Harmonisering af kendskab til biomedicinske bivrkninger i forbindelse med misbug af doping FØRSTE SKRIDT I DOPING FOREBYGGELSEN! BASIS NIVEAU SLIDE 2: Der er flere teorier om, hvor ordet doping stammer fra. Kaffir stammen i Afrika brugte navnet dop om en stimulerende, alkoholisk drik, som blev brugt ved religiøse ceremonier. Andre har beskrevet, at Zulu krigere har drukket dop en alkoholisk drik indeholdende vindrueskal og cola. Senere anvendte de hollandske kolonister ordet dop til at beskrive en stimulerende drik og på den måde blev begrebet spredt til resten af verden. Senere begyndte begrebet at omfatte en større mængde af stoffer også indenfor sport og i 1889 optrådte ordet doping for første gang i en engelsk ordbog. Doping er brugen af forbudte stoffer eller forbudte metoder som medfører præstationsforbedring Doping er unfair og kan skade helbredet Ifølge World Anti-Doping Code 2003 er doping defineret som en overtrædelse af en eller flere af de regler, som er givet i Artikel 2.1 til Artikel 2.8 i Koden. World Anti-Doping Agency definerer World Anti-Doping Code på følgende måde: En af de største succeser til dato i kampen mod doping i idræt har været udarbejdelsen, vedtagelsen og implementeringen af et ens sæt af antidopingregler, World Anti-Doping Coden (Code). Coden er fundamentet for harmoniseringen af strategien for antidopingarbejdet dets regler og love indenfor idrættens organisationer og offentlige instanser. Coden virker i sammenhæng med fire internationale standarder, og det overordnede mål er at officielle antidopingmyndigheder harmoniseres indenfor forskellige områder: Testning, laboratorier, medicinske dispensationer (TUE) og listen over forbudte stoffer og metoder. (Den komplette og officielle version af Coden findes på www.wada-ama.org) Listen over forbudte stoffer og metoder Listen over Forbudte stoffer og metoder er en international standard som angiver stoffer og metoder, der er forbudte i konkurrence, udenfor konkurrence og i Yderligere information: www.doping-prevention.com - 1 -
specifikke idrætsgrene. Listen blev første gang publiceret i 1963 under ledelse af Den internationale Olympiske Komite. Siden 2004 har WADA haft ansvaret for udarbejdelsen og offentliggørelsen af listen. Listen opdateres og offentliggøres én gang om året. Den nuværende, gældende liste kan downloades på www.wadaama.org/en/dynamic.ch2?pagecategory.id=370. SLIDE 3: Under de Olympiske Lege i det antikke Grækenland er det beskrevet at specialister tilbød atleter kosttilskud for at øge deres præstationsevne. Det blev betragtet som en absolut nødvendighed og datidens specialister kan betragtes som nutidens idræts medicinske eksperter. Yderligere er det beskrevet at atleter forsøgte at øge deres præstationsevne ved at indtage forskelligt slags kød og blodigt brød forud for konkurrencerne. Rapporter om brugen af urter, svampe og tyretestikler for at øge præstationen stammer helt tilbage fra det gamle Romerrige og Middelalderen. 1896: Det første tilfælde af død forårsaget af doping fandt sted dette år.. Den engelske cykelrytter, Arthur Linton, døde efter at have indtaget stryknin under cykelløbet Paris-Bordeaux. 1904: Thomas Hicks kollapsede umiddelbart efter at have vundet det Olympiske St. Louis maraton og lægerne kunne bevise, at kollapset skete efter et indtag af stryknin (stimulerende stof) og cognac (alkohol) før løbets start: Kombinationen af alkohol og et stimulerende stof tog nærmest livet af ham. 1939-1945: Det er almindeligt kendt at piloterne under anden verdenskrig to stimulerende stoffer for at holde sig vågne og skarpe. SLIDE 4: 1960: Brugen af anabole steroider tog for alvor fart I 1960 erne. Den almindelige holdning i samfundet dengang var, at der var medicinske stoffer som kunne få kroppen til at klare alt. Brugen af stimulerende stoffer var udbredt og mindst to dødsfald kan tilskrives brugen af dem. 1980s: Med medicinalindustriens fortsatte udvikling af nye præparater, særligt komplekse præparater som er naturlige for kroppen, blev stoffer med præstationsfremmende effekt (styrke og udholdenhed) også en naturlig del af markedet. Blandt disse vandt EPO (erythropoeitin), som stimulerer til produktionen af røde blodlegemer stor udbredelse i udholdenhedsidrætsgrene. Yderligere information: www.doping-prevention.com - 2 -
2003: Opfindelsen af designersteroidet, THG (Tetrahydrogestrinone), et anabolt steroid. Stoffet blev kendt da en atletiktræner kontaktede det amerikanske antidoping agentur (USADA) og gav dem en sprøjte indeholdende THG. 2007: Diverse skandaler og spekulationer om brugen af doping (blod doping, EPO osv.) ved Tour de France SLIDE 5: Det første store skridt I kampen mod doping blev foretaget I 1960, da Europarådet indførte en resolution mod brugen af doping i sport. Det kan derfor synes, at de første dødsfald var nødvendige for at de officielle instanser blev opmærksomme på fænomenet. I 1963 indførte Frankrig som der første land i verden en antidopinglovgivning mens Belgien fulgte efter i 1965. I 1967 oprettede den internationale olympiske komite (IOC) en medicinsk komite med ansvar for bl.a. antidopingarbejdet. 1968: Dopingtests blev første gang introduceret ved de sommerolympiske lege I Mexico og ved de vinterolympiske lege i Grenoble. IOC lavede en liste over forbudte stoffer (Prohibited list) selvom de tekniske procedurer for at teste for de forbudte stoffer fortsat var mangelfulde.. 1988: Den første udenfor konkurrence test (OOC) i Tyskland. Definitionen af en udenfor konkurrence test er ifølge WADAs 'Guideline for out-of-competition testing': Enhver dopingkontrol som ikke er i konkurrence. http://www.wadaama.org/en/dynamic.ch2?pagecategory.id=463 1999: På grund af skandalerne ved Tour de France i 1998, indkaldte IOC til en Verdenskonference om doping I sport I Lausanne I 1999. Resultatet af konferencen blev oprettelsen af World Anti-Doping Agency (WADA) d. 10. november 1999. 2004: The Code er fundamentet for harmoniseringen af strategien for antidopingarbejdet, dets regler og love indenfor idrættens organisationer og offentlige instanser. Coden virker i sammenhæng med fire internationale standarder, og det overordnede mål er at officielle antidopingmyndigheder harmoniseres indenfor de fire forskellige områder: Testning, laboratorier, medicinske dispensationer (TUE) og listen over forbudte stoffer og metoder. 2007: Konventionen er den første af slagsen, hvor verdens regeringer blev enige om at indføre en international lovgivning på dopingområdet. Det Yderligere information: www.doping-prevention.com - 3 -
er nødvendigt idet, der i antidopingarbejdet er nogle områder, hvor kun regeringer har midlerne til at føre kampen mod doping videre. Konventionen er et nødvendigt redskab til at formalisere antidopingregler, regler og procedurer i forsøget på at skabe et fair og lige konkurrencemiljø for alle atleter. Men det er endnu ikke alle regeringer, som har underskrevet konventionen. SLIDE 6: Selvom brugen af præstationsfremmende stoffer og metoder er tydeligt defineret som doping, er dopingmisbruget i motionsidræt ikke nævnt. I vores konkurrenceprægede hverdag findes der også en række eksempler på misbrug af stoffer hos en række personer og altså ikke kun hos professionelle idrætsudøvere. Grundet flere af dopingstoffernes effektive virkning bliver flere af dem også anvendt indenfor motionsidrætten. En stor gruppe af såkaldte sportsudøvere består af personer, som laver idræt på motionsplan og som har andre grunde til at stoffer, mest for at forbedre deres krops fysiske udseende. Videnskabelige undersøgelser af omfanget af dopingbruget viser, at der et stort misbrug både bland konkurrenceudøvere og motionister. I tillæg er præstationsfremmende stoffer ikke kun et problem i idrætten; brugen livsstilsmedicin blandt elever, teenagere osv. har tilført den offentlige sundhed et nyt problem over hele verden. Det er i dag også kendt at grupper af arbejdere indtager specifikke stoffer for at kunne holde til deres arbejdsbyrde. Brug af stoffer = doping er ikke kun et problem i sport, men også I samfundet! SLIDE 7: Resume og nøgleord! SLIDE 8: De fleste dopingstoffer er almindelige lægemidler. Lægemidlerne indgår I behandlingen af en lang række medicinske sygdomme. Lægemidlerne har således på den ene side den efterstræbte behandlende virkning på sygdommen, men på den anden side også uønskede bivirkninger. Disse uønskede bivirkninger er blevet afdækket gennem en række kontrollerede kliniske forsøg og blevet bedømt til at være acceptable i forhold til de problemer sygdommen medfører. Yderligere information: www.doping-prevention.com - 4 -
Problemet med at raske atleter benytter sig af præstationsfremmende lægemidler er det faktum at disse ikke har et erkendt behov. I tillæg så tages lægemidlerne ofte i såkaldte suprafysiologiske doser eller i kombination ( stacking ) med andre lægemidler uden forudgående lægeundersøgelse, hvilket kan medføre bivirkninger, som er umulige at forudsige. Billedet viser: Sammenhængen mellem lægemidler brugt mod sygdomme og stoffer misbrugt I sport. Lægemidler brugt i behandlingen af sygdomme har en terapeutisk virkning i farmakologiske doser, mens præstationsfremmede midler kan medføre uheldige bivirkninger, når de bruges i suprafysiologiske doser. På den baggrund kan bivirkninger opdeles i korte, forbigående, vedvarende eller medføre forsinkede negative virkninger. SLIDE 9: Anabole steroider eller anabole androgene steroider (AAS) er hormoner. Som de fleste hormoner, transporteres de med blodet med henblik på at regulere bestemte funktioner. AAS kan for eksempelvis øge metabolismen af proteiner, hvilket medfører til en øget muskelmasse. Anabol betyder "at opbygge". Andro + genic betyder "mandlig" + "at fremstille" Steroider er en form for fedtholdige molekyler. Testosteron er f.eks. et anabolt steroid, eller mere specifikt det mandlige kønshormon, som produceres endogent i testes, æggestokkene, binyremarven og i leveren. Et eksempel på medicinsk anvendelse af anabole steroider er i behandlingen af sygdommen muskel-dystrofi (muskel sygdomme, der forårsager tiltagende muskelsvaghed). På billedet ses: Det pågældende hormon er produceret af specifikke celler i de respektive organer og derefter udskildt i blodet (kar-systemet). Vha. det vaskulære system kan hormonet transporteres til et andet sted i kroppen. Målrettede celler har specifikke receptorer, som genkender steroidhormoner og reagerer i overensstemmelse hermed. SLIDE 10: Den ønskede effekt af AAS-misbrug i sport, skyldes de anabole påvirkninger af organismen (cellevækst). Atleter ønsker i nogle tilfælde at opbygge muskelmasse, Yderligere information: www.doping-prevention.com - 5 -
og benytter sig derfor af AAS, der øger proteinsyntesen og dermed fører til øget vækst i muskelvævet. Steroidmisbrug kan også bidrage til at regenerere hurtigere igen på grund af den øgede proteinsyntese. AAS kan have en virkning på muskulaturen især når udførelse af træning gennemføres under påvirkning med disse stoffer. Ikke desto mindre er idrætsudøvere nødt til at forblive aktive, fordi AAS alene ikke fører til muskelvækst. Musklerne, eller rettere hele den menneskelige organisme, er fysiologisk set ikke er forberedt på en så voldsom og hurtig vækst, så skader på muskler kan optræde som følge af misbrug af anabole steroider under træning. På billedet ses: AAS kan tages i form af tabletter, eller indgives ved intramuskulær injektion, hvilket fører til yderligere indirekte sundhedsrisici, såsom infektioner (f.eks hiv eller hepatitis forårsaget af deling af kanyler). SLIDE 11: Misbrug af AAS resulterer i en forøgelse af træningsmotivationen, som kan medføre en øget risiko for overtræning, inklusive alle de dertil hørende skadelige virkninger på bevægeapparatet. Der er desuden en udbredt opfattelse af, at misbrug af AAS i store mængder, frembringer betydelige virkninger mens bivirkningerne ofte bliver negligeret og betragtes som harmløse. Det er dog en kendsgerning at bivirkninger som umiddelbart virker harmløse (eksempelvis mindre ændringer af udseende på et tidligt stadium) blot er forløbere for de langt farligere bivirkninger, som bl.a. omfatter de indre organer. Sundhedsfarerne ved AAS-misbrug er i vid udstrækning relateret til de androgene påvirkninger. Hos mandlige udøvere kan observeres en forøget vækst af brystvæv, såkaldt gynækomasti. I modsætning udviser kvindelige misbrugere en øget udvikling af mandlige seksuelle karakteristika (udvikling af mandlige træk). Yderligere bivirkninger: Steroid-relateret akne er en mindre farlig, men æstetisk ubehagelig bivirkning (billede a). Betændelsestilstande i leveren; fedtdegenerationer af væv og dannelsen af levercyster er eksempler på de direkte skader på væv, der kan opstå (billede b). Mindskning af testes (billede c). Gynækomasti (vækst af brystvæv hos mænd (billede d). Yderligere information: www.doping-prevention.com - 6 -
Degeneration af skelettet. Kardiovaskulære forstyrrelser ses i hjertet i form af en utilstrækkelig iltforsyning som følge af vækst af hjertemuskulatur uden samtidig tilpasning af omkringliggende blodkar. Ydermere ses kredsløbslidelser som er forbundet med en reduktion af High Density Lipoprotein (HDL), der beskytter blodkarrenes vægge, samt en forøgelse af Low Density Lipoprotein (LDL), som forvolder skade på blodkarrenes vægge. Udvikling af dybere stemme (kvinder). Skægvækst (kvinder) / skaldethed (mænd). Øget aggressivitet (roid-rage). SLIDE 12: Resumé og stikord. SLIDE 13: Stimulanser som amfetamin, efedrin eller koffein blev som den første gruppe af stoffer, placeret på dopinglisten, der blev udarbejdet i 1967. Koffein betragtes dog ikke længere som en dopingstof og optræder således ikke længere på dopinglisten. Denne gruppe af stoffer omfatter meget forskellige medikamenter, både naturligt forekommende stoffer og deres derivater samt syntetisk fremstillede stoffer. Stimulanser er eksogene stoffer (såsom efedrin) og påvirker centralnervesystemet ved at stimulere frigivelsen af mere transmitterestof (f.eks Acetylcholin). Disse stoffer øger pulsen, åndedrætsfrekvensen og hjernefunktionen og kan føre til eufori. Beslægtede stoffer i det menneskelige legeme er adrenalin eller noradrenalin. Disse endogene stoffer øger ligeledes energiomsætningen. Stimulanser eller amfetamin bruges ved medicinske formål hovedsageligt til lokal administration eksempelvis med henblik på bronkieudvidelse eller at aflaste slimhinden i næsehulen (forkølelseslindrende medicin). Desuden misbruges stimulanser også som narkotika, f.eks XTC. Billedet viser: A-neuron - de funktionelle celler i hjernen - med strukturer forbundet med indkommende impulser strukturer (dendrites) og strukturer forbundet med udadgående impulser (Axon). Tilsammen anvendes udløberne til at kommunikere med andre celler vha. synapser. En synapse er en kommunikationskobling mellem celler og udgør den del af neuronet, hvor stimulanserne har sin virkning! Stimulanser fører til en øget frigivelse af neurotransmittere. Yderligere information: www.doping-prevention.com - 7 -
SLIDE 14: Stimulanser øger hjernend og kroppens parathed. Misbrug iblandt udøvere er baseret på øget årvågenhed, reduceret træthed, øget præstationsevne og aggression med mindre følsomhed over for smerte. Stimulanser øger ikke direkte den fysiske præstation. De mest almindeligt anvendte stimulanser i sport er amfetamin, kokain, efedrin og koffein. Grafikken viser: "Total udmattelse" kan under normale forhold (f.eks. indenfor sport) ikke opnås. De sidste reserver minder mest om en selvbeskyttende ressource og kan kun aktiveres under særlige omstændigheder. Stimulanser gør det muligt at udnytte kroppens sidste ressourcer! SLIDE 15: Stimulanser fører til undertrykkelse af frygt eller udmattelse. Effekten af stimulanser kan være så stærke, at en atlet ikke formår at indse, hvor opbrugt hans ressourser er. Der er registreret tilfælde af overanstrengelse med døden til følge især indenfor elitesport. Dehydrering og hypertermi kan opstå efter længerevarende aktivitet som en af følgerne af de nævnte fysiske påvirkninger. Biomedicinske bivirkninger af stimulanser er for det første udviklingen af psykiske forstyrrelser, eksempelvis afhængighed eller depression og for det andet fysiologiske bivirkninger såsom: Dysregulation af kropstemperaturen Tab af appetit og søvn Hallucinationer Tremor, rastløshed, uro, spænding Hjertearytmier På grund af deres euforiske virkning, bliver stimulanser misbrugt såvel inden- som udenfor sportens verden! SLIDE 16: Resumé og stikord. Yderligere information: www.doping-prevention.com - 8 -
SLIDE 17: Forkortelsen EPO står for erythropoietin, der er et hormon som især dannes i nyrerne, og stimulerer produktionen af de røde blodlegemer. Røde blodlegemer eller erytrocytter transporterer ilt rundt til oganismens væv. Denne cyklus af dannelsen af røde blodlegemer er kontrolleret af ilt indholdet i blodet, som "måles" af receptorer og sammenlignes med en kontrolkoncentration. Hvis iltindholdet er reduceret, og organet kommer i en hypoxisk tilstand, vil produktion af EPO blive udløst, og efterfølgende vil produktionen af røde blodlegemer i knoglemarven stige. Det vigtigste organ er i denne forbindelse nyrerne, hvor epo bliver produceret. Det er muligt at injicere syntetisk fremstillet EPO, hvilket medfører en stigning i knoglemarvens produktion af røde blodlegemer, vel at mærke uden at udøveren har trænet. Erythropoietin bruges til medicinsk behandling af blodmangel. På billedet ses: Erythropoietin er produceret af renale celler og udskilles i blodet. Det stimulerer til produktionen af røde blodlegemer i knoglemarven. SLIDE 18: Erythropoietin stimulerer produktionen af røde blodlegemer eller erytrocytter, som er ansvarlige for transport af ilt rundt i kroppen. Dette foregår i knoglemarven. Ilt er af afgørende betydning for fysiologiske funktioner i kroppen. Næst efter hjernen er muskulaturen det organ som har mest brug for ilt for at sikre udholdenhed og ydeevne. Derfor bliver nogle cykelryttere, langdistanceløbere eller langrendsløbere fristet til at misbruge EPO for at øge ilttransporten i kroppen. En juridisk og sikrere mulighed for at øge udholdenhed ydeevne eller mere specifikt den ilt bindende kapacitet er højde-træning. Det begrænsede udbud af ilt i luften som findes i høj højde (bjerge) fører til en stimulering af syntesen af røde blodlegemer. Dette er en fuldstændig legal måde at øge antallet af røde blodlegemer. På billedet ses: Den finske langrendsskiløber Eero Mäntyranta har en mutation i et gen som er forbundet med erythropoietin-receptorerne. Dette førte til en øget ilttransportkapacitet i blodet, hvilket gav ham en retlig fordel og førte ham til flere olympiske guld medaljer. SLIDE 19: Erythropoietin (EPO) kan enten være produceret naturligt af kroppen (human [h] EPO), eller være fremstillet vha. genteknologi (rekombinant human [rh] EPO). Yderligere information: www.doping-prevention.com - 9 -
Hormonet har relativt beskedne bivirkninger som er baseret på dets struktur og omfatter allergiske (sjældene) eller immunologiske reaktioner. Stoffets sundhedskadelige virkninger, er primært knyttet til dannelsen af røde blodlegemer, hvilket medfører en forøget viskositet i blodet. Derfor øger EPO-misbrug risikoen for arteriel hypertension (højt blodtryk) samt tromboemboliske hændelser (blodpropper) i lunger, hjerne eller hjerte, der kan resultere i infarkt eller slagtilfælde. EPO-misbrug kan være livstruende! På billedet ses: Til venstre ses hjertets højre ventrikel, mens venstre ventrikel ses til højre. Den venstre ventrikel illustrerer det patologisk udvidede hjerte. Infarktet er markeret med en blå cirkel. SLIDE 20: Resumé og stikord. SLIDE 21: Bloddoping tilhører kategorien af ulovlige metoder og er en direkte måde med øjeblikkelig virkning at øge ilttilbuddet på ved at mængden af røde blodlegemer øges. I modsætning hertil inducerer EPO kun en øget syntese af røde blodlegemer. Der findes to forskellige blodtransfusionsmetoder : Udtagning af eget blod og senere reinfusion Udtagning af blod fra en donor og indgift til udøveren De fysiologiske virkninger er de samme som for EPO-misbrug: - Øget antal røde blodlegemer - Øget iltbindingskapacitet Blodtransfusioner anvendes i den medicinske verden til behandling af store. blodtab. SLIDE 22: Flere røde blodlegemer mere ilt transporteres bedre præstation i forbindelse med udholdenhed! Yderligere information: www.doping-prevention.com - 10 -
Virkningerne er tilsvarende EPO-misbrug, men med en mere umiddelbar konsekvens. Grafikken viser: Den imponerende virkning af blodtransfusion på fysisk præstation er beskrevet i de følgende forsøg, der viser effekten på tid for løb på 10 km distancen efter reinfusion eller placebo. Gruppe 1: Ingen effekt kan observeres efter infusion af placebo, men en signifikant effekt ses efter blod reinfusion -> 10 km tid forkortes. Gruppe 2: 10 km tid falder umiddelbart efter blod reinfusion. Denne forbedring af tiden var vedholdende i 13 dage efter reinfusion af røde blodlegemer og var således stadig til stede på tidspunktet for placebo infusion. SLIDE 23: De fleste af de biomedicinske bivirkninger svarer til de af EPO-misbrug følgende bivirkninger. Bloddoping forårsager en øget belastning af det kardiovaskulære system, der fører til forhøjet blodtryk og øget risiko for trombose. Desuden medfører blodtransfusioner risici i forbindelse med allergier eller uforligeligheder (ABO-system) samt risikoen for alvorlige infektioner som hepatitis eller HIV. SLIDE 24: Resumé og stikord. SLIDE 25: Kosttilskud er stoffer som findes naturligt i kroppen, og som indtages som et supplement til normal daglig ernæring eksempelvis glukose, mineraler, vitaminer eller sporstoffer. Disse stoffer kan være afgørende for vækst og udvikling af en flercellet organisme som den menneskelige krop. Disse tilskud består oftest af flere stoffer. Formålet med yderligere tilførsel af kosttilskud indenfor sundhedvæsenet, er mangel på stoffet i kroppen på grund af underernæring eller sygdomme. Hovedårsagen til at anvende kosttilskud i offentligheden er at fremme sundhed, reducere risikoen for sygdom og kontrol af kropsvægt. De fleste kosttilskud er ikke på dopinglisten. Yderligere information: www.doping-prevention.com - 11 -
SLIDE 26: Ikke desto mindre er en velafbalanceret ernæring langt bedre end nogen form for kosttilskud. De indtagede mængder af tilskud må naturligvis tages i betragtning, for at undgå 'overdosering'. Kosttilskud kan være nødvendig for nogle elitesportsudøvere for at være i stand til at opretholde høj intensitet eller længere varighed af den pågældende sport. De har en ekstremt høj energiomsætning, som ikke kan dækkes af den normale daglige ernæring (som Tour de France, Ultra Triathlon osv.). Ydermere må indtagelse af nogle typer B-vitaminer betegnes som væsentlige hos udøvere, der følger en vegetarisk diæt. SLIDE 27: En af de betydeligste risikofaktorer for kosttilskud kan være en positive dopingprøve som følge af et kontamineret kosttilskud. Der er oftest tale om ingredienser, som ikke nævnes på etikettens indholdsfortegnelse og som i værste fald kan resultere i en positiv dopingprøve. De biomedicinske bivirkninger afhænger af typen af det kontaminerende stof. De hyppigste stoffer er forskellige AAS eller stimulanser. Det er en kendsgerning, at mange sportsfolk bruger kosttilskud uden at kende til bivirkninger og mængderne af anbefalet daglig indtaglse. Set i lyset af det store marked, der eksisterer for kosttilskud (ca. 12 mia US $ i USA i år 2001) og det omfattende salg på verdensplan, må balancen mellem forsvarlig daglig tilførsel og misbrug (overforbrug) betragtes som flydende. Desuden kan antagelsen, at brugen af kosttilskud kan anvendes til at forhindre eventuelle ernæringsmæssige mangler føre til mindre fokus på en sund og velafbalanceret kost. Tabellen viser: En analyse udført af Den Internationale Olympiske Komité omhandlende 600 kosttilskud i håndkøb konkluderede, at en syvendedel af de undersøgte kosttilskud indeholdt forbudte stoffer såsom anabole steroider. SLIDE 28: Resumé og stikord. Yderligere information: www.doping-prevention.com - 12 -
SLIDE 29: Gener er sekvenser af DNA som indeholder arvelig information. Disse gener indeholder oplysninger om sammensætningen af kroppen og dermed også for kroppens egne proteiner f.eks muskel proteiner. Tanken bag genterapi er at forsøge at ændre informationer i DNA-strengen, som koder for selektive gener. Den gældende dopingliste definerer gendoping som værende en ikke terapeutisk implementering af celler, gener, genetiske elementer eller modulation af genekspression, med en præstationsforbedring for øje. Billedet viser: Ideen bag genterapi er at implementere modificerede gener i cellen ved hjælp af specifikke transportmekanismer. Efter implementeringen af nye eller tilrettede gener, kan nye proteiner syntetiseres af cellen og sygdommen kan helbredes eller dennes omfang i det mindste begrænses. Det medicinske formål med genterapi er at tilrette defekte gener, der er ansvarlige for sygdommens udvikling, eksempelvis arvelige sygdomme. I den forbindelse kan opstå problemer med misbrug af det terapeutiske koncept til idrætsligelige formål. SLIDE 30: Når korrektion af defekte gener er muligt, vil der ikke være langt til ændring af gener i eksempelvis muskler. Oplagte target-gener for misbrug kunne være gener som koder for følgende funktioner: Øget erythropoietin produktion (her henvises til langrendsløberen Eero Mäntyranta), med henblik på at forbedre udholdenhedspræstationer Stimulation at specifikke muskelvækstfaktorer med henblik på at forbedre styrke og hurtighed Venstre billede viser: ses en dreng på syv måneder, som tidligt virkede ekstraordinært muskuløs. Da han var 4.5 år gammel, var han i stand til at holde to 3- kg vægte i horisontalt udstrakte arme. (Originale data af: Schuelke et al. (2004) N Engl J Med. 350: 2682-2688) Højre billede viser: En såkaldt "Belgian Blue" ko med en mutation i myostatingenet. Den øgede muskelmasse er et visuelt kendetegn. Der er endnu ikke konstateret misbrug af genterapi indenfor sport. Yderligere information: www.doping-prevention.com - 13 -
SLIDE 31: Manglende kontrol med det kunstige gen, er den største bekymring i genterapi. Hverken ønskede virkninger eller uønskede bivirkninger kan i øjeblikket forudsiges med videnskabens nuværende kendskab til de gængse mekanismer indenfor genregulering. Resultater fra kliniske forsøg til genterapi metoder rapporterer følgende problemer: Kræft, Multiple organsvigt og Andre stærkt livstruende hændelser På grund af de sparsomme undersøgelser og publikationer af biomedicinske bivirkninger som følge af genterapi er yderligere risici indtil videre ukendte. Genterapi er endnu ikke under kontrol! SLIDE 32: Resumé og stikord. Yderligere information: www.doping-prevention.com - 14 -