Mødereferat Emne: Dato: 06052011 Referent: Deltagere: SICT aftagerpanelmøde Diana P. Frank Brian Jørgensen, Senior Software Developer, Telenor A/S Troels Emil Kolding, Afdelingschef, Nokia Siemens Networks Claus Thybo, R&D Director, Danfoss A/S Claus Siggaard Andersen, Application Manager, KMD A/S Søren Bech, Senior Specialist, Bang & Olufsen A/S Uffe Kjærulff, Studieleder, SICT Lone Leth Thomsen, Studienævnsformand, Datalogi Ove Andersen, Studienævnsformand, Elektronik og IT Rolf Nordahl, Studienævnsformand, Medieteknologi Afbud: Børge Lindberg, Institutleder, Institut for Elektroniske Systemer Jan Dimon Bendtsen, Lektor, Institut for Elektroniske Systemer Nicola Morelli, Lektor, Institut for Arkitektur og Medieteknologi Mads Berre Eriksen, Studerende Elektronik og IT Henrik Weide, Lead Developer, Progressive Media Gitte Klitgaard Hansen, Agile Coach, IBM Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af deltagere, formål med mødet samt dagsorden 2. Intro til SICT organisation og uddannelser 3. Intro til elektronikuddannelser 4. Bacheloruddannelsen i Electronics & IT 5. Bacheloruddannelsen i Internet Technologies & Computer Systems 6. Kandidatuddannelsen i Automation and Control 7. Kandidatuddannelsen i Acoustics and Audio Technology 8. Ny kandidatuddannelse i Service Design 9. Dialog om uddannelseskompetencer 10. Kommende aftagerpanelmøder 11. Afrunding af mødet Mødereferat - Ad. 1 Intro til mødet Uffe introducerede mødets formål, dagsorden og deltagere. Der var 2 afbud fra aftagerpanelet. - Ad. 2 Intro til af AAU/SICT Uffe præsenterede SICT s organisation og uddannelser. Præsentationen for hele mødet er vedlagt referatet. Derudover blev Universitetslovens bestemmelser for aftagerpaneler præsenteret. Aftagerpanelers rolle er primært at rådgive i forbindelse med udviklingen af nye og eksisterende uddannelser. Udpegningsperioder for panelets medlemmer blev berørt i slutningen af mødet. - Ad.3 Elektronikuddannelser Ove introducerede elektronikuddannelserne på overordnet niveau.
- Ad. 4 Bacheloruddannelsen i Electronics & IT Ove præsenterede prioriteringen af kompetencerne fra de nye studieordninger. Det var udgangspunktet for feedback fra aftagerne. Præsentationen er vedlagt. Panelet finder behovet for dimittender med specialiserede kompetencer inden for design af HW relativt begrænset. Der er langt større behov (specielt i større virksomheder) for kompetencer inden for overordnet systemtænkning, hvor systemer sammensættes af veldefinerede delsystemer. I det omfang de studerende skal lære om low-level HW-design bør dette primært finde sted på bacheloruddannelserne. Panelet efterlyste dimittender der kan styre outsourcing-processer. Det kan overvejes at lade de studerende stifte bekendtskab med outsourcing-problemstillinger i forbindelse projektarbejdet. Panelet gjorde desuden opmærksom på, at der er et stort og voksende behov for dimittender, der er i stand til at arbejde på tværs af kulturelle skel og har forståelse for kulturelle forskelle. Den relativt store andel af udenlandske studerende på specielt kandidatuddannelserne kan udnyttes til i højere grad end tilfældet er i dag, at indlære sådanne kompetencer hos de studerende. Et bidrag hertil, som nemt kan opnås, er at blande de studerende på tværs af kulturer i projektgrupperne. Et andet bidrag kunne være samarbejde på tværs af projektgrupper. AAU s tilstedeværelse på tre lokationer i landet kunne i den forbindelse indtænkes, som en oplagt mulighed. Det er panelets erfaring, at ingeniører kun i en mindre del af tiden beskæftiger sig med problemstillinger, der fordrer faglige kompetencer. I hovedparten af deres professionelle virke er det kommunikative kompetencer blandt andet i samspil med andre faggrupper, der er i spil. Panelet fandt vægtningen mellem HW/SW i uddannelsen ganske fornuftig. Ligeledes fandtes det, at omfanget af matematik i uddannelsen er passende. Mange af de centrale kompetencer, som panelet efterspurgte, opnås på kandidatuddannelserne, så det er væsentligt at fastholde den høje overgang fra bachelor- til kandidatuddannelser. Spørgsmålet om hvorvidt der er behov for kendskab til analog elektronik, blev af panelet besvaret bekræftende. Der er behov for at fastholde et semester med fokus på analog elektronik, blandt andet for at lægge grund til forståelse af den digitale elektronik. Med hensyn til markedsføring af elektronikuddannelserne fandt panelet, at denne bør være specifik snarere end bred. Det kunne overvejes at lægge vægt på kommunikationsdelen (globalisering) af uddannelsen, som er meget væsentlig for de færdiguddannede elektronikingeniører. Desuden kunne omfanget af studerendes projektsamarbejde med aftagervirksomheder forstærkes yderligere, og dette kan bruges i markedsføringssammenhæng; jf. forsøg med Science Classes mellem gymnasier og virksomheder, hvor de gymnasieelever kan her se sig selv i en fremtidig erhvervsmæssig sammenhæng. Gæstelærere kunne komme og undervise i gymnasier. Der skal være et samarbejde så man undgår det nørdede image. - Ad. 5 Bacheloruddannelsen i Internet Technologies & Computer Systems I tillæg til ovenstående kommentarer fandt panelet anledning til at knytte følgende bemærkninger til uddannelsen: Panelet finder uddannelsen langt mere spændende end de mere emneagtige overskrifter giver indtryk
af. Det blev foreslået at lave testimonials fra kandidater, der arbejder i aftagervirksomheder, herunder videoer med jobprofiler. Arbejdet hermed er allerede så småt i gang. Medlemmerne af aftagerpanelet gav udtryk for, at deres respektive virksomheder gerne vil bidrage til markedsføring af uddannelserne via testimonials fra kandidater. - Ad. 6 Kandidatuddannelsen i Automation and Control (senere ændret til Regulering og automation) Uddannelsen skal have godkendt denne nye titel. Den nuværende titel er Proceskontrol med speciale i intelligente autonome systemer. Panelet lagde vægt på, at kandidater i elektronik har et grundlæggende kendskab til databaser. Det opleves ofte at kandidaterne ikke har et sådant kendskab. Studienævnet blev opfordret til at inkludere emnet i studieordningerne. Panelet fandt, at der overordnet set er tale om en spændende og godt fungerende uddannelse med bred systemforståelse. Panelet anbefaler, at vi undgår dosering af kontrolmetoder og i stedet fokuserer på bedre design af systemet. Panelet opfordrer til, at flere studerende får praktik- eller udlandsophold integreret i deres uddannelse. Der er i dag ca. 10%, som gør dette. Nuværende samarbejde med Danfoss omkring 8./9. semester fungerer godt. - Ad. 7 Kandidatuddannelsen i Acoustics and Audio Technology Der er i øjeblikket tale om en specialisering under uddannelsen i Signalbehandling, men specialiseringen ønskes akkrediteret til en selvstændig uddannelse, blandt andet for bedre at kunne gøre opmærksom på uddannelsen, der er knyttet til et stærkt forskningsfelt på universitetet. Blandt andet grundet den manglende mulighed for at markedsføre specialiseringen som et selvstændigt forløb, er optaget på uddannelsen ret begrænset. De fleste studerende på uddannelsen er internationale studerende, da der ikke findes mange tilsvarende uddannelser i udlandet. Dog er der en tilsvarende uddannelse på DTU. Panelet gav udtryk for, at uddannelserne på AAU og DTU bør have veldefinerede profiler til gavn for begge parter, og således styrke landets kompetencer inden for dette store eksporterhverv. Panelet fandt, at AAU s fokusering umiddelbart ser fornuftig ud, men at der dels er behov for et element af elektroakustik i uddannelsen og dels, at der i højere grad bør være fokus på komplementaritet ift. til DTU. Panelet fandt, at dette er vigtigt, hvis akustikmiljøet skal overleve på længere sigt. Med en mere veldefineret (branche specifik) fokus bliver markedsføringen af uddannelsen nemmere. Vi skal være bedre til at markedsføre det faktum, at der faktisk er akustik i de fleste elektroniske apparater. - Ad. 8 Ny kandidatuddannelse i Service Design Nicola Morelli introducerede forslaget til den nye kandidatuddannelse i Service Design. Panelet opfordrede til at gøre det helt klart, hvordan den forslåede uddannelse adskiller sig fra andre lignende uddannelser og specialiseringer; fx uddannelser på AAU (produkt- og designpsykologi) og på SDU (Jacob Buur). Desuden bør der etableres samarbejde med andre relevante danske miljøer. Panelet fandt navnet Service design relativt bredt og opfordrede til at finde en mere specifik
betegnelse. Konkret fandt panelet, at undervisning i programmering bør baseres på det objektorienterede paradigme, snarere end på det procedurale. Endelig opfordrede panelet til at inddrage så bred en kreds af interessenter på AAU som muligt i uddannelsen. Kredsen er dog allerede meget bred, men pointen er noteret. - Ad. 9 Dialog om uddannelseskompetencer Ordet var frit omkring med udgangspunkt i spørgsmål om, hvilke kompetencer kandidater fra AAU skal have nu og i fremtiden, svagheder og styrker samt hvilke internationale tendenser aftagerne forudser fremover. I en brainstorm lagde panelet vægt på følgende kompetencer: Dimittender skal være teamspillere og resultatorienterede samt være i stand til at indgå i større sammenhænge. Kommunikation mangler (outsourcing, globalisering) vi kan ikke længere nøjes med at være gode problemløsere i snævre faglige kredse. Dimittender vil fremover i højere grad skulle samarbejde på tværs af faggrupper, lande/kontinenter og kulturer. Grupperumskonceptet skal revideres til at kunne håndtere globalt samarbejde. Man kan til en start indføre, at en projektgruppe ikke altid sidder i samme lokale. Hvordan kan vi sælge det til de studerende? Mindsettet skal være, at det er den virkelighed, man kommer ud i. Kulturel forståelse er vigtigt kan overvejes, at det bliver obligatorisk. (AAU indfører fra efterårssemestret 2011 fælles valgfag i kuturel forståelse.) B&O har gode erfaringer med Innovation Camp, hvor studerende får en opgave med at lave en prototype, som skal præsenteres for direktionen. Det blev foreslået at lave en sommerskole, hvor industrien er aftager. Vigtig pointe er, at når de studerende skal præsentere noget for direktionen, er motivationen større. Vigtigt, at forstå diversiteten blandt brugere. Større fokus på, at kandidater skal kunne udvikle på mobile platforme samt, at brugerne skal kunne tilgå service uanset, hvor de er. De globale kompetencer for vores kandidater: skal vi have det i alle vore uddannelser eller kun for nogle? Kunne vi udbyde kurser obligatoriske kurser på innovation/globalisering/entrepreneurship? Mulighed for valgfrihed mellem globaliseringsfokus og andet. Ser vi en tendens til, at der bliver mindre behov for klassiske ingeniørkompetencer? Styring af outsourcing-processer vil være en kompetence, der bliver brug for. Inden for 3-årig periode skal Danfoss have skabt udviklingsafdelinger i Kina og Indien. De laver stort set laver kun tilpasninger til eksisterende systemer. Ingeniørverdenen vil ændre sig, og det skal vi finde ud af at tilpasse os til. AAU skal fortsat være gode til at kunne fokusere på det problemorienterede og tværfaglige projekt. Hvordan løser vi et problem det er her vi skal differentiere os. - Ad. 10 Kommende aftagerpanelmøder Mødeplan Næste møde november 2011 og maj 2012. Dette blev godkendt. Der sendes forslag til mødedato ud. Emner til næste møde Facts om afsætning og efterspørgsel af kandidater, så vi kan finde ud af hvilken retning vore
uddannelser skal tage (IDA, Dansk Industri osv.). Strategi for IKT området (evt. præsentation fra ekstern deltager). Jobprofiler hvad er der for nogle jobprofiler I leder efter? Udviklingscyklus kompetencer på forskellige områder (relationen mellem produktudviklingsforløb og kompetencer i forhold til, hvor man er henne i et produktudviklingsforløb). Ved design af kurser skal man overveje, hvor ingeniøren befinder sig i udviklingsforløbet. Det er en afvejning, at kandidaterne går forskellige steder hen (små og store virksomheder). Fordeling mellem universiteterne: hvilke uddannelser skal ligge hvorhenne? Bedre udnyttelse af ressourcer nationalt. Overblik over positionering af uddannelsen i forhold til andre universiteter, men måske også internt. AAU er god til at samarbejde med industri. Nyt tema: hvordan kan vi styrke forholdet? Mere integration mellem industri, som kan gavne uddannelsesprofiler. Mobilitet: studerende skal ud til virksomheder. Vi skal tilskynde, at de kommer ud i praktik. Kan vi gøre noget som gør det lettere for dem at komme ud? Udpegningsperioder for aftagere Medlemmerne af panelet bedes overveje, hvor længe de ønsker at sidde i aftagerpanelet. Mindst én fra hvert hovedområde skal sidde i 4 år. - Ad. 11 Afrunding af mødet Tak for et godt og positivt møde med masser af input til vores uddannelser. Vi ser frem til et godt samarbejde fremover.