbejdet mellem SHS og HBK gik fortsat meget fint, ligesom det også gik godt i havnebestyrelsen. Eva spurgte om man kunne få en hjertestarter på Mågen ligesom på Hejren. Marianne kunne oplyse, at der var ansøgt om en hos Tryg fonden. Der ville være 2 personer som ville få en grundig instruktion i anvendelsen af denne. Den skulle gerne være let tilgængelig, f.eks. i klubhuset. Yvonne foreslog, at man ved næste generalforsamling indregnede kostprisen, for en stander i budgettet, så alle ligesom i klubbens start, fik udleveret en ny ved standerhejsningen.

Yvonne spurgte om der var nogle som var interesseret i at deltage i en kristihimmelfartstur til Tårbæk, så kunne de henvende sig til hende. Eva spurgte om det var muligt at lave en kort tur til at supplere Pinseturen til Præstø. Hun syntes, det ikke var så selskabeligt at komme kørende til Præstø, når de ikke var til stede næste dag. Sejladsudvalget ville diskutere dette, men umiddelbart var der næppe så mange deltagere, at man kan lavede 2 ture. Da der ikke var flere spørgsmål til Evt., takkede Eva for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen, med at give ordet til Marianne. Marianne takkede dirigenten og glædede sig til at se alle til den forstående standerhejsning. Ib Christiansen Referent Eva Jørgensen Dirigent Et aktivt medlem runder de 70

Sjældent udbryder man: Det kan da ikke passe, når man hører om en person, der f.eks. bliver 70. Dette må man dog gøre i dette tilfælde: Vores gamle redaktør har netop rundet de syvti og derfor skal der lyde et kæmpe hurra og tillykke med fødselsdagen. Ib er et af de medlemmer, der har været med fra SHS start. Ikke bare været med, men været aktivt med! Andre medlemmer, der har været med til at gøre SHS til det, vi er i dag, kan med garanti fortælle spalte op og spalte ned om alt det, Ib har været med til i årenes løb. Jeg vil først og fremmest, trække det store arbejde, Ib gennem å-rene har gjort for Søforklaringen, frem. Han har til-lidsfuldt og samvittighedsfuldt sørget for, at SHS medlemmer i over 25 år har haft et klubblad, vi kan være stolte af. Det skal du have tak for, Ib men tro nu ikke, du får lov at gå på pension foreløbig! Et stort tillykke, Ib. Håber at se dig og Marie på havnen og til klubarrangementer ligeså meget, som I plejer. Hjertelige sejlerhilsner Marianne Fiskefrokost 2008 Vanen tro blev der afholdt fiskefrokost i januar, hvor vi dels fik lov at smage lidt af fangsten fra drengeturen i oktober, dels kom andre, der ikke var så heldige at deltage i drengeturen, med en ret til den fælles buffet. Det blev som sædvanligt en hyggelig eftermiddag med megen snak og lidt løgnehistorier derudefra de vilde våger. En dejlig tradition!! Marianne Nye medlemmer Vi skal sige hjertelig velkommen til tre nye medlemmer: Bil Jensen, Jacob Holm og Preben Duun. Vi håber, I bliver glade for at være i vores klub, og vi glæder os til at se jer

på broerne og til vores klubarrangementer. Venlige sejlerhilsner Bestyrelsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- I/S Trivsel Udvalgsmøde nr. 66 12. februar 2008 kl. 19.00 21.15 Mødedeltagere: Steen Christensen : John Bo Christensen Per Henriksen Kjeld Pico Larsen referent Poul Erik Hubert Fraværende Gunhild Hansen 1. Godkendelse og underskrift af referat nr 64 og 65 Referat nr 64 og 65 blev godkendt og underskrevet. 2. Økonomi Regnskabsoversigt blev udleveret og gennemgået.

SHS mangler indbetaling af 1. rate. HBK`s tilgodehavende fra 2007 er ikke blevet modregnet ved indbetaling af 1. rate, afklares mellem HBK`s kasserer og Trivsels kasserer. 3. Sager under behandling Færdiggørelse af vaskerum Vaskerummet er færdigt, der mangler alene indstilling af møntindkast. Udvalget besluttede at prisen for en vask er 18,00 kr svarende til 3 poletter, prisen for anvendelse af tørretumbler er ligeledes fastsat til 18,00 kr. svarende til 3 poletter, indstilling aftales med elektriker ansvarlig John. Der opsættes bimålere på såvel vaskemaskine som tørretumbler, således el-forbruget kan kontrolleres ansvarlig Kjeld Prisen for anvendelse af vaskemaskine og tørretumbler drøftes på ny efter en passende driftsperiode. Udsugning fra køkken ansvarlig Steen Køkkenvask ansvarlig Steen Centralstyring af el-radiatorer i lokalet foran køkken der indhentes forslag fra Per og Steen Jørgensen. ansvarlig Kjeld Manglende afmontering af gamle radiatorer i lokalet foran køkken Det blev aftalt at den defekte radiator samt radiatoren ind mod det store lokale fjernes ansvarlig Gunhild. Det blev besluttet, at Bent Berg Pedersen låner det store lokale gratis den 18. april Store Bededag, som kompensation for udført VVS-arbejde. Det blev besluttet at til tildele Gert Thelander en gave for udført frivilligt arbejde med etablering af vaskerum. 4. Eventuelt Der var fra køkkenet fremsendt en liste over ønske om ændringer Solvej inviteres til næste møde for en drøftelse af de fremsendte forslag. 5. Næste møde 18. marts 2008 kl 19.00 mødelokalet - Steen udsender dagsorden I/S Trivsel Udvalgsmøde nr. 67 18. marts 2008 kl. 19.00 21.15 ooooo0ooooo

Mødedeltagere: Steen Christensen : John Bo Christensen Per Henriksen Kjeld Pico Larsen referent Gunhild Hansen Torben Simonsen Fraværende 6. Godkendelse og underskrift af referat nr 66 Referat nr 66 blev godkendt og underskrevet. 7. Konstitution Udvalget konstituerede sig således: Formand: John Bo Christensen Kasserer: Per Henriksen Sekretær: Kjeld Pico Larsen 8. Økonomi Regnskabsoversigt blev udleveret og gennemgået. HBK`s tilgodehavende fra 2007 er ikke blevet modregnet ved indbetaling af 1. rate, afklares mellem HBK`s kasserer og Trivsels kasserer. 9. Sager under behandling Færdiggørelse af vaskerum Vaskerummet er færdigt, der mangler alene indstilling af møntindkast. Udvalget besluttede at prisen for en vask er 18,00 kr svarende til 3 poletter, prisen for anvendelse af tørretumbler er ligeledes fastsat til 18,00 kr. svarende til 3 poletter, indstilling aftales med elektriker ansvarlig John. Der opsættes bimålere på såvel vaskemaskine som tørretumbler, således el-forbruget kan kontrolleres ansvarlig Kjeld Prisen for anvendelse af vaskemaskine og tørretumbler drøftes på ny efter en passende driftsperiode. Betalingssystem færdigmonteres af elektriker efter påske, John aftaler med elektriker Udsugning fra køkken ansvarlig Steen Køkkenvask og friture priser indhentes Gunhild Centralstyring af el-radiatorer i lokalet foran køkken der indhentes forslag fra Per og Steen Jørgensen. ansvarlig Kjeld Manglende afmontering af gamle radiatorer i lokalet foran køkken Det blev aftalt at den defekte radiator samt radiatoren ind mod det store lokale fjernes ansvarlig Gunhild. Det blev besluttet, at Bent Berg Pedersen låner det store lokale gratis den 18. april Store Bededag, som kompensation for udført VVS-arbejde.

Det blev besluttet at til tildele Gert Thelander en gave for udført frivilligt arbejde med etablering af vaskerum.- Per indkøber til udlevering på HBK`s standerhejsning. I køkkenet ved serveringslugen påmonteres en ny fodliste/sokkel i stål. John. 10. Eventuelt Solvej deltog i dette punkt, hvor der blev gennemgået diverse spørgsmål vedrørende mangler i køkkenet, samt manglende betaling for privat arrangement og anvendelse af det store mødelokale i henhold til kontrakt. 11. Næste møde 15. april 2008 kl 19.00 mødelokalet - ooooo0ooooo Udvalgsmøde nr. 68 15. april 2008 kl. 19.00 20.15 29. april 2008 Mødedeltagere: John Bo Christensen - formand Per Henriksen - kasserer Kjeld Pico Larsen referent Gunhild Hansen Torben Simonsen Fraværende 12. Godkendelse og underskrift af referat nr 67 Referat nr 67 blev godkendt og underskrevet. 13. Økonomi Regnskabsoversigt blev udleveret og gennemgået. Køkkenet rykket for betaling 500,00 kr - af privat arrangement den 26 februar samt betaling af husleje 2.750,00 kr - med forfald 5. april. Husleje

betalt 27. april efter rykning, mangler fortsat betaling for privat arrangement den 26.februar. Der forelå to ansøgninger om afholdelse af privat arrangement 17. og 31. maj ansøgninger imødekommes, når ovennævnte restance er indbetalt. Der er udleveret pengekasse til køkkenet for opbevaring af el-kort mv. 14. Sager under behandling Færdiggørelse af vaskerum Vaskerummet er færdigt, der mangler alene indstilling af møntindkast. Udvalget besluttede at prisen for en vask er 18,00 kr svarende til 3 poletter, prisen for anvendelse af tørretumbler er ligeledes fastsat til 18,00 kr. svarende til 3 poletter, indstilling aftales med elektriker ansvarlig John. Prisen for anvendelse af vaskemaskine og tørretumbler drøftes på ny efter en passende driftsperiode. Betalingssystem er monteret af elektriker, dog med forkert betaling. Maskinerne er i drift. Der rettes henvendelse til elektriker for omstilling af møntindkast. Ansvarlig Kjeld. Udsugning fra køkken ansvarlig Steen Køkkenvask Der er indhentet tilbud på ny vask og køkkenbord 9.700 kr. Udvalget besluttede at iværksætte renoveringen Ansvarlig Gunhild Centralstyring af el-radiatorer i lokalet foran køkken der indhentes forslag fra Per og Steen Jørgensen. ansvarlig Kjeld - 16/4 Central styring af el-radiatorer findes og er tilsluttet, der er skruet ned for varmen. Sagen afsluttet Manglende afmontering af gamle radiatorer i lokalet foran køkken Det blev aftalt at den defekte radiator samt radiatoren ind mod det store lokale fjernes ansvarlig Gunhild. De pågældende radiatorer er afmonteret. Sagen afsluttet. Det blev besluttet, at Bent Berg Pedersen låner det store lokale gratis den 18. april Store Bededag, som kompensation for udført VVS-arbejde. Sagen afsluttet Det blev besluttet at til tildele Gert Thelander en gave for udført frivilligt arbejde med etablering af vaskerum.- Per indkøber til udlevering på HBK`s standerhejsning. Sagen afsluttet I køkkenet ved serveringslugen påmonteres en ny fodliste/sokkel i stål. Ansvarlig John. Der er påmonteret låsebeslag til el-stik for varmeovn, der påmonteres hængelås med kode (Koden udleveres til HBK, SHS, Trivsels formand og Havnekontoret) Ansvarlig Torben. Er udført sagen afsluttet. Der indkøbes maling til terrasseborde beløb ca. 500 kr. Ansvarlig John Der indhentes pris på maling til klubhus. Ansvarlig John

Der indkøbes blomster til blomsterkummerne Pris 500,00 kr Ansvarlig Gunhild Blomster er plantet. Sagen afsluttet 15. Eventuelt Eventuel ekstraordinær generalforsamling i S/I Hundige Havn afholdes i klubhuset. 16. Næste møde 3. juni 2008 kl 19.00 mødelokalet - Nej! - Din mor kommer ikke og rydder op efter dig. Dåser med rester af bundmaling, stive pensler, brugte plastikbakker, dunke med spildolie, brædder, trælister, kiler, klodser, tomme øldåser, kasseret værktøj, klude, gamle presenninger osv. osv. Du kan sikkert selv fortsætte listen. - Det skal alt sammen ryddes op og fjernes fra din vinterplads, når båden er søsat. Nu har vi bl.a. fået et fint miljøhus - brug det. Og lige en ting til: Det er dig, der skal gøre det, ikke din mor, heller ikke havnefogeden eller Ø-udvalget eller andre. Kort og godt: Du skal efterlade din plads pæn og ryddelig. Vi arbejder hårdt på at skabe en pæn havn for alle, og du skal hjælpe til. Tak. Skulle det alligevel, mod forventning, ikke lykkes for dig at rydde op inden for en rimelig tid, og havnen skal gøre det for dig, så sender vi dig en regning på 500 kr. Med venlig hilsen Ø-udvalget, Havneø Mågen Foråret 2008.

------------------------------------------------------------------------------------------------------- Havhingsten af Glendalough De gamle vikinger vidste, hvordan et sejlskib skulle håndteres. Her kommer Havhingsten af Glendalough for fulde sejl i en jævn brise og på flat vand.

Det kan imidlertid også gå vildt for sig, - også i vore dage. Tirsdag, den 7, august 2007, lagde Havhingsten ind i havnen i Peel på Isle of Man i det Irske Hav efter den hidtil mest dramattiske sejlads på turen fra Roskilde til Dublin, med kuling, store bølger og problemer med roret. Men turen, i nordvestlig kuling med vindstød på mere end 20 meter i sekundet, og for klodsrebet sejl, ned gennem indsejlingen til Det Irske Hav, blev afgørende for forskningen omkring båden. Sideroret, styråren i skibets styrbords side viste sig at være det svage punkt. Når Havhingsten, der er 30 meter lang og vejer 25 tons med besætning og ballast, suser ned ad de store bølger med 10 knobs fart, så virker der enorme kræfter på de to punkter, hvor roret er forbundet med skroget. Et stykke tov på 4 centimeters tykkelse og en læderstrop. Disse to punkter skal overføre de kæmpe kraftpåvirkninger, som opstår, når sideroret skal holde skibet på kursen og forhindre det i at dreje sidelæns, når det surfer ned af de hvide bølgekamme. Området ud for Kintyre er berygtet for sin voldsomhed, når strømmen går imod vinden, fordi farvandet smalner ind til en tragt. Belastningen blev for voldsom for rorstroppen - den knækkede. Så måtte sejlet ned og alle reb blev taget, mens Havhingsten lagde sig sidelæns i bølgerne og huggede frem og tilbage, så længe roret blev repareret. På det tidspunkt havde skipper allerede beordret besætningen i de store, orange overlevelses-dragter.

De brave, danske vikinger kom gudskelov lykkeligt frem til rejsens mål, Dublin. Her ligger skibet nu og venter på at blive sejlet hjem til Roskilde en gang til sommer. Uddraget fra Havhingstens togt er bragt med tilladelse fra Dagbladet Politiken, der havde en medarbejder med på hele turen. Faktaboks vedrørende Havhingsten Længde 29,4 meter Bredde 3,8 meter Mastelængde 14 meter Sejlareal 112 kvadratmeter Dybgang ca. 1,0 meter Antal årer 60 Besætning 65 Fart med årer, gennemsnit 3 knob Fart med sejl, gennemsnit 6 knob Fart med sejl, max 20 knob. Byggeår år1042 og årene 2000-2004 Vikingetid i perioden ca. år750 ca. år1050 Havhingsten vender hjem Fra havhingstens hjemmeside har vi tilladt os at klippe følgende citat: Det bliver århundredets sommer med temperaturer på over 25 grader hver dag. Med en stabil nordvestenvind, som holder tre uger. Vi er hjemme i Roskilde igen nøjagtig på dato, den 9. august solbrændte og udhvilede!. Det var to rigtigt gode budskaber: En knaldgod sommer til os alle - og Havhingsten sikkert hjemme i Roskilde, den 9. august. Lad os håbe og ønske, at begge udsagn passer. Der er mulighed for at høre og lære mere om den eventyrlige færd. Vikingeskibsmuseet står for flere arrangementer. Der holdes foredrag i Roskilde på museet, eller vi kan få en foredrageholder på besøg i klubhuset. Man kan også komme på sejlads på Roskilde Fjord i et vikingeskib.

Klubben vil forsøge at stille et eller andet arrangement på benene en gang i efteråret, når sejlsæsonen er overstået. Infomøde d. 22. april 2008 Deltagere: Ib Leif Christiansen, Svend Röttig, Erik Lillevang, Jørgen Lind, referent. På generalforsamlingen ønskede Hans Otto Thøgersen og Yvonne Larsen at trække sig og Erik Lillevang blev valgt ind i udvalget. Ib havde forberedt en liste med emner til aftenens møde hos Jørgen 1. Evaluering af Søforklaring Feb. 2008, hvad kan gøres bedre Der er 3 annoncer i bladet, det blev besluttet at lade dem fortsætte uændret. Indførelsen af spalter for 1 års tid siden har givet et lettere læsbart blad (men kan give lidt problemer under redigeringen iflg. Jes). Vi skal passe på, at artikler ikke bliver for lange. Det bør så vidt muligt tilstræbes at artikler/emner begynder øverst på en side. Når det ikke kan lade sig gøre må der gerne være god luft mellem emnerne. Overskrifter bør være med samme font, det må være legalt at ændre i indsendte artikler, referater o. lign. 2. Identiske datoplaner i Søforklaring og på hjemmeside For overskuelighedens skyld vil vi anvende samme opsætning af aktivitetskalenderen i Søforklaring og på hjemmesiden. Svend kontrollerer alle kendte og planlagte arrangementer og datoer for 2008. 3. Referater af bestyrelsesmøder i SHS Det blev foreslået at referater fra bestyrelsesmøder kommer i bladet. Referenten skal derfor tage hensyn til en sådan offentliggørelse. Svend undersøger med bestyrelsen. 4. Artikler til maj-nr.

Det indkomne materiale blev læst op og kort kommenteret. Det blev diskuteret om et referat fra mødet om havnens fremtid og de nye lokalplaner må offentliggøres endnu, der er noget med høringer o. lign. Svend undersøger. Ib laver et referat fra mødet om motorer. KKE tilbød vedligehold fordelagtigt, hvis flere gik sammen. 5. Kan medlemmerne gøres mere aktive gennem Søforklaring Der tales meget om at få flere deltagere, særligt blandt de nye medlemmer, til diverse sociale arrangementer. Det er et spørgsmål om de unge overhovedet har den interesse, og om det er svært at komme ind i kliken af mangeårige medlemmer, der sidder på de fleste udvalgsposter. Men i bladet og på hjemmesiden bør vi jævnligt beskrive, hvad arrangementerne består af og ikke blot benytte indforståede vendinger. 6. Kan vi ændre infomøder og bladudgivelse Ideen med infomøderne var at få en bredere dialog med redaktøren og redigeringsmanden (Jes) til løbende at forbedre bladet. Hvornår er det derfor bedst at holde det: lige efter tidsfristen for materiale, eller når der er lavet et første udkast? Da det er tidskrævende at ombryde teksten, er den sidste løsning ikke praktisk. 7. Næste møde Deadline for oktober-nr. er 15-09- 08. Næste møde fastlægges til tirsdag d. 16. september 2008 Referent: Jørgen Møde i Ø-udvalget, den 28. april Ø-udvalget gennemgik opgaver, der ereller vil blive gennemført :

Låsebeslagene til alle el-stik er ved at blive fjernet Der er nu opsat i alt 18 redningsstiger på broerne (frivilligt arbejde). Stigerne skal forsynes med reflekser Der er sendt ansøgning til flere fonde om en hjertestarter. Vi vil få besked her i foråret Mastekranen vil forsynet med et nyt spil på bommen Grillhus og bryggen foran, er nu færdige. Der opsættes en 1,0 meter brøndring med grillrist foran huset Der opsættes skraldestativ ved grillhus og affaldskurve på belysningsstanderne Der monteres yderligere to elstandere på havneøen. Der vil i sommerens løb blive udlagt nyt faldunderlag på legepladsen, og der vil blive opsat et nyt legestativ Beplantningen på plantevolde vil blive beskåret, når søsætningerne er overstået. Ø-udvalget, Havneø Mågen. ooooo0ooooo Hallo alle SHS-drenge mellem 5 og 90 (95)

I over 25 år har det været en tradition at klubbens drenge tog på fisketur til Ven i weekenden fredag i uge 41 til mandag i uge 42. I år vil det sige fra den 10.- 13. oktober. Nogle tager af sted tidligt fredag, andre fredag eftermiddag og sejler hele turen til Ven eller overnatter på Flakfortet eller på Lynetten. Det er alle tiders tur, som alle drenge/mænd i klubben burde unde sig selv. Sæt allerede nu kryds i kalenderen i weekenden 10.-13. oktober og hold øje med hjemmesiden når tiden nærmer sig. Her vil du/i kunne få mere at vide. Skipper Peter fra DeDe er tovholder på denne herlige tur. Håber vi ses. Skipperen på Grevinden Motorkursus 5.3.2008. Det var et godt initiativ med et fællesmøde med SHS og HBK omkring Førstehjælp for Motorer. Her mødte vi Dennis Kaltoft fra KKE motorer, der holdet til i Skovshoved Havn. Dennis er opvokset med bådmotorer og har nu overtaget virksomheden efter sin far. Dennis havde et 3 timers kursus. Det lyder af meget, men der var stor spørgelyst, og som altid er det jo bedst at forebygge. Hvad vil du gøre, hvis din motor ikke starter? Dette sker ifølge Dennis ofte meget uheldigt, når man skal gå i havn. Der er desværre sket alvorlige ulykker med påsejling af sten ved moler, og undertegnede husker 2 ulykker, der har været refereret i bådbladene, den ene ved Hammershus og den anden ved Helsingør. Begge steder forliste sejlbådene. Dennis fortalte, at det som regel var kølevandssystemet eller brændstofsystemet der svigter. Dennis gennemgik begge dele grundigt. Rens søvandsfilter og skift impelleren om foråret, da lamellerne er bøjet og kan evt. være revnet eller knækket. Der

er 2 pakninger omkring akselen. Den ene tætner mod vand og den anden mod olie. Hvis der er varmeveksler, skal den frostsikres. Dennis anbefalede XXLC fra Hydro Texaco, som sikrer ned til -20 grader. Brændstofsystem. Dennis råder os til at indkøbe diesel på tankstationer i land, da der her er hurtigere omsætning af diesel. Mange har desværre fået meget skidt i deres tanke, når de har tanket fra standere i havnene. Forhåbentlig er de medlemmer, som hørte foredraget væsentlig bedre rustet, hvis motoren svigter. For sejlbåde er det klogt altid at være parat til at hejse et sejl, så båden kan få styrefart. Dennis havde afslutningsvis et tilbud til HBK s og SHS`s medlemmer. Hvis vi har lyst til at hyre professionel assistance, ville han gerne komme til Hundige Havn, og var vi nogle stykker som slog os sammen og enedes om en fælles dag, ville vi opnå rabat på service-eftersyn. Der blev en givtig aften for de to klubber. Ib Leif Ekstraordinær generalforsamling i S / I Hundige Havn