29. juni 26 12 Integration Starthjælp, tidlig indsats og flere års fokus på integrationen af indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet giver resultater. Grupper, som har været kortest tid i landet, har oplevet størst beskæftigelsesfremgang, viser nye tal fra DA. 6 5 4 3 2 1 Nytilkomne flygtninge får oftere job Integrationspolitik giver nu klare resultater. En analyse fra DA - som vil medgå i en kommende rapport om integration - af indvandrere og flygtninges tilknytning til jobmarkedet over de sidste seks år viser, at de grupper, som har opholdt sig kortest tid i landet, har haft klart størst fremgang i beskæftigelsen. For de 16-66-årige flygtninge og indvandrere - som har været i landet i mere end 1 år - faldt beskæftigelsesandelen fra 52 procent i 1999 til 5 procent i 25. Men gruppen af indvandrere med mindre end et års ophold i landet øgede i samme periode sin beskæftigelsesandel fra 15 til 23 procent. Gruppen, som havde været i landet mellem 1 og 2 år øgede beskæftigelsesfrekvensen fra 26 til 4 procent. Ser Integrationsindsatsen virker Andel af flygtninge og indvandrere fra ikke vestlige lande, der er i beskæftigelse, fordelt efter opholdstid, i pct. 1999 25 >1 år 1-2 år 2-3 år 3-6 år 6-1 år 1 år og Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik længere Indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige lande, som har opholdt sig i landet i mindre end 3 år, har klart større fremgang i beskæftigelsesfrekvensen end grupper med længere opholdstid i landet. Indvandrere med 2 til 3 års ophold i Danmark har fra 1999 til 25 øget deres beskæftigelsesfrekvens fra 25 til 4 procent. man alene på gruppen af flygtninge, som er omfattet af det fulde introduktionsprogram og starthjælpen, er tendensen endnu mere klar. Beskæftigelsesfrekvensen for gruppen af nytilkomne flygtninge, som har været i landet i mindre end 1 år, steg fra 1 procent i 1999 til 7 i 25. Det er udtryk for, at integrationspolitikken virker, siger integrationsminister Rikke Hvilshøj, der tilføjer: Tallene viser, hvor vigtigt det er, at vi tager tidligt fat. På den ene side stiller vi klare krav, og på den anden side gearer vi systemet til at løfte opgaven. Vi ved, at starthjælpen skaber beskæftigelse. Det økonomiske incitament gør en forskel, og det er vigtigt, at det kan betale sig at tage et arbejde, siger Rikke Hvilshøj. Opholdstid kun en del af forklaringen Det har hidtil været overbevisningen, at længere gennemsnitlig opholdstid - som følge af udlændingepolitikken - var hovedforklaringen på den stigende beskæftigelse for indvandrere og flygtninge: Jo længere ophold i landet, jo større chance for at komme i job. Ifølge Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, er opholdstiden stadig afgørende for, om indvandrere og flygtninge får job. Men de senere års udvikling tyder også på, at integrationsindsatsen sætter sig spor, mener han. Begge faktorer er i spil. Det ser ud til, at introduktionsprogrammerne har haft en effekt. Dels har de styrket beskæftigelsen, og dels kan de have ændret sam- Erhvervssygdomme koster På bare fem år er udgifterne til erhvervssygdomme fordoblet, målt pr. tilfælde. Side 3 Tidlig AF-indsats virker En tæt og tidlig kontakt kombineret med tidligere aktivering har været en succes. Side 4 Vi lever længere Restlevetiden for 6- årige stiger langt hurtigere end først antaget. Side 5
29. juni 26 Side 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 179 København V Telefon 33 38 9 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles under abonnement på: www.da.dk Oplag: 4.5 ISSN: 99-977 Næste velfærdsreform ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Politik er det muliges kunst. Og kan man ikke tælle til halvfems mandater, sidder man ikke længe på ministertaburetterne. I det lys skal man selvfølgelig se det velfærdsforlig, som i sidste uge blev indgået på Christiansborg. Koncentrerer man sig om indholdet, er det dog utilfredsstillende, at det var umuligt at få et mere hurtigt virkende resultat ud af velfærdsforhandlingerne. Hvorfor begejstringen for efterlønsordningen er så stor, at man ikke kan tage et egentligt opgør med ordningen, som med over 25 mia. skattekroner årligt betaler raske og arbejdsduelige mennesker for at forlade et arbejdsmarked med et voksende behov for arbejdskraft, savner vi stadig en god forklaring på. 3 25 2 15 1 5 Flere flygtninge i beskæftigelse Andel af flygtninge, der er i beskæftigelse, i pct. 1999 25 <1 år 1-2 år 2-3 år Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Opholdstid Flygtninge som har været i landet i mindre end 3 år, har på få år kraftigt øget deres beskæftigelsesfrekvens. Hvor kun 12 procent af dem, som havde været i landet i 1-2 år, havde job i 23, var det 23 procent i 25. mensætningen af dem, som kommer til landet, siger Torben Tranæs. Jørgen Søndergaard, direktør for SFI, er glad for, at de nye tal viser, at det går i den rigtige retning for alle grupper. Den helt store beskæftigelsesstigning målt i antal skyldes, at den gennemsnitlige opholdstid er steget. Men det er meget positivt, at der også er lidt bedre beskæftigelse for de nytilkomne grupper af flygtninge. Om det skyldes integrationspolitikken eller måske flygtningegruppens sammensætning, ved vi ikke noget om endnu, siger Jørgen Søndergaard, der hidtil har været kritisk over for integrationspolitikken. Vi bruger mange penge på den, og hidtil har det været svært at se klare resultater. Disse nye tal nuancerer billedet, men der mangler undersøgelser af, om det er integrationsindsatsen, der virker, eller beskæftigelsesfremgangen for de nytilkomne skyldes, at de seneste års flygtninge har bedre forudsætninger for at klare sig på arbejdsmarkedet i Danmark, siger Jørgen Søndergaard. - mbh Reaktionerne på velfærdsforliget tyder da også på, at befolkningen er kommet sig hurtigere over det sidste efterlønsindgreb end politikerne, der stadig virker traumatiserede. Almindelige mennesker er jo også begyndt at se og mærke, hvad dansk velfærdspolitik vil føre til. Mangelen på arbejdskraft viser sig i alle dele af samfundet. Det er allerede svært at få en håndværker til at skifte taget, rengøringspersonale er svært at finde, børnehaverne kan vanskeligt afse tid til at passe børnene, og hospitalerne leder længe, og ofte forgæves, efter sygeplejersker. Mangelen efter arbejdskraft i det private er på ingen måde mindre end i det offentlige, men konsekvenserne er knap så synlige, fordi det hér handler om mistede ordrer og indtjening og job som aldrig oprettes. Det gør ikke problemet mindre, og med en hastigt svindende arbejdsstyrke vil mangelen på arbejdskraft brede sig hurtigt i årene fremover, med store velfærdstab til følge. Virkeligheden vil indhente os. Meget snart vil det være tydeligt, at den netop indgåede velfærdsaftale langt fra var omfattende nok, når basale tjenesteydelser ikke kan leveres. Den næste velfærdsreform vil derfor ikke være så umulig at få gennemført, fordi det om få år vil stå lysende klart for alle, at uden arbejdskraft forsvinder velfærden op i den blå luft.
29. juni 26 Side Erhvervssygdomme Udgifter til erhvervssygdomme stiger Erstatningerne til erhvervssygdomme er i dag næsten dobbelt så store som for fem år siden. Antallet af sygdomsramte er det samme, men den enkelte får markant mere i erstatning. En anerkendt erhvervssygdom giver i dag næsten det dobbelte i erstatning, af hvad den gjorde for fem år siden. Selv om vi stort set har det samme antal tilfælde af erhvervssygdomme i dag, så er de samlede erstatningsudgifter steget mærkbart siden 2, viser Arbejdsskadestyrelsens nye skadesrapport for 25. Mens antallet af anerkendte erhvervssygdomme, som kunne være en diskusprolaps i ryggen eller tennisalbue, i 25 var godt 2.7 og i 2 lå på lidt over 3.2, så blev der næsten brugt 9 mio. kr. til erstatninger sidste år mod 53 mio. kr. i 2. Tallene er korrigeret for prisstigninger i perioden. I gennemsnit får hver person, der får anerkendt en erhvervssygdom, udbetalt næsten 4. kr. Marianne Helweg-Larsen, souschef i Arbejdsskadestyrelsen, peger på, at det er udgifterne til erhvervsevne-tab, der er steget voldsomt. Erstatning gives i to former. En godtgørelse for varige mén, der bygger på den lægelige følge af erhvervssygdommen og så tabet af erhvervsevne. Tabet af erhvervsevne er det, der virkeligt er dyrt, og som følge af en række domme i Samme antal syge men stigende udgifter Venstre akse er antal erhvervssygdomme, hvor der er tilkendt erstatning. Højre akse er gennemsnitlig erstatning, i 1. kr. 5 45 45 4 4 35 35 3 3 25 25 2 2 15 15 1 1 5 5 2 21 22 23 24 25 Kilde: Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsskadestatistik 25 I 2 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen lidt over 3.2 tilfælde af erhvervssygdomme. I 25 var det antal stort set det samme, men erstatningsbeløbet pr. person er i mellemtiden steget til næsten det dobbelte, fraregnet prisstigninger i perioden. Højesteret er praksis for fastsættelse af erhvervsevnetab ændret på nogle områder. Derfor stiger udgifterne ganske meget, siger hun. Privat forsikring mærker også presset Den private syge- og ulykkesforsikring mærker også, at sygdom fylder mere og mere. Siden 21 er udgiften til erstatninger på området for erhvervsevnetab næsten fordoblet i Danica, og selskabet udbetaler nu tæt på 1,3 mia. kr. årligt. Ifølge cheføkonom i Danica, Jens Christian Nielsen oplever hele branchen det samme. Udgiften pr. forsikret, der får udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne, er steget markant og kan ikke følge med præmieindtægterne. Det er især de mindre psykiske lidelser som for eksempel stress, der driver udviklingen. Dertil kommer i en vis udstrækning også, at folk er blevet mere opmærksom på muligheden for erstatning. Udviklingen er ikke kun et problem for private og offentlige kasser. Det er et samfundsproblem, siger han. Svært at vurdere fremtidig udvikling Arbejdsskadestyrelsen mener, at det er vanskeligt at vurdere, hvordan udviklingen vil blive fremover. Nogle forhold peger i retning af stigende udgifter, blandt andet det lempede erhvervssygdomsbegreb, der trådte i kraft 1. januar 25, og den seneste dom om revalidering, der betød, at vi har måttet genoptage et stort antal sager og formentlig i mange tilfælde må tilkende mere i erstatning. Til gengæld har vi fået en lovændring, der formodentlig for alvor slår igennem fra 27 og frem. Den går ud på, at erstatningen til folk i fleksjob bliver forskellen mellem, hvad man kunne have tjent uden arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet inklusive det kommunale tilskud. Hidtil har vi ikke måttet indregne lønnen fra fleksjobbet, siger Marianne Helweg-Larsen. - dbe
29. juni 26 Side Ledighed Tidlig indsats får ledige hurtigere i job Hvis AF holder de ledige i hånden med tæt kontakt fra dag ét og tilbyder tidlig aktivering, så kommer de ledige hurtigere i arbejde, viser et forsøg. Ledige kommer hurtigere i arbejde, hvis de bliver mødt med en tidlig indsats med tæt kontakt til arbejdsformidlingen og hurtigt tilbud om aktivering. AF i Sønderjylland og i Storstrøm er halvvejs i et forsøg, der er døbt Hurtigt i Gang, hvor over 2 ledige er blevet fulgt tæt af arbejdsformidlingen helt fra den første dag, de bliver arbejdsløse. Sammenlignet med en kontrolgruppe, der bliver mødt med den sædvanlige indsats, forsvinder den særlige gruppe hurtigere fra ledighed i begge regioner, viser en midtvejsrapport om Hurtigt i gang. Hos AF-Storstrøm er 75 pct. af deltagerne kommet i beskæftigelse tre måneder efter første ledighedsdag, mens 25 pct. stadig er ledige. I kontrolgruppen, der blev mødt med den sædvanlige indsats, er 38 pct. stadig ledige efter tre måneder. Hos AF i Sønderjylland er 32 pct. af deltagergruppen stadig ledig efter tre måneder, mens det gælder for 41 pct. af kontrolgruppen. I AF-Storstrøm betegner arbejdsmarkedschef Per Bech Grønning ordningen som en succes. Jeg håber, at det her forsøg kommer til at indgå i overvejelserne over, hvordan Klar effekt af projektet Overlevelseskurve for AF Storstrøm fordelt på deltager- og kontrolgruppe, eksklusiv tilbagefald. I pct. over ledighedsuger 1 8 6 4 2 Deltagergruppe Kontrolgruppe 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Midtvejsevaluering af projekt Hurtigt i gang vi arbejder fremover. Det er hårdt, og det kræver ressourcer, men det er en rigtig god måde at følge de ledige på, siger han. Per Bech Grønning peger især på den tætte kontakt, som en afgørende faktor. Jeg har mange eksempler på, at ledige fik et job, de ellers ikke havde overvejet at søge, fordi vi så ofte var i kontakt og kunne præsentere jobbet, så snart det dukkede op, siger han. Forsøget viser også, at den tætte kontakt ikke har presset de ledige til at tage kortere, midlertidige job for at slippe for den tidlige indsats, så disse personer hurtigt ville vende tilbage til ledighed igen. Der kan ikke konstates nogen nævneværdig forskel på tilbagefaldet til ledighed mellem Hurtigt i Gang -gruppen og kontrolgruppen, viser midtvejsrapporten. Den ledige bliver undervist i jobsøgning og skal i starten af forløbet til et ugentligt møde, for at drøfte, hvordan det går med at få arbejde. Dernæst får den ledige allerede inden for de første fire måneder et tilbud om aktivering eller uddannelse. Får job lige inden aktivering Det fremgår af midtvejsevalueringen, at de ledige i projektet finder job lige inden tidspunktet for aktivering og anden tidlig indsats. Per Bech Grønning bekræfter denne motivationseffekt. Men den er den samme, som det vi kan se hos alle ledige. Her sker det bare hurtigere, siger han. Han peger desuden på det forhold, at arbejdsgiverne er blevet tilbøjelige til at holde på deltagerne i Hurtigt i Gang De risikerer, at de ledige hurtigt forsvinder til en anden arbejdsgiver, hvis de slipper dem, så derfor holder de lidt mere på dem, siger Per Bech Grønning. - dbe Deltagergruppen, der får den tætte kontakt, forlader ledighedskøen hurtigere end kontrolgruppen, der modtager den almindelige indsats.
29. juni 26 Side Velfærd Ny dramatisk stigning i levetiden De, som ikke berøres af velfærdsforliget, når 22 års otium, hvis de går på efterløn. Det var kun meningen, at de skulle have 19,5, men restlevetiden for 6-årige stiger i et langt hurtigere tempo end hidtil antaget. Inden støvet har lagt sig fra forhandlingerne om velfærdsforliget, viser ny fremskrivning af restlevetiden for de 6-årige, at velfærdsudfordringen er langt større end hidtil antaget. Dream-gruppen - et uafhængigt analyseinstitut, ejet af Finansministeriet og Økonoministeriet - har lagt sidste hånd på en ny prognose, som forudsiger en gennemsnitlig levealder, der er op mod tre år højere, end Velfærdskommissionen har regnet med. Og hvor kommissionen konkluderede, at 28. flere skulle i arbejde, medmindre bundskatten skulle hæves med 8,7 procentpoint i 24, nærmer den nye befolkningsprognose sig det alternative scenarie i kommissionens rapporter, hvor beskæftigelsen skal øges med op mod en halv million mennesker for at få pengene til at række til velfærden. Velfærdsforliget på Christiansborg vil kun skaffe job til 125. flere i 24. Ifølge Dream-gruppens forskningschefkontorchef, Lars Haagen Pedersen, der også var sekretariatschef i Velfærdskommissionen, stiger danske 6-åriges restlevetid i øjeblikket med mellem,15-,25 år om året, mens Velfærdskommissionen kun regnede med stigninger på,5 år. En række andre lande oplevede et skifte i restlevetidens vækstrate i firserne. I Danmark er skiftet først sket efter 1995, og da ingen af de andre lande er faldet tilbage i vækstrate, har vi ingen grund til at tro, at det vil ske for Danmark, siger Lars Haagen Pedersen om den nye prognose. Professor Niels Haldrup fra Århus Universitet, der var manden bag Velfærdskommissionens fremskrivning af levealderen, har set Dream-gruppens resultater, og han mener, at hans egne beregninger for Velfærdskommissionen allerede er forældede. Jeg ville nå det samme resultat som Dream, hvis jeg skulle lave beregningerne i dag. Der har været et væsentligt fald i dødelighedsraterne, og det har en stor effekt for levetiden. Sammenlignet med andre lande er middellevetiden i Danmark i den lave ende, og det er bestemt ikke urealistisk, at vi er ved at indhente de andre nu, siger Niels Haldrup. Generationernes kamp Torben M. Andersen, professor i økonomi og tidligere formand for Velfærdskommissionen, er også bekendt med de nye resultater, og de får ham til at lægge afstand til kommissionens eget grundforløb. Det understreger, at vi i Velfærdskommissionen var for forsigtige. Vi blev kritiseret for at overdrive problemerne, men som vi kan se, passede det ingenlunde. Holdbarhedsproblemet kan meget vel være større, end vi påpegede, siger Torben M. Andersen. Han er tilfreds med, at velfærdsforliget betyder, at efterløns- og pensionsalder automatisk hæves, hvis restlevetiden stiger. Men den meget lange indfasning, hvor efterlønsalderen tidligst stiger igen i 225, er han kritisk over for. Det betyder, at de som går på pension tidligere, får en levetidsbonus, som senere generationer ikke får del i. Der er en generationsdimension i dette, siger Torben M. Andersen. Dertil kommer, at velfærdsforligets automatiske regulering kun løser problemet med at finansiere ofveførslerne, ikke stigningerne i serviceudgifterne, som følge af stigende levealder. I tørre tal betyder den stigende levetid, at mens forligspartierne vil begrænse kommende generationers pensionstid til 19,5 år i gennemsnit, hvis de vælger efterløn, så vil nuværende generationer opleve et otium, som i gennemsnit vil kunne strække sig til op mod 22 år, hvis de går på efterløn i 22 som 6-årige. - mbh
29. juni 26 Side 6 Ledighed Akademikere er længe om at få arbejde De højtuddannede er blandt dem, der er længst tid om at gå fra ledighed til arbejde. Især de nyuddannde søger ikke bredt nok, lyder forklaringen. 1 8 6 5 4 2 Mens ufaglærte samt lavtuddannede finder et arbejde hurtigt efter, at de er blevet ledige, så bliver de højtuddannede længe i arbejdsløshedskøen. Hvis man tager ledige akademikere og ledige ufaglærte og følger dem i et år, så er antallet af ledige ufaglærte halveret efter 14 uger. Derimod skal der gå 24 uger, før halvdelen af de ledige akademikere har fået arbejde. Faglærte i Byggeriet og Metals a-kasser går det også væsentligt stærkere med. Allerede efter 8 uger er antallet af ledige inden for byggeriet halveret. Det viser en undersøgelse af søgeledigheden for en række a-kasser, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har lavet. I Akademikernes Centralorganisation erkender chefkonsulent Benjamin Holst, at især nyuddannede akademikere søger længe efter drømmejobbet. Der er ingen tvivl om, at visse grupper akademikere kunne have glæde af at søge bredere. Især gruppen af humanistisk uddannede og biologer. Der er god mening i, at de ikke styrter ud og tager ufaglærte job, men der er nok en norm om, at man godt kan bruge måske et halvt år på at finde sit drømmejob, før man ser andre Ledige i byggesektoren får hurtigere arbejde Andel nyledige, som ikke er kommet i beskæftigelse, pct., 24 Bygge HK Akademikere 1 2 3 4 5 Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM og egne beregninger Uger Analysen følger ledige i forskellige a-kasser i løbet af et år. Hver gang en ledig får arbejde, forsvinder han fra gruppen. Dermed kan vi se, hvor hurtigt de enkelte faggrupper får arbejde. Ledige i byggeriet kommer hurtigt i job, mens HK ere og akademikere er længere om det. 3F Metal Fakta om analysen Analysen er baseret på data fra 129. ledige i 24. De ledige, der har været på dagpenge i mindre endfire uger, er sorteret fra, bl.a. for at undgå midlertidige hjemsendelser. Byggeri indeholder følgende a-kasser: Træ-Industri-Byg (TIB), Blik- og Rørarbejderne, El-faget, Malerfagets og Maritim a-kasse. Akademikerne indeholder: Akademikernes, civiløkonomernes, ingeniørernes og magistrenes a.kasser. steder hen. Og hvis man breder sig for langsomt, så er man pludselig langtidsledig, og så bliver det ekstra svært, siger han. Derudover fremhæver Benjamin Holst, at ansættelsesprocessen er væsentlig længere for akademikere end ufaglærte, og at der lige nu bliver uddannet 5. flere akademikere om året, end der er ældre akademikere, som går på pension. Det understreger også nødvendigheden af at tænke bredt, og desværre er der mange nyuddannede, der kun søger de store virksomheder, selv om vi kan se stort potentiale i de mindre virksomheder. Vi arbejder med at udvide det akademiske arbejdsmarked, og det går også godt, men kan blive bedre, siger Benjamin Holst. De Konservatives arbejdsmarkedsordfører, Jakob Axel Nielsen, der selv er cand. jur., mener, at det er et problem, hvis den lange søgeledighed er et udslag af, at akademikere bliver holdt fast af deres drømme og ikke er tilstrækkeligt realistiske. Man kan sagtens bruge et relevant job, der måske ikke 1 pct. opfylder ens forventninger, som et udgangspunkt for at finde det helt rigtige på sigt. Der mener jeg, at AC burde tage fat og vejlede deres medlemmer bedre om, hvor jobbene er, siger han. - dbe
29. juni 26 Side Velfærdsforlig Velfærdsforlig øger pensionsopsparingen Danskerne vil spare omkring 15 mia. kroner mere op til pensionslivet, som følge af velfærdsforliget. To år mere på arbejdsmarkedet, vil for en typisk faglært give 1.5 kroner mere i arbejdsmarkedspension om måneden, før skat. Men han skal i så fald ikke gå på efterløn. To år mere på arbejdsmarkedet, som er målet med Velfærdsforliget i første omgang, giver kontante fordele i pensionslivet. Beregninger foretaget af ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda viser, at en gennemsnitlig faguddannet lønmodtager vil have 1.5 kroner mere om måneden i arbejdsmarkedspension, hvis han går på pension som 67-årig. I beregning er forudsat, at lønmodtageren arbejder fra han er 25 til pensionsalderen - med en gennemsnitlig årsindkomst de sidste ti år på arbejdsmarkedet på omkring 3. kroner. Før velfærdsreformen ville det give 4 års opsparing, og en pensionsudbetaling før skat på cirka 94. kroner årligt resten af livet. Med en pensionsalder på 67 år spares der op i 42 år, og det hæver udbetalingen med knap 2 procent til 112. lønfaste kroner. Lige nu ligger den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder dog omkring 62 år, væsentligt lavere end pensionsalderen på aktuelle 65 år. En tidlig tilbagetrækning, på f.eks. efterløn, vil tilsvarende reducere arbejdsmarkedspensionen, der også skal modregnes i forhold til efterlønnen. En højere pensionsudbetaling skal selvfølgelig også modregnes i folkepensionen efter de gældende regler. Også de privattegnede pensioner vil stige markant, som følge af velfærdsforliget. Det forudser Danica Pension, som i en ny analyse skønner, at de samlede pensionsindbetalingerne stiger med 15 mia. kr. på lang sigt. Stigningen er primært båret af, at de flere år på arbejdsmarkedet giver højere arbejdsmarkedspensioner. Men reformen er ikke helt nok. Der er stadig et hul, der skal fyldes ud. Reformen friholder de, der går pension inden for de næste knap 15 år, og skubber dermed også en byrde foran sig, skriver Danica Pension i analysen. - mbh