Årlig status for børn og unges arbejdsmiljø 2015/2016

Relaterede dokumenter
Børn og unge - Årlig status

Børn og unge - årlig status

Årlig status for børn og unges arbejdsmiljø 2014/2015

Årlig status for børn og unges arbejdsmiljø 2016/2017

Årlig status for Børn og unges arbejdsmiljø 2013/2014

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Oversigt over materiale - Arbejdsmiljørådets Task Force om unge og nyansatte

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådet er med til at indfri 2020-arbejdsmiljøstrategien 4. Den årlige redegørelse til beskæftigelsesministeren 5

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

God start godt arbejdsmiljø

En arbejdsmiljøindsats der går på to ben Behov for en tværgående indsats Fortsat opbakning til en EU-arbejdsmiljøstrategi

Handlingsplan De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Længere tid på arbejdsmarkedet - Arbejdstilsynets indsats

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

God start godt arbejdsmiljø

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Arbejdsrettet rehabilitering og social ulighed

Psykisk arbejdsmiljø

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Skal vi rette vores arbejdsmiljøindsatser mod den unge, skolen eller arbejdspladsen?

Mobning på arbejdspladsen

Strategi for BFA Industri

Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen

Aktiviteter

DET TALTE ORD GÆLDER

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget.

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan for 2019

Arbejdsmiljørepræsentantens vilkår i Dansk El-Forbund

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

Arbejdsmiljøstrategi

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED

Guide til forflytningsvejlederen

Aktivitetsplan

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

Arbejdsmiljøstrategi, FOA Social- og Sundhedsafdeling

En styrket arbejdsmiljøcertificering

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i FTF-organisationerne

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

GUIDE TIL NYE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

Arbejdsmiljøstrategi Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016.

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

Sundhed og beskæftigelse

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

13) Unges)Arbejdsmiljø) )projekt)nr.)5253) ) ) September( Trine)Nøhr)Winding,)Mette)Jørgine)Kirkeby,)Thomas)Lund)

Arbejdsmiljøet i Industrien set fra Landskronagade

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Rapport om Ligestillingsredegørelse

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forsknings Aktivitetsplan 2015

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

Handlingsplan Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Sunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads

Hvordan forebygger vi ulykkerne?

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2011

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner

SPOR 2: VIRKSOMHED. Frontløbergruppen har drøftet muligheden for at udstede en Ungegaranti og byder ind med følgende bud på en garanti:

Katrine Nordbo Jakobsen Generelle Overenskomstforhandling

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

W3 Reviderede AO-kurser Gennemgang af de nyreviderede sikkerheds- og arbejdsmiljøkurser (48143, 48145, 48049, 48050)

AKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Transkript:

Årlig status for børn og unges arbejdsmiljø 2015/2016 November 2016

Baggrund Arbejdsmiljørådet indhenter hvert år bidrag fra en række aktører vedrørende deres arbejde med at forbedre børn og unges arbejdsmiljø. Bidragene samles i en årlig status om børn og unges arbejdsmiljø, der udsendes til bidragyderne og offentliggøres på Arbejdsmiljørådets hjemmeside. Som start på udarbejdelsen af status for 2015/2016 har sekretariatet i september 2016 skrevet ud til følgende aktører, som alle er blevet bedt om at melde ind om indsatser og initiativer samt forskning, der er/påtænkes iværksat for at forbedre børn og unges arbejdsmiljø samt eventuelle ændringer i forhold sidste års prioriteringer: Samtlige branchearbejdsmiljøråd (BAR) Arbejdstilsynet (AT) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Videncenter for Arbejdsmiljø (VfA) Arbejdsmedicinske Klinikker Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Center for Ungdomsforskning (CeFU) Følgende aktører har leveret de bidrag, der er gengivet i denne status: BAR Handel BAR Social & Sundhed BAR Uddannelse & Forskning BAR Finans, Offentlig Kontor og Administration (FOKA) BAR Jord til bord Industriens BAR BAR Kontor BAR Bygge & Anlæg Arbejdstilsynet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Videncenter for Arbejdsmiljø (VfA) Arbejdsmedicinsk Klinik Herning Ministeriet for børn og undervisning Center for Ungdomsforskning (CeFU) 2

Indholdsfortegnelse På baggrund af de foreliggende oplysninger omfatter status 2015/2016 input i følgende hovedafsnit: 1. Opsamling Side 4 2. Branchearbejdsmiljørådene (BAR) Side 5 3. Arbejdstilsynet (AT) Side 8 4. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Side 9 5. Videncenter for Arbejdsmiljø (VfA) Side 11 6. Øvrige samarbejdspartnere: EU s Arbejdsmiljøuge Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Center for Ungdomsforskning (Ce- FU) Side 12 7. Jobpatruljen 2015-2016 Side 17 8. Opdatering i tal Side 18 9. Arbejdsmiljørådet Side 20 3

1. Opsamling Arbejdsmiljørådet har i en længere årrække været optaget af børn og unges arbejdsmiljø, som også er et af initiativområderne i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Arbejdsmiljørådet sætter bl.a. fokus på dette vigtige område ved at udgive en årlig status over initiativer, der vedrører børn og unges arbejdsmiljø. Der kommer hele tiden nye børn og unge på arbejdsmarkedet, hvorfor indsatsen skal være vedvarende, samtidig med, at de unge som følge af senere pensionsalder m.v. skal være længere på arbejdsmarkedet. Derfor er det en god samfundsmæssig investering at have et kontinuerligt fokus på børn og unges arbejdsmiljø. Indsatser overfor børn og unge bør derfor også indtænkes i brede tværfaglige sammenhænge, og det er åbenbart at udnytte den synergi, der ligger i, at forskellige aktører samarbejder, så koordinerede initiativer kan give merværdi i indsatsen. I denne opsamling fremgår det, at de forskellige aktører både har igangsat nye initiativer og fornyet og opdateret eksistende udbud af initiativer, der retter sig både mod de unge selv og eksempelvis deres undervisere på erhvervsskolerne. På BAR-området udvikles løbende nye materialer og aktiviteter og det fælles site www.ungmedjob.dk, der er målrettet såvel de unge, som forældre, lærere m.v. I BAR Handel afprøves et samarbejde med forskere for at få forskningsbaseret viden til at kunne målrette fremtidige indsatser om fx, hvordan oplæring og instruktion af unge 18-24 årige skal tilrettelægges, så det medvirker til at reducere risikoen for at komme til skade. I et andet forskningsprojekt er målet at styrke evnen hos detailhandelsvirksomheder til at sikre et godt arbejdsmiljø for de 15-17 årige i fritidsjob. Både i 2015 og 2016 har der været et vellykket samarbejde mellem en række BAR er, Videncenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljørådet om Arbejdsmiljøbaren i forbindelse med DM i Skills. Som det fremgår af denne redegørelse, vil der i løbet af 2016 og de kommende år blive afsluttet en række forskellige forskningsprojekter, der vil kunne nyttiggøre det videre arbejde med børn og unges arbejdsmiljø. Nogle forskningsprojekter omtales flere steder i denne status, idet vi har valgt at gengive de bidrag, som de enkelte aktører har indsendt. 4

2. Branchearbejdsmiljørådene (BAR) Fælles aktivitet Branchearbejdsmiljørådene samarbejder om web-portalen www.ungmedjob.dk, der også kan tilgås via mobiltelefon og tablets. Portalen har til formål at støtte og inspirere undervisere, der ønsker at integrere arbejdsmiljø i undervisningen. På sitet findes information om over 150 undervisningsmaterialer og forslag fra alle branchearbejdsmiljøråd både brancherettet information og information på tværs af brancher, der kan bruges i undervisningen. Derudover kan man finde eksempler på god praksis inden for de forskellige uddannelsesretninger og - niveauer. Undervisere har mulighed for diskussion, udvikling og videreudvikling af god undervisningspraksis, pædagogisk metodik og didaktik. Ud over det indhold, der er målrettet de unge selv, er der bl.a. en række interaktive dilemmaspil, som på en underholdende måde får de unge til at forholde sig til de problemer, de vil møde i deres arbejdsliv. Hjemmesiden henvender sig også til de unges forældre og arbejdsgivere, som kan finde relevante oplysninger om unges arbejdsmiljø, bl.a. love og regler og udmøntning i praksis. Derudover har BAR Bygge & Anlæg, Social & Sundhed, Service- & Tjenesteydelser, Industriens BAR, Grafisk BAR sammen med Videncenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljørådet deltaget på DM i Skills 2016 med en fælles stand kaldet Arbejdsmiljøbaren. Her kunne de unge udfylde en tipskupon med spørgsmål om arbejdsmiljø og over en sodavandsdrink få en dialog om deres besvarelse og deres oplevelser med arbejdsmiljø. Der var endvidere informationsmateriale, spil og videoer om unge og ulykker. Ca. 4.000 unge besøgte standen. BAR Handel BAR Handel har følgende materialer om unges arbejdsmiljø, som bliver brugt af bl.a. større dagligvarekæder i forbindelse med deres instruktion og oplæring af de unge: Sikker i butikken (vejledning der henvender sig til de unge) Hvor nemt ka det være (e-learningværktøj til de unge) Unges arbejde (branchevejledning) E-learningsværktøjet Hvor nemt ka det være er tilgængelig for både PC, tablets og mobiltelefoner. Find værktøjet her I forhold til projekterne SAFU-læring og BAUD har BAR Handel tilkendegivet støtte bl.a. i form af at indgå i en følgegruppe, finde virksomheder samt at videreformidle undersøgelsens resultater. Projektet SAFU-læring har til formål at undersøge, hvordan oplæring og instruktion af unge 18-24 årige skal udformes for at kunne bidrage til at reducere risikoen for, at de kommer til skade. Dette undersøges i tre brancher (metalindustri, SOSU og detailhandlen). Der fokuseres på erfaren-til-ung oplæring og instruktion (metal og SOSU) samt ung-til-ung oplæring og instruktion (detailhandel). Undersøgelsen sker i samarbejde mellem NFA, AMK Herning og Center for Ungdomsforskning. Projektafslutning er sat til 4. kvartal 2016. Se mere om projektet her. Projektet BAUD har til formål at styrke evnen blandt detailhandelsvirksomheder til at sikre et godt arbejdsmiljø for de 15-17 årige, der er i fritidsjobs. Man vil gennem projektet skabe ny viden om målgruppens viden om arbejdsmiljø og adfærd, og hvordan virksomheden kan få en dannende funktion i forhold til arbejdsmiljø i de unges arbejdsliv. Man vil afprøve etablering af de unges arbejdsmiljøgrupper (DUA). Det er Team Arbejdsliv og NFA, der står for undersøgelsen i samarbejde med Coop. Projektafslutning og formidling er fra BAR Handels side sat til ultimo 2018. 5

BAR Social og Sundhed (SoSu) BAR Finans- Offentlig Kontor og Administration (FOKA) BAR Undervisning & Forskning (U&F) De tre BAR: Social & Sundhed, Finans/Offentlig Kontor & Administration samt Undervisning & Forskning har flere aktiviteter, der henvender sig til unge. I de fleste af rådenes projekter er målgruppen dog nyansatte, som er en målgruppe som omfatter ansatte, der netop er begyndt på en ny arbejdsplads eller nyligt har afsluttet en uddannelse og skal i deres første rigtige job. Det er samtidig en målgruppe, som selvfølgelig også ofte kan omfatte unge. Nyansatte - BAR FOKA og Social & Sundhed Styregruppen Nyansatte FOKA/Social & Sundhed udarbejder i 2016 et materiale til arbejdspladser inden for de to råds brancheområder. Indsatsen skal munde ud i en henvendelse til arbejdsmiljøgruppen, som kan medvirke til at motivere indsatsen lokalt på arbejdspladsen. Materialet er et tekstprodukt, som hjælper arbejdspladsen med at tage godt i mod nyansatte via formidlingen af viden og anbefalinger samt et mindre værktøj og spørgsmål til personalemøder. Formålet med indsatsen er at sikre den nyansattes arbejdsmiljø. Undgå vold og trusler - til dig der skal i praktik BAR SoSu BAR Social & Sundhed har i 2016 revideret en ældre folder, som nu er udkommet som en mindre formidlingsguide målrettet praktikanten på social- og sundhedsområdet. I guiden præsenteres gode råd og informationer i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø og at undgå vold og trusler. Guiden kan hentes på arbejdsmiljoweb.dk Den gode modtagelse BAR U&F Formålet med aktiviteten er at medvirke til en god modtagekultur på landets uddannelsesinstitutioner. Hensigten er at medvirke til at sikre nyansatte en god start på deres nye arbejdsplads og i nogle tilfælde på deres arbejdsliv. Aktiviteten bygger videre på den eksisterende viden på området, der udformes i fem kortere, brancheversionerede publikationer målrettet henholdsvis grundskoleområdet, ungdomsuddannelser, erhvervs- og produktionsskoler, videregående uddannelser samt voksenuddannelser. De tre branchearbejdsmiljøråd deltager i det fælles (11 BAR) projekt ungmedjob.dk, som har til formål at støtte og inspirere undervisere, der ønsker at integrere arbejdsmiljø i undervisningen. BAR Jord til Bord BAR Kontor BAR Bygge & Anlæg BAR Jord til Bord har udarbejdet vejledningsmateriale Børn og unges arbejde i jordbruget, som beskriver hvilke arbejdsopgaver, de unge må udføre, og hvilke arbejdstidsbestemmelser der er gældende for unge. Se vejledningen her BAR Kontor har vejledningen Ansættelse af unge under 18 år i kontor og administrative virksomheder. Vejledningen beskriver de arbejdsmiljøforhold og regler, som arbejdsgiveren skal være opmærksom på ved ansættelse af unge under 18 år. Derudover indeholder vejledningen en tjekliste, der kan bruges ved instruktion. Vejledningen kan downloades fra BAR Kontors hjemmeside eller bestilles hos BAR Kontors fællessekretariat. Se vejledningen her BAR Bygge & Anlæg gennemfører hvert år i forbindelse med DM i Skills en konkurrence blandt lærlinge i byggefagene om DM i arbejdsmiljø. På en særlig arbejdsmiljøstand vejleder BAR endvidere om lærlinges/unges sikkerhed i byggeog anlægsbranchen. Parterne i BAR Bygge & Anlæg har iværksat et projekt rettet mod lærlinge, hvor to arbejdsmiljøkonsulenter bistår med at udvikle og gennemføre projektet, der består af undervisningsmaterialer vedrørende: APV model AMR model Risikovurdering inden for forskellige fag 6

Dagsorden for ugentlig arbejdsmiljødrøftelse Model for sikkerhedsrundering Projektet har åbnet nye døre i forhold til at få arbejdsmiljøet på dagsorden på erhvervsskolerne. Parterne i BAR Bygge & Anlæg har ligeledes gennemført en række initiativer for at styrke sikkerheden for unge og nyansatte Der er udarbejdet redskaber til bygge- og anlægsvirksomhedernes egenindsats for at nedbringe antallet af ulykker blandt unge og nyansatte. Der er produceret faktaark om: Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Virksomhedernes sikkerhedsarbejde/ arbejdsmiljøpolitik Modtage- og sikkerhedskultur Samt særlige forhold, der kan knytte sig til de enkelte målgrupper fx kontakt til skoler, mentorordninger etc. I tilknytning til faktaarkene og virksomhedernes egenindsats er der også udviklet tjeklister, som virksomhederne kan anvende som inspiration i egen praksis Industriens BAR Børn og unge i industrien er typisk lærlinge, der er inde i faste uddannelsesrammer, hvor der i forvejen er fokus på et godt arbejdsmiljø. I-BAR har forskellige vejledninger om hvilke særlige forhold, man skal tage i betragtning, når der er unge ansatte, blandt andet vejledningen Børn og unge. Se vejledningen her Materialer fra indsatsen En tryg og sikker jobstart (se materialet her) og vejledningen Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn (se vejledningen her) giver gode råd om forhold, som man skal være opmærksom på, når der starter en nye kollega. Rådene gælder netop også, når en ung starter i job. 7

3. Arbejdstilsynet (AT) AT har i juli måned 2016 gennemført en sommerjobindsats rettet mod unge under 18 år som led i 2020-strategiens initiativ 12. De unge har været i fokus på i alt 85 målrettede tilsyn inden for brancher, hvor AT har erfaring for, at der kan være problemer med arbejdsmiljøet for unge under 18 år, fx i butikker og restaurationsbranchen. Samtidig var der, i lighed med 2015, i øvrigt fokus på unge under 18 år på de risikobaserede tilsyn, der blev gennemført i juli måned, hvor virksomhederne havde ansatte under 18 år. AT offentliggjorde i efteråret 2015 ATs årsopgørelse 2014 over anmeldte arbejdsulykker. Årsopgørelsen omfatter arbejdsulykker, der er registreret i perioden 2008-2014 Årsopgørelsen viste, at der i 2014 i alt blev anmeldt 40.674 arbejdsulykker til AT. Dermed er antallet af anmeldte arbejdsulykker faldet med ca. 8 pct. siden 2010. I 37 tilfælde mistede den skadelidte livet. Set i forhold til beskæftigelsen er der i 2014 anmeldt 151 arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede, hvilket er på samme niveau som i 2009. Som tema i årsopgørelsen analyseres ulykkesrisikoen for unge og nyansatte. Analysen viser, at unge 18-24-årige har en højere ulykkesrisiko end andre aldersgrupper, ligesom nyansatte har en højere risiko for at komme til skade end personer med en længere anciennitet. Se hele årsopgørelsen her. Under pkt. 8 - Opdatering i tal fremgår ATs opgørelse over anmeldte arbejdsulykker i perioden 2009-2014 fordelt på køn, aldersgrupper og registreringsår samt en opgørelse over Incidenser opdelt på aldersgrupper (antal anmeldte ulykker pr. 10.000 beskæftigede). 1 1 Arbejdstilsynet er ved at opdatere tal for arbejdsulykker i 2015 disse vil blive indsat under punkt 8, så snart de foreligger. 8

4. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Projekt Sikkert arbejde for unge gennem læring og instruktion Sikkert Arbejde For Unge Gennem Læring og Instruktion (SAFU-Læring) er et treårigt projekt. Formålet er at undersøge, hvordan oplæring og instruktion af unge i sikkerhed skal udformes for at kunne bidrage til at reducere risikoen for, at unge kommer til skade i arbejdet. Projektet har modtaget støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden og udføres i samarbejde mellem NFA, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Center for Ungdomsforskning. Baggrunden er at trods viden om, at de første måneder på arbejdet er de farligste, især for de unge, har oplæring og instruktion af unge og nyansatte i sikkerhed på arbejdspladsen indtil videre haft ingen eller kun ringe effekt på antallet af arbejdsskader for denne gruppe. I projektet gennemføres en kvalitativ undersøgelse af, hvordan unges oplæring i sikkerhed foregår i praksis i detailhandlen, i metalbranchen og på SOSUområdet. På den baggrund udvikles nye læringsforløb til instruktion og oplæring af unge i sikkerhed. Disse nye læringsforløb vil bygge på et bredt læringsbegreb, der tager højde for den praksis, som unge arbejder i. Deltagende forskere: Seniorforsker Johnny Dyreborg, projektleder (jdy@arbejdsmiljoforskning.dk), Lektor Mette Lykke Nielsen (mln@learning.aau.dk) og forsker Regine Grytnes, (reggry@rm.dk). Afholdt konference Ung uden sikkerhedsnet nye kompetencer til fremtidens usikre og globaliserede arbejdsliv? Center for Ungdomsforskning på AFUK d. 11. maj 2016. Videnskabelig artikel Nielsen, Mette Lykke & Dyreborg, Johnny (2015): Unge på arbejdsmarkedet - et nyt prekariat - eller blot i transition? I Brydninger i ungdomslivet. Redaktører: Pless, Mette & N.U. Sørensen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitetsforlag. Nordisk projekt om unges arbejdsmiljø Young workers and sustainable work life - Special emphasis on Nordic conditions I 2014-2015 kørte et 2-årigt nordisk forskningsprojekt om unges arbejdsliv med deltagelse af arbejdsmiljøforskere fra de fem nordiske lande. Projektets formål var at lave en status over nordisk forskning om unges sundhed, sikkerhed og arbejdsliv samt at sammenligne, hvordan unge lærer om arbejdsmiljø på de forskellige erhvervsuddannelser. Resultaterne blev diskuteret på en nordisk konference på NFA den 19. november 2015 med fem eksperter fra hvert af de fem nordiske lande, som repræsenterede henholdsvis en myndighed, en arbejdsgiverorganisation, en arbejdstagerorganisation, uddannelse og forskning. Resultaterne fra projektet, herunder konferencen, er afrapporteret i en rapport fra Nordisk Ministerråd. Litteraturgennemgangen viste et behov for mere viden om virksomhedsejernes/ lederes opfattelse af arbejdsmiljø, og deres rolle i at bidrage til unges arbejdsliv. I alle fem lande er der stadig et behov for at sikre kvalificeret og struktureret introduktion, instruktion, supervision og opfølgning (effektivt tilsyn) af unge arbejdstagere. Derudover er der mangel på standardiserede materialer til undervisning og træning i arbejdsmiljø på erhvervsskoler. Kontaktperson: Pete Kines, seniorforsker, NFA. 9

Rapport: Young workers and sustainable work life - Special emphasis on Nordic conditions. Nordic Council of Ministers Hanvold TN, Kines P, Nykänen M, Ólafsdóttir S, Thomée S, Holte KA, Vuori J, Wærsted M & Veiersted KB (2016)., TemaNord 2016:512. Se rapporten her Projekt: Bedre Arbejdsmiljø for unge i detailhandlen Mange unge stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet via et fritidsjob og får herigennem erfaringer, som de bygger videre på i efterfølgende jobs. I detailhandlen er en stor andel af de ansatte fritidsjobbere under 18 år. Det er en udfordring at få integreret dem i arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde. NFA og TeamArbejdsliv har sammen med Coop igangsat et projekt som tester og evaluerer initiativet, De Unges Arbejdsmiljøgruppe (DUA). Denne består af en projektorienteret arbejdsgruppe bestående af to unge repræsentanter og en leder eller butikkens arbejdsmiljørepræsentant. Gruppen arbejder over ti uger med et projekt til forbedring af et arbejdsmiljøproblem, som berører butikkens unge medarbejdere. (Projektet afsluttes i september 2018). Kontakt: Seniorforsker, ph.d., Marie Birk Jørgensen NFA. I øvrigt NFA afholder i forbindelse med EU-kampagnen Gå-hjem-møde om Unge, sikkerhed og arbejdsmiljø den 26. oktober 2016 på NFA. 10

5. Videncenter for Arbejdsmiljø (VfA) Emneindgang om unge og nyansatte Emneindgang på portalen www.arbejdsmiljoviden.dk om unge og nyansattes arbejdsmiljø. Emneindgangen er primært målrettet de centrale personer (fx undervisere, arbejdsgivere m.fl.) omkring de unge og sekundært de unge selv. DM i Skills VfA deltager hvert år på DM i Skills sammen med BAR Service, BAR Sosu, Grafisk BAR, I-BAR og BAR Bygge & Anlæg i en Arbejdsmiljøbar. I arbejdsmiljøbaren kan de unge udfylde en tipskupon og ad den vej få viden om arbejdsmiljø. Uge 43 VfA samarbejder med arbejdsmarkedets parter og AT om en række arrangementer i uge 43. Arrangementerne fordeler sig på seks arrangementer på fire skoler. Møderne tager afsæt i temaet for årets kampagne fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, der har titlen Sikre og sunde og sunde arbejdspladser for alle aldre. Ved arrangementerne rettet mod unge er overskriften God start godt arbejdsmiljø. Facebooksiden Erling the Lærling VfA har en Facebookside målrettet lærlinge i bygge- og anlægsbranchen. Hensigten med siden er at ramme de unge der, hvor de er og ved hjælp af humor, fakta og gode råd at få vigtige budskaber omkring arbejdsmiljø ud til de unge og deres netværk i bygge- og anlægsbranchen. Siden har 8.495 følgere, hvoraf der udover de unge selv også er en del undervisere på erhvervsskolerne. 11

6. Øvrige samarbejdspartnere EU s Arbejdsmiljøuge Temaet for EU s arbejdsmiljøuge i 2015 var "Håndtering af stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen". Der blev afholdt en række arrangementer målrettet elever på ungdomsuddannelserne for dels at skabe opmærksomhed på vigtigheden af et godt psykisk arbejdsmiljø, dels at sikre, at de unge får en god start på deres arbejdsliv. Der blev gennemført 5 arrangementer i løbet af uge 43 fordelt på de fem regioner. Arrangementerne blev forberedt og afviklet i samarbejde mellem DA, KL, Akademikerne, LO, AT og VfA og finansieret af Arbejdsmiljørådet. Der blev udarbejdet en materialesamling/procesguide til skolerne, som underviserne kunne tage udgangspunkt i ved forberedelsen af arrangementet. I 2016 bliver der taget udgangspunkt i temaet fra den igangværende kampagne fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur med titlen Sikre og sunde og sunde arbejdspladser for alle aldre. Der er planlagt seks arrangementer på fire skoler. Ved disse arrangementer er overskriften God start godt arbejdsmiljø. Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sikkert Arbejde For Unge Gennem Læring og Instruktion (SAFU-Læring) Det er et tre-årigt forskningsprojekt, der afsluttes i 2017. Formålet er at undersøge, hvordan oplæring og instruktion af unge i sikkerhed skal udformes for at kunne bidrage til at reducere risikoen for, at unge kommer til skade i arbejdet. Projektet har modtaget støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden og udføres i samarbejde mellem NFA, Arbejdsmedicin i Herning og Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet. Deltagende forskere: Seniorforsker Johnny Dyreborg, projektleder (jdy@arbejdsmiljoforskning.dk), Lektor Mette Lykke Nielsen (mln@learning.aau.dk) og forsker Regine Grytnes, (reggry@rm.dk). Udviklingsprojekt: Sikre praktikvirksomheder Et udviklingsprojekt fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole skal udvikle en tilgang til, hvordan virksomheder i Bygge- og Anlægsbranchen kan påvirkes til at forbedre sikkerhedsniveauet, så antallet af lærlinge-ulykker nedbringes. I samarbejde med erhvervsskolen, sikkerhedsforskere og brancherepræsentanter udarbejdes en tjekliste for, hvad der kendetegner en sikker praktikvirksomhed, samt hvilke elementer der kan være med til at motivere virksomhederne til at deltage. Interview med erhvervsskoleundervisere, lærlinge og mestre danner baggrunden for pilotprojektet og 20 praktikvirksomheder inviteres til at deltage. Når lærlingene begynder deres praktik, kortlægges virksomhedernes sikkerhedsniveau, og eventuelle ændringer anbefales. Tre måneder inde i praktikken besøges virksomheden igen og får lavet en fornyet sikkerhedsvurdering med yderligere feedback. Projektet løber i 2016 og 2017 og støttes af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Projektleder er Kent J. Nielsen (kennie@rm.dk), Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning. Ungdomskohorte VestLiv Om unges helbred, sociale vilkår og arbejdsmiljø VestLiv består af spørgeskemaundersøgelser og registerdata blandt alle født i årgangene 1983 og 1989 (samlet cirka 7000 unge) i det daværende Ringkøbing Amt. Kohorterne er fulgt af fire omgange med spørgeskema. Det er sket i årene 2004, 2007, 2010 og 2011. I 2004 blev der desuden indsamlet spørgeskemaoplysninger på forældre til 1989 kohorten (et spørgeskema omhandlende dem selv og et omhandlende deres børn). Yderligere blev der gennemført interview af en gruppe af de unge fra 1989 kohorten. Der er tale om en langsigtet befolkningsundersøgelse, som er unik i sin karakter, idet de to ungdomskohorter følges gennem deres livsforløb. Der vil blive gennemført en femte indsamlingsrunde blandt deltagere i kohorte 1989 i oktober 2016, og der vil på baggrund af denne 12

blive udarbejdet en rapport om de unges helbred, trivsel, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. Ph.d.-projekt på VestLiv data: Risikofaktorer og kønsforskel i marginalisering blandt unge på arbejdsmarkedet Projektet identificerer faktorer, der påvirker henholdsvis unge kvinder og mænds marginalisering og udstødning fra uddannelse og arbejde, primært målt på sygefravær med fokus på forskellige aspekter af helbred og medicinforbrug, sociale forhold, livsstil og arbejde. Undersøgelsen foretages af kandidat i Folkesundhedsvidenskab Mette Jørgine Kirkeby og forventes afsluttet i 2017. Nyt ph.d.-projekt på VestLiv data: Social ulighed i opvækst Projektet undersøger betydningen af de unges helbred og sociale forhold, herunder BMI, trivsel, social usikkerhed og resiliens i forhold til unges introduktion på arbejdsmarkedet og senere arbejdsmarkedstilknytning. Projektets resultater kan medvirke til at tydeliggøre, hvilke langsigtede konsekvenser det kan have for et individ at vokse op i social ulighed, herunder hvilke faktorer af såvel social, psykologisk og helbredsmæssig karakter, der kræver en særlig bevågenhed ift. at forerebygge fremtidige helbredsproblemer af såvel mental som fysisk karakter. Undersøgelsen foretages af Per Høgh Poulsen, cand.scient san. 2016-2019. Forskningsprojekt: Characteristics of the family of origin and educational and occupational attainment: The mediation effect of mental health problems among adolescents in Denmark and The Netherlands Et komparativt studie baseret på danske og hollandske data om unge, mentalt helbred og uddannelse. Studiet gennemføres af ph.d.-stipendiat Karin Veldman fra University Medical Centre Groningen i Holland i samarbejde med forskere fra Forskningscenter for unges arbejdsliv, foca, og Arbejdsmedicin Herning. Projektet er en del af en ph.d., som forventes afsluttet ultimo 2016. Forskningsprojekt: Svedan; Arbejdsulykker i Danmark og Sverige Identificering af virkemidler og strategier der kan overføres fra Sverige til Danmark. Forskellen mellem danske og svenske ulykkesincidenser har været kendt i mange år, men årsagerne er aldrig blevet videnskabeligt undersøgt udover Øresundsundersøgelsen, som er baseret på retrospektive ulykkesdata. Svedanprojektet har også fokus på unge og ulykker: Case-undersøgelser på uddannelsesinstitutioner. De markante forskelle i uddannelsessystemet mellem Danmark og Sverige er tidligere blevet foreslået som én mulig forklaring på forskellen mellem danske og svenske byggeanlægsarbejdere. Projektet kan være med til at identificere de forskelle, der har en betydning for ulykkesincidensen og vurdere, om fx uddannelsesforskelle kan have en betydning for de lavere ulykkestal i Sverige. Endvidere vurderes muligheden for at overføre de virkemidler og strategier, der har betydning i Sverige til Danmark. Projektet forventes afsluttet i 2017. Forsker Kent Nielsen, psykolog, ph.d. FOCA FOrskningsCenter for unges Arbejdsliv - Foca-kohorten Formålet med etableringen af FOCA-kohorten er at generere ny, anvendelsesorienteret viden om gennemførelse af erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse blandt unge i Danmark med særlig vægt på betydningen af arbejdsforhold, helbred og trivsel. Målet søges udmøntet gennem opbygning og facilitering af et landsdækkende datagrundlag for forskningsaktiviteter inden for følgende 10 temaer: 1) Identifikation af risikofaktorer på individuelt og institutionelt niveau for frafald fra uddannelse/marginalisering fra arbejde for unge generelt. Der fokuseres blandt andet på køn, helbred i bredeste forstand og socioøkonomisk position. 13

2) Identifikation af risikopopulationer for frafald fra uddannelse/marginalisering fra arbejde (fx køn, etnicitet, socioøkonomisk position, bopæl (tilgængelighed), tidligere erfaringer i skolen/uddannelsessystemet, helbred og psykisk trivsel). 3) Barrierer og katalysatorer i forhod til erhvervsuddannelse og beskæftigelse for disse risikopopulationer. 4) Faktorer på individuelt og institutionelt niveau der fremmer gennemførelse af uddannelse og integration på arbejdsmarkedet. 5) Indblik i processer der fremmer gennemførelse af uddannelse og integration på arbejdsmarkedet. 6) Faktorer der påvirker unges valg af specifik erhvervsuddannelse/beskæftigelse 7) Betydningen af arbejdsmiljø og unges arbejdsevne for deres integration på praktiksteder og i beskæftigelse. 8) Unges erfaringer fra erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. 9) Screening: Udvikling af redskaber til identifikation af risikoprofiler med øget sandsynlighed for at falde ud af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. 10) Løbende overvågning af unges arbejdsmiljø, helbred, trivsel, beskæftigelse og erhvervsuddannelse. De 10 forskningstemaer omhandler primært arbejde og beskæftigelse, men også uddannelse. I den forbindelse betragtes uddannelse ikke som et slutmål på linje med beskæftigelsesstatus, men som en væsentlig, mellemkommende variabel med stor betydning for unges senere arbejdsmarkedsdeltagelse. Målet er at etablere et datamateriale i en kvalitet, der gør det muligt fremover at gennemføre studier indenfor life course epidemiology og komparative studier med andre lande. Datagrundlaget skal kunne danne grundlag for tværfaglige forskningsprojekter, og kombinerer komponenter fra sociologi, arbejdsmedicin, folkesundhed, psykologi og epidemiologi. FOCA er et samarbejde mellem DEFACTUM og Aalborg Universitet. Seniorforsker Merete Labriola, seniorforsker Thomas Lund, professor Johan Hviid Andersen og ph.d. Claus D. Hansen. PUSAM Projekt om Unge, Sårbarhed, Arbejdsmiljø & Marginalisering Projektet undersøger individuelle, socioøkonomiske og arbejdsmiljørelaterede faktorers betydning for såvel en positiv entré på arbejdsmarkedet såvel som en stabil arbejdsmarkedstilknytning som 27-28-årig baseret på VestLiv-data. Projektet indeholder en metodeudvikling vedr. definitioner og afgrænsning af begreberne stabil arbejdsmarkedstilknytning og positiv entré på arbejdsmarkedet. Projektet identificerer arbejdsmiljøfaktorer af betydning for succesfuld integration af unge på danske arbejdspladser. Herunder indkredses højrisikopopulationer identificeret ud fra hvilke individuelle faktorer, der øger den enkelte medarbejders sårbarhed ved indtrædelse i arbejdslivet. Herved skabes der viden om, hvilke forhold det på arbejdspladsniveau er vigtigt at fokusere på, når nye, unge medarbejdere skal indsluses på arbejdsmarkedet. I samarbejde med DEFACTUM og Aalborg Universitet. Ved seniorforsker Thomas Lund. Udviklingsprojekt: Dit Arbejdsliv Nu #2 Fortsættelse af Dit Arbejdsliv #1 (knyttet til formidlingssitet www.ditarbejdsliv.nu) som satte fokus på, at det ofte er en udfordring at lave praksisnær undervisning i 14

psykisk arbejdsmiljø, da temaer som mobning, forholdet til chefen og det at være ny i job kan være svære at tale om for eleverne. Emnerne opleves ofte som meget personlige og indimellem tabubelagte. Der findes i dag ikke meget undervisningsmateriale, der dels er forskningsbaseret, dels imødekommer elevernes og lærernes forskellige behov. På denne baggrund er formidlingssitet udviklet. Hjemmesiden er evalueret i forhold til relevans, anvendelighed, læring og motivation. Ved skolestart 2015 iværksattes en ny erhvervsskolereform, der betød, at uddannelserne fik fire primære hovedindgange. Da den tidligere evaluering har vist, at identifikation med eget fag er vigtigt for elevernes læring, refleksion og engagement, er formålet med dette projekt bl.a. at målrette og udvide hjemmesiden, så den matcher de fire nye fagindgange. Dette gøres fordi tidligere forskning har vist, at læring og refleksivitet over egen praksis skabes bedst gennem aktiv deltagelse i undervisningssituationen med praksisnære og relevante materialer. Projektet afsluttes medio 2016, hvorefter spillet, hjemmesiden og de tilhørende produkter udbredes til erhvervsskoler og andre interessenter i løbet af efterår 2016 og vinter 2016/17. Ved Gritt Bennedsen, forskningsformidler, Helene Meldgaard Pedersen, antropolog og Regine Grytnes, antropolog, ph.d. Forskningsartikler om unge og arbejde fra Arbejdsmedicin Herning, både publicerede og i review 2015 - september 2016: Grytnes, R, Grill, M, Pousette, A, Törner, M, Nielsen, K.J. "Apprentice or student? The structuring of construction industry vocational education and training in Denmark and Sweden and its possible consequences for safety learning" under review in Vocations and Learning. Grytnes R "A sense of security: Carpentry apprentices handling dangers at work." Under review in Ethnos: Journal of Anthropology. Pedersen, H, Bennedsen, G, Grytnes, R. "Bare et spil? Perspektiver i at bruge serious games i arbejdsmiljøundervisningen i erhvervsskolerne" under review i Læring og Medier. Winding TN, Labriola M, Nohr EA, Andersen JH: The experience of demanding work environments in younger workers.occupational Medicine 2015;65:324-330 Andersen LP, Labriola M, Andersen JH, Lund T, Hansen CD: Bullied at school, bullied at work: a prospective study. BMC Psychology 2015;35(3): DOI 10.1186/s40359-015-0092-1 Winding TN, Andersen JH: Socioeconomic differences in school dropout among young adults: the role of social relations. BMC Public Health 2015;15:1054 Poulsen PH, Biering K, Andersen JH: The association between leisure time physical activity in adolescence and poor mental health in early adulthood: a prospective cohort study. BMC Public Health (2016) 16:3. DOI 10.1186/s12889-015-2658-5 Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Ministeriets initiativer i 2016 angår især de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, og omfatter bl.a.: Deltagelse i arbejdsgruppe om videreudvikling af Lærlingeprojektet hos BAR-Bygge & Anlæg. Samarbejde med BAR- Bygge & Anlæg om et inspirations- og arbejdsseminar for erhvervsskolelærere. Initiativ til et nærmere samarbejde med Arbejdsmiljørådet omkring erhvervsfaget Erhvervsintroduktion på grundforløbets første del. Ministeriets kontaktperson for undervisning i arbejdsmiljø er fagkonsulent Bjarne Andersen, Bjarne.Andersen@stukuvm.dk, mobil: 25 11 47 75. 15

Center for Ungdomsforskning (CeFU) Projekt Sikkert arbejde for unge gennem læring og instruktion Sikkert Arbejde For Unge Gennem Læring og Instruktion (SAFU-Læring) er et tre årigt projekt, hvor formålet er at undersøge hvordan oplæring og instruktion af unge i sikkerhed skal udformes for at kunne bidrage til at reducere risikoen for, at unge kommer til skade i arbejdet. Projektet har modtaget støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden og udføres i samarbejde mellem NFA, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Center for Ungdomsforskning. Baggrunden er, at trods en viden om at de første måneder på arbejdet er de farligste, især for de unge, har oplæring og instruktion af unge og nyansatte i sikkerhed på arbejdspladsen indtil videre haft ingen eller kun ringe effekt på antallet af arbejdsskader. I projektet gennemføres en kvalitativ undersøgelse af, hvordan unges oplæring i sikkerhed foregår i praksis i detailhandlen, i metalbranchen og på SoSuområdet. På den baggrund udvikles nye læringsforløb til instruktion og oplæring af unge i sikkerhed. Disse nye læringsforløb vil bygge på et bredt læringsbegreb, der tager højde for den praksis som unge arbejder i. Deltagende forskere: Seniorforsker Johnny Dyreborg, projektleder (jdy@arbejdsmiljoforskning.dk), Lektor Mette Lykke Nielsen (mln@learning.aau.dk) og forsker Regine Grytnes, (reggry@rm.dk). Afholdt konference Ung uden sikkerhedsnet nye kompetencer til fremtidens usikre og globaliserede arbejdsliv? Center for Ungdomsforskning på AFUK d. 11. maj 2016. Videnskabelig artikel og publikation Nielsen, Mette Lykke & Dyreborg, Johnny (2015): Unge på arbejdsmarkedet et nyt prekariat- eller blot i transition? work? Se artiklen her. Brydninger i ungdomslivet. Red. Pless, Mette & N.U. Sørensen. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitetsforlag. 16

7. Jobpatruljen 2015/2016 Igen i 2015 og 2016 har Jobpatruljen, som varetages af fagforeningerne 3F og HK, haft til opgave at yde oplysningsindsats for børn og unge mellem 13-18 år. Jobpatruljen var i sommeren 2015 i kontakt med 2.961 unge og i 2016 med 3.191 unge. Alt i alt er ca. 19.850 virksomheder blevet besøgt i sommeren 2015 og 2016. Generelt oplever Jobpatruljen en meget positiv respons på deres besøg fra både fritidsjobbere og arbejdsgivere. Jobpatruljens besøg giver de unge mulighed for at stille spørgsmål og modtage gode råd om deres arbejdsmiljø, ansættelsesforhold, rettigheder m.m. og hjælper med at sikre, at de unge får en god start på arbejdsmarkedet. Jobpatruljens indsats bidrager til at belyse både fremskridt og udfordringer i forhold til de unge fritidsjobberes arbejdsmarkedsforhold. Oplysninger som er både vigtige og relevante for at udvikle og forbedre initiativer på området. Fra 2013 har der endvidere været mulighed for at inddele dataindsamlingen på forskellige brancheområder. Se Jobpatruljens evalueringsrapporter for 2015 her og 2016 her 17

8. Opdatering i tal Tabel 1: Anmeldte arbejdsulykker 2009-2014 fordelt på køn, alder og registreringsår 23 Køn Aldersgruppe 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kvinder 0-15 år 30 49 34 35 38 30 16-19 år 607 549 528 534 474 514 20-24 år 1.560 1.450 1.404 1.275 1.327 1.385 25-29 år 1.587 1.624 1.487 1.382 1.372 1.438 30-34 år 1.811 1.885 1.770 1.636 1.605 1.547 35-39 år 2.125 2.244 2.115 2.022 1.891 1.890 40-44 år 2.385 2.471 2.383 2.215 2.144 2.144 45-49 år 2.419 2.722 2.555 2.589 2.455 2.428 50-54 år 2.374 2.544 2.341 2.437 2.435 2.369 55-59 år 2.020 2.231 2.162 2.027 2.170 2.216 60-64 år 685 845 812 849 840 936 65 år og over 126 167 161 180 204 191 Uoplyst alder 5 3 1 2 I alt, kvinder 17.734 18.784 17.753 17.181 16.955 17.090 Mænd 0-15 år 59 49 48 39 45 31 16-19 år 1.005 905 970 906 859 828 20-24 år 2.471 2.380 2.254 2.305 2.432 2.414 25-29 år 2.404 2.466 2.382 2.334 2.379 2.384 30-34 år 2.787 2.776 2.674 2.576 2.393 2.297 35-39 år 3.049 3.158 3.002 2.877 2.868 2.671 40-44 år 3.367 3.348 3.271 3.057 3.053 2.826 45-49 år 3.079 3.358 3.256 3.360 3.355 3.032 50-54 år 2.549 2.909 2.858 2.862 2.875 2.879 55-59 år 2.405 2.458 2.474 2.557 2.380 2.358 60-64 år 1.169 1.303 1.178 1.178 1.237 1.290 65 år og over 252 326 319 409 378 439 Uoplyst alder 1 2 1 3 3 I alt, mænd 24.597 25.438 24.686 24.461 24.257 23.452 Uoplyst køn 55-59 år 1 60-64 år 1 65 år og over 1 1 1 3 Uoplyst alder 186 109 83 71 136 129 I alt, uoplyst 187 109 84 71 139 132 I alt 42.518 44.331 42.523 41.713 41.351 40.674 (Kilde: Arbejdstilsynet 2015) 2 Arbejdstilsynet oplyser, at der er ændret i aldersintervallerne for børn og unge, så de nu hedder 0-15 år, 16-19 år og 20-24 år. Ændringen er sket på grund af opdelingen i de tilgængelige beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik til brug for incidensberegninger (tabel 2). 3 Arbejdstilsynet er ved at opdatere tal for arbejdsulykker i 2015 disse vil blive indsat her på siden, så snart de foreligger. 18

Opdatering i tal (fortsat) Tabel 2: Ulykkesincidenser 2009-2014 opdelt på køn og aldersgrupper Anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Under 18 år 49 35 41 39 43 36 18-24 år 148 134 128 125 116 118 25-29 år 140 137 148 140 132 131 30-34 år 137 124 136 135 130 132 35-39 år 143 134 144 136 133 129 40-44 år 152 136 147 148 142 139 45-49 år 168 151 169 156 154 145 50-54 år 162 163 177 163 169 167 55-59 år 150 150 169 165 154 165 60-64 år 107 98 119 113 119 117 65-69 år 49 63 68 60 64 70 70-74 år 28 21 43 37 37 39 75 + år 40 41 56 53 42 31 Samlet 143 132 144 138 135 134 Tabel 2. Antal anmeldte ulykker pr. 10.000 beskæftigede, mænd 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Under 18 år 81 62 59 74 67 64 18-24 år 256 204 212 207 207 215 25-29 år 234 193 216 211 203 207 30-34 år 215 179 193 194 191 182 35-39 år 217 179 195 184 179 185 40-44 år 212 181 193 193 184 187 45-49 år 211 184 204 192 191 189 50-54 år 200 167 199 194 191 190 55-59 år 184 169 182 183 187 174 60-64 år 129 113 132 122 124 131 65-69 år 51 53 63 56 65 56 70-74 år 28 31 33 34 46 31 75 + år 17 18 35 31 32 43 Samlet 199 167 182 178 175 175 19

9. Arbejdsmiljørådet Der er et vedvarende behov for en indsats overfor børn og unge, da der hele tiden kommer nye til. Både samfundsøkonomiske hensyn og beskyttelseshensyn nødvendiggør, at der kontinuerligt er fokus på denne gruppe, som er på vej ind på arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljørådets tilgang til denne vigtige målgruppe er, at det er en god samfundsmæssig investering at have et kontinuerligt fokus på børn og unges arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at de unge får en god start på deres arbejdsliv, hvor de bliver bevidste om betydningen af et godt arbejdsmiljø. Med senere pensionsalder er det også en god samfundsmæssig investering at fokusere på arbejdsmiljøet for denne målgruppe, da de skal kunne holde til at være længere på arbejdsmarkedet. Derfor prioriterer Arbejdsmiljørådet at udgive en årlig status vedr. børn og unges arbejdsmiljø og vil fremadrettet dels følge resultaterne af de i gangværende forskningsprojekter og have opmærksomhed på, om der kommer ny kvalificeret viden. Arbejdsmiljørådet vil løbende følge op på, om der opstår behov for nye initiativer, herunder behov for samarbejde med andre aktører. Arbejdsmiljørådet har i den forbindelse også noteret sig den igangværende EUkampagne Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre, hvor der netop også lægges vægt på, at der skal være et kontinuerligt fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø også helt fra starten, når børn og unge introduceres til arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljørådets Task Force om unge og nyansattes arbejdsmiljø formulerede nogle budskaber, som Arbejdsmiljørådet har taget til sig. Budskaberne er bl.a., at man i forebyggelsesindsatsen bør betragte unge og nyansatte som en differentieret gruppe med forskellige formål med at gå på arbejde der er stor forskel på, om man for eksempel er ung faglært eller er ung med et studiejob. Desuden er det afgørende at se på risikoen i de opgaver, de unge varetager, og hvad deres arbejdsvilkår er, når man skal forebygge arbejdsskader. Budskaberne skal medvirke til et fælles udgangspunkt for de forskellige aktørers råd og anbefalinger, således at der fremadrettet bliver det bedste grundlag for samtidighed i indsatser, koordinering af indsatser og fælles indsatser efter behov. Endvidere vil Arbejdsmiljørådet vil fremadrettet drøfte, om der på baggrund af Task Forcens budskaber vedr. nyansattes arbejdsmiljø er grundlag for at rådet tager særskilte initiativer for denne målgruppe. 20