DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. december 2012 11/15362 NEDLÆGGELSE AF STIAREAL I brev af 27. september 2011 har advokaten på vegne af klagerne klaget over Kommunes afslag af 31. august 2011 på at nedlægge en sti på ejendommen, N stræde 8. Vores afgørelse Vi mener ikke, at kommunen har tilstrækkeligt grundlagt til at administrere stien som privat fællessti, hvorfor kommunens afslag ikke kan begrundes med en henvisning privatvejslovens 1 53. Vi skal derfor anmode kommunen om at trække sit afslag af 31. august 2011 tilbage. Baggrund Stiarealet ligger på matr. nr. N træde 8. Området, hvori arealet ligger, er et sommerhusområde 2, hvor de private fællesveje skal administreres efter bestemmelserne i privatvejslovens afsnit I, III og IV (om private fællesveje i byer og bymæssige områder), jf. privatvejslovens 13, stk. 2 og 5, jf. lovens 5 3. Arealet forbinder N stræde med stranden. Efter køb af ejendommen, N stræde 8, i april 2011 har klagerne ansøgt Kommunen om tilladelse til at få nedlagt stiarealet på matr. nr. De ønsker at bygge på grunden og at udnytte ejendommen i sin fulde bredde. Kommunen har i den forbindelse sendt den påtænkte nedlæggelse i høring og har efterfølgende vurderet sagen. Efter denne vurdering har kommunen den 31. august 2011 truffet endelig afgørelse om, at den ikke vil tillade en nedlæggelse af stien, idet stien er af væsentlig betydning for offentligheden (fodgængertrafikken) som adgang til stranden om sommeren. Konkret mener kommunen, at der bør være så mange adgange til stranden som muligt, idet trafikken til stranden er stor. I forbindelse med høringen har ejerne af ejendommene, N stræde 5, 6, 7, 10, 12, 14 og 16, påberåbt hævdvunden ret til færdsel på arealet over ejendommen, N stræde 8, idet ejerene af de pågældende ejendomme har benyttet dette areal i over 60 år. Ejerne af ejendommen, N stræde 8, anerkender ikke, at arealet på matr. nr. har status af privat fællessti. De anerkender således ikke, at ejerne af ejendommene, N stræde 5, 6, 7, 10, 12, 14 og 16, har vundet hævd. 1 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008. 2 Området er siden marts 1976, jf. offentliggørelse herom i maj 2002, blevet administreret efter reglerne i privatvejslovens kapitel III. 3 Ifølge denne bestemmelse finder lovens regler om private fællesveje med de fornødne lempelser anvendelse på private fællesstier. Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018

2 af 5 Kommunen har oplyst, at selvom stien ikke er optaget i kommunens register over private fællesveje og fællesstier, er stien en privat fællessti. Den manglende optagelse skyldes alene en fejl. Stien er angivet med et stiplet forløb på matrikelkortet. Oplysninger fra Kort- og Matrikelstyrelsen viser, at det 3,77 meter brede udlæg på matr. nr. er godkendt i 1934 i forbindelse med udmatrikulering af fire ejendomme, matr. nr., fra matr. nr. Kommunen mener, at stien er udlagt som privat fællesvej (fællessti) for de disse udstykkede parceller i forlængelse af allerede eksisterende vej over matr. nr. Kort- og Matrikelstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger om vejrettigheder til det udlagte vejareal. Der er heller ikke tinglyst rådighedsindskrænkninger i form af vejrettigheder eller lignende på ejendommen, N stræde 8. Der er ikke tilvejebragt oplysninger om eventuelle istandsættelseskendelser eller lignende for arealet siden ikrafttrædelse af privatvejsloven i 1973. Endelig må Vejdirektoratet lægge til grund, at det omhandlede areal er taget delvist i brug som sti til stranden. Ny privatvejslov 4 Selvom der pr. 1. januar 2012 er trådt en ny privatvejslov i kraft, finder bestemmelserne i denne lov ikke anvendelse i den konkrete sag. Det skyldes, at kommunens afgørelse er truffet efter bestemmelserne i den gamle privatvejslov 5, og dermed før den nye privatvejslov trådte i kraft. I forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye privatvejslov er der imidlertid ikke foretaget ændringer i forbindelse med definition af privat fællesvej og vejret m.m., hvorfor vi nedenfor også refererer til de nye bestemmelser. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan alene tage stilling til, om en kommunes endelige afgørelse er lovlig (retlige spørgsmål), men ikke til kommunens skøn inden for lovens rammer. Dette fremgår af privatvejslovens 7, stk. 1. Vi kan derfor ikke tage stilling til, om en kommunes afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 6, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. 4 Lov nr. 1537 af 21. december 2010. 5 Det vil sige lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008. 6 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012.

3 af 5 Vi kan heller ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, herunder til spørgsmålet, om hvem der har vejret til en privat fællesvej, eller om vejarealet helt eller delvist er taget i brug som private fællesvej eller sti efter aftale mellem parterne. Dette er spørgsmål, der hører under domstolene. Men vi kan tage stilling til, om en kommune har tilstrækkeligt grundlag for at administrere en vej som en privat fællesvej. Privatvejslovens bestemmelser Definition af privat fællesvej m.m. En privat fællesvej er en vej, der ligger på en ejendom, der ejes af én ejer, og som ejeren af en anden ejendom har ret til at bruge som færdselsareal. Dette fremgår af den gamle privatvejslovs 2, stk. 1 7. Den ret, som ejeren af denne anden ejendom har til sådan en vej, er en vejret. Og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af den gamle privatvejslovs 2, stk. 2 8. Privatvejslovens regler om private fællesveje finder med de fornødne lempelser anvendelse på private fællesstier. Det fremgår af den gamle privatvejslovs 5 9. Kommunen skal optage private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder 10 på en vejfortegnelse, der skal offentliggøres. Det fremgår af den gamle privatvejslovs 21 11. Om en vej er en privat fællesvej, afgøres alene af definitionen i den gamle privatvejslovs 2 og den nye privatvejslovs 10, nr. 3. Det forhold, at den er optaget på kommunens fortegnelse over privat fællesveje 12, er således ikke det afgørende bevis for vejens retlige status. Om vejret I henhold til den nye privatvejslovs 10, nr. 3, forstås ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje, jf. lovens 10, nr. 1, der tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds. En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. lovens 10, nr. 5. Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en overkørsel til vejen. 7 Jf. 10, nr. 3 i den nye privatvejslov. 8 Jf. 10, nr. 5, i den nye privatvejslov. 9 Jf. 2, stk. 2, og 10, nr. 4, i den nye privatvejslov. 10 Jf. bestemmelserne i privatvejslovens 13, stk. 1, 2 og 5. 11 Jf. 25 i den nye privatvejslov. 12 Der henvises til den i 21 nævnte fortegnelse over private fællesveje og udlagte private fællesveje.

4 af 5 En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, f.eks. ved udlæg efter privatvejslovens 26, stk. 2, 13 eller ved ekspropriation. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene. Kommunalbestyrelsen skal godkende udlæg af nye private fællesveje i byer og bymæssige områder. Det fremgår af privatvejslovens 27, stk. 1. 14 Reglerne om nedlæggelse Kommunen skal tage stilling til en ansøgning om nedlæggelse af en privat fællessti, når en vejejeren (stiejeren) eller anden grundejer med retlig interesse i spørgsmålet beder kommunen herom. Dette fremgår af privatvejslovens 53, stk. 1. Stien skal helt eller delvist opretholdes som privat fællessti, hvis den efter matrikelkortet er eneste vejadgang til en ejendom, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. Dette fremgår af privatvejslovens 53, stk. 2. Finder kommunen, at ingen offentligretlige hensyn først og fremmest færdselsmæssige og vejtekniske hensyn taler imod at imødekomme en ansøgning, skal kommunen foretage en afvejning af ansøgers interesse i at nedlægge stien overfor de øvrige stiejeres eventuelle interesse i, at stien opretholdes. Beslutter kommunen at tillade, at en privat fællessti nedlægges, skal kommunen herefter følge den procedure, der er nævnt i lovens 54. Kommunen skal bl.a. meddele sin foreløbige beslutning til de ejere, der er nævnt i privatvejslovens 54, stk. 1, nr. 1-3 15. Den foreløbige beslutning skal samtidig meddeles i lokale stedlige blade. I meddelelsernes gives en frist på ikke under 8 uger til at fremkomme med indsigelser. Dette fremgår af lovens 54, stk. 2. Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i den gamle privatvejslovs 53 m.fl., at arealet bliver administreret som en privat fællesvej eller sti, jf. den gamle privatvejslovs 2 og 5. 13 Den tidligere privatvejslov havde en tilsvarende bestemmelse i 23, stk. 2 og 3. 14 Dette fremgik tidligere af privatvejslovens 24. 15 1) ejere af ejendomme, der grænser til vejen, eller som har tinglyst vejret til vejen 2) ejere af ejendomme, der må antages at have vejret til vejen, og 3) så vidt muligt ejere af arealer, der hører til vejen.

5 af 5 Vores vurdering Det er et privatretligt spørgsmål, om der foreligger en vejret. Dette spørgsmål kan hverken Vejdirektoratet eller kommunen tage stilling til. Spørgsmålene hører i stedet under domstolene, jf. ovenfor. Vi kan imidlertid vurdere, om en kommune har tilstrækkeligt grundlag for at administrere en vej som en privat fællesvej. Selvom vi kan konstatere, at arealet umiddelbart må antages at være udlagt til brug som privat fællesvej i 1934, og at arealet i et vist omfang er taget i brug med/uden ejernes accept, kan vi samtidig konstatere, at hverken ejerne af arealet eller brugerne af arealet anerkender, at arealet har status af privat fællesvej eller sti. Efter brugernes opfattelse er der derimod tale om hævdspørgsmål. Som sagen er oplyst, herunder at kommunen ikke tidligere har truffet afgørelser om arealet efter privatvejslovens bestemmelser, mener vi ikke, at der foreligger et tilstrækkeligt sikkert grundlag for, at kommunen kan administrere stien som en privat fællessti. Vores afgørelse Vi mener ikke, at kommunen har tilstrækkeligt grundlagt til at administrere stien som privat fællessti, hvorfor kommunens afslag ikke kan begrundes med en henvisning privatvejslovens 53. Vi skal derfor anmode kommunen om at trække sit afslag af 31. august 2011 tilbage. Hævd Spørgsmålet om, hvorvidt én eller flere personer har vundet hævd til et areal, er et privatretligt spørgsmål, som vi ikke kan tage stilling til, jf. ovenfor. Spørgsmål om hævd hører i stedet under domstolene. Spørgsmålet om, hvorvidt ejerne af ejendommene, N stræde 5, 6, 7, 9, 10, 12, 14 og 16 har vundet hævd til at færdes på arealet på matr. nr., og om arealet i den forbindelse kan antages at have status af privat fællessti, må derfor afgøres ved domstolene. Naturbeskyttelseslovens 26a Spørgsmålet om der forefindes en sti i åbent land, og om nedlæggelse af stien dermed er omfattet af bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 16 26a, må besvares af Naturstyrelsen. 16 Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009. Loven administreres af Miljøministeriet, Naturstyrelsen.