Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle kandidatprojekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Virksomhedsstudier Virksomhedsledelse Projekt- eller specialetitel: Vækst nu! Projektseminar/værkstedsseminar: Projektorienteret praktikforløb Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Katrine Paola Gjedde Laubjerg, 56333 Praktikprojekt Forvaltning-K3 Vejleders navn: Karin Buhmann Afleveringsdato: 01-08-2016 Antal anslag inkl. mellemrum: 47.821 Tilladte antal anslag inkl. mellemrum: 36.000-48.000 Jeg/vi erklærer, at der i projektet/specialet/opgaven ikke er afskrift fra tidligere publicerede tekster (inklusive egne eller andres opgaver), medmindre disse passager er tilføjet reference.
Vækst nu! En analyse af arbejdet mod en større aktivitet på produktøruddannelsen. Katrine Paola Gjedde Laubjerg Roskilde Universitet forår 2016 Forvaltning K3 Vejleder: Karin Buhmann Praktiksted: Industriens Uddannelser
Abstract This study examines the process leading up to the passing of the actor-networks effort towards a greater activity on the education of production worker. The theoretical basis is Bruno Latours actornetwork-theory (ANT), but it also includes Michel Callons theory about the translations process in a context of ANT. The study shows that all the actors participate with different interest to the network. Furthermore, the actor-network has established a two-way strategy that includes a relational- and tactical communication effort. The study also shows that Industriens Fællesudvalg does not possess a significant role in the process, because the secretary has to remain neutral in the presence of committee of the production worker education.
Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Forkortelser... 5 Kapitel 1: Indledning... 6 1.1 Baggrund... 6 1.2 Problemfelt... 6 1.2.1 Problemformulering... 7 Kapitel 2: Teoretisk ramme... 8 2.1 Aktør-netværk teorien... 8 2.1.1 Translationsprocessen... 9 2.1.2 Black boxing... 10 2.2 Sammenfatning... 11 Kapitel 3: Metodiske overvejelser... 12 3.1 Et casestudie... 12 3.1.1 Præsentation af case... 12 3.1.2 Anvendelse af casestudie... 13 3.2 Empirisk materiale... 13 3.2.1 Observation... 14 3.2.2 Dokumentanalyse... 14 3.2.3 Kvalitative interviews... 15 3.3 Vurdering af validitet, reliabilitet og generaliserbarhed... 16 Kapitel 4: Analyse... 17 4.1 Første analyseafsnit... 17 4.1.1 Produktøruddannelsens aktør-netværk... 17 4.1.2 Aktørernes interesseskabelse... 19 4.1.3 Første delkonklusion... 21 4.2 Andet analyseafsnit... 22 4.2.1 Aktør-netværkets rollefordeling... 22 4.2.2 Barriere for indsatsen... 23 4.2.3 Mobiliseringsprocessen... 24 4.2.4 Anden delkonklusion... 25 Kapitel 5: Konklusion... 26 Kapitel 6: Litteratur... 27 Kapitel 7: Bilag... 29
Forkortelser ANT: Aktør-netværksteori 3F: Fagligt Fælles Forbund DI: Dansk Industri DM: Dansk Metal IF: Industriens Fællesudvalg LUU: Lokal uddannelsesudvalg UU: Ungdomsuddannelsesvejledning UVM: Undervisningsministeriet
Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund Da uddannelsespolitik har min store interesse, har jeg valgt at tage mit praktikophold på K3 hos Industriens uddannelser (se nærmere beskrivelse i bilag 1), som er et uddannelsessekretariat der arbejder med udviklingen af de industrielle erhvervsuddannelser. Modsat de øvrige ungdomsuddannelser, der i højere grad er styret af centraladministrationen, styres og tilrettelægges erhvervsuddannelserne af de respektive arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Grunden til dette er, at organisationerne i store træk finansierer uddannelserne, da elever på en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse modtager elevløn og ikke SU - under uddannelsen 1. Elevlønnen er betalt af arbejdsgiver og forhandlet hjem af lønmodtager, hvorfor organisationerne har en selvskrevet legitimitet i forhandlingerne om tilrettelæggelsen de erhvervsfaglige uddannelser. Dansk Industri (DI), Fagligt Fælles Forbund (3F) og Dansk Metal, har derfor valgt at nedsætte et uddannelsessekretariat for de industrielle erhvervsuddannelser, der kan varetage deres uddannelsespolitiske interesser fra en neutral position af. Gennem projektet vil jeg give et indblik i en politisk proces, som jeg har haft mulighed for at følge under mit praktikophold, der vil blive forsøgt pakket ud gennem en aktør-netværks analyse af produktøruddannelsen. 1.2 Problemfelt I 2013 berettede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om et paradigmeskift på uddannelsesområdet, hvor det forventes at mangle faglærte, svarende til 30.000 allerede i 2020 (AE 2013). Særlig er jern- og metalområdet ramt af den markante tilbagegang, hvor der skønnes at mangle op imod 20.000 faglærte i 2020. Behovet for at få flere unge til at tage en uddannelse inden for industrien, har derfor været en central dagsorden hos Industriens Fællesudvalg (IF), der siden 2010 har haft produktøruddannelsen i skudlinje, som en uddannelse med et stort potentiale for vækst. Netop produktøruddannelsen, som 1 Eleven modtager dog SU under uddannelsens grundforløb, ved mindre de i forvejen har tegnet en uddannelsesaftale med en virksomhed.
kategoriserer sig som en jern-og metaluddannelse, skal forsøge at tillokke flere unge til at vælge en industriel erhvervsuddannelse. Uddannelsens korte varighed på 2 år gør, at uddannelsen har et stort potentiale for at gribe de unge fra at falde ud af ungdomsuddannelsessystemet, ved at tilbyde dem en kortvarig uddannelse med fokus på praktiske opgaver i en virksomhed inden for industrien. Uddannelsens udvikling har siden dens debut været afvekslende, hvilket skyldes et manglende kendskab til uddannelsens potentiale og målgruppe, der i høj grad går hånd i hånd med erhvervsuddannelsessystemet kompleksitet, samt grundskolernes manglende vejledning på området (EVA 2015). I 2016 besluttede det faglige udvalg for produktøruddannelsen, at igangsætte en intensiv markedsføring af uddannelsen, som har vist sig at have et klart vækstpotentiale på baggrund af fremskrivninger omkring mangel på arbejdskraft inden for jern- og metalområdet. For at skabe en bevidsthed omkring produktøruddannelsen, må blandt andet organisationer, erhvervsskoler og virksomheder inddrages i et sådan netværk, der kan få skabt et bedre kendskab til produktøruddannelsen. Målet er, at øge aktiviteten på uddannelsen i en grad, der vil være til gavn for samfundet, der kommer til at stå over for en kraftig mangel på faglært arbejdskraft. 1.2.1 Problemformulering Ovenstående problemfelt leder mig til følgende problemformulering: Hvordan arbejder de forskellige aktører mod en større aktivitet på produktøruddannelsen, og hvilken rolle indtager Industriens Fællesudvalg i processen?
Kapitel 2: Teoretisk ramme Projektets teori omhandler aktør-netværksteorien, da jeg i nærliggende projekt ønsker at undersøge de relevante aktørers rolle, i arbejdet mod en større aktivitet på produktøruddannelsen. Teorien skal anvendes som et værktøj til at forstå arbejdsprocessen samt projektets empiriske genstandsfelt. Kapitlet vil derfor begynde med afsnit 2.1 aktør-netværket og Bruno Latour, der vil give en kort redegørelse af aktør-netværks-teoriens begreber. Dernæst vil afsnit 2.2 Translationsprocessen beskrive den proces der finder sted, inden for et aktør-netværk, gennem 4 centrale nedslagspunkter. Efterfølgende vil afsnit 2.3 Black boxing give et kort introduktion til Latour s begreb black boxing i en kobling til aktør-netværket. Slutteligt vil afsnit 3.4 Sammenfatning samle op på projektets teoretiske ramme. 2.1 Aktør-netværk teorien Aktør-netværks-teori (ANT) associeres ofte med Bruno Latour, som sammen med Michel Callon udviklede teoristrømningen (Fuglsang et al 2009). Latour er uddannet filosof og antropolog og har gennem sit arbejde med ANT, formået at sætte teoristrømningen på dagsordenen, som en yderst central nytænkning af videnskab inden for alle områder (Egholm 2014). ANT hævder, at samfundet skal anskues som en praksis, der bestandigt må udfoldes og gendefineres, hvorfor udgangspunktet for teorien er en beskrivelse af, hvordan videnskab og teknologi er konstrueret (Fuglsang et al 2009). Genstandsfeltet er disse heterogene netværk, som i nærværende projekt består af førnævnte aktører, der hver i sær har sin egen tilblivelseshistorie (Latour 1996). Alle netværk i ANT er hybride, hvilket vil sige, at de både består af mennesker og non-humane aktører der er tilskrevet en kapacitet til at handle socialt (Blok et al 2009). Ordene aktør og netværk tillægges en andeledes betydning i ANT, end i mange andre teorier om sociale og politiske netværk (Latour 1996), da aktøren nødvendigvis ikke er et menneskeligt individ, og derfor defineres efter en semiotisk tradition, hvor aktøren er en aktant. Aktantbegrebet spiller en stor rolle i ANT, hvor dens handlingskapacitet i en given kontekst, er et spørgsmål om de relationer, netværk, som aktanten indgår i (ibid.).
Latour definerer aktantbegrebet således:»an actor in AT is a semiotic definition -an actant-, that is, something that acts or to which activity is granted by others. It implies no special motivation of human individual actors, nor of humans in general. An actant can literally be anything provided it is granted to be the source of an action«(latour:373) Endvidere anser Latour netværksbegrebet, som et begreb der betegner den processuelle skabelse af nye associationer, hvor netværket ikke er en ting der er til stede, men er en måde hvorpå aktørerne registrerer et praktisk arbejde (Latour 1996). Det konkrete netværk som projektet beskæftiger sig med, vil sørge for at registrere aktørernes interesser og initiativer, i forbindelse med den overordnede problematisering. ANT s grundproblem er således, at analysere hvordan aktørerne gennem handlinger holder samfundet sammen i et aktør-netværk (Fuglsang et al 2009), eller mere konkret, hvordan organisationer, erhvervsskoler og virksomheder, tilsammen i et aktør-netværk, sikrer den rette udvikling for erhvervsuddannelserne. 2.1.1 Translationsprocessen Sociologen Michel Callon var en vigtig repræsentant for ANT, hvor hans interesse for transaktioner kom til udtryk gennem en beskrivelse af ANT som en translationssociologi, hvoraf translationsbegrebet udspringer, som er et vigtigt grundbegreb i teorien (Blok et al 2009). En translation finder sted, når nye aktør-netværk vokser frem og stabiliseres, hvorved en aktør gennem handlinger, intriger eller vold opnår autoritet til at tale på andre aktørers vegne (Andersen et al 2013). Translationen betegner således processen, hvorved aktørernes interesser stabiliseres til et netværk, som f.eks. produktøruddannelsens aktør-netværk, hvorefter bestemte aktører, som f.eks. organisationer, virksomheder etc., opnår status som talspersoner for hele netværket (ibid.). På baggrund af fornævnte, formulerede Callon 4 centrale nedslagspunkter i en translationsproces, som er anerkendt og anvendt af de fleste ANT-forskere, i deres beskrivelse af disse processer, i de konkrete heterogene netværk (Callon 1986). 1. Det første nedslagspunkt beskriver Callon som en problematisering, hvor aktørernes modstridende interesser bliver defineret som et fælles udgangspunkt, alle aktørerne må kunne forholdes sig til, som f.eks. faldende aktivitet på produktøruddannelsen. De aktører, som gennem deres interesser, er med til at definere det fælles udgangspunkt, er automatisk
indskrevet som uundværlige aktanter i processen, hvor deres problem eller interesse vil fungere som et obligatorisk passagepunkt (ibid.). 2. Det andet nedslagspunkt er betegnet som en interesseskabelse, hvor aktørerne rekrutterer andre relevante aktører til det konkrete projekt. Aktanterne i projektets aktør-netværk kan bl.a. vælge at inddrage de omkringliggende UU-centre, som er i kontakt med elever, der ligger i produktøruddannelsens målgruppe. De rekrutterede aktører vil efterfølgende blive fastlåst i specifikke roller, der er defineret gennem projektet (ibid.) 3. Det tredje nedslagspunkt er en såkaldt indrullering, hvor de forskellige roller i processen bliver defineret og forbundet mellem hinanden og af aktørerne. Der kan opstå udfordringer i forbindelse med indrulleringen, hvor aktørerne kan risikere at blive udfordret af andre modprogrammer, der organiserer andre netværk med modstridende obligatoriske passagepunkter (ibid.). Et centralt modprogram i projektets aktør-netværk er manglen på praktikpladser, der er et generelt problem for erhvervsuddannelserne. 4. Det fjerde nedslagspunkt finder sted, når kampen mellem de forskellige programmer har fundet en vinder, og mobiliseringen påbegyndes. Mobiliseringen indebærer en forhandling og en indikation af de såkaldte talsmænd, der repræsenterer de forskellige gruppers interesser, som igennem en simplificering kan mobilisere gruppens interesser til handling (ibid.). Processens forhandling indebærer, at aktørerne for etableret nogle fælles definitioner og meninger om det konkrete fænomen, som netværket er optager af. Desuden skal der bestemmes, hvem der taler på hvis vegne, og om udpegningen af disse er acceptable og retfærdige. Såfremt forhandlingen og translationen er succesfuld, vil et stærkt aktør-netværk med overstemmende interesser blive etableret (Egholm 2014). Etableringen af talsmændene og udfoldelsen af netværksskabelsen, vil gøre det muligt at simplificere og flytte fakta, viden, ideer etc. fra skabelsessammenhængen til andre sammenhænge i andre netværks (ibid.). 2.1.2 Black boxing I Latour s terminologi er de såkaldte black boxes, på dansk sort boks, en kombination af ideer, ting og mennesker, hvor der tilføjes et input og der efterfølgende modtages et output. Der sættes herved ingen spørgsmål ved, hvordan outputtet er blevet dannet (Egholm 2014).
Aktør-netværkets etablering spiller en stor rolle i skabelsen af disse sorte bokse, hvortil de fleste ANT studier ofte tager udgangspunkt i en åbning af en sort boks, eller en undersøgelse af hvordan en sort boks etableres, og dertil bidrager til en mobiliseringen af de konkrete heterogene netværk (Egholm 2014). 2.2 Sammenfatning Dette afsnit vil give et kort overblik over de begreber, som udgør det teoretiske begrebsapparat i projektets analyse. Aktantbegrebet beskriver hvordan en aktør i ANT både kan forekomme som en human og nonhuman aktør, og på den baggrund en semiotisk definition som en aktant. Netværksbegrebet er genstandsfeltet for aktørernes praktiske arbejde. Netværket er derfor ikke af en håndgribelig størrelse, og forekommer hybride da netværket både består af humane og non-humane aktanter. Translationsprocessen betegner den proces, hvor aktørernes interesser mobiliseres i et konkret netværk, hvorefter en række aktører efterfølgende vil blive udpeget som talspersoner for netværket. Der er fire centrale nedslagspunkter i translationsprocessen: 1) problematiseringen, 2) interesseskabelsen, 3) indrulleringen og 4) mobiliseringen. Nedlagspunkterne fungerer som kriterier for en succesfuld translation, hvorefter et stærkt aktørnetværk etableres. Black box-begrebet beskriver en kombination af ideer, mennesker og andre non-humane ting, der tilsammen udgør en black box, hvor ingen stiller spørgsmål ved outputtet af denne box.
Kapitel 3: Metodiske overvejelser I dette kapitel vil jeg redegøre for projektets metodiske overvejelser. Kapitlet vil omhandle en argumentation af de valg der er truffet igennem opgaven. Afsnittet har derfor til formål at forklare hvordan problemformuleringen bliver besvaret ud fra en metodisk tilgang. Kapitlet vil således lægge ud med afsnit 3.1 Et casestudie, som vil præsentere projektets valgte forskningsdesign, hvortil en beskrivelse af casen og dens anvendelse, i forhold til projekts teoretiske fundament, vil blive fremlagt. Efterfølgende vil afsnit 3.2 Empirisk datamateriale indeholde en præsentation af projektets empiri, der har fokus på det kvalitative interview. Derefter vil afsnit 3.3 Vurdering af validitet, reliabilitet og generaliserbarhed diskutere projektets metodiske valg. Slutteligt vil afsnit 3.4 Analysestrategi give et overblik over analysens struktur. 3.1 Et casestudie Nærliggende projekt er styret efter et casestudie, som har til formål at give en detaljeret undersøgelse af en enkelt case, som typisk vil tage form af en organisation, kommune etc. Projektets undersøgelse er centreret omkring produktøruddannelsen, for at skabe en forståelse af fænomenet, større aktivitet på produktøruddannelsen, der ønskes undersøgt (Bryman 2012). 3.1.1 Præsentation af case Produktøruddannelsen er, med sin samlet varighed på maksimum 2 år 2, en industriel grunduddannelse inden for metalfaget, hvor eleven lærer at arbejde med maskiner og forskellige former for anlæg. Da IF etablerede uddannelsen i 2010, var det med hensigt på at lave en uddannelse, der var henvendt til de personer, som var interesseret i en kortvarig grunduddannelse inden for det industrielle produktionsområde. Derfor er uddannelsen typisk for unge mellem 15-24 år 3, der enten ikke er uddannelsesparate til at tage en længerevarende erhvervsuddannelse, eller unge, som har psykiske eller sociale udfordringer, og derfor har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. I forbindelse med frafaldet på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser har IF, som uddannelsessekretariat for DI s og 3F s uddannelser, søsat en ekstraordinær markedsføringsindsats, 2 Såfremt eleven ikke kommer direkte fra folkeskolen, har uddannelsen en samlet varighed på 1 år og 6 måneder, jf. bekendtgørelsen for produktøruddannelsen. 3 Statistik trukket fra undervisningsministeriets databank d. 09.06.2016
der skal resultere i en større aktivitet produktøruddannelsen, da de mener, at potentialet for vækst er omfattende. 3.1.2 Anvendelse af casestudie Da der opereres med et casestudie, ønskes der en maksimering af informationsindholdet så vidt muligt i forhold til det teoretiske udgangspunkt (Andersen et al 2012). På baggrund af dette, er der neden for blevet opstillet nogle grundlæggende forhold for de aktører (jf. afsnit 2.1) der gør sig gældende for projektets case. Tabel 1 Oversigt over netværkets centrale aktører Aktør Position Interessegrundlag Det Faglige Udvalg for Produktøruddannelsen Arbejdsmarkedets parter (DI og 3F) Mangel på faglærte i fremtiden især i industrien 4. Erhvervsskolerne Uddannelsesinstitution Erhvervsuddannelsesreformens målsætning om, at 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020 5. Praktikvirksomhederne Praktikplads og fremtidig Mangel på faglærte 6. arbejdsgiver Elever Elevmålgruppe for produktøruddannelsen Overlevelse af uddannelse/ uddannet som faglært produktør De præsenterede aktørers interessegrundlagt udgør tilsammen en overordnet problemstilling, der vil indgå i det konkrete aktør-netværk som projektet ønsker at undersøge. 3.2 Empirisk materiale Som følge af projektets valgte forskningsdesign, casestudiet, er der i projektet benyttet tre former for kvalitativ metodologi: observationer, dokumentanalyse og kvalitative interviews. Formålet med valgte metoder er, at få en dybere indsigt i projektets case, der skal hjælpe med at forstå projektets fænomen (Harboe 2011). 4 http://di.dk/dibusiness/nyheder/pages/talentefterlysesflerefaglaerte,tak.aspx (set d. 28.06.2016) 5 https://www.uvm.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/lovgivning-og-reform/politiske-aftaler-og-oplaeg (set d. 28.06.2016) 6 https://www.dr.dk/ligetil/virksomheder-i-hele-danmark-mangler-arbejdskraft (set d. 28.06.2016)
3.2.1 Observation I forbindelse med problemformuleringen, har jeg været ude og besøge udvalgte produktionsvirksomheder, der har eller har haft produktørelever. Observationerne er først og fremmest benyttet til at understøtte de kvalitative interviews der er fundet sted ude på virksomhederne, men har også været behjælpelig med at skabe en klarere forståelse af virksomhedernes interessegrundlag i forbindelse med produktøruddannelsen (Brinkmann et al 2011:86). Endvidere har jeg været bisidder til det faglige udvalg for produktøruddannelsen, hvor mange af aktørerne, som organisationerne, erhvervsskolerne og virksomhederne, er repræsenteret. Udvalgets formål er at udvikle produktøruddannelsen i en retning af arbejdsmarkedets behov, hvor markedsføring af uddannelsen også er et vigtigt emne herunder. 3.2.2 Dokumentanalyse Projektets dokumentanalyse er først og fremmest benyttet til at fremsøge de forskellige aktørers interessegrundlag (jf. afsnit 3.1.2). I forbindelse med mit praktikophold, har jeg fået adgang til en række dokumenter, som kan belyse aktørernes arbejde mod en større aktivitet på produktøruddannelsen. Tabel 2 Præsentation af dokumentmateriale Afsender Dokumenttype Publiceringstidspunkt Bilagsnr. Det faglige udvalg Referat November 2014 3 Det faglige udvalg Referat Marts 2015 4 Det faglige udvalg Referat Juni 2015 5 Det faglige udvalg Referat September 2015 6 Det faglige udvalg Referat April 2016 7 Det faglige udvalg Referat Juni 2016 8 Aftaletekst om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reform Februar 2014 Derudover har metoden været benyttet til udredningen af uddannelses udvikling, hvor datarapporter fra Undervisningsministeriets databank er blevet inddraget, og relevante lov- og aftaletekster er blevet undersøgt i forbindelse med uddannelsens struktur.
3.2.3 Kvalitative interviews Det kvalitative interview er en anerkendt metode, hvorpå der opnås viden om menneskers livsituation, holdninger og oplevelser, som kan give indsigt i det forskningsfelt projektet befinder sig i (Brinkmann et al 2010). Interviewene har artet sig efter det semistrukturerede interview (ibid.), hvor spørgsmålene på forhånd har været tematiserede og planlagt ud fra interviewpersonen. Den konkrete interaktion mellem interviewer og interviewperson har dog gjort, at det i visse tilfælde har været nødvendig, at afvige fra de semistrukturerede spørgsmål, for at forfølge en fortælling der giver en dybere og mere deltaljeret indsigt i interviewpersonens hverdag. Interviewpersoner Målet for undersøgelsen er, at opnå mest mulig viden om casens kontekst, hvorfor udvælgelsen af vores interviewpersoner ikke har været tilfældig. Udtagelsen af interviewpersonerne er sket efter en skønsmæssig udvælgelse, hvor relationen til aktør-netværket har spillet en stor rolle (Larsen 2010). Ikke alle aktører er interviewet, da en grundig dokumentanalyse har kunne afdække projektcasens behov for informationsindhold. Det empiriske grundlag for nærliggende projekt, består derfor af 5 interviews med igangværende produktørelever, nyuddannede produktørelever og uddannelsesansvarlige på virksomhederne VOLA og H.J. Hansen Genvindingsindustri, for at danne en forståelse for aktørernes, virksomheder og potentielle produktørelever, interessegrundlag i aktørnetværket. Tabel 3 Oversigt over interviewpersoner VOLA H.J. Hansen Genvindingsindustri Uddannelsesansvarlig Erik Mortensen Carsten Simonsen Igangværende elev Nyuddannede elev Nick Mortensen Mette Petersen, Martin Lorentzen Jakob Dam VOLA har haft stor erfaring med produktørelever i mange år, og er tilmed repræsenteret i det faglige udvalg for produktøruddannelsen. H. J. Hansen Genvendingsindustri er én af de få virksomheder, som ligesom VOLA, har haft en produktørelev, og vi har derfor udvalgt virksomhederne efter erfaring. Formålet med interviewene med de nyuddannede- og igangværende
produktørelever, har været, at afspejle målgruppen og interessegrundlaget for de potentielle produktørelever. Databehandling af de kvalitative interviews Trods interviewenes dominerende rolle, har jeg valgt ikke at transskribere de udførte interviews, men blot tage referat heraf. Der er to årsager til denne fremgangsmetode. Det første er, at jeg i mødet med vores interviewpersoner, har forsøgt at danne et behageligt miljø for interviewpersonen, som ikke er vandt til at blive interviewet. For det andet er det blevet vurderet, at en transskribering af de fem interviews, ville være for omfattende i forhold til det projektet havde behov for (Andersen et al 2012). 3.3 Vurdering af validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Formålet med den viden der er blevet indhentet i projektet er, at den skal kunne erklæres gyldig og brugbar, hvorfor det er centralt at diskutere validiteten af projektet. Valget af case benyttet i dette projekt, er sket ud fra gyldighed og pålidelighed i form af troværdige kilder og relevans inden for projektets problemformulering. På den baggrund er vurderingen at projektet evner at indeholde høj validitet. Overordnet vil vurderingen af projektets reliabilitet bero på, at andre med samme teori- og metodetilgang, vil komme frem til samme resultater. Generaliserbarheden af projektet empiri er svært at vurdere, da det afhænger af situationen for den konkrete uddannelse. På baggrund af dette kan der argumenteres for, at generaliserbarheden er mangelfuld, men på den anden side er manglen på faglærte i fremtiden et generelt fænomen, der i høj grad søges afdækket.
Kapitel 4: Analyse 4.1 Første analyseafsnit Første analyseafsnit vil tage udgangspunkt i netværkets aktører og deres interessegrundlag for indtrædelse i uddannelsens aktør-netværk. Således vil første afsnit 4.1.1 Produktøruddannelsens aktør-netværk omhandle etableringen af uddannelsens netværk og aktører. Derefter vi afsnit 4.1.2 Aktørernes interesseskabelse undersøge hvordan de centrale aktører, har rekrutteret andre relevante aktører til netværket. Analyseafsnittet rundes af med afsnit 4.1.3 Første delkonklusion, som vil give en sammenfatning af første analyseafsnit. 4.1.1 Produktøruddannelsens aktør-netværk Som en reaktion på samfundets situation og produktøruddannelsens potentiale for vækst, har det faglige udvalg for produktøruddannelsen, valgt at fokusere på en markedsføringsindsats af uddannelsen. De centrale aktører i netværket, er det faglige udvalg, erhvervsskolerne og praktikvirksomhederne. Herudover gør produktøreleverne sig også gældende som en central aktør, da aktør-netværkets foreliggende problematisering er, at skabe en større aktivitet på produktøruddannelsen. Aktørerne har ved indgangen til aktør-netværket, hver deres interesse i forbindelse med den foreliggende problematisering, som de hver især ønsker at bevare. Disse interesser kan i nogle tilfælde være modstridende, og i andre tilfælde være understøttende. Gældende for produktøruddannelsens aktør-netværk er, at der ligger en overodnet politisk dagsorden om, at der skal optages flere unge på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, der gør, at aktørerne i givet fald er nødt til at tilpasse sig inden for rammerne af den politiske målsætning. Det faglige udvalg har udover at tilrettelægge uddannelsens varighed og struktur, også til opgave at følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder, og efter behov igangsætte initiativer på uddannelsesområdet (UVM). Udvalget består af arbejdsmarkedets parter, DI og 3F, der i forlængelse med et historisk lavpunkt i 2014 i uddannelsens historie, med kun 17 uddannelsesaftaler 7, har beslutte at genstarte produktøruddannelsen i forlængelse med den nye Erhvervsuddannelsesreform. DI og 3F har på trods af deres samarbejde i udvalget, differentierede interesser de er nødt til at varetage over for deres bagland. 7 Jf. Undervisningsministeriets databank, set d. 12. juni 2016.
Både DI og 3F har over en længere periode haft en målsætning om, at skaffe mere arbejdskraft til industrien, da de henholdsvis repræsenterer deres medlemmer og medlemsvirksomheder, der i fremtiden kan stå over for store udfordringer. Viceadministrerende direktør Kim Graugaard beretter om at vi får brug for langt flere dygtige faglærte, end der bliver uddannet i dag. Uden dygtige medarbejdere, ingen vækst. (DI 2016) Dette understøttes af DI s Erhvervsuddannelseschef, Lone Folmer, der advarer om, at der er en ubalance i forhold til det de unge uddanner sig til, og det arbejdsmarkedet efterspørger (DI 2015) Som lønmodtagerorganisation, varetager 3F medlemmernes interesser i forhold til aktør-netværkets produktørproblematik. Forbundssekretær Søren Heisel udtaler at manglen på praktikpladser er en af de afgørende årsager til, at de unge holder sig væk fra erhvervsuddannelserne (3F 2016). Praktikpladsproblematikken er derfor en central udfordring for 3F s medlemmer, som på baggrund af den store efterspørgsel efter en praktikplads, fravælger en erhvervsuddannelse, herunder produktøruddannelsen (ibid.). 3F har derfor en afgørende interesse i, at gøre produktøruddannelsen mere attraktiv, ved blandt andet at sikre flere praktikpladser til de kommende produktørelever. I udvalget agerer de som en samlet aktør, der på baggrund af IF s informationsarbejde, træffer beslutninger vedrørende uddannelsen. I efteråret 2015 blev følgende refereret fra udvalget: Søgningen til uddannelsen har været meget lav, og tilbagemeldinger fra skoler er, at de overvejer, om de forsat skal udbyde uddannelsen aktivt. Udvalget vurderer, at uddannelsen er i en kritisk situation, når flere skoler overvejer ikke at udbyde uddannelsen aktivt (Bilag 6:6). Udtalelsen kommer også på baggrund af udvalgets notering om, at samfundets i dag, står over for en situation hvor der er stor efterspørgsel efter faglært arbejdskraft i industrien. Udvalget er derfor også nødt til at inddrage de erhvervsskoler, der landet over udbyder produktøruddannelsen. Skolerne interesse i problematiseringen i forhold til produktøruddannelsen, er for det første, at den generelle søgning til erhvervsuddannelserne er faldet fra 30 % for ti år siden til 18 % i dag 8 (Aftaleteksten 2014). Derudover er frafaldet af elever et stort problem, da skolernes 8 I 2016 var søgningsprocenten til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 18,4 % jf. Statistikrapport fra undervisningsministeriet, marts 2016.
uddannelsesaktivitet er fundamentet for skolernes økonomiske situation. Skolens interessegrundlag er derfor rettet mod, at at gøre produktøruddannelsen mere attraktiv, gennem blandt andet at arbejde mod at anskaffe flere praktikpladser i lokalområdet. Praktikpladsproblemet er et centralt problem i forhold til aktiviteten på erhvervsuddannelserne, og er også et problem på produktøruddannelsen, da de nuværende- og potentielle praktikvirksomheder ikke kender uddannelsen. Praktikvirksomhederne der har erfaring med at uddanne produktørelever, kan berette om, at produktøruddannelsen er i stand til at varetage de grundelæggende produktionsopgaver i en industriel virksomhed. Erik Mortensen fra VOLA nævner, at det er en unik chance for at få en medarbejder, der er rettet mod egen virksomhed (Bilag 9:2). Det er sagt på baggrund af, at uddannelses skoledel er sammensat af forskellige valgfag, som virksomheden i samarbejde med eleven, selv kan tilrettelægge. Praktikvirksomhederne er derfor interesseret i, at tilskynde aktiviteten på produktøruddannelsen, da de i fremtiden står over for en mangel på faglært arbejdskraft. Derudover har produktøreleverne også en central position i forhold til aktør-netværket. Produktøreleven Martin udtaler, at det er en god mulighed, hvis du er træt af skolen og kan lide at bruge dine hænder (Bilag 10:2), hvilket afspejler uddannelsens potentiale hos den målgruppe der står over for nogle udfordringer der gør, at de ikke har mod på at tage en længerevarende erhvervsuddannelse. Elevernes interesse i netværket er derfor, at overleve uddannelsen, og til slut stå som fagudlært produktør, i lyset af produktøruddannelsen nedadgående udvikling. 4.1.2 Aktørernes interesseskabelse Aktør-netværkets problematisering er derfor et produkt af de forskellige aktørers interesser, der til sidst har dannet et fundment for et fælles budskab, der i netværkets tilfælde, omhandler en større aktivitet på uddannelsen. Det faglige udvalg, som står i spidsen for åbningen af den sorte boks, der er karakteriseret ved produktøruddannelsens kompleksitet, har et ønske om en interesseskabelse af problematiseringen, så andre relevante aktører kan tilknyttes indsatsen. Derfor besluttede udvalget ved udvalgsmødet primo juni 2016, at vækststrategien for produktøruddannelsen skulle udmunde i en todelt indsats, der omfatter en relationel- og taktisk kommunikation, hvor øvrige relevante aktører skulle inddraget (Bilag 8:2).
Især den relationelle kommunikation skal forholde sig til de relevante aktører for indsatsen, som blandt andet omfatter selektive udvalgte UU-centre, potentielle produktørpraktikvirksomheder, selektive udvalgte produktionsskoler og de lokale uddannelsesudvalg (Bilag 5:7). UU-centrene gør sig gældende i aktør-netværket, gennem deres kontakt med potentielle elever, der er ikke er afklaret med deres uddannelsesvalg, og ligger inden for uddannelsens målgruppe. Hertil nævner Erik Mortensen fra VOLA, at det samarbejde han har fået med uddannelsesvejledningen lokalt, har betydet virksomhedsbesøg på VOLA et par gange (Bilag 3:5) De potentielle praktikvirksomheder, skal inddrages i forbindelse med at skabe et bedre grundlag for praktikmuligheder i skolernes lokalområde. Produktionsskolerne har elever, der typisk har sociale eller faglige udfordringer, hvorfor produktøruddannelsen vil være særligt relevant i forhold til dens korte varighed samt lavere niveau 9 (Bilag 7:3). Sidst har det faglige udvalg også valgt inddrage de lokale uddannelsesudvalg (LUU), som varetager det lokale udviklingsarbejde på de forskellige skoler. LUU består også af arbejdsgiver- og arbejdstager repræsentanter, som typisk kommer fra det lokale erhvervsliv og derfor også kan understøtte det faglige udvalg med opsøgende arbejde på de potentielle praktikvirksomheder. Aktør-netværkets interesseskabelse har derfor rekrutteret flere relevante aktører til netværket, der efterfølgende vil bestå af: det faglige udvalg, erhvervsskolerne, praktikvirksomhederne, eleverne, UU-centrene, potentielle praktikvirksomheder, produktionsskoler og LUU. Figur 1 Produktøruddannelsens aktør-netværk 9 Jf. den nationale kvalifikationsramme, http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-ogdokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/niveauer-i-kvalifikationsrammen
4.1.3 Første delkonklusion Første del af analysen havde til formål at undersøge, hvilke motivationsperspektiver de forskellige aktører havde ved indgangen til aktør-netværket, og som ligger til grund for netværkets overordnede problematisering, der har et budskab om en større aktivitet på produktøruddannelsen. De centrale aktører i processen har i længere tid haft et ønske om en større aktivitet på baggrund af de strukturelle udfordringer samfundet står overfor. Derudover foreligger der et økonomisk incitament over for skolerne, i at opretholde uddannelsens aktivitet. De centrale aktører i processen, har også valgt at rekruttere andre relevante aktører til netværket, som også har en investeret interesse i forbedre tilstrømningen til uddannelsen. Blandt andet har produktionsskolerne en interesse i at videreføre deres elever ud den bedst mulige uddannelse for eleven. Samtidig med, at det LUU har en interesse i at opretholde og udvikle det lokale uddannelsesmiljø for produktøreleverne.
4.2 Andet analyseafsnit Andet analyseafsnit vil tage udgangspunkt i aktør-netværkets rollefordeling og mobilisering. Således vil første afsnit 4.2.1 Aktør-netværkets rollefordeling beskrive aktørernes roller i processen. Efterfølgende vil afsnit 4.2.2 Barriere for indsatsen identificere nogle af de udfordringer der foreligger i forbindelse med aktør-netværkets arbejde mod en større aktivitet. Derefter vi afsnit 4.2.3 Mobiliseringsprocessen undersøge hvordan aktør-netværket har fået etableret en fællesnævner, der repræsenterer deres interesser i netværket. Analyseafsnittet rundes af med afsnit 4.2.4 Anden delkonklusion, der vil give en sammenfatning af andet analyseafsnit. 4.2.1 Aktør-netværkets rollefordeling I forbindelse med indsatsen, har aktørerne indtaget forskellige roller i processen. Det faglige udvalg har på forhånd indtaget en dominerende rolle i og med at de har søsat indsatsen, hvorved aktør-netværket er blevet etableret. Udvalget indtræder derfor i rollen, som frontløbere, der udover at facilitere processen også betaler udgifterne i forbindelse med indsatsen. Endvidere indtræder erhvervsskolerne i en strategisk rolle, da de har en chance for at gribe nogle af de elever, der falder fra på andre længerevarende erhvervsuddannelser. De kan med fordel vejlede dem i en retning mod produktøruddannelsen, hvor eleverne på kort tid opnår et uddannelsesbevis inden for den industrielle branche. Derudover skal de i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, forsøge at opsøge virksomheder i lokalområdet, med det formål, at tilvejebringe flere praktikpladser. Virksomhederne bliver derfor også forbundet i en kontekst af, at der først og fremmest mangler praktikpladser, og at de i fremtiden vil stå og mangle faglært arbejdskraft, såfremt der ikke udlæres flere unge inden for det industrielle brancheområde. Dertil kommer UU-centrene, som parallelt med erhvervsskolerne, skal hjælpe de unge som er uafklarede med deres uddannelsesvalg, med at vejlede dem i en retning af en ungdomsuddannelse som blandt andet produktøruddannelsen. Når det kommer til eleverne, de potentielle praktikvirksomheder samt produktionsskolerne, indtager de ikke en aktiv rolle i aktør-netværket. Dog indgår de som et vigtig led i netværket, da de hver især er en central faktor i arbejdet mod en større tilstrømning til uddannelsen. Indtagelsen af rollerne i aktør-netværket kan derfor siges, at være fordelt på forhånd, da det faglige udvalg er den dominerende aktør i processen, og står for økonomi og tilrettelæggelse af indsatsen.
4.2.2 Barriere for indsatsen Aktør-netværkets indsats vil i en kontekst af projektets teori, blive kaldt et program. Sådan et program vil typisk møde udfordringer, der i dette projekt kan betegnes som modprogrammer. I forbindelse med arbejdet i aktør-netværket, er forskellige modprogrammer blevet identificeret. Det første og mest omfattende modprogram er praktikpladsproblemet, som er et centralt problem i forbindelse med arbejdet mod en større aktivitet på uddannelsen. Grunden til dette er, at unge i dag fravælger en erhvervsuddannelse, blandt andet på grund af usikkerheden omkring anskaffelsen af en praktikplads. Så længe praktikpladsproblemet er af omfattende karakter, vil aktør-netværkets program have svært ved at overleve. Praktikpladssituationen er især blevet italesat af det faglige udvalg og skolerne, som var enige om, at Regionerne skal inddrages i et samarbejde om flere praktikpladser (Bilag 8:3). Et andet modprogram der er opstået, er karakterkravet på 02 i dansk og matematik, som blev indført i forbindelse med den nye erhvervsuddannelsesreform. Ved det faglige udvalg i marts 2015 indgav skolerne følgende kommentar til udvalget Det forventes, at flere folkeskoleelever vil få problemer med de nye adgangskrav på 02 i dansk og matematik for optag på erhvervsskolerne (Bilag 4:3). Et karakterkrav på 02 i dansk og matematik vil på netop produktøruddannelsen fremstå som en udfordring, i og med at de elever som ligger i målgruppen for uddannelsen, i forvejen er bogligt udfordret. Konsekvensen for indførelsen af et karakterkrav på produktøruddannelsen gør, at elever der ikke lever op til kravet og ikke på forhånd har tegnet en uddannelsesaftale med en virksomhed, ikke har adgang til uddannelsen, som ellers ville kunne hjælpe dem med at løfte deres faglige niveau. Disse modprogrammer vil i størst muligt omfang, forsøgt at blive modarbejdet i forbindelse med aktør-netværkets indsats. Viborg kommune har blandt andet etableret en sommerskole for de elever som ikke lever op til adgangskravene, for at få dem gjort klar til optag efter sommerferien (Bilag 4:3). Derudover har sekretariatet trukket en liste (fra et internt praktikpladssystem) over eksisterende praktikpladser, der er godkendt til andre industrielle erhvervsuddannelser, som potentielt kan godkendes til produktørelever (Bilag 8:3). Listen skal endvidere understøtte skolernes opsøgende arbejde i forbindelse med deres lokale praktikpladsindsatser.
4.2.3 Mobiliseringsprocessen I forbindelse med identificeringen af ovenstående modprogrammer, har aktør-netværket etableret en todelt vækststrategi, der i første omgang skal overvinde disse modprogrammer samtidig med, at de skal repræsentere aktør-netværkets indsats for mere aktivitet på uddannelsen. Disse repræsentanter, også kaldt talsmænd, der har sit udspring i den todelte vækststrategi, omfatter en relationel- og taktisk kommunikationsindsats, der koordineres og udføreres af IF sekretariatet. Aktør-netværket har således besluttet, at: den relationelle kommunikation vil komme til udtryk gennem et rejsehold, der fra efteråret 2016 til foråret 2017 vil besøge udvalgte UU-centre, udvalgte virksomheder, udvalgte produktionsskoler og de lokale uddannelsesudvalg (Bilag 8:2). Det er endvidere besluttet, at formålet med rejseholdets besøg hos de forskellige aktører vil være, at overbringe det nye materiale, som som er målrettet potentielle- elever og praktikvirksomheder. Den taktiske kommunikation kommer at til udtryk gennem et materiale, som: indeholder en kernefortælling, der er baseret på virkelige fortællinger fra tidligere og nuværende produktørelever, som har til formål, at motivere potentielle elever til at tage produktøruddannelsen og en kernefortælling, baseret på virkelige fortællinger fra de uddannelsesansvarlige ude på praktikvirksomhederne, der har til formål, at motivere potentielle og nuværende praktikvirksomheder ti at ansætte en produktørelev (Bilag 8:2). Endvidere har aktør-netværket besluttet, at sekretariatet rolle også skal skal omfatte målrettet markedsføring op mod uddannelsesstart, koordinering med øvrige aktører vedrørende EUDindsatser rettet mod unge, erfaringsudveksling og samarbejde mellem erhvervsskolerne omkring det opsøgende arbejde og undersøge hvilke muligheder der foreligger for at indrykke annoncer i forbindelse med markedsføringen. Processens forhandling, i forbindelse med translationen, har været ukompliceret og lige til, da aktørerne alle har været med til at etablere disse fælles definitioner, som har taget form af en relationel- og taktisk kommunikationsindsats. Da IF besidder en embedsmandsrolle, indtræder IF også som en del af indsatsen, da de har en koordinerende rolle i forhold til den relationelle- og taktiske kommunikationsindsats.
4.2.4 Anden delkonklusion Anden delkonklusion havde til opgave, at undersøge hvilke roller de forskellige aktører er indplaceret i, i netværket, samt hvordan de har arbejdet mod en en succesfuld translation af deres interesser. Det faglige udvalg har haft en dominerende rolle i aktør-netværket, da de både har det koordinerende og økonomiske ansvar for indsatsen. Tæt forbundet med det faglige udvalg, er erhvervsskolerne, virksomhederne og UU-centrene, som er tæt inddraget i indsatsen. De øvrige aktører er ikke placeret i en central rolle, men er et vigtig led i den indsatsen. IF sekretariatet spiller ikke en central rolle i aktør-netværket, men fungerer som embedsmænd, der udfører opgaver for det faglige udvalg, herunder koordinering og tilrettelæggelse af indsatser som denne. Sekretariatet samarbejder derfor med de øvrige aktører for at opnå de bedst mulige resultater. Aktør-netværkets arbejde mod den relationelle- og taktiske kommunikationsindsats, har derfor taget form efter aktørernes interesser, men bliver videreført af IF sekretariatet. Sekretariatets arbejde vil dog til slut blive evalueret i aktør-netværket, hvor det vil blive vurderet, om translationen var fuldent succesfuld. Såfremt den bliver betegnet som succesfuld, ville det kunne diskuteres om den skulle kopieres til andre områder inden for de industrielle erhvervsuddannelser.
Kapitel 5: Konklusion I nærværende projekt er det blevet undersøgt, hvordan de forskellige aktører har arbejdet mod en større aktivitet på produktøruddannelsen, samt hvilken rolle Industriens Fællesudvalg har haft i processen. Det kan konkluderes, at aktørerne i aktør-netværket alle havde deres særskilte interesser i arbejdet mod en støre aktivitet på produktøruddannelsen. Således havde det faglige udvalg en overordnede politisk dagsorden, mens erhvervsskolerne havde en økonomisk dagsorden. Endvidere havde virksomhederne en mere strukturel dagsorden, da de på længere sigt kommer til at mange faglært arbejdskraft, ligesom eleverne kæmper for at overleve. Gældende for UU-centrene, de potentielle praktikvirksomheder, produktionsskolerne og de lokale uddannelsesudvalg er, at de alle er tilknyttet netværket med understøttende interesser. Produktionsskolerne er f.eks. interesseret i, at få videreført deres elever på en ungdomsuddannelse. Det kan endvidere konkluderes, at aktør-netværket har fået etableret en fælles talsmand for deres indsats. Denne talsmand har taget form efter en relationel- og taktisk kommunikationsindsats, som IF sekretariatet skal videreføre. Slutteligt kan det konkluderes, at IF ikke har indtaget en betydningsfuld rolle i processen, da de ikke besidder legitimitet til at træffe beslutninger i i et regi af et faglige udvalg, som består af organisationsrepræsentanter. Grunden til dette er, at de sidder i en neutral embedsmandsrolle, som blot varetager udvalgets ønsker. IF er derfor tilknyttet aktør-netværket gennem det faglige udvalg, som har en central rolle i aktør-netværket.
Kapitel 6: Litteratur Bøger Andersen, H., Kaspersen, L. B. (2013): Kap. 26 Fransk pragmatisk sociologi: Boltanski, Thévenot, Latour, Blok, A. Klassisk og moderne samfundsteori, DK: Hans Reitzels Forlag [s. 529-550]. Andersen, L. B. et al (2012): Kap. 3 Forskningsdesign & Kap. 6 Indsamling af interviewdata, Andersen, L. B., Binderkrantz, A. S., Hansen, K.M. Metoder i statskundskab, DK: Hans Reitzels Forlag [s. 66-96 & 144-172]. Blok, A., Jensen, T. E. (2009). Bruno Latour hybride tanker i en hybrid verden, DK: Hans Reitzels Forlag [s. 7-248]. Brinkmann, S., Tanggaard, L. (2011): Kap. 1 Interviewet: Samtalen som forskningsmetode, Brinkmann, S., Tanggaard, L. Kap. 3 Observationsmetoder, Raudaskoski, P. Kvalitative metoder - en grundbog, DK: Hans Reitzels Forlag [s. 29-54, 81-95 & 137-152]. Bryman, A. (2012) Kap. 3 Research designs, Bryman, A. Social research methods, EN: Oxford University Press [s. 44-78]. Callon, M. (1986) Some elements of a sociology of translation: domestication of the scallops and the fishermen of St. Brieuc Bay, Law, J. Power, action and belief: a new sociology knowledge? EN: Routledge Kegan & Paul [s. 196-223]. Egholm, L. (2014): Kap. 10 Aktør-netværk-teori og materialitetens genkomst, Egholm, L. Videnskabsteori perspektiver på organisationer og samfund, DK: Hans Reitzels Forlag [s. 190-214]. Fuglsang, L., Olsen, P. B. (2009): Kap. 12 Aktør-netværksteori eller tingenes sociologi, Fuglsang, L. Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer, DK: Roskilde Universitetsforlag [s. 417-442].
Harboe, T. (2011): Kap. 8 Forskningsdesign, Harboe, H. Indføring i samfundsvidenskabelig metode, DK: Forlaget Samfundslitteratur [s. 9-139]. Jørgensen, C. H. (2011) Frafald i erhvervsuddannelserne, DK: Roskilde Universitetsforlag [s. 11-259]. Larsen, A. K. (2010): Del 3 Kvalitative metoder, Larsen, A. K. En enklere metode, DK: Akademisk Forlag [s. 15-141]. Latour, Bruno (2005) On Actor-Network-Theory: a few clarifications, Sociale Welt, EN: Nomos Verlagsgesellschaft [s. 369-381]. Litteratur omfang: 975 sider Rapporter o. lign. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2003). Danmark i en krisetid Velstand kræver uddannelse [s. 1-124]. Aftaleteksten (2014), Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, 24. februar 2014. [s. 1-68]. Danmarks Evalueringsinstitut (2015), Skolernes arbejde mod at forberede elever til ungdomsuddannelse [s. 1-81]. Artikler Damgaard, S. (2013) Faglærte i industrien kan blive en mangelvare i 2020. Berlingske Nyhedsbureau. Folmer, L. (2016) Danmark mangler 44.000 faglærte i 2025. DI Business. Mainz, P. (2015) Industrien om mangel på faglærte: Løbet er ved at være kørt. Politikken.
Kapitel 7: Bilag Følgende er en oversigt over de vedlagte bilag. Bilag 1: Beskrivelse af Industriens Uddannelser Bilag 2: Organigram over Industriens Uddannelser Bilag 3: Referat af møde i det faglige udvalg for produktøruddannelsen d. 27. november 2014 Bilag 4: Referat af møde i det faglige udvalg for produktøruddannelsen d. 4. marts 2015 Bilag 5: Referat af møde i det faglige udvalg for produktøruddannelsen d. 23. juni 2015 Bilag 6: Referat af møde i det faglige udvalg for produktøruddannelsen d. 1. september 2015 Bilag 7: Referat af møde i det faglige udvalg for produktøruddannelsen d. 13. april 2016 Bilag 8: Referat af møde i det faglige udvalg for produktøruddannelsen d. 8. juni 2016 Bilag 9: Referat af interviews på VOLA d. 11. maj 2016 Bilag 10: Referat af interviews på H.J. Hansen Genvindingsindustri d. 11. maj 2016