NYT FRA FAGKONSULENTERNE I STUDIEOMRÅDET Netbrev nr. 6 Februar 2014 STUDIEOMRÅ DET SÅMMENHÆNG PÅ LÅNGS Dette netbrev er tænkt som inspiration til ledelser og lærere på hhx-skoler om tilrettelæggelsen af studieområdet. Teksten kan læses som et paradigmatisk eksempel i forlængelse af vejledningen til studieområdet. Anledningen er undervisningsministeriets fortsatte ønske om at sætte fokus på sammenhængen mellem de enkelte dele af studieområdet og understrege progression og fælles identitet igennem studieområdet. Teksten er udformet som et konkret eksempel på, hvordan en skole kunne tilrettelægge hele studieområdet, og udgangspunktet er to elevers oplevelse af arbejdet med studieområdets dele. Selvom målgruppen som nævnt er ledelser og lærere, er det således tanken, at eksemplet skal illustrere, hvorledes progression og sammenhæng igennem studieområdet kan formidles til eleverne. Det skal understreges, at der er tale om et eksempel, og der kan derfor eksistere et antal alternative måder at tilrettelægge studieområdet med samme effekt. Med venlig hilsen Mette Lyng og Laila Madsen Fagkonsulenter i studieområdet INDLEDNING Mathias og Louise er begyndt på hhx-uddannelsen med nye kammerater, nye lærere og nye fag. Og allerede efter kort tid bliver de introduceret til endnu et nyt element studieområdet. De får at vide, at studieområdet består af flerfaglige forløb, der afvikles i løbet af hele uddannelsen. De har allerede fra grundskolen erfaring med at arbejde både flerfagligt og projektorienteret, men de kan også fornemme, at det projektbaserede arbejde nu foregår mere bevidst: Ideen med studieområdet er for det første, at de skal blive bevidste om, at flere fag sammen og på hver sin måde kan bidrage til at belyse den samme problemstilling, og at forskellige fag har forskellige metoder, muligheder og begrænsninger. For det andet skal de lære at arbejde målrettet med studieteknik, og de skal lære at blive bevidste om deres egen faglige udvikling studiekompetencen. Selv om studieområdet falder i forskellige, afsluttede forløb på 1., 2. og 3. år, hænger det også sammen, fordi det stiller krav til evnen til at bygge videre på og reflektere over, hvad man allerede har lært. De Side 1
tre dele: SO1, SO2 og SO3 udgør således et samlet hele. Lærerne fortæller, at rammerne for de emner, der arbejdes med, hele tiden bliver bredere, og på samme måde bliver kravene til studiekompetencen hele tiden skærpet. Næsten alle fag i uddannelsen er med i studieområdet, og på den måde bliver det tydeligt, at fagene hænger sammen, at de i fællesskab kan bruges til at belyse konkrete problemstillinger fra virkeligheden, og at hvert fag dermed har en vigtig rolle at spille i forståelsen af disse problemstillinger. Mathias og Louise er nu klar til at tage fat på SO1, som skal træne arbejdsformer og metoder i gymnasiet, og som skal give dem en fornemmelse af hhx-uddannelsens forskellige profiler. Derfor er SO1 inddelt i tre underområder. SO1 De faglige mål i SO1 1 Faglige mål Betyder i erhvervsøkonomisk forløb Betyder i samfundsøkonomisk forløb Betyder i sprog, kommunikation og kultur Anvende teori og metode fra studieområdets fag Omverdensanalyse, livscyklusmodellen, virksomhedens mål, virksomhedens interessenter, statistiske beregninger Politiske ideologier, velfærdsmodeller, konkurrenceevne, sociologi, indekstal, procentandele, diagrammer Sproghistorie, ordklasser, kommunikationsmodeller, nationale kulturer Analysere en problemstilling ved at kombinere viden fra flere forskellige fag Karakterisere en virksomhed og dens marked Bruge økonomiske og samfundsfaglige modeller og beregninger til at diskutere og vurdere politiske beslutninger Finde den rigtige kommunikationsform til forskellige målgrupper. Finde karakteristiske træk ved forskellige nationale kulturer Anvende fagligt relevante studiemetoder selvstændigt og produktivt Dataindsamling, opstilling af økonomisk notat, samarbejde i grupper Sætte sig ind i tal og tekster om samfundsøkonomiske forhold. Logbog Mundtlig og skriftlig kommunikation i bestemte genrer, informationssøgning, afgrænsning, formidling 1 NB! De konkretiserede faglige mål knytter sig her til de nævnte eksempler inden for hvert område. Dvs. udmøntningen af målene kan variere afhængig af de emner og arbejdsformer, der vælges. Side 2
Reflektere over og vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger Bevidsthed om relevante begreber og modeller fra økonomifagene. Indenfor matematik behandles statistisk databehandlinger. Økonomiske og sociale konsekvenser ved forskellige velfærdsmodeller og politiske ideologier. Vurdere hvad statistik og artikler med interviews kan bruges til. Bevidsthed om og begrundelse af kommunikationsstrategier, formuleringer og kulturens betydning i kommunikationen og egen tekstproduktion Indenfor matematik behandles regressionsanalyse med forståelse for modellens begrænsning og rækkevidde. Søge og behandle relevant faglig information Interne og eksterne informationer om virksomheden, herunder grafer, tabeller og statistikker Avisartikler, tal om velfærdssystemer, løn, ledighed og konkurrenceevne Information om nationale kulturer inden for et afgrænset emne Anvende it på en måde, der understøtter opfyldelsen af de faglige mål Internet, databaser, præsentation, tekstbehandling Internet, Excel, opstilling af grafer og diagrammer, tekstbehandling Præsentation, sociale meder, filmproduktion, tekstbehandling Strukturere og formidle fagligt stof mundtligt og skriftligt Notat og præsentation for opponentgruppe Mundtlig præsentation af resultater på baggrund af logbog Udarbejde skriftlige og mundtlig præsentation med fokus på målgruppe og intention DET ERHVERVSØKONOMISKE OMRÅDE Hvad skal man lære i det erhvervsøkonomiske område? De tre dele i SO1 er fordelt over hele første år, og skolen har valgt at det første område, eleverne skal arbejde med, er det erhvervsøkonomiske område, da det giver mulighed for hurtigt at fordybe sig i Side 3
nogle af de store hhx-profilfag. Området afvikles som en temauge i september måned i fagene afsætning, virksomhedsøkonomi og matematik. Inden det erhvervsøkonomiske område påbegyndes, har alle elever fået en generel introduktion til studieområdets indhold og mål. I det erhvervsøkonomiske område er der fokus på: Modeller fra afsætning Modeller fra virksomhedsøkonomi Anvendelse af statistik Virksomhedsanalyse Markedsanalyse Eleverne arbejder i grupper sammensat af lærerne, og ugens arbejde former sig således: Dag Indhold Elevernes arbejde 1 Lærerne introducerer opgaven i det erhvervsøkonomiske område: En karakteristik og analyse af virksomheden Thise Mejeri og markedet for mælkeprodukter. Introduktion til genren økonomisk notat Plan for ugen Opstart gruppearbejde 2 Matematik arbejde med statistiske begreber Grupperne orienterer sig i det udleverede materiale om virksomheden og dens marked. Der skal afleveres et notat, der skal indeholde: - En kort historisk beskrivelse af Thise Mejeri (TM). - Virksomhedstype og ejerform. - TMs idé og mål. - TMs interessenter. - Hvor befinder TM sig i livscyklusmodellen. - Analyse af udviklingen på markedet for mælkeprodukter - Liste over udfordringer/muligheder - I opgaven inddrages statistikker over markedsudviklingen ved xy-plot af datamateriale og konstruktion af tabeller og grafisk præsentation af data. Grupperne arbejder 3 Grupperne arbejder Notat på 3 sider afleveres 4 Gennemgang af krav til præsentation Udarbejdelse af præsentation til oplæg og forberedelse af fremlæggelse og opponering 5 Lærerne i afsætning, vø og matematik overværer og giver feedback på Fremlæggelse for opponentgrupper Side 4
fremlæggelser med opponenter Mathias og Louise arbejder på skolen hele ugen med vejledning fra lærerne. Afsætning og virksomhedsøkonomi er nye fag, og deres viden er begrænset, men det giver en kickstart på livet som hhx-elev at fordybe sig i netop disse fag som de første, og undervisningen i de to fag har forberedt dem på, hvilke begreber og modeller de får brug for. Vejlederne hjælper eleverne med at huske alle punkterne til notatet, og hvad der forventes under de enkelte punkter. De understreger betydningen af at inddrage alle tre fag i opgaven og formidle resultaterne i et klart og korrekt sprog. Det er alle disse ting, lærerne lægger vægt på i deres bedømmelse og feedback til eleverne ved fremlæggelserne. SPROG OG KULTUROMRÅDET DEL 1 Hvad skal man lære i området sprog og kultur? Allerede i oktober præsenteres eleverne for næste del af SO1 området sprog, kommunikation og kultur. Her skal de lære at blive bevidste om: Hvad sprog er Hvordan sprog er bygget op, herunder grammatik Hvordan man arbejder med sprog Forskellige former for kommunikation Forskellige sprogområders kultur Hvordan sprog, kommunikation og kultur hænger sammen På Mathias og Louises skole er dette område delt i to, så her i efteråret får de et kursus på to hele dage, hvor de lærer om dansk sproghistorie, det engelske sprogs indflydelse på dansk, idiomatiske udtryk på hhv. dansk og engelsk, sprog i forskellige sociale sammenhænge og sproglig analyse af fx danske raptekster. Det er nogle meget koncentrerede dage at komme igennem, men de giver eleverne en fornemmelse af, hvordan sprog udvikler sig, hvordan sprog påvirker hinanden, og de får et tydeligere billede af, at forskellige formuleringer bruges i forskellige kommunikationssituationer. Elevernes nye viden om sprog, kommunikation og kultur får de mulighed for at anvende i cases senere på skoleåret. DET SAMFUNDSØKONOMISKE OMRÅDE Hvad skal man lære i det samfundsøkonomiske område? I december i ugen op til juleferien skal eleverne arbejde med næste del af SO1 det samfundsøkonomiske område. Her skal de lære at blive bevidste om, at: Side 5
Analysere en problemstilling ved at kombinere viden fra samfundsfag, international økonomi og matematik Søge og behandle relevant information. Brug af både humanistisk metode til tolkning af artikler og dokumentarfilm. Anvende it som metode til at præsentere tal og figurer der belyser en problemstilling. Lærerne giver 1. års eleverne problemformuleringen: Hvilke udviklingstendenser presser det danske velfærdssamfund og hvordan kan problemerne løses?. Det er en mulighed at bruge logbog i forløbet. Arbejdsspørgsmål: 1. Hvilket pres lægger befolkningsudviklingen på velfærdsstaten? 2. Hvilket pres kan migration og EU-regler lægge på velfærdsstaten? 3. Hvilke udviklingstendenser er der i synet på velfærdsydelser og hvilken betydning har dette for finansieringen af velfærdsstaten 4. Hvilke incitamentsproblemer er der forbundet med velfærdsstaten og hvordan kan disse problemer lægge pres på velfærdsstaten. 5. Hvilken pres lægger det danske lønniveau på velfærdsstaten? Diskussionstemaer: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Hvor er Danmarks nuværende og fremtidige økonomiske problemer? Hvad er en økonomisk skole, hvordan hænger økonomiske skoler sammen med ideologier og hvad kan de sige om problemernes omfang og løsning? Skal vi have en velfærdsstat i fremtiden og hvordan skal den så se ud? Dage/tema Indhold Elevernes arbejde 2 dage/ tema 1: IØsamf Opstart ved lærerne: Tema: Rettigher og pligter i velfærdssamfundet. Mulige cases: 1: Carina, Dovne-Robert og diskussionen om hvad samfundet kan kræve af os og hvad vi som personer kan forvente af samfundet. Kontanthjælps- og SU-reform. 2. Danish Crown. Slagtning flyttes til Tyskland. Interviews med fyret slagteriarbejder. Væsentlige begreber: løn, kontanthjælp, motivation, incitamenter, dagpenge, SU, lønkonkurrenceevne, outsourcing, ledighed især blandt ufaglærte. Ved brug af logbog: Formålet med logbogen er at den fungerer som projektstyringsredskab, med opgaveformulering, gantkort (oversigt over ansvar, delopgaver og hvornår de skal Logbog, læse tekster, deltage i virtuelle og tilstedeværelsesdiskussioner. Elev- Præsentationer af cases. Side 6
være afsluttet), dagens dagsorden/opgaver og dagens resultater samt den enkeltes indsats. 2 dage/ tema 2: IØmat Tema: Hvad er karakteristisk ved den danske velfærdsstat? Kan og skal den danske velfærdsstat fortsætte som den er i dag? Vigtige begreber: Skandinavisk velfærdssystem, sociologi (individualisering), ideologi (liberalisering), progressiv beskatning og ældrebyrde. Logbog samt vurderinger af tal for det amerikanske og danske velfærdssystem, lorenzkurver. Grafisk præsentation der illustrerer forskellen mellem velfærdssystemerne. 3 dage/ tema 3: samf- mat Tema: Ændret alderssammensætning. Flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Brug af fx Excel til beregning af indekstal og ændring i procentandele for aldersgrupperne 2000-2050 og til udarbejdelse af diagrammer. Beregning af udvikling i forsørgerbyrde. Den ændrede alderssammensætnings betydning for de offentlige udgifter og indtægter. Hvordan vil de forskellige partier løse problemet? Logbog samt forskellige illustrationer af ældrebyrden, opinionsundersøgel-se på og udenfor skolen. Præsentation af resultater ved beskrivende statistik og diskussion af problemer og muligheder ved at lave stikprøver. 2 dage/ tema 4: IØsamf Tema: Økonomiske grundbegreber til at forstå hvordan den enkeltes handelinger og samfundets økonomi hænger sammen: individuelle opgaver til hver elev elev i gruppen, så der er 4 eller 5 opgaver i alt og alle opgaver er dækket af en elev i gruppen. Hver elev præsenterer overfor gruppen med efterfølgende diskussion. Logbog samt give et antal forslag til afhjælpning af velfærdsstatens udfordringer. Hvilke partier ville gå ind for forslagene? Overveje egne holdninger til Side 7
økonomiske skoler 2 dage/ tema 5: IØsamf. Tema: Hvordan hænger resten af økonomien sammen med den offentlige økonomi og hvad betyder det når man bruger finanspolitik, erhvervspolitik og arbejdsmarkedspolitik til at regulere i samfundsøkonomien? Logbog samt samlet strategi for hvordan Danmarks økonomiske problemer på langt sigt kan løses. 1 dag/ afslutning /alle fag En evaluering af elevernes indsats baseret på elevpræsentationer af fagligt stof suppleret med lærerspørgsmål med udgangspunkt i logbog. Præsentationer og svar på spørgsmål SPROG OG KULTUROMRÅDET DEL 2 I februar påbegynder 1.års-eleverne 2. del af sprog- og kulturområdet, som er sidste del af studieområdet i dette skoleår. Her skal de arbejde i seks sammenhængende dage med en case: Et internationalt firma i Danmark ønsker som noget nyt at sende deres trainees på et 2-årigt uddannelsesophold til deres afdelinger i udlandet. Firmaets trainees skal derfor udsendes i hhv. Madrid, Paris, Berlin og Beijing. Herudover skal firmaets HR-afdelinger i udlandet forberedes på at modtage trainees fra Danmark. Opgaven udbydes i licitation blandt mange relocation-firmaer. Eleverne skal forstille sig at være partnere i et relocation-firma og skal byde på licitationsudbuddet fra firmaet. Der bydes på den by/destination, hvor elevernes 2. fremmedsprog tales. Eleverne repræsenterer firmaets kreative afdeling og skal derfor ikke beskæftige sig med den økonomiske del af udbuddet. Dag Indhold Elevernes arbejde 1 Læreren gennemgår Præsentation af opgaverne til i dag samt et overblik over hele forløbet Gennemgang af krav til elevernes produkter. Gennemgang af materiale til projektet Gennemgang af genrerne: tekstgenrer i Finde navn til relocationfirma Lave en Facebookside på engelsk, der præsenterer relocationfirma På Facebooksiden uploades en engelsksproget pressemeddelelse på ca. 200 ord om relocationfirmaet og dets meritter. På Facebooksiden uploades et Side 8
de sociale medier, pressemeddelelse, Interview fiktivt skriftligt interview på dansk på ca. 300 ord (inkl. billeder) af en person, der tidligere er blevet relocated af firmaet. 2-4 Opsamling fra dag 1 Præsentation af opgaverne til i dag samt et overblik over forløbet frem til dag 6. Gennemgang af genrerne: Ansøgning, kompendium, præsentation, storyboard, film Skrive en ansøgning til Royal Chocolates på dansk, som svar på licitationsudbuddet. Brevet uploades som gruppeaflevering Udarbejde et kompendium på 5-10 sider med præsentation af land/by/kultur samt en tilhørende miniparlør for den aktuelle destination. Kompendiet målrettes til de unge trainees. Kompendiet laves på dansk. Film på 2-3 minutter (mobiltelefon eller eget kamera) på fremmedsproget, der præsenterer en typisk ung dansk trainee og dennes kultur. 5-6 Opsummering af hele forløbet Udlevering af indbydelse fra Royal Chocolates til præsentation af relocationfirma og budoplæg den sidste projektdag Introduktion til minirapport 2 Gennemgang af faglige krav til præsentationen den sidste dag Plan for gruppernes præsentation udleveres Udarbejde en kort præsentation (fx i Powerpoint, Prezi eller lign.) med præsentation af relocationfirma, samt hvad det gør for de trainees, der udsendes. Præsentationen udarbejdes på HR-afdelingens sprog (2. fremmedsprog ) Der udarbejdes en minirapport til fremlæggelsen Oplægget til dag 6 udarbejdes, forberedes og øves På forløbets sidste dag skal studiegrupperne under eksamenslignende forhold 2 Jf kravet om en opgave inden for sprog og kultur i hhx-bekendtgørelsens bilag 4 om generelle skrivekompetencer Side 9
præsentere deres udarbejdede produkter for 2 lærere. To uger senere Alle grupper får en kort skriftlig evaluering af deres præstation Mathias og Louise arbejder i samme gruppe, og det er en travl uge med mange forskellige delopgaver og deadlines at holde styr på, men det hjælper på overblikket, at de hver dag får en introduktion til dagens opgaver. Projektet er meget anderledes, end hvad de lavede i det erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske område, men de kan mærke, at de efterhånden har fået nogle erfaringer med disse temaforløb i studieområdet, fx hvordan man administrerer tiden i et projektforløb, hvordan man søger efter information, og hvordan man sammensætter en visuel præsentation. Eleverne taler med vejlederne om betydningen af måden der bliver kommunikeret på til henholdsvis trainees og direktionen i Royal Chocolates, og der skal derfor bruges tid til at overveje, hvordan man formulerer sig til de to målgrupper. Der går også en del tid med at skaffe viden om det valgte lands kultur, men eleverne opdager også, at denne viden er med til at sætte den daglige undervisning i relief. DEN INTERNE PRØVE I SO1 Skoleåret afsluttes med en intern prøve i studieområdet som opsamling på, hvad eleverne har lært i SO1. Skolen har valgt, at eleverne forud for prøven skal udarbejde en synopsis, da eksamen i SO2 og SO3 begge har synopsis som udgangspunkt. De får derfor en gennemgang af, hvad en synopsis i studieområdet er, nemlig et skriftligt oplæg til en mundtlig fremlæggelse. De ser eksempler på tidligere SO1-synopser og diskuterer i grupper, hvordan man kan gribe synopsisarbejdet an. Herefter vælger eleverne, hvilket af de tre områder, det erhvervsøkonomiske, det samfundsøkonomiske eller sprog, kommunikation og kultur, de ønsker at arbejde med i deres synopsis. For at blive mere fortrolige med synopsisformen i det valgte område arbejder elever med samme område med at omskrive deres produkt fra dette område til synopsis med hjælp fra en faglærer. Louise og Mathias vælger hver deres område og de får udleveret hver sit ukendte materiale med tilknytning til det emne, de arbejdede med i området. Med materialet følger en lærerstillet problemformulering. Ud fra materialet og de erfaringer de gjorde sig, da de arbejdede med områderne skal de nu besvare problemformuleringen i synopsisform. I synopsen og ved den mundtlige fremlæggelse skal de desuden redegøre for, hvilke forskellige studiemetoder og faglige metoder de har arbejdet med i alle tre SO1- forløb, og hvilke metoder de har brugt i den afsluttende synopsis. Selvom elevernes arbejde er forskelligt, alt efter hvilket af områderne de har valgt at beskæftige sig med, er synopsisformen og dens enkelte punkter den samme. Endvidere bedømmes de på deres evne til at formidle og strukturere deres arbejde. Side 10
SO1 POINTER OG KOMPETENCER Efter den mundtlige fremlæggelse ud fra synopsen, er Louise og Mathias ved at være klar til en velfortjent sommerferie, og de har lært meget, de kan tage med i 2. hhx, både i studieområdet og i fagene: Forståelse af hhx-uddannelsens tre profiler: den erhvervsøkonomiske, den samfundsfaglige og den sproglige/kulturelle profil Erfaring med at arbejde projektbaseret Erfaring med at arbejde i grupper og individuelt At belyse problemstillinger med viden fra forskellige fag At arbejde med forskellige skriftlige genrer, fx notat, logbog, minirapport og synopsis At formidle resultater mundtligt Forståelse af, at forskellige fag arbejder forskelligt og har forskellige genstandsfelter Forståelse af, hvordan de enkelte fag kan løse virkelighedsnære problemstillinger SO2 (ERHVERVSCASE) Louise og Mathias er godt i gang med 2. år på hhx og har næsten glemt, hvad studieområdet er, men ved juletid begynder SO2, hvor fagene afsætning og virksomhedsøkonomi er i spil i cases om konkrete virksomheder. De ved, at forløbet afsluttes med en eksamen i grupper til sommer, hvis de bliver udtrukket. Ved eksamen fremlægges en synopsis som grupperne har udarbejdet, og på den måde minder denne prøveform en del om den interne prøve, som eleverne gennemførte sidste sommer i SO1. Hvad skal man lære i SO2? Faglige mål Betyder i SO2 Anvende teori og metode fra studieområdets fag Teorier og modeller fra afsætning og virksomhedsøkonomi, den problemorienterede arbejdsform omfattende virksomhedens kritiske Succesfaktorer, udfordringer og handlingsforslag Analysere en problemstilling ved at kombinere viden fra flere forskellige fag Modeller fra afsætning og virksomhedsøkonomi Anvende fagligt relevante Casemetoden, notater, informationssøgning, tilrettelægge en Side 11
studiemetoder selvstændigt og produktivt arbejdsproces Reflektere over og vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger Forholde sig kritisk til den metode, der er anvendt. Hvordan bidrager de to fag i SO2? Søge og behandle relevant faglig information Søge, behandle og vurdere kvantitative og kvalitative data om virksomheden og dens omverden Anvende it på en måde, der understøtter opfyldelsen af de faglige mål Informationssøgning, databehandling og præsentation Strukturere og formidle fagligt stof mundtligt og skriftligt Synopsis Præsentation såvel mundtligt som grafisk KOBLING SO1-SO2 Samarbejdet mellem fagene afsætning og virksomhedsøkonomi trækker tråde tilbage til især det erhvervsøkonomiske område i SO1, men eleverne kan også bruge studietekniske erfaringer fra de to andre områder. Det erhvervsøkonomiske område var det allerførste SO-forløb Mathias og Louise lavede, men de har jo haft undervisning i de to fag lige siden og er efterhånden blevet fortrolige med dem. Da de ved indledningen til SO2 i klassen kigger på deres produkter fra det erhvervsøkonomiske område igen, bliver de overraskede over, hvor tydeligt det er, at de har lært rigtig meget siden både fagligt og studieteknisk. Lærerne fortæller, at eleverne denne gang skal arbejde mere selvstændigt og på højere taksonomiske niveauer, de skal arbejde med casemetoden og i grupper igennem flere afgrænsede forløb i løbet af fjerde semester. 1. Kursusforløb i metode, integreret med casearbejde Det er komplekst at styre en erhvervscaseproces: Information skal samles og sorteres, virksomhedens situation (kritiske succesfaktorer) og dens udfordringer skal analyseres ved hjælp af erhvervsøkonomiske metoder, der skal opstilles handlingsforslag for virksomheden, konsekvenserne af disse forslag skal vurderes, og så skal det hele formidles. Side 12
Eleverne begynder derfor SO2 med et todages kursus om, hvad det vil sige at arbejde med erhvervsøkonomisk metode og casemetoden. Mathias og Louise opdager, at disse metoder i høj grad rummer de modeller og fremgangsmåder, som de allerede kender fra undervisningen i afsætning og virksomhedsøkonomi, og de begynder at forstå, at øvelserne i den daglige undervisning egentlig kan ses som arbejdet med enkelte faser i en proces. Eleverne arbejder med casemetodens første faser (virksomhedsportræt, kritiske succesfaktorer, udfordringer og handlingsforslag) ud fra et konkret virksomhedseksempel. De skriver et notat om deres resultater, og derefter sammenligner de deres eget arbejde med en udleveret synopsis om samme virksomhed. Her får de en fornemmelse af styrker og svagheder i erhvervscase-synopsen. 2. Kursus i informationsindsamling Efter de første SO2-temadage fortsætter den daglige undervisning som sædvanligt, men i erhvervscasefagene er der særligt fokus på informationsindsamling, hvor eleverne præsenteres for forskellige databaser og hjemmesider, der er relevante i erhvervscasearbejdet, og hvordan informationer herfra behandles. Også i andre fag indlægges elementer, der træner informationssøgning og behandling og dokumentation. 3. Kursus i synopsis og refleksion over casearbejde Næste tredages SO2-forløb bygger videre på elevernes tankegangskompetence, modelleringskompetence og databehandlingskompetence. Eleverne introduceres nu til den erhvervsøkonomiske synopsis, som skal være produktet af disse dages casearbejde. Igen arbejdes i grupper med en konkret virksomhed, men denne gang med alle faser i casemetoden, dog med fokus på analysefasen (kritiske succesfaktorer, udfordringer og handlingsforslag). Herved træner eleverne udover casemetoden de økonomiske fags problembehandlingskompetence og ræsonnementskompetence. 4. og 5. To hele caseforløb I løbet af foråret arbejder Louise og Mathias to gange med temadage, hvor alle casefaserne, de erhvervsøkonomiske metoder, kompetencer og synopsis trænes og afsluttes med en præsentation for lærerne, hvor eleverne skal argumentere for deres anbefalinger til virksomheden. Herefter er de klar til den første eksamen i studieområdet hvis de altså bliver udtrukket. EKSAMEN I SO2 Da eksamensplanen offentliggøres i maj, viser det sig, at Mathias ikke skal op i SO2, så forløbet er afsluttet for hans vedkommende. Louise og hendes gruppe er derimod udtrukket, så nu venter 48 timers arbejde med en centralt stillet case. Gruppen er efterhånden blevet erfarne med de forskellige faser i casen og synopsen, og fra den feedback de har fået ved deres tidligere fremlæggelser, ved de også, at det gælder om at præsentere sine resultater med klare og gennemtænkte argumenter (ræsonnementskompetence og kommunikationskompetence). De har også lært, at synopsen skal være Side 13
et koncentrat af hele casearbejdet, hvor de vigtigste pointer udfoldes til eksamen, da man her alene bedømmes på den mundtlige præsentation. Louise og hendes gruppe oplever nogle intensive døgn forud for eksamen, fordi alle faserne i casearbejdet skal være gennemarbejdede, og de skal være klar til at argumentere for de erhvervsøkonomiske metoder, de har brugt. SO2 POINTER OG KOMPETENCER Uanset om eleverne har været igennem SO2-eksamen har de lært følgende i denne del af studieområdet: Casemetoden. Bevidsthed om erhvervsøkonomisk metode At analysere en virksomhed de kritiske succesfaktorer At indsamle og behandle information af relevans for virksomheds- og brancheanalyser At arbejde videre med genrerne økonomisk notat og synopsis At planlægge en caseproces i grupper Formidle og argumentere mundtligt for erhvervsøkonomiske resultater Træne erhvervsøkonomisk skriftlighed SO3 (DET INTERNATIONALE OMRÅDE) Hvad skal man lære i SO3? Mathias og Louise går nu på 3. år og skal i gang med den tredje og sidste del af studieområdet, hvilket betyder, at de her skal beherske alle studieområdets faglige mål på et niveau, der skal gøre dem klar til videre uddannelse: Faglige mål Betyder i SO3 Anvende teori og metode fra studieområdets fag Her arbejdes med de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag: Dansk, fremmedsprog, samtidshistorie og IØ. Dvs. det er begreber, metoder, teorier til at understøtte diskussioner og måder at arbejde på i disse fag, der er i fokus. Analysere en problemstilling ved at kombinere viden fra flere forskellige fag Vælge en problemstilling og bestemme, hvilke to fag der bedst egner sig til at undersøge den. Bruge disse fag til at besvare problemformulering. Side 14
Anvende fagligt relevante studiemetoder selvstændigt og produktivt Emnevalg, fagvalg, informationssøgning, problemformulering, tilrettelægge en arbejdsproces individuelt og selvstændigt. Reflektere over og vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger Være bevidst om, hvilke analysemetoder, der bruges til at besvare problemformuleringen. Hvordan drejer de valgte fag problemformuleringen? Hvad betyder det for resultatet? Hvordan ville det have set ud, hvis andre fagkombinationer var blevet valgt. Søge og behandle relevant faglig information Søge efter materiale, sortere, udvælge, notere og bruge det som dokumentation i synopsen. Anvende it på en måde, der understøtter opfyldelsen af de faglige mål Søge på internettet, i databaser og på konkrete hjemmesider med præcise søgeord, så de rigtige og vigtige informationer kommer frem. Analysere ved hjælp af figurer og tabeller, udføre simple beregninger. Strukturere og formidle fagligt stof mundtligt og skriftligt Have overblik over arbejdet med problemstillingen, så resultatet formidles, så den røde tråd er tydelig, og så andre kan følge proces, ræsonnement og argumenter. De får derfor brug for alle de erfaringer de har fra de tidligere dele af studieområdet, og fra fag og opgaver på uddannelsen i øvrigt. KOBLING SO2-SO3 Eleverne starter med en dags introduktion til SO3. Først mødes de i klassen, hvor de skal præsenteres for SO3-temaet og de krav, der er til forløbet. De diskuterer deres erfaringer fra SO2, og hvad de arbejdede med der, og læreren forklarer, at de i SO3 skal arbejde med humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, som altså er anderledes og har andre måder at arbejde på end de erhvervsøkonomiske fag. Der vil dog være mange erfaringer med informationssøgning, problemidentifikation, tilrettelæggelse af projektproces og synopsisarbejde, som eleverne kan bygge videre på. Læreren har fundet de gamle beskrivelser af det samfundsøkonomiske forløb og kultur, kommunikation og sprog fra SO1 frem det er langt væk i elevernes bevidsthed, men de kan alligevel deltage i en snak om, hvad de lavede dengang, og hvordan der blev arbejdet. Nu bliver der mulighed for at kombinere sprogfagene med IØ, samfundsfag er ude, men til gengæld er samtidshistorie med i SO3. Side 15
I SO2 arbejdede eleverne med en bestemt virksomhed i grupper nu skal de selv finde en problemstilling at undersøge, de skal selv vælge fagkombination, og de skal arbejde individuelt. Det er et stort arbejde der venter, men Louise og Mathias er fortrøstningsfulde, da de trods alt efterhånden er fortrolige med måden at arbejde på i studieområdet og ved, hvor mange faser der er i et større projektarbejde og er opmærksomme på egne styrker og svagheder. Efter introduktionen i klassen er der et par oplæg ved eksterne foredragsholdere, som skal inspirere og spore eleverne ind på SO3-temaet. Det er vigtigt at notere informationer, spørgsmål og tanker ned under foredragene til senere brug. Dagen slutter af i klassen, hvor eleverne skriver en refleksion over, hvad der er sket i løbet af dagen, fx hvad har de hørt, hvad lød spændende, hvad var forvirrende, og måske nogle foreløbige tanker om valg af emne og fag. FAGVALG En uges tid efter introduktionsdagen bruges et par timer på i fagcafeer at opridse SO3-fagenes metoder. Mathias og Louise kender dem fra den daglige undervisning, men det er alligevel rart at få sat flere ord på, hvilke muligheder der er i fagene. Mathias har besluttet, hvilke to fag han vil vælge, men han har alligevel nogle spørgsmål. Louise er sikker på det ene fag, men i tvivl om det andet, så hun vælger fagcafeer i to andre fag for at blive mere afklaret. Nogle dage senere skal det endelige fagvalg foretages. I de næste uger er der almindeligt skema i alle fag, men SO3-fagene sporer sig efterhånden ind på skolens SO3-tema i undervisningen. SO3-UGERNE ET KOMPRIMERET FORLØB De egentlige SO3-uger indledes igen i klasserne, hvor eleverne får flere detaljer om synopsiskrav, metodekrav, problemformulering og planen for de næste to uger. Læreren har fundet elevernes synopser fra SO1 og SO2 frem for at de med udgangspunkt i dem kan tale om kravene til SO3- synopsen. Louise var til eksamen i SO2, så hendes sidste synopsis ligger ikke så langt tilbage, og når hun ser den, kan hun godt huske, hvordan den hjalp hende, og hvor der var ting, der var uklare. Mathias var ikke oppe, men han kigger på sin gamle SO1-synopsis og kan hurtigt se, at han har lært meget siden da. Efter introduktionen i klasserne spredes eleverne. De vælger sig ind på forskellige lærerforedrag med relevans for SO3-temaet, de søger information til deres emne, de arbejder med problemformuleringen og taler med vejledere. Hele tiden er det vigtigt at have styr på processen: have styr på hvad næste skridt er, notere informationer ned, skrive referat af vejledermøder, reflektere over pointer fra foredragene. Det tager også tid med problemformuleringsprocessen, men problemformuleringen skal være godkendt ved udgangen af den første uge. Undervejs er der møde i klasserne, hvor eleverne Side 16
fremlægger status på deres problemformulering for resten af klassen og en lærer, og de giver feedback til hinanden. Når problemformuleringen er godkendt, følger arbejdet med at skrive synopsen, stadig med vejledning, evt. på mail. Ved udgangen af den 2. uge afleveres den færdige synopsis sammen med et udvalg af det skriftlige arbejde, eleverne har lavet i SO3-forløbet. Et par uger senere får eleverne deres SO3-karakter på baggrund af deres mundtlige og skriftlige indsats, refleksionsniveau i vejledningen og synopsen. De får derimod ikke en særskilt bedømmelse af synopsen, der jo suppleres af den mundtlige fremlæggelse ved eksamen. EKSAMEN I SO3 Ikke alle elever er trukket ud til SO3-eksamen, men Mathias, der ikke var oppe i SO2, vidste jo at han helt sikkert skulle til eksamen i SO3. Den ligger et stykke tid efter synopsisafleveringen, så Mathias forbereder sig først ved at se på sin synopsis igen med friske øjne. Han kan se, at der er pointer, der mangler at blive uddybet, og med det han ved nu, ville han muligvis have ændret problemformuleringen lidt. Det er alt sammen noget, der kan diskuteres ved eksamen. Han gør også en del ud af præcist at kunne fremlægge, hvordan de to valgte fag har bidraget til at besvare hans problemformulering. Måske kunne det have været interessant erstatte det ene fag med et andet, men det vil han også forklare ved eksamen. Efter den er overstået, er Mathias godt på vej til endelig at få sin studentereksamen. SO3 OG HELE STUDIEOMRÅDET SOM FORBEREDELSE TIL VIDERE STUDIER Louise kom ikke til SO3-eksamen og fik dermed ikke lejlighed til at uddybe sin synopsis, men hvad enten eleverne har været til eksamen eller ej, har de fået en masse erfaringer, som de kan tage med videre: Hvordan man tilrettelægger og styrer en projektproces Hvordan et flerfagligt arbejde ved hjælp af de involverede fags metoder kan berige undersøgelsen af et bestemt problem Hvordan man laver en præcis problemformulering Hvordan forskellige fag arbejder forskelligt At arbejde i grupper At arbejde individuelt At skabe struktur i en større undersøgelse At søge relevant information At formidle resultater At man udvikler sig utrolig meget fagligt i løbet af tre år på hhx! Side 17