Tilskudsanalyse - notat vedr. billede 2 og 3 - Analyse af udviklingen i efterskolernes indtjening fra statstilskud og skolepenge - Analyse af indtægter og udgifter på små og store efterskoler. Indledende, tekniske bemærkninger - Analysen er lavet på grundlag af tal fra Efterskoleforeningens årlige regnskabsanalyser. - Der er anvendt resultater fra ikke-kombinerede og ikke-specialefterskoler. Antallet af disse rene og almene efterskoler svinger i perioden mellem 183 og 196. - Fra og med 211 er gruppeinddelingen ændret til -9, 9-125, over 125 elever. - Der bruges elevtal beregnet i regnskabsåret (ikke skoleår). Dette har især betydning i 211. Under statstilskud indeholdes: - Taxametre og tillægstaxametre - Grundtilskud - Bygningstilskud - Specialundervisning Under skolepenge indeholdes: - Elevbetaling - Statslig elevstøtte - Betaling for materialer, rejser m.m. - Kommunale tilskud Statstilskud kr. pr. årselev 24 25 26 27 28 29 21 211 Alle skoler 62.428 62.691 62.41 63.518 64.144 66.288 66.577 68.811-8 elever 69.562 69.139 71.51 7.56 71.843 76.155 77.957 8.282 8-15 elever 63.197 63.284 62.935 65.184 65.79 69.163 69.724 68.397 15- elever 59.733 6.73 59.784 61.469 62.162 63.75 63.731 64.599 Indeks 24 25 26 27 28 29 21 211 Alle skoler 1 1 1 11 12 16 16 11-8 elever 1 99 13 11 13 19 112 115 8-15 elever 1 1 1 13 14 19 11 18 15- elever 1 11 1 13 14 17 17 18 Ujævne stigningstakter kan skyldes, at der nogle år er ganske mange skoler, der skifte gruppe. Samlet set er udviklingen karakteriseret af det velkendte billede, hvor stigningerne i tilskud indeks 11 ikke har fulgt den almindelige udvikling i løn og priser. P/L indekset er i samme årrække steget til 117. I samme periode er indekstallet for driftstaxametrene steget til hhv. 111 for undervisningspligtige og 18 for ikkeundervisningspligtige. 1
12 115 Indeks for udvikling i statstilskud, 24 = 1 11 15 1 Alle -8 8-15 15-95 9 24 25 26 27 28 29 21 211 Indekstal for alle på 11 er påvirket af ændret adfærd: a. En større gennemsnitsstørrelse på skolerne kan trække indekstallet ned, da grundtilskuddenes værdi derved svækkes pr. elev. Dette er også den tekniske forklaring på, at indekstallet for alle skoler kan ligge under alle tre grupper. b. En ændret elevsammensætning kan trække indekstallet op. Specialundervisning, tillægstaxametre og forholdet mellem undervisningspligtige og ikke-undervisningspligtige. Den generelle tendens til større stigninger i tilskuddet i gruppen af små skoler i forhold til gruppen af store skoler kan forklares således: - Vækst i elevtal har ført til skift i størrelseskategori for små og mellemstore skoler. For de store skolers vedkommende vil vægtningen af grundtilskuddene ved vækst være konstant faldende, når der regnes pr. elev. - Udsving og forskelle i elevsammensætningen. Undervisningspligtige/ikke-undervisningspligtige og tillægstaksametre. - Året 211 er atypisk på flere måder. Dels er grupperne omfordelt og dels er dette år karakteriseret af, at en del skoler havde et dyk i elevtallet. Da årets driftstaksameter er beregnet efter skoleåret, og da regnskabets statstilskud pr. elev er beregnet på grundlag af elevtallet i kalenderåret, vil der i gruppen af små skoler være en del skoler, som af rent tekniske årsager har et forhøjet tilskud. - Specialundervisning. Tilskud til specialundervisning i gennemsnit for alle elever i 211: Store skoler (over 125 årselever) Mellemstore skoler (mellem 9 og 125 årselever) Små skoler (under 9 årselever) 1.941,- kr. 1.985,- kr. 5.219,- kr. 2
Små almene efterskoler har en større andel af specialundervisningselever end store skoler. Der er således en signifikant større indtægt pr. elev i form af specialundervisningstilskud på de små efterskoler i forhold til de to andre skolegrupper på mere end kr. 3., -. Det kan virke overraskende, at store skoler har det samme tilskud pr. elev som gruppen af mellemstore skoler. Dette skyldes, at relativt få (6) skoler med høje specialundervisningstilskud i denne gruppe løfter gennemsnitstallet. Det skal bemærkes, at disse 6 skoler er i den mindste ende i den store gruppe, da de alle befinder sig mellem 125 og 14 elever. Skolepenge kr. pr. årselev 24 25 26 27 28 29 21 211 Alle skoler 56.864 59.653 62.312 64.521 67.628 71.226 74.685 77.486-8 elever 56.587 59.531 63.746 64.25 67.517 71.18 73.528 75.777 8-15 elever 56.53 59.433 61.422 63.654 67.79 7.96 73.146 76.959 15- elever 57.28 59.845 62.532 64.985 67.874 71.639 75.38 78.664 Indeks 24 25 26 27 28 29 21 211 Alle skoler 1 15 11 113 119 125 131 136-8 elever 1 15 113 113 119 126 13 134 8-15 elever 1 15 19 113 119 124 129 136 15- elever 1 15 19 114 119 125 132 138 14 135 Indeks i udvikling af skolepenge, 24 = 1 13 125 12 115 11 Alle -8 8-15 15-15 1 24 25 26 27 28 29 21 211 En enkelt usikkerhedsfaktor kan være kommunale tilskud, som er medregnet, men udviklingen i disse ser ikke ud til at være af en størrelse, der giver anledning til forskydninger grupperne imellem. For efterskolesektoren som helhed har der været en markant større stigning i indtægter fra skolepenge (indeks 137) end fra statstilskud (indeks 11). 3
Der er tegner sig et billede af, at store skoler har forøget deres skolepenge pr. elev, således at forskellen mellem den gennemsnitlige indtægt i skolepenge er steget mere på store skoler end på små. Sammenfattende fortæller skolernes regnskabsresultater om en forstærket tendens til forskelle i indtægtsmønstre mellem store og små skoler i perioden efter omlægningen af tilskudssystemet. Der er tale om en jævn udvikling, ikke en voldsomme eller pludselige ændringer. Når der samtidig over flere år er en klar tendens til, at store efterskoler opnår langt bedre regnskabsmæssige resultater end de små, er der derfor grundlag for at antage, at dette ikke skyldes afgørende ændringer i skolernes indtægtsmønstre, men forskelle i deres omkostningsniveauer. Resultat kr. pr. elev før ekstraordinære poster i 211 Alle rene og almene efterskoler 5.353 Skoler over 125 elever 7.852 Skoler mellem 9 og 125 elever 4.473 Skoler under 9 elever 855 Eksempel på sammenligning mellem små og store skoler Det skal bemærkes, at forskellene bliver mere markante, hvis man sammenligner de små skoler med skoler over 16 elever. Små skoler under 9 elever og skoler over 16 elever har ca. lige mange elever i regnskabsåret 211, nemlig 3.7-3.8. Der er 58 skoler i gruppen af små skoler og 19 skoler i gruppen af store skoler. Tal fra 211. Kr. pr. elev Skoler under 9 elever Skoler over 16 elever Forskel Statstilskud 8.282 6.685 19.597 Skolepenge 75.777 79.822 4.45 Skolepenge For skolepengenes vedkommende svarer de godt 4.,- kr. i forskel til andre opgørelser, der viser, at ugeprisen på de største skoler er ca. 1, - kr. over ugeprisen for små skoler. Statstilskud Der er allerede givet mulige forklaringer på forskelle i statstilskud pr. elev, og disse faktorer slår igennem med større styrke, når ydergrupperne tydeliggøres. Når de små skoler i 211 har et betydeligt højere tilskud pr. årselev end de store (op mod 2.,- kr.) har det således tre hovedforklaringer. 1. De små skoler har en anden elevgruppe. - Langt flere specialundervisningselever. Specialundervisningen er næsten ikke-eksisterende på de store skoler. - Langt flere elever, der modtager taksametertilskud til indvandrere og tosprogede. Denne elevgruppe er næsten fraværende på store skoler. - De undervisningspligtige udgør en større del af elevgruppen på små skoler. Selv om der f.eks. i begge grupper er rene 1.klasse-skoler er forskellen i totaltallene klar. Den samlede tilskudsmæssige virkning af elevsammensætningen er beregnet til ca. 7.8,- kr. 4
2. Grundtilskuddene har langt større effekt pr. årselev på en lille efterskole. Den samlede tilskudsmæssige virkning af grundtilskuddene, altså incl. bygningsgrundtilskud, er mere end 8.4,- kr. Beregning af grundtilskud pr. årselev: 827. x antal skoler i gruppen/antal årselever i regnskabsåret i gruppen: Små skoler: 827. x 58 / 3.79 = 12.656,- kr. Store skoler: 827. x 19 / 3.715 = 4.23,- kr. 3. Strukturelle ændringer primært dyk i elevtal og andet. Alene udsving mellem årselevtal i regnskabsår og skoleår kan forklare ca. 2.723,- kr. Små skoler: Forskel mellem regnskabsår og skoleår: 3.79-3. 954 = - 164 elever Store skoler: Forskel mellem regnskabsår og skoleår: 3.715-3.689 = + 26 elever Hertil kommer f.eks. ændringer i årselevtallet i forhold skoleåret før (bygningstaksameteret). Oversigt over forhold, der bevirker forskelle i statstilskud mellem store og små skoler: Specialundervisning 4.873 Tillægstaksametre 1.242 Undervisningspligtige 1.678 Grundtilskud 8.426 Strukturelt og andet 3.378 Samlet difference kr. pr. årselev 19.597 5
Hovedtal Hovedtal kr. pr. årselev i 211 Skoler u. 9 elever Skoler o. 16 elever Forskel Indtægter i alt 16.82 144.89 15.912 Omkostninger i alt 159.948 135.977 23.871 Resultat før ekstraordinære poster 854 8913 8.59 1 1 Kr. pr. årselev 211 1 1 1 Skoler under 9 elever Skoler over 16 elever Indtægter i alt Omkostninger i alt Resultat før ekstraor. Poster Kommentar Store skoler har en mindre indtægt pr. elev end små skoler, men da forskellen i omkostninger er endnu større, har store skoler et markant bedre resultat. 6
Indtægter Indtægter kr. pr. årselev 211 skoler u. 9 årselever Skoler o. 16 årselever Forskel Statstilskud 8.282 6.685 19.597 Skolepenge 75.777 79.822 4.45 Øvrige indtægter 4.743 4.383 36 Sum 16.82 144.89 9 Kr. pr. årselev 211 7 5 skoler under 9 årselever Skoler over 16 årselever 3 1 Statstilskud Skolepenge Øvrige indtægter Kommentar Statstilskuddet pr. elev er betydeligt mindre pr. elev på en stor skole end på en lille skole. Af forskellen på næsten 2., - kr. skyldes godt 3.,- kr. udsving i elevtal. Det mindre tilskud pr. elev på store skoler bliver kun delvist erstattet gennem højere skolepenge. På en stor skole udgør skolepenge ca. 55 % af de samlede indtægter, og på en lille skole er det kun ca. 47 %. 7
Udgifter Skoler u. 9 Skoler o. 16 Udgifter kr. pr. årselev 211 årselever årselever Forskel Løn undervisning 71.452 56.299 15.153 Andre udv. udgifter 15.343 16.334 991 Ejendom 29.536 27.149 2.387 Kostafdeling 21.44 19.561 1.879 Administration 14.973 9.342 5.631 Finansielle poster 7.24 7.292 88 Sum 159.948 135.977 7 Kr. pr. årselev 211 5 3 skoler under 9 årselever Skoler over 16 årselever 1 Kommentar Det gennemgående billede er, at den store skole har forholdsvis lavere omkostninger ved de forskellige udgiftstyper, f.eks. administration. En markant forskel i omkostninger mellem skolerne findes på løn vedr. undervisning. Mens 44,7 % af udgifterne på en lille skole går til lærerløn, er det 41,4 % på en stor skole. Derimod er andre undervisningsudgifter (udstyr, ekskursioner m.m.) faktisk højere pr. elev på en stor skole, og udgør 12, % af udgifterne mod 9,6 % på en lille skole. 8
Finansielle poster, der illustrerer investeringer i bygninger, er en anelse højere på en stor skole. Herunder alternative figurer: 1 1 1 1682 159948 14489 135977 Kr. pr. årselev 211 1 1 Indtægter i alt Omkostninger i alt Resultat før ekstraor. poster 854 8913 Skoler under 9 elever Skoler over 16 elever 9
9 8282 75777 79822 Kr. pr. årselev 211 - indtægter 7 6685 5 3 1 4743 4383 Statstilskud Skolepenge Øvrige indtægter skoler under 9 årselever Skoler over 16 årselever 7 71452 56299 Kr. pr. årselev 211 - udgifter 5 3 29536 27149 15343 16334 2144 19561 14973 1 9342 724 7292 Løn undervisning Andre udv. udgifter Ejendom Kostafdeling Administration Finansielle poster skoler under 9 årselever Skoler over 16 årselever Notat 14/1-213, Ole Bjerring 1