CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Relaterede dokumenter
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

Dansk Palliativ Database

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Faglige visioner Palliation

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Børn og unge som pårørende

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Dokumentansvarlig: SLB/RKP

UC Diakonissestiftelsen Geriatrikursus 2016

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Den palliative KOL-patients behov

National klinisk retningslinje

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

Klinisk retningslinje fra DMCG-pal (under godkendelse): Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL.

F S O S K o n f e r e n c e m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Hjernetumorer & motion

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Arbejdsdokument Søgeprotokol

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel

En værdig død - hvad er det?

Få mere livskvalitet med palliation

Træthed hos patienter i den palliative fase på Anker Fjord Hospice

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Nationale referenceprogrammer og SFI

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

Transkript:

BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist, MKS, Bispebjerg Hospital. Jesper Grud Rasmussen, Klinisk sygeplejespecialist, Diakonissestiftelsens Hospice. Nanette Quistorff Sørensen, afdelingssygeplejerske, Sankt Lukas Hospice. Vejleder: Lise Pedersen, Ledende overlæge, Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital. Har bidraget med gennemgang af litteratur. Konsulenter: Tina Harmer Lassen, cand.scient.san.publ., ph.d., DMCG- PAL, har vejledt metodisk, assisteret med den systematiske litteratursøgning og vurdering af litteraturen. Maiken Bang Hansen, cand.scient.san.publ., DMCG-PAL, har assisteret med den systematiske litteratursøgning og vurdering af litteraturen. Morten Aagaard Petersen, M.Sc., statistiker, Forskningsenheden ved Palliativ Medicinsk Afd. P, Bispebjerg / Frederiksberg Hospital, har vejledt og assisteret i udarbejdelsen af meta-analysen. Kontaktperson: Marianne Spile marianne.spile@regionh.dk tlf. +45 35316623 Godkendt af Baggrund Godkendt af, den Dato for revision: Ophørs dato: Cancer-relateret-fatigue (CRF) defineres af National Comprehensive Cancer Network (NCCN) som: En vedvarende subjektiv oplevelse af fysisk, emotionel og/eller

kognitiv træthed eller udmattelse relateret til cancer eller cancerbehandling som ikke er proportional med nylig aktivitet og interfererer med almindelig funktioner Oversat fra engelsk. CRF er ofte det symptom, der får kræftpatienter til at søge læge ved sygdomsdebut. Symptomet progredierer ofte i takt med at sygdommen udvikler sig, og er ofte resultatet af et energiunderskud forårsaget af sygdom, behandling, nedsat aktivitet eller hvile og optræder ofte sammen med andre symptomer som f.eks. depression, smerter, søvnforstyrrelser og angst. CRF vurderes af kræftpatienter som det symptom, der har størst negativ indflydelse på deres hverdag og livskvalitet, større betydning end smerter, kvalme og depression. CRF optræder ofte måneder og år efter afsluttet antineoplastisk behandling, og det afholder 91 % af patienterne fra at leve et aktivt liv. I en undersøgelse fra 2012 fremgår det, at 74 % af alle patienter med fremskreden kræft i Danmark på et givet tidspunkt oplever en grad af fatigue og at 33 % oplever en hel del. Af de patienter angav 57 %, at de havde et udækket behov for lindring, og at der var brug for interventioner. Farmakologiske interventioner til behandling af fatigue har været undersøgt i forskellige systematiske reviews og metaanalyser, der undersøger flere forskellige præparater og inkluderer patienter med forskellige diagnoser bl.a. cancer, HIV, dissemineret sklerose og andre neurologiske lidelser, samt patienter med forskellig sygdomsudbredelse, fra patienter der er sygdomsfri til patienter i sen palliativ fase. Indenfor palliation anvendes psykostimulantia i form af Methylphenidat og Modafinil samt glukokortikoider i form af Prednisolon eller Dexamethason til lindring af CRF, men evidensen for at anvende det i den patientpopulation, er mangelfuld. Det er derfor relevant at undersøge, om der er evidens for at Methylphenidat, Modafinil eller glukokortikoider har signifikant effekt på lindring af CRF. Formål Formålet er at opstille anbefalinger for symptomatisk, farmakologisk behandling af CRF hos voksne kræftpatienter ( 18 år) i tidlig eller sen Side 1

palliativ fase, således at patienten oplever en lindring af fatigue. Anbefalinger Methylphenidat Kræftpatienter i tidlig eller sen palliativ fase kan tilbydes hurtigtvirkende Methylphenidat til lindring af CRF (Gong, 2014)(Ia) (Minton 2010)(Ia), (Kerr 2012)(Ib), (Richard 2014)(Ib) B*. Dosis Methylphenidat Der kan ikke opstilles anbefalinger om dosering af Methylphenidat, da der ikke er fundet studier, der sammenligner effekten på fatigue ved forskellige doser (se bilag 5 for anvendte doser af Methylphenidat). Dexamethason Patienter med fremskreden kræft i palliativ fase kan tilbydes behandling med Dexamethason til lindring af CRF (Yennurajalingam 2013)(Ib)B* Methylprednisolon Patienter med fremskreden kræft i palliativ fase kan tilbydes behandling med Methylprednisolon til lindring af CRF (Paulsen 2014)(Ib) B* Dosis Dexamethason og Methylprednisolon Der kan ikke opstilles anbefalinger om dosering af Dexamethason eller Methylprednisolon, da der ikke er fundet studier, der sammenligner effekten på fatigue ved forskellige doser af ovennævnte farmaka. Monitorering Nedenfor at er anført forslag til standard og indikator, der kan anvendes til at monitorere brugen af retningslinjens anbefalinger efter den er blevet implementeret. Standard 1: 80% af patienter i palliativ forløb med CRF, hvor farmakologisk behandling er fundet relevant, er blevet tilbudt behandling med hurtigtvirkende Methylphenidat, Dexamethason eller Methylprednisolon. Indikator 1: Andel af patienter i palliativ forløb med CRF, hvor farmakologisk behandling er fundet relevant, der er blevet tilbudt Side 2

behandling med hurtigtvirkende Methylphenidat, Dexamethason eller Methylprednisolon. Monitorering 1: Journal eller database audit. Referencer Referencer Gong S, Sheng P, Jin H, He H, Qi E, Chen W, et al. Effect of Methylphenidate in Patients with Cancer RELATED Fatigue: A Systematic Review and Meta-Analysis. PLOS ONE 2014; vol.9:(1):e84391:1-8. Kerr CW, Drake J, Milch RA, Brazeau DA, Skretny JA, Gayle A, et al. Effect of Methylphenidate on Fatigue and Depression: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial. Journal of Pain and Symptom Management 2012;43: 1:68-77. Minton O, Richardson A, Sharp M, Hotopf M, Stone P. Drug therapy for the management of cancer-related fatigue (Review). The Cochrane Collaboration 2010;Issue 9. Paulsen Ø, Klepstad P, Rosland JH, Aass N, Albert E, Fayers P, et al. Efficacy of Methylprednisolone on Pain, Fatigue, and Appetite Loss in Patients With Advanced Cancer Using Opioids: A Randomized, Placebo- Controlled, Double-Blind Trial. Journal of Clinical Oncology 2014;32:3221-3228. Richard PO, Fleshner NE, Bhatt JR, Hersey KM, Chahin R, Alibhai SMH. Phase II, randomized, double-blind, placebo-controlled trial of Methylphenidate for reduction of fatigue levels in patients with prostate cancer receiving LHRH-agonist therapy. BJU International 2014; Mar 31. doi:10.1111/bju.12755. (epub ahead of print). Yennurajalingam S, Frisbee-Hume S, Palmer JL, Delgado- Guay MO, Bull J, et al. Reduction of Cancer-Related Fatigue With Side 3

Link Dexamethasone: A Double-Blind, Randomized, Placebo-Controlled Trial in Patients With Advanced Cancer. Journal of Clinical Oncology 2013; 31:3076-3082 Side 4