ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 4.-6. KLASSE
INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6 2. Øvelser............................................................................7 Fælles aftaler. Gruppearbejde............................................................8 Ord, der gør ondt. Klassesamtale..........................................................9 Hvilke ord bruger vi? Prioriteringsøvelse.................................................... 11 Hvad vil du vide? Anonyme spørgsmål.....................................................14 Hvem er vi? Icebreaker..................................................................16 Livshistorier. Icebreaker................................................................17 Uge Sex 2016 Sex & Samfund, 2016 ISBN nr. 978-87-93406-04-9 Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan.. Indhold: Lone Smidt Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Fotos: Lars Nybøll og Pernille Skanderup Layout: Studio Rabies og Westring KBH Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 2
1. INTRODUKTION D ette forløb handler om et trygt rum i sundheds- og seksualundervisningen. Forløbet er udviklet som et grundforløb til Uge Sex og er tænkt som et fundament for det faglige arbejde med andre forløb, der handler om sundheds- og seksualundervisning. De øvrige grundforløb er Normer og idealer, Venskab og forelskelse og Pubertet. Alle materialerne findes på Underviserportal.dk International forskning peger på, at seksualundervisningen skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne 1. Men for elever på forskellige klassetrin kan seksualundervisningen imidlertid let føles som en utryg situation. Utrygheden kan for eksempel handle om, at eleverne er uvante med at tale om de emner, som undervisningen handler om. De kan også være usikre på, hvad der skal ske, eller hvad der forventes af dem fra underviserens side. Måske har nogle af dem endda oplevelser med i bagagen, der kan være ubehagelige at tale om. Utrygheden kan også handle om relationen til de andre elever i klassen eksempelvis bekymring for, at de andre vil grine af dem på grund af det, de spørger om eller det, de ved. En utryg ramme kan have den konsekvens, at nogle elever deltager mindre aktivt og for eksempel ikke stiller spørgsmål eller undlader at sige noget højt i timerne. Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, trivsel, rettigheder, køn, krop og relationer for at styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe diskrimination. Læs mere om Sex & Samfund på www.sexogsamfund.dk Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Ligeledes er det Sex & Samfunds oplevelse, at en sådan indsats bidrager til at fremme sundheds- og seksualundervisningens potentialer i forhold til at øge trivslen generelt for eleverne. Sex & Samfund opfordrer til, at man som underviser gør sig sine egne overvejelser over, hvordan man kan arbejde med det trygge rum. I dette forløb findes en række konkrete ideer og øvelser, der kan inspirere til dette arbejde. KILDER 1 Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 3
At sige til og fra Hvis man som underviser er bekymret for, om enkelte elever i klassen vil finde seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan man arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra. Giv dem for eksempel mulighed for at sige pas til et spørgsmål eller til at vælge mellem forskellige temaer, de kan arbejde med, således at de ikke presses til at tale om noget, de oplever som grænseoverskridende. Det er Sex & Samfunds erfaring, at eleverne kan håndtere de fleste temaer og illustrationer, såfremt de er udvalgt ud fra overvejelser om elevernes alder og modenhed. Vi anbefaler derfor, at man ikke undlader at tale om et emne eller benytte billeder udelukkende ud fra den formodning, at eleverne vil opleve dem som stødende. Dette kan være en uhensigtsmæssig tilpasning af seksualundervisningen, særligt for de elever der ikke har muligheder for at tale om undervisningens emner med andre. Sex & Samfund anbefaler Sex & Samfund anbefaler, at der skabes en god og tryg ramme for sundheds- og seksualundervisningen på alle klassetrin. For eksempel med følgende aftaler, der kan tilpasses elevernes alder: Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Homo- og transfobi samt anden diskrimination accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre. Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 4
sprog Som underviser er det vigtigt, at du er opmærksom på, at nogle typer af udsagn og måder at tale om for eksempel køn, seksualitet og familie på kan virke ubehagelige for nogle elever, uden at andre nødvendigvis er bevidste om dette. Hvis der for eksempel er elever, der giver udtryk for, at de ikke bryder sig om homoseksualitet, kan dette være meget ubehageligt for de elever i klassen, der definerer sig som homoseksuelle eller overvejer deres seksualitet, og/eller de elever, der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe denne type udsagn samt begrunde, hvorfor disse ikke er ok. Her kan der med fordel henvises til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Det er ligeledes vigtigt, at du som underviser er opmærksom på andre typer ord og signaler, der kan opfattes som nedladende og diskriminerende. Disse kan handle om, hvordan man ser ud, fritidsinteresser, bestemte familietyper eller lignende. Dette betyder også, at tilkendegivelser som det er kun for sjov ikke bør accepteres. Sex & Samfund anbefaler at lave aftaler om sprogbrug på alle klassetrin. Både i klasser, der i forvejen er trygge og velfungerende, og i klasser, der ikke er det. Fag og tværfag Forløbet om det trygge rum er tænkt som et fundament for det faglige arbejde med andre forløb, der handler om sundheds- og seksualundervisning. Øvelserne i forløbet kan dog også indgå i det generelle arbejde med at fremme trivslen og skabe et trygt læringsrum i klassen. Mangfoldighed i klasserummet Sex & Samfund har tilrettelagt materialerne til Uge Sex sådan, at de på alle klassetrin afspejler mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet og funktionsniveau. Dette betyder, at der er lagt vægt på at inddrage billeder og eksempler, der viser mangfoldighed med henblik på, at samfundets og elevernes forskelligheder inkluderes som en helt almindelig del af seksualundervisningen. Når du som underviser skal bruge Uge Sex-materialerne, vil du naturligvis vælge ud i øvelserne og måske kun inddrage enkelte af de eksempler, der nævnes. Når du gør dette, anbefaler Sex & Samfund, at du er opmærksom på at bibeholde mangfoldigheden, for at materialerne kan bidrage til den tiltænkte læring hos eleverne. Øvelserne kan desuden anvendes i tværfaglige forløb på tværs af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og andre af skolens fag og emner. I tilknytning til hver øvelse er der angivet vejledende forslag til hvilke fag, det er relevant at lade den enkelte øvelse indgå i. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 5
Fælles mål I sammenhæng med andre øvelser og forløb fra underviserportal.dk kan øvelserne i dette forløb bidrage til arbejdet med følgende videns- og færdighedsområder fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (efter 6. klassetrin). kompetenceområder kompetencemål færdigheds- og vidensområde færdigheds- og vidensmål Eleven kan vurdere betydningen af gode venskaber. Venskaber Eleven har viden om relationers betydning for sundhed og trivsel. Sundhed og trivsel Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen Sundhedsfremme Eleven kan vurdere, hvad der fremmer sundhed og trivsel på skolen. Eleven har viden om, hvad der fremmer sundhed og trivsel. Personlige grænser Eleven kan respektere egne og andres personlige grænser. Eleven har viden om mobning og trivsel. Normer og idealer Eleven kan analysere, hvordan normer for køn og krop kan påvirke unge. Eleven har viden om normer for køn og krop. Køn, krop og seksualitet Eleven kan analysere mangfoldighed i krop, køn og seksualitet. Pubertet Eleven kan diskutere pubertetens betydning for identitet og relationer. Eleven har viden om fysiske og psykiske forandringer i puberteten. Seksualitet Eleven kan beskrive seksuel mangfoldighed. Eleven har viden om seksualitet. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 6
2. øvelser Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 7
Fælles aftaler Gruppearbejde Målgruppe 4.-6. klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan formulere fælles aftaler for undervisningen, der sætter fokus på et trygt læringsrum for alle. Eleverne kan tage stilling til overvejelser over hvilke aftaler, der skaber et trygt læringsrum. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Sundhedsfremme, personlige grænser, venskaber Tid og materialer Tid 25 minutter Materialer Papir og tusch Beskrivelse Elever og underviser sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at sundheds- og seksualundervisning nogle gange handler om spørgsmål og emner, som man måske ikke tidligere har talt om med sine kammerater eller sin lærer/ en anden voksen. Derfor er det helt almindeligt, at man er lidt usikker på sig selv og tænker på, hvad de andre mon mener om dét, man siger eller gør. For at det derfor bliver en god oplevelse for alle at have sundheds- og seksualundervisning, er det en god ide at lave nogle fælles aftaler for, hvordan sundheds- og seksualundervisningstimerne skal være, og hvordan man i fællesskab kan skabe et trygt læringsrum for alle og det er dét, klassen skal gøre nu. Underviseren inddeler herefter eleverne i grupper á to-tre personer. Hver gruppe har til opgave at diskutere spørgsmålet: Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer, at vi får nogle gode sundheds- og seksualundervisningstimer sammen?. Grupperne skal komme med minimum to forslag til aftaler, som de skriver med stor og letlæselig skrift på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette arbejde. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen, og hver gruppe præsenterer sine aftaler og forklarer, hvorfor de er vigtige. Papirerne med aftalerne lægges på gulvet inden i cirklen, så alle kan se dem. Underviseren stiller spørgsmål til grupperne med det formål at få eleverne til at uddybe baggrunden for deres forslag til aftaler. Når alle aftalerne er præsenteret, beder underviseren eleverne om hver især at overveje, hvilken aftale der vil være den allervigtigste for dem. De skal ikke tale sammen om det, men overveje det med sig selv. Når eleverne har besluttet sig, skal de rejse sig og stille sig hen til papiret med den pågældende aftale. Underviseren spørger eleverne, om der er nogen af dem, der vil fortælle, hvorfor de har stillet sig der, hvor de har. Til slut samler underviseren alle de papirer med aftaler, der har stået elever ved. Underviseren spørger, om der er nogle af de aftaler, der ligger tilbage på gulvet, som er vigtige at have med, selv om der ikke stod nogen ved dem. Hvis der er det, så tages de også med i bunken af aftaler, der hænges op på en væg i klassen. Herefter kan der i sundheds- og seksualundervisningsforløbet løbende henvises til disse aftaler. Tips til underviseren Denne øvelse bruges oftest i begyndelsen af et længerevarende forløb om sundheds- og seksualundervisning og kan derfor med fordel tænkes sammen med en introduktion til, hvad sundheds- og seksualundervisning er for et fag, samt hvad der mere konkret skal arbejdes med i forløbet. Hvis man kun har kort tid til rådighed til sundheds- og seksualundervisningen, kan man alligevel sætte fokus på det trygge læringsrum ved at præsentere eleverne for en række aftaler, som underviseren har udvalgt på forhånd. Eleverne kan kort tale om disse med deres sidemand, inden underviseren laver en fælles opsamling, hvor eleverne melder tilbage på, om de synes, det er nogle gode aftaler, og om der eventuelt mangler noget. Dette kan gennemføres på cirka 10 minutter. Eksempler på aftaler kan være: 1) Vi rækker hånden op, hvis vi vil sige noget, 2) Vi skal være deltagende i undervisningen men vi må godt melde pas, 3) Vi taler ikke om vores egne personlige oplevelser, 4) Vi taler ikke grimt om hinanden og andre uden for klassen og 5) Vi griner ikke af hinandens spørgsmål og kommentarer. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 8
Ord, der gør ondt Klassesamtale Målgruppe 4.- 6. klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan tale med hinanden om, hvordan ord kan gøre ondt.. Eleverne kan give forslag til, hvad man i klassen kan gøre for, at ingen kaldes noget, de ikke kan lide. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Sundhedsfremme, personlige grænser, venskaber Tid og materialer Tid 30 minutter Materialer Papir eller post-it Beskrivelse Eleverne introduceres til øvelsen, ved at underviseren fortæller, at de fleste har det sådan, at der er nogle ord, man ikke kan lide, at andre bruger eller kalder én. Måske bliver man ked af det, når man hører det, eller sur eller irriteret. Man kan sige, at det er nogle ord, det gør ondt at blive kaldt eller at høre på. Underviseren opfordrer alle elever til at lukke øjnene og tænke på et ord eller et øgenavn, de ikke kan lide at blive kaldt. Understreg over for eleverne, at de ikke skal fortælle til andre, hvilket ord eller øgenavn de tænker på. Fortæl eleverne, at de skal prøve at mærke efter, hvordan det føles at blive kaldt det, de ikke bryder sig om. Når eleverne har tænkt i cirka 1 minut, bliver de bedt om at åbne øjnene igen, og underviseren spørger, om der er nogen, der har lyst til at fortælle, hvordan det føles at blive kaldt noget, man ikke kan lide. Det er vigtigt igen at understrege over for eleverne, at de kun skal fortælle, hvordan det føles at blive kaldt noget, man ikke kan lide, og ikke hvad man ikke kan lide at blive kaldt. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan føles det at blive kaldt noget, man ikke bryder sig om? Hvad er forskellen på et øgenavn og et kælenavn? Hvem bestemmer, om et navn er et øgenavn eller et kælenavn? Hvordan ved man, om andre synes, det gør ondt at blive kaldt noget bestemt? Er der forskel på, hvor ondt det gør at blive kaldt bestemte ord eller øgenavne afhængig af, hvem det er, der siger ordene? (Gør det for eksempel mere ondt, hvis det er én i klassen, der siger det? Eller hvis det er én uden for klassen?) Hvad kan man gøre, hvis man bliver kaldt ord, man ikke bryder sig om? Hvad kan man gøre, hvis man hører eller ser, at andre bliver kaldt noget, de ikke bryder sig om? I forbindelse med opsamlingen inddrager underviseren en pointe om, at man kan have forskellige grænser for, hvilke ord man kan lide at blive kaldt, eller hvilke ord man ikke har Fortsættes næste side Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 9
Fortsat fra forrige side lyst til at høre blive brugt. Fortæl i den forbindelse, at voksne også har grænser for, hvilke ord de vil høre på skolen. Understreg over for eleverne, at ord som bøsse, luder, fede, perker og spasser er eksempler på ord, man som voksen på skolen ikke vil acceptere bliver brugt, fordi det er ord, der kan gøre ondt, når de bliver brugt nedsættende og negativt. Som afslutning på øvelsen skal eleverne i mindre grupper komme med forslag til, hvordan man undgår, at nogen elever i klassen bliver kaldt ord, der gør ondt. Grupperne kan svare på følgende spørgsmål: Hvilke aftaler kan klassen lave? Hvilke ord skal det være forbudt at bruge i klassen? Hvad skal man gøre, hvis man hører, at nogen alligevel bruger de ord, klassen har aftalt, man ikke bruger? Tips til underviseren På mange skoler er det udbredt, at eleverne bruger ord som bøsse, homo, luder, perker, fede og spasser på negativ vis. Denne sprogbrug begynder så småt i indskolingen, hvor eleverne kopierer de ord, som de hører de ældre elever bruge. Det er vigtigt, at man som underviser gør en indsats i forhold til at forebygge elevernes brug af disse ord, da de bidrager til et klima på skolen, hvor man indirekte accepterer elevers nedsættende bemærkninger om seksualitet, køn, etnicitet, krop og funktionsnedsættelser. Hvis der er andre ord, der er en del af den nedsættende jargon på skolen eller i klassen, kan man som underviser inddrage disse ord i øvelsen som supplement til eller erstatning for de ord, der er nævnt i øvelsen. Hvis eleverne virker engagerede i forhold til øvelsens fokus på forslag til, hvad man i klassen kan gøre for at forhindre brugen af ord og sprog, der gør ondt, kan underviseren bruge dette engagement til at støtte eleverne i også at udvikle ideer til forandringer på skolen generelt. Eleverne kan opfordres til at tage problemstillingen op i elevrådet, hos skoleledelsen, lærere, pædagogerne, forældrene med videre, alt efter hvilke ideer de selv har. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 10
Hvilke ord bruger vi? Prioriteringsøvelse Målgruppe 4.- 6. klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan samtale om, hvilke ord for sex og kønsorganer de gerne vil bruge i seksualundervisningen. Eleverne kan give eksempler på, i hvilke sammenhænge de forskellige ord typisk bruges. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Sundhedsfremme, personlige grænser, normer og idealer Tid og materialer Tid 25 minutter Materialer Arbejdsarket til øvelsen Sakse Beskrivelse Underviseren introducerer eleverne til øvelsen ved at fortælle, at nogle af de ord klassen vil komme til at tale om i sundheds- og seksualundervisningen, handler om sex og om kønsorganer. Der findes rigtig mange forskellige ord for disse emner. Nogle af ordene kan man synes er sjove, nogle er frække, nogle er grimme eller grænseoverskridende. Nogle kan man have lyst til selv at bruge, andre har man ikke. Nogle bruger man sammen med sine venner, andre hvis man taler med voksne. Formålet med denne øvelse er derfor at tale om, hvilke ord for sex og kønsorganer, der skal bruges fælles i klassen i sundheds- og seksualundervisningen. seng med hinanden/bolle). 2. De skal prioritere kortene i hver gruppe ud fra, hvilket ord de helst vil bruge i sundheds- og seksualundervisningen. Det første kort er det, de helst vil bruge i sundheds- og seksualundervisningen det sidste kort er det, som de helst ikke vil bruge. Hvis eleverne synes, at der mangler nogle ord her (måske vil de helst bruge et helt andet ord, end dem der er på kortene), så kan de selv skrive det på ét af de overskydende blanke kort. Tips til underviseren Sproget, der benyttes i undervisningen, har stor betydning for, om alle parter oplever undervisningen som tryg, inkluderende og respektfuld. Et sprog, der overskrider enten underviserens eller elevernes grænser, kan let skabe modstand eller afstand og være begrænsende for læringspotentialet. Fortsættes næste side Eleverne inddeles i par. Underviseren sikrer, at de elever der arbejder sammen har en tryghed i forhold til hinanden. Hvert par får udleveret et arbejdsark med kort som klippes ud. (Tre af kortene har ingen tekst, dem skal eleverne lægge til side i første omgang). Herefter skal de løse to opgaver med kortene: 1. De skal lægge kortene i orden, sådan at de tre ord, der hører sammen, lægges ved siden af hinanden i en gruppe (penis/ tissemand/pik, vagina (skede)/ tissekone/fisse, samleje/at gå i Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 11
Fortsat fra forrige side Som opsamling på øvelsen kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke ord har I valgt, som dem I helst/helst ikke vil bruge i undervisningen? Hvorfor er der nogle af ordene, som I hellere vil bruge end andre? Jeg (underviseren) har det bedst med at bruge de her ord hvad tænker I om det? Kan vi bruge forskellige ord, eller skal vi alle sammen bruge de samme ord? Kan der være forskel på, hvilke ord man bruger, alt efter hvem man er sammen med? I hvilke sammenhænge ville man bruge de forskellige ord (for eksempel penis/tissemand/pik)? Hvorfor tror I, at det er sådan? Tips til underviseren Som underviser kan man let opleve et dilemma omkring sprogbrugen i undervisningen: Hvem skal bestemme, hvilke ord der benyttes i timerne underviseren eller eleverne? Denne øvelse er tilrettelagt ud fra det udgangspunkt, at begge parter spiller en væsentlig rolle i undervisningen og derfor skal have indflydelse på sprogbrugen. Underviseren har dog et særligt ansvar for at sikre, at elevernes grænser ikke overskrides. Det er også vigtigt for de yngre elever at tale om de forskellige ord for sex og kønsorganer og diskutere, hvilke ord de selv har det bedst med at bruge. De kender allerede alle ordene i forvejen, også selv om de måske ikke bruger dem sammen med voksne. Hvis man som underviser synes, at øvelsen, som den er skitseret her, kan være for direkte for ens elever, kan man som alternativ tale med klassen i fællesskab om, hvad de selv kalder drengens og pigens kønsorganer og det at gå i seng med hinanden. Underviseren kan supplere med, hvilke ord underviseren helst selv vil bruge i seksualundervisningen, og afslutningsvist herigennem nå frem til nogle ord som accepteres af både elever og underviser. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 12
Arbejdsark 1 Hvilke ord bruger vi? penis vagina (skede) samleje Tissemand Tissekone At gå i seng med hinanden Pik Fisse Bolle Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 13
Hvad vil du vide? Anonyme spørgsmål Målgruppe 4.- 6. klasse. LÆRINGSMÅL Eleverne kan formulere spørgsmål om sundheds- og seksualundervisningens emner. Eleverne kan undersøge og finde svar på de spørgsmål, som klassen i fællesskab har stillet. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, biologi Færdigheds- og vidensområder Sundhedsfremme, personlige grænser, venskaber, seksualitet, pubertet, normer og idealer Tid og materialer Tid 1-2 lektioner Materialer En beholder der kan bruges som en postkasse Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at mens der arbejdes med Uge Sex/ sundheds- og seksualundervisning, vil der være en postkasse i klassen, hvori alle kan lægge deres anonyme spørgsmål. Formålet med postkassen er at sikre, at alle kan få mulighed for anonymt at spørge om de ting, de mangler svar på eller er usikre på. Alle elever introduceres til arbejdet med de anonyme spørgsmål og postkassen, ved at underviseren fortæller dem: At formålet er, at alle skal have mulighed for at stille spørgsmål uden at andre ved, hvem der har stillet de forskellige spørgsmål. At der ikke findes dumme spørgsmål. At man viser respekt for hinanden ved ikke at grine af hinandens spørgsmål. Herefter udleveres et stykke ens papir til alle i klassen, og alle skal skrive et spørgsmål om temaet på papiret. Der skal ikke skrives navn på, og eleven skal ikke læse det op. Hvis man ikke ved, hvad man skal skrive, lader man bare som om, man skriver noget, og folder papiret sammen. Alle spørgsmål lægges herefter i postkassen, og eleverne opfordres til at lægge flere spørgsmål i forbindelse med forløbet. Inden der arbejdes med spørgsmålene, læser underviseren dem igennem og tjekker eventuelt op på fagligt indhold. Arbejdet med elevernes spørgsmål kan herefter foregå samlet eller fordelt over en længere periode, hvor der tages et par spørgsmål, hver gang man mødes. Spørgsmålene gennemgås således: Spørgsmålet læses højt for klassen. Underviseren spørger eleverne, om de har et bud på et svar, og sammen søger elever og undervisere at finde frem til det/ de rigtige svar. Der, hvor svaret kræver en relevant faglig viden, kan man lade eleverne selv undersøge svaret via nettet, bøger eller andre materialer. Dette kan være en anledning til at arbejde med informationssøgning på nettet, og hvordan man forholder sig kritisk til de informationer, man finder. Spørgsmål, som eksempelvis handler om følelser og relationer a la hvordan man får en kæreste, eller hvordan ved man, om man er forelsket, vil eleverne kunne samtale om og sammen finde frem til et eller flere svar. Tips til underviseren Når man arbejder med anonyme spørgsmål, undervises der med udgangspunkt i et behov for viden, som er reelt hos eleverne. Dette skaber lydhørhed og engagement og støtter underviseren i at tilrettelægge niveauet i undervisningen ud fra den konkrete klasse. Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan eventuelt afgrænses inden for et emne, for eksempel pubertet eller forelskelse, der passer til det forløb, der arbejdes med. Fortsættes næste side Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 14
Fortsat fra forrige side Afhængigt af spørgsmålets karakter kan underviseren vælge at udvide spørgsmålet ved for eksempel at stille supplerende spørgsmål til eleverne om det samme emne. Herefter læser underviseren et nyt spørgsmål op og gennemgår det ud fra den samme struktur. Dette fortsætter, indtil alle spørgsmål er gennemgået. Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan suppleres med en introduktion til Privatsnak.dk, hvor eleverne senere hen selv kan ringe eller chatte til. Andre relevante fora på nettet, rettet til målgruppen, kan eventuelt også vises. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 15
Hvem er vi? Icebreaker Målgruppe 4.- 6. klasse LÆRINGSMÅL Eleverne bliver opmærksomme på nye kendetegn ved hinanden. Eleverne kan give eksempler på, hvordan man viser respekt for hinandens forskelle og ligheder i et fællesskab. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Sundhedsfremme, personlige grænser, venskaber Tid og materialer Tid 20 minutter Materialer Ingen Beskrivelse Eleverne og underviseren står i en cirkel på gulvet. En person siger et udsagn, der fortæller noget om personen selv: Noget man kan lide, noget om ens familie, ens fritid eller lignende. Eksempler kan være: Jeg kan godt lide at rejse, jeg bor i lejlighed eller jeg er vild med at spille fodbold. Underviseren begynder med det første udsagn. Når man siger noget om sig selv, træder man ét skridt ind i cirklen. Hvis udsagnet også gælder for de andre, træder de også et skridt ind i cirklen. Når alle, der vil træde et skridt frem, har gjort det, træder man tilbage på sin plads. Herefter siger en ny person noget om sig selv, og således fortsætter øvelsen, indtil man har været hele cirklen rundt. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Har I lært noget nyt om hinanden ved at lave øvelsen? Hvordan kan fælles opmærksomhed på forskelle og ligheder bidrage til at skabe et godt fællesskab i klassen? Hvilke eksempler på, hvordan man kan vise respekt for forskelle og ligheder i et fællesskab, kan I nævne? Tips til underviseren Hvis der er elever, der har svært ved at finde på noget at sige, springer man dem over i første omgang, men vender tilbage, når personen har fundet på noget. Det anbefales, at holde fast i at alle skal sige noget, med mindre det er meget tydeligt, at eleven ikke ønsker det. I runde to behøver det, man siger, ikke at være sandt man må altså godt lyve! Når man siger sit udsagn, bliver man stående på sin plads i cirklen, mens de andre overvejer, om de tror på udsagnet eller ej. Hvis de tror på det, vender de tommelfingeren opad, hvis ikke, vender de den nedad. Den, der har sagt udsagnet, svarer ved selv at vende sin tommel op/ned. Ellers forløber runden som første runde. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 16
Livshistorier Icebreaker Målgruppe 4.- 6. klasse LÆRINGSMÅL Eleverne lærer noget nyt om hinanden. Eleverne kan samtale om betydning af at anerkende positive kendetegn ved hinanden i et fællesskab. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Venskaber Tid og materialer Tid Cirka 15 minutter Materialer Ingen Beskrivelse Eleverne skal stå sammen i grupper à to personer. Der kan være en enkelt gruppe med tre elever for at få det til at gå op. Eleverne skal helst stå sammen med én, de ikke normalt er meget sammen med. Underviseren fortæller, at de hver får ét minut til at fortælle deres livshistorie. De bestemmer selv, hvor de vil begynde historien, og hvad de vil fortælle. Den anden person skal lytte og må ikke afbryde, men må gerne stille spørgsmål, hvis fortælleren går i stå. Underviseren holder øje med tiden, og efter et minut bytter eleverne, så den anden kommer til at fortælle. Herefter samles deltagerne i en cirkel, hvor de står ved siden af deres makker. Underviseren fortæller eleverne, at de ikke skal have en runde, hvor alle fortæller, hvad de lige har hørt, men i stedet en runde, hvor man fortæller noget positivt, man fik ud af at tale med sin makker. Det kan for eksempel være noget nyt, man lærte om personen, noget spændende, som personen havde oplevet eller noget positivt om, hvordan personen var at tale med (smilende, lyttende, stillede gode spørgsmål eller lignende). Når man fortæller, hvad man synes, der var positivt, skal man helst gøre det direkte til makkeren og ikke til gruppen eller underviseren. Underviseren leder runden og sikrer, at alle elever kommer til orde på skift. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Fik I lært noget nyt om jeres makker? Hvordan var det at høre noget positivt om sig selv? Hvordan var det at sige noget positivt om ens makker? Hvad, tror I, er formålet med at lave øvelsen? Synes I, at vi i vores klasse er gode til at sige noget positivt til hinanden eller er det noget, vi kan blive bedre til? Hvordan? Tips til underviseren Denne øvelse har fokus på anerkendelse, og for at den skal fungere efter hensigten, er det vigtigt, at underviseren sikrer trygge rammer for eleverne. Alle elever skal opleve, at det er positivt at tale med en makker og høre noget om sig selv i den opsamlende runde. Hvis man som underviser er i tvivl om, hvorvidt eleverne kan holde sig til at sige positive ting, bør man overveje, om det er en god ide at bruge øvelsen. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen - 4.-6. klasse 17