Strategisk kommunikation og dansk strategiudvikling

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer STK/MASTER (MMS) - VUT II/L 2009/2010 Kaptajn Steen Kjærgaard 26. august 2010 Strategisk kommunikation og dansk strategiudvikling Vejleder Orlogskaptajn, Cand. Jur, Kenneth Buhl Dansk Institut for Militære Studier Antal ord: 20.890

Forsiden HKH Kronprinsesse Mary på besøg i Helmand provinsen sammen med daværende forsvarsminister Søren Gade (V). Billede fra Jyllandsposten, december 2009. http://jp.dk/indland/indland_politik/article1904566.ece Side 2 af 132

Abstract Information pervades today s strategic environment. Events are reviewed not by what actually occurs but on the context and by the way in which they are presented, mediated, received and interpreted. Perception becomes reality. Credibility counts more than content. Information is a strategic instrument in this paradigm. Denmark participates in today s international Wars by Choice. These require legitimization and support across both national and theatre audiences. This thesis asks the question: What is strategic communication and how does it integrate in a Danish strategic framework? It concludes that Denmark, as part of its strategic process, must institutionalize its ability to conduct strategic communication as an integral part of an overall comprehensive approach. It suggests a framework in which a Danish approach to strategic communication can exist. It explains what it is in terms of concept, function and process. It explains how it can be developed, coordinated and applied. It provides an overview over stakeholders, audiences and how effectiveness can be ensured. Finally this thesis remarks, that despite Danish strategic communication is unique towards its domestic dimension it must acknowledge its international context in order to secure an international coherent approach specifically towards audiences in the theatres of operations. Side 3 af 132

Resume Strategisk kommunikation har opnået stor opmærksomhed i de seneste år. Denne opgave undersøger, hvad det er i en dansk kontekst og hvordan det kan integreres i dansk strategiudvikling. Danmarks sikkerhedspolitik i det 21. århundrede drives af politiske tilvalg Wars by Choise. Disse har komplicerede målsætninger, gennemføres med begrænset styrkeanvendelse og udkæmpes blandt civilbefolkninger. War Amongst the People kræver en balanceret strategisk indsats. Bløde magtmidler komplementerer i stigende grad de traditionelle hårde magtmidler. Nogle gange er de toneangivende. Fordi Wars by Choise, ikke er drevet af eksistentielle trusler, men et udtryk for tilvalg er legitimitet en grundlæggende strategisk præmis. Det samme er befolkningens opbakning i indsatsområderne. Legitimitet og opbakning er afgørende for at kunne opnå succes. Legitimitet og opbakning skal vindes, fastholdes og udbygges den er ikke givet i en verden, hvor mange aktører slås at fortælle hvad der er rigtigt og forkert. Derfor bliver den aktør, der er bedst til at kunne levere en rettidig, troværdig og kulturel tilpasset fortælling ofte den legitime og støttede part. Der eksisterer en tæt sammenhæng imellem legitimitet, evnen til at vinde lokal opbakning og evnen til at kunne kommunikere strategisk. Denne opgave argumenter, at information er en afgørende strategisk faktor i det 21. århundredes strategiske miljø. Denne opgave konkluderer på baggrund af en analyse af hvordan Storbritannien og USA arbejder med strategisk kommunikation og en analyse af hvordan centrale aktører i Danmark ser på brugen af begrebet, at Danmark må institutionalisere sin tilgang til anvendelse af strategisk kommunikation. Hvad er strategisk kommunikation? Strategisk kommunikation handler om at opnå indflydelse på målgrupper, der har betydning for de strategiske målsætninger. Strategisk kommunikation er en funktion, der sikrer en troværdig ensartet effektiv dansk kommunikationsvirksomhed i forhold til relevante målgrupper i Danmark, i indsatsområdet og internationalt. Strategisk kommunikation skaber tværministeriel strategisk til taktisk sammenhæng ved, at formulere rammedannende ledetråde i form af målsætninger og hovedbudskaber. Den danner rammen for politisk kommunikation, Public Diplomacy, Departementale Side 4 af 132

kommunikationsaktiviteter samt operative og taktiske medieaktiviter, herunder Public Affairs og militære informationsoperationer. Strategisk kommunikations fokus rettes imod: - At tilsikre skabelse og fastholdelse af legitimitet med relation til den danske debat - At tilsikre faglighed og kvalitet i den danske debat - At tilsikre de operative betingelser i form af opbakning og accept med relation til indsatsområdet Strategisk kommunikation er en iterativ og adaptiv proces med den ønskede effekt i centrum. Processen omfatter planlægning, udførelse og evaluering. Hvordan integreres strategisk kommunikation i dansk strategiudvikling? Strategisk kommunikation hænger uløseligt sammen med strategiudvikling og dermed samtænkning. Det er en integreret del af et samlet strategikompleks rettet imod specifikke internationale indsatser. Unity of Effort imellem selvstændige aktører er det gældende styringsprincip for strategisk kommunikation. Strategisk kommunikation koordineres med strukturelt udgangspunkt i Udenrigsministeriets stabiliseringskontor. En særlig rådgiver til statsministeriet er ham der binder processerne sammen. På det strategiske niveau, har en tværministeriel styregruppe godkendelsesansvaret. Denne tilsikrer politisk ledelse i processen og varetager koordination med partnerlande og allierede. På det operative niveau varetager en tværministeriel embedsmandsgruppe, med fast repræsentation fra relevante aktører, udvikling, implementering og koordinering af strategisk kommunikation. På det taktiske niveau koordineres aktiviteter, operationer og engagementer direkte og fleksibelt i forhold til situationen og mulighederne. Størsteaktøren har det koordinerende ansvar samt forbindelsesansvaret. En tværministeriel rammesættende informationsstrategi, som er en integreret del af det samlede strategikompleks, danner grundlag for koordinering, implementering og evaluering af engagementer på såvel strategisk som operativt og taktisk niveau. Aktørerne kan principielt findes på tværs af det departementale område, herunder disses styrelser. Situationen og opgaven afgør aktørstatus. NGOér og akademia skal søges involveret mest muligt. Udvikling af Host Nations strategiske kommunikationsevner skal indgå i målsætningerne. Side 5 af 132

Den ønskede effekt er drivende for udpegningen af målgrupper. Målgrupper relateres til aktørniveauet [strategisk-taktisk]. Opgaven, situationen tyngden eller andre opgaver kan have indflydelse på målgruppe valget. Generelt kan målgrupper findes indenfor følgende segmenter: - Danmark. - Indsatsområdet, herunder regionale og i Host Nation samt - Internationale. Effektmåling er en integreret del af strategisk kommunikation. Effektmåling hænger sammen situationsopfattelse. Etablering af kapaciteter og processer for at kunne lave effektmåling er afgørende for at kunne lave effektiv strategisk kommunikation. Dansk strategisk kommunikation, må trods et stort fokus på den danske legitimitetsdannelse, eksistere i rammen af alliancens. I forhold til indsatsområdet må Danmarks indsats integreres den internationale strategiske kommunikation. Side 6 af 132

Indholdsfortegnelse Indhold 1. KAPITEL 1...10 1.1. Indledning...10 1.2. Baggrund - Legitimitet i Nye krige...11 1.3. Problemformulering...12 1.4. Metode (Hertil analysemodel grafisk i bilag 1)...12 1.4.1. Undersøgende variable...13 1.4.2. Argument for valg af undersøgende variable...13 1.4.3. Kritik af valg af undersøgende variable...14 1.5. Beskrivelse af opgavens delelementer...14 1.5.1. Redegørelse: Strategibegrebet og samtænkning...14 1.5.2. Redegørende analyse: Information som en strategisk faktor...16 1.5.3. Delanalyse 1: Doktrinært perspektiv...18 1.5.4. Delanalyse 2: Empirisk baseret perspektiv...19 1.5.5. Syntese...19 1.6. Empiri...19 1.7. Bias, Validitet og reliabilitet...21 1.8. Opgavens Struktur...22 1.9. Afgrænsninger...23 1.10. Forudsætninger...23 1.11. Formalia...23 2. Kapitel 2 Strategi og de nye krige...24 2.1. De Nye krige...24 2.2. Information og de nye krige...24 2.3. Strategibegrebet...26 2.4. Det 21. århundredes strategiske miljø...28 2.5. Samtænkning...29 2.5.1. Samtænkning i Danmark...30 2.6. Dansk strategiudvikling...31 2.7. Delkonklusion...32 Side 7 af 132

3. Kapitel 3 information som strategisk faktor...33 3.1. Socialkonstruktivismens grundlæggende betydning...33 3.2. Soft Power...35 3.3. Informationsmiljøet...36 3.4. De traditionelle mediers rolle i informationsmiljøet...36 3.5. New Medias rolle i informationsmiljøet...37 3.6. Delkonklusion...39 4. Kapitel 4 DELANALYSE 1: det doktrinære perspektiv...40 4.1. Strategisk kommunikation som koncept...40 4.1.1. Funktion...40 4.1.2. Proces...43 4.2. Koordination og styring...45 4.3. Aktører i strategisk kommunikation...49 4.4. Målgrupper for strategisk kommunikation...51 4.5. Effektmåling...54 4.6. Delkonklusion...56 5. KAPITEL DELANALYSE 2: DET empiriske perspektiv...61 5.1. Indledning...61 5.2. Strategisk kommunikation ud fra et empirisk perspektiv...61 5.2.1. Strategisk kommunikation som koncept...61 5.2.2. Koordination og styring...64 5.2.3. Aktører i strategisk kommunikation...65 5.2.4. Målgrupper for strategisk kommunikation...66 5.2.5. Effektmåling...67 5.3. Delkonklusion...68 6. Kapitel SYNTESE...72 6.1. Strategisk kommunikation som koncept...72 6.2. Koordination og styring...74 6.3. Aktører i strategisk kommunikation...76 6.4. Målgrupper for den strategiske kommunikation...77 6.5. Effektmåling...78 Side 8 af 132

7. Kapitel KONKLUSION...80 7.1. Hvad er strategisk kommunikation?...80 7.1.1. Strategisk kommunikation som koncept...80 7.2. Hvordan integreres strategisk kommunikation i dansk strategiudvikling?...82 7.2.1. Sammenhæng til dansk strategiudvikling...82 7.2.2. Koordination og Styring...82 7.2.3. Aktører i strategisk kommunikation...83 7.2.4. Målgrupper for strategisk kommunikation...83 7.2.5. Effektmåling...84 8. Kapitel Perspektivering...85 9. Bibliografi...87 10. Bilag 1 ANALYSEMODEL grafisk...92 11. Bilag 2 Interviewguide...93 11.1. Underbilag 1 til bilag 2 spørgeguide...95 12. Bilag 3 Oversigt over interviewpersoner...97 13. Bilag 4 ELEMENTERNE i Informationsmiljøet - Kommenteret definitionsliste...98 13.1. Public Diplomacy (PD)...98 13.2. Defence Support for Public Diplomacy (DSPD)...98 13.3. Public Affairs (PA)....98 13.4. Informationsoperationer (Info Ops)...99 13.5. Psykologiske operationer (PSYOPS)...99 14. Bilag 5 interviewreferater...100 14.1. Jens Garly, Forsvarsministeriet...100 14.2. Klavs Holm, Udenrigsministeriet...105 14.3. Martin La-Cour Andersen, Statsministeriet...110 14.4. Peter Dahl Thruelsen, Forsvarsakademiet...115 14.5. Rolf Holmboe, Udenrigsministeriet...120 14.6. Jens Ole Rossen-Jørgensen, Forsvarskommandoen...126 Side 9 af 132

1. KAPITEL 1 1.1. Indledning Danmark fører en international aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Aktivismen dækker over, at der ikke eksisterer en eksistenstrussel imod det danske nærområde. Dette har givet strategisk handlefrihed. En handlefrihed, som har medført, at Danmark har kunnet foretaget en række sikkerhedspolitiske tilvalg - såkaldte Wars by Choise (Haas, 2009) for at fremme værdier og sikkerhedspolitiske interesser. Herunder har Danmark aktivt støttet internationale indsatser, såvel politisk, som ved at stille især militære ressourcer til rådighed for NATO osv. En grundpille i dansk sikkerhedspolitik har siden 2004 været en integreret politisk, militær og udviklingsmæssig indsats for at sikre bæredygtige løsninger. (Udenrigsministeriet, Afghanistanportalen, 2009) Konceptet er blevet kendt under betegnelsen samtænkning. Med Afghanistanstrategien 2008-2012 (Forsvarsministeriet, forsvarsministeriet.dk, 2008) er Danmark for alvor begyndt at arbejde med sikkerhedspolitiske strategier. Således udgør Afghanistanstrategien et sikkerhedspolitisk kompas: Et styringsinstrument til brug for sikkerhedspolitikkens konkrete udførelse på tværs af de civile og militære aktører, der er involverede i Danmarks Afghanistan indsats. I strategien omtales kommunikation i Danmark og i Afghanistan i brede termer. I Helmandplanen for 2009 fremgår specifikke målsætninger for strategisk kommunikation i forhold til Afghanistan indsatsen. (Forsvarsministeriet, Helmandplanen 2009). Vigtigheden af strategisk anvendelse af kommunikation lærte Danmark for alvor i fm. Tegningesagen i 2006. Information var et af de væsentligste instrumenter man bragte i anvendelse for at håndtere krisen. (Vedby Rasmusen, 2007). Wall Street Journal undrer sig over, at Danmark fortsat har en høj opbakning til indsatsen i Afghanistan (WSJ.com, s. 24.2.2010). Ifølge Wall Street Journal er svaret: at der er elite konsensus, og at den pågældende konsensus inkluderer politikere, intellektuelle, akademikere og kommentatorer; at de store aviser alle i deres ledere har støttet indsatsen; at den tidligere danske forsvarsminister Søren Gade citeres for at sige, at uden at have vundet befolkningens opbakning kan man ikke vinde en krig. key to winning the public was giving reporters deep access to soldiers, who were allowed to talk. (WSJ.com) Gade citeres desuden for at sige, at den folkelige opbakning ikke mindst stammer fra soldaterne selv. Trods erfaringerne fra Tegningesagen, den strategiske modningsproces udviklingen af Afghanistanstrategien repræsenterer samt det faktum, at Danmark øjensynligt kommunikerer godt, har Danmark ikke nogen policy eller doktrin for, hvad strategisk kommunikation er i en dansk strategisk kontekst og hvordan det integreres i en dansk strategisk tilgang til dansk aktivistisk sikkerhedspolitik. Denne opgaves rationale er at undersøge, hvad strategisk kommunikation er, og hvordan det kan integreres som et instrument i dansk strategiudvikling? Side 10 af 132

Det er i disse spørgsmål denne opgaves relevans findes. 1.2. Baggrund - Legitimitet i Nye krige Sikkerhedspolitikkens betingelser har ændret sig fundamentalt i det 21. århundrede. Udfordringerne i det strategiske miljø konstitueres ofte af diffuse risici frem for konkrete objektive trusler. Nye krige handler ikke om overlevelse, men om politisk vilje og globale værdier. Nye krige er et instrument for internationale interventioner på det internationale samfunds vegne, De har til formål at løse kriser, mildne menneskelige katastrofer og genopbygge skrøbelige stater. Tidligere skulle man sejre, nu skal krige sikre specifikke vilkår. Det skal forhindre brud på folkeretten, sikre menneskerettigheder, frihedsrettigheder og fastholde en global retfærdig orden. Nye krige gennemføres med begrænset styrkeanvendelse. Der er ingen fronter i de nye krige, de udkæmpes blandt civilbefolkningen. Denne form for krig War Amongst the People (Smith, 2006, s. 271) er den mest komplicerede form for væbnet konflikt og er en langvarig affære. I en ny krigskontekst kommer legitimiteten af Wars by Choise ikke automatisk. Borgernes sikkerhedsopfattelse ligger oftest fjernt fra konfliktområderne. Krigenes rationaler skal dyste med en lang række andre samfundsproblematikker, som ligger nærmere for befolkningen. Legitimiteten for den førte sikkerhedspolitik må derfor vindes, fastholdes og udbygges!.. Hvem ville have lagt mærke til det, hvis vi havde sagt pas til at være med i krigen i Afghanistan. Hvor ville den milliard til gengæld have gjort godt i sygehusvæsnet lige nu? [.]. Det koster at satse på død i stedet for liv. Men Anders Fogh Rasmussen fik sin post som NATO generalsekretær. www.amilabosnae.urbanblog.dk I dagbladet Urban, onsdag 10. februar 2010. Et eksempel finder vi i krigen imellem Israel og Hamas i januar 2009. For Israel var det helt nyt at måtte slås for legitimiteten til at gå i krig. Israel har historisk opfattet, at de i den blotte eksistens af staten Israel har haft en iboende legitimitet og derfor ikke behøver at kæmpe om den. Men i denne konflikt oplevede man for første gang Israel rulle en enorm informationsstrategi ud, blandt andet indeholdende en kraftig satsning på internettet, herunder i form af en TV kanal (Karlsen, 2009) Radioprogrammet Orientering på P1 stillede det fundamentale spørgsmål: Hvordan defineres sejren i en moderne konflikt? Programmet argumenterede for, at sejren defineres i opfattelsen af legitimitet. Sejren blev defineret i medierne ikke i Gaza by sagde DR P1. (Foigel, Juli 2009) Side 11 af 132

1.3. Problemformulering Legitimitet er altså en væsentlig faktor for dansk sikkerhedspolitisk i det 21. århundredes strategiske miljø. Wars by Choise må retfærdiggøres, sættes i den rigtige ramme, og der må tydeliggøres en sammenhæng til danske sikkerhedsforhold eller bevidste værdipolitiske tilvalg for at legitimere deltagelse i en international indsats. Power can no longer speak for itself in the global perceptual environment; it needs to be explained. Professor Philip M. Taylor, University of Leeds. (Taylor, s. slide 13) I et demokratisk samfund som Danmark bliver det derfor afgørende vigtigt at kunne overbevise og skabe forståelse for den trufne beslutning på tværs af alle tænkelige målgrupper. Tilføjer man, at hovedudfordringen i War Amongst the People ikke er at vinde militært, men at vinde lokalbefolkningernes vilje i form af opbakning og forståelse [Hearts and Minds] (Smith, 2006), ja så synes en systematisk strategisk tilgang til det at kommunikere i forhold til internationale indsatser evident. Med udgangspunkt i ovenstående opstilles følgende problemformulering: Hvad er strategisk kommunikation, og hvordan kan det integreres i dansk strategiudvikling? 1.4. Metode (Hertil analysemodel grafisk i bilag 1) Opgavens genstandsfelt er strategisk kommunikation. Opgaven er normativ i sin karakter. Den søger at fremkomme med et svar på, hvorledes strategisk kommunikation kan implementeres i dansk strategiudvikling, når rammen er samtænkning. For at kunne bevare problemformuleringen er det nødvendigt at foretage to indledende redegørende analyser. Strategibegrebet introduceres i et indledende redegørende kapitel med henblik på at kunne konkludere i hvilken strategisk kontekst strategisk kommunikation skal operere. Herefter foretages en redegørende analyse, som svarer på det grundlæggende spørgsmål: Hvorfor information er en strategisk faktor i det 21. århundredes strategiske miljø? Side 12 af 132

Herefter undersøger opgaven, hvad strategisk kommunikation er, og hvordan det kan anvendes i et dansk strategisk perspektiv. Dette gøres med baggrund i to delanalyser, som undersøges med de samme variable for at sikre komparativitet. Delanalyse 1 undersøger strategisk kommunikation ud fra et doktrinært perspektiv. Delanalyse 2 undersøger strategisk kommunikation ud fra et empirisk perspektiv. For at finde den for Danmark optimale måde at anvende strategisk kommunikation, gennemføres en syntese af de to delanalyser, hvor de to indledende kapitlers delkonklusioner danner rammen. Konklusionen fremkommer i forlængelse af syntesens resultater. Den fremkomne konklusion perspektiveres afslutningsvis. 1.4.1. Undersøgende variable Valg af undersøgende variable er foretaget med udgangspunkt i teorien Strategisk brug af kommunikation (Lund, 2005) og den amerikanske doktrin for strategisk kommunikation (DoD, 2008). Hovedpointen i begge teorier er: en afsender transmitterer et budskab via et medie igennem et antal filtre til en modtager. Opgavens genstandsfelt er strategisk kommunikation. Rammen er strategiudvikling og samtænkning. For bedst at kunne danne grundlaget for at besvare opgavens spørgsmål: Hvad er strategisk kommunikation, og hvordan kan det integreres i dansk strategiudvikling? Kan der med udgangspunkt i teorierne oplistes en række delspørgsmål: Hvad er strategisk kommunikation? Hvordan sikres samvirke, koordination og synergi imellem samtænkningens aktører? Hvem er aktørerne? Hvem kommunikeres der med? Hvilke kommunikationskanaler(medier) anvendes der til at transmittere budskaberne? Hvilke filtre skal kommunikationen igennem? Hvordan fremkommer de budskaber der skal transmitteres(retorik)? Hvordan måles og evalueres effektivitet? 1.4.2. Argument for valg af undersøgende variable Eftersom opgavens fokus er på et strategisk metaniveau og handler om hvad strategisk kommunikation er og integreringen deraf i den samlede strategiske tilgang til dansk sikkerhedspolitiks udførelse, fravælges kommunikations taktiske/tekniske aspekter som medievalg, budskabsformulering mv., og fokus holdes på de overordnede aspekter. Med udgangspunkt i ovenstående er følgende variable udvalgt: Strategisk kommunikation som koncept, Koordination og styring, Aktører i strategisk kommunikation, Målgrupper for Strategisk kommunikation. Effektmåling (Feedback). Side 13 af 132

1.4.3. Kritik af valg af undersøgende variable Der kan opstå en fejlkilde i det forhold, at de valgte undersøgelsesvariable ikke afdækker hele genstandsfeltet, men kun en del deraf. Med baggrund i at variablene er udvalgt udfra såvel teori som anerkendt doktrin samt det forhold, at hovedpointerne i begge teorier er relativt ens, vurderes variablene at kunne afdækkede genstandsfeltet tilfredsstillende. 1.5. Beskrivelse af opgavens delelementer 1.5.1. Redegørelse: Strategibegrebet og samtænkning Formålet med redegørelsen er at skabe en kontekstuel ramme omkring analysen. Der gennemføres en redegørelse for karakteren af det strategiske miljø i det 21. århundrede. Herefter introduceres strategibegrebet ud fra et teoretisk perspektiv. Samtænkningskoncepten introduceres. Afslutningsvist gives en opsummerende delkonklusion, som danner grundlaget for den fortsatte opgave. 1.5.1.1. Teorivalg. Til at sætte en teoretisk ramme for redegørelsen af det strategiske miljø og strategibegrebet er valgt følgende teorier: Harry R. Yarger Strategy and the National Security Professional - Strategic Thinking and Strategy Formulation in the 21st Century, 2008 (Yarger, 2008) Rupert Smith The Utility of Force The Art of War in a Modern World, 2006 Bertel Heurlin Krig og Fred i det 21. århundrede, 2009 (Heurlin, 2009) 1.5.1.2. Argument for teorivalg Strategiteori er et snævert forskningsfelt. Der eksisterer ældre britisk teori i form af Sir Basil Liddel-Harts værk Strategy. (Liddel Hart, 1967). Liddel-Hart introducerer strateginiveauerne, herunder begrebet Grand Strategy. US Army War College, og dermed Yarger, er den moderne teoridannelses arnested. Yarger opstiller et moderne systematiseret strategihierarki, og det vurderes at give forklaringskraft i forhold til opgavens problem. Rupert Smiths bog har opnået stor anerkendelse i samfundsvidenskabelige kredse. Hans klassifikation af nye krige War Amongst the People som modstilling til gamle krige Industrial Wars anvendes i dag bredt som forklaringsværktøj. Smith er meget bevidst om betydningen af information i de nye krige. Heurlin er brugt som rammeskabende teori grundet dens meget overskuelige og pædagogiske tilgang til emnet nye krige. 1.5.1.3. Kritik af teorivalg Der eksisterer en opmærksomhedskilde i, at teorien beskrives entydigt ud fra et amerikansk perspektiv. Smith skriver fra et militært perspektiv. Han giver dermed ikke nogen forklaringer på krige. Derimod ligger det implicit i hans analyser, at der kan være alle mulige årsager til krig. Side 14 af 132

Afgørende er det, at krige fundamentalt ikke udkæmpes på nye måder, men at de har fået andre dimensioner. Side 15 af 132

1.5.2. Redegørende analyse: Information som en strategisk faktor Besvarelsen baseres på en indledningsvis redegørende analyse vedrørende karakteren af information som en strategisk faktor. Denne baseres på et samfundsvidenskabeligt teoretisk grundlag samt på en analyse af betydningen af information i en moderne konfliktkontekst i forhold til såvel pressen som moderne teknologidrevne medier. 1.5.2.1. Teorivalg: Den redegørende analyse tager sit teoretiske udgangspunkt i flg. grundlag: Socialkonstruktivisme, (flere forskellige forfattere anvendes jf. bibliografi). Soft Power, (Nye, 2004) 1.5.2.2. Argument for teorivalg: For at understøtte min hypotese om, at information er en strategisk faktor, har jeg valgt to forskellige perspektiver. Konstruktivismen giver et teoretisk udgangspunkt når man taler om kommunikation og effekten deraf. Når virkeligheden er en social konstruktion og når denne konstruktion skabes af menneskers sansning og opfattelse (perception), kan den påvirkes. Dette forholds potentiale afdækkes. Soft Power er en skelsættende teori indledningsvist fremsat i slutningen af 1990érne. Dens forklaringskraft har fået stor betydning for moderne tænkning om anvendelsen af ikke-kinetiske virkemidler i militære operationer. Teorien påpeger vigtigheden af at kunne samtænke traditionelle militære midler med bløde sikkerhedselementer i et samlet holistisk hele. 1.5.2.3. Kritik af teorivalg Ikke alle grene af den samfundsvidenskabelige verden, især i USA, anerkender til fulde de konstruktivistiske grundideer. I en dansk kontekst, hvor konstruktivisterne har haft stor indflydelse (fx Ole Wævers Københavnerskole), har teorigrenens forklaringskraft aldrig været for alvor betvivlet som en komplementerende forklaringsteori. Soft Power har igennem Bush æraen været underkendt i magtens kredse i USA. Teorien er blevet kritiseret for at være den militært og økonomisk svage parts teori og derved overspille den bløde sikkerheds rolle. I USA har mange ment, at teorien primært kunne passe på europæeres tilgang til sikkerhedspolitikken. Nye har dog genfremsat sin teori i rammen af smart power. Denne foreskriver kombinationen imellem hard og soft power som det ideelle sikkerhedspolitiske instrument. Efter skiftet i administration og erfaringer gjort primært efter Irak krigen har Nye s tanker igen fundet ørenlyd. Dette understregede den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates: there is a need for a dramatic increase in spending on the civilian instruments of national security diplomacy, strategic communications, foreign assistance, civic action, and economic reconstruction and development (Gates, 2007). En undersekretær til Gates videreførte dette argument i fm. Quadrennial Defense Review 2010: Side 16 af 132

We need to be more proactive in the use of our Soft Power and the non-military elements: diplomacy, information, economics and so forth (Flournoy, 2009) Side 17 af 132

1.5.3. Delanalyse 1: Doktrinært perspektiv Strategisk kommunikation analyseres ved hjælp af de opstillede analysevariable ud fra et teoretisk grundlag. Herved fremkommer en delkonklusion, som kan give et teoretisk baseret input til, hvad strategisk kommunikation er, og hvordan strategisk kommunikation kan anvendes i en dansk strategisk kontekst. 1.5.3.1. Teorivalg Til analysen er valgt følgende teorier: USA: Task force on Strategic Communication, Defence Science Board, January 2008. (DScB, Jan. 2008) US STRATCOM, US DoD, Joint Integrated Concept v 0.1, SC, 2008. (DoD, 2008) Commander s Handbook for Strategic Communication, US Joint Forces Command, September 2008 (JFCOM, 2008) Storbritannien (UK): UK Comprehensive Approach, Joint Doctrinal note (JDN) 4/05, 2005. (DCDC, 2005) Brief: Implementing UK Information Strategy, UK MoD/DTIO, Nov 2006. 1.5.3.2. Argument for teorivalg I 2007 indledte USA en revision af hidtidig praksis på strategisk kommunikationsområdet, med baggrund i erfaringerne fra Irak. Som resultat udgav den amerikanske regering en national strategi for Public Diplomacy og Strategisk kommunikation i juni 2007. (PCC, June 2007). Denne medførte fornyet teoridannelse i form af Task Force on Strategic Communication, Defence Science Board, January 2008 rapporten. (DScB, Jan. 2008) Rapporten beskriver konteksten for strategisk kommunikation, hvad det er, og hvordan USA kan styrke sin samlede indsats på feltet. Denne rapport har dannet baggrund for fornyet doktrinskrivning indenfor US DoD. Rapporten og US DoD doktrin og håndbogen er det gældende teoretiske og doktrinære grundlag for amerikansk strategisk kommunikation. Disse er derfor valgt som teorigrundlag for denne analyse. Definitioner hentes fra US DoD autoriserede definitions publikation (JP1-02, 2009). UK Comprehensive Approach, Joint Doctinal note (JDN) 4/05, 2005 er gældende doktringrundlag for Storbritanniens overordnede sikkerhedspolitiske indsats. Samtænkning i form af Comprehensive approach er den grundlæggende ramme. I denne ramme eksisterer britisk tilgang til at anvende information som et strategisk virkemiddel. Storbritannien benytter ikke begrebet strategisk kommunikation, men anvender begrebet HMG Information Strategy. Doktrinen ligger til grund for Storbritanniens overordnede strategi for Afghanistan The Helmand Road Map (HRM, 2009). Storbritannien har som led i HRM udviklet en informationsstrategi, som er klassificeret. Derfor er et eksempel på en britisk informationsstrategi hentet til brug for analysen igennem en briefing afholdt på Forsvarsakademiet i november 2006 (Bergman, 8. november 2006) Side 18 af 132

1.5.3.3. Kritik af teorivalg Ingen for Danmark sammenlignelige lande (NOR, NLD, BEL) har noget teoretisk grundlag på feltet. Derfor er amerikansk og britisk teori valgt. Der er naturligvis stor forskel på Danmark som sikkerhedspolitisk aktør i forhold til USA og Storbritannien. Det både i form af Danmarks betydning i det internationale system, indre politiske forhold og ressourcer til rådighed. Derfor må principper og perspektiver afvejes ud fra disse forhold før den kan appliceres i en dansk kontekst. 1.5.4. Delanalyse 2: Empirisk baseret perspektiv Strategisk kommunikation analyseres ved hjælp af de opstillede analysevariable ud fra et empirisk grundlag. Empiri indhentes igennem en interviewundersøgelse. Herved fremkommer en delkonklusion, som kan give empirisk normativt baserede input til, hvad strategisk kommunikation er, og hvordan det kan integreres i en dansk strategisk kontekst. 1.5.5. Syntese Syntesen gennemføres med redegørelsen i kapitel 2 som fundament og hviler på svaret af, hvorfor information er en strategisk faktor. Syntesen samler hhv. det doktrinære og empiriske perspektiv og diskuterer den for Danmark mest optimale forståelse og anvendelse af strategisk kommunikation. Syntesen leder direkte frem til opgavens konklusion, der præsenterer et bud på, hvad strategisk kommunikation er, og hvordan det kan integreres i dansk strategiudvikling, hvor samtænkning er en grundparameter. 1.6. Empiri Der indhentes empiri til besvarelse af delanalyse 2, kapitel 4, igennem en række interviews med nøglepersoner i såvel Forsvaret som Udenrigsministeriet samt andre myndigheder. For at opnå dybde og nuance i den indhentede empiri vælges det at gennemføre en række kvalitative interviews (Riis, 2005, s. 203). Resultaterne skal kunne sammenlignes og skal alle relateres til strategisk kommunikation. Derfor vælges et struktureret ekspertinterview (Riis, 2005, s. 108) med udgangspunkt i de udvalgte analysevariable. Der er udarbejdet en interviewguide, som skal tilsikre stringens i interviews. (Riis, 2005, s. 112). Denne er bygget op omkring de fem gennemgående analysevariable, som dermed udgør den teoretiske interviewguide. Alle teoretiske analysevariable er operationaliseret til en række operationelle interviewspørgsmål, som danner grundlag for det senere interview. Se bilag 2. Der er gennemført et mindre antal interviews. Der er som minimum interviewet en nøgleperson pr. myndighed. For at sikre et udefrakommende perspektiv, der ikke er farvet af interviewpersonens embedsmands position, er der gennemført et interview med en forsker fra en uafhængig institution. Interviewpersoner fremgår af bilag 3. Her fremgår endvidere tid og sted for interviewene. Alle de adspurgte interviewpersoner har ønsket at deltage. Side 19 af 132

Der udarbejdes referater af interviews i form af konklusionsreferater. Alle konklusionsreferater er godkendt af interviewpersonerne. Se bilag 5. Side 20 af 132