Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Relaterede dokumenter
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Effekt af vådområder på kort og lang sigt

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

B5: Arealændringer i risikoområder

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

ETABLERING AF P ÅDALE

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Vådområder til kvælstoffjernelse

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Fosfor i åer og dale: Kilde eller filter?

Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

OG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Biodiversitet i vandløb

Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.

Odense Å, Kratholm Kontrol oplande

Grundvand og terrestriske økosystemer

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

planer om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Nitrat retentionskortlægningen

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003

Næringsstoffer i vandløb

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Disposition. Grøn vækststrategi for Dk. Grøn vækst Kan vækst i jordbruget forenes med en kraftig forbedring af miljø og naturtilstanden i DK?

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf

Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Ansøgning modtaget 14. marts 2017

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Den forventede udvikling frem til 2015

VMP2-vådområder: kort status

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

B4: Arealændringer i risikoområder

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Måling af jordfordelingens effekter

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Tilskudsordninger. Rejsehold. Miljøstyrelsen - Tilskud

Vandoplandsbaseret samarbejde

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Median maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum. Kote i m DVR90 1: Tronkær tilløb fra højre

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

Miljøeffekt på lavbund

Lerkenfeld Å. Forundersøgelse i kort version

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Midtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

NOTAT. Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer. 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning

Transkript:

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet

Reetablering af P-ådale Et virkemiddel til fosfor reduktion til søer? P-frigivelse? Sedimentation P-binding Optag i biomasse

Deponeringen af sand og slam fra åen måles i forskellige afstande fra åen med simple metoder (måtter og rørfælder). Pt. aftestes og udvikles nye metoder i MONITECH - et forskningsprojekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.

P-ådale forudsætter at der genskabes et samspil mellem å og ådal. Foto at mudder efter at åvandet er trukket tilbage i april 2007 ved ådal langs en genslynget Odense Å.

Total fosfor deponering (g P/m 2 ) DANMARKS Fosfor bundet til deponeret materiale afsættes på engen: her måleresultater fra et transekt med sedimentfælder opsat i en linie på tværs af ådalen ved Odense Å gennem 5 vinterperioder Afstand fra vandløbet i meter

Deponering af sediment, fosfor, organisk kulstof og organisk kvælstof gennem 5 vinterperioder i et ådals transekt langs Odense Å (A3 = 101 m) Periode Sediment (g TV/m 2 ) Partikelbundet P (g P/m 2 ) Organisk C (g C/m 2 ) Organisk N (g N/m 2 ) 2003/2004 12136 7,7 - - 2004/2005 9915 10,5 232 26,0 2005/2006 1592 2,3 70 7,8 2006/2007 6257 11,7 459 43,8 2007/2008 2348 5,0 188 19,4

Depositionen af fosfor på engen stiger med oversvømmelsens varighed og antallet af enkelte oversvømmelses hændelser i vinteren

P frigivelse fra nyligt deponeret sediment ved simulerede temperaturer og mængde af regn i april og maj Fosfor frigivelse i forår: < 5% Skjern 12% < Odense <25% forholdet mellem reducerbart jern (Fe) og fosfat (PO 4 ) styrer frigivelsen af fosfat til det nedsivende regnvand i de to områder. I sediment fra Skjern Å er rationen høj: 26-68 (N=9). I sediment fra Odense Å er ratioen lav: ca. 4 (N=3).

Hvad sker det med jernbundet P puljen i markjorden ved reetablering af vådområder? Fe Fe Fe P P P P Fe Fe Fe P Fe + 3P

Der kan ske en stor frigivelse af fosfat (PO 4 -P) fra engjordens pulje ved reetablering af vådområder denne risiko kan beregnes ved at måle jordens reducerbare jern (Fe BD )- og fosfor (P BD ) pulje Kilde: Charlotte Kjærgaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Resultater fra BUFFALO-P projektet kaster nyt lys over fosfor tab og dynamik i vandløb og mellem vandløb og ådale/vådområder 10-100 kg P ha -1 år -1 0-25 kg P ha -1 år -1 10-15 kg P ha -1 år -1 Brinkerosion 30 kg P km -1 år -1 Gen-udvaskning af deponeret fosfor på engen 5-20% Hoffmann et al., 2009 J. Env. Qual.

Engareal som overvømmes (ha) DANMARKS P-ådale kan udpeges ved hjælp af analyser af topografien i ådalene, dvs. udpegning af antal hektar af lavtliggende arealer, som vil blive oversvømmet ved en given vandstandskote fra udkast til vejledning om P-ådale. 40 35 30 25 20 15 10 Ved en vandstandshævn ing på 0,8 m øges det oversvømmede engareal hurtigt Akkumuleret areal (Ha) Akkumileret volumen (10^4 m3) Udpegning af engarealer som vil blive oversvømmet ved hævning af vandstand i åen 5 0 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 Relativ højde (m) Hævning af vandstandskoten på engen (m)

Koncentrationen af suspenderet stof i vandløb gennemsnit af 2 års målinger fra udkast til vejledning om P-ådale

Antal dage med Dage/år oversvømmelser 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 DANMARKS Antallet af dage hvor engen er oversvømmet varierer meget fra år til år men i samme takt som P- belastningen af søerne! 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 GUDENÅ, TVILUMBRO STORÅ, MØLLEBRO (4.6) BRENDE Å, ST 5.3 SUSÅ, NÆSBY BRO SKJERN Å, ALERGÅRD

Skønnede deponeringsrater af partikelbundet fosfor. på oversvømmede arealer fra udkast til vejledning om P-ådale Region Vestjylland og Norddjursland Nordjylland Resten af Danmark Fosfordeponeringsrate (kg P pr. oversvømmet hektar pr. oversvømmet dag) 0,5 kg P pr. dag 1,5 kg P pr. dag* 1,0 kg P pr. dag

Simple modeller kan ved hjælp af en højdemodel for engen hjælpe til med at beregne hvor meget fosfor som deponeres på engene (her et eksempel fra en 74 ha ådal langs Odense Å i en vinterperiode)

Vidensbehov Ny vejledning om udpegning og virke af P-ådale er under udarbejdelse på AU i et projekt finansieret af Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Et forskningsprojekt under Det Strategiske Forskningsråd MONITECH - arbejder med udvikling af ny viden om effekter af retablering af vådområder (2009-2013).

MONITECH projektet - DSF Tak for opmærksomheden Randzoner og vådområder kan løse flere problemstillinger: 1. Fosfortilbageholdelse 2. Kvælstoffjernelse 3. Kulstoflagring 4. Mere natur 5. Beskytte/øge biodiversitet