APPENDIX. Beskrivelse af grundvandsressourcen

APPENDIX Beskrivelse af grundvandsressourcen

APPENDIX BESKRIVELSE AF GRUNDVANDSRESSOURCEN I dette appendix beskrives grundvandsmagasinet, som udgør den fysiske ramme for grundvandet i Frederiksberg og Københavns kommuner. Siden Grundvandsplan 000 blev vedtaget, er der gennemført en række undersøgelser, som har forbedret beskrivelsen af grundvandsforholdene. Der er udarbejdet en basisanalyse som grundlag for de kommende vandplaner, og der er gennemført en opdatering af geologi og hydrogeologi, som er samlet i en ny version af grundvandsmodellen for Københavns og Frederiksberg kommuner. Desuden er der udarbejdet potentialekort for grundvandsspejlet baseret på samtidige pejlinger i en lang række boringer i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Grundvandsforholdene beskrives ud fra en række temakort, der er opdateret med den nyeste viden i forhold til Grundvandsplan 000. Følgende temakort er udarbejdet: TEMAKORT Temakort 1 Oversigtskort Temakort Prioritering af grundvandsressourcen Temakort 3 Topografi terrænets højdeforhold Temakort 4 Prækvartæroverfladens dvs. kalkoverfladens højdeforhold Temakort 5 Samlet tykkelse af lerlag over det primære magasin Temakort 6 Transmissivitet i det primære grundvandsmagasin Temakort 7 Grundvandspotentiale i primært magasin oktober 004 Temakort 8 Grundvandspotentiale i primært magasin april 005 Temakort 9 Indvindingsoplande Temakort 10 Grundvandsdannelse til den mættede grundvandszone Temakort 11 Tilgængelig grundvandsressource Temakort 1 Sekundavandskilder Temakort 13 V1- og V-kortlagte arealer pr. 31. december 004 Temakort 14 Indhold af nikkel i det primære grundvandsmagasin Temakort 15 Indhold af sulfat i det primære grundvandsmagasin Temakort 16 Indhold af arsen i det primære grundvandsmagasin Temakort 17 Indhold af klorid i det primære grundvandsmagasin Temakort 18 Forløb af kystlinie i Middelalderen og i nutiden Temakort 19 Indhold af klorerede opløsningsmidler i det primære grundvandsmagasin Temakort 0 Indhold af MTBE i det primære grundvandsmagasin Temakort 1 Indhold af pesticider i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan 005 39

Ryvangen Husum Utterslev Mose Utterslev Emdrup Lersøparken Bispebjerg Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Kongens Enghave Sundbyvester 1 : 75.000 0 km København kommunegrænse Vandforsyningsboring Nødforsyningsboring Temakort 1 Oversigtskort Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 40 Grundvandsplan 005

APPENDIX VANDINDVINDING Oversigtskort Temakort 1 viser et oversigtskort over Københavns og Frederiksberg kommuner med angivelse af grønne områder, søer og vandløb. Endvidere er vist placeringen af vandindvindingsboringer og nødforsyningsboringer i og omkring kommunen. Prioritering af grundvandsressourcen På temakort er vist grundlaget for planlægning af grundvandsbeskyttelsen og vandindvindingen, som optaget i Forslag til Regionplan 005. Kortet viser udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og kildepladszoner. Endvidere er vist de udpegede indsatsområder. I Københavns Kommune er der udpeget to nye indsatsområder, Husum og Emdrup. Udpegningen af området ved Brønshøj som område med særlige drikkevandsinteresser er bortfaldet. Der er udpeget kildepladszoner omkring alle indvindingsboringer til Frederiksberg Forsyning, mens udpegningen af kildepladszoner ved nødforsyningsboringerne på Amager Hospital og Kommunehospitalet er bortfaldet, da nødforsyningen er nedlagt. Temakort viser endvidere områder, hvor der er særlige begrænsninger på vandindvindingen. Områderne omfatter Indre By og vådområderne Damhussøen, Fæstningskanalen, Utterslev Mose og Emdrup Sø. Udpegningen af områderne er foretaget for at undgå påvirkning af eksisterende bygninger og naturområder ved sænkning af grundvandsspejlet. I Grundvandsplan 000 var der kun udpeget området i Indre By. Grundvandsplan 005 41

APPENDIX GEOLOGI Overordnet består den geologiske lagserie i Københavnsområdet af enhederne, jf. figur 1: Kvartære aflejringer Grønsand og grønsandskalk fra Selandien København Kalk fra Danien Bryozokalk fra Danien Skrivekridt fra Senon Figur 1 Geologisk model Med udgangspunkt i temakort for topografi, prækvartæroverflade og lertykkelse vil de geologiske forhold kort blive gennemgået i det følgende. Højdekurvekort topografi) På temakort 3 er terrænets topografi illustreret. På hovedparten af Amager ligger terrænet under kote +5 m og i nogle områder på Vestamager under kote 0 m. Bevæger man sig længere op i kommunen, væk fra havet, stiger terrænet til kote +0 - +30 m. Langs Harrestrup Å, der afgrænser kommunen mod vest, ligger terrænet dog lavt, generelt under kote + 5 m. Grundvandsplan 005 43

0 0 0 0 0 0 0 0 0 m m m m m m m m m 0 0 0 0 0 0 0 0 0 m m m m m m m m m 5 5 5 m m m 30 m 30 m 10 m 5 5 5 5 5 5 m m m m m m 5 m 10 10 10 10 10 10 10 10 10 m 5 m 0 m 10 m 10 10 10 10 10 10 10 10 10 m m m m m m m m m 15 m 15 15 15 15 15 15 15 15 15 m m m m m m m m m 10 10 10 10 10 10 10 10 10 m m m m m m m m m 5 m 10 10 10 m 5 m 0 m 5 m 0 m 1 : 75.000 0 km Topografi kote i m, DVR90) < 0 0-5 5-10 10-15 15-0 0-5 5-30 30-35 35-40 40-45 > 45 m Temakort 3 Topografi - terrænets højdeforhold Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Indvindingsboring Frederiksberg Forsyning Data fra Grundvandsmodel 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 44 Grundvandsplan 005

APPENDIX Prækvartæroverflade Prækvartæroverfladen udgøres generelt af bryozokalk vest for Carlsbergforkastningen og af Københavnkalk øst for forkastningen. Prækvartæroverfladens topografi er illustreret på temakort 4. Den vigtigste geologiske struktur i Københavnsområdet er Carlsbergforkastningen. Det antages i dag, at Carlsbergforkastningen har karakter af en trappeforkastning, hvor forskydningen imellem lagene på de to sider af forkastningszonen er foregået i flere trin. Den såkaldte Rådhusdal er en dyb, sandførende dalstruktur, som på temakortet ses som en retlinet eller næsten retlinet dalstruktur, der strækker sig fra Islands Brygge på Amager til Peblinge Søs vestbred og længere mod nord. Det er sandsynligt, at dalens østside er begrænset af en struktur, som muligvis er en forkastning. Videre nordpå skifter dalen imidlertid karakter, idet den begynder at slynge sig, som et normalt vandløb uden forkastningsstyring vil gøre det. Dalen kan antagelig følges helt op til et udløb i Søndersø-dalen. Der findes herudover flere mulige små forkastninger eller folder i kalken igennem det indre København. I den vestlige del af kommunen ligger prækvartæroverfladen typisk over kote -5 m, mens den på Amager og i den nordlige del af kommunen ligger lidt dybere, mellem kote -5 m og -15 m. I Rådhusdalen ligger prækvartæroverfladen dog nogle steder helt nede i kote -30 m. Lertykkelseskort I store dele af København er den kvartære lagserie meget simpelt opbygget med et øvre lag af moræneler over et lag af smeltevandssand og et nedre lag af moræneler. Dog er der konstateret afvigende og mere komplicerede forhold i nogle delområder, og i andre mangler en eller flere af de 3 nævnte enheder. De kvartære lag er sjældent særligt tykke under Københavnsområdet, og tykkelser mellem 10 og 15 m er mest normale. Fordelingen af lagene er imidlertid en vigtig faktor. I ganske store dele af området mangler den nedre moræne, og her ligger der smeltevandssand/grus direkte på kalken. Sand/gruset indgår her i det primære grundvandsmagasin. Enkelte steder er den øvre moræneenhed yderligere meget tynd, og i disse områder findes smeltevandssand fra direkte under de lokale fyldlag og ned til kalkoverfladen. I sådanne områder er det primære magasin særligt dårligt beskyttet mod nedsivende forurenet vand. Endelig er der områder, hvor smeltevandsenheden er tynd eller helt manglende, og i disse områder udgør den øvre og nedre moræneenhed i fællesskab en ganske god beskyttelse mod eventuel nedsivende forurenet vand. På temakort 5 er den samlede tykkelse af beskyttende lerlag over det primære grundvandsmagasin illustreret. Grundvandsplan 005 45

-10-10 -10 m m m -10-10 -10 m m m -10-10 -10 m m m -5-5 -5-5 m m m m -0-0 -0-0 -0-0 -0-0 -0 m -15-15 -15 m -0 m -10-10 -10-10 -10-10 -10-10 -10 m -10-10 -10-10 -10-10 -10-10 -10 m -15-15 -15 m -10-10 -10-10 -10-10 -10-10 -10 m -15-15 -15-15 -15 m -15-15 m -0 m -15 m -5 m -10 m -15 m -10 m -5-5 m -10 m -5-5 -5-5 -5-5 -5-5 -5 m -5-5 -5-5 -5-5 -5-5 -5 m -5-5 -5-5 -5-5 -5-5 -5 m -10-10 -10-10 -10-10 -10-10 -10 m -5-5 -5-5 -5-5 -5-5 -5 m -5-5 -5-5 -5-5 -5-5 -5 m 5 m 0 m -5-5 -5-5 -5-5 -5-5 -5 m -5-5 -5-5 -5-5 -5-5 -5 mm mm mm mm m -5 m -5-5 -5-5 -5-5 -5-5 -5 m m m m m m m m m -5 m -5-5 -5 m -5-5 -5-5 -5 m m m m m -5-5 -5-5 -5-5 -5-5 -5 m 1 : 75.000 0 km Prækvartæroverfladens topografi kote DNN, m) over havniveau 10-5 5-0 0 - -5-5 - -10-10 - -15-15 - -0-0 - -5-5 - -30 Temakort 4 Prækvartæroverfladens - dvs. kalkoverfladens højdeforhold Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Indvindingsboring Frederiksberg Forsyning Data fra Grundvandsmodel 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 46 Grundvandsplan 005

Samlet lertykkelse < 3 m 3-5 m 5-10 m 10-0 m 0-30 m 30-40 m 40-50 m Temakort 5 Samlet tykkelse af lerlag over det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Indvindingsboring Frederiksberg Forsyning Data fra Grundvandsmodel 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen Grundvandsplan 005 47

1 : 75.000 0 km - Transmissivitet 10 ³ /m²/s) i kalken 0,0 til 0,5 Temakort 6 Transmissivitet i det primære grundvandsmagasin 0,5 til 1,0 1,0 til 5,0 5,0 til 15,0 Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Over 15,0 Indvindingsboring Frederiksberg Forsyning Data fra Grundvandsmodel 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 48 Grundvandsplan 005

APPENDIX HYDROGEOLOGI De hydrogeologiske forhold beskrives med udgangspunkt i temakort, der illustrerer transmissivitetsforhold, grundvandspotentiale, indvindingsoplande og grundvandsdannelse. Tranmissivitetskort På temakort 6 er vist transmissivitetsforholdene i kalken, svarende til kalkens vandføringsevne. Den glacialt opknuste zone i kalken, der typisk repræsenterer de øverste 10 m af kalken, vurderes generelt at være den mest vandførende del af kalken. Der kan dog forekomme områder, hvor en større del af transmissiviteten ligger i dybere zoner. Den opknuste zone er udbredt i hele kommunen, uanset om det er København Kalk eller Bryozokalk, der udgør kalkoverfladen. Øst for Carlsbergforkastningen er en stor del af kalkens transmissivitet tilknyttet København Kalken. Ud over den opknuste zone i toppen af kalken, udgør den Øvre og Nedre København Kalk vandførende zoner med Nedre København Kalk som den mest vandførende. Mellem København Kalk udgør en tæt zone mellem de to vandførende lag. Det skal bemærkes, at det ikke er i hele området øst for Carlsbergforkastningen, at alle tre dele af København Kalken er tilstede. Bryozokalken findes både øst og vest for Carlsbergforkastningen. Vest for forkastningen udgør den kalkoverfladen, mens den øst for ligger under København Kalken. Bryozokalken er en forholdsvis tæt enhed, hvor der dog kan forekomme vandførende zoner. Skrivekridtet er generelt er en tæt enhed, men vandførende zoner forekommer dog også her. Generelt har skrivekridtets vandføringsevne kun betydning i området vest for Carlsbergforkastningen, idet Skrivekridtoverfladen øst for forkastningen ligger så dybt, at der ikke er nogen vandindvindingsinteresser forbundet med den. Opknusningen af kalken langs Carlsbergforkastningen medfører høj vandføringsevne langs forkastningen, hvilket også træder tydeligt frem på temakortet. Potentialekort efterår 004 og forår 005 Der er gennemført synkronpejlerunder i oktober 004 og i april 005 i Københavns og Frederiksberg kommuner samt i et randområde på ca. km omkring kommunerne. På baggrund af disse data er der optegnet kort over grundvandspotentialet i det primære magasin, som illustreret på temakortene 7 og 8. Overordnet strømmer grundvandet fra et niveau i ca. kote +15 m nord for Utterslev Mose mod havneområdet og Øresund. Sænkningen af grundvandspotentialet omkring Frederiksberg Forsynings kildepladser, omkring Rødovre Vandværk mod nordvest og Søborg Vandværk mod nord udgør de mest markante sænkninger af grundvandspotentialet. På Amager er grundvandspotentialet præget af den permanente dræning langs Øresundsforbindelsens landanlæg samt af midlertidige grundvandssænkninger for anlægsprojekterne i Ørestad og metroarbejder på Østamager. Grundvandsplan 005 49

HELLERUP SØBORG GLADSAXE MØRKHØJ DØRE 5 m 6 m BYØSTER 7 m ISLEV RØDOVRE 4 4 4 4 4 4 4 4 4 m m m m m m m m m HUSUM 5 m HVIDOVRE VANLØSE FRIHEDEN BRØNSHØJ VIGERSLEV 15 m 14 14 14 14 14 14 14 14 14 m - m - m -1-1 -1-1 -1-1 -1-1 -1 m m m m m m m m m UTTERSLEV -3 m FREDERIKSBERG 0 m VALBY 1 1 1 1 1 1 1 1 1 m 13 m -4-4 -4-4 -4-4 -4-4 -4 m -1.5 m EMDRUP -4-4 -4-4 -4-4 -4-4 -4 m m m m m m m m m -3-3 -3 m -4-4 -4-4 -4-4 -4-4 -4 m m m m m m m m m Valbyparken Kalveboderne 13 m BISPEBJERG -3-3 -3 m - - m - - - - - - - - - m m m m m m m m m 1 m -1-1 -1-1 -1-1 -1-1 -1 m m m m m m m m m 11 m - 10 m -1 m Tippen 9 m 8 m 7 m 6 m 5 m NØRREBRO - - - - - m -0.5-0.5-0.5-0.5-0.5-0.5-0.5-0.5-0.5 m VESTERBRO 4 m 3 m m ØSTERBRO 1 m 0 m 0.5 m 0 0 m -1 m -0.5 m 0 m -5-5 -5-5 -5-5 -5-5 -5 m m m m m m m m m - m -4-4 -4-4 -4-4 -4-4 -4 m m m m m m m m m 1 m -1-1 -1-1 -1-1 -1-1 -1 m -3 m -1 m 0 0 0 m 0.5 m TÅRNBY SUNDBYVESTER - m Trekroner 0 0 0 0 0 0 0 0 0 m m m m m m m m m 0 m 0.5 m -5 m Lynetten MAGLEBYLILLE 0.5 0.5 0.5 0.5 0.5 0.5 0.5 0.5 0.5 m m m m m m m m m - - - m SUNDBYØSTER -4-4 -4-4 -4-4 -4-4 -4 m m m m m m m m m -3 m -0.5-0.5-0.5-0.5-0.5-0.5-0.5-0.5-0.5 m -5-5 -5-5 -5-5 -5-5 -5 m -7 m -6 m KASTRUP -1 m 0 m - m -3 m Prøvestenen -4 m m-5 m -5 m -6 m --- 10 m 10 m Grundvandspotentiale Birkedam k d Pejlepunkt oktober 004 DVR90 i m) Anlæg til opumpning af grundvand som har været aktive i perioden 1989-003 Vandindvindingsboring Grundvandssænkning, industri mv. Afværgeboring Temakort 7 Grundvandspotentiale i primært magasin oktober 004 m, DVR90) Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 1 : 75.000 0 km Data fra synkronpejlerunde oktober 004 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 50 Grundvandsplan 005

APPENDIX Generelt er grundvandspotentialet i de områder, som ikke er påvirket af midlertidige grundvandssænkninger steget med 0-40 cm fra oktober 004 til april 005. Stigningen skyldes almindelig årstidsvariation. Der kan herudover iagttages en stigning i Ørestad, som vurderes at være forårsaget af reinfiltration i forbindelse med byggeriet af DR-byen. Byggeriet af metrolinien på Østamager påvirker tilsvarende grundvandspotentialeforholdene i dette område. Indvindingsoplande og nabovandforsyninger På baggrund af det optegnede grundvandspotentialekort fra april 005 er indvindingsoplandene til de væsentligste kilder til oppumpning eller dræning af grundvand fra det primære magasin i området vurderet og optegnet, jf. temakort 9. Grundvandsdannelse Grundvandsdannelsen til den mættede grundvandszone er beregnet med kommunens grundvandsmodel og illustreret på temakort 10. Infiltrationen af nedbør i Københavns og Frederiksberg kommuner er styret af befæstelsesgraden, hvilket også fremgår af temakortet. Den største grundvandsdannelse sker på Vestamager, på den østlige del af Amager og i villakvarterene i den nordlige og vestlige del af kommunen. Herudover sker der en relativ stor grundvandsdannelse i de større parkområder, som Frederiksberg Have, H.C. Ørstedsparken og Fælledparken. Grundvandsplan 005 51

HELLERUP SØBORG MØRKHØJ DØRE BYØSTER ISLEV 4 m RØDOVRE HUSUM 5 m HVIDOVRE VANLØSE GLADSAXE FRIHEDEN BRØNSHØJ VIGERSLEV 15 15 15 15 15 m 14 14 14 14 14 m UTTERSLEV -3 m FREDERIKSBERG VALBY 13 13 13 13 13 13 13 13 13 m m m m m m m m m 10 m 11 11 11 11 11 m 1 m -3-3 -3-3 -3-3 -3-3 -3 m EMDRUP 13 m -3-3 -3-3 -3-3 -3-3 -3 m m m m m m m m m Valbyparken Kalveboderne BISPEBJERG - - - - - - - - - m m m m m m m m m 1 m -1-1 -1-1 -1-1 -1-1 -1 m m m m m m m m m 11 m -0.5-0.5-0.5-0.5-0.5-0.5-0.5-0.5-0.5 m m - -1 m Tippen 10 m 9 m 8 m 7 m NØRREBRO - m 6 m VESTERBRO 5 m 4 m 3 m ØSTERBRO m 1 m 0.5 m 0 0 m 0 m -1 m -0.5 m 0.5 0.5 0.5 0.5 0.5 0.5 0.5 0.5 0.5 m TÅRNBY SUNDBYVESTER Trekroner 0 m 0.5 m - m -0.5 m -5 m Lynetten SUNDBYØSTER -0.5 m MAGLEBYLILLE KASTRUP -1 m - m -6 m Prøvestenen -3 m -4-4 -4-4 -4-4 -4-4 -4 m m m m m m m m m -- 10 m 10 m Grundvandspotentiale Birkedam k d Pejlepunkt april 005 DVR90 i m) Anlæg til opumpning af grundvand som har været aktive i perioden 1989-003 Vandindvindingsboring Grundvandssænkning, industri mv. Afværgeboring Temakort 8 Grundvandspotentiale i primært magasin april 005 m, DVR90) Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 1 : 75.000 0 km Data fra synkronpejlerunde april 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 5 Grundvandsplan 005

1 : 75.000 0 km Frederiksberg Forsyning Søborg Vandværk Rødovre Vandværk Københavns Energi Kilde XIII Hvidovre Vandforsyning Dræning til anlæg og kloak samt udstrømning til hav Dræning Vestamager Mindre anlæg og drænende kloakker Øresundsforbindelsen Udstrømning til hav Vandforsyningsboring Nødforsyningsboring Data fra synkronpejlerunde april 005 Temakort 9 Indvindingsoplande Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen Grundvandsplan 005 53

1 : 75.000 0 km Modelberegnet nettonedbør mm/år) Gennemsnit for perioden 1989 til 1999!!!! < 50 50-100 100-150 150-00! 00-50! > 50 Indvindingsboring Frederiksberg Forsyning Data fra grundvandsmodel 005 Temakort 10 Grundvandsdannelse til den mættede grundvandszone Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 54 Grundvandsplan 005

APPENDIX VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad styret af befæstelsesgraden og i mindre grad af jordbundsforhold og vegetation. Den største permanente indvinding af grundvand sker fra Frederiksberg Forsynings 5 indvindingsboringer. Forhold omkring vandkredsløbet i kommunen beskrives i det følgende, idet der tages udgangspunkt i vandbalancebetragtninger, vurdering af restressourcen samt mulighederne for anvendelse af sekundavand. Vandbalance Ved anvendelse af Københavns Kommunes grundvandsmodel er vandbalancen for 001 simuleret og præsenteret i figur. Vandbalancen dækker både Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Efter reduktion af nedbøren med de vandmængder, som fordamper fra ikke befæstede arealer, eller strømmer direkte af fra overfladen af de befæstede arealer, og videre i spildevandssystemet, findes en grundvandsdannelse til den mættede grundvandszone på ca. 11 mm i 001, svarende til 11 mio. m³. Af denne vandmængde blev der i 001 oppumpet ca. 64 mm, eller 6 mio. m³. En stor del af denne oppumpning skyldes Frederiksberg Forsynings oppumpning af grundvand til vandforsyningsformål. Den resterende vandmængde, efter fradrag fra oppumpning, repræsenterer dræning fra den mættede grundvandszone til kloakker og overfladevandssystemer, samt en mindre magasinering. Nettoindstrømningen over kommunegrænsen og havet var meget lille i 001. Grundvandsplan 005 55

APPENDIX mm/år mio. m³/år Nedbør 783 75 - Fordampning fra ikke befæstede arealer -79-7 - Overfladisk afstrømning fra befæstede arealer -39-37 Grundvandsdannelse 11 11 - Oppumpning -64-6 + Indstrømning over kommunegrænsen/havet 36 3 - Udstrømning over kommunegrænsen/havet -33-3 - Dræning til kloakker, overfladevand mv. -53-5 Magasinering - 0 Figur Vandbalance for Københavns og Frederiksberg kommuner, mm/år 56 Grundvandsplan 005

APPENDIX Vurdering af tilgængelig grundvandsressource Tilgængelig grundvandsressource defineres i denne forbindelse som grundvand, der kan indvindes fra et grundvandsmagasin med acceptabel vandkvalitet, uden at dette vil forværre vandkvaliteten i magasinet, påvirke anden indvinding negativt eller påvirke overfladevandssystemer negativt. Det er generelt vanskeligt at kvantificere størrelsen af den tilgængelige grundvandsressource ved eksempelvis anvendelse af en grundvandsmodel. På temakort 11 er illustreret en kvalitativ inddeling af grundvandsmagasinerne efter muligheden for at indvinde grundvand. Kortet er optegnet som et konklusivt kort med inddragelse af erfaring og viden om både hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold. På Nordamager er der ingen vandindvindingsinteresser. Grundvandet er ofte brakt med indhold af miljøfremmede stoffer. Potentialet i det primære magasin er styret af dræning fra utætte kloakker, som holder potentialeniveauet under havniveau. Anlægsarbejder påvirker i kortere perioder grundvandsforholdene lokalt, men krav til reinfiltration og afledningsafgift medfører, at kun begrænsede vandmængder fjernes fra grundvandsmagasinet. Der drænes skønsmæssigt 1,4 mio. m³/år til kloakkerne. På Vestamager er der ligeledes ingen vandindvindingsinteresser, idet vandet er brakt eller salt. Indvindingsoplandet fra Frederiksberg Forsyning dækker hele Frederiksberg Kommune og en stor del af Københavns Kommune. Mod kysten er der kun netop opretholdt et grundvandsskel, der forhindrer saltvandindtrængning fra havneområdet. Der bør derfor ikke etableres anden vandindvinding i dette område. I de centrale dele af Frederiksberg og i området syd for Frederiksberg Kommune er kalken fritlagt, og det bør i disse områder bestræbes at holde grundvandspejlet så konstant som muligt og i øvrigt ikke sænke vandspejlet yderligere af hensyn til risikoen for forøgede nikkelkoncentrationer i magasinet. Nordøst - og i mindre grad også nordvest - for indvindingsoplandet til Frederiksberg Forsyning, i områderne omkring Husum, Emdrup og Østerbro, vurderes der at være en potentielt tilgængelig grundvandsressource. I området omkring Husum har både Rødovre Kommune og Københavns Energi dog vandindvindingsinteresser, mens grundvandet omkring Emdrup og Østerbro vurderes at strømme mod Øresund og således være tilgængeligt for eventuel oppumpning. Sekundavand Sekundavand kan være grundvand der, som følge af forringet kvalitet, ikke kan anvendes til drikkevandsformål efter den simple vandbehandling, som foregår på de fleste danske vandværker. Anvendelse af sekundavand i stedet for grundvand af drikkevandskvalitet kan skabe en bedre balance mellem vandindvinding og vandforbrug i områder, som er følsomme over for indvindingens effekt på natur og miljø eller, hvor en overudnyttelse af ressourcen fører til en forringelse af den naturlige grundvandskvalitet. Grundvandsplan 005 57

SØBORG GLADSAXE MØRKHØJ EMDRUP UTTERSLEV HUSUM BISPEBJERG ØSTERBRO Trekroner ISLEV BRØNSHØJ NØRREBRO Lynetten Prøvestenen VANLØSE RØDOVRE FREDERIKSBERG VESTERBRO VALBY VIGERSLEV SUNDBYØSTER BYØSTER SUNDBYVESTER KASTRUP DØRE HVIDOVRE Valbyparken Tippen Kalveboderne TÅRNBY MAGLEBYLILLE FRIHEDEN Birkedam Grundvandsressource udnyttet til vandforsyning Ikke udnyttet grundvandsressource Risko for påvirkning af naturlig vandkvalitet Brakvand eller saltpåvirket grundvand Salt grundvand Grundvandssænkning ikke tilladt i middelalderbyen Vandforsyningsboring Nødforsyningsboring Temakort 11 Tilgængelig grundvandsressource Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 1 : 75.000 0 km Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 58 Grundvandsplan 005

APPENDIX Sekundvandsanvendelse kan være som procesvand i industrien eller til køleformål, men andre anvendelsesområder, f.eks. i forbindelse med byøkologiske initiativer, er også mulige. Uudnyttet grundvand af drikkevandskvalitet kan selvfølgelig også udnyttes til sekundavandsanvendelse. I Københavns Kommunes Vandforsyningsplan indgår en målsætning om at fremme anvendelsen af sekundavand med henblik på at reducere forbruget af drikkevand. Erfaringer har vist, at det er uforholdsmæssigt dyrt at føre sekundavand i ledninger fra kilden til eventuelle aftagere i en by som København. Enten skal vandet derfor produceres der, hvor det skal bruges, eller også skal transporten foregå i tankbiler. Kommunen undersøger potentialet for, at flere virksomheder kan dække en del af deres vandforbrug via egen grundvandsboring. Undersøgelsen omfatter bl.a. vurdering af mængde, kvalitet og lokalisering af restressourcen. Temakort 11. Der er desuden lokaliseret en række eksisterende kilder til sekundavand, som evt. kunne være relevante for afhentning i tankbiler. Temakort 1 og nedenstående tabel. De eksisterende kilder, som er medtaget i nærværende oversigt, fordeler sig på følgende: Vand fra afværgepumpning af grundvand. Disse kilder er ofte forurenede med klorerede opløsningsmidler eller andre miljøfremmede stoffer. Vand fra permanente dræn i forbindelse med anlæg. Der ses typisk overskridelser af naturlige parametre som klorid, sulfat, ammonium, kvælstof og fosfat i forhold til drikkevandskvalitet. Det drejer sig om Godsbaneforbindelsen, Passagerbanen og Øresundsforbindelsen, som alle er ejet af A/S Øresundsforbindelsen. Udledning fra rensningsanlæg. Vandet er en renset blanding af vand fra husholdninger osv. og afstrømmende regnvand. Der ses typisk forhøjede værdier af fosfor og organisk stof i forhold til drikkevandskvalitet. Den potentielle udnyttelse af vandet afhænger af kvaliteten. Vand fra afværgeanlæg kan renses ved avanceret vandbehandling og derved opnå større anvendelighed. Sekundavand anvendes også til naturgenopretning ved f.eks. at udlede vandet til vandløb og søer for at mindske påvirkningen af vådområderne fra grundvandsindvinding. Aktuelt tilføres søen i Valbyparken 100.000 m 3 /år fra Godsbaneforbindelsen. Udnyttelse af sekundavand til industri sker aktuelt fra Øresundsforbindelsen, hvor alt vandet ledes til Amagerværket. Bispebjerg Hospital indvinder omkring 60.000 m 3 /år fra en nødforsyningsboring, som anvendes til vask. Rigshospitalet indvinder en mindre vandmængde fra en nødforsyningsboring, som anvendes til filterskyl. Der indvindes små vandmængder til bekæmpelse af støv i forbindelse med håndtering af jord på Vestamager. Grundvandsplan 005 59

Emdrupvej 7 KE Kilde XIII Østre Gasværk Hejrevej 43 Godthåbsvej 187 Rådmansgade 1-11 Lynetten Rensningsanlæg Gudenåvej 3 Nitivej 10 Frederiksberg Gasværk - Kronprinsensvej Absalonsgade 6 Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Vesterbrogade 139 Vigerslevparken Passagerbaneforbindelsen Godsbaneforbindelsen Damhusåens Rensninganlæg Øresundsforbindelsen 1 : 75.000 0 km Anlæg til opumpning af grundvand som har været aktive i perioden 1995-004 Grundvandssænkning, industri mv. Afværgeboring Permanent dræning Sekundavandsledning Indvindingsboring Frederiksberg Forsyning Temakort 1 Sekundavandskilder Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 60 Grundvandsplan 005

APPENDIX Temakort 1 viser kilder til sekundavand, som findes i Københavns Kommune. I tabellen nedenfor er de overordnede forhold for de forskellige lokaliteter beskrevet. Lokalitet m 3 i 004 Vandkvalitet Emdrupvej 7 35.757 Klorerede opløsningsmidler i størrelsesordenen 360 µg/l. Absalonsgade 6 8.650 Klorerede opløsningsmidler op til 00 µg/l. Vigerslevparken 61.071 Flygtige benzinstoffer i størrelsesordenen 100 µg/l. Hejrevej 43 1.647 Klorerede opløsningsmidler op til 3000 µg/l. Godthåbsvej 187 3.600 Klorerede opløsningsmidler op til 300µg/l. Gudenåvej 5-9 10.000 Klorerede opløsningsmidler op til 130 µg/l. Østre Gasværk 0 Flygtige benzinstoffer, fenoler, cyanid og tjærestoffer. Rådmansgade 1-11 0 Klorerede opløsningsmidler over kvalitetskriteriet for drikkevand Vesterbrogade 139 491 Klorerede opløsningsmidler op til 79.000 µg/l. KE Kilde XIII 0 Klorerede opløsningsmidler over kvalitetskriteriet for drikkevand Godsbaneforbindelsen 400.000 Forhøjede værdier af kvælstof, fosfor og ammonium. Passagerbaneforbindelsen 10.000 Øresundsforbindel- 1.000.000 Forhøjede værdier af klorid, sulfat og klorere- sen Lynetten Rensningsanlæg Damhusåens rensningsanlæg de opløsningsmidler. 61.000.000 Samtlige krav til udledningskvalitet er overholdt. Forhøjede værdier af fosfor og organisk stof i forhold til drikkevandskriteriet. 7.000.000 Samtlige krav til udledningskvalitet er overholdt. Forhøjede værdier af fosfor og organisk stof i forhold til drikkevandskriteriet. Kvalitetskriteriet for drikkevand er for klorerede opløsningsmidler 1 µg/l for enkeltstoffer vinylklorid dog 0,3µg/l) og 3 µg/l for summen af stofferne. Kvalitetskriteriet for flygtige benzinstoffer er 1 µg/l for benzen. Grundvandsplan 005 61

APPENDIX FORURENINGSKILDER Grundvandet under København og Frederiksberg er truet af forurening fra flere forskellige kilder: Forurenede grunde Gamle fyld- og lossepladser Diffus forurening Utætte kloakker Virksomheder Brug af pesticider Olietanke Bygge- og anlægsaktiviteter I grundvandsplan 000 blev der givet en kort beskrivelse af truslen over for grundvandet fra de enkelte kilder. Temakort 13 viser kortlagte arealer, der er registreret pr. 31. december 004 i både Københavns og Frederiksberg kommuner. På kortet er vist V1-kortlagte arealer, hvor der eksisterer en faktisk viden om, at aktiviteter på arealet kan være kilde til forurening og V-kortlagte arealer, hvor det er dokumenteret ved undersøgelser, at der er en forurening på arealet, som kan have skadelig virkning på mennesker eller miljø. I Københavns Kommune er der netop vedtaget en plan for omfattende V1- kortlægning, men indtil 004 er der kun kortlagt V-arealer, hvilket afspejles i kortet. I forhold til Grundvandsplan 000 er Lov om jordforurening trådt i kraft, og Affaldsdepotloven er ophævet. Temakortet viser som nævnt kun de kortlagte arealer efter Lov om jordforurening, mens de arealer, hvor den historiske kortlægning af arealanvendelsen har vist, at der har foregået aktiviteter, som er forbundet med en særlig risiko for forurening af jord og grundvand, ikke længere er medtaget. Der er kortlagt V-araler i store dele af Københavns Kommune. De største koncentrationer af kortlagte arealer ses i den sydlige del af kommunen i Valby og Vesterbro, på Amager og i den nordvestlige del ved Bispebjerg. Grundvandsplan 005 63

Ryvangen Emdrup Utterslev Mose Husum Utterslev Lersøparken Bispebjerg Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Sundbyvester Kongens Enghave 1 : 75.000 0 km Indhold under drikkevandskvalitetskriteriet på 0 µg/l Indhold over drikkevandskvalitetskriteriet på 0 µg/l Temakort 14 Indhold af nikkel i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Data fra 001-004 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 64 Grundvandsplan 005

APPENDIX GRUNDVANDSKVALITET Naturlig grundvandskvalitet Den naturlige grundvandskvalitet i København og Frederiksberg kommuner er påvirket af den vandindvinding, der har foregået i de sidste ca. 100 år. Forhøjet indhold af nikkel, sulfat, arsen og klorid er typiske eksempler på forringelser af grundvandskvaliteten, der kan forekomme, når der indvindes for kraftigt, og grundvandsressourcen overudnyttes. På temakort 14-17 er vist de seneste vandanalysers indhold af de nævnte stoffer i boringer i Københavns og Frederiksberg kommuner. Analyserne er fra perioden 001-004. Boringstætheden og antallet af analyser i perioden 001-004 er generelt lavt i København, hvilket betyder, at grundvandets kvalitet ikke er kendt og beskrevet lige detaljeret i alle dele af kommunen. Forhøjede indhold af nikkel er generelt knyttet til områder med vandindvinding, hvor grundvandsspejlet er eller har været sænket. På temakort 14 ses der kun enkelte boringer spredt i Københavns Kommune med forhøjede nikkelindhold. Generelt er indholdet lavt og klart under grænseværdierne for drikkevand. Temakort 15 viser grundvandets indhold af sulfat. På den vestlige del af Amager skyldes de forhøjede indhold, at grundvandet er meget påvirket af saltvand, da boringerne ligger på et gammelt inddæmmet område. I resten af Københavns Kommune ses spredte forekomster af forhøjede sulfatindhold, der kan skyldes frigivelse fra iltning af gamle moseaflejringer, iltning af mineraler i grundvandsmagasinet eller forurening fra gamle fyld- og lossepladser. Arsen kan være sundhedsskadeligt, hvilket førte til en nedsættelse af grænseværdien i drikkevand i 003. Forhøjede arsenindhold i grundvandet findes naturligt i områder, hvor der er fed ler i undergrunden, men kan også forekomme i kalkmagasiner, hvor vandspejlet har været sænket som følge af vandindvinding. Her frigives arsen på samme måde som nikkel, når der kommer ilt til grundvandsmagasinet. Endvidere kan arsen stamme fra forureningskilder som gasværksgrunde. På temakort 16 er vist indholdet af arsen i grundvandet i Københavns Kommune. Da det som nævnt først er i de senere år, at der er kommet fokus på arsen, foreligger der endnu kun få analyser af grundvandet. På temakortet ses en enkelt boring på Amager med forhøjede arsenindhold. I de øvrige analyserede boringer er der målt lave indhold. På temakort 17 er vist indholdet af klorid i grundvandet. Problemer med forhøjede indhold af klorid kan skyldes indtrængning af salt grundvand fra havnen eller optrængning af salt grundvand fra gamle marine aflejringer. Gamle fyld- og lossepladser og vejsaltning kan ligeledes føre til forurening af grundvandet med klorid. På temakortet ses, at der er fundet forhøjede kloridindhold i boringer i den østlige del af kommunen og på Amager, mens der i den vestlige del af kommunen kun er fundet forhøjede kloridindhold i en enkelt boring. På Amager og i den østligste del af Københavns Kommune på Sjælland er de forhøjede kloridindhold fundet i boringer, der ligger på inddæmmede arealer, og hvor der tidligere har været havbund. Indholdene af klorid er meget høje og er i nogle boringer næsten på niveau med indholdet i havvand. Grundvandsplan 005 65

Ryvangen Emdrup Utterslev Mose Husum Utterslev Bispebjerg Lersøparken Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Sundbyvester Kongens Enghave 1 : 75.000 0 km Indhold under drikkevandskvalitetskriteriet på 50 mg/l Indhold over drikkevandskvalitetskriteriet på 50 mg/l Temakort 15 Indhold af sulfat i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Data fra 001-004 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 66 Grundvandsplan 005

Ryvangen Emdrup Utterslev Mose Husum Utterslev Lersøparken Bispebjerg Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Sundbyvester Kongens Enghave 1 : 75.000 0 km Indhold under drikkevandskvalitetskriteriet på 5 µg/l Indhold over drikkevandskvalitetskriteriet på 5 µg/l Temakort 16 Indhold af arsen i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Data fra 001-004 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen Grundvandsplan 005 67

Ryvangen Emdrup Utterslev Mose Husum Utterslev Lersøparken Bispebjerg Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Sundbyvester Kongens Enghave 1 : 75.000 0 km Indhold under drikkevandskvalitetskriteriet på 50 mg/l Indhold over drikkevandskvalitetskriteriet på 50 mg/l Temakort 17 Indhold af klorid i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Data fra 001-004 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 68 Grundvandsplan 005

HJA JA HC A C EL A JA BJA H / A C EI A C J F C H= BEI A K @ A HI C A IA H L A @ H HA @ A > A D = L IK @ A HC HK @ K @ B HJ= B * HA @ = + D HEIJA IA K L HA @ A O IJ I A H A H C L @ C H= L A 6 E@ EC A HA O IJ E EA H I A H A H C L @ C H= L A / HK I C A HC H= L A = > HK @ - C A IA H > A D = L I> A > O C C A IA? = H EJ HE = I E C 6 A = HJ &. H > = B O IJ E EA E E@ @ A = @ A HA C E K JE@ A / HK @ L = @ I F = B H > A D = L I K A #, AJD = HE AL HAJ K EC= JB J= JJE HAJJECD A@ ID = LAH 4 AJJECD A@ ID = LAHAHLA A JE = J J= JA E JH A B HK @ > AJ= E C= BIJ= @ = H@ D H= H 7 @ CELAJ= B > A D = L I K A E JH A / H K @ L = @ IF = # $ '

Ryvangen Emdrup Utterslev Mose Husum Utterslev Lersøparken Bispebjerg Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Sundbyvester Kongens Enghave 1 : 75.000 0 km Ikke påvist Indhold under drikkevandskvalitetskriteriet på 1 µg/l Indhold på 1-10 µg/l Indhold over 10 µg/l Temakort 19 Indhold af klorerede opløsningsmidler i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Data fra 001-004 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 70 Grundvandsplan 005

APPENDIX På temakort 18 er vist kystlinien, som den lå i middelalderen. Sammenlignes kortet over kystlinien med temakortet over kloridindholdet ses netop, at de høje kloridindhold findes uden for middelalderkystlinien. Ud over de nævnte stoffer indeholder grundvandet en række andre naturlige stoffer som jern, mangan og ammonium. Indholdet af disse stoffer vil generelt overskride kvalitetskravene til drikkevand. Stofferne fjernes imidlertid nemt ved en simpel vandbehandling, hvor vandet iltes og filtreres. Ved stort set alle former for oppumpning af grundvandet skal jern, mangan og ammonium fjernes, inden vandet kan anvendes. Miljøfremmede stoffer Som vist på temakort 13 er grundvandet under København truet af forurening fra flere kilder. Dette bekræftes, når man ser på grundvandets indhold af miljøfremmede stoffer. Gruppen af stoffer omfatter bl.a. klorerede opløsningsmidler, olie- og benzinprodukter og pesticider samt de nedbrydningsprodukter, der opstår, når de miljøfremmede stoffer nedbrydes i jorden og grundvandet. På temakort 19 er vist grundvandets indhold af klorerede opløsningsmidler, der er den stofgruppe, der indtil i dag har forurenet grundvandet flest steder. Klorerede opløsningsmidler har blandt andet været brugt på renserier og metalforarbejdende virksomheder. I en del boringer i Københavns Kommune er der fundet forhøjede indhold af klorerede opløsningsmidler. Sammenlignes med temakort 13 ses, at fundne forekommer i områderne med kortlagte V-arealer. I den nordlige del af København er der generelt ikke fundet forurening. Dette svarer til samme situation, som blev beskrevet i Grundvandsplan 000. I den nordlige del af København har der i flere boringer været analyseret for MTBE, der er et stof, som stammer fra blyfri benzin. På temakort 0 er vist de boringer, som er analyseret. Der er kun i en enkelt boring fundet lave indhold under kvalitetskriteriet for drikkevand. Der foreligger ingen analyser for den sydlige del af København. Temakort 1 viser indholdet af pesticider i grundvandsmagasinet. Det ses, at der er fundet indhold over drikkevandskvalitetskravet i to boringer ved henholdsvis Nørrebro og Utterslev Mose. Boringerne er placeret i grønne områder, og det vurderes, at indholdet stammer fra tidligere tiders brug af pesticider på områderne. Sammenlignet med Grundvandsplan 000 er omfanget af forurening med pesticider stadig på samme lave niveau, og der er ikke fundet pesticider i flere boringer end for 4 år siden. Indholdet af pesticider er steget i boringen ved Utterslev Mose, så kvalitetskriteriet for drikkevand nu er overskredet. Grundvandsplan 005 71

Ryvangen Emdrup Utterslev Mose Husum Utterslev Lersøparken Bispebjerg Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Sundbyvester Kongens Enghave 1 : 75.000 0 km Ikke påvist Indhold under drikkevandskvalitetskriteriet på 5 µg/l Indhold over drikkevandskvalitetskriteriet på 5 µg/l Temakort 0 Indhold af MTBE i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Data fra 001-004 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 7 Grundvandsplan 005

Ryvangen Emdrup Utterslev Mose Husum Utterslev Lersøparken Bispebjerg Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Sundbyvester Kongens Enghave 1 : 75.000 0 km Ikke påvist Indhold under drikkevandskvalitetskriteriet på 0,1 µg/l Indhold over drikkevandskvalitetskriteriet på 0,1 µg/l Temakort 1 Indhold af pesticider i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Data fra 001-004 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen Grundvandsplan 005 73