Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse
Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser. På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Esbjerg Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere. Med venlig hilsen Strategi og analyse Regional Udvikling Region Syddanmark 2
Opsummering Erhvervsstruktur: Esbjerg er mest specialiseret inden for energi/miljø. Det vil sige, at inden for dette område har kommunen en større andel beskæftigede end på landsplan. Derudover er det de traditionelle erhvervsområder, der dominerer billedet i Esbjerg Kommune, således at der er flest beskæftigede inden for hhv. bygge/bolig- og fødevareområdet. Væksten i beskæftigelsen inden for de forskellige erhverv viser dog, at trenden går mod et skift i kommunens erhvervsstruktur, idet antallet af beskæftigede inden for bygge/bolig- og fødevareområdet har været faldende, mens beskæftigelsen inden for møbler/beklædning, turisme og især energi/miljø har været stigende. Generelt er beskæftigelsesstrukturen i kommunen ganske lig strukturen på regions- og landsplan, når man ser på fordelingen af beskæftigede, arbejdsløse og personer i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsstyrken. Det positive er, at beskæftigelsen er historisk høj og ledigheden tilsvarende meget lav. 3 Iværksætteri: I Esbjerg Kommune startes der relativt få nye virksomheder, og overlevelsesraten blandt de nystartede virksomheder er relativ dårlig, således at overlevelsesraten og jobvæksten blandt de nyetablerede virksomheder i kommunen ligger under landsgennemsnittet. Uddannelse: Andelen af borgere i kommunen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er på niveau med gennemsnittet for hele Region Syddanmark, mens væksten i andelen af højtuddannede borgere er
lavere end på regionsplan. Med hensyn til andelen af beskæftigede på de private arbejdspladser i kommunen, så ligger Esbjerg lidt under gennemsnittet i Region Syddanmark både samlet set, og når man ser på andelen med lang uddannelse inden for de fleste ressourceområder. Inden for transport og energi/miljø er billedet dog omvendt. Det giver det interessante billede, at på de to områder, hvor kommunen er mest specialiseret, der er andelen af højtuddannede også højere end inden for disse områder på landsplan. Dog er beskæftigelsen inden for transportsektoren i tilbagegang. Befolkningsbevægelse: Pendlingen over Esbjergs kommunegrænser er steget betydeligt fra 1997 til 2007. Esbjerg Kommune er en indpendlingskommune, dvs. en kommune som har flere arbejdspladser end bosatte borgere i beskæftigelse. Den største gruppe af pendlere pendler mellem Esbjerg Kommune og Varde Kommune. Udviklingen fra 1997 til 2007 tyder på, at Esbjerg Kommune fortsætter en svag fraflytningstrend. Nettofraflytningen har ikke været blandt borgere med bestemte indkomster, men jævnt fordelt på alle indkomstgrupper. 4 Ser man på den forventede befolkningsudvikling ses, at Esbjerg Kommune har udsigt til en befolkningsudvikling, der ligger både under gennemsnittet for Region Syddanmark og hele landet. Når udviklingen for de enkelte aldersgrupper tages i betragtning ses, at årsagen til den forventede lille fald i befolkningens størrelse er, at man i Esbjerg Kommune kan se frem til et større fald i andelen af unge og borgere i den arbejdsaktive alder end i regionen og resten af landet generelt. Indkomst og priser: De beskæftigede borgere i Esbjerg Kommune har en erhvervsindkomst, som er på niveau med regionsgennemsnittet, men den disponible indkomst er lidt højere end gennemsnittet i regionen.
Tabeloversigt (1/3) Erhvervsstruktur Figur 1.01: Esbjerg Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Esbjerg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder Figur 1.03: Esbjerg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede Figur 1.04: Esbjerg Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Esbjerg Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Esbjerg Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999 5 Iværksætteri Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterirate. Kommuner i Region Syddanmark Figur 2.02: Iværksætteri overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark
Tabeloversigt (2/3) Uddannelse Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 kort over hele landet Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2007 Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2007 kort over hele landet Figur 3.05: Vækst i andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Figur 3.06: Vækst i andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 kort over hele landet Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007 6 Befolkningsbevægelser Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Esbjerg Kommune Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Esbjerg i bil Figur 4.03: Udpendling fra Esbjerg Kommune 2007 og 1997 Figur 4.04: Indpendling til Esbjerg Kommune 2007 og 1997
Tabeloversigt (3/3) Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Esbjerg Kommune Figur 4.06: Flytninger fra Esbjerg Kommune 2007 og 1997 Figur 4.07: Flytninger til Esbjerg Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Esbjerg Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Esbjerg Kommune 2007-2025 fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt 7 Indkomst og priser Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 kort over hele landet Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 kort over hele landet Figur 5.05: Indkomster i Esbjerg Kommune 2007 Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 kort over hele landet
Figur 1.01: Esbjerg Kommunes erhvervsstruktur 2007 Øvrige erhverv Bygge/bolig 9.880 9.621 Ressourceområde Fødevarer Transport Energi/miljø It/kommunikation Møbler/beklædning 2.343 1.974 3.558 5.519 7.018 8 Turisme 1.438 Medico/sundhed 1.070 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 Antal beskæftigede i den private sektor
Figur 1.02: Esbjerg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder Tværgående ressourceområde Handel (Engros/Detail) Operationel Service Videnservice Metalindustri 597 2.145 2.756 8.631 9 0 2000 4000 6000 8000 10000 Antal beskæftigede i den private sektor
Figur 1.03: Esbjerg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede Øvrige erhverv Bygge/bolig 23,3% 24,7% 22,7% 23,4% Ressourceområde Fødevarer Transport Energi/miljø It/kommunikation Møbler/beklædning 3,7% 5,5% 6,3% 4,7% 4,4% 8,4% 13,0% 11,7% 16,5% 18,6% 10 Turisme Medico/sundhed 3,4% 4,0% 2,5% 3,1% Esbjerg Region Syddanmark 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Andel beskæftigede i den private sektor
Ressourceområde Figur 1.04: Esbjerg Kommunes specialisering Energi/miljø Transport Fødevarer Møbler/beklædning Bygge/bolig Operationel Service Handel (Engros/Detail) Turisme Metalindustri Øvrige erhverv Videnservice It/kommunikation Medico/sundhed Esbjergs samlede beskæftigelseandel af den private sektor i DK (2,25 %) 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0% 6,0% 7,0% 8,0% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet indenfor det pågældende ressourceområde 11
Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Operationel Service Energi/miljø Ressourceområde Videnservice Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Øvrige erhverv Medico/sundhed Handel (Engros/Detail) Alle brancher Metalindustri Transport It/kommunikation Fødevarer Esbjerg og Fanø Hele landet 12-20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% Vækst i beskæftigelsen 2003-2007
Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Esbjerg Kommune 2007 Vækst i Esbjerg Kommune 2006-2007 Vækst i Region Syddanmark 2006-2007 Vækst i Danmark 2006-2007 Antal beskæftigede 59.054 2,7 % 2,5 % 2,4 % 13 Antal arbejdspladser 62.306 2,4 % 2,1 % 2,4 %
Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Esbjerg Kommune Region Syddanmark Danmark Andel beskæftigede 74,6% 74,6% 75,1% 14 Andel arbejdsløse 1,3% 1,9% 2,2% Andel uden for arbejdsstyrken 24,2% 23,4% 22,7%
Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Esbjerg Kommune Ændring i andel 2003-2007 (pct-point) 2 1,5 1 0,5 0-0,5 Turisme Medico/sundhed It/kommunikation Øvrige erhverv Bygge/bolig Esbjerg Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (2,3%) Møbler/beklædning Fødevarer Transport Energi/miljø 15-1 1 2 3 4 5 6 7 Esbjergs andel af den private beskæftigelse i 2007
Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007 16
Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etablerede siden 1999 17
Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate Kommuner i Region Syddanmark 18 Kilde: Oxford Research
Figur 2.02: Iværksætteri - Overlevelse og jobvækst Kommuner i Region Syddanmark 5,0 4,5 jobvækst (1999/2000)-ult 2004 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Esbjerg Landsgennemsnit 19 0,5 0,0 35,0% 40,0% 45,0% 50,0% 55,0% 60,0% overlevelsesrate (1999/2000)-ult 2004
Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU - 2007 20,6% 19,4% 18,7% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 15,4% 15,4% 15,4% 15,3% 15,1% 14,9% 13,5% 12,9% 12,8% Gnsn. for Region 11,8% Syddanmark: 16,5% 11,5% 11,4% 10,9% 31,9% 20 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU - 2007 kort over hele landet 21
Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 13,8% 11,8% 12,0% 10,7% 10,8% 8,7% 8,8% 9,1% 9,5% 9,7% 9,8% 9,8% 9,3% 7,0% 7,2% 7,4% 6,2% 6,4% 6,4% 6,5% 7,6% 7,6% 7,9% 8,4% 22 Tønder Langeland Varde Vejen Haderslev Middelfart Nordfyn Nyborg Faaborg-Midtfyn Aabenraa Assens Esbjerg Kerteminde Svendborg Billund Ærø Vejle Fredericia Kolding Fanø Sønderborg Odense Region Syddanmark Danmark
Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 kort over hele landet 23
Figur 3.05: Vækst i andel borgere i den erhvervsaktive alder med LVU eller MVU 1997-2007 Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 9,1% 11,8% 16,2% 15,2% 25,2% 23,1% 22,3% 21,6% 29,2% 28,4% 28,3% 31,4% 30,5% 34,5% 34,2% 36,9% 35,9% 38,7% 40,7% 42,5% Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 % 45,9% 49,9% 24 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Figur 3.06: Vækst i andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU/LVU 1997-2007 - kort over hele landet 25
Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 6,4% Danmark (Gnsn. 13,8%) Esbjerg (Gnsn. 8,7%) 3,0% 4,7% 3,1% 6,0% 6,3% 4,3% 6,4% 11,3% 8,2% 18,3% 10,4% 23,6% 10,8% 11,7% 15,2% 34,5% 30,4% 26 Møbler/beklædning turisme,serviceerhverv Fødevarer Transport Bygge/bolig Øvrige erhverv It/kommunikation Energi/miljø Medico/sundhed Ressourceområde Andel MVU/LVU'ere
Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007 Andel MVU/LVU'ere 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Danmark (Gnsn. 13,8 %) Esbjerg (Gnsn. 8,7 %) 4,6% 7,5% 8,4% 3,7% 4,2% 4,6% 41,3% 36,2% 27 Metalindustri Handel (Engros/Detail) Operationel Service Tværgående ressourceområde Videnservice
Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Esbjerg Kommune 1997 2007 Vækst 1997-2007 Indpendling Antal 10.093 12.003 18,9% I procent af antal arbejdspladser 16,6 % 19,3 % - Antal 7.044 8.751 24,2 % 28 Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 12,2 % 14,8 % - Nettoindpendling Totalt antal 3.049 3.252 -
Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Esbjerg i bil 29
Figur 4.03: Udpendling fra Esbjerg Kommune 2007 og 1997 3000 30 154 196 187 203 139 218 117 259 272 299 461 415 618 445 282 560 373 564 1.028 1.449 1.962 2.610 2500 2000 1997 2007 1500 1000 500 0 Fanø København Århus Ringkøbing-Skjern Haderslev Billund Uden for Danmark Kolding Tønder Vejen Varde
Figur 4.04: Indpendling til Esbjerg Kommune 2007 og 1997 5000 31 189 239 225 252 166 264 231 282 261 325 310 394 302 533 528 567 462 659 1.249 1.653 3.906 4.338 4500 4000 1997 2007 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Ålborg Odense Vejle Århus Billund Haderslev Kolding Fanø Tønder Vejen Varde
Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Esbjerg Kommune 1997 2007 Vækst 1997-2007 Tilflytning 4.816 3.760-22,0 % 32 Fraflytning 5.209 4.255-18,3 % Nettotilflytning -394-495 -
Figur 4.06: Flytninger fra Esbjerg Kommune 2007 og 1997 900 33 125 113 99 117 144 129 196 188 220 194 168 200 284 337 362 365 347 373 591 739 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1997 2007 Antal Vejle Ringkøbing-Skjern Haderslev Tønder Odense Kolding København Århus Vejen Varde Tilflytningskommune
Figur 4.07: Flytninger til Esbjerg Kommune 2007 og 1997 700 34 96 84 130 117 191 154 131 161 153 162 224 208 179 217 210 250 364 365 576 593 600 500 1997 2007 400 300 200 100 0 Vejle Ringkøbing-Skjern Haderslev Kolding Odense Århus København Tønder Vejen Varde Fraflytningskommune Antal
Figur 4.08: Nettotilflytning til Esbjerg Kommune fordelt på indkomst 2007 0-99.999 kr. -68 100.000-149.999 kr. -75 Bruttoindkomst 150.000-199.999 kr. 200.000-249.999 kr. 250.000-299.999 kr. -85-63 -31 35 300.000-399.999 kr. -60 400.000 kr. + -8-90 -80-70 -60-50 -40-30 -20-10 0 Antal tilflyttede borgere
Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 105 104 103 Indeks: 2007=100 102 101 100 99 Esbjerg Sydjylland Region Syddanmark Danmark 36 98 97 96 2007 2013 2019 2025 År
180 160 140 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Esbjerg Kommune 2007-2025 fordelt på alder 120 100 80 60 40 0-14 15-64 65+ 37 20 0 2007 2013 2019 2025
Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt 0-14 år 15-64 år 65+ år Esbjerg -16% -10% 60% Sydjylland -12% -6% 52% 38 Region Syddanmark -10% -5% 52% Danmark -7% -3% 50%
Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed Erhvervsindkomst pr. beskæftiget Region Syddanmark 281.400 Hele landet 296.633 Vejle 297.902 Middelfart 294.463 Kerteminde 293.787 Kolding 292.307 Fredericia 289.355 Nyborg 284.149 Assens 282.866 Esbjerg 281.932 Fanø 280.806 Aabenraa 280.213 Sønderborg 279.796 Vejen 279.488 Nordfyns 278.830 Haderslev 277.757 Faaborg-Midtfyn 277.198 Billund 276.982 Varde 275.320 Svendborg 274.364 Odense 272.893 Tønder 268.811 Langeland 257.302 Ærø 251.328 39
Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 - kort over hele landet 40
Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed Disponibel indkomst pr. indb. Region Syddanmark 131.775 Hele landet 139.639 Fanø 150.617 Vejle 141.031 Kolding 138.015 Fredericia 136.606 Middelfart 136.292 Esbjerg 133.483 Kerteminde 132.869 Billund 132.133 Svendborg 130.747 Varde 130.391 Haderslev 130.319 41 Aabenraa 130.038 Nyborg 129.995 Sønderborg 128.863 Odense 128.689 Faaborg-Midtfyn 128.527 Nordfyns 128.484 Esbjerg 128.449 Vejen 127.703 Ærø 127.332 Tønder 125.078 Langeland 121.534
Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 kort over hele landet 42
Figur 5.05: Indkomst i Esbjerg Kommune 2007 0-99.999 kr. 13.114 100.000-149.999 kr. 12.343 Indkomst i alt 150.000-199.999 kr 200.000-249.999 kr. 250.000-299.999 kr. 12.494 12.788 14.602 43 300.000-399.999 kr. 15.920 400.000 kr. + 10.656 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 16.000 18.000 Antal borgere
Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Parcel- og rækkehuse Kr./m 2 Vækst 2005 Vækst 2006 Vækst 2007 Region Syddanmark 10481 12% 17% 12% Odense Kommune 14613 16% 28% 11% Fredericia Kommune 12617 12% 19% 12% Kolding Kommune 12568 14% 16% 11% Svendborg Kommune 12006 12% 15% 19% Middelfart Kommune 11871 10% 21% 16% Vejle Kommune 11864 14% 15% 12% Kerteminde Kommune 11577 18% 9% 18% Esbjerg Kommune 10952 11% 16% 13% Fanø Kommune 10776 6% 22% 3% Nyborg Kommune 9710 11% 12% 11% Sønderborg Kommune 8773 11% 11% 8% Haderslev Kommune 8731 10% 15% 11% Esbjerg Kommune 8719 5% 24% 10% Faaborg-Midtfyn Kommune 8707 9% 19% 11% Nordfyns Kommune 8640 14% 14% 15% Billund Kommune 8244 4% 7% 11% Varde Kommune 8127 11% 9% 10% Aabenraa Kommune 7743 7% 13% 8% Vejen Kommune 7738 10% 11% 13% Ærø Kommune 7563 13% 23% 10% Langeland Kommune 7479 18% 17% 16% Tønder Kommune 6218 7% 8% 10% 44
Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 kort over hele landet 45
Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle inddeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder. 46
Appendiks 2 Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet. 47 Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.