Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres. Ofte rummer arealerne en række planter, der vil blomstre og sætte frø, hvis den jævnlige græsslåning ophører. Blomsterne giver føde til en række insekter såsom sommerfugle, bier, græshopper m.v. Flere insekter giver også et forbedret fødegrundlag for fugle. Hvor stor en mangfoldighed eller biodiversitet, der kommer når græsslåning ophører, afhænger af flere forhold. Jordbund og topografi er vigtig. Tørre grusede eller sandede, gerne kalkrige, soleksponerede sydvendte skrænter har ofte et potentiale for en varieret flora. Men også fugtige arealer kan rumme en artsrig vegetation. Græsplæner, der har henligget i en årrække uden gødskning og sprøjtning, har ligeledes et stort naturmæssigt potentiale idet de næringsfattige og giftfrie forhold begunstiger en lang række plantearter. Potentialet på de enkelte græsarealer vil variere meget fra lokalitet til lokalitet. Hvis man ønsker et hurtigt resultat på artsfattige græsarealer kan det overvejes at fjerne græstæppet og udså blandinger af frø fra lokale almindelige naturgræsarter. Udover at ekstensivering af græsarealer vil gavne række planter og dyre-arter, vil ekstensiveringen også øge den æstetiske og oplevelsesmæssige værdi. Borgere får mulighed for at opleve hvordan blomsterflor og græsser skifter farve henover året. Græsarealer med en kombination af slåede stier og langt græs giver en mere varieret naturoplevelse. Nedenfor gives et par konkrete eksempler på hvordan de naturmæssige værdier er blevet forøget ved at ekstensivere driften på kommunale grønne områder. Eksempel 1) Vintersbølle Strand I Nyråd blev der i over 80 år slået græs nedenfor det tidligere alderdomshjem ved Vintersbølle strand. I foråret 2013 stoppede Vordingborg Kommune græsslåningen på en del af græsplænen. Resultatet blev, at over 50 forskellige blomsterplanter og græsser voksede frem og leverede sommeren igennem et varierende blomsterflor til glæde for forbipasserende, insekter, sommerfugle m.fl. En af forklaringerne er, at græsplænen aldrig - eller meget sjældent - har været gødsket. Derudover ligger den på en tør sydvendt bakke.
Vintersbølle strand før ekstensivering Vintersbølle strand efter ekstensivering. Billede fra juni måned hvor den gule kurvblomst, Høstborst, dominerer arealet. Almindelig kællingetand, juni måned Alm. Knopurt, juli måned
Seksplettet køllesværmer på Merian ved Vintersbølle strand. Seksplettet køllesværmer er et forholdsvist sjældent insekt, der gerne søger nektar i blomsterplanter i juni måned. Eksempel 2) Kløften i Nyråd. I den sydlige del af Nyråd ligger et markant dalstrøg med sydvendte soleksponerede forholdsvist stejle skrænter. Området er en god sommerfuglelokalitet. Her vokser en del Merian som er en vigtig fødeplante for en lang række insekter og sommerfugle. Det er vigtigt, at Merian først slås september/oktober og der må gerne være områder, der er ikke slås. Kløften i Nyråd i juli. Den lyserøde Merian findes i store bestande.
Nældesommerfugl på Merian i Kløften Tidselsommerfugl på Merian, Kløften Nyråd
Almindelig blåfugl på ager-snerle, Kløften Nyråd Eksempel 3) Græsarealer omkring Langebæk gl. rådhus Græsarealerne omkring Langebæk rådhus kan karakteriseres som en almindelig ældre græsplæne på muldjord. En ekstensivering af driften i 2012 viste, at græsplænen rummer en række interessante plantearter. I alt er der nu registreret over 40 forskellige arter af græsser og blomsterplanter. Mest interessant er, at der allerede år ét efter ekstensivering voksede over 30 blomstrende planter frem af den fredede orkidé Skov-hullæbe. Skov-hullæbe, Langebæk gl. rådhus grøn variant
Skov-Hullæbe, Langebæk gl. rådhus rødlig variant med skov-gedehams /caho/april 2015