Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse

Relaterede dokumenter
Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

CISUs STRATEGI

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

DMRU læringsreview om rettigheder. Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Hvordan løser vi komplekse sociale problemer

STRATEGI MISSION VÆRDIER VISION INDSATSOMRÅDER

Vejledning til resultatrapportering

Generalforsamling 2012

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Anneks 1 Terms of Reference

Strategi Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Et kærligt hjem til alle børn

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den

STRATEGI IDÉER SOM KAN INSPIRERE

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Forebyggelse og forskning i samarbejde

ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, "

Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6.

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Et praksiseksempel på virkningsevaluering: Evaluering af Røde Kors frivillige integrationsindsats. Senioranalytiker Tobias Bühring

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?

Metaperspektivet På Sociale Investeringer. Karsten Bjerre

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

CAMPUS KØGE VI FORENER UDDANNELSE, INNOVATION OG ERHVERV APRIL 2018

Udviklingsplan for Professionsbachelor i skat

Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Udpluk af hovedbudskaber

IMR er i gang med at forny politikkerne på personaleområdet. Målsætningen er, at ligestillingen kommer til udtryk i alle relevante politikker.

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Handlingsplan Bestyrelsen

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Danmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi

Viva Danmark. Strategi

Bedre borgerinddragelse

Den politiske implementering af Verdensmålene

OPEN DAYS 2011 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET. Central Danmark NordDanmark Sjælland DANMARK

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Forandringsteori for Frivilligcentre

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d.

Kommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

INDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S17/2017. Monitorering og coaching gennem idræt af unge i risiko for radikalisering

INTERNATIONAL STRATEGI

CSR workshop - sådan kommer du godt i gang. Danish Farmers Abroad 12. januar 2016

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018

Indhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 Tema 1: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat... 10

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Building a Better Tomorrow

FN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018

Bedre borgerinddragelse

DIEH strategi Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

INDIKATORER, MÅLEMETODER OG LÆRING. Menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur?

HØJSKOLEPULJER. Nye målgrupper og lokal brobygning. Folkeoplysning i forandring III. Helnan Marselis Hotel 12. september 2018

Brugerundersøgelse SWOT. Konklusioner. Civilsamfund på hovedet. Styrker og svagheder Muligheder og trusler

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

Evaluering i en kompleks humanitær kontekst

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

Den Sociale Kapitalfond Sociale Investeringer/ Payment by Results nye veje til social forandring?

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2010

Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Total kr kr. Total til rådighed kr kr.

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Transkript:

Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer (2002-2008)

Evalueringsspørgsmål Hvad er de konkrete resultater af støtten til civilsamfundet i udviklingslande gennem danske NGOer? Hvordan bidrager kapacitetsopbygning og partnerskaber (processer) til at skabe resultater? Hvordan bidrager NGOers M&E bestræbelser til at skabe, dokumentere og kommunikere resultater?

Processen Inception- og metodeudviklingsproces (DAC og resultatkæde) Interview NGOers hovedkontorer i DK Etiopien og Ghana (dækkende udsnit) Triangulering og validering af fakta Løbende dialog med organisationerne Syntese og to landerapporter som fundament

Evalueringsmetode-DAC DAC evaluerings kriterier brugt til besvare spørgsmål om effektiviteten, relevansen og bæredygtigheden af de opnåede resultater Efficiency i mindre omfang. Spørgsmålet om efficiency står ikke centralt i de danske M&E bestræbelser. Dette er ikke en impact evaluering. Impact handler her om bidraget til fattigdomsbekæmpelse

Resultatkæden Inspireret af en ODI metode for evaluering af citizens voice and accountability Genkende og anerkende de små trin, processer som resultater, omsættelse af resultater på forsk. niveauer Har holdt NGOernes resultater op imod hovedmålsætningerne i den gamle CSS Inddragelse af en power cube (spaces for CSOs)

Level of the result chain Areas of change (based on the CSS) Pathways (examples Enabling environment Capacities (organisation and individual) Channels of intervention Changes in policy, practice, behaviour and power relations Broader development outcomes Conducive conditions for civil society to operate Partners have developed their capacities as social and political actors Legitimacy as representatives of the poor Advocacy Service delivery Networking Regulatory and policy framework Accountability of state institutions Protection of human rights (especially women, children, disabled and indigenous people) Democracy Poverty reduction Human development Partnerships Soft advocacy approach Confrontational advocacy approach Civic education Networking Legitimate representatives Inclusion Alignment

Overordnet konklusion Danske NGOer bidrager, gennem deres partnere til folkelig deltagelse/forankring og demokratisk udvikling, indsatsen er specielt fremtrædende ift kapacitetsopbygning af partnere og opbygning af interventions tilgange og kanaler. Ændring af politikker, praksis, opførsel er specielt fremtrædende i landområder. Ændrede magtrelationer ikke fremtrædende. Fattigdomsorienteret

Kontekst/landeramme Etiopien og Ghana - ikke en sammenligning, undersøge temaet i forskellige kontekster Stærkt afhængig af magtrelationer og demokratiets generelle tilstand NGOerne har bidraget til at åbne rummet op i begge lande i de landområder, hvor de er til stede Det nationale niveau vanskeligt, særligt i Etiopien. Forskellige vurderinger af indflydelse i Ghana

Kapacitetsopbygning Danske NGOer har investeret i partnerskaber og i kapacitetsopbygning Langsigtet investering i organisationsudvikling- et særligt dansk varemærke Resultatet er at partnerne får legitimitet som repræsentanter for deres målgruppe og medlemmer

Interventionskanaler Rettighedsbaserede principper (RBA) til grund for netværksdannelse, fortalervirksomhed, serviceydelser, folkeoplysning Samarbejdende snarere end aktivistisk tilgang Succes med indgange såsom folkeoplysning baseret på individuelle/kollektive rettigheder (lokalt niveau) og sektornetværk (nationalt niveau).

Ændringer i politikker, praksis, adfærd og magtrelationer Valg af metode og tilgang - det lange seje trækbevidstgørelse af udsatte grupper om deres rettigheder, bygger på legitimitet og specialisering (ift målgrupper) Bidraget til at disse grupper i højere grad ser sig selv som sociale/politiske aktører Bidraget til at lokale myndigheder i indsatsområder inddrager det lokale civilsamfund

Ændringer i politikker, praksis, adfærd og magtrelationer Bidraget til politikformulering primært via de kanaler, som regeringen selv tilbyder (invited space) Har haft begrænset på overordnet politik processer Contribution vis-a-vis Attribution. Merværdien ved de danske NGOer og deres partnere indsatser?

Udviklingsmål Fattigdomsbekæmpelse står centralt i den gamle CSS og alle NGOer har haft fattigdomsreduktion som overordnet mål Demokratiudvikling og folkelig deltagelse er tænkt sammen med fattigdomsorientering ift målgrupper, tilpasning til nationale fattigdoms-politikker Demokratiudvikling og folkelig deltagelse er den lange vej til fattigdomsreduktion. Det leder ikke direkte til flere ressourcer til fattige befolkningsgrupper.

DAC Relevans Relevans som kriterium har været centralt i evalueringen. Det har været muligt at konkludere på relevans NGOerne har fundet relevante entry points ift mandat, størrelse og lande kontekst NGOerne dokumenterer generelt deres valg af entry points (situationsanalyser, pilotprojekter). Men kunne skærpes gennem stat/civilsamfunds analyser, magtanalyser, baselines.

DAC Effektivitet Effektivitet er primært behandlet særskilt for de forskellige NGOer Generelt er NGOerne hver især effektive ift at opfylde de mål de sætter sig Svært at sige om NGOerne bidrager til at opfylde det overordnede mål om fattigdomsreduktion. (Har derfor valgt at bruge en resultatkæde til at udkrystallisere og analysere de forskellige trin i processen)

DAC - Bæredygtighed Har været centralt i evalueringen - specielt ift Etiopien Civilsamfundet generelt meget afhængigt af udenlandsk støtte De danske NGOer har investeret mere end andre INGOs i kapacitetsopbygning Arbejder tæt sammen med (lokal) regeringer Små øer, arbejder i mindre geografiske områder Temaet er et langsigtet projekt, befolkningen bliver utålmodig

DAC - Efficiency Ressourceudnyttelsen har ikke været en central parameter i evalueringen eller i CSS

Dokumentation, vidensdeling og læring Hovedkontorer har investeret i M&E systemer Dokumentation er forbedret i perioden og bruges til læring på lande niveau Der er langt fra hovedkontor til partner niveau De danske NGOere får mest ud af at dele erfaringer med deres internationale netværk

Anbefalinger Systematisk monitoring af kapacitetsopbygning styrkes Kan der skabes bedre rum for civilsamfundet indflydelse på de demokratiske udvikling - skal der en invitation til? Stat/civil samfundsanalyser vil styrke relevansen og den mulige impact De enkelte organisationer skal bygge videre på egne komparative fordele

Anbefalinger Efficiency (ressourceudnyttelse) kunne gives mere vægt i organisationernes monitorering og i dialogen med MFA Tværgående monitorering af den nye CCS Fælles fokus mellem MFA og organisationerne på parametre der måles på i CSS Fokus på dokumentation af fattigdomsreduktion og begrænsninger ift dette