Ung i Aarhus - Fritidscenter Skanderborgvej

Transkript

1 Ung i Aarhus - Fritidscenter Skanderborgvej

2 INDHOLD YDELSER 3 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET KOMMUNALE FRITIDSJOB 4 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN 5 TILBUD I UNGDOMSSKOLEN 8 BRUG AF LEKTIECAFÉ I OMRÅDET 11 NETVÆRKSMØDET 12 INKLUSION 12 ORGANISERING 13 UNG I AARHUS OMRÅDETS SAMMENSÆTNING 13 SAMARBEJDSRELATIONER MED FOKUS PÅ OVERGANGE 13 SAMARBEJDET MED FO-KLUBBERNE 15 BRUG AF DIFFERENTIERET KONTINGENT 16 UNGE MED HANDICAP I OMRÅDET 17 RESPEKT FOR GRÆNSER 17 KOMMUNIKATION 18 RESSOURCER 20 OMRÅDETS UNGEDEMOGRAFI 20 DE UNGE I UNG I AARHUS TILBUDDET 20 ELEVER OG HOLD I UNGDOMSSKOLEN 21 SÆRLIGE FORHOLD OMKRING HANDICAP 21 SÆRLIGE FORHOLD - SOCIALE FORANSTALTNINGER 21 SÆRLIGE FORHOLD - UNGDOMSKRIMINALITET 22 MEDARBEJDERGRUPPEN OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER 23 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 25 ØKONOMI 26 2 KVALITETSRAPPORT 2013

3 YDELSER 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET Aarhus Kommune arbejder målrettet på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Alle medarbejdere, som til daglig arbejder med børn og unge fra 0-18 år, har et skærpet fokus på 95 % målsætningen. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører. Der er brug for en fokuseret indsats og at der afprøves nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. I indeværende afsnit udfoldes de forstærkede indsatser i området til understøttelse af arbejdet med 95 % målsætningen. Når vi i Ung i Aarhus området arbejder på at understøtte 95% målsætningen gør vi det med særligt fokus på følgende områder (beskriv kun den/de ekstraordinære indsatser): Udvikling af sociale kompetencer: Vi har fokus på udsatte og handicappede børn og unge, og på børn og unge der mistrives i skolel eller i fritidstilbudet. Vi arbejder aktivt på, at der skabes bæredygtige relationer mellem barn og voksen, og fra barn til barn eller fra ung til ung. Relationen skal være med til at understøtte at børn og unge arbejder med deres egen selvforståelse - hvem er jeg, og - hvor vil jeg hen, for derigennem at udvikle selvværdsfølelsen. Vi arbejder her med målrettede klub-, ungdomsskole- og projekttilbud, hvor relationen er det bærende. Udvikling af faglige kompetencer: Vi har fokus på at understøtte, at børn og unge kommer i skole og dermed får nedbragt deres skolefravær.vi understøtter i klubaktiviteter, ungdomsskoleundervisning og projekttiltag, at børn og unge bliver så robuste og uddannelsesparate de som udgangspunkt kan gennemfører folkeskolen og dermed få en 9. klasses afgangseksamen. Vi arbejder bevidst med kvalificeret selvbestemmelse, hvor vi prøver både at udvikle de enkelte børn og unge, men også fællesskabet i hele UNGiAarhus Skanderborgvej som helhed. Dette gør vi bl.a. igennem ungedemokratier og aktive klubråd, hvor brugerne udover medbestemmelse over aktiviteter og beslutningsprocesser også får mulighed for udvikle sig som personer, når de skal påtage sig opgaver, argumentere for deres synspunkter og arbejde inden for en demokratisk ramme. 3 KVALITETSRAPPORT 2013

4 I forhold til de centrale fokusområder har vi helt konkret iværksat følgende: I tillæg til vores samarbejdsaftale med skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning viderfører vi også vores projekt Viby på Tværs, der har til formål at støtte at unge gennemfører folkeskolens 9. klasse, nedbringe fravær og undgå at elever ender på eneundervisning. Derudover har vi projektet 17plus, som skal støtte de årige med lektiehjælp og rådgivning, således at vi også understøtter at denne gruppe gennemfører deres videregående eller ungdomsuddannelse. Valgfag.nu er et nyt stort projekt, hvor UNGiAahus Skanderborgvej, fem skoler en specialskole tilsammen udbyder 70 valgfag til 1060 skole-elever. Målet er at udvide udbuddet af valgfag, styrke ungdomsmiljøet på tværs af skolerne og udnytte potentialet i den nye folkskolereform. 500 KOMMUNALE FRITIDSJOB Ungdomsskolen har en helt særlig rolle i forhold til at understøtte 95%-målsætningen, idet ungdomsskolens målgruppe favner både grundskolens afgangsklasser samt de første år på ungdomsuddannelserne. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører. Der er brug for en fokuseret indsats og at der afprøves nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolen anvendes derfor i høj til at målrette specifikke forløb til de unge, som vurderes i risiko for enten ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at droppe ud af en ungdomsuddannelse. I det følgende beskrives områdets indsats for at understøtte 95% målsætningen via aktiviteter i ungdomsskolen. I forhold til målgruppen for de 500 fritidsjob har vi i Området... på nuværende tidspunkt ansat følgende antal unge tilhørende målgruppen 6... etableret følgende antal fritidsjob siden oktober konkret hjulpet følgende antal unge med at få et fritidsjob siden oktober KVALITETSRAPPORT 2013

5 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Ungdomsskoleloven 1 Ungdomsskolen har en helt særlig rolle i forhold til at understøtte 95%-målsætningen, idet ungdomsskolens målgruppe favner både grundskolens afgangsklasser samt de første år på ungdomsuddannelserne. Ungdomsskolen anvendes derfor i høj til at målrette specifikke forløb til de unge, som vurderes i risiko for enten ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at droppe ud af en ungdomsuddannelse. I det følgende beskrives områdets indsats for at understøtte 95% målsætningen via aktiviteter i ungdomsskolen. Hvordan bruges ungdomsskolen som redskab til at understøtte 95 % målsætningen? Hvis dette sker i samspil med klubberne, så beskriv gerne hvordan samt ungdomsskolens rolle i dette samarbejde. Ungdomsskolens muligheder afspejler en vifte af tilbud som de unge i området finder attraktive. Viften af tilbud strækker sig fra almene fag som dansk, matematik og sprog over praktiske fag som motorlære, jagt, knallertkørekort, musik, billedkunst, grafitti, adventure, dykning og IT. Fagene understøtter 95% målsætningen, hvortil vi også har lektiecafé tilbud på alle folkeskoler - og flere steder i samarbejde med klubberne. Vi har ligeledes samarbejdet med Viby Gymnasium omkring emnet mestring af eksamenssituationer. På tværs af ungdomsskole og klubber har vi konkrete projekter/ hold som HUSET (et ungemiljø i Hasselager), parkourhold og dansehold i Viby, streetdance og beatsnedkeri i Søndervang, pigeliv i Rosenvang, dykning i Stavtrup - og et nyligt startet projekt mellem klub og ungdomsskole er et eftermiddagstilbud for et gruppe udsatte unge i Viby. Her er tilbuddene eks. ungdomsskolehold i klubregi, hvor undervisning og fritidsindsatsen bl.a. foregår i klubben med klubmedarbejdere og undervisere udefra. Vi har i særlig fortsat vores samarbejde med heldagsskolen på Søndervangskolen, med en samarbejdsaftale der betyder, at vi har et tæt samspil mellem skole og klub omkring årgang (mellemtrin) - fritidsindsatsen, og mellem skole og ungdomsskole omkring klasse (udskoling) - undervisningsdelen (tilvalgsfag). Seneste tiltag - som er under udvikling er konceptet valgfag.nu, hvor vi samarbejder med 5 folkeskoler i området om at tilbyde spændende og udfordrende valgfag til klasser - set i lyset af den kommende skolereform. 5 KVALITETSRAPPORT 2013

6 Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer. I Aarhus Kommune har man valgt at bruge nedenstående sløjfe-model som systematik til at arbejde med de fire overordnede perspektiver, som erfaringer fra praksis og aktuel ungdoms- og uddannelsesforskning peger på. Modellen skal ses som en forståelsesramme, der tegner en helhed omkring den unge (og familien). Den er opbygget således, at den beskriver forholdet mellem de udfordringer, den unge kan opleve i forhold til uddannelsesparathed/gennemførelse af uddannelse. Modellens fire indre cirkler angiver positioner, hvorfra den unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse kan anskues. Hvad påvirker den unges uddannelsesparat?: Ydre/synlige faktorer: faglige og/eller sociale kompetencer Indre/bagvedliggende faktorer: afklaring og/eller motivation 6 KVALITETSRAPPORT 2013

7 Modellens ydre cirkel markerer indsatser/indsatstyper og den konkrete indsats overfor det enkelte barn/den enkelte unge: Hvordan støtter de iværksatte indsatser og metoder unges uddannelsesparathed, og hvilke indsatser støtter barnet/den unge i forhold til: Faglige kompetencer Sociale kompetencer Motivation og kendskab til egne læringsstrategier Afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannelse I det følgende afsnit forholder FU-området sig til hvordan de udbudte fag i ungdomsskolen relaterer sig til og understøtter 95 % målsætningen. Konkret ved at FU-lederen relaterer de udbudte fag til sløjfemodellens fire perspektiver, holdt op imod den målgruppetænkning der beskrives i FU-planen, med særligt fokus på de udsatte unge. Dermed bliver det anskueliggjort, hvilket pædagogiske og faglige begrundelser der er bag de udbudte fag og i forlængelse heraf, om det er i overensstemmelse med de unges behov i området. Heri skal der ikke være nogen værdiladning af, hvorvidt hold med henholdsvis faglig, social eller kreativ karakter er mere eller mindre vigtige, det afhænger helt af ungdomsgruppens behov. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at styrke de unges faglige kompetencer, gør vi det med afsæt i følgende fag: I ungdomsskolen udbyder vi en lang række fag, der støtter op om folkeskolens fag eller giver eleverne mulighed for at lære mere. Vi tilbyder bl.a. ekstra matematik, engelsk, dansk og spansk. Derudover driver vi lektiecaféer for børn og unge, og har initiativer til hjælp med ekstra prøveforberedelse eller mod eksamensangst. Yderligere har vi også fag, der fokuserer på andre områder end det faglige. Det er bl.a. madklub, guitarundervisning, rollespil, en filosofisk diskussionsklub, knallert og muligheden for at tage jagttegn. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at styrke de unges sociale kompetencer, gør vi det med afsæt i følgende fag: En række af vores hold fokuserer på, at lokalområdets børn og unge skal være aktive og udvikle sociale relationer. Når de samarbejder om at løse fælles udfordringer, styrkes både fællesskabet og de enkelte unge. Vi tilbyder bl.a. dykning, rollespil, samspil, teater, natur- og vildmarksture samt skiture. Vi tilbyder eks. en pigeklub omkring kulturforståelse. Vi har et rapstudie til musikindspilning og et gocart-værksted, hvor der undervises i motorlære. Og så er vores fælles tiltag på tværs af området - FUSK (ski, fodbold og festvial) også en væsentlig del af vores indsats omkring at styrke de sociale kompetencer. 7 KVALITETSRAPPORT 2013

8 Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at hjælpe de unge til at skabe mening og motivation ift. deres videre uddannelsesforløb, gør vi det med afsæt i følgende fag: Vores holdpakke er baseret på erfaringer fra tidligere sæsoner og de unges egne ønsker. Derfor bruger flere af vores hold alternative tilgange til at give de unge de kompetencer, som skal give mening og motivation ift deres videre uddannelsesforløb. Vi har bl.a. rap for real, der styrker de unges skriftelighed, musikalitet og udtryksformer. Holdet bevægelse og bold samt multisport motiverer og giver redskaber til at dyrke sport i fritiden, ligesom at jagthold og dykning bidrager til en større forståelse af biologi og udeliv. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at sikre de unge af klaring i forhold til deres videre uddannelsesforløb, gør vi det med afsæt i følgende fag: Vi har udvidede samarbejder med skolerne og lokalområdet, hvor vi eks. tager på besøg på uddannelsessteder og erhvervsvirksomheder. Ligesom mange af vores hold giver vores unge mulighed af for at prøve sig af i et givent fag, som f.eks. IT, natur, sprog, foto, journalistik, motorlære, madlavning og håndarbejde. Dette hjælper dem med at få en fornemmelse af, om dette erhverv potentielt er et, de skal forfølge. Derudover samarbejder vi med boligforeninger, skoler, projekter og erhvervsliv om at tilbyde hjælp til unge, der ønsker et fritidsjob. TILBUD I UNGDOMSSKOLEN Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: 1) Almen undervisning. 2) Prøveforberedende undervisning. 3) Specialundervisning. 4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Ungdomsskoleloven 3 I Aarhus Kommunes FU-plan beskrives ungdomsskoleundervisningen som kendetegnet ved en mangfoldighed i tilbud, fleksibilitet og mulighed for at blande eksperimenterende og traditionelle fag og opdyrke nye fag, nye metoder og nye aktiviteter. Deltagelse i undervisningen er, som alle øvrige tilbud i fritidscentret frivillig, og i tilrettelæggelsen af tilbuddene tages der udgangspunkt i de unges ønsker og interesser. 8 KVALITETSRAPPORT 2013

9 Top 10 liste over mest benyttede fag i ungdomsskolen Fag/hold FU-området Antal deltagere i sæson 2012/13 Kommune gennemsnit sæson 2012/13 1. Lektiecafé (registerede brugere) Knallerthold Skitur Østrig Dykning Madlavning Gokart/ motorlære Adventure/ multisport Prøveforberedelse (dansk, matematik, engelsk) Jagtkursus Fysik slutspurt 19 Indholdet og organiseringen af aktiviteterne skal bidrage til at realisere målene for udviklingen af de unges personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer, jf. Børn og Unges overordnede mål. I vores område er ungdomsskolen og klubberne integreret i et fritidscenter på følgende måde: Vi har tidligere integreret fritidsundervisning ind i klubberne, hvilket fortsat er en succes. De unge har mulighed for at tilmelde sig bl.a. motorlære og motoraktiviteter, vores rapskole og studie eller tage med på skiture. De unge har mulighed for at tilmelde sig hold, de finder interessante, igennem deres klub, på denne måde bliver deres egne interesser den motiverende faktor, hvilket skaber entusiasme og lærevillighed også hos elever der kan være lidt skoletrætte. Yderligere har vi nyligt startet nye hold for dans og parkour, som motiverer de unge til at motionere og udvikle et andet færdighedssæt, ligesom vi har skabt et hold for pigeliv, der kan styrke pigernes interne fællesskab. Vi har skabt FUSK-Festival, hvor børn og unge kunne prøve parkour, highjump, hiphop, spåkone og meget andet, imens kendte og ukendte bands spillede fra scenen. 9 KVALITETSRAPPORT 2013

10 Vi oplever, at vores ungdomsskoleaktiviteter tilfører vores fritidscenter merværdi ved at...: Vi rammer en hel række unge, som vi ellers ikke ville være kommet i kontakt med. Vi har udviklet vores holdpakke igennem mange sæsoner, og den appelerer bredt til lokalområdets børn og unge. Vi har oprettet flere hold og samarbejder, så vi i dag har et bredere tilbud end tidligere. Vi har udnyttet muligheden for at oprette hold i kortere eller længere perioder, så vi får et fleksibelt tilbud, der tager afsæt i de unges ønsker. Løbende har vi forsøgt at bedre vores samarbejdsrelationer med både skoler og kontaktlærer, således at vi bedre kan støtte op om de enkelte elever og deres individuelle behov. Yderligere har vi fortsat arbejdet med vores forskellige projekter. Det drejer sig bl.a. om 17plus, der udbyder lektiestøtte og rådgivning til årige i lokalområdet. Vi møder primært unge med anden etnisk baggrund end dansk, som vi hjælper med undervisningsog fritidsaktivitetstilbud, ligesom at vi samarbejder med deres skoler for at skabe en helhedsindsats. Når vi samarbejder om ungdomsskoleaktiviteter på tværs af byen, gør vi det på følgende måde: Det er et fokuspunkt for os, at vi skal deltage i bydækkende arrangementer, der giver nye netværksmuligheder og fostrer ungerelationer på tværs af distriktsgrænserne. Vi arrangerer og deltager ofte i aktiviteter, tilbud og events, som bl.a. musikarrangementerne OMG! og Gelleraps, kunst- og fotoudstillingen Vårsalong, diskussionsarrangementet Demokratilaboratoriet og Classic Car Race, hvor vi var med til at underholde publikum weekeden over. Derudover har vi været med til en workshop om projektmageri, der skal give børn og unge lyst og redskaber til at føre deres idéer ud i livet. Årligt tilsidesætter vi en større økonomisk pulje, som skal understøtte vores bydækkende aktiviteter. Dette sikrer, at vi hurtigt kan være proaktive, hvis der dukker en ny idé op, som vi gerne vil forfølge Sådan samarbejder ungdomsskolen med skolerne i området: Ja Nej Er der formuleret samarbejdsaftaler mellem ungdomsskolen og skolerne i området? Er der indgået samarbejdsaftaler med alle skoler i området? Beskriv kort hvad der konkret samarbejdes om: Der er eks. indgået samarbejdsaftale med Bavnehøj Skole omkring ungemiljøet HUSET i Hasselager. Et miljø hvor de unge dels kan bruge det i skoletiden (fra 8. klasse) og efter skole. Vi har forankret fag i ungdomsskolen i HUSET. Fokus er ungedemokratiet og medborgerskabet. Og en samarbejdsaftale mellem UNGiAarhus Skanderborgvej og Søndervangskolen - bl.a. omkring udskolingen og mellemtrin samt klubtilbud i skoletid. Viby på Tværs for at sikre tilbud for unge med udfordringer så alle unge gennemfører i 9. klasse. Og yderligere samarbejdsaftale skole UU FU om fokusunge og indsatser for at nå 95% målsætning. Der samarbejdes flere steder i UNGiAarhus Skanderborgvej med overgange mellem eks. SFO og klub. Valgfag.nu konceptet mellem 5 skoler og 1 specialskole omkring valgfag på tværs af UNGiAarhus og skolerne for alle klasser (fra skoleåret 2014/15). Yderligere en samarbejde med skolerne (8. klasse) om fælles idrætsdag 19. juni 2014 (i samarbejde med Horsensvej og Oddervej). Vi har kontaktlærere i 5 af 6 skoledistrikter - som er med til at understøtte samarbejdet mellem ungdomsskolen og skolerne. 10 KVALITETSRAPPORT Endelig er der 2013 indgået et forpligtende samarbejde omkring fokusunge, mellem skolerne, UU og Ungiaarhus Skanderborgvej

11 BRUG AF LEKTIECAFÉ I OMRÅDET Fritids- og ungdomsskoletilbuddet skal i samarbejde med skolerne iværksætte selvstændige, supplerende og komplementerende fritids- og ungdomsskoleaktiviteter og undervisning, herunder utraditionelle tilbud og forløb. Fritids- og ungdomsskoletilbuddet skal som eksempel sikre, at alle børn der ønsker lektiehjælp, kan få det i de fritids- og ungdomsskoletilbud, de benytter. Det er afgørende for samarbejdet skal være, at der skabes de mest optimale resultater i forhold til børn og unges læring, udvikling og trivsel. I vores Ung i Aarhus område afholder vi lektiecaféer i...: Ja Nej...klubben...ungdomsskolen...i samarbejde med skolen Evt. uddybende kommentarer: Vi tilbyde støtte til lektier i alle klubber og ungdomsskoleafdelinger. Herud over er der etableret særlige lektiecafétilbud i vores ungemiljøer omkring 17plus på Søndervangskolen, Stauern på Højvangskolen, Fritidssport i Rosenvang og i HUSET ved Bavnehøj Skole. Vi har fortsat vores store fokus på at støtte op igennem folkeskolens undervisning igennem lektiecaféer, ligesom at vi har afsat flere ressourcer til 17plus, der tilbyder lektiehjælp og rådgivning til årige fra lokalområdet. Målet er, at støtte op om de unge, så de fastholder deres uddannelsesplads og består deres eksaminer. 17plus er meget besøgt, og vi oplever, at projektet er et en succes. Vi vil anslå, at der på årsbasis er 150 unge, der benytter sig af vores lektiecaféer. Lektiecaféer er et tilbud der I nogen benyttes af de udsatte unge i vores område. Evt. uddybende kommentar: Vi arbejder kontinuerligt på at nå de dsatte unge som målgruppe. Det er en stor udfordring at få dem ind i lektiemiljøerne - de vil gerne benytte café delen af tilbuddet, hvor vi oplever at de sætter pris på det sociale fællesskab og relationerne. Og at lektiedelen ikke er det som trækker mest. Vi arbejder på bl.a. gennem lektiecafé miljøer at understøtte de unge i faglig og social mestring, og ser det som et vigtigt tilbud for alle unge. Vi vil gerne understøtte de gode miljøer med fokus på læring og sløjfemodellen som pædagogisk fundament. 11 KVALITETSRAPPORT 2013

12 NETVÆRKSMØDET Netværksmødet er det møde hvor man inviterer forældre og andre relevante samarbejdsparter, når man har bekymringer for et barn/ungt menneskes trivsels og udvikling. Et sådan møde foregår inden man eventuelt laver en underretning til de sociale myndigheder. Netværksmøder Ung i Aarhus 2013 Kommunen 2013 Antal netværksmøder afholdt. 490 Anslået antal problemer der er løst via de lokale netværksmøder. 294 Andel af problemer behandlet på netværksmøder, der har krævet inddragelse af de sociale myndigheder. 226 INKLUSION Hvordan sikres det, at alle børn og unge bliver set og hørt hver dag og at alle børn og unge er med i et fællesskab? Hvordan er der arbejdet med inkluderende praksis? Nævn eksempler. Indkluderende praksiser er en integreret del af hverdagen hos UNGiAarhus Skanderborgvej, hvor vi bl.a. arbejder fokuseret med vores team for konstruerede ungegrupper, hvor vi tage udgangspunkt i de unges egne interesser. I arbejdet med børn og unge med handicaps arbejder vi fortsat målrettet med at systematisere vores indsats, hvor individuelle handleplaner og forældresamtaler er kerneredskaber. Vi arbejder til stadighed med at fastholde vores unge i deres skoletilbud og klasser igennem projektet Viby på Tværs, hvor vi i perioder tager de unge ud og giver dem støtte og vejledning. 12 KVALITETSRAPPORT 2013

13 ORGANISERING UNG I AARHUS OMRÅDETS SAMMENSÆTNING Ung i Aarhus området Ung i Aarhus - Fritidscenter Skanderborgvej består af: Fritids- og ungdomsklubber 5 Pædagogisk ledede legepladser 1 Ungdomsskole 1 Antal skoledistrikter omfatter området? 6 FO-tilbud i området? 1 SAMARBEJDSRELATIONER MED FOKUS PÅ OVERGANGE En af Ung i Aarhus områdets vigtige opgaver er at fokusere på de relevante samarbejdsrelationer i forhold til de vitale overgange. Eksempelvis kan SFO en eller skolen have konkret viden om et barn, som klubben skal kende til for at kunne løse sin opgave. Det kan være et barn, der har særlige behov for støtte for at kunne indgå i fællesskaber, behov for lektiehjælp m.v. At Ung i Aarhus området har den rette viden kan lette den unges overgang fra SFO og skole til klub. På tilsvarende vis er det vigtigt, at Ung i Aarhus samarbejder med det frivillige foreningsliv for at give de unge en kultur for at bruge eksempelvis idrætsforeningerne til at dyrke motion. I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at vi har et velfungerende samarbejde...: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...med SFO...med folkeskoler i området...med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)...med det opsøgende team*...omkring 115-møder** 13 KVALITETSRAPPORT 2013

14 ...med det frivillige foreningsliv...med ungdomsuddannelserne (ift. uddannelsesparathed) Evt. uddybende kommentar: UNGiAarhus Skanderborgvej har et stort og veludbygget samarbejdsnetværk med rigtigt mange samarbejdspartnere, både inden for det offentlige og inden for det private. Vi har fået opbygget gode samarbejdsaftaler og metoder omkring overgange og omkring særlige indsatser for børn og unge med særlige behov. Vi har ligeledes oparbejdet gode netværk omkring vores børn og unge generelt. * De opsøgende medarbejdere er klubmedarbejdere, der arbejder på gaden og der hvor de unge færdes. De er tilstede ved div. events som Kulturnat, Festuge, sidste skoledag m.v. Deres opgave er at have føling med og kontakt til de unge i deres ungdomsmiljøer m.h.p. at kunne guide og vejlede der, hvor det skønnes at den unge har brug for støtte. ** Retsplejelovens 115 møder er et møde mellem Politiet og andre lokale fagpersoner. På mødet kan udveksles personfølsomme oplysninger med et kriminalpræventivt sigte. Hvis vi skal nævne helt konkrete områder, som vi lægger særlig vægt på i vores samarbejde, er det ift......sfo Konkrete aftaler omkring overgangen fra 4.klasse til fritidstilbud i klub eller til legeplads, i alle lokale skoledistrikter. Særligt udbygget i Rosenvang, Viby og Vestergårdsskolernes distrikter, med skriftlig samarbejdsaftale mellem Skole, SFO og Klubben Akva, Rosenvang og Rosenhøj, hvor der også i særlig tages hensyn til særlige aftaler omkring børn og unge med særlige behov (særligt børn og unge med handicaps). Der udvikles løbende fælles og tværgående aktiviteter mellem de enkelte klubber og SFOér, herunder særlige ferie- og sommeraktiviteter. Vi lægger meget vægt på Ligeværdighed i samarbejdet...folkeskoler i området Alle klubber er efterhånden kommet på skoleintra, hvilket betyder forbedret kommunikation mellem skole og klubber. Men også muligheden for at informere omkring aktiviteter og tilbud, er af stor betydning for udviklingen af samarbejdet. Vi lægger stor vægt på handling og ligeværdighed i samarbejdet. Der arbejdes særligt med fokus på overgange og fokus på den kommende skolereform. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Vi lægger stor vægt på den spirende samarbejdsrelation med UU som bl.a. manifesterer sig via vores fælles samarbejdsaftale UU, skoler og UNGiAarhus Skanderborgvej - hvor vi 2 gange/ årligt mødes om fokusunge med henblik på den rette indsats - og med 95% målsætningen. Ligeledes samarbejdet med UU omkring det kommunale fastholdelsesberedskab - herunder Karrieretoget lokalt. Vi oplaver stadig at samarbejdet er personafhængigt....det opsøgende team Det er vigtigt at opsøgende team er synligt. Det etablerede samarbejde mellem de tre UNGiAarhus områder i Syd er frugtbart, således at indsatsen kan være hurtig og fleksibel. De opsøgende medarbejdere kan inddrages, efter behov, i netværksmøder med med særligt udsatte børn og unge og deres familier. Der er etableret et samarbejde med HotSpot syd omkring koordinering af gadeindsatsen i viby Syd. 14 KVALITETSRAPPORT 2013

15 møder At der sikres overblik over hvad der rører sig blandt særligt udsatte børn og unge, at der kan ske en overordnet og koordineret indsats, at der udpeges tovholder for hvem der har opgaven. Det kan give udfordringer i forhold til lokale problemstillinger og med tilbagemeldinger i forhold til skolerne....det frivillige foreningsliv Her er der specifikt tænkt på, at vi har et godt samarbejde med de lokale boligforeninger og deres afdelingsbestyrelser, som vi har mange samarbejsafteler og partnerskabsaftaler med i de forskellige boliområder. Brobygning og netværksskabende aktiviteter med idrætsklubber og lokale foreninger(ex. Projekt Fritidssport). Der er potentialer til udbygning og forbedringer i samarbejdet med det frivillige foreningsliv....ungdomsuddannelserne (ift. uddannelsesparathed) Vi lægger stor vægt på at der nu er kommet et samarbejdsforum SYD - med skoler, UNGiAarhus, UU og ungdomsuddannelserne. Vi forventer os meget af dette netværk og at gennem dette samarbejde kan udvikle på tiltag omkring uddannelsesparathed og gennemførelse af ungdomsudannelser. Gennem det kommunale fastholdelsesberedskab (lokalt Karrieretoget) er samarbejdet intensiveret. SAMARBEJDET MED FO-KLUBBERNE En FO-klub er en privat klub oprettet i henhold til lov om folkeoplysning. FO-klubberne får hele deres tilskud fra Aarhus Kommune. I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at vi har et velfungerende samarbejde... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...med de lokale FO-klubber. For at fremme samarbejdet med FO-klubberne har vi i vores Ung i Aarhus område helt konkret gjort følgende: Vi har udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Kolt Ungdomsklub og Kolt Fritidsklub, hvor vi bl.a. samarbejder om konfirmation, blå mandag, 7. klasses tilbuddet og pigeprojektet på 7. årgang, ligesom at vi deler medarbejdere. Sideløbende udvikler vi fortsat samarbejdet om de aspekter af driften, vi er fælles om. 15 KVALITETSRAPPORT 2013

16 BRUG AF DIFFERENTIERET KONTINGENT I juni 2010 vedtog byrådet en indstilling angående et fleksibelt kontingent på hele Ung i Aarhus området samt nedsat kontingent i særligt udsatte områder. 5 klubber fik således nedsat deres kontingent. De klubber der ikke fik nedsat kontingentet, fik mulighed for at lave forskellige aktiviteter, og differentiere kontingentet i henhold til aktiviteten. I vores Ung i Aarhus område har vi organiseret brugen af den differentierede kontingent på følgende måde: Vi har fortsat nedsat kontingent i Rosenhøj, hvilket vores medlemstal afspejler. Hvis vi ikke havde det nedsatte kontingent, ville mange af lokalområdets unge ikke have midlerne til at komme i klubben. Vi har differentieret kontingent i to andre af vores klubber/lokalområder, hvilket har sikret at vi har kontakt med en større målgruppe, som vi ellers ikke ville have haft. Vi arbejder fortsat med at indføre emplimentere differentieret kontingent for 7. klasserne i ungdomsklubtilbuddet Stauern på Højvangsskolen, så vi sikrer en styrket overgang fra fritids- til ungdomsklub. Hvis vi skal pege på nogle særlige kendetegn ved de unge, som benytter sig af tilbuddet om den differentierede kontingent i vores Ung i Aarhus område, er det: De som benytter sig af muligheden for den differentierende kontingent er som udgangspunkt unge der har svært ved at finde sig til rette i de mere organiserede klubtilbud, unge der ikke har behov for det fulde klubtilbud, unge med særlige interesser og unge der er ved at miste lysten til tilbuddene enten fordi, deres interesser ændrer sig, de føler sig for gamle eller fordi deres venner er ved at falde fra. 16 KVALITETSRAPPORT 2013

17 UNGE MED HANDICAP I OMRÅDET Når vi i Ung i Aarhus tilbuddet organiserer vores arbejde med unge med......generelle handicap, gør vi det primært ved at... de mest vidtgående handicap, gør vi det primært ved at Integrere den enkelte unge i øvrige ungegruppe Integrere den enkelte unge i øvrige ungegruppe Evt. uddybende kommentar: Vi har i UNGiAarhus Skanderborgvej 5 klubber der alle har en stor og integreret handicapindsats, hvor der er fra børn og unge med vidtgående fysisk- og psykisk handicaps fordelt i disse klubber. Vi forsøger i det daglige klubarbejde at integrere disse børn og unge på bedste vis. Men, nogle børn er lettere at integrere end andre, afhængigt af en af det enkelte barns handicap, men også alderen spiller ind, idet børn får vanskeligere og vanskeligere ved at blive integreret i den samlede gruppe, jo ældre de bliver. Vi har nedsat en H-Følgegruppe skal være med til at udvikle en samlet handicapstrategi for vores indsats i Fritidscenter Skanderborgvej, samt en model for tildeling af ressourcer. RESPEKT FOR GRÆNSER I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn eller ung bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj I vores område er medarbejderne klædt på til at håndtere sager vedr. mistanke om overgreb For at sikre dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejdere og forældre føler sig trygge, har vi helt konkret gjort følgende i vores Ung i Aarhus område: 17 KVALITETSRAPPORT 2013 Vi opretholder et stort fokus på emnet, som vi har haft temasat på MEDmøder og Fælles Faglig Formiddag (for det samlede personale), ligesom vi behandler det på personaler møder i klubberne og på lederteammøder. Vi handler fortsat ud fra vores tidligere fastsatte politik på området (Respekt for Grænser).

18 handler fortsat ud fra vores tidligere fastsatte politik på området (Respekt for Grænser). KOMMUNIKATION I Børn og Unge er vi meget opmærksomme på, at det er vigtigt med en god og nærværende kommunikation ikke bare med børn og unge i vores institutioner, men ligeledes med forældre og nærmiljø. Når vi vil sikre god kommunikation med forældre og unge i vores Ung i Aarhus område, gør vi det blandt andet via: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Nyhedsbreve Vores hjemmeside Facebook Opslagstavle Møder Bestyrelsen Hjemmebesøg Andet: Vi arbejder løbende med at udvikle vores kommunikation, og senest er der vedtaget en fælles kommunikationsstrategi for UNGiAarhus som vi er en del af. Vi kan se at der er mere og mere trafik på vores intra, og at der ligeledes er løbende udvikling på vores hjemmesider. Det er en udfording med skabelonen vi bruger - Skoleporten - da det som skabelon både giver muligheder og begrænsninger. Vi arbejder på at få et lokalt netværk af medarbejdere i gang - med henblik på at sikre og underbygge den nødvendige og gode kommunikation til forældre, unge, bønr og andre interessenter. 18 KVALITETSRAPPORT 2013

19 Hjemmesider er blevet en meget vigtig kilde dels til kommunikation imellem enheder og forældre og unge, samt til at tegne Ung i Aarhus områdets ansigt udadtil i forhold til den øvrige offentlighed. Samtidig er der en række krav til informationer, der skal være tilgængelige på hjemmesiderne. Derfor er det afgørende, at hjemmesiderne indeholder den rigtige information, tegner billedet af området og er løbende opdateret. Overordnet vurdering af Ung i Aarhus områdets hjemmeside Godt i gang, men med en del mangler Supplerende kommentarer: Der er arbejdet noget med kommunikationsstrategi i denne nye hjemmeside. Men der mangler såvel lovpligtigt indhold (f.eks. bestyrelsesreferater), som kommunalt (LUP, kvalitetsrapport, præsentationer, åbningstider, forældreråd mm.), samt flere vigtig punkter i den fælles aftalte menustruktur. Der mangler hele forsider for flere enheder især under Ungemiljø. Hjemmesiden i området er opdateret i forhold til... Ja Delvist Nej FU-områdets stamoplysninger Forsidelayout På hjemmesiden anvendes Børn og Unges aftalte menu-struktur 19 KVALITETSRAPPORT 2013

20 RESSOURCER OMRÅDETS UNGEDEMOGRAFI Unge bosat i Ung i Aarhus området Dreng Pige år 754 / 48,1% 813 / 51,9% år 686 / 52,9% 612 / 47,1% år 1440 / 50,3% 1425 / 49,7% Unge i området, med anden etnisk herkomst Dreng Pige år 191 / 25,3% 192 / 23,6% år 164 / 23,9% 132 / 21,6% år 355 / 24,7% 324 / 22,7% DE UNGE I UNG I AARHUS TILBUDDET Unge i området, som benytter sig af Ung i Aarhus tilbuddet Dreng Pige år 342 / 45,4% 322 / 39,6% år 101 / 14,7% 48 / 7,8% år 443 / 30,8% 370 / 26,0% Unge med bopæl udenfor området, som benytter Ung i Aarhus tilbuddet 92 / 11,4% 20 KVALITETSRAPPORT 2013

21 ELEVER OG HOLD I UNGDOMSSKOLEN Aktive elever* 771 Aktive enkeltpersoner 526 Aktive hold 58 Andel aktive unge i området 18 % * Note: Den samme person kan godt tælle som elev flere gange, hvis han/hun er tilmeldt flere hold. SÆRLIGE FORHOLD OMKRING HANDICAP Hvor mange skriftlige handleplaner udarbejdes i Ung i Aarhus området i forhold til arbejdet med... Udsatte unge 182 skriftlige handleplaner - det ervanskeligt at opgøre, da det ikke tidligere har været optalt. Men vi arbejder fortsat på at der udarbejdes handleplaner og/ eller faglige profiler på de børn og unge hvor det giver mening Unge med de mest vidtgående handicap (centralt visiterede) 69 skriftlige handleplaner - der udarbejdes handleplaner på alle børn og unge med vidtgående handicap. Øvrige unge med handicap 87 - som udgangspunkt udarbejdes der handleplaner på de fleste, men der vil være undtagelser - der hvor det giver mening. SÆRLIGE FORHOLD - SOCIALE FORANSTALTNINGER Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Antal Andel årige med en social foranstaltning 73 4,5% Hvor mange af disse har FU-området aktiv kontakt til? 21 KVALITETSRAPPORT 2013

22 Antal Andel Hvor mange årige har en social foranstaltning? 65 5,1% Hvor mange af disse har Ung i Aarhus området aktiv kontakt til? SÆRLIGE FORHOLD - UNGDOMSKRIMINALITET Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i området. Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er registreret hos politiet. Andel sigtede årige 2,00 Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 I pct. 1,97 1,94 1,91 1,88 Andel sigtede årige 7 Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 I pct Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 Antal sigtelser for årige Antal sigtelser for årige KVALITETSRAPPORT 2013

23 Hvor mange unge har de opsøgende medarbejdere i området kontakt til? (sondre gerne mellem projekter og unge på gaden) Umuligt at svare på da der ikke tidligere er lavet denne optælling. Men som udgangspunkt har de opsøgende medarbejdere større eller mindre kendskab til alle de børn og unge der er i lokalområderne, og særligt i forhold til de udsatte børn og unge, da mange af disse børm og unge er kendte af de systemer som de opsøgende medarbejdere samarbejder med, og via 115 møderne. Gerningstyper De tre mest hyppige gerningstyper for de årige Ung i Aarhus området 2013 Butikstyveri Tyveri Øvrige Kommunen 2013 Butik Tyveri Øvrige MEDARBEJDERGRUPPEN OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER Nedenstående angiver antal medarbejdere og hvilke faglige kvalifikationer, man råder over i området. Ung i Aarhus området Ung i Aarhus (i alt) Antal fuldtidsansatte medarbejdere KVALITETSRAPPORT 2013

24 Antal månedslønnede medarbejdere i Ung i Aarhus området fordelt på faggrupper: Kvinde Mand Alle Fritids-, Klub- og afdelingsledere 4,0 7,0 11,0 Fritids- og ungdomsskoleleder inkl. vice-fu leder 0,0 1,9 1,9 Klubassistenter 15,7 15,1 30,8 Klubmedarbejdere 0,9 1,8 2,7 Pædagogstuderende 0,6 2,9 3,4 Teknisk administrativt personale 2,6 0,4 3,1 Undervisningspersonale 0,0 0,0 0,0 Øvrige 0,0 0,0 0,0 I alt 23,8 29,1 52,9 Antal timelønnede medarbejdere Ung i Aarhus området fordelt på faggrupper: Kvinde Mand Alle Fritids-, Klub- og afdelingsledere Klubassistenter 0,2 0,5 0,8 Klubmedarbejdere 0,7 1,8 2,5 Teknisk administrativt personale 0,1 0,1 0,1 Undervisningspersonale 0,3 1,5 1,8 Øvrige 0,0 0,1 0,1 Timelønnede i alt 1,3 4,0 5,3 24 KVALITETSRAPPORT 2013

25 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en lang række undersøgelser, hvorfor det er vigtigt, at netop dette emne berøres i kvalitetsrapporten. Medarbejdernes sygefravær Ung i Aarhus Området Kommunen Gennemsnitligt antal syge/fraværsdage pr. fastansat medarbejder i alt? 8,7 14,3 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 15 dage (korttidssygefravær) Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder over 14 dage (langtidssygefravær) 5,9 6,0 2,8 8,3 Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes vurdering af...:... egen tilfredshed med jobbet som helhed... deres arbejdsplads som attraktiv... arbejdspladsens sociale kapital I pct. 70 I pct. 74 I pct Kilde: Trivselsundersøgelsen 2013 Ung i Aarhus området 2013 Alle Ung i Aarhus områder 2013 Kommunen KVALITETSRAPPORT 2013

26 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. Ung i Aarhus Området 2013 Kommunen 2013 Ung i Aarhus områdets samlede budget for Ung i Aarhus områdets regnskab for Ung i Aarhus områdets akkumulerede over- eller underskud Antal pladser (faktisk afholdte) årige Antal pladser (faktisk afholdte) årige Gennemsnitlige ressourcer (samlet budget) pr årig i området Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til unge med handicap. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor. Ung i Aarhus Området 2013 Kommunen 2013 Ressourcer tildelt til børn med handicap generelt Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap Grundet ny ressourcetildelingsmodel, er det ikke muligt at sammenligne med tidligere år. 26 KVALITETSRAPPORT 2013