Emne: Selvevalueringsmøde for uddannelser under SN for Elektronik og IT: Bachelor- og kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi

Transkript

1 Mødereferat Emne: Selvevalueringsmøde for uddannelser under SN for Elektronik og IT: Bachelor- og kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi Dato: 12. september 2016 kl til Referent: Deltagere: Fraværende: Diana P. Frank og Uffe Kjærulff Prodekan, Lars Døvling Andersen Fuldmægtig, Line Kousholt Caspersen Studieleder, Uffe Kjærulff Fuldmægtig, Diana P. Frank Studienævnsformand, Ove Andersen Næstformand og PDP-studerende, Anna Sofie Skjemt Ravnborg Studienævnssekretær, Vivi Juul-Pedersen Professor, Thomas Bak (deltog på vegne af institutleder Børge Lindberg) Thomas Szulevicz, Studienævnsformand, Psykologi (deltager på vegne af Institutleder, Mikael Vetner) Professor, Thomas B. Moeslund, Institut for Arkitektur og Medieteknologi Lektor, Tom Søndergaard Pedersen, Institut for Elektroniske Systemer Ekstern faglig ekspert, Anna Vallgårda, ITU Ekstern aftagerrepræsentant, Sigrid Boesen, MapsPeople Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af dagsorden og deltagere 2. Præsentation og diskussion af bacheloruddannelsen produkt- og designpsykologi samt forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter 3. Præsentation og diskussion af kandidatuddannelsen produkt- og designpsykologi samt forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter 4. Evaluering og afslutning af mødet Mødereferat Ad. 1 Velkomst og præsentation af dagsorden og deltagere UK præsenterede formålet med mødet og dagsorden. Herefter var der en kort præsentationsrunde. Mødets formål er diskussion af informationer og konklusioner fra selvevalueringsrapporterne for bachelor- og kandidatuddannelserne i produkt- og designpsykologi (PDP), som blev sendt til deltagerne den 31. august Uddannelserne og de af uddannelsesledelsen identificerede forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter blev præsenteret og diskuteret og der blev suppleret med input fra deltagerne. Formålet med selvevalueringsprocessen blev præsenteret. Selvevalueringen er en central del af AAU s kvalitetssikringssystem og afløser den tidligere turnusakkreditering. Mødets konklusioner vil indgå i en handlingsplan, som følges op på i samarbejde med TEKNAT-fakultetet i en 3-årig cyklus. Selvevalueringen er opdelt i 8 fokusområder: 1. Nøgletal for kvalitet o Optag 1

2 o Frafald o Gennemførelsestid o Effektivitet 2. Opbygning og forløb o Adgangsgrundlag o Sammenhæng mellem tilrettelæggelse, profil og mål 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet o Feedback fra studerende og undervisere 4. Forskningsdækning og -miljøer o Sammenhæng mellem forskning og undervisning o Forskningens kvalitet og volumen o VIP/DVIP, studerende/vip, STÅ/VIP 5. Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 6. Nøgletal for relevans o Dimittendernes beskæftigelse 7. Dialog med dimittender 8. Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Præsentation af bachelor- og kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi Bacheloruddannelsen startede i 2006 og kandidatuddannelsen (cand.polyt.) 3 år senere. Produkt- og designpsykologi (engineering psychology) er videnskaben om menneskers adfærd og formåen anvendt i design og brug af systemer og teknologi, og har rødder helt tilbage til omkring 1. verdenskrig. Produktog designpsykologi er et anvendt felt inden for psykologi og er en interdisciplinær del af ergonomi, som forsøger at forbedre forholdet mellem mennesker og maskiner. Uddannelsen findes på mange universiteter rundtom i verden, men som det eneste sted i Danmark på Aalborg Universitet. Uddannelsen udsprang af akustikmiljøet på Institut for Elektroniske Systemer omkring daværende professor Wolfgang Ellermeier (uddannet psykolog og er p.t. professor på Technische Universität Darmstadt). PDP-uddannelsens ledelse, struktur og relevans Stigende betydning af IT medfører større behov for kandidater med kompetencer inden for samspillet mellem mennesker og teknologi Uddannelsen trækker på fagligheder fra forskellige institutter og fakulteter Vigtig med engagementet fra alle miljøer Etablering af uddannelsesgruppe bør overvejes Behov for revision af studieordningerne; bl.a. styrkelse af programmeringskompetencer mere designet liste af valgfag Bachelor- og kandidatuddannelsens opbygning blev præsenteret og en oversigt over uddannelsens opbygning kan ses i rapporten på side 8. Ad. 2 Præsentation og diskussion af bacheloruddannelsens forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter Forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter: Stort frafald på startårgang 2013 Samlæsningsudfordringer, behov for at skabe ejerskab i alle miljøer Solide programmeringskompetencer skal sikres 2

3 Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Frafald på bacheloruddannelsen (30%) Startår Frafald 4 år Frafald 4 år Aktiv 4 år Aktiv 4 år Total ,1% ,3% ,7% 0 0,0% ,7% 4 17,4% ,9% 8 42,1% ,0% 17 81,0% ,0% ,0% 24 Bach.udd. 2013: Tilbagemeldinger på årsager: forventning om mere fokus på design (formgivning og æstetik) høje krav i matematik og programmering konflikt i projektgruppe Kommentarer ASSR oplevede, at forventningsafstemningen ikke var på plads. Fem studerende skiftede til arkitektur og design. Der var konflikt i en projektgruppe grundet en studerende, som aldrig dukkede op og nogle studerende, der ikke deltog så meget. Denne uro spredte sig lidt på holdet. Ifølge SB, som var på det første PDP-hold, sprang halvdelen fra til arkitektur og design. Ifølge AV er det svært at læse ud fra materialet, hvad uddannelsen handler om. Er det en analytisk uddannelse, en designuddannelse osv.? De studerendes svar på uddannelsesevalueringerne indikerer dog, at deres forventninger er blevet indfriet, selvom nogle af kurserne opleves som værende noget specielle (fx biofysik). Ifølge SB og ASSR er titlen på uddannelsen svær at forstå for udenforstående. Den engelske titel er meget mere sigende (engineering psychology). Det er oplevelsen, at designdele mangler i både kurserne og projekterne. Man kunne overveje, om man skulle få designdelen ind via bacheloruddannelsen i interaktionsdesign. Tanken om, at man har en komplet designproces fra start til slut har ikke været til stede i de to projekter AV har bedømt som censor. Beskrivelsen i studieguiden opleves ikke som helt dækkende der mangler i beskrivelsen noget af det tekniske i uddannelsen. Formålet med uddannelsen er at give de studerende evnen til at lave brugervenlige produkter i primært IT-systemer. De skal kunne lave design og set-up af systemet. Det er oplevelsen, at der mangler samarbejde på tværs af fagmiljøet på Inst. for Elektroniske Systemer og fagmiljøet på Inst. for Kommunikation. Derfor er der blevet etableret en tværgående uddannelsesgruppe, som allerede i august afholdt det første møde. Den tværgående uddannelsesgruppe skal sikre forankring af uddannelsen i de to involverede institutter. Det bør overvejes at ændre titlen på uddannelsen til "engineering psychology" via en prækvalifikationsproces, som dog er ret omfattende. Psykologi-uddannelsen, som PDP-uddannelsen samlæser nogle fag med, er akkrediteret til dansk, så det skal undersøges, om det rent praktisk vil være et problem at ændre undervisningssproget til engelsk. Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Der bør kigges på indholdet af uddannelsen og på match til beskrivelsen af indholdet. De fire punkter på studieguide.aau.dk er ikke særligt konkrete. Uddannelsen har en god kerne i at se analytisk på et problem og strukturere en problemstilling og komme til et slutprodukt. Konstruktion og design er mere hjælpefag. Måske kunne man tage nogle fag ud og erstatte med kurser, som er mere målrettede og anvendelige. Der skal være et bredere udsnit af aftagere i den nuværende aftagergruppe og det skal gøres klart, hvilke kompetencer, der er kernekompetencer på uddannelsen. Der skal desuden ske en kompetenceafklaring hos de studerende, så de bliver bevidste om egne kompetencer. 3

4 I samlæste kurser kan PDP komme lidt i klemme, da det er en lille uddannelse, hvorfor kurserne ikke er målrettet PDP-studerende. Det bør overvejes fremover at målrette undervisningen lidt mere til PDPstuderende på samlæste kurser. Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Uddannelsesevalueringer feedback fra de studerende Nedenstående diagram viser de gennemsnitlige scorer i de seneste tre år på uddannelsesevalueringens spørgsmål fra 6.-semesterstuderende på PDP-bacheloruddannelsen. Der er ingen parametre, som giver anledning til bekymring, idet scorerne ligger pænt over middel. Studiemiljøundersøgelse, som blev udsendt til skole og studienævn i juli bliver behandlet i studienævnet på kommende studienævnsmøde. Konklusioner herfra, som endnu ikke er identificeret, vil i fornødent omfang indgå i handlingsplanen. Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Nøgletallene for forskningsdækning på bacheloruddannelsen blev drøftet. STÅ/VIP-ratioen er i den høje ende. Den kvalitative vurdering af forskningsdækningen bag uddannelsen er dog, at der ikke er noget problem med forskningsdækningen bag uddannelsen. Der er ingen bemærkninger til de øvrige nøgletal for forskningsdækning, som bl.a. indikerer gode kontaktmuligheder mellem studerende og VIP samt en fin balance mellem antallet af VIP og DVIP. Som tidligere nævnt er der etableret en tværgående uddannelsesgruppe, som allerede i august afholdt sit første møde. Uddannelsesgruppen skal sikre forankring af uddannelsen i de to involverede institutter og sikre forskningsdækningen af den flerfaglige uddannelse. Det blev desuden aftalt på mødet i august, at der skal forsøges indledt et tættere forskningssamarbejde institutterne imellem. Tallene for forskningspublikationer i selvevalueringsrapporten indikerer, at forskningsdækningen på uddannelserne er tilfredsstillende. Det blev nævnt, at der ikke er inkluderet undervisere fra arkitektur og medieteknologi i opgørelsen af forskningspublikationer. Institut for Arkitektur og Medieteknologi er ikke medtaget i rapporten, da modulerne, de leverer undervisning til, er valgfag og derfor ikke anses som centrale forskningsmiljøer, hvilket også er nævnt i rapporten. Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling. 4

5 Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans nøgletal for relevans. Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender dialog med dimittender. Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet. Ad. 3 Præsentation og diskussion af kandidatuddannelsens forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter Forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter: Forhøjet frafald på startårgangene 2012 og 2013 Gennemførelse inden for normeret tid + 1 år er for startårgang 2011 og 2012 under grænseværdi Svingende studieeffektivitet Relativt lave score på studerendes evaluering af forventningsopfyldelse, fagligt niveau, etikforståelse og studiebelastning Dimittenderne tager relativt lang tid om at opnå beskæftigelse Hårde" tekniske kompetencer vægtes højest ved ansættelse Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Forhøjet frafald på startårgangene 2012 og 2013 Startår Frafald 3 år Frafald 3 år Aktiv 3 år Aktiv 3 år Total ,0% 0 0% ,5% 1 12,5% ,4% 1 7,7% ,0% 0 0,0% ,1% 10 90,9% ,0% ,0% : Den ene blev betinget optaget, men lykkedes ikke med at opfylde betingelserne. Den anden har pga. private forhold valgt at melde sig ud Det blev konkluderet, at der ikke er behov for særskilte tiltag. Gennemførelse inden for normeret tid + 1 år er under grænseværdi på 80% for startårgang 2011 og 2012 på kandidatuddannelsen 5

6 Startår Gnf. 2 år Gnf. 2 år Gnf. 3 år Gnf. 3 år Frafald 3 år Frafald 3 år Aktiv 3 år Aktiv 3 år Total ,7% 6 100% 0 0,0% 0 0% ,5% 6 75,0% 1 12,5% 1 12,5% ,5% 10 76,9% 2 15,4% 1 7,7% ,0% 1 50,0% 1 50,0% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 1 9,1% 10 90,9% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 16 Årsager: 2011: En studerende skiftede til cand.it. i oplevelsesdesign og en anden blev forsinket i sit studieforløb og faldt senere fra 2012: Relativt højt antal frafaldne Det blev konkluderet, at der ikke er behov for særskilte tiltag. Svingende studieeffektivitet Fakultetets grænseværdi er 0,80 Høje frafald på og 2013-årgangene vurderes at være årsagen til den lavere studieeffektivitet Det blev konkluderet, at der ikke er behov for særskilte tiltag. Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Det er svært at optage studerende på kandidatuddannelsen, som er for krævende ift. forudsætninger. I forlængelse af dette forklarede AV, at man på ITU opdeler de kandidatstuderende i studerende, der kommer fra egne bacheloruddannelser, og studerende, der kommer fra andre bacheloruddannelser. I samlæste kurser kan PDP komme lidt i klemme, da det er en lille uddannelse og da kurserne ikke er målrettet PDP-studerende. Det bør overvejes fremover at målrette undervisningen lidt mere til PDPstuderende på samlæste kurser. Der skal være et bredere udsnit af aftagere i den nuværende aftagergruppe og man skal afklare kernekompetencer på uddannelsen. Der skal desuden ske en kompetenceafklaring hos de studerende. Det bør overvejes at ændre titlen på uddannelsen til "engineering psychology" via en prækvalifikationsproces, som dog er ret omfattende. Psykologi-uddannelsen, som PDP-uddannelsen samlæser nogle fag med, er akkrediteret til dansk, så det skal undersøges, om det rent praktisk vil være et problem at ændre undervisningssproget til engelsk. Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Uddannelsesevalueringer feedback fra de studerende Nedenstående diagram viser de gennemsnitlige scorer i de seneste tre 1 år på uddannelsesevalueringens spørgsmål fra 4.-semesterstuderende på PDP-kandidatuddannelsen. 1 Der var en enkelt studerende på årgangen og vedkommende svarede ikke på spørgeskemaet. 6

7 Kommentarer Der er primært tre områder, som scorer relativt lavt. Adskillige udsagn fra de studerende fra evalueringerne blev nævnt (se præsentationen fra mødet). Skolen og studienævnet vil ud fra en vurdering inddrage input fra evalueringerne i forbindelse med revidering af studieordningen. Ifølge SB har hun ikke haft behov for programmeringskompetencer, men mere behov for at kunne tale med frontend-udviklere. Det er udmærket, hvis PDP ere kan programmere, men der er en stigende tendens til, at flere mindre virksomheder, også i Nordjylland, ser vigtigheden af "usability". Det vurderes, at elektronikdelen af PDP-uddannelsen ikke er særlig relevant, og at det er bedre at lade elektronikkandidater tage sig af HW/SW-delen af produktudviklingen, men det er ok med lidt elektronik i PDPuddannelsen, så forståelsen for samspillet med hardware opnås. Konklusion: Studieordning skal revideres og input fra dette møde inddrages. En ny studieordning for PDP-uddannelsen kan ikke være klar inden 1. november 2016, men kan først være klar til 1. november 2017, som er næstfølgende deadline. Der skal nedsættes en specifik PDP-aftagergruppe som kan komme med input til revisionen. Studiemiljøundersøgelse, som blev udsendt til skole og studienævn i juli bliver behandlet i studienævnet på kommende studienævnsmøde. Konklusioner herfra, som endnu ikke er identificeret, vil indgå i handlingsplanen. Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Nøgletallene for forskningsdækning på kandidatuddannelsen blev drøftet, og det blev bemærket, at VIP/DVIP-ratioen er relativt lav. Det skyldes dog, at i undervisningsåret 2014/2015 har Institut for Elektroniske Systemer anvendt en ekstern lektor, som tidligere har været ansat på Institut for Kommunikation, hvor han varetog den samme undervisning på uddannelsen. Imidlertid blev medarbejderen opsagt fra sin stilling og Institut for Elektroniske Systemer stod og manglede de undervisningskompetencer, som medarbejderen besidder. Som følge heraf måtte instituttet ansætte medarbejderen som ekstern lektor. STÅ/VIP-ratioen på kandidatuddannelsen er ligeledes i den høje ende, men det er vurderingen, at uddannelsen er forskningsbaseret, og at der ikke er udfordringer ift. forskningsmiljøet bag uddannelsen. Endvidere indikerer den lave STUD/VIP-ratio, at der er gode kontaktmuligheder mellem studerende og VIP. Tallene for forskningspublikationer i selvevalueringsrapporten indikerer, at forskningsdækningen på uddannelserne er tilfredsstillende. Det blev nævnt, at der ikke er inkluderet undervisere fra arkitektur og medieteknologi i opgørelsen af forskningspublikationer. Institut for Arkitektur og Medieteknologi er ikke medtaget i rapporten, da modulerne, de leverer undervisning til, er valgfag og derfor ikke anses som centrale forskningsmiljøer, hvilket også er nævnt i rapporten. 7

8 Det blev nævnt, at det på mødet i august mellem de samarbejdende institutter (den tværgående uddannelsesgruppe) blev aftalt, at der skal forsøges indledt et tættere forskningssamarbejde institutterne imellem. Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling. Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Ledighed for PDP-kandidater er over grænseværdien på 31% efter 6 mdr. Der er to mulige hovedårsager: Mulige tiltag: Kendskabet til uddannelsen er begrænset Kompetencer matcher ikke virksomhedernes behov godt nok o Aftagerpanel: Stort behov for hårde kompetencer (fx programmering) Kompetenceafklarings- og jobsøgningskursus (Karrierecentret, IDA,...) Kommentarer Hjælp til etablering af kontakt mellem virksomheder og dimittender (via AAU Netværkscenter) Udbrede kendskab til uddannelsen (fx via samarbejde med ITB og andre) Skærpelse af programmeringskompetence (bør overvejes om det er det rigtige at gøre efter input fra mødet i dag) Det er oplevelsen, at muligheden for projektorienteret forløb på 3. semester er en god mulighed for at etablere kontakter til arbejdsmarkedet. Mange virksomheder søger dog UX-designere og ikke produktog designpsykologer. I Nordjylland er UX-området ved at slå igennem, hvorimod der i København er mange opslåede stillinger. Uddannelsen skal sælges bedre. Testimonials fra relevante virksomheder kunne være velegnede i markedsføringen af uddannelsen. Mange virksomheder har svært ved at skelne mellem uddannelser, men også dimittendens egen kompetenceafklaring er vigtig. Ved ansættelsessamtaler (til UX-stillinger) kigges der på kompetencer inden for usability testing, psykologi og struktureret tilgang til problemløsning, men ikke programmeringskompetencer. Konklusion Adgangskrav på mindst 4 i gennemsnit 2 fra og med 2018 / 2019 på alle bacheloruddannelser under Studienævn for Elektronik og IT 2 Blev efterfølgende ændret til mindst 4 i matematik, da gennemsnitskarakteren ikke kan ændres ved supplering, hvilket karakteren i enkeltfag kan. 8

9 Kun 2 studerende optaget i på PDP med snit < 4 Revision af studieordningerne; bl.a. Styrkelse af programmeringskompetencer Mere designet liste af valgfag Etablering af uddannelsesgruppe er allerede under igangsætning. Kompetenceafklarings- og jobsøgningskursus (Karrierecentret, IDA,...) Hjælp til etablering af kontakt mellem virksomheder og dimittender (via Netværkscenter). Udbrede kendskab til uddannelsen (fx via samarbejde med ITB og andre) Uddannelsens titel er ikke retvisende Svært at optage studerende på kandidatuddannelsen, som er for krævende ift. forudsætninger Skift af sprog? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender dialog med dimittender. Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet AV spurgte, om vi har overvejet at bruge DVIP (ekstern lektor), som en god praksiskobling til uddannelsen, da sådanne vil være oplagte på denne type uddannelse. Der er dog fokus på, at VIP/DVIP-rationen ikke bliver mindre end gældende grænseværdi. Ad. 4 Evaluering og afslutning af mødet Der var følgende kommentarer til selvevalueringsrapporterne og mødets form og indhold: Rapporterne er fine. Dog blev det bemærket, at der var problemer med at forstå kernen i uddannelsen. De mange forkortelser (VIP/DVIP osv.) er svære at forstå som udefrakommende. Disse er dog forklaret i noterne i rapporterne. Selvevalueringsmødet har været godt, blandt andet med en ny vinkel på behovet for "hårde" kompetencer. Der laves en handlingsplan på baggrund af selvevalueringsrapporten og konklusionerne på selvevalueringsmødet. Der følges løbende op på planen med dekanatet. Der manglede en koordinator/underviser på uddannelsen mødet. Han var inviteret, men kunne desværre ikke deltage, og heller ikke andre relevante undervisere havde mulighed for at deltage. 9