Patienters oplevelse og mestring af overgangen fra udskrivelse til videre behandling i eget hjem.

Opgaveløsere: Rebekka Milton Grooss 165980 Nina Bach 165952 Ulla Christoffersen 163049 Modul: 14 Hold: 11 2 C Opgavetype: Bachelorprojekt Afleveringsdato: 29-12-2014 Vejleder: Inge Madsen Antal tegn i alt: 79.945 Patienters oplevelse og mestring af overgangen fra udskrivelse til videre behandling i eget hjem. VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Hedeager 2 8200 Århus N

1

Resume Baggrund: I sekundær sektor ses der i dag højt specialiserede afdelinger og hurtigere udskrivelser, hvilket medvirker til et øget pres i primær sektor. Her har udviklingen ikke været tilsvarende og sygeplejen i primær sektor mangler derfor yderligere tiltag. Formål: Projektets formål er, at få indsigt i, hvordan patienter oplever og mestrer overgangen fra en specialiseret sygepleje til en generaliseret sygepleje. Metode: Metoden tager udgangspunkt i kvalitative semistrukturerede interviews. Der tages afsæt i Antonovskys mestringsteori Oplevelse af sammenhæng, hvorefter analysemetoden er inspireret af Kvale og Brinkman. Resultat: Projektets resultater viser, at patienterne oplever kompetenceforskel i sygeplejen. Derudover oplever de kommunikationsbrist, hvilket medvirker til større patient- og pårørendedeltagelse. Abstract Background: Today the secondary sector consists of highly specialized wards and rapid discharges, consequently there is an increased pressure in the primary sector. The progress here has not been corresponding. The nursing in the primary sector lacks of improvement initiatives. Aim: The aim of this project is to gain insight into how patients experience and cope with the transition from nursing in a specialized ward to nursing in the primary sector. Method: The method is based on a qualitative semi-structured interview. It is based on Antonovsky s coping theory Sense of coherence. Kvale and Brinkmann inspired the method of the analysis. Results: The project reflects, that patients experience differences in the nursing in a specialized ward and in the primary sector. Additionally they experience lack of communication, which contribute to a higher participation from patients and relatives. 2

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Interessefelt... 4 1.2 Baggrund... 4 1.3 Problemafgrænsning... 7 1.4 Formål... 7 1.5 Problemformulering... 8 1.6 Begrebsafklaring... 8 2 Metode... 9 2.1 Litteratursøgning... 9 2.2 Præsentation af ekstern empiri... 10 2.3 Valg af metode... 10 2.4 Videnskabsteoretisk tilgang... 11 2.5 Teoretisk referenceramme... 13 2.6 Indsamling af empirisk materiale... 14 2.7 Bearbejdning af empirisk data... 17 3 Analyse... 19 3.1.1 Patienternes oplevelse af sygeplejerskernes kompetenceforskel... 19 3.1.2 Patientdeltagelse i overgangene... 23 3.1.3 Kommunikation på tværs af sektorerne... 27 3.1.4 Pårørendes betydning for patienten... 30 3.1.5 Opsamling af teori... 31 4 Diskussion... 33 4.1 Diskussion af resultater... 33 4.2 Diskussion af metode... 35 5 Konklusion... 37 6 Perspektivering... 38 7 Referenceliste... 41 8 Supplerende litteratur... 42 9 Bilag... 43 Anslagsfordeling: Nina Bach = NB Rebekka Milton Grooss = RG Ulla Brock Christoffersen = UC 3

1 Indledning "De specialiserede kompetencer, der findes på sygehusene, rummer vi heller ikke i så stort omfang. Hvis jeg var KOL-patient, ville jeg da helst behandles af specialister. Det er ikke det, man får i hjemmeplejen, hvor sygeplejerskerne skal være generalister, og hvor der kun er få specialister (Andersen, 2008). Citatet stammer fra fagbladet Sygeplejersken og er udtalt af Susanne Lindberg der er fællestillidsrepræsentant for hjemmesygeplejerskerne i Århus. Dette i forbindelse med artiklen Patienter lander mellem to stole, der beretter om patienternes overgang af behandling, fra sygehusene til hjemmeplejen (Andersen, 2008) (RG) 1.1 Interessefelt Interessen for dette bachelorprojekt opstod, da vi alle i sekundær sektor erfarede, at sygeplejerskerne bestræbede sig på, at udfylde sygeplejeepikriserne udførligt, til hjemmesygeplejerskerne ved udskrivelse. Derfor undrer det os, at vi i praksis ikke har set eller fulgt disse sygeplejeepikriser i primær sektor. Derudover oplevede vi frustration fra patienterne, som ikke syntes de fik den samme optimale behandling i primær sektor som i sekundær sektor. (RG) 1.2 Baggrund I en undersøgelse udarbejdet af OECD 2013, belyses kvaliteten af Danmarks sundhedssystem med fokus på økonomi og kvalitet. Undersøgelsen er lavet for, at sammenligne med tilsvarende undersøgelser af andre OECD lande. I undersøgelsen bliver det danske sundhedssystem fremhævet positivt i forhold til den anvendte politik og kvalitetsovervågning af sundhedssystemet. Dermed er det et system andre lande kan lære af, da disse elementer giver bedre kvalitet i henhold til undersøgelsen. Der lægges fokus på, at denne politik og overvågning hovedsagligt er tillagt sekundær sektor og at primær sektor ligeledes bør overvåges og dermed forbedres. Danmark omtales, som en pioner i sammenligning med andre OECD lande, når det gælder kvalitetsinitiativer inden for sundhedssektoren. Det fremhæves, at Danmark ligesom andre lande har store udfordringer med hensyn til kortere indlæggelsesforløb, flere behandlinger og højere specialisering. Derudover er der samtidig en politisk forventning om kontinuitet i plejen. Dette stiller høje krav til sundhedssystemet udenfor hospitalerne. 4

I ovenstående udfordring belyser undersøgelsen blandt andet, at der burde udvikles kliniske retningslinjer vedrørende eksempelvis komplekse patienter. Udviklingen af kliniske retningslinjer, skal medvirke til bedre kvalitetsmålinger for plejen i primær sektor. Målingen kunne eksempelvis vedrøre den komplekse patients oplevelse af realiteten i plejen udenfor sygehuset (OECD, 2013, s. 3-13 + 76-77). I Danmark har Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), ansvaret for overvågning og kvalitetsudvikling på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet. DDKM skal sikre løbende udvikling af kvaliteten i alle offentligt finansierede sundhedsydelser. Visionerne bag DDKM er blandt andet at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb, fremme samarbejdet mellem sektorerne, gøre sundhedsvæsenet bedre samt forebygge fejl der koster liv, livskvalitet og ressourcer (DDKM, 2014). (RG) Derudover siger Retsinformatik 2, at kravene til sundhedsvæsenet: at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og blandt andet at opfylde behovet for sammenhæng mellem ydelserne (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2010, s. Kap. 1, 2). Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er en årlig kvantitativ spørgeskemaundersøgelse udført blandt patienter i Danmark. Patienterne besvarer spørgsmål omhandlende deres præ-, per- og post indlæggelsesforløb. Her beskriver 92 %, at de overordnet var tilfredse med deres behandlingsforløb. Samarbejdet mellem afdelingerne på hospitalet og den kommunale hjemmepleje fik 87 % positive svar. Derudover svarede 88 % positivt i forhold til, at de var trygge ved at skulle hjem. Kravene fra Retsinformatik og DDKM er dermed i disse henseender opfyldt ifølge LUP. (LUP, 2014, s. 3-4) Resultatet fra LUP ser umiddelbart lovende ud, men en artikel fra DSR belyser noget andet (Olufsen, 2011). Direktør i Danske patienter og tidligere chef i Enheden for Brugerundersøgelser Morten Freil udtaler: Det er problematisk og unuanceret, at bruge patienternes store tilfredshed i undersøgelsen til at konkludere, at alting bare er i den skønneste orden i sundhedsvæsenet. Men det er der desværre nogen, der af og til gør, og det kan give et helt forvrænget billede af den faktiske tilstand. Derudover fortæller artiklen, at patienterne har tendens til at svare mere positivt, end virkeligheden er, da de ikke har mulighed for yderligere udtalelser. Andre patienter 5

oplever medfølelse for travle sygeplejersker, hvilket også kan resultere i bedre svar (Olufsen, 2011). En anden kritik af LUP undersøgelsen 2013 er, at svarprocenten var 56 %, som ifølge Thisted er mindre acceptabelt. Dette kan være udtryk for en bias, da 56 % ikke giver et repræsentativt billede for populationen (Thisted, 2010, s. 139-140) og dermed ikke et repræsentativt billede af patienternes oplevelse. Til trods for LUP s positive resultater, har man i Region Midtjylland oplevet, at hjemmesygeplejerskerne dagligt står med mere komplekse behandlings- og plejekrævende opgaver end førhen. Det forsøges derfor at give sygeplejerskerne det kompetenceløft der er nødvendigt, for at håndtere de stadigt stigende behov. Her med fokus på at hjemmesygeplejerskerne er nøglepersoner, som skal bidrage til at sikre en glidende overgang fra sekundær til primær sektor (Madsen, 2014). En svensk kvalitativ undersøgelse belyser hjemmesygeplejerskernes erfaringer, samt sygeplejehandlinger ved behandling af forskellige sårtyper. Otte hjemmesygeplejersker blev interviewet og undersøgelses resultater var blandt andet, at hjemmesygeplejerskerne stræber efter at give ekspertpleje, men følte ikke at de altid kunne yde denne sygepleje. Dette blev begrundet med mangel på jobbeskrivelser, fælles rutiner og retningslinjer i sårplejen. Faktorer som hindrende hjemmesygeplejerskerne i, at yde kompetent sygepleje var mangel på udstyr, dårlig belysning, ergonomi og hygiejne. Yderligere faktorer som forhindrede optimal sårpleje var mangel på kontinuitet, tid, nedsat kommunikation og relation til patienten. Konsekvensen af resultaterne i undersøgelsen blev vurderet til, at kunne føre til unødig lidelse for patienterne, i form af ineffektiv sårpleje og dårlig behandling (Friman, Klang, & Ebbeskrog, 2011, s. 426-433). (UC) Flere af overstående undersøgelser og artikler indikerer, at der er grund til yderligere tiltag i primær sektor. Danmark har en sekundær sektor, der gennem de seneste år er blevet udviklet til at håndtere forhold, som det accelerere patientforløb, samt en stadig udvikling indenfor de forskellige specialer. Dette har som før nævnt skabt et stigende pres i den primære sektor. Ydermere påpeger OECD s rapport, at der ikke har været samme overvågning og udvikling inden for primær sektor, som i sekundær sektor. (NB) 6

1.3 Problemafgrænsning Ovenstående OECD rapport indikerer, at der ikke er udarbejdet tilstrækkelige undersøgelser omhandlende tiltag i primær sektor. Derudover beskriver artiklen Patienter lander mellem to stole, at hjemmesygeplejerskerne finder det svært at yde den samme kompetente sygepleje som de specialiserede sygeplejersker (Andersen, 2008). Denne problemetik har Region Midtjylland bemærket, hvorefter de har oprettet et kompetenceløft kursus for hjemmesygeplejersker (Madsen, 2014). Ligeledes beskriver den svenske undersøgelse, hvordan hjemmesygeplejerskerne ikke oplever at have mulighed for at yde den samme kompetente sygepleje (Friman, Klang, & Ebbeskrog, 2011, s. 431). Som anført har det været muligt at finde sygeplejerskernes perspektiv omhandlende kompetenceforskellen fra specialiseret- til generaliseret sygepleje. Modsat findes der ikke umiddelbart litteratur vedrørende patienternes oplevelse af denne kompetenceforskel. På baggrund af ovenstående ser vi overgangen til den videre sygepleje i primær sektor, som en vigtig del af patientforløbet og dermed et betydeligt element i den samlede kvalitet. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en specialiseret afdeling, hvor flere af os har været i klinik. Den vil fremover benævnes som afd. X og indebærer både sengeafdelingen og ambulatoriet på afdelingen. I citater vil det stå i sin oprindelige kontekst. Vi finder det interessant at få mere viden omkring, hvordan hjemmesygeplejerskerne håndterer plejen af patienterne under disse forhold. Har hjemmesygeplejersken mulighed for at yde en kompetent sygepleje? Hvordan oplever patienten denne pleje? Føler patienten at der er en sammenhæng mellem plejen på hospitalet, hvor sygeplejersken er specialiseret og plejen i primær sektor, hvor sygeplejersken betegnes som generalist? Disse er elementer vi undrer os over og vi finder det derfor interessant, at få patienternes egne perspektiver på problemstillingen. 1.4 Formål Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge hvordan patienter oplever og mestrer at komme fra specialiseret sygepleje til generaliseret sygepleje. (NB) 7

Problemet er at hjemmesygeplejerskerne ikke føler sig kompetente til at yde den nødvendige sygepleje. (NB) 1.5 Problemformulering Hvordan oplever og mestrer patienterne overgangen fra en specialiseret afdeling, til eget hjem med videre behandling af hjemmesygeplejen, med fokus på den patientoplevede sygepleje? (Fælles) 1.5.1 Afgrænsning af problemformulering For at afgrænse informantudvælgelsen er der formet inklusions- og eksklusionskriterier, som lyder følgende: Inklusionskriterier: Udskrevet fra afd. X, special kirurgisk afdeling Patienter som kræver kompliceret sårpleje Efterfølgende behandling hos hjemmesygeplejersken Patienter over 50 år Eksklusionskriterier: Patienter som ikke taler og forstår dansk Patienter som er udskrevet for mere end 3 mdr. siden (UC) 1.6 Begrebsafklaring For at skabe en fælles forståelse redegøres kort for begrebet overgang. I overgangen mellem sekundær- og primær sektor er der flere faser. Eksempelvis udskrivelsesfasen, samt primær sektorens efterfølgende overtagelse af patienten (Uhd, 2009, s. 5). I nærværende undersøgelse har vi valgt at fokusere på primær sektorens overtagelse af patienten, efter udskrivelse fra en specialiseret afdeling. Med fokus på den oplevede sygepleje, varetaget af hjemmesygeplejersken. (UC) 8

2 Metode I følgende afsnit, vil vi begrunde valg af metode der skal belyse problemformuleringen. Derudover vil vi præsentere litteratursøgning, empiri, den teoretiske referenceramme, interview samt den analytiske tilgang. (UC) 2.1 Litteratursøgning For at afdække vores problemformulering samt finde relevant litteratur til projektet, foretog vi en grundig og systematisk litteratursøgning (Lindahl & Juhl, 2011, s. 56). Denne litteratursøgning blev foretaget i følgende sundhedsvidenskabelige databaser: CINAHL, PubMed og SweMed+ (bilag 1). Udover den systematiske søgning blev der efterfølgende lavet en usystematisk kædesøgning, hvor relevante kilder blev afdækket. Endvidere blev der foretaget usystematiske søgninger på sygeplejersken.dk, sundhedsstyrelsen.dk, bibliotek.dk, biblotek.via.dk samt google.com og scholar.google.com Vi søgte på både engelske og danske ord. Der blev benyttet booleske søgeoperatorer, samt trunkeringer og forsøgt forskellige kombinationer. Herefter blev resultaterne sorteret ud fra in- og eksklusionskriterierne. Udvalgte artikler blev inden anvendelse kvalitetsvurderet med det relevante vurderingsredskab CASP (bilag 2). Vi brugte følgende ord i forskellige kombinationer: secondary, primary, patient, experience, patients attitude, patients perspective, patients view, discharge, transfer, primary, after care, community health nursing, homecare service, community health nursing, transfer, wound care, lack, post hospital, skill, post hospital discharge. Empirien blev valgt ud fra følgende in- og eksklusionskriterier: (UC) 2.1.1 Inklusionskriterier Peer-reviewed, artikler omhandlende videnskabelige undersøgelser Omhandlende sektorovergange Omhandlende hjemmesygeplejerskens behandling i patientens eget hjem. Danske- og engelsksprogede artikler 9

2.1.2 Eksklusionskriterier: Litteratur fra ikke-vestlige lande, da litteraturen herfra ikke nødvendigvis kan sammenlignes med danske forhold på grund af kulturelle forskelle og andre sundhedssystemer Litteratur angående udskrivelse fra sekundær- til primær sektor udgivet før 2007, grundet kommunesammenlægning og region oprettelse i 2007 (Kommunalreformen - Kort fortalt, 2005, s. 8). (UC) 2.2 Præsentation af ekstern empiri Den eksterne empiri der anvendes i diskussionen, vil i nedenstående afsnit blive præsenteret. En svensk peer-reviewed artikel fra 2012 omhandlende en kvalitativ undersøgelse, der bygger på patientoplevelser i overgangen fra sekundær- til primær sektor i Sverige. Undersøgelsens formål er at få forståelse for patientens perspektiv omkring egen deltagelse i overgangen. Da kommunikationen mellem sektorerne både er kritisk og risikofyldt for patienten, er baggrunden for undersøgelsen derfor fokuseret på, hvorledes patientdeltagelse bidrager til patientsikkerheden (Flink, Öhlen, Hansagi, Barach, & Olsson, 2012). Et presseklip fra Aalborg Universitets hjemmeside, aug. 2014. Her udtaler professor i sundhed ved Aalborg Universitet, Kristian Larsen, sig vedrørende inddragelse af pårørende i plejen af syge og ældre (Larsen, 2014). På DSR s hjemmeside giver Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, sin kritiske holdning til Kristian Larsens udtalelser omkring pårørendedeltagelse (Brams, 2014). 2.3 Valg af metode Vi undersøgte problemstillingen med en systematisk litteratursøgning for at finde allerede eksisterende viden omhandlende emnet. Ifølge Glasdam, bør der som udgangspunkt laves et litteraturstudie, da der i forskningsverdenen siges, at man ikke må belaste informanter på allerede eksisterende undersøgelser (Glasdam, 2012, s. 47). (NB) 10

I søgningen fandt vi relevant litteratur omhandlede overgang fra sekundær- til primær sektor, både kvantitativt og kvalitativt. Det var ikke muligt, at finde litteratur vedrørende det specifikke patientoplevede perspektiv, som problemformuleringen belyste. De fundne kvantitative undersøgelser har givet os et overblik over hvor problemstillingerne foreligger. Derfor vil en kvalitativ forskningsinterviewundersøgelse være relevant. Den kvalitative metode kan medvirke til at synliggøre patienters oplevelse af sygeplejen mellem sektorerne. Den vil bidrage til en uddybelse af problemet og dermed fremhæve en anden vinkel end den kvantitative. Vi har valgt at lave en teoristyret analyse, som repræsenterer en allerede eksisterende viden. En teoristyret analyse giver en stringens i undersøgelsen og er derudover et godt udgangspunkt for udvikling af nye beskrivelser (Malterud, 2011, s. 95-96). Her vil Antonovskys mestringsteori Oplevelse af sammenhæng (OAS) benyttes. I projektet tages der udgangspunkt i det humanvidenskabelige perspektiv. Perspektivet kendetegnes ved, at det er den menneskelige verden som undersøges. Hermed kan der opspores, hvad der ligger bag menneskers oplevelser og handlinger (Thisted, 2010, s. 48-49). Den kvalitative tilgang giver derudover mulighed for, at undersøge det subjektive aspekt (Malterud, 2011, s. 27), hvilket giver mulighed for at opnå patienternes oplevelser og erfaringer omkring problemstillingen. (NB) 2.4 Videnskabsteoretisk tilgang I følgende afsnit redegøres for den valgte videnskabsteoretiske tilgang, som i denne opgave er fænomenologisk-hermeneutisk (Birkler, 2005, s. 98) (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 44). I følgende citat beskrives forskellen mellem den fænomenologiske- og den hermeneutiske tilgang. Mens fænomenologer typisk er interesserede i at illustrere, hvordan mennesker oplever fænomener i deres livsverden, behandler hermeneutiske forskere fortolkningen af mening (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 30). (UC) 2.4.1 Fænomenologisk videnskabelig tilgang Ifølge Kvale og Brinkmann er fænomenologi et begreb, der indebærer interessen i at forstå sociale fænomener ud fra menneskets egne perspektiver. Verden skal beskrives, som den opleves af informanten og det skal antages, at den virkelige 11

virkelighed er den som mennesket opfatter. Der er fokus på den enkeltes livsverden og bevidsthed (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 44). I undersøgelsen belyses det, hvordan informanternes egne oplevelse er af overgangen fra en specialiseret sygepleje til en generaliseret sygepleje. Derfor er fænomenologien relevant i forhold til tilgangen af vores kvalitative forskningsinterviewundersøgelse. Tilgangen indebærer, at forhåndsviden og forforståelsen sættes i parentes, for at opnå det essentielle indhold af beskrivelserne (Birkler, 2005, s. 96-99). Det vil skabe en åbenhed for interviewpersonernes oplevelser og dermed opnås mere præcise beskrivelser af informantens erfaringer (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 70). (UC) 2.4.2 Hermeneutisk tilgang Den hermeneutiske tilgang er valgt, da den er væsentlig i forhold til en interviewundersøgelse. Denne tilgang kan medvirke til en bedre forståelse af vores informanter og deres oplevelser af overgange, fra specialiseret- til generaliseret sygepleje. Et vigtigt begreb i den hermeneutisk tradition er forforståelse. Forforståelse henviser til, den forståelse som altid går forud for selve forståelsen (Birkler, 2005, s. 95-96). Hans-Georg Gadamar beskriver at man, som forsker, skal gøre sin forforståelse bevidst for at kunne sætte sin forforståelse på spil (Birkler, 2005, s. 100). Derfor vil vi her redegøre for vores forforståelse: - I takt med at sygehusene bliver mere specialiseret, kan det blive vanskeligt for hjemmesygeplejerskerne at opnå de tilsvarende speciale kompetencer. - Patienterne kan føle sig utrygge, når der er kompetenceforskel hos sygeplejerskerne. - Patienterne kan opleve, at de selv er tovholder i deres sygdomsforløb. Målet for interviewet er at nå informanternes forståelse af den oplevede sygepleje. Dette opnås ved hjælp af den hermeneutiske cirkel, som er en forståelsesproces. Vores bevidste forforståelse sættes i spil ved at være ydmyg og åben overfor en afkræftelse af forforståelsen. Dermed sker en horisontsammensmeltning som gør os i stand til at opnå ny og meningsfuldt viden om informanterne (Birkler, 2005, s. 102-103). (UC) 12

2.5 Teoretisk referenceramme Til at belyse projektets problemstilling benyttes Antonovskys mestringsteori, OAS. I nedenstående afsnit beskrives teorien, samt hvorledes den har relevans for undersøgelsen. (RG) 2.5.1 OAS Aaron Antonovsky, 1923-1994, var professor i medicinsk sociologi. Hans arbejde havde fokus på den salutogenetiske tilgang, som indebærer hvordan mennesker opnår sundhed. Til forskel fra andre teoretikere som oftest arbejder med den patogenetiske tilgang, der koncentrerer sig om hvorfor mennesket bliver sygt. Antonovsky beskæftiger sig derfor ikke med selve sygdommen, men hvordan mennesker mestrer stressfaktorer, som opstår når sygdom indtræder (Glasdam, 2012, s. 57) (Antonovsky, 2008, s. 24). Antonovsky beskriver, at alle mennesker bliver udsat for stressfaktorer gennem hele livet (Glasdam, 2012, s. 57). Stressfaktorer beskrives som krav der ikke er nogen umiddelbart eller automatisk adaptiv respons på (Antonovsky, 2008, s. 46). Stressfaktorer kan være negative og truende for helbredet, men ifølge Antonovsky kan de ligeledes være positive og udviklende, da de giver erfaring til bedre håndtering. Han mener desuden, at jo sundere et menneske er, jo bedre er evnen til at mestre stressfaktorer og dermed opnå oplevelse af sammenhæng (Antonovsky, 2008, s. 25-26). Generelle modstandsressourcer: Til mestring af stressfaktorer beskriver Antonovsky modstandsressourcer. Disse er ressourcer, der virker effektivt mod en lang række stressfaktorer som eksempelvis penge, jeg-styrke, kulturel stabilitet og social støtte. Modstandsressourcer knytter sig til begrebet håndterbarhed (Antonovsky, 2008, s. 12). Antonovskys teori Oplevelse af sammenhæng består af tre elementer: Begribelighed, Håndterbarhed og Meningsfuldhed. Disse elementer oplever mennesket i høj eller lav grad når stressfaktorer opstår (Antonovsky, 2008, s. 34). Begribelighed: Omhandler i hvilken grad mennesket evner, at opfatte stimuli fra det ydre og indre miljø som værende sammenhængende, kognitivt forståelige og 13

strukturerede. Har man en høj grad af begribelighed, vil uforudsigelige stimuli kunne passes ind i en sammenhæng og forklares (Antonovsky, 2008, s. 34-35). Håndterbarhed: Handler om i hvilken grad mennesker oplever at have ressourcer til, at håndtere de krav stimuliene medfører. Ressourcerne kan være en ægtefælle, en ven, Gud eller en sundhedsfagligperson man har tillid til. Hvis man har en høj grad af håndterbarhed, vil man ikke føle sig som offer for omstændighederne eller uretfærdigt behandlet i livet. Man er i stand til at håndtere de udfordringer som bliver stillet ved hjælp af sine ressourcer (Antonovsky, 2008, s. 36). Meningsfuldhed: Dette element er ifølge Antonovsky det mest centrale i OAS. Meningsfuldhed omhandler, at opfatte livet forståeligt i følelsesmæssig forstand. De krav og udfordringer som livet stiller, skal være værd at involvere sig i. Der skal ikke investeres energi og engagement i udfordringer, som i stedet bliver en byrde. Mennesker med høj grad af meningsfuldhed, vil tage udfordringen på sig og se meningen med denne (Antonovsky, 2008, s. 37). De tre elementer er alle nødvendige når begrebet OAS skal foregå, men de er ikke lige vigtige. Som førnævnt er meningsfuldhed det mest betydelige. Dernæst er begribelighed, idet håndterbarhed afhænger af forståelsen. Trods dette er håndterbarhed stadig relevant, da ressourcerne har indflydelse på meningsfuldheden. Mestring afhænger af OAS, som en helhed, idet alle tre elementer har betydning (Antonovsky, 2008, s. 40). Vi ønsker at undersøge, om informanterne har en oplevelse af sammenhæng i deres sygdomsforløb. Her er Antonovskys teori relevant, da den har fokus på det oplevede. Det er dermed muligt at vurdere, hvordan informanterne mestrer deres sygdomsforløb fra at blive udskrevet fra sygehuset, til videre behandling hos hjemmesygeplejerskerne. Antonovskys mestringsteori benyttes til udarbejdelsen af interviewspørgsmålene og efterfølgende i analysen af vores empiri, for at opnå stringens i projektet. (RG) 2.6 Indsamling af empirisk materiale I følgende afsnit redegøres der for, hvorledes projektets empiriske materiale er blevet indsamlet. Herunder interview, interviewguide samt transskription af interview. Samtidig vil overvejelser omkring pilottesten, de juridiske- og etiske aspekter blive belyst. (RG) 14

2.6.1 Interview Vi har valgt at udføre et semistruktureret interview, hvor der på forhånd er lavet velovervejet spørgsmål i en interviewguide passende til problemformuleringen. Ændringer undervejs er derved muligt, hvilket kan resultere i mere uddybende svar og bedre resultater. Derudover kan det for informanterne være et sårbart emne, idet flere i dette speciale er diagnosticeret med cancer. Gives der undervejs udtryk for, et behov for åndelig støtte, er det væsentligt at kunne arbejde uden for interviewets struktur, for at vise oprigtig interesse for informanternes oplevelser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 143-144). Der bliver benyttet den samme interviewer til begge interviews, for at tilstræbe ensartethed. (RG) 2.6.2 Interviewguide På baggrund af vores problemformulering, Antonovskys teori samt vores nye viden ved hjælp af litteratursøgningen, er interviewguiden udarbejdet (bilag 3). Interviewspørgsmålene er som førnævnt inspireret af Antonovskys teori OAS, dette medvirker til en teoristyret analyse. Vores første spørgsmål i interviewguiden omhandler patientens sygdomsforløb. Dette for at få at opnå en overordnet forståelse af forløbet samt give dem en fornemmelse af, at de må tale frit. De følgende fem hovedspørgsmål er formet ud fra Antonovskys, som tidligere nævnt vigtigste element, meningsfuldhed (Antonovsky, 2008, s. 40). Dernæst er der udarbejdet støttespørgsmål, der indeholder håndterbarhed, begribelighed eller meningsfuldhed. Eksempel ses herunder: Hvordan var din oplevelse af at blive udskrevet fra afd. X (meningsfuldhed) 2.6.3 Pilottest a. Hvordan oplevede du en eventuel udskrivelsessamtale med sygeplejersken? (begribelighed) b. Fik du noget på skrift/nogle papirer med hjem fra hospitalet? (håndterbarhed) c. Var disse til at forstå? (Begribelighed) d. Følte du, at det var det rigtige tidspunkt at blive udskrevet på? (meningsfuldhed) For at sikre kvaliteten af interviewguiden og interviewet, blev der forinden foretaget pilottest. Formålet var at afprøve interviewet for at sikre spørgeteknikken, samt (NB) 15

kontrollere om spørgsmålene var korrekt formuleret og forståelige (Lindahl & Juhl, 2011, s. 62) (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 154-161). Vores første testperson besad ikke den fornødne viden om specialet, hvilket resulterede i endnu en pilottest. Denne testperson havde erfaring indenfor specialet og havde derfor mulighed for, at svare realistisk på spørgsmålene. Interviewet blev optaget, gennemhørt og vurderet. Under testen blev der fokuseret på det non-verbale sprog, samt interviewerens samspil og dialog med informanten. Dette resulterede i at spørgsmålene blev korrigeret og flere støttespørgsmål blev formuleret. Ydermere blev det påpeget, at informanten ikke opnåede tilstrækkelig mulighed for udfoldelse af sine udsagn (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 108). Desuden erfarede vi at problemformuleringen skulle specificeres, for at mere konkrete spørgsmål kunne formuleres, for dermed at opnå mere brugbare svar. Herefter pilottestede vi igen med succes. (RG) 2.6.4 Juridisk samtykke Før den empiriske undersøgelse kan fuldføres, er der juriske aspekter der skal overholdes. Der blev udarbejdet en skriftlig samtykkeerklæring (bilag 4), som informanterne skulle underskrive inden interviewstart. Samtykkeerklæringen giver tilladelse til, at personlige data må benyttes til undersøgelsen, men informanterne har anonymitet. Vi er opmærksomme på, at de personfølsomme data ikke er tilgængelige for andre og ikke anvendes til andre formål (Glasdam, 2012, s. 24). (RG) 2.6.5 Etiske overvejelser Ifølge Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden har vi som forskere pligt til at: bevare værdighed, integritet, retten til selvbestemmelse og fortrolighed af personlige oplysninger, der er opnået gennem undersøgelsen (Glasdam, 2012, s. 29). Af etiske årsager er der taget kontakt til afd. X, der rettede henvendelse til relevante informanter. Herefter blev der tilsendt et deltagerbrev (bilag 5) til de frivillige informanter, omhandlende interviewdeltagelsen og projektets formål. Ligeledes er der lavet etiske overvejelser omkring indtrædelse af informanternes eget hjem. Det er under hensynsstagen af informanternes præmisser og betingelser at interviewet gennemføres. Idet det er en afgørende faktor for resultatet, at informanterne har tillid til os og projektet (Glasdam, 2012, s. 103). 16

Ved projektets start, er der gennemgået litteratur angående kendskab til specialet. Dette er for at tjene større viden om informanternes livssituation og dermed være forberedt og troværdig (Glasdam, 2012, s. 96). I vores interviewguide har vi gjort os etiske overvejelser omkring formulering af spørgsmålene (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 154-156). Pilottesten bidrager til, at interviewet skal forløbe flydende med forståelige spørgsmål. Desuden gav den en bevidsthed om, ikke at benytte sig af akademiske ord, hvilket kan resultere i, at informanten ikke forstår essensen af spørgsmålene. (RG) 2.6.6 Transskription Interviewene blev transskriberet til anvendelse af analyse og fortolkning. Transskribering kan være en kompliceret proces, hvor forskellen mellem det sproglige og skrevne tekster kan give anledning til en række basale og praktiske problemer. For at minimere forskel i transskriptionerne, udarbejdes der en transskriptionsmanual (bilag 6) (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 199 + 202). (UC) 2.7 Bearbejdning af empirisk data I følgende afsnit tages der udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns datasystematisering. Her benyttes meningskondensering, tematesering og fortolkning, hvorefter der analyseres med Antovovskys mestringteori. (UC) 2.7.1 Meningskondensering Meningskondensering indebærer at lange udsagn fra informanten, sammenfattes til kortere og præcise sætninger, som udtrykker informantens oplevelser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 227). Meningskondensering vil hjælpe til et mere struktureret overblik af interviewene og dermed gøre det nemmere, at bemærke de mest fremtrædende og centrale temaer (bilag 7). Her kan Giorgi s udgave af meningskondensering benyttes. Denne udgave er udviklet på grundlag af den fænomenologiske filosofi, hvilket er i overensstemmelse med projektets teoretiske tilgang (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 227). Med metoden skabes der struktur og stringens i data. Metoden udtrykkes som følgende 5 trin: Interviewet læses igennem for at få fornemmelse af helheden. 17

Derefter bestemmes, de naturlige meningsenheder, som de udtrykkes af patienten. Den omformuleres herefter til enkelte centrale temaer, som vi forstår dem. Ud fra opgavens formål, stilles der spørgsmål til meningsenhederne. Til sidst samles de vigtigste temaer i interviewet til en helhed og laves til deskriptivt udsagn, som hovedtemaer. Dette kan herefter bruges til omfattende fortolkning og teoretisk analyse (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 227-228). (UC) 2.7.2 Tematisering På baggrund af meningskondenseringen fandt vi de mest gennemgående emner og dermed hovedtemaerne i interviewene (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 228). Temaerne præsenterede sig som følgende: Patienternes oplevelse af sygeplejerskernes kompetenceforskel Patientdeltagelse i overgangen Kommunikation på tværs af sektorerne Pårørendes betydning for patienten. Temaet, pårørendes betydning for patienten var et nyt fund. Temaet viste sig at have betydelig relevans, idet der var sammenhæng mellem patient- og pårørendedeltagelse. Derfor vil en undladelse af dette tema ikke kunne forsvares, til trods for den ikke direkte sammenhæng med problemformuleringen. Ovenstående metode bygger på princippet om dekontekstualisering og rekontekstualisering. Ved dekontekstualisering tages dele ud af interviewet og sammenlignes med andre lignende elementer fra den samlede empiri. I denne proces mistes noget af individualiteten og det er derfor vigtigt, at der ved rekontekstualisering sørges for, at helheden i det færdige materiale stemmer overens med den oprindelige kontekst (Malterud, 2011, s. 93-94). (NB) 2.7.3 Fortolkning Kvale og Brinkmanns tre fortolkningskontekster; selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse blev benyttet til en hermeneutisk fortolkning af interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 233-240). 18

Selvforståelse: Ved dette begreb bliver informantens selvforståelse genfortalt i den oprindelige kontekst og med informanternes egne ord (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 237). Kritisk commonsense-forståelse: Denne fortolkning rækker ud over hvad informanten oplever og mener om et emne, idet der fortolkes i en bredere forståelsesramme. Informantens mening ligger implicit i fortolkningen (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 227-228). Teoretisk forståelse: Her benyttes en teoretisk referenceramme, til fortolkning af interviewerne (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 227-228). (RM) 3 Analyse I dette afsnit vil temaerne fra interviewene blive belyst og analyseret med Antonovskys mestringsteori. Interviewpersonerne vil benævnes som A og B. A er en kvinde på 77 år. Hun har fået fjernet et 8*3 cm malignt melanom 1 under foden. Hun er enke og bor i egen lejlighed. B er en kvinde på 70 år. Hun fik for ca. 10 år siden fjernet venstre bryst på grund af mammacancer. For et par år siden, fik hun lavet en TRAM-lap 2, hvilket har resulteret i en brok. Denne er behandlet med et net, som i dag giver hende komplikationer. (UC) 3.1.1 Patienternes oplevelse af sygeplejerskernes kompetenceforskel Selvforståelse A fortæller hun har oplevet, at hjemmesygeplejerskerne ikke har kendskab til den pleje de skal udføre. Hun føler, at der er meget forskel på den pleje der bliver udført på afd. X og den pleje hun bliver tilbudt i hjemmet. A beskriver desuden hjemmesygeplejerskerne, som værende for forsigtige i forhold til behandlingen af hendes sår. Det er A s indtryk, at de ikke har kendskab til denne sårtype. 1 Malignt melanom = modermærkekræft, denne er den mest alvorlige form for hudkræft. 2 TRAM-lappen = Transversel Rectus Abdominis Musculocutan lappen. En af formerne for brystrekonstruktion hvor rekonstuktionen udelukkende sker ved hjælp af patientens eget væv og muskel. Transplantionen sker fra maven, og bliver taget fra mellem navle og skambenene. 19

B beskriver, at hun ikke oplever hjemmesygeplejerskernes sygepleje værende optimal. Hun fortæller, at de ikke tør yde den sygepleje som er beskrevet i sygeplejeepikrisen. Hun beskriver ligeledes hjemmesygeplejerskerne som usikre og fumlende under sårbehandlingen. Det går fremad med sårhelingen efter opstart på sundhedsklinikken, hvor der er en sygeplejerske, som kan yde en korrekt sårpleje. Kritisk Commonsense Ud fra ovenstående ses det, at informant A og B begge har haft en oplevelse af, at hjemmesygeplejerskerne ikke har de kompetencer, der er nødvendige for at yde optimal sygepleje. A oplever, at hjemmesygeplejerskerne ikke har det optimale kendskab til hendes sygdomsforløb. Derudover har A en fornemmelse af, hjemmesygeplejerskerne ikke før havde set lignende sår. Hun oplevede ingen kontinuitet, hverken hos hjemmesygeplejerskerne der kom for at behandle eller i den ydede sygepleje. A beretter endvidere, at de var meget forsigtige og ikke turde rense såret sufficient, til trods for at alt var beskrevet i sygeplejeepikrisen. A's oplevelse er, at hjemmesygeplejerskerne ikke har kendskab til hendes sårtype: ( ) det er ikke særlig mange jeg har haft mere end to- tre gange. Og der er bestemt også forskel på, hvor meget de gør ved det. For nu oppe på afdelingen så er det jo sådan nogle gange det bløder temmelig meget når hun renser det, fordi alt det hårde hud skal af. Det gør de jo ikke herude (i hjemmeplejen) ( ) de er meget mere forsigtige ( ) jeg har indtrykket af at de kender ikke til det sår. B oplever ligeledes manglende kendskab til sårpleje. Hun har også erfaret, at hjemmesygeplejerskernes sårpleje ikke er optimal. Desuden har hun en oplevelse af, at hjemmesygeplejerskerne ikke kan tage stilling til plejen, til trods for at de har læst sygeplejeepikrisen. Hun oplever ligefrem at de ikke forstår den. Hun føler de er i tvivl om hvilken sygepleje de skal yde. B siger: ( ) nogen er lidt klogere eller hvad skal man sige ( ) altså nogle af sygeplejerskerne er dygtigere end andre ( ) Altså det er som om at de ikke kan tage en stilling, til hvad der skal ske ( ) Fordi det kunne jeg forstå, at de også havde svært ved, at læse den seddel (Sygeplejeepikrisen). Ud af dette kan det tolkes at både A og B føler, at hjemmesygeplejerskerne ikke er kompetente til, at yde den sygepleje der er behov for. 20

A udtrykker, at hun hovedsagligt har tillid til afd. X, idet hun her har fået mest ud af sygeplejen. Dette i forhold til den psykiske sygepleje, samt sårsygeplejen. Hun tillægger noget af denne forskel, som værende travlhed hos hjemmesygeplejerskerne. Hun siger: De er mere professionelle deroppe (på afd. X) ( ) Det jeg har fået noget ud af det er ambulatoriet. Det er ikke hjemmesygeplejerskerne. For jeg synes de har travlt ( ) Det kan også være mig der er lidt, jeg er også slem til at sammenligne til, hvordan de gør det deroppe (afd. X). Og det kan jo aldrig blive det samme, i hjemmet og på afdelingen. Det kan det jo ikke. Det er ikke mit indtryk i hvert fald. Som A, giver B ligeledes udtryk for, at hvis hun har haft brug for støtte, har hun fået den på afd. X. Hun siger: Jeg har ikke så meget brug for de der uddybende samtaler. Den klarer jeg inde på afd. X, hvis der er noget jeg skal have at vide. Ydermere har B en formodning om, at mange hjemmesygeplejersker kunne have behov, for et kompetenceløft i forhold til sårbehandling. Spontant siger hun: ( ) ja altså jeg ( ) tror nu at de ville have god brug for sådan en gang sårbehandlingsteknikker, fordi mange af dem står faktisk og fumler med det. Ud fra ovenstående tolkes det, at begge informanter har været utrygge ved sårbehandlingen de har fået i hjemmeplejen. De oplever begge en kompetenceforskel og søger begge ind til afd. X. De udtrykker, at det er her deres tillid ligger og dermed her de oplever en tryghed. Her oplever de, at de får den korrekte og kompetente sygepleje. Teoretisk forståelse: Ud fra ovenstående kan det udledes, at begge informanter har haft ressourcer til rådighed i form af afd. X. Ifølge Antonovsky, vil denne grundlæggende tillid de begge har haft til dette sted, bidrage til en oplevelse af håndterbarhed (Antonovsky, 2008, s. 36). Modsat har begge en oplevelse af, at hjemmesygeplejerskernes sårpleje ikke er optimal. Begge beskriver endvidere, at hjemmesygeplejerskerne er for forsigtige i forhold til sårplejen. Derudover giver hjemmesygeplejerskerne ifølge B, selv udtryk for at de ikke tør pleje hendes sår som beskrevet i epikrisen fra afd. X. Hun siger: ( ) Fordi der er kun én sygeplejerske ude på sårafdelingen på sundhedshuset, som tør klippe i mine sår. Det skal jo klippes i når sådan nogle tråde kommer ud. De skal jo klippes væk Men der er kun en sygeplejerske derude, som tør klippe i det. De andre (hjemmesygeplejerskerne) har ville rense det og resten må de gøre det 21

inde på X ( ) Jeg siger Jeg mærker det ikke altså prøv og klip ned i det, jeg mærker det ikke ( ) Det tør de ikke, siger de simpelthen. Af ovenstående citat ses det, at B har en stærk modstandsressource i form af hendes jeg-styrke. Hun håndterer en vanskelig situation. Når hjemmesygeplejerskerne ikke tør følge sygeplejeepikrisen, opfordrer hun dem til at forsøge. Da B ikke fandt behandlingen tilstrækkelig, udnytter hun sine egne ressourcer, som vilje og handlekraft til at søge hjælp i sundhedsklinikken. Herved tager hun medansvar for sin egen pleje og opnår håndterbarhed og dermed følelsen af sammenhæng. På denne måde har hun optimeret og sikret sin egen pleje. Denne form for jeg-styrke bidrager i følge Antonovsky, også til oplevelsen af håndterbarhed og dermed sammenhæng. (Antonovsky, 2008, s. 36). Både A og B beskriver sygeplejen i primær sektor, som utilstrækkelig. De oplever begge, at hjemmesygeplejerskerne er usikre på den pleje, som er beskrevet i sygeplejeepikrisen. Ydermere beskriver de, at det er uforudsigeligt hvilken hjemmesygeplejerske der kommer. Samt at sygeplejen der bliver udført i hjemmeplejen ikke er ensartet. Til det siger A: ( ) det er ikke særlig mange (hjemmesygeplejersker) jeg har haft mere end to- tre gange. Og der er bestemt også forskel på, hvor meget de gør ved det. For nu oppe på afdelingen så er det jo sådan nogle gange det bløder temmelig meget når hun renser det, fordi alt det hårde hud skal af. Det gør de jo ikke herude. Denne uforudsigelighed kan af patienten opleves som uorden, tilfældigt og uforklarligt. Dette kan bidrage til svækkelse af patientens oplevelse af begribelighed (Antonovsky, 2008, s. 35). Citatet viser at A ikke opfatter sygeplejen i primær sektor som forudsigelig. B derimod har ved hjælp af sin jeg-styrke selv fået kontrol over hendes pleje. Hun har kognitivt fået sammenhæng, struktur og kontinuitet i en ellers beskrevet ustruktureret og kaotisk pleje. Ifølge Antonovsky vil dette være med til at øge hendes oplevelse af begribelighed (Antonovsky, 2008, s. 36) Antonovsky beskriver, at mennesker der møder udfordringer med engagement og tillid i højere grad vil have en stærk oplevelse af meningsfuldhed. (Antonovsky, 2008, s. 36-37). Det vurderes derfor, at både patient A og B har en høj grad af meningsfuldhed. De er begge engageret i deres sygdomsforløb. Begge har desuden en grundlæggende tillid til, at forløbet bliver forholdsvis ukompliceret, grundet afd. X. og i B s tilfælde også hendes tro på sig selv. A har derudover en forståelse for at sygeplejen i primær sektor, ikke vil være ligeså specialiseret som på afd. X. 22

Delkonklusion Det kan konkluderes at hjemmesygeplejerskerne i begge tilfælde har været usikre, på den sygepleje de skulle udføre. Begge informanter beskriver, en kompetenceforskel på sygeplejerskerne i sekundær sektor vs. i primær sektor. Det bemærkes at denne kompetenceforskel også opleves individuelt hos hjemmesygeplejerskerne. Dette bevirker at begge informanters tillid hovedsagligt ligger ved afd. X. (UC) 3.1.2 Patientdeltagelse i overgangene Selvforståelse A beskriver, at hun til dels selv har været tovholder i sit sygdomsforløb, da der ikke er andre end hende. Trods det har A s døtre været ved hende et par gange for at hjælpe. A fortæller, at når hun har været på afd. X har det fungeret hver gang. Når V.A.C en 3 blev utæt, måtte den kun være slukket 1 time, derfor måtte hun skynde sig afsted til afd. X. Efter gentagne gange fik A forbinding med hjem, som hun selv kunne påsætte. B fortæller, at hjemmesygeplejerskerne kom som planlagt efter udskrivelsen. Hun blev derfor bedt om at vente hjemme, eftersom hjemmesygeplejersker ikke kunne give hende et bestemt tidspunkt - dette kunne B ikke forliges med. Hun opsøgte derfor sårklinikken, hvor hun selv havde mulighed for at gå hen og dermed ikke være afhængig af at skulle vente hjemme. B beretter derudover, at når der er gået nogle dage, så bryder arret op igen (tråde fra nettet blive synlige). Der er ikke altid mulighed for, at hun hurtigt kan komme til en sygeplejerske, som kan klippe i det. Hun har derfor selv prøvet på det, men ikke med et godt resultat. B fortæller desuden, at hun selv har taget stor del i forløbet. Specielt i hjemmeplejen. Kritisk commonsense-forståelse Fra ovenstående bemærkes det, at både A og B beskriver, at de selv har været tovholder, eller taget stor del i deres sygdomsforløb efter udskrivelsen. De har ligeledes begge været inde over behandlingen, i form af at træffe vigtige beslutninger eller selv soignere såret. I forbindelse med denne tovholderrolle udtaler A: 3 V.A.C = Vacuum assisted closure, sårbehandling særligt udviklet til komplekse kroniske sår, gennem anvendelsen af vakuum. Maskinen giver et lukket og fugtigt sårmiljø. Reducerer sårets volumen, da undertrykket i svampen/gazen trækker ensrettet sammen. 23

Nå, jo men altså der er jo ikke andre til det end mig (som kan være tovholder). Mine piger har været med oppe et par gange, den ene er også hende der har taget billedet, men ellers så, ja så har jeg (været tovholder) A føler, at hun selv har været tovholder i hendes sygdomsforløb. Dette grundet at hun ikke oplevede, at hjemmesygeplejerskerne havde denne kontrol. A har haft hjælp fra sine døtre, idet hun fandt det forvirrende at orientere sig om sygdomsforløbet. A udtaler: Og det har bare fungeret hver gang (på afd. X) og så når det er blevet utæt det V.A.C. og det må kun være slukket i 1 time, så var det bare med at komme afsted jo. Og jeg fandt jo ud af, at jeg fik noget med hjem jeg selv kunne sætte på. Men det kan man jo ikke til at begynde med. Man ved jo ingenting. Så der fandt jeg jo ud af, at jeg selv bare satte noget på. A er tilfreds med afd. X. De gange V.A.C. en har været utæt, kunne hun komme akut til behandling. A har været bevidst om, hvor længe V.A.C. en måtte være slukket og har selv henvendt sig til afd. X, når dette har været nødvendigt. Hun har efterfølgende fået udleveret materiale vedrørende V.A.C. en. Hun udfører således selv denne procedure og indblander derved ikke hjemmesygeplejerskerne. B har som A, ikke haft mulighed for at udføre dele af sårplejen. Hun har alligevel forsøgt, til dette beretter hun: Jamen det er fordi, at når der er gået et par dage, så bryder det op igen (såret). Hvis jeg ikke lige kan komme til en sygeplejerske, der kan klippe det op igen. Det kan jeg ikke selv. Jeg har gjort det. Men altså. Det er nok ikke, med så godt resultat, som hvis det var en, med erfaring med det. Men jeg tror det bliver bedre, når jeg nu skal ind på X- ambulatoriet. De ved jo, hvad de har med at gøre derinde Citatet beskriver, at B ønsker en erfaren sygeplejerske til behandling af hendes sår. Hun har én gang oplevet, at det ikke var muligt at få en sårsygeplejerske eller komme på afd. X. Hun gjorde derfor selv et forsøg på behandling af såret. Ydermere ser hun frem til at komme på afd. X, da det er her hun oplever specialisterne er. Hun har fundet en tilfredsstillende sårpleje på den lokale sårklinik, som hun selv har opsøgt. Til dette udtaler B: Til at starte på, kom de af sig selv. Jeg fik en opringning og blev bedt om at være hjemme Det var ikke noget bestemt tidspunkt Det blev jeg sådan lidt over hmmm Det kunne jeg ikke rigtig med, at jeg 24

skulle sidde hjemme hele dagen. Nej så begyndte jeg at gå på sårklinikken i stedet og ja, så kunne jeg gå en tur med hunden når det passede mig. Udover at B finder sårplejen på klinikken tilfredsstillende, får hun ligeledes en større daglig frihed. B var nødsaget til at vente hjemme, indtil hjemmesygeplejerskerne ankom. De havde ikke mulighed for at give et præcist tidspunkt, derfor var det ikke muligt for B at lave øvrige aftaler. Dette var hun ikke tilfreds med, idet hun havde et ønske om, selv at strukturere sin hverdag. B valgte derfor sårklinikken og kunne efterfølgende lave aftaler, som passede hendes behov. Herunder gåture med sin hund, der tolkes at være en betydningsfuld faktor i hendes liv. Hun har desuden haft oplevelsen af, at skulle tage en stor del af ansvaret i hendes sygdomsforløb, hvilket ses i følgende citat, hvor B udtaler: Jamen her i sidste omgang, har jeg taget stor del i det. Specielt i hjemmeplejen. Teoretisk Antonovsky beskriver vigtigheden af, at involvere sig i de processer, som former ens skæbne eller dagligdag. Dette for at styrke OAS (Antonovsky, 2008, s. 36), hvilket er tilfældet hos både A og B. De tager ud fra ovenstående begge stort ansvar i deres sygdomsforløb. A fortæller, at hun selv må være tovholder i sit sygdomsforløb, eftersom hun føler, at hjemmesygeplejerskerne ikke tager ansvaret. Derudover har A tidligere haft dårlig erfaring med sundhedsvæsenet A udtaler: Jeg går til læge første gang. Så siger jeg til hende, det modermærke, vil du gerne holde øje med det? Lægen siger der ikke er noget. Så skiftede jeg læge. Alle de gange og jeg har påtalt det hver gang. På grund af tidligere dårlig erfaring med sundhedsvæsenet føler A, at hun selv må have kontrol over sit sygdomsforløb. Ifølge Antonovsky skal man have en god kognitiv forståelse, for at opnå en høj grad af begribelighed og dermed kunne involvere sig i sit sygdomsforløb (Antonovsky, 2008, s. 35). Det kan vurderes, at A har en lav grad af begribelighed og har derfor behov for støtte fra hendes datter og søster. A siger: "Nu er både min datter og søster sygeplejersker, så jeg har fået meget hjælp derfra. Til gengæld har A en høj grad af håndterbarhed. Antonovsky beskriver, at en stærk grad af håndterbarhed medvirker til, at man ikke føler livet behandler én uretfærdigt (Antonovsky, 2008, s. 36). A har ressourcer, i form af hendes datter og søster, som 25

står til rådighed. Derved kan A bevare indsigten i hendes sygdomsforløb, som hun ønsker. På grund af A s stærke ressourcer i hendes datter, søster og afd. X, har hun selv kontrol over, hvad der skal iværksættes, når V.A.C. en bliver utæt. Ydermere får A redskaber, til selvbehandling i forhold til V.A.C. en. Her kan det påstås, at afd. X vurderer A til, at have en høj grad af begribelighed. Dette grundet, at de selv lader hende klare behandlingen, uden at involvere hjemmesygeplejerskerne. Ovenstående viser, at A har en lav grad af begribelighed, men en høj grad af håndterbarhed. Det kan derfor vurderes, at afd. X muligvis har haft for høje forventninger til A og derved burde have involveret de pårørende eller hjemmesygeplejerskerne. B beskriver, at hun blev bedt om at vente på hjemmesygeplejerskerne, hvilket hun ikke fandt tilfredsstillende, da det ikke ville giver mening for B at vente og derfor valgte hun hjemmesygeplejerskerne fra. Ifølge Antonovsky skal de udfordringer man vælger, være værd at engagere sig i følelsesmæssigt, ellers giver de ikke mening (Antonovsky, 2008, s. 36). Her kan det vurderes, at B har en høj grad af meningsfuldhed. Det giver mening for hende, selv at kunne strukturere sin hverdag og ikke være afhængig af andre. Hun vælger derfor at afvise hjemmesygeplejerskerne og søge på sårklinikken i stedet. Herudaf tolkes det at B har gode modstandsressourcer i form af hendes jeg-styrke. Det giver ligeledes mening for A, at involvere sig i sit sygdomsforløb, hvilket underbygges i følgende citat: Ja, ja jeg er nødt til at følge med. Det er også en del af, at det er kræft, det er med til at hjælpe mig til at forstå at jeg har kræft Her kan det vurderes, at A har en høj grad af meningsfuldhed. Ved at have stor sygdomsindsigt, hjælper det hende samtidig til bearbejdelsen af hendes cancerdiagnose. Derfor giver det mening for A, at engagere sig følelsesmæssigt i hendes sygdomsforløb, hvilket ifølge Antonovsky er kriterierne for at have en stærk oplevelse af meningsfuldhed (Antonovsky, 2008, s. 36). B fortæller endvidere, at hun selv valgte at behandle sine sår, da hun ikke kunne få en erfaren sårsygeplejerske. Her kan det påstås, at B har en høj grad af begribelighed. Hun har en god kognitiv forståelse af, hvordan den optimale behandlingen skal foregå og kan hurtigt vurdere, hvis hjemmesygeplejerskerne ikke yder den rette behandling. B udtaler: 26

Ja de (hjemmesygeplejerskerne) er usikre, er jeg sikker på Det kan jeg ikke selv (sårpleje). Jeg har gjort det. Men altså. Det er nok ikke, med så godt resultat, som hvis det var en, med erfaring med det. B vil som førnævnt helst behandles på afd. X og sårklinikken er det næstbedste valg. På grund af hende høje begribelighed og stærke modstandsressourcer, vælger hun selv, at behandle såret frem for hjemmesygeplejerskerne. Det vurderes, at B stoler mere på sig selv end på hjemmesygeplejerskerne. Delkonklusion Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at både A og B har stor patientdeltagelse i deres sygdomsforløb. Begrundet med, at de begge tidligere har erfaret mistillid til sundhedsprofessionelle tidligere. Derudover har de begge foretaget selvbehandling, idet de oplevede, at de havde bedre indsigt i behandlingen end hjemmesygeplejerskerne. B har erfaret, at sige fra over for hjemmesygeplejerskerne, da hun ønsker at have kontrollen over sit eget sygdomsforløb. B føler desuden ikke, at de yder den optimale behandling. A har i modsætning til B sine pårørende som støtte i patientdeltagelsen. (NB) 3.1.3 Kommunikation på tværs af sektorerne Selvforståelse A beskriver, at hun ikke har fornemmelsen af, at hjemmesygeplejerskerne har fået information fra afd. X, omhandlende den videre behandling. A fik en sygeplejeepikrise med hjem, som hun skulle videregive til hjemmesygeplejerskerne. Derudover fortæller A, at hun ikke synes overgangen fungerede, eftersom hjemmesygeplejerskerne ikke fremmødte efter udskrivelsen. B fortæller, at hun ikke havde fornemmelsen af, at hjemmesygeplejerskerne havde fået information fra afd. X, omkring behandlingen i hjemmet. Det var hendes oplevelse, at de ikke havde mulighed for, at læse om hende. Hun skulle derfor selv videregive sygeplejeepikrisen til hjemmesygeplejerskerne. Kritisk commonsense-forståelse Ud fra ovenstående kan det ses, at hverken A eller B har haft oplevelsen af, at der er overleveret informationer fra afd. X til hjemmesygeplejerskerne. De har i stedet selv haft ansvaret for, at videregive sygeplejeepikrisen. Derudover har A oplevet, at 27

hjemmesygeplejerskerne ikke fremmødte efter udskrivelsen. I modsætning til A fik B besøg, men følte ikke de havde kendskab til hendes forløb. A udtaler: Det har jeg ikke en fornemmelse af de har fået (information fra afd. X). Men altså, ej, altså jeg synes det mangler ( ) Men jeg har fået denne her (sygeplejeepikrise), som sygeplejerskerne læser igennem herhjemme. A har ikke fornemmelsen af, at hjemmesygeplejerskerne har fået information fra afd. X, da de ikke ved hvordan de skal behandle såret. Dette finder hun ikke tilfredsstillende. Til gengæld værdsætter hun den udleverede sygeplejeepikrise. A synes overgangen virkede forvirrende, da hun fra afd. X blev informeret om, at hjemmesygeplejerskerne ville komme automatisk efter udskrivelsen, hvilket ikke skete. Det vakte derfor tvivl hos A om, hun kunne have misforstået aftalen. A siger: Nej det tror (...) jo det skulle de. De skulle jo overtage mig, men jeg synes ikke det fungerede( ) De kom ikke. B har haft oplevelsen af, at hjemmesygeplejerskerne ikke har haft indsigt i sygdomsforløbet. Til spørgsmålet om de kendte til hendes sygdomsforløb svarede B: Nej det tror jeg egentlig ikke. Altså nogen af dem kendte mig selvfølgelig fra gang til gang, men jeg tror ikke at de kendte til sygdomsforløbet. Eller hvordan og hvorledes. Det var sådan noget de fik at vide hen ad vejen. B har ligesom A, ikke haft fornemmelsen af, at afd. X har videregivet informationer til hjemmesygeplejerskerne. I stedet har hun selv haft ansvaret for, at udlevere sygeplejeepikrisen. Hertil siger B: Nej, nej, det tror jeg ikke de har (fået information fra afd. X) (...) Ja, jeg har fået nogle papirer med hjem, som jeg så kunne give videre til hjemmesygeplejerskerne, eller hvad jeg selv skulle stille op med det Af ovenstående kan det tolkes, at både A og B har oplevet, at hjemmesygeplejerskerne ikke har haft indsigt i deres behandlingsforløb. Derudover kan B s forvirrende svar i ovenstående citat antyde, at hun ikke ved, hvordan den korrekte procedure skal foregå. Hun virker ikke frustreret over denne manglende kommunikation, samt det ikke eksisterende kendskab, til hendes sygdomsforløb. Teoretisk fortolkning A finder overgangen forvirrende, idet hjemmesygeplejerskerne ikke fremmødte, som aftalt efter udskrivelsen. Dette resulterede i, at A ophobede tvivl om den oprindelige 28

aftale med afd. X. Antonovsky beretter, at man skal opfatte de stimuli man konfronteres med som forstående, ordnet og struktureret for at man kan opnå en høj grad af begribelighed (Antonovsky, 2008, s. 35). Her kan det vurderes, at A igen har en lav grad af begribelighed. Dette begrundes med, at overgangen fra sekundær- til primær sektor for hende virkede kaotisk og uforklarligt. B fortæller, at hun ikke havde fornemmelsen af, at hjemmesygeplejerskerne på forhånd kendte til hendes sygdomsforløb. Det virker ikke til, at denne dårlige kommunikation mellem sektorerne har indvirkning på B. Ifølge Antonovsky, kan det skyldes, at B har en høj grad af begribelighed (Antonovsky, 2008, s. 34-35). Han siger, at kendetegnet på en høj begribelighed blandt andet er, at man har god kognitiv forståelse, kan strukturere og tydeligt informere sig. Det kan vurderes, at B indeholder disse elementer af begribelighed, hvilket underbygges af følgende citat: Måske ikke så intenst som første gang. Jeg bliver jo også klogere og mere opmærksom på, hvad pokker det er de laver (hjemmesygeplejerskerne). Og jeg tror at første gang, der var jeg nærmest ligeglad med hvad de gjorde. Altså den allerførste gang. Anden gang, der begyndte jeg at tænke, at det er sgu ikke det rigtige de gør. Jeg må hellere. Nu skal de bare gøre som jeg siger (griner). For at sige det rent ud! I begyndelsen var B autoritetstro overfor hjemmesygeplejerskerne. Efterfølgende oplevede hun en større kognitiv forståelse af sit sygdomsforløb. Dermed er hendes begribelighed blevet styrket. B har stærke modstandsressourcer i form af jeg-styrke, hvilket hjælper hende til bedre mestring af den manglende kommunikation mellem afd. X og hjemmesygeplejerskerne. På grund af B s høje begribelighed og jeg-styrke, har hun styrken til at træde i karakter, når hun vurderer at hjemmesygeplejerskerne ikke udfører plejen sufficient. Delkonklusion Ud fra ovenstående afsnit kan det konkluderes, at både A og B har oplevet at kommunikationen mellem sektorerne ikke har fungeret optimal. Begge har indtrykket af, at hjemmesygeplejerskerne ikke har fået information fra afd. X. Derudover har de selv skulle overrække sygeplejeepikriserne til hjemmesygeplejerskerne. Ydermere erfarede A, at beskeden omkring hjemmesygeplejerskernes ankomst efter udskrivelse ikke blev gennemført. (RG) 29

3.1.4 Pårørendes betydning for patienten Selvforståelse A fortæller, at hun har været heldig at have sin søster og datter, som begge er sygeplejersker. Datteren har støttet hende og været parat til, at følge hende på afd. X når hun har haft brug for det. I forhold til behandlingen har søsteren sørget for at tingene var i orden. B fortæller at hun gennem sit sygdomsforløb, har følt en vis tryghed i at have tre børn, som hun har kunnet ringe til. Hvoraf den ene har boet meget tæt på hende under sygdomsforløbet. Kritisk commonsense-forståelse A har fundet meget støtte i hendes søster og datter, som begge er sygeplejersker. De har været der når A oplevede, at hun havde brug for viden og hjælp til at håndtere sygdomsforløbet. Specielt når hun følte, at forløbet ikke har fungeret optimalt. A udtaler: ( ) jeg synes der mangler noget, og nu har jeg været så heldig at min storesøster var her, og hun spurgte; foregår det på dén måde? Men altså det kender jeg jo ikke noget til. Men altså hun er jo også en gammel sygeplejerske( ) B giver udtryk for trygheden i, at have nogle af hendes nærmeste ved sig, når sygdommen har været svær. Desuden har de pårørende givet hende mere uafhængighed, da de har haft muligheden for at hjælpe hende med praktiske gøremål. Idet hendes operation har givet hende en del begrænsninger og udfordringer, hun siger: ( ) nu har jeg også tre børn og min ældste datter bor lige tæt på. Så der havde jeg jo en, som kunne købe ind for mig eller gøre et eller andet. Jeg må jo ikke bære noget ( ) jeg har ikke følt mig utryg ved det, fordi jeg har jo haft sådan at jeg kunne ringe efter nogen. Ja. Altså vi boede faktisk næsten dør om dør den første gang, hvor det var rigtig slemt ( ) Heraf kan det udledes, at pårørende er en vigtig faktor, når patienter udskrives til eget hjem. Idet B udtrykker, at hun ikke har følt sig utryg, tilkendegiver hun samtidig implicit, at uden sine pårørende ville hun ikke have været tryg. Ligeledes har A qua sine pårørende haft passende støtte, både psykisk og praktisk. 30

Teoretisk forståelse Antonovsky definerer social støtte, som en modstandsressource. Alt der står til ens rådighed og som man har tillid til, kan betragtes som en modstandsressource, hvilket kan bidrage til en høj håndterbarhed (Antonovsky, 2008, s. 12+36). A s sociale netværk, giver hende støtte i sygdomsforløbet, hvilket er et godt fundament i håndteringen af hendes sygdom. Hun siger: Nu er både min datter og min søster sygeplejersker, så jeg har fået megen hjælp derfra. B har formentligt et svagere netværk og nævner det kun få gange. Hun har som tidligere nævnt en stærk jegstyrke, men har på svære tidspunkter haft stor glæde af og fundet god støtte i sine børn. Ud fra Antonovsky teori kan det udledes, at grundet gode sociale relationer har A en høj håndterbarhed. I kraft af hendes pårørendes sygeplejefaglig uddannelse, har de en øget mulighed for at støtte og forstå hendes sygdomsforløb. De medvirker derfor, som før omtalt, til at øge A s begribelighed. B syntes at være mindre afhængig af sine pårørende, hvilket fremgår af hendes jeg-styrke (Antonovsky, 2008, s. 35-36). Hvis støtten fra de pårørende resulterer i, at A og B oplever at deres sygdomsforløb forekommer overskueligt, forståeligt og værd at investerer energi i, kan det ifølge Antonosky bidrage til at få en stærk oplevelse af meningsfuldhed. (Antonovsky, 2008, s. 36-37). Det tolkes at pårørende til begge bidrager til dette, men specielt A fortæller hvorledes de pårørende har givet hende støtte i, at forstå og engagere sig i sit sygdomsforløb. Delkonklusion På baggrund af ovenstående analyse, kan det konkluderes at pårørende har en vigtig rolle i forbindelse med patienters udskrivelse til eget hjem, med behov for viderebehandling. Pårørende er i begge informanters tilfælde en ressource, som kan bidrage til både psykisk og praktisk støtte. Herunder støtte til den nødvendige patientdeltagelse. (RG) 3.1.5 Opsamling af teori A vurderes til, at have en lav begribelighed i forhold til den oplevede sygepleje i hjemmet. Hun oplever sygeplejen som tilfældig, uforklarlig og ikke sammenlignelig med plejen hun modtager på afd. X. Det kan skyldes forvirring omkring forløbet, samt at hun finder det kognitivt svært at følge med. A har en høj håndterbarhed, grundet 31

gode ressourcer. A vurderes ydermere til, at have en høj meningsfuldhed, da hun giver udtryk for, at det giver mening for hende at engagere sig følelsesmæssigt i sit sygdomsforløb. Kombination af de tre komponenter, beskriver Antonovsky, som værende usædvanlig. Dette forklares med, at høj håndterbarhed er afhængig af høj begribelighed, da det kan være svært at føle at man klare sig godt, hvis verden opleves som kaotisk og uforudsigelig. I A s tilfælde er det hendes pårørende, der bidrager til hendes håndterbarhed, hvilket medfører at verden for A, ikke bliver kaotisk. Kombinationen lav begribelighed, høj håndterbarhed og høj meningsfuldhed vil ifølge Antonovsky stadig bidrage til en stærk OAS. Han begrunder dette med at en person med høj meningsfuldhed ofte vil have stort livsmod og dybt engagement. (Antonovsky, 2008, s. 39-40) (NB) Det vurderes, at B har en høj grad af begribelighed, idet hun er kognitivt stærk, og har en god indsigt i sit sygdomsforløb. Derudover har B en stor ressource i form af sin jegstyrke, hvilket giver hende en høj håndterbarhed. Hun evner at håndtere den sygepleje hun får fra hjemmesygeplejerskerne, fra at være tilfældigt og rodet, til at blive struktureret og systematisk. Da håndterbarheden og begribeligheden ifølge Antonovsky hænger sammen, vil B s høje håndterbarhed, medvirke til at højne hendes begribelighed (Antonovsky, 2008, s. 38-40). Antonovsky beskriver en person som kan forvandle forvirring til klarhed som havende en stærk OAS (Antonovsky, 2008, s. 155-156), som før beskrevet er dette tilfældet hos B. Derudover engagerer hun sig samtidig i sit sygdomsforløb, hvilket resulterer i en høj grad af meningsfuldhed. B s kombination af høj begribelighed, høj håndterbarhed og høj meningsfuldhed vil ifølge Antonovsky bidrage til en stærk OAS (Antonovsky, 2008, s. 39-40). Derfor vurderes det, at B har en stærk OAS. (UC) B s stærke OAS kan i henhold til Antonovsky desuden begrundes med, at hun besidder evnen til at definere sit problem, samt at gøre det forståeligt, inden hun foretager de nødvendige tiltag. B har før haft et længere sygdomsforløb og kan derfor muligvis sammenligne hendes nye udfordringer med tidligere. Hvilket ifølge Antonovsky vil gøre det nemmere at mestre nye udfordringer (Antonovsky, 2008, s. 155-156). (RG) 32

4 Diskussion I nedenstående afsnit vil resultaterne fra analysen diskuteres og sammenholdes med ekstern empiri. Dette vil øge den eksterne validitet (Thisted, 2010, s. 141). Derefter vil vi diskutere og forholde os kritisk til den valgte metode. 4.1 Diskussion af resultater Ud fra analysen udledes det, at begge informanter oplever sygeplejen i overgangen (RG) fra sekundær- til primær sektor som værende forvirrende, ikke sammenhængende og med kompetenceforskel. En konsekvens af dette har været at begge informanter, oplevede sig afhængig af pårørendes hjælp i overgangen. Specielt A s pårørende nævnes flere gange i forbindelse med håndtering af dette skift. Derudover har patientdeltagelse for begge informanter været en yderst vigtig faktor. Deltagelsen vurderes til at have minimeret risikoen for komplikationer i de to sygdomsforløb. Vi ser det derfor relevant, at sammenligne disse to temaer, patientdeltagelse og pårørende, med ekstern empiri. Ud fra nærværende projektets teoretiske analyse ses det, at A har en lav grad af begribelighed, hvilket resulterer i lav kognitiv forståelse. Der kan diskuteres, hvorvidt hun i sit sygdomsforløb, bliver tillagt et for stort ansvar i forhold til sine mestringsevner. Det er ved hjælp af hendes pårørende, at hun besidder en høj håndterbarhed og dermed kan opretholde sygdomsindsigt. B får ligeledes et stort ansvar for sit eget forløb, men kan opretholde dette på grund af hendes høje begribelighed og håndterbarhed. Det vurderes, at begge er nødsaget til at have sygdomsindsigt samt deltagelse i egen behandling. Behovet for sygdomsindsigt og patientdeltagelse er en konsekvens af den manglende kommunikation mellem sektorerne samt kompetenceforskellen på sygeplejerskerne. Det undrer os, at A og B begge oplever hjemmesygeplejerskerne som uforberedte inden hjemmebesøg, i form af manglende gennemlæsning af sygeplejeepikrisen. Begge informanter beretter, at de selv har haft ansvaret for at udlevere sygeplejeepikrisen til hjemmesygeplejerskerne, hvilket indikerer et brist i den tværsektorielle kommunikation. Patienterne giver udtryk for, at dette kommunikationsbrist skyldes, at hjemmesygeplejerskerne ikke har haft mulighed for at læse sygeplejeepikrisen. Ydermere giver patienterne i flere henseende udtryk for travlhed blandt hjemmesygeplejerskerne. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt hjemmesygeplejerskerne har den fornødne tid til at læse og gennemgå sygeplejeepikrisen inden hjemmebesøg. 33

I lighed med resultaterne i nærværende projekt, beskriver en svensk kvalitativ undersøgelse Beliefs and experiences can influence patient participation in handover between primary and secondary care a qualitative study of patient perspectives, hvorledes patienterne finder patientdeltagelse nødvendigt i forbindelse med overgangen til primær sektor. I undersøgelsen tilkendegiver 49 % af patienterne at de har oplevet negative episoder, i forbindelse med overgangen. I undersøgelen erfares det ligeledes, at det var nødvendigt med patientdeltagelse for at sikre kontinuitet. Det belyses ydermere, at der ikke bliver delt information mellem afdelingen som patienterne blev udskrevet fra og den primære sektor. Dette resulterede i en tendens til, at patienterne overtog tovholderrollen. Undersøgelsen konkluderer, at patientdeltagelse kan bidrage til mere sikkerhed i overgangen. Modsat konkluderer undersøgelsen, at der er risiko for at reducere patientsikkerheden, hvis patientdeltagelsen er af varierende grad. Patientdeltagelse kræver derfor at sundhedspersonalet har viden om og mulighed for at støtte patienten i denne deltagelse (Flink, Öhlen, Hansagi, Barach, & Olsson, 2012, s. 76-82). Der ses flere ligheder mellem ovenstående svenske undersøgelse og nærværende projekt. Det kan derfor diskuteres, hvor hensigtsmæssig patientdeltagelse er, hvis ikke der samtidig er klare retningslinjer for opfølgning og vejledning af patienterne. Informanterne A og B føler sig nødsaget til, at tage del i plejen. Årsagen vurderes til at være kombinationen af hjemmesygeplejerskernes manglende speciale kompetencer, samt den manglende kommunikation mellem afd. X og hjemmeplejen. Det er uvist, hvor meget støtte og vejledning informanterne har modtaget fra afd. X i forbindelse med patientdeltagelse. Vores vurdering er, at grundet A s kognitive svækkelse, kunne den forventede patientdeltagelse have haft konsekvenser for hendes pleje og sårheling. Som ovenstående antyder, er de pårørende, specielt for A et vigtigt element for deltagelsen i forløbet. Professor i sundhed ved Aalborg Universitet, Kristian Larsen udtaler: at pårørende i en stigende grad i fremtiden skal hjælpe til med plejen af syge og ældre. Selve velfærdsstaten er i gang med at ændre sig, og samtidig bliver flere og flere udskrevet tidligere fra hospitalerne, hvilket automatisk øger de pårørendes involvering i plejen af patienterne (Larsen, 2014). 34

Citatet stemmer overens med vores resultater i forhold til informanternes oplevelse. Som førnævnt har A haft stort behov for pårørendes hjælp. De har i flere henseender været en støtte for hende. Vores vurdering er at uden deres hjælp ville A ikke være i stand til at klare sit sygdomsforløb. B har mærket behovet for indsigt i eget sygdomsforløb, hvilket hun selvstændigt har klaret. Alligevel har pårørende været en vigtig ressource for B. Denne pårørendedeltagelse vurderes som værende tendensen i dag og i henhold til Kristian Larsen vil de pårørende fremover blive yderligere inddraget (Larsen, 2014). I forbindelse med sygdom ses pårørendedeltagelse som værende en nødvendighed, denne deltagelse er ikke en mulighed for alle patienters pårørende. Flere artikler berører Kristian Larsens udtalelser om pårørendedeltagelse. Blandt andet udtaler Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd debatten. Hun påpeger problematikkerne omkring inddragelse af pårørende og vigtigheden af, at der bliver foretaget en sygeplejefaglig vurdering af den enkeltes behov. Endvidere udtaler hun, at det holistiske syn på patienten skal tages i betrækning og ikke kun diagnosen (Brams, 2014). Denne pointe ses som yderst relevant, da et løbende holistisk syn på det enkelte menneskes ressourcer, herunder pårørende og evnen til egen deltagelse, giver et realistisk individuelt billede af den enkelte patient. 4.2 Diskussion af metode Nedenfor foretages en vurdering af metodens styrker og svagheder, der vil anskueliggøre undersøgelsens interne validitet (Lindahl & Juhl, 2011, s. 85). Vi forholder os kritisk overfor metoden, forforståelse, teori, samt empiri. Desuden vurderer vi, hvorvidt den valgte metode har formået at opnå det vi ville undersøge. (RG) Litteratursøgningen viste adskillige relevante artikler omhandlende hjemmesygeplejerskens perspektiv af problemstillingen, samt kvantitative undersøgelser omhandlende sektorovergangen. Det var vanskeligt at finde brugbare forskningsartikler vedrørende patientoplevelser af overgangen, hvorfor vi valgte et kvalitativt forskningsinterview til at belyse problemstillingen. Den kvalitative fremgangsmåde gav os mulighed for, at få rådata fra selve informanterne og dermed opnå en anden synsvinkel på problemstillingen end hjemmesygeplejerskernes. Den hermeneutiske metode oplevede vi som en fordel, da den hjalp os til en bedre forståelse af vores informanter og deres oplevelser, samt øgede bevidstheden om 35

vores forforståelse. Ved den beviste forforståelse var det muligt for os, at sætte denne i spil og dermed være åben for ny viden (Birkler, 2005, s. 96-100). Med vores erfaring indenfor det undersøgte speciale, fandt vi det også relevant at benytte den fænomenologiske tilgang, der hjalp os til at være bevidste om at sætte vores forforståelse og viden i parentes. I interviewet skabte den fænomenologiske tilgang en åbenhed for interviewpersonernes oplevelser og vi opnåede præcise beskrivelser af informantens erfaringer (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 70). Den interne validitet i projektet vurderes som værende god, idet informanterne repræsenterede det problemstillingen belyste (Thisted, 2010, s. 141) Den eksterne validitet vurderer vi værende rimelig. Patientgruppen vil kunne generaliseres til lignende specialafdelinger (Thisted, 2010, s. 141), eftersom den videre behandling til hjemmesygeplejerskerne burde være sammenlignelig. Modsat kan der sættes spørgsmålstegn ved, om den eksterne validitet er påvirket af at interviewundersøgelsen kun indeholder to informanter idet Kvale og Brinkmann beskriver at man bør interviewe 5-25 informanter (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 134). Dette kan forsvares med, at der efter to interviews var et tydeligt mønster og sammenhæng i informanternes udsagn. Ifølge Glasdam er det målet for et kvalitativt interviewstudie og dermed er det opnået mætningspunkt af data nået (Glasdam, 2012, s. 101). Antonovskys mestringsteori OAS, har medvirket til, at give en vinkel på hvorledes patienterne oplever og mestrer sygeplejen i overgangen. Ved hjælp af teorien blev informanternes mestring af overgangen tydeliggjort. Eksempelvis fandt vi det overraskende, at A havde en stærk OAS til trods for hendes lave begribelighed. Resultatet ville ikke have været muligt at opnå uden den dybe gennemgang med Antonovskys mestringsteori. Den valgte analysemetode har givet os en grundig bearbejdning af vores empiri. De adskillige gentagelser i selvforståelse, kritisk commonsense og den teoretiske fortolkning bidragede til et holistisk syn på informanterne. Holistisk, da analysemetoden bidrager til, at alle vinkler i udsagnene bliver belyst. Vi vurderer at den teoretiske fortolkning blev lettere, idet den kritiske commonsense fortolkning åbnede op for en dybere forståelse af informanternes egne udsagn. Metoden kan kritiseres for selvsamme gentagelser, da det for læseren kan blive monotont og ensformigt. Trods det skaber analysemetoden en simpel struktur der højner læsevenligheden. 36

Analysens resultater afspejler, at der i problemstillingen lå store aspekter, som præsenterede sig i de fundne temaer: patientdeltagelse, kompetenceforskel, kommunikationen på tværs af sektorer og pårørendedeltagelse. Vi kan deraf udlede, at en yderligere specificering af vores problemformulering, kunne have bidraget til en større fordybelse. Eventuelt i form af en præcisering af begrebet sygepleje, hvilket er meget bredt. (NB) 5 Konklusion Her vil projektets resultater sammenfattes, samt essensens af diskussionen. Problemformuleringen lød som følgende: Hvordan oplever og mestrer informanterne overgangen fra en specialiseret afdeling, til eget hjem med videre behandling af hjemmesygeplejen, med fokus på den patientoplevede sygepleje? Indledningsvis blev det tydeliggjort, at flere undersøgelser viser manglende tiltag i primær sektor. De manglende tiltag har medført, at hjemmesygeplejerskerne ikke føler sig kompetente til at yde den samme optimale sygepleje, som de specialiserede sygeplejersker yder. Ud fra projektets resultater kan vi konkludere, at informanterne, ligesom hjemmesygeplejerskerne, oplever denne kompetenceforskel. Informanterne oplever sygeplejen i overgangen som værende forvirrende, kaotisk, utilstrækkeligt og dermed ikke sammenhængende. De har ligeledes indtrykket af, at hjemmesygeplejerskerne ikke får den fornødne viden fra afd. X og ikke har et ordentlig kendskab til deres sygdomsforløb. Indtrykket skyldes, at informanterne selv må overrække sygeplejeepikrisen fra afd. X. De oplever, at hjemmesygeplejerskerne er usikre i forhold til forståelsen af sygeplejeepikriser og sårplejen. Usikkerheden medfører, at informanternes tillid ligger ved afd. X. Informanterne oplever en kompetenceforskel i sygeplejen og udtaler, at hjemmesygeplejerskerne kunne have gavn af et kompetenceløft. Det konkluderes derfor, at når informanterne oplever kompetenceforskel, mister de tilliden til hjemmesygeplejerskerne. Konsekvensen af denne mistillid er, at informanterne selvbehandler sig, benytter sårklinik eller opsøger afd. X. Qua kompetenceforskel hos sygeplejerskerne, samt den manglende kontinuitet i overgangen, kan det konkluderes, at informanterne føler sig nødsaget til, at have 37

patientdeltagelse i deres sygdomsforløb. Dette underbygges i diskussionen, hvor det blev klargjort, at patientdeltagelse er en konsekvens af kommunikationsbrist og kompetenceforskel. I diskussionen belyses det ydermere, at patientdeltagelse kan bidrage til mere kontinuitet i overgangen og dermed større patientsikkerhed. Det beskrives, at hvis patientdeltagelse skal gøres aktuelt, kræver det at sundhedspersonalet har større viden om, hvordan de mest optimalt kan støtte og vejlede patienterne. Derudover skal der tages højde for den enkelte patients varierende grad af deltagelse, da det ellers kan resultere i lavere patientsikkerhed. Hermed kan det konkluderes at patientdeltagelse i nogle henseender kan have positiv indflydelse på et patientforløb, hvis sundhedspersonalet har de fornødne kompetencer, samt er bevidst om den løbende vurdering af den enkelte patient. Patientdeltagelse i projektet medfører, at patienterne oplever sig selv som værende tovholdere. Informant B formår at håndtere denne tovholderrolle, hvorimod informant A er afhængig af inddragelse af pårørende. Inddragelse af pårørende belyses yderligere i diskussionen, hvor det i overensstemmelse med projektets resultater konkluderes, at pårørendedeltagelse i stigende grad er og bliver tendensen fremover. Ud fra den teoretiske analyse konkluderes det, at begge informanter har en stærk OAS. De har begge fundet mening i deres sygdomsforløb og kan mestre de stressfaktorer der måtte opstå i forbindelse med deres sygdomsforløb. A gennem hendes pårørende og B grundet hendes jeg-styrke. Vi vurderer, at ovenstående konklusion har besvaret problemformuleringen tilfredsstillende, idet vi har opnået et indblik af patienternes oplevelse og mestring af overgangen. Desuden har vi ud fra diskussionen fundet nye aspekter, der bevirker til yderligere tiltag og udfoldelse indenfor problemstillingen. (UC) 6 Perspektivering Følgende afsnit tager udgangspunkt i projektets resultater og perspektivere til brugbarheden i klinisk praksis. Vi finder projektets emne aktuelt i den daglige sygeplejepraksis, samt i det danske sundhedssystem. I projektets resultater blev det klargjort, at kompetenceforskel blandt sygeplejersker og kommunikationsbrist påvirkede patienternes oplevelse af overgangen negativt. Der vil opstilles anbefalinger som vi mener, kan medvirke til en bedre oplevelse af overgangen samt den sygepleje patienterne får. 38

Indledningsvis blev det nævnt, at Region Midtjylland har oprettet kurser omhandlede kompetenceløft til hjemmesygeplejerskerne. Yderligere tiltag der kan gavne problemstillingen lyder som følgende: - Ud fra analysens resultater blev det tydeliggjort, at patienterne oplevede en kompetenceforskel. For at udlede forskellen mellem sygeplejerskerne kunne et relevant tiltag i primær sektor være superbrugere. Her vil den enkelte hjemmesygeplejerske få ansvarsområder omhandlende et bestemt speciale. Det vil være den enkelte hjemmesygeplejerskes ansvar, at holde sig opdateret om det specifikke speciale, samt undervisning af og videregivelse til kollegaer. Dermed vil hjemmesygeplejerskerne til en vis grad gå fra generaliseret sygepleje til specialiseret sygepleje. - Idet teknologien i dag er høj og telemedicin bliver mere implementeret i sundhedssystemet, kan dette være et yderligere tiltag. I form af smartphones kan applikationer (APP s) udvikles og blive et hjælpemiddel på tværs af sektorerne. Hjemmesygeplejerskerne kan med disse hjælpemidler få mulighed for at sende billeder eller videoer af sår, til specialiserede sygeplejersker og få en hurtig tilbagemelding. Omvendt vil de specialiserede sygeplejerske på ambulatoriet, bedre kunne observere sårets udvikling og indkalde ved behov eller udskyde behandling. - Hvis større patientdeltagelse bliver implementeret i fremtiden, bør sygeplejersker i sekundær- og primær sektor undervises i, at kunne vurdere den varierende grad af patientdeltagelse. Derudover bør der udarbejdes nye tiltag i EPJ, der påminder sygeplejerskerne omkring den løbende vurdering af patientdeltagelse. Her kan det diskuteres om sygeplejerskerne vil have den fornødne tid til at revurdere patienterne. Vurderingen kunne være et fælles projekt mellem hjemmesygeplejerskerne og ambulatorierne. - Baseret på resultaterne kan det udledes at der eksisterer et kommunikationsbrist mellem afd. X og hjemmesygeplejerskerne, hvilket er et generelt problem. Til dette kommunikationsbrist bør der udarbejdes yderligere tiltag for at udforske den specifikke årsag. Skyldes årsagen manglende gennemlæsning af sygeplejeepikriserne, er det en ledelsesopgave, der skal formes i samarbejde med hjemmesygeplejerskerne. Derved skal der implementeres nye rutiner. 39

- Opstår kommunikationsbristen på grund af, at hjemmesygeplejerskerne ikke modtager sygeplejeepikriserne fra afd. X, er det et problem omhandlende den elektroniske kommunikation mellem sektorerne. Her vil et fælles system mellem alle regioner og kommuner være ideelt. Ovenfornævnte anbefalinger kan samlet set bidrage til en bedre oplevelse for patienterne i overgangen. Derudover kan det give hjemmesygeplejerskerne et kompetenceløft og dermed styrke værdien af deres arbejde. (NB) 40

7 Referenceliste Andersen, B. B. (24. September 2008). Patienter lander mellem to stole. Hentede 17. 10 2014 fra Dansk sygeplejeråd: http://www2.dsr.dk/dsr/nl_vis.asp?inttype=5&nlid=302&id=4096549 (1 side) Antonovsky, A. (2008). Helbredets mysterium - at tåle stress og forblive rask (8 udg.). København: Hans Reitzel. s. 9-196 (187 sider) Birkler, J. (2005). Videnskabsteori: en grundbog (1 udg.). København: Munksgaard Danmark. s. 66-111 (46 sider) Brams, R. (03. August 2014). Grænser for, hvor meget pårørende kan hjælpe ældre og syge. Hentede 20. 11 2014 fra DSR: http://www.dsr.dk/nyheder/sider/gr%c3%a6nser-for-hvor-megetp%c3%a5r%c3%b8rende-kan-hj%c3%a6lpe-%c3%a6ldre-og-syge.aspx(2 sider) DDKM. (19. Maj 2014). Hentede 15. Oktober 2014 fra IKAS: http://www.ikas.dk/ddkm/visionen.aspx (1 side) Flink, M., Öhlen, G., Hansagi, H., Barach, P., & Olsson, M. (30. Oktober 2012). Beliefs and experiences can influence patient participation in handover between primary and secondary care a qualitative study of patient perspectives. BMJ Quality and safety, s. 76-83.(8 sider) Friman, A., Klang, B., & Ebbeskrog, B. (25. September 2011). Wound care by district nurses at primary healthcare centres: a challenging task without authority or resources. Scandinavian Journal of Caring Sciences, s. 426-434. (9 sider) Glasdam, S. (2012). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (2 udg.). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S. 15-257 (243 sider) (2005). Kommunalreformen - Kort fortalt. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. s. 4-54 (51 side) Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview - introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzel. s. 13-339 (327 sider) Larsen, K. (3. August 2014). Ålborg Universitet. Hentede 20. November 2014 fra AAU: http://vbn.aau.dk/da/clippings/flere-paaroerende-maa-passe-syge-og-aeldrehjemme(4e7995f1-ff15-457d-be86-e7931feaaaed).html (1 side) Lindahl, M., & Juhl, C. (2011). Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse (2 udg.). København: Munksgaard Danmark. s. 54-63 (10 sider) LUP. (2014). Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2013. Hentede 10. Oktober 2014 fra Patientoplevelser: http://www.patientoplevelser.dk/sites/patientoplevelser.dk/files/dokumenter/f iler/lup/2013/lup-national-rapport-2013.pdf s. 1-39 (39 sider) 41

Madsen, C. B. (11. Juni 2014). Region midtjylland klæder sygeplejersker på til nye udfordringer. Hentede 17. Oktober 2014 fra Dansk sygeplejeråd: http://www.dsr.dk/nyhedsbreve/synergi/sider/synergi-aargang- 10/Nr.18/Region-Midtjylland-klæder-sygeplejersker-på-til-nyeudfordringer.aspx (1 side) Malterud, K. (2011). Kvalitative metoder i medisinsk forskning (3 udg.). Oslo: Universitetsforlaget. s. 26-208 (182 sider) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. (13. juni 2010). Bekendgørelse af sundhedsloven, Kap. 1 2. Hentede 17. 10 2014 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455&exp=1#k1 (1 side) OECD. (2013). OECD Reviews of Health Care Quality: Denmark 2013. Hentede 17. Oktober 2014 fra OECD publising: http://www.keepeek.com/digital-asset- Management/oecd/social-issues-migration-health/oecd-reviews-of-health-carequality-denmark-2013_9789264191136-en#page1 s. 1-110 (110 sider) Olufsen, S. (06. December 2011). Patientundersøgelser misbruges. Hentede 17. Oktober 2014 fra Dansk sygeplejeråd: http://www.dsr.dk/nyhedsbreve/synergi/sider/synergi-aargang- 8/Nr%208/Patientundersøgelser-misbruges-.aspx (1 sider) Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i praksis - projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark. s. 5-225 (221 sider) Uhd, M. H. (Juni 2009). Den ældre medicinske patients overgang fra hospital - et indbliki patienters oplevelser. s. 1-64 (64 sider) I alt: 1505 8 Supplerende litteratur Bondorf, S. W., & Strømstad, J. M. (2014). Sundhedsinformatik - en grundbog (1 udg.). København: Munksgaard. s. 93-146 + 185-190 + 221-240 (78 sider) Nielsen, Å., Hybel, U., Danielsen, M., Uhrenfeldt, L., Jensen, A. R., Hjortbak, B. R.,... Bille, M. (2013). Sundhedsvæsenet på tværs - opgaver, organisation og regulering. (B. R. Hjortbak, Red.) København: Munksgaard. s. 39-89 (50 sider) 42

9 Bilag Bilag 1: Litteratursøgning Bilag 2: CASP Bilag 3: Interviewguide Bilag 4: Samtykkeerklæring Bilag 5: Deltagerbrev Bilag 6: Transskriptionsprocedure Bilag 7: Meningskondensering Bilag 8: Antal tegn 43

Bilag 1 Litteratursøgning eksempler på søgehistorik 44

45

46

Bilag 2 CASP 47

48

49

Bilag 3 Interviewguide Semi-struktureret: Briefing: Forklar kort, hvem som er interviewer, observatør. Fortælle kort om bacheloren handler om hvordan pt oplever overgangen fra sygehus til hjemmesygeplejersken. Oplevelsen af den udførte sygepleje. Data vil blive brugt til opgaven men anonymt. Du vil altid have lov at trække dit udsagn tilbage. Forklare om brevet som er blevet sendt ud + samtykke erklæring Optagelser (diktafon) Har du spørgsmål inden vi starter interviewet Interview spørgsmål: 1. Vil du starte med at fortælle lidt om dit sygdomsforløb? 2. Hvordan har dit indlæggelsesforløb været? 3. Hvordan var din oplevelse af at blive udskrevet fra afd. X? a. Hvordan oplevede du en evt. udskrivelsessamtale med sygeplejersken? b. Fik du noget på skrift/ nogle papirer med hjem fra hospitalet? c. Var disse til at forstå (Begribelighed) d. Følte du at du det var det rigtige tidspunkt at blive udskrevet på? 4. Fortæl mig om din oplevelse af skiftet/overgangen fra sygehus til hjemmeplejen? a. Forløb de første par dage som forventet efter udskrivelsen? 5. Hvordan oplevede du den sygepleje du fik efter udskrivelsen? a. Havde de et godt kendskab til dit sygdomsforløb? b. Oplevede du at de havde fået information nok fra X? c. Har du en fornemmelse af, at den plan som blev lavet på hospitalet blev fulgt af hjemmesygeplejersken? d. Har du oplevet sammenhæng (samme behandling) i den udførte sygepleje af hjemmesygeplejersken? 50

e. Oplevede du der var forskel i plejen fra sygehuset til hjemmesygeplejersken? Ja hvordan oplevede du det? Nej - Vil du fortælle lidt mere om det? f. Oplevede du at hjemmesygeplejersken havde mulighed for at støtte dig via samtale hvis du havde brug det? - havde du den samme mulighed for tale med sygeplejerskerne fra afd. X og hjemmesygeplejerskerne om dit sygdomsforløb? 6. Har du oplevet der har været en tovholder (en der har haft en koordinerende rolle) i forbindelse med dit sygdomsforløbet? - Sygehus afd. X, egen læge, hjemmesygeplejerske eller dig selv? Debriefing: o o o Jeg har ikke flere spørgsmål, er der andre ting du tænker der kan være relevant eller du har lyst til at tale om? Tak for din tid og deltagelse til vores projekt Du må endelig kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker at trække dine udsagn tilbage. Hjælp til interview: Kan du fortælle mig mere om det? Hvordan oplevede du det? Har du lyst til at fortælle hvordan det fik dig til at føle? Hvad gjorde det så ved dig? Hvordan reagerede du på det? Hvordan var det godt/ikke godt? Kan du beskrive det for mig? Hvad har det betydet for dig? Hvad har fyldt mest i dine tanker? Kan du beskrive et eksempel for mig? 51

Bilag 4 Samtykkeerklæring Samtykkeerklæring i forbindelse med bachelorprojekter på sygeplejerskeuddannelsen, Århus. Vedrørende opgave/projekt: Bachelorprojekt Udarbejdet af: Rebekka Milton Grooss, Nina Bach, Ulla Christoffersen Formålet med opgaven/projektet: Formålet med projektet er, at få viden omkring patienters oplevelse af overgangen fra sygehuset til eget hjem, med fokus på den videre behandling hos hjemmesygeplejersken. Her har vi særlig interesse for patienter, som har været indlagt, på en specialiseret afdeling, som afd. X. Opgavens/ projektets problemformulering: Hvordan oplever patienterne overgangen fra en specialiseret afdeling, til eget hjem med videre behandling af hjemmesygeplejen, med fokus på den patient oplevede sygepleje? Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af de studerende der udarbejder bachelorprojektet. Jeg er blevet informeret om: 1. At deltagelse er frivillig og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. 2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. 3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. 4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. 5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn: Underskrift: Jeg kan kontaktes på (tlf.nummer eller e-mail adresse) Dato: 52

Bilag 5 Deltagerbrev Kære deltager Vi er tre sygeplejestuderende, som studerer på Via University College i Aarhus. Vi er i gang med at skrive vores afsluttende Bachelor projekt, som vi håber du vil hjælpe os med. Det er frivilligt om du ønsker at være med i interviewet og det har ingen konsekvenser at sige nej til deltagelsen. Formålet med projektet er, at få viden omkring patienters oplevelse af overgangen fra sygehuset til eget hjem, med fokus på den videre behandling hos hjemmesygeplejersken. Her har vi særlig interesse for patienter, som har været indlagt, på en specialiseret afdeling, som afd. X. Derfor ønsker vi at interviewe dig og høre din oplevelse omkring det. Dine udtalelser vil blive brugt i opgaven, men du vil være anonym. Vi optager interviewet med en diktafon, efter brug vil dine udtalelser blive slettet. Interviewet vil tage omkring 1 time. Vi vil aftale med dig, hvor og hvornår interviewet vil blive afholdt. Du skal vide at du har til enhver tid har mulighed for at for at trække dine udtalelser tilbage. Vi er meget taknemmelige for at du vil hjælpe os med vores bachelor opgave og glæder os til at møde dig. Med venlig hilsen Rebekka Milton, Ulla Brock Christoffersen & Nina Bach 53

Bilag 6 Transskriptionsmanual Transskriptionsmanual Betegnelse for de medvirkende i interview o I - Intervieweren o P1 og P2 Linjeskift når en ny person begynder at tale Linjeafstand 1,5 Franklin Gothic Book 11 --- tre bindestreger angiver uafsluttede sætninger. (?) spørgsmålstegn i parentes skrives når transkribenten ikke kan høre hvad der bliver sagt tre punktummer angiver pause/ ophold i en sætning eller lignende i interviewet. () tomme parenteser angiver stemningen i interviewet, som ikke kommer frem på skrift fx grin, gråd og forstyrrelser i rummet som har konsekvens for interviewet. Et eksempel kunne være (griner) Forlængelse af ordlyden skrives så vidt muligt med bogstaver, f.eks., laaaang tid STORE BOKSTAVER angiver tale, der er særligt kraftig i forhold til den omgivende tale. ( ) tre punktummer i parentes angiver undladelse af tekst. Dog skrives handling f.eks. (telefonen ringer ) Gentagelser af ord transskriberes ikke Fyldeord som fx øh, bekræftende ja og nej fra intervieweren transskriberes ikke. Usammenhængende talesprog transskriberes i et mere flydende skriftsprog Vi er bevidste om brugen af punktummer og kommaer i transskriptionen, da det har betydning for tolkningen. 54

Meningskondensering Selvforståelse Kritisk Commonsense Teoretisk fortolkning Bilag 7 Meningskondensering Deskriptivt udsagn (HOVEDTEM A) Citat Blå: P1 Rød: P2 Centralt tema Hermeneutisk Fortolkning Patientdelta gelse i overgangen P: Nå, jo men altså der er jo ikke andre til det end mig. Mine piger har været med oppe et par gange, den ene er også hende der har taget billedet, men ellers så, ja så har jeg. Patientd eltagels e i overgan gen A beskrive r, at hun tildels selv har skulle holde styr på forløbet da der ikke er andre end hende. A's døtre har været oppe ved hende, et par gange for at hjælpe. Men ellers har det kun været hende. A føler, at hun selv har været tovholde r i hendes sygdoms forløb. Dette grundet at hun opleved e at hjemme sygeplej erskene ikke havde denne kontrol. A har haft hjælp fra sine døtre, efterso m hun fandt det forvirren de at orienter e sig om sygdoms 55

forløbet. Patienternes oplevelse af sygeplejersk enes kompetancef orskel Der er stor forskel på sygeplejersker. S.1 I: Det tidspunkt du så blev udskrevet på, følte du så det var rigtig tidspunkt. Nu M. hun holdte lidt fast i dig. P: Ja, og M. synes det var i orden, og så var jeg der i den weekend. s. 9 Det kan jeg sandelig, det kan jeg kun sige godt om. Og der var nemlig tanke om jeg skulle hjem dagen efter. Så sagde hun M, Nej det skal hun ikke. Det er mig som har vagt i weekenden, hun skal ikke hjem før mandag. s. 5 I: Havde du så fornemmelsen at de havde et godt kendskab til det du fejlede og det de skulle gøre, at de havde fået information. Havde du en fornemmelse af det eller hvordan følte du det var? P: Nej, det havde jeg ikke fornemmelse af. Og det er jo ikke alle som har set det før. s.12 kompet ancefors kel kompet ancefors kel kompet ancefors kel kompet ancefors kel A har oplevet at hjemme sygeplej erskene ikke har kendska b til den pleje de skal udføre, hun føler at der er meget forskel på den pleje der bliver udført på afd. Z og den pleje hun bliver tilbudt i hjemme t. A beskrive r hjemme sygeplje rskene A opleved e at sygeplej erskene i hjemme plejen ikke havde et godt kendska b til hendes sygdom og en fornem 56

I: Jeg spørger ret meget ind til det her med plejen, herude i hjemmeplejen. Følte du at du fik den samme behandling på afd. og amb. Og herude? P: absolut ikke. Jeg vil hellere derop da. I: hvad er forskellen føler du? P: de er mere professionelle deroppe, altså også efterhånden at bliver lidt kendt med dem, det var nærmest som om jeg var ved at være i familie med en af dem. I: det jeg hører dig sige er at du ikke har følt at de har kunne køre behandlingen videre herude på samme måde? P: Ja, men det er også kommet helt an på hvilken sygeplejerske det har været. kompet ancefors kel kompet ancefors kel kompeta nceforsk el som for forsigtig e ifht behanli ngen af hendes sår. Hun fortælle r at hjemme sygeplej eskene er for forsigtig e og at det er hendes indtryk at de ikke har nok kendska b til sår. melse af at mange ikke havde set et sår som hendes før. A' føler at sygeplej erskerne i hjemme plejen ikke er kompete nte til den sygeplej e som hun har brug for, hun vil hellere op på Z- amb., da hun føler at de udfører en mere proffesi onel sygeplej e. 57

Pårørendebe tydning for patienten P: Nej, jeg synes der mangler noget, og nu har jeg været så heldig at min storesøster var her, og hun spurgte foregår det på den måde? Men altså det kender jeg jo ikke noget til. Men altså hun er jo også en gammel sygeplejerske. Og det hele skulle være i orden. De har jo lært på en anden måde. Så jeg er måske også blevet lidt farvet af hende. Det ved jeg ikke. (s.12-13) P: Nå, jo men altså der er jo ikke andre til det end mig. Mine piger har været med oppe et par gange, den ene er også hende der har taget billedet, men ellers så, ja så har jeg. (været tovholder). pårøren de pårøren de A fortælle at hun har været heldig at have sin søster og sin datter, der begge er sygeplej ersker. Samt yderlige re en datter. Døtrene har støttet hende og været parate til at følge hende på ambulat oriet når hun har haft brug for det. Søstere n har A har fundet megen støtte i hendes søster og hendes datter som begge er sygeplej ersker. De har været der, når A opleved e at hun havde brug for noget viden og noget hjælp til at håndter e sygdoms forløbet. Specielt når hun har følt at tingene ikke helt kørte som det burde. 58

sørget for at tingene var iorden. Patienternes oplevelse af kommunikat ionen mellem sektorerne P2: Nej det tror jeg egentlig ikke. Altså nogen af dem kendte mig selvfølgelig fra gang til gang, men jeg tror ikke at de kendte til sygdomsforløbet. Eller hvordan og hvorledes. Der var sådan noget de fik af vide hen ad vejen. s. 9 kommu nikation mellem sektoren e B havde en oplevels e af, at hjemme sygeplej erskern e ikke havde haft mulighe d for, at læse om hende. B har haft oplevels en af, at hjemme sygeplej erskerne ikke har haft indsigt i sygdoms forløbet. Til spørgsm ålet om de kendte til hendes sygdoms forløb svarede hun: 59

Bilag 8 Antal tegn 60