Ung i Aarhus - Fritidscenter Silkeborgvej

Ung i Aarhus - Fritidscenter Silkeborgvej

INDHOLD YDELSER 3 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET 3 500 KOMMUNALE FRITIDSJOB 4 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN 5 TILBUD I UNGDOMSSKOLEN 8 BRUG AF LEKTIECAFÉ I OMRÅDET 11 NETVÆRKSMØDET 12 INKLUSION 12 ORGANISERING 13 UNG I AARHUS OMRÅDETS SAMMENSÆTNING 13 SAMARBEJDSRELATIONER MED FOKUS PÅ OVERGANGE 13 SAMARBEJDET MED FO-KLUBBERNE 15 BRUG AF DIFFERENTIERET KONTINGENT 16 UNGE MED HANDICAP I OMRÅDET 17 RESPEKT FOR GRÆNSER 17 KOMMUNIKATION 18 RESSOURCER 20 OMRÅDETS UNGEDEMOGRAFI 20 DE UNGE I UNG I AARHUS TILBUDDET 20 ELEVER OG HOLD I UNGDOMSSKOLEN 21 SÆRLIGE FORHOLD OMKRING HANDICAP 21 SÆRLIGE FORHOLD - SOCIALE FORANSTALTNINGER 21 SÆRLIGE FORHOLD - UNGDOMSKRIMINALITET 22 MEDARBEJDERGRUPPEN OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER 23 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 25 ØKONOMI 26 2 KVALITETSRAPPORT 2013

YDELSER 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET Aarhus Kommune arbejder målrettet på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Alle medarbejdere, som til daglig arbejder med børn og unge fra 0-18 år, har et skærpet fokus på 95 % målsætningen. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører. Der er brug for en fokuseret indsats og at der afprøves nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. I indeværende afsnit udfoldes de forstærkede indsatser i området til understøttelse af arbejdet med 95 % målsætningen. Når vi i Ung i Aarhus området arbejder på at understøtte 95% målsætningen gør vi det med særligt fokus på følgende områder (beskriv kun den/de ekstraordinære indsatser): 1. Skolesamarbejdet. 2. Glidende overgange (fra SFO til FU fra Fritidsklub til Ungdomsklub/Ungdomsskole fra Grundskole til ungdomsuddannelserne). 3. Samarbejde på tværs af geografi, fag og institutioner. 4. Helhedsorienteret fokus i alt hvad vi foretager os. 5. En fælles lokal Udviklingsplan. 6. Ungemiljøer der tager højde for differentierede behov. 7. Vand som fælles tema. I forhold til de centrale fokusområder har vi helt konkret iværksat følgende: Adgang til Årgange, der er temadage i alle 4. klasser og 8. klasser i området. Valgfag, ungdomsskolefag på ungdomsuddannelserne, prøveboosters, eksamensboosters, målrettet ungdomsskoleundervisning for 7. kl., overgangsarrangementer og uddannelsessnusere på ungdomsuddannelserne, Byg en Klub, og lektiehjælp. Lærersamarbejde på tværs Ungdomsskolen som bindeled mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Oplæg og workshops ved fælles personalemøder hver 6. Uge. Det sejlende være-/værksted. I Ung i Aarhus Silkeborgvej har vi udviklet en værktøjskasse, hvor vi har samlet materiale til brug i arbejdet med de unge. Det være sig kvalificeret selvbestemmelse, PTSD, robusthed m.m. Med hver værktøjskasse følger en mini ipad, med programmer målrettet de unge. I Klub3 i Brabrand har vi iværksat et prøveprojekt, hvor klubben er på Sødalskolen i det store frikvarter. Dette gjort for at fremme samarbejdet mellem klubben og skolen og forstærke skolens og børnenes kendskab til klubben, og den arbejdsformer og skabe en platform for at udvikle et samarbejde mellem skole og klub3. 3 KVALITETSRAPPORT 2013

I forhold til de centrale fokusområder har vi helt konkret iværksat følgende: Adgang til Årgange, der er temadage i alle 4. klasser og 8. klasser i området. Valgfag, prøveboosters og lektiehjælp. Lærersamarbejde på tværs - ungdomsskolen som bindeled mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Den lokale udviklingsplan som et aktivts arbejdsværktøj for alle medarbejdere. Den pædagogiske værktøjskasse, med indhold af dynamiske værktøjer til at arbejde med pædagogiske udfordringstemaer. Arbejdet med sløjfemodellen til at opnå kvalificeret selvbestemmelse Vand som fælles tema Ungemiljøer der tager højde for differentierede behov 500 KOMMUNALE FRITIDSJOB Ungdomsskolen har en helt særlig rolle i forhold til at understøtte 95%-målsætningen, idet ungdomsskolens målgruppe favner både grundskolens afgangsklasser samt de første år på ungdomsuddannelserne. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører. Der er brug for en fokuseret indsats og at der afprøves nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolen anvendes derfor i høj til at målrette specifikke forløb til de unge, som vurderes i risiko for enten ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at droppe ud af en ungdomsuddannelse. I det følgende beskrives områdets indsats for at understøtte 95% målsætningen via aktiviteter i ungdomsskolen. I forhold til målgruppen for de 500 fritidsjob har vi i Området... på nuværende tidspunkt ansat følgende antal unge tilhørende målgruppen 0... etableret følgende antal fritidsjob siden oktober 2012 0... konkret hjulpet følgende antal unge med at få et fritidsjob siden oktober 2012 0 4 KVALITETSRAPPORT 2013

UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Ungdomsskoleloven 1 Ungdomsskolen har en helt særlig rolle i forhold til at understøtte 95%-målsætningen, idet ungdomsskolens målgruppe favner både grundskolens afgangsklasser samt de første år på ungdomsuddannelserne. Ungdomsskolen anvendes derfor i høj til at målrette specifikke forløb til de unge, som vurderes i risiko for enten ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at droppe ud af en ungdomsuddannelse. I det følgende beskrives områdets indsats for at understøtte 95% målsætningen via aktiviteter i ungdomsskolen. Hvordan bruges ungdomsskolen som redskab til at understøtte 95 % målsætningen? Hvis dette sker i samspil med klubberne, så beskriv gerne hvordan samt ungdomsskolens rolle i dette samarbejde. Vi udbyder vores ungdomsskolefag i samarbejde med de lokale folkeskoler og i flere tilfælde også ungdomsuddannelser. Vores ungdomsskoleafdelinger har en stærk faglig profil, hvor undervisningen er med til at give de unge et fagligt rygstød i forhold til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. I Lærersamarbejde på tværs har vi udviklet en række fag og initiativer, der har til hensigt at hjælpe de unge i overgangen mellemgrundskole og ungdomsuddannelse. Vi samarbejder med UU og folkeskolerne omkring de unges deltagelse i uddannelsesarrangementer. Omkring vores ungemiljøer samarbejder skole, klub og ungdomsskole i alle relevante sammenhænge i forhold til 95% målsætningen 5 KVALITETSRAPPORT 2013

Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer. I Aarhus Kommune har man valgt at bruge nedenstående sløjfe-model som systematik til at arbejde med de fire overordnede perspektiver, som erfaringer fra praksis og aktuel ungdoms- og uddannelsesforskning peger på. Modellen skal ses som en forståelsesramme, der tegner en helhed omkring den unge (og familien). Den er opbygget således, at den beskriver forholdet mellem de udfordringer, den unge kan opleve i forhold til uddannelsesparathed/gennemførelse af uddannelse. Modellens fire indre cirkler angiver positioner, hvorfra den unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse kan anskues. Hvad påvirker den unges uddannelsesparat?: Ydre/synlige faktorer: faglige og/eller sociale kompetencer Indre/bagvedliggende faktorer: afklaring og/eller motivation 6 KVALITETSRAPPORT 2013

Modellens ydre cirkel markerer indsatser/indsatstyper og den konkrete indsats overfor det enkelte barn/den enkelte unge: Hvordan støtter de iværksatte indsatser og metoder unges uddannelsesparathed, og hvilke indsatser støtter barnet/den unge i forhold til: Faglige kompetencer Sociale kompetencer Motivation og kendskab til egne læringsstrategier Afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannelse I det følgende afsnit forholder FU-området sig til hvordan de udbudte fag i ungdomsskolen relaterer sig til og understøtter 95 % målsætningen. Konkret ved at FU-lederen relaterer de udbudte fag til sløjfemodellens fire perspektiver, holdt op imod den målgruppetænkning der beskrives i FU-planen, med særligt fokus på de udsatte unge. Dermed bliver det anskueliggjort, hvilket pædagogiske og faglige begrundelser der er bag de udbudte fag og i forlængelse heraf, om det er i overensstemmelse med de unges behov i området. Heri skal der ikke være nogen værdiladning af, hvorvidt hold med henholdsvis faglig, social eller kreativ karakter er mere eller mindre vigtige, det afhænger helt af ungdomsgruppens behov. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at styrke de unges faglige kompetencer, gør vi det med afsæt i følgende fag: Tysk, Spansk, Engelsk, Fysik, 12 er tur, Adgang til Årgange, Lektiecafe, Matematik, Dansk, Sjov og spændende mad, Musik, Kor, Band, Geografi på havet, Robolab, Mediefag, Foto, Motorlære, Tekstilt Design, Vildmark, Dykning, N-spire, Matematik på gymnasialt niveau, Transport til uddannelsesarrangementer, Overgangshold til gymnasiet, Forebyggelse af eksamsangst, og prøveboosters i samtlige af folkeskolens afgangsprøvefag mfl. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at styrke de unges sociale kompetencer, gør vi det med afsæt i følgende fag: Vi arbejder med de unges sociale kompetencer i alle ovennævnte fag. Eksempelvis på vores 12er tur og på Adgang til Årgange, hvor unge fra hele området er igennem et målrettet forløb med aktiviteter og undervisning, arbejder vi bevidst med de unges sociale kompetencer. 7 KVALITETSRAPPORT 2013

Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at hjælpe de unge til at skabe mening og motivation ift. deres videre uddannelsesforløb, gør vi det med afsæt i følgende fag: Vi arbejder med at skabe mening og motivation i forhold til de unges videre uddannelsesforløb i alle ovennævnte fag. Eksempelvis forsøger vi gennem vores fagfaglige fag både på grundskole- og ungdomsuddannelses-niveau at støtte op om de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Gennem vores uddannelsessnusere forsøger vi at give de unge et mere meningsfuldt udgangspunkt at træffe deres valg af ungdomsuddannelse ud fra. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at sikre de unge af klaring i forhold til deres videre uddannelsesforløb, gør vi det med afsæt i følgende fag: Det gør vi også i alle ovennævnte fag. Helt specifikt bliver der arbejdet målrettet med ovenstående på uddannelsessnuserne og på holdet Transport til uddannelsesarrangementer, hvor vi sammen med grundskolerne og UU, sørger for at stille transport og medarbejder til rådighed for de unge, når de skal besøge diverse uddannelsesarrangementer. Det samme gør sig gældende på vores Overgangshold til ungdomsuddannelse. TILBUD I UNGDOMSSKOLEN Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: 1) Almen undervisning. 2) Prøveforberedende undervisning. 3) Specialundervisning. 4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Ungdomsskoleloven 3 I Aarhus Kommunes FU-plan beskrives ungdomsskoleundervisningen som kendetegnet ved en mangfoldighed i tilbud, fleksibilitet og mulighed for at blande eksperimenterende og traditionelle fag og opdyrke nye fag, nye metoder og nye aktiviteter. Deltagelse i undervisningen er, som alle øvrige tilbud i fritidscentret frivillig, og i tilrettelæggelsen af tilbuddene tages der udgangspunkt i de unges ønsker og interesser. 8 KVALITETSRAPPORT 2013

Top 10 liste over mest benyttede fag i ungdomsskolen Fag/hold FU-området Antal deltagere i sæson 2012/13 Kommune gennemsnit sæson 2012/13 1. Prøveboosters 331 2. Adgang til årgange 329 3. Matematik 205 4. Overgangshold 204 5. 12er tur 140 6. Fysik/kemi 132 7. Uddannelsessnusere 100 8. Kokkeskole 80 9. Dykning og vandaktiviteter 70 10. Medie og it 50 Indholdet og organiseringen af aktiviteterne skal bidrage til at realisere målene for udviklingen af de unges personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer, jf. Børn og Unges overordnede mål. I vores område er ungdomsskolen og klubberne integreret i et fritidscenter på følgende måde: Vi har valgt at udvikle organisationen, så vi er én fælles arbejdsplads, hvor ungdomsskole og klubber er en del af hinandens hverdag. Der er fælles personalemøder hver 6. uge, - og stort set alle med primær ansættelse i UngiAarhus, Silkeborgvej har tværgående arbejdsopgaver. Når vi organiserer, planlægger og afvikler fag, aktiviteter og ture foregår det altid i et integreret samarbejde mellem USK og klub. I vores ungemiljøer sætter de vi de unge i centrum og klub og ungdomsskole byder så ind med relevante aktiviteter og undervisning i et tæt samarbejde, som skolerne efterhånden også bliver en del af. I afdeling Motor på Engdalsskolen, som er en del af Ungdomsskolen (Åben Ungdomsskoleklub), har de unge lavet en selvorganiseret lektiecafé. På Sødalskolen samarbejder ungdomsskolen og klub3 i etablering af et ungemiljø på Sødalskolen. Her bidrager både klubbens og ungdomskolens ansatte og medlemmer både i planlægningensfase og udførelsen af konkrete arbejdsprocesser. I afdeling Midtpunkt i Harlev er ungemiljøet en del af Ungdomsskolen. Dette fungerer som en overbygning af fritidsklubben. 9 KVALITETSRAPPORT 2013

Ungdomsskolen bidrager væsentligt i forhold til drift af ungemiljø 12 rn på Gammelgårdskolen. Ligeledes bidrager de væsentligt i forhold til etablering og drift af det nye forsøgsprojekt ungemiljø ½12 rn på Åby Skole. Vi oplever, at vores ungdomsskoleaktiviteter tilfører vores fritidscenter merværdi ved at...:...bidrage til den nødvendige fleksibilitet. Den faglige dimension bliver mere underbygget, og der er mulighed for at koble undervisning og fritidspædagogik i både korte og lange forløb alt efter behov. Vi kan gennemføre intense og målrettede forløb, og stille mange kompetencer til de unges rådighed, gennem forløb med timelønnede eksperter. En klubmedarbejder har hold i lektielæsningen i ungdomsskolen, hvilket bidrager til at de unge tager deres lektier med i ungdomsklubben, hvor klubmedarbejderen også arbejder. Når vi samarbejder om ungdomsskoleaktiviteter på tværs af byen, gør vi det på følgende måde: I forbindelse med ungdomsskoleaktiviteter på tværs af byen indgår vi et samarbejde omkring uddannelsessnusere, overgangsarrangementer, foto, OMG, Gelleraps, Gokart, Knallertbevis, Jagttegn, Traktorkørekort, Ungeråd, Ungebyråd. Samarbejdet omkring disse initiativer forgår både på leder og medarbejderniveau. De tværgående initiativer, som vi har sat i værk med udgangspunkt i Lærersamarbejde på tværs er udsprunget af et samarbejde mellem medarbejdere fra FU, skoler, ungdomsuddannelser og UU. Sådan samarbejder ungdomsskolen med skolerne i området: Ja Nej Er der formuleret samarbejdsaftaler mellem ungdomsskolen og skolerne i området? Er der indgået samarbejdsaftaler med alle skoler i området? Beskriv kort hvad der konkret samarbejdes om: Vi samarbejder med alle skolerne omkring stort set alle vores aktiviteter især omkring vores fælles udbud af fritidsundervisning. Vi har således fælles valgfags/ungdomsskolefagsfolder, og de fleste af vores undervisere har deres primære arbejdsplads på en af områdets skoler. Alle vores aktiviteter som udspringer af lærersamarbejde på tværs er også en del af vores velfungerende samarbejde med skolerne. 10 KVALITETSRAPPORT 2013

BRUG AF LEKTIECAFÉ I OMRÅDET Fritids- og ungdomsskoletilbuddet skal i samarbejde med skolerne iværksætte selvstændige, supplerende og komplementerende fritids- og ungdomsskoleaktiviteter og undervisning, herunder utraditionelle tilbud og forløb. Fritids- og ungdomsskoletilbuddet skal som eksempel sikre, at alle børn der ønsker lektiehjælp, kan få det i de fritids- og ungdomsskoletilbud, de benytter. Det er afgørende for samarbejdet skal være, at der skabes de mest optimale resultater i forhold til børn og unges læring, udvikling og trivsel. I vores Ung i Aarhus område afholder vi lektiecaféer i...: Ja Nej...klubben...ungdomsskolen...i samarbejde med skolen Evt. uddybende kommentarer: Ud over de traditionelle lektiecafeer i vores klubber og ungdomsskoleafdelinger har vi haft stor succes med i samarbejde med folkeskolerne og ungdomsuddannelserne at udbyde supplerende undervisning og prøveboosters i folkeskolens og i nogen også ungdomsuddannelsernes fag. Vi vil anslå, at der på årsbasis er 300 unge, der benytter sig af vores lektiecaféer. Lektiecaféer er et tilbud der I høj benyttes af de udsatte unge i vores område. Evt. uddybende kommentar: Vi er placeret i meget forskellige lokalområder, hvilket også afspejler vores udbud af lektiehjælp både i form og i hyppighed. I klubberne er medlemmerne klar over, at de altid kan modtage hjælp til lektierne, - og de er i mange tilfælde rigtigt gode til at hjælpe hinanden også. I forhold til ungdomsskolen, er det også en målrettet hjælp i de fleste af folkeskolens fag både i løbet af skoleåret og op til afgangsprøver og eksamener. I klubben i Harlev laver de lektiecafédage efter behov. Ungdomsskolen afholder lektiecafé på Sødalskolen for Klub 3 s medlemmer. I Klub 3 har medlemmerne mulighed for at lave lektier i dagligdagen. I Brabrand støttes medlemmerne i at lave lektier, ligeledes opfordres medlemmerne til at benytte skolens lektiecafé. Klubberne i Åbyhøj afvikler ikke selv deciderede lektiecaféer. På Gammelgårdskolen og på Åby Skole afvikles lektiecaféer i undervisningsregi, klubberne påskynder børnene til at deltage. 11 KVALITETSRAPPORT 2013

NETVÆRKSMØDET Netværksmødet er det møde hvor man inviterer forældre og andre relevante samarbejdsparter, når man har bekymringer for et barn/ungt menneskes trivsels og udvikling. Et sådan møde foregår inden man eventuelt laver en underretning til de sociale myndigheder. Netværksmøder Ung i Aarhus 2013 Kommunen 2013 Antal netværksmøder afholdt. 30 Anslået antal problemer der er løst via de lokale netværksmøder. 17 Andel af problemer behandlet på netværksmøder, der har krævet inddragelse af de sociale myndigheder. 6 INKLUSION Hvordan sikres det, at alle børn og unge bliver set og hørt hver dag og at alle børn og unge er med i et fællesskab? Hvordan er der arbejdet med inkluderende praksis? Nævn eksempler. Alle aktiviteter i klubberne skal gerne være relationsskabende. De skal give mulighed for nye, og styrke eksisterende relationer. Både børn - børn imellem, og børn - voksne imellem. I klubberne udbyder vi mange forskellige aktiviteter for at tilgodese de unges interesser og fællesskaber. I planlægningen af aktiviteter tages der udgangspunkt i det enkelte barn eller en gruppe af børn. I dagligdagen organiserer personalet sig, så de er fordelt i forskellige rum, hvor der foregår forskellige aktiviteter, for derved at sikre at alle børn har en mulighed for at være i et socialt fællesskab. Der arbejdes bevidst pædagogisk med at hilse på børnene, når de kommer i klubben. På den måde får man en fornemmelse af, hvordan barnet har det, og barnet føler sig set. På personalemøder har vi regelmæssigt børnenes trivsel og socialkompetencer oppe at vende, for at sikre alle trives og er i nogle sociale fællesskaber. Vores fysiske indretning af rum (ude og inde) er kendetegnet ved, at vi arbejder med deltagebaner eller arenaer, hvor børnene kan være med helt inde i centrum af aktiviteten, i periferien eller som tilskuer. På den måde inviteres barnet vist ind i aktiviteten eller fællesskabet. 12 KVALITETSRAPPORT 2013

ORGANISERING UNG I AARHUS OMRÅDETS SAMMENSÆTNING Ung i Aarhus området Ung i Aarhus - Fritidscenter Silkeborgvej består af: Fritids- og ungdomsklubber 6 Pædagogisk ledede legepladser 0 Ungdomsskole 1 Antal skoledistrikter omfatter området? 5 FO-tilbud i området? 1 SAMARBEJDSRELATIONER MED FOKUS PÅ OVERGANGE En af Ung i Aarhus områdets vigtige opgaver er at fokusere på de relevante samarbejdsrelationer i forhold til de vitale overgange. Eksempelvis kan SFO en eller skolen have konkret viden om et barn, som klubben skal kende til for at kunne løse sin opgave. Det kan være et barn, der har særlige behov for støtte for at kunne indgå i fællesskaber, behov for lektiehjælp m.v. At Ung i Aarhus området har den rette viden kan lette den unges overgang fra SFO og skole til klub. På tilsvarende vis er det vigtigt, at Ung i Aarhus samarbejder med det frivillige foreningsliv for at give de unge en kultur for at bruge eksempelvis idrætsforeningerne til at dyrke motion. I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at vi har et velfungerende samarbejde...: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...med SFO...med folkeskoler i området...med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)...med det opsøgende team*...omkring 115-møder** 13 KVALITETSRAPPORT 2013

...med det frivillige foreningsliv...med ungdomsuddannelserne (ift. uddannelsesparathed) Evt. uddybende kommentar: Det mest udviklede samarbejde har vi med folkeskolerne i området, - både i forhold til medlemmer, elever og potentielle brugere. I forhold til 14+ aldersgruppen er det et samarbejde, der også er af økonomisk art (eks.fælles valgfag/ungdomsskolefag og ungemiljø 12 rn i skoletiden) * De opsøgende medarbejdere er klubmedarbejdere, der arbejder på gaden og der hvor de unge færdes. De er tilstede ved div. events som Kulturnat, Festuge, sidste skoledag m.v. Deres opgave er at have føling med og kontakt til de unge i deres ungdomsmiljøer m.h.p. at kunne guide og vejlede der, hvor det skønnes at den unge har brug for støtte. ** Retsplejelovens 115 møder er et møde mellem Politiet og andre lokale fagpersoner. På mødet kan udveksles personfølsomme oplysninger med et kriminalpræventivt sigte. Hvis vi skal nævne helt konkrete områder, som vi lægger særlig vægt på i vores samarbejde, er det ift......sfo Vi har gennem hele året samarbejde med den lokale SFO 4.klasser, men selvfølgelig forskellig alt afhængig af hvilken skole og hvilke faciliteter der er det enkelte sted. Eksempler kan være: -fælles aktiviteter i idrætshallen eller svømmehallen -besøg af SFO i klubben på almindelige eftermiddage, og til arrangementer -samarbejde på lederniveau -samarbejde på pædagogniveau -overlevering sammen med skolens 4.klasses team omkring de nye grupper af klubmedlemmer. - Vi laver temadag: Adgang til Årgange hvert år for 4. klasserne i løbet af foråret og afslutter dagen med Åbent hus i klubben. - 4. klasserne får (nogen steder) i løbet af Maj/Juni lov til at komme i Fritidsklubben en dag ugentligt sammen med SFO personalet....folkeskoler i området - Vi har et tæt samarbejde med lærere og ledelse på skolerne omkring udbud af ungdomsskoleundervisning. - Vi samarbejder tæt omkring udbud af de såkaldte prøveboosters. - Vi har et tæt samarbejde omkring de aktiviteter, som vi sætter i gang med undgangspunkt i lærersamarbejde på tværs. - Vi har gode samarbejdsrelationer i forbindelse med Adgang til årgange for 8. årgang. Klub3 har et forsøg igang med at være på skolen i skolens store frikvarter og yderligere 1 dag om måneden i hele klubbens åbnningstid. Dette er etableret for at udvikle samarbejdet og skabe et forum for ideudvikling af brugen af hinandens ressourcer. 14 KVALITETSRAPPORT 2013

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) - Vi har ansat en fælles UngiAarhus projektleder til at varetage koordineringen af vores aktiviteter i det kommunale fastholdelsesberedskab, hvor der arbejdes tæt sammen med UU. - Vi har ligeledes én af områdets UUvejledere med i Lærersamarbejdet på tværs - Vi har en lokal UU-vejleder ansat som ungdomsskoleunderviser. - Vi samarbejder med UU i forhold til at sikre udsatte unges deltagelse i uddannelsesarrangementer. - I Lærersamarbejde på tværs deltager den lokale UU-vejleder som Ungdomsskolelærer i arbejdet med at udvikle initiativer, der kan hjælpe de unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse....det opsøgende team Det opsøgende team samarbejder vi med, når der skal kortlægges i lokalområder med uhensigtsmæssig adfærd. Eksempelvis i Harlev, har vi haft et samarbejde med de opsøgende medarbejdere fra UngiAarhus, Viborgvej

... 115-møder Vi har ikke deltaget i nogen de sidste to år...det frivillige foreningsliv Klubberne Åbyhøj har et tæt samarbejde med isæt brydeklubben Trott, som vi låner lokaler af flere gange om ugen. Ligeledes er Klubberne Åbyhøj medlem af Åbyhøj Fællesråd, hvor samarbejde med det frifillige foreningsliv er centralt. Klub3 har lokalefællesskab med Vatanspor - således at fodboldklubben låner vores klublokaler på tidspunkter hvor vi ikke selv har åbent. I klub 3 samarbejder vi med fodboldklubben Vatanspor, som er en tyrkisk fodboldklub. Vatanspor bruger klubbens lokaler, når vi ikke selv har klubvirksomhed. Vi samarbejder til store fodboldkampe, hvor vi griller og har musik og laver en markedsdag ud af det. Det giver et forum hvor mange kulturer mødes og hvor, sporten er i højsædet. Fodboldspillerne er gode rollemodeller for vores unge i klubben. Derudover er et af vores bestyrelsesmedlemmer fra Vatanspor I Harlev er vi ved, at etablere et egentligt samarbejde med idrætsklubben. Vi har allerede aftalt et samarbejde med Tennis, og næste skridt er vores fodboldturnering KAJ-cup. Vi har også tanker om samarbejde med motionsafdelingen, som vi vil gerne lave en triatlon sammen med....ungdomsuddannelserne (ift. uddannelsesparathed) Vi har indgået et tæt samarbejde med UU, blandt andet i forhold til vores kommunedækkende fastholdelsesindsats, hvor vi har valgt at have afdelingsleder fra UU som formand for vores styregruppe - derudover deltager både en uddannelseschef fra ungdomsuddannelserne og en skoleleder i styregruppen omkring vores projektleders udviklingsindsats. - I Lærersamarbejde på tværs samarbejder vi med undervisere fra ungdomsuddannelserne om at udvikle initiativer, der kan hjælpe de unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. - Vi har overgangshold som letter overgangen mellem grundskolen og gymnasiet. - Vi har uddannelsessnusere på 10 forskellige ungdomsuddannelser - Vi har flere undervisere på ungdomsuddannelserne ansat til at undervise de unge i ungdomsskolen. - Vi har en repræsentant med i styregruppen for Lærersamarbejde på tværs, hvor ungdomsuddannelserne er repræsenteret på ledelsesniveau. SAMARBEJDET MED FO-KLUBBERNE En FO-klub er en privat klub oprettet i henhold til lov om folkeoplysning. FO-klubberne får hele deres tilskud fra Aarhus Kommune. 15 KVALITETSRAPPORT 2013 I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at vi har et velfungerende samarbejde... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj

samarbejde... ikke mindre nogen høj BRUG AF DIFFERENTIERET KONTINGENT...med de lokale FO-klubber. I juni 2010 vedtog byrådet en indstilling angående et fleksibelt kontingent på hele Ung i Aarhus området samt nedsat kontingent i særligt udsatte områder. 5 klubber fik således nedsat deres kontingent. De klubber der ikke fik nedsat kontingentet, fik mulighed for at lave forskellige aktiviteter, og differentiere kontingentet i henhold til aktiviteten. For at fremme samarbejdet med FO-klubberne har vi i vores Ung i Aarhus område helt konkret gjort følgende: Vi har i Harlev tilbudt et lokalefællesskab, for at FOklubben og UngiAarhus sammen kan skabe et bredere I helhedsorienteret vores Ung i Aarhus tilbud område for lokalområdets har vi organiseret unge. Derudover brugen af har den der differentierede været afholdt møde kontingent i fællesrådet på følgende i Harlev måde: i vores lokaler, med henblik på at skabe et dynamisk samarbejde i hele Harlev for børn, unge og voksne. Vi har valgt at opbygge vores ungemiljø 12 rn i Åbyhøj omkring en gennemført differentieret kontingentmodel: VIP Guld, VIP Sølv og VIP Bronze. Guldmedlemsskab giver adgang til hele 12 rn-pakken. Sølvmedlemsskab giver adgang til at komme 4 eftermiddage om uge, mad er ikke inkluderet, man skal også betale for at deltage i Fed fredag. Broncemedlemsskab giver adgang til at komme 2 aftener om uge, måltider er ikke inkluderet, man skal også betale for at deltage i Fed fredag. Dette har haft den effekt, at der kommer utroligt mange unge i tilbuddet, - unge med forskellige behov, og unge med forskellige kompetencer både socialt og fagligt. Ved at bruge denne model, i sin yderste konsekvens, opnår vi bl.a. den effekt, at velfungerende unge, er med til at skabe rammer, som unge med flere udfordringer kan indgå i. Hvis vi skal pege på nogle særlige kendetegn ved de unge, som benytter sig af tilbuddet om den differentierede kontingent i vores Ung i Aarhus område, er det: Alle slags unge bruger dette tilbud. De unge giver gennem interview selv udtryk for, at ALLE unge fra lokaleområdet kommer her. Mellem kl. 11:15-14:00 er ALLE 8. og 9. klasserne velkomne, som en del af deres skolegang på Gammelgårdsskolen (elever fra Åby skole er også velkomne, men det er i praksis i fungerende) P.t. har vi et forsøgsprojekt på Åby Skole, hvor alle 8. + 9. klasser må benytte i Fritidsklubben onsdage kl. 11.20 12.30. 16 KVALITETSRAPPORT 2013

UNGE MED HANDICAP I OMRÅDET Når vi i Ung i Aarhus tilbuddet organiserer vores arbejde med unge med......generelle handicap, gør vi det primært ved at... de mest vidtgående handicap, gør vi det primært ved at Integrere den enkelte unge i øvrige ungegruppe Integrere den enkelte unge i øvrige ungegruppe Evt. uddybende kommentar: Vi har i klubberne et tværgående handicap team. Denne personalegruppe arbejder bl.a. med at udvikle den pædagogiske praksis i forhold til vores unge med handicap, udveksle viden og erfaring inden for dette område, arrangere fælles ture for denne gruppe unge m.m. I det daglige arbejde med unge med handicap, har vi et tæt samarbejde med forældrene. Vi arbejder med inklusion ved bl.a. at skabe de mulige rammer og aktiviteter for denne gruppe unge, og vi arbejder på at gøre vores normale unge rummelige, så alle kan føle sig værdsat og en del af klubben. Ung i Aarhus Silkeborgvejs H-team deltager i fælles kompetenceudvikling, eksempelvis var hele H-teamet på kursus i Nyborg, hvor emnerne omhandlede: ADHD i forhold til medicinering, at være voksen med ADHD, kriminalitet, kost etc. RESPEKT FOR GRÆNSER I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn eller ung bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj I vores område er medarbejderne klædt på til at håndtere sager vedr. mistanke om overgreb For at sikre dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejdere og forældre føler sig 17 trygge, har vi helt konkret gjort følgende i vores Ung i Aarhus område: KVALITETSRAPPORT 2013

Vi sørger for, at hver enkelt medarbejder er tryg ved, at fortælle om situationer, som ville kunne misforstås eller KOMMUNIKATION mistolkes. Vi forventer af hinanden, at medarbejderne fortæller til leder og kolleger, hvis man har været i en sådan situation. Ligeledes er vi altid to voksne, hvis vi skal i i svømmehallen eller til f.eks. vinterbadning I Børn og Unge er vi meget opmærksomme på, at det er vigtigt med en god og nærværende kommunikation ikke bare med børn og unge i vores institutioner, men ligeledes med forældre og nærmiljø. Når vi vil sikre god kommunikation med forældre og unge i vores Ung i Aarhus område, gør vi det blandt andet via: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Nyhedsbreve Vores hjemmeside Facebook Opslagstavle Møder Bestyrelsen Hjemmebesøg Andet: Facebook er et interaktivt kommunikationsredskab i flere af områdets klubber. Her ligges billeder og tekst på aktuelle og kommende aktiviteter. Vi oplever at mange af vores medlemmer bruger det i dialogen med klubben. Derudover er hjemmesiden en kilde, dels til kommunikation imellem enheder og forældre og unge, samt til at tegne FU-områdets ansigt udadtil i forhold til den øvrige offentlighed. Samtidig er der en række krav til informationer, der skal være tilgængelige på hjemmesiderne. Derfor er det vigtigt for os at hjemmesiden er opdatateret og let at finde rund på. Her vil der løbende ligges billedet af aktiviteter i de enkelte klubber og fællesarrangementer. I forhold til hjemmebesøg har Klub3 forsøgsvis været på hjemmebesøg på det tidspunkt, hvor medlemmerne går fra at være medlem i fritidsklubben til at blive medlemmer i ungomsklubben. Dette er valgt for at skærpe samarbejdet med forældrene og synliggøre overfor både forældre og medlemmer at Klub3 vægter et tæt samarbejde med forældrene, også i ungdomsklubbens afdeling. 18 KVALITETSRAPPORT 2013

Hjemmesider er blevet en meget vigtig kilde dels til kommunikation imellem enheder og forældre og unge, samt til at tegne Ung i Aarhus områdets ansigt udadtil i forhold til den øvrige offentlighed. Samtidig er der en række krav til informationer, der skal være tilgængelige på hjemmesiderne. Derfor er det afgørende, at hjemmesiderne indeholder den rigtige information, tegner billedet af området og er løbende opdateret. Overordnet vurdering af Ung i Aarhus områdets hjemmeside God og gennemarbejdet hjemmeside med få mangler Supplerende kommentarer: Der er arbejdet rigtig godt med kommunikationsstrategi i denne nye hjemmeside. Der mangler lidt lovpligtigt indhold (f.eks. bestyrelsesreferater), og kommunalt ( kvalitetsrapport, forældreråd mm.), samt enkelte punkter i den fælles aftalte menustruktur. Hjemmesiden i området er opdateret i forhold til... Ja Delvist Nej FU-områdets stamoplysninger Forsidelayout På hjemmesiden anvendes Børn og Unges aftalte menu-struktur 19 KVALITETSRAPPORT 2013

RESSOURCER OMRÅDETS UNGEDEMOGRAFI Unge bosat i Ung i Aarhus området Dreng Pige 11-14 år 659 / 50,7% 642 / 49,3% 15-17 år 493 / 49,8% 496 / 50,2% 11-17 år 1152 / 50,3% 1138 / 49,7% Unge i området, med anden etnisk herkomst Dreng Pige 11-14 år 118 / 17,9% 120 / 18,7% 15-17 år 84 / 17,0% 81 / 16,3% 11-17 år 202 / 17,5% 201 / 17,7% DE UNGE I UNG I AARHUS TILBUDDET Unge i området, som benytter sig af Ung i Aarhus tilbuddet Dreng Pige 11-14 år 264 / 40,1% 266 / 41,4% 15-17 år 42 / 8,5% 19 / 3,8% 11-17 år 306 / 26,6% 285 / 25,0% Unge med bopæl udenfor området, som benytter Ung i Aarhus tilbuddet 108 / 17,5% 20 KVALITETSRAPPORT 2013

ELEVER OG HOLD I UNGDOMSSKOLEN Aktive elever* 2928 Aktive enkeltpersoner 866 Aktive hold 171 Andel aktive unge i området 38% * Note: Den samme person kan godt tælle som elev flere gange, hvis han/hun er tilmeldt flere hold. SÆRLIGE FORHOLD OMKRING HANDICAP Hvor mange skriftlige handleplaner udarbejdes i Ung i Aarhus området i forhold til arbejdet med... Udsatte unge Vi har udarbejdet 13 skriftlige handleplaner. I arbejdet med de udsatte unge bliver der ofte lavet mundtlige aftaler mellem personale/ forældre/ skole og andre offentlige myndigheder om det fremtidige arbejde. Unge med de mest vidtgående handicap (centralt visiterede) Vi har 7 børn og unge i denne kategori. Der bliver regelmæssigt lavet handleplaner for denne gruppe unge. Disse planer giver et godt grundlag for at de pædagogiske tiltag der skal til, for at sikre den videre udvikling. Øvrige unge med handicap Vi har udarbejdet 28 skriftlige handleplaner. Ved denne gruppe børn bliver der ofte lavet mundtlige aftaler. Der udarbejdes skriftlige aftaler alt efter handicappets art, hvem der samarbejdes med og hvor meget tid, der er til rådighed til opgaven. SÆRLIGE FORHOLD - SOCIALE FORANSTALTNINGER Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Antal Andel 11-14 årige med en social foranstaltning 31 2,3% Hvor mange af disse har FU-området aktiv kontakt til? 21 KVALITETSRAPPORT 2013

Antal Andel Hvor mange 15-17 årige har en social foranstaltning? 43 4,4% Hvor mange af disse har Ung i Aarhus området aktiv kontakt til? SÆRLIGE FORHOLD - UNGDOMSKRIMINALITET Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i området. Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er registreret hos politiet. Andel sigtede 10-14 årige 2,0 Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 I pct. 1,9 1,8 1,7 1,6 Andel sigtede 15-17 årige 7,4 Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 I pct. 7,2 7,0 6,8 6,6 Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 Antal sigtelser for 10-14 årige 22 233 Antal sigtelser for 15-17 årige 71 678 22 KVALITETSRAPPORT 2013

Hvor mange unge har de opsøgende medarbejdere i området kontakt til? (sondre gerne mellem projekter og unge på gaden) Vi har ikke et opsøgende team direkte i vores område, så dette er ikke muligt for os at svare på Gerningstyper De tre mest hyppige gerningstyper for de 10-17 årige Ung i Aarhus området 2013 Butikstyveri Euforiserende stoffer Tyveri Kommunen 2013 Butik Tyveri Øvrige MEDARBEJDERGRUPPEN OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER Nedenstående angiver antal medarbejdere og hvilke faglige kvalifikationer, man råder over i området. Ung i Aarhus området Ung i Aarhus (i alt) Antal fuldtidsansatte medarbejdere 32 484 23 KVALITETSRAPPORT 2013

Antal månedslønnede medarbejdere i Ung i Aarhus området fordelt på faggrupper: Kvinde Mand Alle Fritids-, Klub- og afdelingsledere 4,0 4,7 8,7 Fritids- og ungdomsskoleleder inkl. vice-fu leder 2,0 0,0 2,0 Klubassistenter 4,5 6,9 11,4 Klubmedarbejdere 0,8 0,3 1,0 Pædagogstuderende 0,5 1,3 1,8 Teknisk administrativt personale 1,6 0,2 1,9 Undervisningspersonale 0,0 0,0 0,0 Øvrige 0,0 0,0 0,0 I alt 13,5 13,4 26,8 Antal timelønnede medarbejdere Ung i Aarhus området fordelt på faggrupper: Kvinde Mand Alle Fritids-, Klub- og afdelingsledere - - - Klubassistenter 0,4 1,1 1,5 Klubmedarbejdere 0,5 2,1 2,5 Teknisk administrativt personale 0,0 0,0 0,0 Undervisningspersonale 0,3 0,9 1,3 Øvrige 0,0 0,0 0,0 Timelønnede i alt 1,2 4,1 5,3 24 KVALITETSRAPPORT 2013

ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en lang række undersøgelser, hvorfor det er vigtigt, at netop dette emne berøres i kvalitetsrapporten. Medarbejdernes sygefravær Ung i Aarhus Området Kommunen Gennemsnitligt antal syge/fraværsdage pr. fastansat medarbejder i alt? 14,5 14,3 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 15 dage (korttidssygefravær) Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder over 14 dage (langtidssygefravær) 5,7 6,0 8,8 8,3 Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes vurdering af...:... egen tilfredshed med jobbet som helhed... deres arbejdsplads som attraktiv... arbejdspladsens sociale kapital 67 70 80 66 67 76 I pct. 65 I pct. 64 I pct. 72 64 61 68 63 58 64 Kilde: Trivselsundersøgelsen 2013 Ung i Aarhus området 2013 Alle Ung i Aarhus områder 2013 Kommunen 2013 25 KVALITETSRAPPORT 2013

ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. Ung i Aarhus Området 2013 Kommunen 2013 Ung i Aarhus områdets samlede budget for 2013 17.804.375 230.780.101 Ung i Aarhus områdets regnskab for 2013 299.887-544.070 Ung i Aarhus områdets akkumulerede over- eller underskud 1.643.951 11.701.768 Antal pladser (faktisk afholdte) 11-13 årige 525 4779 Antal pladser (faktisk afholdte) 14-17 årige 97 1443 Gennemsnitlige ressourcer (samlet budget) pr. 11-17 årig i området 7.775 10.176 Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til unge med handicap. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor. Ung i Aarhus Området 2013 Kommunen 2013 Ressourcer tildelt til børn med handicap generelt 2.450.851 36.493.569 Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap 529.888 27.902.433 Grundet ny ressourcetildelingsmodel, er det ikke muligt at sammenligne med tidligere år. 26 KVALITETSRAPPORT 2013