Ejer du din egen viden? Vælg en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret i IT-branchen Patent- og Varemærkestyrelsen, ITEK & IT-Brancheforeningen Juni 2005 1
At dele og beskytte viden Øget handel med viden Den internationale tendens er at inddrage IPR i den forretningsmæssige strategi på nye måder. Det gælder blandt andet ind- og udlicensering af viden og teknologi samt en række former for handel med intellektuel ejendomsret. Fra 1982 til 2002 er den globale omsætning af patentlicenser således steget fra 3 til 120 mia. US dollar en årlig stigning på 20 pct. Hvis stigningstakten fortsætter, vil markedet for licensindtægter være fordoblet til 240 mia. US dollar allerede i 2006. Vi lever i en verden, hvor evnen til at skabe, udnytte og dele viden er blevet afgørende for succes. Både virksomheder og nationer bygger stadigt mere af deres vækst og velstand på kreative måder at anvende ny teknologi på. Enhver virksomhed, der ønsker at gøre sig gældende i denne videnøkonomi, har tre grundlæggende muligheder, når det handler om den viden, der findes i virksomheden og dens produkter: 1. At holde viden og udvikling hemmelig. Risikoen er, at andre sideløbende kan udvikle den samme viden, og så er det svært at dokumentere, at man var først. 2. At dele viden med alle andre og komme hurtigt på markedet. Ulempen er, at man ikke kan være sikker på at få det fulde udbytte af det produkt, man har udviklet, inden konkurrenterne efterligner det. Man ved heller ikke umiddelbart, om man krænker andres patenter eller varemærker. 3. At beskytte sin viden og sine aktiver i form af patenter og varemærker. Det er en betragtelig investering, og derfor skal man gøre sit hjemmearbejde, inden man beslutter sig. De to første muligheder er nemme at have med at gøre. De koster ingenting, men indebærer, at den virksomhed, der har udviklet noget nyt, ikke kan handle med det. 2
At beskytte sin opfindelse er en investering, man gør, hvis man har et unikt produkt eller en unik viden, som man skal bygge sin forretning på. Hvilken af de tre muligheder, der er den bedste, varierer fra virksomhed til virksomhed og fra produkt til produkt. Men enhver virksomhed, der baserer sin fremtid på teknologisk udvikling, bør nøje analysere og vurdere fordele og risici ved de forskellige muligheder - og derefter træffe sit valg. At formulere og efterleve en IPR-strategi er mindst lige så vigtigt som at formulere strategier for alle andre forretningsmæssige områder. IPR Intellectual Property Rights er den gængse internationale forkortelse for intellektuel ejendomsret. IPR angår alle Alle virksomheder kan således med fordel tænke IPR ind i deres samlede strategi. Det gælder ikke mindst i IT-branchen, der om nogen allerede er global. Og det gælder også, selv om virksomheden ikke umiddelbart regner med at søge patent på et produkt eller en teknisk løsning. IPR er kort sagt et sæt spilleregler på markedet, som det bliver stadigt vigtigere at kende og forholde sig aktivt til. Dette hæfte er en introduktion til virksomheder i IT-branchen, som endnu ikke er fortrolige med begreber som IPR, patenter og varemærker. Det er samtidig en opfordring til at søge yderligere information og vejledning enten i IT-brancheforeningen, i Patent- og Varemærkestyrelsen eller hos de selvstændige patentbureauer. Ikke kun beskyttelse Mange tror, at en IPR-strategi udelukkende handler om at beskytte virksomhedens teknik eller varemærke. Det gør det ikke kun. Det er i dag mindst lige så vigtigt for den enkelte virksomhed at forholde sig aktivt til, hvordan man kan udnytte mulighederne i at købe andres beskyttede viden eller sælge ens egen. Måske får man det bedste afkast af sine investeringer i forskning og udvikling ved at sælge sit patent eller ved at udstede licenser til at bruge det. Under alle omstændigheder er det vigtigt at holde sig ajour med, hvilken teknik der bliver søgt patenter på inden for ens eget område. Mange virksomheder har brugt mange penge og ressourcer på at udvikle nye teknologier uden at have undersøgt, om andre rent faktisk havde udviklet det samme. Mange mangler beskyttelse Af 30 tilfældigt udvalgte medlemmer af IT-Brancheforeningen har kun 13 registreret deres firmaeller produktnavn som varemærke. Kun 7 har søgt om et patent. Patent- og Varemærkestyrelsen 3
Fokus på patenter Der er megen usikkerhed omkring, hvad man på IT-området kan patentere. Det skyldes blandt andet, at reglerne i USA og Europa er forskellige. I USA kan man søge og få patent på almindelig software. Det kan man ikke i Europa. Det er en forskel, som alle IT-virksomheder, der vil ind på det amerikanske marked, skal være opmærksom på. I udgangspunktet kan man i dag ikke i Europa søge patent på almindelig software. Der skal være tale om, at man på en ny måde løser et teknisk problem med tekniske midler. Man kan således kun opnå patent, hvis opfindelsen løser et teknisk problem eller har en teknisk effekt, der ligger ud over det normale samspil mellem computer og program. Man kan derfor godt søge patent på software, som forbedrer sikkerheden, øger hastigheden eller mindsker ressourceforbruget i en computer eller et netværk. Derimod betragtes software, der fx blot overfører en forretningsmetode til internettet, ikke som en teknisk løsning, man kan få patent på. Patentsystemets formål er netop at belønne dem, der på en ny måde løser et teknisk problem. Det kan fx være at anvende IT til at forbedre en bils bremseevne. Fordele ved at opnå patent Patenter er især interessante, fordi de ikke kun beskytter det endelige produkt, men også den gode idé, som ligger bag produktet. Et patent kan give virksomheden en række fordele. Det kan fx anvendes til: at beskytte virksomhedens udviklingsomkostninger at hindre andre i at udnytte opfindelsen at dokumentere unik teknologi fx over for investorer at skabe grundlag for licens- og samarbejdsaftaler at holde konkurrenter på afstand at stå stærkere i konfliktsituationer at skabe grundlag for kvalificerede beslutninger om patentansøgninger i udlandet. Fra opfindelse til patent Patentansøgningen Opfindelsen Svar på nyheds- gøres indleveres undersøgelse 12 måneders deadline for at ansøge om patent internationalt 1 år 18 måneder: Ansøgningen offentliggøres 4
En krævende proces Man skal være indstillet på at bruge tid og kræfter på at gennemføre en patentproces fra start til slut. Tidslinjen viser faserne i en patentansøgning: Fra opfindelsen gøres, til patentet bliver godkendt eller afvist. Et patent er virksomhedens investering i en opfindelse, som forretningen skal bygges op omkring. Man kan ikke patentere alt, hvad virksomheden udvikler, men det er vigtigt at overveje at beskytte det, der udgør kernen i ens forretning. Andre former for beskyttelse Det er også muligt at registrere virksomhedens navn eller produkter som varemærker. Det gør det sværere for andre at lukrere på den værdi, der ligger i en succesfuld virksomheds såkaldte forretningskendetegn. Det er heller ikke gratis at få sin opfindelse patenteret. Den mindste udgift er som regel selve ansøgningsgebyret til det offentlige. Det er i dag på 3.000 kr. Men derudover har de fleste virksomheder brug for professionel rådgivning fra en patentagent en rådgiver med speciale i patenter til at få skrevet ansøgningen korrekt. Så meget koster et patent, der dækker: Danmark: 50.000-250.000 kr. Europa: ½-1 million kr. Verden: 1-5 millioner kr. Tallene bygger på, at virksomheden benytter eksterne rådgivere. Har virksomheden selv den nødvendige ekspertise, er beløbet noget lavere. Varemærker med høj værdi Et brand eller varemærke udgør typisk halvdelen af en virksomheds markedsværdi. For en legetøjsproducent som Lego er andelen ifølge de seneste analyser 60-70 pct. Ophavsretten beskytter kunstneriske og litterære værker. For IT-virksomheder vil det typisk betyde kildekode, tekst, lyd, billeder mv. Her er det den konkrete udformning af produktet, som beskyttes - ikke ideerne eller principperne bag. En ophavsret skal ikke registreres. Den har man automatisk. Ophavsretten er national, så skønt EU-landene gensidigt anerkender den, er man ikke garanteret at kunne håndhæve sin ret uden for Danmark. Du kan læse mere om patenter og andre former for beskyttelse på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside www.dkpto.dk. Sagsbehandling hos myndigheden Patentet godkendes eller afvises Vedligeholdelse af patentet 2 år 3 år 4 år 5
Mulighed for at tænke stort "Uden IPR var vi ikke, hvor vi er i dag," siger adm. direktør Søren Sørensen fra Interactive Television Entertainment, ITE. Virksomheden er blandt de mest succesrige spilfabrikanter i Danmark - med figuren HUGO som sit mest kendte varemærke. "Vores HUGO-brand er i så høj kurs, at vi er nødt til at have en aktiv IPR-politik, som kan sikre værdien. Vi arbejder i et internationalt marked med stor konkurrence og masser af kopister. Derfor vil vi sikre os, at vi selv bestemmer, hvad HUGO står for." Virksomheden udgiver typisk ét nyt spil om året - foruden mindre spil og relanceringer. Investeringer i at udvikle nye spil udgør en stor del af omkostningerne. Det er således afgørende for at få investeringerne hjem, at de udviklede produkter kan beskyttes effektivt. ITE's produkter sælges nu i 40 lande verden over. Og som Søren Sørensen konstaterer:"fravælger man IPR, fravælger man også mulighederne for at tænke stort." I modsætning til mange andre konkurrenter både udvikler og udgiver ITE selv sine spil og tv-formater. HUGO-spil fås i dag på Playstation 2, Gameboy Advance, pc, mobil, online og som tv-spil. Desuden har virksomheden en betydelig omsætning via merchandise - enten selv eller via licenser. Adm. dir. Søren Sørensen, ITE 6
Det handler om ideer, penge - og andre værdier "Cirka én gang om måneden sidder vi med en ny idé og tænker: 'Den kan nok patenteres'. På den måde er IPR allerede en fast del af vores virkelighed, selv om vi endnu ikke har udarbejdet en systematisk strategi på området," siger direktør Rune Domsten fra IO-Technologies. IO-Technologies udvikler industriel elektronik og kombinerer eksisterende teknologier til nye produkter. Virksomheden lever i høj grad af at udvikle ideer sammen med sine kunder. Når først en idé er udklækket, søger man så vidt muligt at få kunden til at finansiere udviklingen af selve produktet. Erfaringen viser, at det er vigtigt for successen i markedet, at kunden hurtigt tager et "medejerskab" til produktet. Selv anvender IO-Technologies gerne open source-software i sine produkter - blandt andet fordi det er billigt, driftsikkert og let at tilrette. Og så elsker mange af medarbejderne at arbejde med Linux. "Vi er en ung virksomhed, der idéudvikler i rivende hast og næsten altid i samarbejde med andre. Derfor er vi meget opmærksomme på at afklare spørgsmålet om rettigheder med både partnere og kunder. Vi lever for vores ideer, men vi lever også af at gøre dem til en fornuftig forretning. Så vi har brug for en mere systematisk IPR-strategi - og den skal kunne forenes med den nødvendige brug af open source," siger Rune Domsten. Direktør Rune Domsten, IO-Technologies 7
Et spørgsmål om strategi Før virksomheden vælger, hvordan den vil håndtere IPR, er det en god idé at besvare en række grundlæggende strategiske spørgsmål. Der er nemlig ikke én IPR-strategi, der passer alle virksomheder i IT-branchen. Den skal nøje tilpasses virksomhedens teknologi, forretningsmodel og markedsforhold. Derfor er der to spørgsmål, I bør stille jer selv for at undersøge, om I har behov for en IPR-strategi: 1 Hvad har I at beskytte og at handle med? Hvad er det i jeres teknologi, der gør virksomheden unik? Er det jeres processer, selve teknikken eller en særlig viden hos nøglemedarbejdere? Eller måske et bestemt produkt, brand eller varemærke? Hvordan skal I tjene penge på teknologien? Hvor længe vil teknologien kunne skabe omsætning? Hvordan kan teknologien bidrage til næste generation af produkter? Skab også overblik over, hvor mange ressourcer virksomheden investerer i innovation. Og sæt det i forhold til det tab, I kan lide, hvis I bliver kopieret eller kopierer andre. Hvis I har noget, de andre ikke har, kan det muligvis beskyttes. 2 Er der andre på markedet, der kan det, I kan? Hvor store markedspotentialer er der for virksomhedens teknologi? Hvem er jeres konkurrenter, og kender I deres IPR-strategi? Konkurreres der på hurtig innovation, branding, udbredelse eller andet? Kan konkurrenternes løsninger erstatte jeres eller kan de understøtte hinanden? Svarene på nogle af disse spørgsmål kender I selv. Andre kan I få svar på ved at få lavet en teknisk overvågning eller en profilanalyse, der viser, hvordan markedet ser ud omkring jeres produkter. 8
Lav en samlet IPR-strategi Ud fra svarene på de to spørgsmål skal virksomheden beslutte, hvordan den vil håndtere udfordringerne på IPR-området. Tommelfingerreglen er, at jo mere unik jeres teknologi er, jo mere afhængig I er af denne teknologi, og jo længere I forventer, at teknologien er afgørende for virksomhedens udvikling, desto større er behovet for en IPR-strategi. Foruden behovet for beskyttelse via patenter o.l. bør IPR-stragien også omfatte: a) En plan for brug af fx teknologidatabaser til at overvåge den teknologiske udvikling på jeres område. b) En systematisk vurdering af, hvor virksomheden kan have behov for selv at købe beskyttede opfindelser. c) Ideer til, hvordan virksomheden forretningsmæssigt kan udnytte den teknik eller de forretningskendetegn, som I ønsker at opnå eneret til. Følg teknologiens udvikling Alle virksomheder, der beskæftiger sig med teknologisk udvikling, bør vide noget om teknologiens udvikling hos konkurrenterne og om det, de selv udvikler, rent faktisk er nyt. Hvis man vil være en global spiller, er det en del af en IPRstrategi, uanset om man beskytter sin viden eller ej. Man kan blandt andet bruge følgende værktøjer til formålet: Teknologisk overvågning: Hvor er konkurrenterne og udviklingen på vej hen? Hvad er det nyeste på området - og hvem har rettighederne til det? Pris: 10-15.000 kr. pr. år. Nyhedsvurdering af virksomhedens seneste opfindelse eller påtænkte udviklingsprojekt: Er det nyt? Er andre i gang med det samme? Er det investeringen værd? Pris: 10-15.000 kr. På de næste sider er der en tjekliste med 10 punkter, der trin for trin viser, hvordan virksomheden i praksis kan arbejde med en samlet IPR-strategi. 9
IPR-strategien - trin for trin Hvis I vurderer, at virksomheden har brug for en samlet IPR-strategi, er det vigtigt at gribe dette arbejde systematisk an. Her kan nedenstående tjekliste være en god hjælp. Bemærk, at ikke alle punkter, vil være (lige) relevante for alle virksomheder. 1 Udpeg de produkter, teknologier eller ydelser, som skal drive virksomhedens vækst i fremtiden. Skaf overblik over de tendenser i og uden for branchen, der præger udviklingen på disse områder. Det kan ske via en teknisk overvågning eller en profilanalyse. 3 Identificér jeres mest innovative konkurrenter og find ud af, hvordan de beskytter deres rettigheder - fx hvilke tekniske løsninger de har patenteret. 4 Gør én person synligt ansvarlig for at håndtere virksomhedens IPR-politik. Sørg for, at vedkommende har kompetence til at sikre, at politikken bliver overholdt. 2 Søg i patentdatabaser efter patenter inden for de relevante områder. Både antallet af og indholdet i patenterne kan rumme vigtig strategisk og teknisk information. Søger man selv, er det gratis. Brug www.pvsonline.dk, der er den danske patentdatabase. 10
5 Formulér principper for, hvordan I håndterer medarbejdernes opfindelser. Sørg for, at medarbejderne kender principperne og er trygge ved dem. 6 Beslut, hvem der må anvende virksomhedens kendetegn eller varemærker og hvordan. Så kan I reagere hurtigt og sikkert, hvis jeres varemærker bliver brugt uden tilladelse. 7 Opstil og kommunikér klare retningslinjer for, hvordan virksomheden behandler forretningshemmeligheder, der ellers ikke er beskyttede. Retningslinjerne bør også angive, hvornår deltagere i eksterne møder skal underskrive erklæringer om hemmeligholdelse. 8 Vedtag en politik for, hvordan virksomheden håndterer eventuelle ophavsrettigheder altså hvem der må anvende beskyttet materiale og under hvilke vilkår. 9 Formulér en strategi for såvel ind- som udlicensering. Gør det klart, hvem der må anvende virksomhedens IPR og under hvilke vilkår. Vurder også behovet og mulighederne for via licenser at få adgang til andres beskyttede IPR. 10 Analysér risikoen for, at I krænker andre virksomheders IPR og vurdér konsekvenserne heraf. Forbered jer på at håndtere en sådan situation professionelt. I kan her søge rådgivning hos patentagenterne eller andre professionelle på området. 11
Uanset om man er for eller imod patenter, er det vigtigt, at man ved noget om, hvordan andre i branchen bruger en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret. Jakob Lyngsø, adm. direktør, IT-Brancheforeningen Tag stilling til patenter Ikke alle virksomheder i IT-branchen har brug for eller mulighed for tage patent på deres teknologi eller produkter. Men alle kan med fordel overveje, hvordan de kan beskytte og udnytte unik teknisk viden. Dette hæfte giver inspiration til, hvordan virksomheden kan arbejde med en sådan strategi for intellektuel ejendomsret. Det er vigtigt, at IKT-virksomheder benytter sig af samme muligheder som andre erhverv for at beskytte deres IP-rettigheder. Navnlig for mindre og mellemstore virksomheder er det afgørende at have styr på sin IPR, når man forhandler med store virksomheder, eller når man skal skaffe kapital. Tom Togsverd, direktør, ITEK Tekst og tilrettelæggelse: Klartekst, Layout: KarenKrarup.dk, Tryk: Fihl Jensen Grafisk Produktion Folderen er skabt på initiativ af Patent- og Varemærkestyrelsen og IT- Brancheforeningen, og er støttet af ITEK og Dansk Industri. Helgeshøj Allé 81 2630 Taastrup tlf.: 43 50 80 00 e-mail: pvs@dkpto.dk www.dkpto.dk Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tel: 33 77 33 44 E-mail: itek@di.dk www.itek.dk Børsen, Slotsholmsgade 1217 København K tlf.: 72 25 55 02 e-mail: itb@itb.dk www.itb.dk 12