Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak for invitationen, og tak for lejligheden til at drøfte landbrugets miljøpåvirkninger. I den offentlige debat er der en tendens til at se på landbrugets natur- og miljøforhold som en interessekonflikt. Det er baseret på den vrangforestilling, at landbruget bare vil have lov til at producere løs uden hensyn til natur og miljø, mens miljøpolitikerne bare stiller nye krav uden hensyn til landbrugets vilkår. Sådan er virkeligheden ikke. Den er, at landbruget kun kan klare sig som et stort og vigtigt eksporterhverv, hvis det lykkes at få produktion, natur og miljø til at gå op i en højere enhed. Det ved I, det ved jeg, og det er min faste overbevisning, at den balancerede tilgang her er i begges interesse. Derfor oplever jeg også, at landbruget og jeg som regel er enige i den grundlæggende strategi for landbrugets udvikling. Der kan være nuancer, men vi skal frem til en miljøtilpasset, intensiv produktion på de bedste jorder, hvor landbruget kan effektivisere og udvikle sig, og bruge de mindre egnede dyrkningsjorder til natur- og miljøformål. Det kræver nye miljøteknologier og naturvenlige driftsformer, og det er ikke mindst ønsket om at fremme den teknologiske udvikling i landbruget der ligger bag den nye husdyrlov, vi fik før jul. Den bringer os i en ganske anden situation, end den der tegnede sig under debatten i sommeren 2004, hvor oppositionen krævede svinestop. For en generation siden var der over 100.000 husdyrbrug i Danmark. Om en halv snes år regner man med, at 90 % af
svineproduktionen vil komme fra under 3.500 bedrifter og at kvægbruget koncentreres tilsvarende. Forholdene i et stort, moderne staldanlæg har stadig mere til fælles med industrien, og det oplagt at indrette miljøreguleringen på samme måde. Den nye husdyrlov lægger op til en fortsat udvikling af dansk landbrug som et stort eksporterhverv. Teknologi og miljø skal gå hånd i hånd med produktion og konkurrenceevne. Vi skal have udbredt ny, miljøeffektiv landbrugsteknologier, der også kan danne basis for eksport og beskæftigelse i industrien. Nye løsninger på landbrugets miljøproblemer er efterspurgt overalt i verden. Verdens befolkning vil vokse fra 6,5 til 9 milliarder ved midten af århundredet, med deraf følgende efterspørgsel på fødevarer og rent drikkevand. Husdyrloven indfører en ny miljøgodkendelsesordning for den store gruppe af mellemstore husdyrbrug. De skal nu alle sammen have en miljøgodkendelse, når de ændrer eller udvider produktionen. Kun små, hobbyprægede bedrifter er undtaget. I løbet af en halv snes år vil 90 % af alle dyr komme til at stå i godkendte stalde med skærpede krav til udledning af ammoniak og til lugt og pligt til at bruge den miljømæssigt bedste, tilgængelige teknologi. Ammoniakken er i centrum. Udslippet fra nye staldanlæg skal reduceres med 15 % allerede i år, op til 20 % næste år og mindst 25 % i 2009. Det kommer til at gælde alle miljøgodkendelser og jeg er overbevist om, at det vil hjælpe til at sætte skub i den teknologiske udvikling. Hvad lugten angår, bliver der krav om større afstand til naboerne, med mindre man tager ny teknologi i brug, der kan reducere generne. Nye gyllebeholdere skal have fast overdækning, hvis de ligger mindre end 300 meter fra naboer eller fra sårbare naturområder. Op til 1 km fra sårbar natur skal det vurderes, om en udvidelse vil føre til forøget ammoniakpåvirkning, og kravene skærpes til udledning af nitrat og fosfor som påvirker Natura 2000 vandområder. 2
3 Forenkling og investeringssikkerhed Håndhævelse Loven giver samtidig en administrativ forenkling. Et enstrenget godkendelsessystem, hvor kommunen klarer landzonespørgsmål, bufferzoneregler og VVM samtidig med miljøgodkendelsen. Der er fastlagt et generelt beskyttelsesniveau og givet enkle regler for beregning af miljøbelastningen. Et nyt, IT-baseret ansøgningssystem vil gøre det lettere for landmanden at søge godkendelse og for kommunen at behandle sagerne. Og landmanden har sikkerhed for, at de investeringer, der foretages i forbindelse med en miljøgodkendelse, ikke overtrumfes af nye krav i 8 år. De administrative lettelser vil give en hurtigere sagsbehandling og gøre det muligt for kommunerne at sætte mere ind på tilsynet med de godkendte bedrifter, og med flydelag på gylletanke. Det bliver også dyrere at overtræde reglerne, så det ikke længere kan betale sig at have en ulovlig overproduktion af husdyr. I fremtiden vil fortjenesten blive konfiskeret og bøderne kan fastsættes til 1/4 af fortjenesten. Det kan give bøder på over 100.000 kr., hvor de hidtil har ligget på nogle få tusinde. Landbrugets miljøbelastning Jeg har fået det spørgsmål, om der er en acceptabel tærskel for landbrugets miljøpåvirkning; et facit eller med andre ord: Kan I ikke snart stoppe med al jeres miljøregulering. En sådan grænse tror jeg ikke, man kan fastlægge. Dertil er virkeligheden for mangfoldig og forholdene for forskellige ud over landet; teknologien åbner hele tiden nye muligheder for at gøre det bedre, og holdningerne til landbruget og dets miljøbelastning ændrer sig også. Opgaven er løbende at finde fornuftige, konkrete løsninger, der åbner op for en udvikling af landbrugets
produktion, der samtidig tager hensyn til natur og miljø. Og jeg vil gerne understrege, at vi at I er godt på vej: Næringsstoffer Vores vandløb, søer, fjorde og havområder har fået det bedre gennem de sidste 20 år. Kvælstoffet bliver udnyttet meget mere effektivt. Udvaskningen af kvælstof og fosfor til søer og vandløb er halveret de seneste 15 år, uden nedgang i husdyrholdet. Udslippet af ammoniak er nedbragt med næsten 1/3 på 15-20 år. Vi har vandløb, der er så rene, at ørreden og andre rentvands-arter går frem. Den indsats vi jeg gerne anerkende. Men lige så lidt som industrien eller kraftværkerne eller bilindustrien får lov at hvile på laurbærbladene, ligeså lidt får landbruget det. For virkeligheden er jo også, at naturens tålegrænser overskrides mange steder. Der kommer stadig for meget kvælstof og fosfor ud, og heder, højmoser og overdrev trues af luftbåren ammoniak. Ingen af vore fjorde lever op til miljømålene. Det gør 2/3 af vore søer og halvdelen af vandløbene heller ikke. Lokalt giver den koncentrerede svineproduktion og kvæghold mange steder problemer for naturen og for de naboer, som skal leve med lugten. Den er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved, så det fortsat er attraktivt at bo på landet. Det er en fælles interesse og en fælles opgave at få løst problemerne på en fornuftig og balanceret måde. Klima Lige nu kan man se blomstrende Rhododendron, bøgehække og anemoner der springer ud og malariamyg på steder, hvor de aldrig har været før. Noget er galt med vores klima, og noget må der gøres ved de menneskeskabte klimaforandringer. Landbruget står for 1/5 af vores udslippet af drivhusgasser og må påtage sig sin del af vore klimaforpligtelser. Det er der gode muligheder for - ikke mindst ved hjælp af bedre gyllehåndtering. En af de lovende muligheder er afgasning som både nedsætter udslippet af drivhusgasser og kvælstof og begrænser lugtgenerne. Vi har ikke alle svarene. Al den viden vi har 4
5 fået om klimaet og vores påvirkninger har ikke gjort det lettere at være menneske; men den betyder at vi ikke er magtesløse Pesticider Det er også min klare forudsætning, at brugen af pesticider skal påvirke miljøet så lidt som muligt, og at vi vedvarende skal arbejde på at nedbringe belastningen. Det kan landbruget og gartnerierne også kun være interesserede i. Og det samme signal sender de stadig flere forbrugere der køber økologisk. Min forgængers pesticidhandlingsplan fra 2003 forudsætter, at behandlingshyppigheden nedbringes fra 2,04 i 2002 til 1,7 i 2009. Det går desværre den gale vej. Men vi ved, at det kan lade sig gøre. En målrettet rådgivning har hjulpet ca. 6.600 landmænd med at komme tæt på de 1,7, og det har faktisk øget deres indtjening med 50-100 kr. pr. ha. Et statsligt udvalg har netop færdiggjort et katalog over virkemidler, der kan hjælpe til at nå målet. Det bliver offentliggjort senere på måneden. Hvis vi ikke ser en væsentlig reduktion i behandlingshyppigheden for 2006, må regeringen overveje behovet for nye virkemidler. De miljøpolitiske målsætninger skal have et solidt, fagligt fundament. Jeg har forstået, at den daværende minister baserede målet i pesticidplanen på Bichel-udvalgets grundige arbejde og jeg har også forstået, at landbruget stod bag dets konklusioner. I september afholdt jeg en rundbordssamtale med landbruget og de grønne organisationer om ideer til at nå målet i planen. Her fremgik det blandt andet, at nye skadevoldere gør det svært for planteavlen at gøre yderligere fremskridt, og at der også på dette område er brug for forskning og ny teknologi til anden form for ukrudtsbekæmpelse. Jeg kan desuden bekræfte, at regeringen overvejer at sætte et udredningsarbejde i gang om brugen af behandlingshyppighed som indikator for pesticidforbruget, som Jyllandsposten skrev i går. Jo klart: hvis det ikke giver et
6 fornuftigt indtryk af udviklingen, så skal vi da se på det. Så kom med eksemplerne og dokumentationen og med jeres idéer til, hvordan vi kan gøre det bedre. Men lad mig også notere, at det faktisk ikke er lykkedes at anvende alle de midler til fokuseret rådgivning, som blev tildelt landbruget i forbindelse med handlingsplanen. Det er jo ikke tilfredsstillende; - og jeg vil heller ikke undlade at benytte lejligheden til at sige, at der naturligvis skal sættes en stopper for den ulovlige import af pesticider, vi desværre har set. Det gør det altså ikke lettere at gå fordomsfrit til spørgsmålet om behandlingshyppighed. Miljøeffektive landbrugsteknologier Den nye husdyrlovs krav til lugt og til udslippet af ammoniak opmuntrer til nye løsninger, og dansk forskning og industri har udviklet avancerede systemer til luftrensning og til forsuring af gylle som kan begrænse udslippet, og foderteknologier, som begrænser dyrenes udskillelse af næringsstoffer. Regeringen har sat en kvart milliard kroner af til en treårig pakke af initiativer, som skal fremme ny miljøeffektiv landbrugsteknologi fra idé til marked. Landbruget bidrager selv med 90 mio. kr., og det tager jeg som udtryk for dansk landbrugs vilje til at finde nye løsninger, som både kan bidrage til, at vi når de natur- og miljøpolitiske mål og samtidig styrker landbrugets og de tilknyttede erhvervs konkurrencekraft og eksportmuligheder: Der er sat yderligere 75 mio. kr. af til forskning, og miljøeffektiv innovation på landbrugsområdet bliver et særligt tema under innovationsloven. Der er 150 mio. kr. til udvikling og demonstration af ny teknologi og hjælpe markedet på vej. Her i foråret 2007 vil Miljøministeriet udbyde en ny certificeringsordning for landbrugsteknologier, som kan give tillid til de nye løsninger og vi arbejder også
Partnerskaber 7 på nye, internationale standarder og på at udbrede viden om de bedste tilgængelige teknologier. Alt dette vil indgå i regeringens kommende handlingsplan for miljøteknologi. Den får fokus på energi, vand og bioteknologi, hvor dansk forskning og erhvervsliv står særlig godt rustet til at bidrage til løsningen af nationale og globale miljøproblemer. Et centralt led i denne satsning er etableringen af partnerskaber mellem erhvervslivet, forskningen og myndighederne. Der er allerede dannet et partnerskab på vandområdet, og jeg har for nylig taget initiativ til et partnerskab om avancerede bioteknologiske løsninger på landbrugets miljøproblemer. Vi skal have miljøkrav og miljøteknologi til at spille bedre sammen for styrke landbruget og industrien på et stadig mere miljøbevidst internationalt marked; - bruge miljøpolitikken til også at styrke produktion, eksport og beskæftigelse. EU's natur- og vanddirektiver Mange af de miljøkrav, landbruget skal leve op til, er fælles for hele EU og skal blandt andet sørge for, at konkurrencen mellem EU s landmænd sker på lige vilkår. Planlægningen for Natura 2000 områderne er i gang i hele EU. Den skal sikre deres dyre- og planteliv en gunstig bevaringsstatus. Vi er også ved at vurdere, om den nuværende naturbeskyttelse er tilstrækkelig til at sikre de beskyttede arter i det øvrige land. På vandområdet er Miljøministeriet i gang med planlægningen efter EU's Vandrammedirektiv. Her er miljømålene også ambitiøse, og der skal gøres en betydelig indsats for at nå dem. Både natur- og vandplanerne skal være færdige i 2009. Derefter er det op til kommunerne at realisere dem, og det vil kræve en målrettet indsats.
Landbruget som naturforvalter 8 Miljømilliarden Ingen andre følger udviklingen dag for dag og år for år så nøje som landbruget der forvalter 3/4 af Danmark. Vi har alle sammen en interesse i, hvordan det påvirker naturen og forandrer landskabet. Der er et stadig stærkere ønske om at gøre noget for at styrke vore natur- og landskabsværdier. Der er gang i skovrejsning og naturgenopretning ud over landet. De seneste 20 år er der genskabt mere end 25.000 hektar naturområder heraf mange vådområder. Og i foråret får vi en ny lov om nationalparker baseret på de anbefalinger, jeg har fået fra en enig national følgegruppe, og som Dansk Landbrug også står bag. I alt 15 % af landets areal er under én eller anden form for beskyttelse der kræver særlig opmærksomhed, og en af de vigtigste opgaver bliver at skabe bedre sammenhæng mellem naturområderne. Jeg er ikke i tvivl om, at ønskerne om mere natur og mere naturkvalitet vil blive stærkere i de kommende år; især omkring vore byer. Det er også baggrunden for, at regeringen vil bruge flere penge på naturen end nogensinde tidligere. På finansloven er der afsat 558 mio. kr. ekstra til vand- og naturprojekter i 2007-2009, - heraf 226 mio. kr. i år. Der er 50 mio. kr. til lokale, grønne partnerskaber om nye naturprojekter, og 66 mio. kr. til teknologi der kan afhjælpe vandforurening. Ud over landet er der udpeget 11 større områder, hvor der især vil blive sat ind; - først og fremmest en række ådale, hvor der kan skabes nye naturperler og bedre vandkvalitet som kan hjælpe til at gennemføre EU-direktiverne og standse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed. Natur og miljø i EU's landbrugsstøtte Vi må se i øjnene, at det er nødvendigt at give tilskud til en række aktiviteter i det åbne land for at opnå de natur- og
miljøkvaliteter, vi gerne vil have. For man kan naturligvis ikke bede landmænd om at bruge tabsgivende driftsformer uden at tilbyde økonomisk kompensation. EU s landdistriktsforordning lægger også op til, at landbrugets omkostninger til at opfylde natur- og vanddirektiverne kan kompenseres gennem landdistriktsprogrammet. Regeringen har klart og utvetydigt tilkendegivet endda i regeringsprogrammet at vi vil sikre fuld hjemtagning af de EU-midler, der stilles til rådighed for det danske landdistriktsprogram i 2007-13. Det vil give i alt 6,2 milliarder kroner i de kommende år, og hovedparten vil gå til natur og miljø. Forbrugerne og økologien De brede ønsker om at gøre mere for vores natur og miljø kommer også til udtryk i det stigende salg af økologiske fødevarer. Efter forbrugernes opfattelse er de sundere og har en bedre smag. Men mange køber også økologisk, fordi det de ved, at det økologiske jordbrug tager mere hensyn til naturen. Det sprøjtefri landbrug er med til at forhindre vandforurening, og kan måske inspirere det øvrige landbrug til at nedbringe pesticidforbruget. Økologerne har også bedre styr på deres næringsstoffer; - og mange af dem har køer og får på græs en stor del af året som bidrager til et rigt dyre- og planteliv og er med til at pleje de gamle kulturlandskaber, - enge og overdrev, - som mange steder er taget ud af drift. Det økologiske jordbrug fylder stadig ikke meget. Kun 6 % af landbrugsjorden drives økologisk. Men de økologiske fødevarer udgjorde sidste år 7 % af den samlede omsætning, og salget steg 12 %. Borgerne vil helt klart være med til at sætte den natur- og miljøpolitiske dagsorden gennem deres daglige forbrugs- 9
valg, og stiller derigennem også stigende krav til den måde, produktionen foregår på ikke mindst i husdyrbruget. Landbrug, natur og miljø Den natur og miljøpolitiske opgave er den samme, hvad enten vi taler om de internationale naturbeskyttelsesområder, de kommende nationalparker eller det åbne land i almindelighed: Vi skal have landbruget til at spille bedre sammen med natur og miljø og med hensynet til naboerne. Det er en livsnødvendig opgave for det landbrug, som vil klare sig i fremtiden både i Danmark og i verden omkring os. De politiske rammer skal give landbruget, forskningen og industrien incitamenter til lægge sig i spidsen af den teknologiske udvikling og derigennem styrke vores konkurrenceevne og åbne nye eksportmuligheder; Samtidig med at vi sikrer at vores rige samfund efterlader en rig natur til dem der kommer efter os. Tænk lige tilbage til sommeren 2004 og debatten om svinestoppet igen. Hvornår er der sidst nogen, der har nævnt det ord. Nej vel! Den nye tilgang som for eksempel samarbejde om den nye husdyrlov har vist en anden vej. Har vist, at gør vi det klogt, er der plads til begge dele nu som før. Jeg håber, at landbruget vil gribe mulighederne og ser frem til et fortsat godt samarbejde om natur og miljø rundt om i hele landet til glæde for os selv og ikke mindst for vore efterkommere. Tak for opmærksomheden. 10