F I N A N S U G E N 8. januar 2016, uge 1 Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 52 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-4,9% 1.943 Nikkei -7,0% 17.698 C20cap -2,7% 1.011 S30-6,2% 1.357 FTSE -4,6% 5.954 DAX -7,1% 9.980 Euro 50-5,6% 3.085 BRIC -7,1% 204 VIX + 37,2% 25 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,0% 1,0869 EUR/DKK - 0,0% 7,4595 USD/DKK - 0,1% 6,8633 SEK/DKK - 0,6% 0,8070 NOK/DKK - 0,4% 0,7731 GBP/DKK - 0,9% 10,0315 CHF/DKK +0,0% 6,8715 JPY/DKK +1,5% 5,8008 Vild start på året På finansmarkedet fik 2016 en vild start med store kursfald på aktier verden over og betydelige rentefald i de sikre lande. Den dårlige markedsstemning skyldes især fornyet bekymring om Kina, hvor der har været betydelige kursfald på aktier tillige med, at deres valuta (CNY) er svækket mod USD. Oven i det kom dårlige nyheder i form af gnidninger mellem Iran og Saudi-Arabien samt en nordkoreansk brintbombe. De dårlige nyheder overskyggede, at ugens økonomiske nøgletal fra USA og Europa generelt var bedre end ventet. Næste uge: Mange tal, men ingen af de helt vigtige Næste uges nøgletalskalender indeholder ingen af de tal, der normalt kan føre til store udsving på finansmarkederne. Markedsstemningen næste uge kan derfor blive påvirket af andet end økonomiske nøgletal, især udtalelser fra politikere og centralbankchefer, geopolitisk nyt osv. I eurozonen vil fokus rette sig mod Spanien, hvor parlamentet på onsdag d. 13. januar mødes første gang efter valget. Herefter ventes forhandlingerne om dannelse af en ny regering at komme ind i en mere konkret fase (se side 4). Desuden udsender Tyskland BNP-tal for hele 2015, der ventes at vise en vækst på 1,7% mod 1,6% i 2014. Lidt pudsigt udsendes hele 2015-tallet, før BNP-tallet for 4. kvartal udsendes. Fra USA kommer tal for detailomsætningen i december, der ventes at vise en lille stigning på 0,1% m/m. Det er vigtigt for amerikansk økonomi, at privatforbruget fortsat vokser, da andre dele af økonomien aktuelt viser tilbagegang (eksporten) eller stagnation (industriaktiviteten). Sluttelig byder ugen på en stribe økonomiske nøgletal fra Kina, der kan påvirke markedsstemningen, hvis de afviger meget fra det forventede. Det drejer sig om nye tal for inflationen, der også i Kina er meget lav, samt for eksporten, der har været faldende gennem 2015. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,06 0,99% US 10Y -0,09 2,18% Tysk 10Y -0,09 0,54% Dansk 10Y -0,06 0,86% Råvarer 7 dage Niveau Guld +3,7% 1.101 Olie (WTI) - 9,1% 33 Metaller - 4,0% 2.115 Opdateret per: 8. januar Side 1 af 6
Indhold Laveste råoliepris siden 2004... 2 Godt nyt fra eurozonens banker... 3 Grus i den spanske succeshistorie?... 4 Fra 145 $ til 33 $ Laveste råoliepris siden 2004 Prisen på en tønde råolie (Brent Oil i USD) er faldet til det laveste niveau siden starten af 2004. Grafen viser, at råolieprisen forud for finanskrisen var helt oppe i 145 USD/tønde, men derefter faldt den kraftigt og bundede sidst i 2008 på 37,88 USD/tønde. Da verdensøkonomien begyndte at rette sig i 2010, steg olieprisen til 100-125 USD/tønde et niveau den svingede indenfor frem til midten af 2014, hvor det nye prisfald begyndte. Den foreløbige bund blev i denne omgang nået i torsdags på 33,71 USD/tønde. Olieprisen er svær at spå om Udviklingen i oliepriserne er notorisk svær at spå om. Meget få havde eksempelvis forudset olieprisfaldet i 2014 og det fornyede prisfald i 2015. Futures giver et pejlemærke for markedsforventningerne til oliepriserne. Futures er finansielle kontrakter på olie til levering ude i fremtiden. Aktuelt (4/1 kl. 11) fortæller oliefutures, at råolieprisen kun ventes at stige moderat det næste års tid: Future-priserne giver et fingerpeg om de aktuelle forventninger Oliepris (Brent Oil) fredag kl. 9: 34,55 USD/tønde Future, 3 mdr s sigt: 35,79 - Future, 6 mdr s sigt: 38,41 - Future, 9 mdr s sigt: 40,47 - Future, 12 mdr s sigt: 42,51 - Det skal siges, at disse bud på olieprisen frem i tid er et øjebliksbillede, og at futurepriserne løbende ændrer sig i takt med, at der kommer ny information frem. Eksempelvis steg både spot- og futurepris først på ugen på informationerne om øgede spændinger mellem Saudi-Arabien og Iran. Saudi-Arabien er verdens næststørste olieproducent, mens Iran er den syvende største. Efterfølgende faldt begge kraftigt på usikkerheden om Kina. Side 2 af 6
Lav oliepris er godt for økonomien De lave oliepriser støtter det økonomiske opsving i Europa De lave oliepriser er godt for europæisk økonomi på flere måder. Dels bidrager de til at holde inflationen lav, hvilket øger borgernes købekraft. Dels bidrager de til at holde renten lav, hvilket stimulerer eksempelvis boligbyggeri og erhvervsinvesteringer. Blandt andet på den baggrund venter vi, at BNP-væksten i eurozonen i år bliver mindst på niveau med væksten i 2015 (1½ %), men at væksten også kan blive overraskende stærk, dvs. op mod de 2 %. Nu stiger også udlån til ikke-finansielle virksomheder Godt nyt fra eurozonens banker Bankernes udlån er nu igen stigende i eurozonen, og det gælder både i relation til private og til ikke-finansielle virksomheder. De nyeste tal vedrører november. Graferne viser, at udlånene til private har været stigende gennem hele 2015, men det nye er, at udlån til ikke-finansielle virksomheder nu også viser de første tegn på at følge med op. Endvidere er det nye, at lånefremgangen nu ikke længere er et primært nordeuropæisk anliggende, men at udlånene også viser fremgang i de sydeuropæiske lande. Sydeuropæiske lånerenter nærmer sig de tyske Endvidere er det positivt, at den rente, som sydeuropæiske virksomheder nu kan låne til, nærmer sig tyske renteniveauer efter længe at have ligget væsentligt højere. Det er tegn på, at fragmenteringen af kreditmarkedet er aftagende mellem eurozonelandene præcis som en af hensigterne er med ECB s meget lempelige pengepolitik. Den begyndende fremgang i låntagningen skyldes antageligt et miks af stigende risikovillighed blandt de europæiske banker og af større tiltro til fremtiden blandt borgerne og virksomhederne. Under alle omstændigheder er de stigende udlån endnu en god nyhed for opsvinget i europæisk økonomi, idet der nu kommer kreditfinansieret efterspørgsel oven i den almindelige efterspørgsel. Side 3 af 6
Økonomien genrejst som en Fugl Fønix Grus i den spanske succeshistorie? Spanien har de seneste par år været en af de helt store solstrålehistorier i Europa. Først havnede landet i dyb økonomisk nedtur i kølvandet på finanskrisen, men siden har det rejst sig som en Fugl Fønix med stærk fremgang i økonomien. I næste uge gøres det første forsøg på at danne ny regering efter parlamentsvalget 20. december, der endte med et grumset parlament. I værste fald kan politisk usikkerhed kaste grus i det ellers så velfungerende økonomiske opsving. Grafen nedenunder viser den kvartalsvise BNP-vækst i Spanien sammenlignet med eurozonen som helhed. Det ses, at hvor væksten systematisk var lavere end i eurozonen frem til midten af 2013, har spansk økonomi siden da overpræsteret eurozonens. Højere BNP-vækst end i eurozonen generelt Høster frugterne af reformer siden 2011 Spanien har aldrig haft en koalitionsregering før Fart i regeringsforhandlingerne efter d. 13. januar Den gode præstation skyldes blandt andet den reformpolitik, som regeringen Rajoy satte i søen 2011-2015. Reformpolitikken omfattede blandt andet arbejdsmarkedet, bankerne og de offentlige finanser, men bagsiden af medaljen har været store menneskelige omkostninger blandt andet i form af en skyhøj arbejdsløshed. Udsigt til koalitionsregering for første gang siden demokratiets genindførelse Parlamentsvalget d. 20. december endte med et grumset parlament. Mod forventningen lykkedes det ikke Rajoy s Partido Popular (PP) og det reformvenlige Ciudadanos tilsammen at få flertal (>176 af parlamentets 350 pladser). I stedet fik Podemos (EU-kritisk og modstander af reformpolitikken) et overraskende stærkt valg. valg 2011 valg 2015 % sæder % sæder PP (Rajoy's parti) 44,6% 186 28,7% 123 PSOE 28,8% 110 22,0% 90 Ciudadanos 0 0 13,9% 40 Podemos 0 0 20,7% 69 Valget gav et helt nyt politisk billede i Spanien: Aldrig før i demokratiets historie (siden 1975 i Spanien) har det været nødvendigt med en koalitionsregering. Alle tidligere regeringer har været et-parti flertalsregeringer enten anført af PP eller af PSOE. Det nye parlament mødes første gang d. 13. januar, og det er parlamentet, som skal godkende en ny regering ved en tillidsafstemning. I skrivende stund forhandler begge de to største partier, PP og PSOE (socialdemokrater) med de andre partier om at Side 4 af 6
kunne danne en flertalsregering. Det grumsede parlament ser dog ud til at gøre opgaven meget vanskelig. Formelt er det den spanske konge, der skal udpege en af partilederne til at forsøge at danne regering, og da Rajoy s PP er Spaniens største parti, ventes buddet først at tilfalde Rajoy. Det ventes at ske snarest efter d. 13. januar. Kan ende i et nyvalg til foråret Er det efter to måneder stadig ikke lykkedes at danne en regering, vil der blive udskrevet et nyt parlamentsvalg. Indtil videre har den uafklarede politiske situation ikke haft de store konsekvenser for renten på spanske statsobligationer. Grafen nedenfor viser det 10-årige spansk/tyske henholdsvis italiensk/tyske rentespænd, og det ses, at det spanske har været lidt højere end det italienske de seneste måneder. Det er det samme som at sige, at investorerne ser lidt større risiko på at investere i spanske statsobligationer end i italienske. Reformviljen kan dale Risikoen set fra finansmarkedet - er, at Spanien får en svag regering, og at viljen til stram finanspolitik og reformer falder drastisk, alternativt at den politiske usikkerhed trækker ud nogle måneder, fordi der skal afholdes omvalg til parlamentet. Samtidig er det dog begrænset, hvor meget spanske statsobligationer kan underpræstere, fordi ECB s QE -obligationsopkøb holder en solid hånd under markedet. Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 11.01.16 til 15.01.16 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag Kina inflation (03.00) december % år/år 1,6 1,5 11-01-2016 Kina Producentpriser (03.00) december % år/år -5,8-5,9 DKK Betalingsbalancen (09.00) november/sen 1mia. DKK 10,1 DKK handelsbalance (09.00) november mia. DKK 4,0 DKK inflation (09.00) december % m/m og år/år -0,3 / 0,3 SPA industriproduktion (09.00) november % år/år 0,2 / 4,0 NOK inflation (i alt/kerne, 10.00) december % år/år 2,8 / 3,1 OECD leading indicators (12.00) november indeks USD Feds arbejdsmarkedsbarometer (16.00) december indeks, ændring 0,5 Tirsdag JPY betalingsbalance (00.50) november mia.jpy 1.513 1.494 12-01-2016 UK industriproduktion (10.30) november % m/m og år/år 0,1 / -0,8-0,4 / -0,1 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD NFIB-indekset (15.00) december indeks 95,2 94,8 USD JOLTS-stillingsopslag (16.00) november antal, mill. 5.400 5,383 USD State of the Union-tale Onsdag Kina Handelsbalance (03.00) december USD. mia. 52 54,1 13-01-2016 Kina Import (03.00) december % år/år -8-8,7 Kina Eksport (03.00) december % år/år -4-6,8 FRA betalingsbalance (08.45) november mia.eur -1,4 FRA inflation (08.45) december % m/m og år/år 0,1 / 0,2-0,2 / 0,1 ITA sælger statsobligationer (11.00) EUR industriproduktion (11.00) november % m/m og år/år 0,1 / 1,8 0,6 / 1,9 GRE inflation (11.00) december % år/år 0,2-0,1 USD offentligt budget (20:00) december mia. USD -2,7 1,9 USD Beige Book (20.00) Torsdag DEU BNP-tal (09:15) 2015 % år/år 1,7 1,6 14-01-2016 DEU Budgetsaldo (09:15) 2015 % af BNP 0,6 0,6 SEK inflation (09.30) december % m/m og år/år 0,1 / 0,0-0,2 / 0,1 SEK kerneinflation (09.30) december % m/m og år/år / 0,8-0,1/ 1,0 ITA industriproduktion (10.00) november % m/m og år/år 0,5 / 2,9 SPA sælger statsobligationer (10.30) UK pengepolitisk møde (13.00) repo rate, % 0,50 0,50 USD importpriser (14.30) december % m/m og år/år -1,5 / -8,6-0,4 / -9,4 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 277k EUR møde i Eurogroup (15.00) Fredag EUR nyregistrerede biler (08.00) december % år/år 13,7 15-01-2016 FRA statens budgetsaldo, år-til-dato (08.45) jan.-nov. mia.eur -76,2 EUR møde i ECOFIN (09.00) SPA inflation (endelige tal, 09.00) december % m/m og år/år prelim: -0,1/ -0,4 ITA inflation (10.00) december % år/år EUR handelsbalance (11.00) november mia. EUR 19,9 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 14.30) december % m/m 0,1 / 0,2 0,2 / 0,4 USD producentpriser (i alt / kerne, 14.30) december % m/m -0,2 / 0,1 0,3 / 0,3 USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) januar indeks -4-4,59 USD industriproduktion (15.15) december % m/m og år/år -0,2 / 0,0 / USD business inventories (16.00) november % m/m 0,0 0,0 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) medio januar indeks 93 82,7 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6