Referat fra Børneårsmødet 2016 Afholdt på Hotel Nyborg Strand 25. oktober 2016 Velkomst v. Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig: Præsentation af udstillere: Den offentlige Dafolo Lær for livet Dannevirke Kostskole True North Storskoven Lisbeth fortalte om Dennis, et brændt barn, som netop har vundet EM i boksning. Da Dennis var 8-9 år og begyndte til boksning, mødte han sin nuværende træner Frank, som har fulgt ham siden. Frank er et eksempel på, hvor vigtig en god relation kan være for et barn, der har det svært. Præsentation af dagens program: En tapas menu af emner, der skal virke som inspiration. Nogle emner er udeladt, men fortjener også opmærksomhed, f.eks: børn og fattigdom unge i mistrivsel selvskade og spiseforstyrrelser skilsmisser børn af alkoholikere Udsatte Børns skolegang Hvad virker? - Mette Deding, forskningschef ved SFI: Uddannelse er den vigtigste beskyttelsesfaktor for udsatte børn men mange forlader folkeskolen uden kompetencer. Anbragte børn er i langt højere grad i NEET (Not in Education, Employment or Training) end almindelige børn. Børn med fattige forældre scorer ligeledes meget lavere i faglige tests end børn af rigere forældre. Denne sociale ulighed stammer blandt andet fra den læringsulighed, som børnene får med hjemmefra der bliver talt mere i højtuddannede hjem, og højtuddannede forældre bruger mere tid med deres børn. Højtuddannede forældre benytter også i høj grad bekræftelser overfor deres børn, mens lavtuddannede i højere grad irettesætter deres børn. Udsatte børn bliver yderligere mødt med lavere forventninger i skolen. Ved ikke at sætte krav til udsatte børn, gør man dem en bjørnetjeneste når der ikke er nogen forventninger, præsterer de heller ikke ligeså godt.
Foreløbige studier viser, at børn i familiepleje kan flyttes betydeligt ved fokuseret intensiv indsats. Det vises også, at ikke-kognitive kompetencer betyder rigtigt meget for børns udvikling og fremtid. Sådanne kompetencer er f.eks.: flid, udadvendthed, omhyggelighed, selvkontrol, åbenhed og behovsudsættelse. Hvordan arbejder man med ikke-kognitive kompetencer i skolen? Vi mangler viden om, hvad man kan gøre og hvad der virker. Pointer om inklusion: - Vigtighed af undervisningsdifferentiering - Det svære gruppearbejde o Gruppearbejde kan løfte de svage børn, men det skal gøres ordentligt og være lærerstøttet. - Mange børn får ikke den støtte, de har behov for. - Klassefællesskaber o At tage imod nye klassekammerater er utroligt vigtigt, da det kan være svært for den nye klasseelev og trivsel i klassen er utrolig vigtig. Øgede lærerkompetencer indenfor klasseledelse skaber resultater. Samarbejde med forældre om læring? Forældre er typisk ikke helt klar over, hvad der kræves af dem, hvad et godt forældresamarbejde indebærer. Samarbejde mellem skole og forældre skal derfor være tydeligt. - Lisbeth Zornig Andersen: Fortæller om hendes egne erfaringer fra da hun var 14 år. Lisbeths sagsbehandler og mor blev enige om at hun skulle så langt væk fra Nakskov som hun kunne komme. Så Lisbeth endte på Hylleholt ved faxeladeplads, på en behandlingsinstitution for udsatte piger. Rigmor, institutionens leder, mødte Lisbeth med åbne arme og en med et fokus på Lisbeth. Hylleholdt var et pænt sted ved stranden med bøger, tæpper og stofservietter. Rigmor sørgede for kulturelle oplevelser i det kongelige teater og på Louisiana museum. Det hjalp med at give de unge kompetencer til at begå sig i forskellige miljøer. Rigmor lærte blandt andet også pigerne om relationer og hvordan man begår sig i forskellige relationer, ved at skrive breve osv. Lisbeth havde haft en okay skolegang og skulle derfor ikke arbejde med at mindske hendes svagheder, men forfine hendes styrker. Lisbeth havde brug for en dygtig voksen som kunne hjælpe med lektierne, det var Karen. Der var høje og tydelige forventninger om at alle skulle udvikle sit potentiale. Kognitive og ikke-kognitive kompetencer går godt i spænd og kan hjælpe unge udsatte med at flytte sig langt. Børn af psykisk syge forældre v. Christina Elvan Birkemose, Cand. mag. og barn af en psykisk syg mor:
Hun fortæller om din private historie og egne erfaringer og hvordan kærligheden til forældre og søskende er en meget stor drivkraft. Christina blev født i 1980, med en Norsk mor og en Dansk far. De blev skilt tidligt. Der findes en række risikofaktorer for at ende i udsathed som voksen: - børnefattigdom - langvarig sygdom hos forældre - kronisk stress hos barnet (kan udløses af mange faktorer) - fysisk eller psykisk vold - omsorgssvigt - adskillelses og uforudsigelighed i relationen Christina flyttede sammen med sin efter hendes forældres skilsmisse. Christinas mor synes selv at Christina havde for mange omsorgsopgaver i hjemme, fx i moderes depressive perioder hvor hun klarede mange af de huslige opgaver. Christina beskriver hendes barndom som en hovedbanegård med støttekontaktperson, hjemmehjælpere, lærere, psykiatere der kom, gik og blev udskiftet. Der var også en stressfaktor i, som barn, at skulle forholde sig til alle de mange mennesker og gøre et godt indtryk for at undgå tvangsfjernelse. En anden belastning var hendes forhold til kommunale medarbejdere og behandlere der skulle hjælpe hendes mor, men som hun tit var primær kontakt til selv som barn. Christinas storebror har hjulpet hende meget og har igennem hendes barndom haft en meget vigtig rolle. Han er også psykisk syg og var indlagt i 2,5 år. De to søskende bibeholdt dog relationen. Det myndighedspersoner Christina var omgivet af kiggede rigtig meget på hendes opførsel og de instrumentale ting som tøj, sprog osv. Men god opførsel bliver tit en måde at gemme sig på. Christina kom på døgninstitution og mødte sin pædagog, Anne. Hun havde brug for at passe på sig slev og ikke kun hendes mor. Er det en fornuftig investering at tage sig af børn a psykisk syge eller andre kronisk syge? I Christinas tilfælde var det. Hun mener at man skal skifte fra at behandle børn og andre pårørende som patienter og i stedet sørge for at den rigtige patient får hjælp og de pårørende får støtte. En anderledes voksenven v. Jan Slot, leder af Bikers Against Child Abuse: Jan var desværre syg og måtte melde afbud. Flygtningebørn og læring v. Dorte Ortved, skolelære og tidligere skolelærer på Røde Kors skole for asylbørn i Lynge: Mange flygtningebørn er traumatiserede eller sekundært traumatiserede. Ikke alle er traumatiserede, men de er alle ekstra udsatte. Flygtningebørn kender ikke sproget, er i uvante rammer og deres tilværelse i Danmark er utryg. Tryghed er derfor et nøgleord. Det primære formål er at skabe en sikker base og trygge rammer. Det kan gøres ved hjælp af modellen STROF:
- Struktur (forudsigelighed, genkendelighed) o F.eks: hver dag bliver der sagt godmorgen i døren, dagens program bliver gennemgået, osv. Alt skal yderligere visualiseres, da ikke alle børn kan dansk. - Tid/tale (positiv tale) - Ritualer (noget at se frem til, f.eks. højtider, fejringer) o Julefest, sommerfest, fødselsdage, m.v. - Organiseret leg (voksenstyret leg) o Dorthe er uddannet playmaker. Den voksne skal styre legen har du lyst til at lege? Det er op til barnet selv. Legene er organiseret i små grupper af børn for at skabe tryghed. Legen skal udvikle sig fra at gøre noget selv til at gøre noget som gruppe. - Forældresamarbejde (at støtte forældrene i at genvinde/genopbygge forældrerollen) o F.eks: Der uddeles velkomstbrev til forældrene på flere sprog hvad forventer skolen af forældrene og hvad kan forældrene forvente af skolen. Der bliver lavet ugebreve til forældrene. Forældrene bliver inviteret indenfor i klassen til køkkendag, højtlæsning, m.v.. At være en tydelig voksen er vigtigt for at skabe forudsigelighed og tryghed, men det er ligeledes vigtigt at være rollemodel ved at være personlig og til stede i sin kontakt med børnene. Læreren (den voksnes) rolle: - En anerkendende tilgang - Struktur (klasseledelse) o Fremmer læring og tryghed - Leg playmaker - Forældresamarbejde skal prioriteres, selvom det kan være frustrerende. Det kræver en tålmodighed og anerkendende tilgang. - Professionel og personlig o Det er måske ofte nemmest at være professionel, da der findes modeller, teorier, mv. Personligheden, det at investere noget af sig selv, er dog ligeså vigtigt. Man skal dog ikke være privat ikke indvie børnene i private bekymringer, men vis dine følelser. Flygtningebørn og undervisning: Der skal være et modtagelsestilbud med kompetente lærere og tematisk undervisning. Der skal være mulighed for praktik i almen klasse. Der skal være tilbud om DSA (dansk som andetsprog) efter udslusning til alm. Folkeskole. Anita Dzanovic fortæller om sit møde med skolen som flygtningebarn: Anita kom til Danmark fra Bosnien, da hun var 10 år gammel. Hun og hendes familie boede 4 år på et flygtningecenter, hvilket hun på det tidspunkt følte var et
godt sted for børnene, da forældrene var stressede over usikkerheden forbundet med ikke at have opholdstilladelse. Der blev arrangeret ture, børnene blev gode venner, m.v. Det mest tragiske ved tilværelsen var dog, når familier flygtede, når de indså, at de ikke ville få opholdstilladelse og man mistede sine venner. Grunden til at Anita har gjort det så godt, på trods af en far med PTSD og en mor med lang sygdomshistorie der ikke kunne vejlede hende særlig godt, tror hun selv, er at hun fik en god lærer der lagde mærke til hende, lavede en underretning og fik Kolding kommune på banen mht. at lære dansk og finde hendes vej. Samtidig havde hun en far der havde store ambitioner på vegne af hans familie. Hun kom på efterskole ved hjælp af kommunen (som også betalte), som også overtalte hendes forældre til, at det var en god ide. For at undgå at skulle flytte hjem efter 10. Klasse, overtalte hun sin far til, at hun skulle på et gymnasium, hvor hun kunne bo på kollegium. Faren var skeptisk, men blev overtalt, da hun kunne tage uddannelsen på blot 2 år. Anita er i dag socialrådgiver, da hun blev inspireret af hendes egen kontaktperson i Kolding Kommune. Kontaktpersonen fulgte Anita gennem både efterskole og gymnasium og hjalp med transport, besøgte og fulgte op på, hvordan det gik. Det gav Anita lysten til at give det samme tilbage til andre børn. Hanna-prisen v. Sanne Søndergaard: Forfatter og komiker Sanne Søndergaard gav et oplæg omkring, hvorfor voksne ildsjæle er så vigtige, som de er. Hanna Andresen havde trodset hospitalssengen og mødte personligt op. Hun fortalte om Gademix, og hvordan en af nøglerne til organisationens succes er, at den ikke kun er bemandet af professionelle, men af mange forskellige voksne med forskellige historier og baggrunde. Det styrker børnene at møde mangfoldighed. Hanna læste indstillingen til årets modtager af Hanna-prisen op: Jorun Magnussen fra opholdsstedet Home. Home er et lille opholdssted, hvor der bor otte unge mennesker, Jorun og hendes mand og to hunde. De indbyder de unges familier til at være en del af forløbet. De siger altid: på Home bor der kun søde piger. Deres kerneværdi er at se den unge som et unikt ungt menneske, der skal finde sin egen vej i livet. Indstillingen er skrevet af Michella. Jorun mødte Michella med kys og kram. Efter to år har Michella s mor fået sin datter tilbage. Jorun og Home er den eneste, der har haft succes med at få Michella på rette kurs, og derfor fortjener hun årets Hanna-pris. Michella overrakte prisen på 10.000 kr. til Jorun. Pengene gives med den begrænsning, at de kun må bruges på Jorun selv.
Rejsen til Afrika, musikalt indslag v. Miriam Mandipira: Metakognition når udsatte børns grubleri sættes på pause v. Michelle Vinzents, leder af Globus: Globus er en social døgninstitution i Glostrup med plads til 8 børn/unge. De unge, der kommer til familiecenteret er i dag i højere grad stressede og ramt af angst. I forsøget på at finde metoder der kan behandle de nye udfordringer, faldt de over metakognitiv terapi (MCT). MCT anbefales af den britiske sundhedsstyrelse som den bedste virkende behandling til angstlidelser. MCT er transdiagnostisk og kan behandle de fleste psykiske lidelser på tværs af enkelte diagnoser. Metakognition er erkendelse om erkendelsen det er tanker om tanker. Metakognitiv viden bruges f.eks. når vi skal lære eller huske noget. Formålet med MCT er at få kontrol over sin tænkning, så man selv kan bestemme, hvad man tænker og hvor meget tid, man bruger på det. Resultatet indtil videre: De unge har fået det bedre. Globus laver META-søndage. Der er fokus på måden at tænke på, i stedet for tankers specifikke indhold. Tanker er blot tanker og mennesket vælger selv, hvordan vedkommende vil reagere på dem. Målet er, at den unge/barnet skal have kontrol over egne tanker. Trigger-jagt: hvilke tanker kan sætte dine bekymringer i gang? Når disse tanker bryder frem, forsøger Globus at bede den unge om at udskyde at reagere på det i stedet for at give et indholdsrelateret svar. De lærer deres børn og unge tre sætninger: - Det er ikke de negative tanker, der betyder noget, men hvordan du svarer på dem. - Husk det er dig der har kontrol. Du bestemmer selv, om du vil give din trigger opmærksomhed eller lade den være. - Spørg dig selv: giver det mening/udbytte at tænke, som du gør? Hvis nej, så lad være! Teknikken hedder Detached Mindfulness (DM). Dvs. vi er mindfuld, bevidst om, at der er tale om en trigger, men vi er detached, dvs. frakoblet fra tanken. Strategien hedder opmærksomhedstræning. Det er IKKE en mestringsstrategi, ikke en mentalt beroligende pille. Det er ikke noget man gør, når man har det dårligt. Det er mental konditionstræning, analogt til almindelig træning. Det er fitness for psyken, det er opmærksomhedsmusklen, man træner.
Mette Guldager og Lisbeth Zornig Andersen: Mette har haft OCD siden hun var barn og har selv været i MCT behandling. Hun fik det råd, at hun skulle forestille sig sine tanker som et rolling sushi -bånd, hvor hun i starten skulle prøve det hele dvs. reagere på alle tanker. Med tiden har hun forsøgt at lære kun at tage de stykker, som hun godt kan lide dvs. kun reagere på de gode tanker. Hun laver opmærksomhedstræning ved at lytte til musik og fokusere udelukkende på musikken fremfor tankerne. Hun har gennemført 9 MCT-sessioner og har ikke haft tvangshandlinger i 61 dage. Anbragte børns forældre v Karen Gjesing, socialpædagog: Hvordan trives forældrene når man anbringer børn og hvordan forbedre man deres kompetencer så de bliver klar til at tage sig af børnene? Det er kontraintuitivt at redde forældrene først, men det kan være fornuftigt at hjælpe forældrene til at hjælpe børnene. Børn søger hjem til deres forældre, derfor kan man ikke løse problemerne ved blot at fjerne børnene fra hjemmet. Dette bryder ikke automatisk den sociale arv. Rigsrevisionen kom i sommers med en kritik af anbringelse af børn i kommunerne. Bogen De Fordømte Forældre tager fat i denne problematik. Den er baseret på Interview med 20 forældre til anbragte børn, og det billede der stod meget klart var, at forældrene er fordømt på forhånd af myndighederne. De genkender også rigsrevisionens pointer med manglen på handleplaner og sagsbehandling. Det er et fåtal der får deres børn hjem igen. Mange forældre forstår ikke anbringelsesgrundlaget, og det gør det svært at for dem at være en del af løsningen. Der er ofte situationer hvor familien beder om hjælp og i stedet for familiehjælp eller døgnbehandling af en af forældrene, bliver børnene anbragt. Når det er uklart for forældrene hvordan de skal ændre og forbedre sig er det svært at gøre noget. Samtidig bruger anbragte børn masser energi på at bekymre sig om deres forældre. Hjælpen til børn og forældre kan gøres anderledes end en direkte anbringelse, men det virker som om kommunerne ikke har så mange andre varer på hylden. Annelise Jepsen, mor til en anbragt dreng: Annelise har psykiske problemer og er derudover blind. Mathias, hendes søn, blev anbragt da han oplevede at være den lille voksne i familien. Det var en frivillig anbringelse. Annelise fik mere overskud og styr på de psykiske problemer. Både hende og Mathias synes han skulle hjem igen, men det har været en svær proces. Annelise har bedt om en forældreveneundersøgelse. Standard spørgeskema med spørgsmål som går på alle aspekter af livet og som ikke nødvendigvis har noget med forældreevner at gøre. Annelise har brug for praktisk hjælp, men har svært ved at få det.
Lisbeth Zornig Andersen: Der findes masser af gode ideer i kommunerne, men også en masse socialrådgiver og sagsbehandlere der ikke har tiden eller ressourcerne til at følge op og arbejde med familierne på bedst mulig måde. Seksuelt krænkede børn v. Lisbeth Zornig Andersen: Lisbeth holder en række længere foredrag om emnet, men giver her et lille indblik i nogle at de vigtigste pointer. Foredraget er baseret på baggrund af Huset Zornigs rapport om 35 voksne krænkede børn herunder 20, der sagde noget da de var børn og 15 der ikke gjorde. Det er der yderligere kommet håndbogen Jeg ville have sagt det, hvis ud af. Børnene gav følgende grunde for ikke at have sagt noget: - At blive slået ihjel - Anbringelse o Børn (og familier) i dag ved ikke, hvad anbringelse betyder der er fordomme og forestillinger om, hvordan det er at være anbragt. På samme tid er der en mangel på viden om alternativerne til anbringelse. - Skam - Ikke at blive troet - Krænkers trussel med selvmord - Vidste ikke, det var overgreb o Vi skal fortælle vores børn, hvad voksne må og ikke må. - Ved ikke Den svære samtale: Dialog kan f.eks. påbegyndes ved at stille ja/nej spørgsmål og få svar via nikken/rysten med hovedet. Andre alternativer kan være at tænke højt overfor barnet i stedet for at stille spørgsmål, kommunikere via sms, tegninger og anden kunst eller den dialogiske metode som er en metode udviklet af det norske politi. Anbefalinger: - Alle børn skal undervises i børns rettigheder med særlig fokus på artikel 34 i FNs Internationale Børnekonvention - At have fokus på børns skoleopgaver, kunst, mv. om børnemisbrug, undersøge om der har været personlig oplevet krænkelse bag emnevalget. - At lave en børnebog om gode og dårlige hemmeligheder. Denne proces er i gang og udkommer efter planen i foråret 2017. Børn og unge skal møde dem, det handler om. - Kortfilm lavet af livseksperter med temaer Ilona og Lisbeth:
Ilona har været udsat for overgreb, da hun var ung tror hun. Hun har været i tvivl om, om det virkeligt var sket. Hun er 42 og har skrevet en kronik til Information omkring det. Efterfølgende modtog hun en besked fra en tidligere folkeskoleveninde, der kunne huske det. Ilona, veninden og en tredje veninde havde leget sammen. De mødte en mand, der onanerede og spurgte, om de ville hjælpe ham. Han gav dem penge. Ilona kan ikke selv huske det, men veninden, der kontaktede hende, bekræftede at Ilona blev krænket af manden. Det var en enorm lettelse for Ilona at få bekræftet, at det faktisk skete. Hændelsen blev efterfølgende opdaget af venindens forældre og de har efterfølgende snakket sammen om det i familien. Der var aldrig nogen der snakkede med Ilona omkring det hun ved ikke, om hendes forældre er blevet informeret. Hun kan ikke forstå, hvorfor der aldrig var nogen, der snakkede med hende om det. Hun har altid haft en tvivl om, om det er opdigtet og tvivlet på sin egen dømmekraft. Det har haft store konsekvenser for Ilona og haft negativ indflydelse på hendes seksualitet og forhold til mænd. Det særlige som ressource: - Hanne Warming, professor: Hanne er i gang med et forsknings projekt som fokuserer på de ressourcer der kommer ud af en svær opvækst. Børn der vokser op i familier der afviger fra normen, bliver anbragt osv. får en masse baggage med, men det kan også ses som ressourcer. Mange børn får at vide at mange af de træk (den lille voksen, den udadreagerende) som de besidder skal laves om fordi de skal rettes ind. Det er tit, at det bliver en fiasko fordi det er svært for børnene at blive mødt med forandringskrav og de har svært ved at opfører sig normalt. I stedet skal vi se de afvigende træk som ressourcer, samtidig med at vi husker på at de også indeholder noget sårbarhed. Træk som f.eks. at være kontrollerende, stædig, overansvarlig, rastløs, at have manglende forbindelse mellem hoved og krop, kan ikke adlyde, lyve, at være politimandsagtig skal kunne håndteres og bruges som drivkraft til succes. Projekt design: 1. eksisterende erfaringer og kreativ samskabelse 2. udviklingsprojekt 3. følgeforskning Dette gøres i samarbejde med fagpersonel, børn og unge, og forhenværende børn og unge. Formålet at få øje på de her træk, erfaringerne børnene har gjort sig og hvordan de kan bruges konstruktivt. Det er ikke en metode men en tankegang med nogle værktøjer til at vende udfordringer til at indeholde noget positivt. Det nye er at
man skal dobbelttænke handlingsmønstre så de indeholder både det negative og det positive. - Michella Michella har spiseforstyrrelse. Hun fortalte, hvordan dette også har kunnet bruges som en styrke for hende. For eksempel, så har hendes evne til at håndtere smerte og hendes stædighed hjulpet hende da hun var cirkusartist. Det gav hende en fordel, da hun kunne tage flere øvelser, også selvom det gjorde ondt. Selvom den har givet hende kompetencer og styrker, så vil Michella gerne være fri for sin spiseforstyrrelse den gør hun ikke har den energi, hun gerne vil have. Hun bliver nødt til at planlægge hele sit liv efter sin spiseforstyrrelse. Afslutning v. Mikael Lindholm