Sundhedspersonalets MissionsFællesskab indhold Andagt 2 Missionærbreve 3 Indbydelse til årsmøde 9 Årsmødeprogram 10 Missionærbreve 13 Nyt fra bestyrelsen 15 Juni 2014
Sundhedspersonalets SMF Missionsfællesskab www.ydremission.dk/smf Bladet sendes gratis til alle kontingentbetalende medlemmer af SMF. Medlemskontingent er 150,- pr. år. Udkommer 6 gange årligt. Oplag: 900 stk. ISSN 1604-1143. Forside: Helmer Breindal. Tryk: Team Lynderup. Tlf. 97 17 34 08. Adresseændringer bedes meddelt til formand Birthe Dueholm. SMF s formål: SMF er et kristent fællesskab, der søger at opfylde Jesu Kristi missionsbefaling i Matt. 28, 19-20 ved: a) at støtte kristent sundhedspersonale (SMF-missionærer og -volontører), der udsendes til evangeliserende og/eller praktisk arbejde normalt i den 3. verden. b) at virke blandt sundhedssektorens personale i Danmark for: - evangeliets udbredelse. - styrkelse af det kristne fællesskab. - forståelse for nødvendigheden af ydre missionsarbejde. SMF s bestyrelse: Formand: Birthe Dueholm, Mosevænget 5, 7330 Brande. Tlf. 97 18 05 30 / Mobil: 20 42 98 35. Mail: bidu@live.dk Næstformand Hanne Groth Kristensen Bag haver 7 2.th., 3400 Hillerød. Tlf. 48 24 50 76 / Mobil: 21 84 19 85. Mail: hannegroth@gc-group.dk Sekretær Helene Erbs, Højrupvej 78, Højrup, 7000 Fredericia. Tlf. 75 56 43 85 / Mobil: 42 31 30 21. Mail: heleneerbs@hotmail.com Kasserer Fritz Kristiansen Rude Havvej 11D, 8300 Odder Tlf. 2011 8833. Mail: fk@kvalital.dk SMF reg.nr. 1551 kontonr. 1002864 Giro nr. 1002864. Erik Wengel, Rådyrvej 94, 8722 Hedensted. Mobil: 51 90 24 31. Ingela Christiansen, Stadion Alle 10, 7100 Vejle. Mobil: 61 28 37 55. Merete Lausten Hansen, Gøgeurtvej 7, 8830 Tjele. Mobil: 21 80 84 19. Kirsten Højgaard, Vesterlundvej 84b, 8600 Silkeborg. Mobil: 61 75 73 02. Alice Møberg, Byrstedvej 18, 9541 Suldrup. Mobil: 30 25 98 38. Hans trofasthed er stor Hans trofasthed er stor, Hans nåde er ny hver morgen Klagesangene 3,23 Deadline til næste blad er den 3. juni 2014. Herre din nåde er uden ende, din trofasthed er uden begrænsning Salme 36,6 andagt Den Gud, som vi tror på, som vi elsker og tjener, er en ubegrænset Gud! Vores Gud går ikke i små sko! For øvrigt er jorden Hans fodskammel ifølge Esajas 66,1. Når vi slår øjnene op om morgenen, er Hans nåde ny - og uden ende. Hans trofasthed for den dag er absolut uden begrænsninger, og som Salme 119,90 siger, rækker den fra slægt til slægt. Vi, der er så heldige at have været eller er på missionsmarken og langt fra alt det sikre, er nok endnu mere afhængige af sandheden i disse vers, og vi værdsætter dem måske endnu mere. Men ordene gælder for os alle! Efter at have levet 35 år I Zambia, på et tidspunkt med vores 4 børn i alle 4 verdenshjørner, samt oplevet overfald, bilulykker, indbrud, tyverier, sygdom og cancer, står vi stadig med stor tak i vore hjerter og kan virkelig bevidne sandheden i disse skriftsteder. Lad os alle efterleve Salme 92,2-3:»Det er godt at takke dig, Herre, at lovsynge den almægtige Gud, at mindes din nåde hver morgen og takke dig for din trofasthed hver aften!«hilsen Elisabeth Klitlyng Pedersen, Zambia
Breve fra missionærerne SMF Dina Burgdorf Jacobsen Født den 25. september 1980. Uddannet sygeplejerske i 2008. Udsendt af Luthersk Mission til Cambodja januar 2012. Gift med lærer Henrik Borch Jacobsen. Børn: Selma født 11.11.2005 Noah Sejr født 17.5.2008 Alfred Loui født 28.5.2011 Nyt fra camdodja Mød Rouy Rhut! Som jeg har skrevet om for noget tid siden, samarbejder vi med et medical team fra Malaysia, der hvert halve år tager med os ud i Fjendeskoven. Sidst de var her, så de bl.a. en lille dreng, som de anbefalede, vi tog til børnehospitalet i Siem Reap for at få ham grundigere undersøgt. Drengen hedder Rouy Rhut, er i følge forældrene 13 år gammel, og er den yngste i en børneflok på 8 søskende. Han blev født uden højre øje og med næsten intet syn på venstre øje. Du undrer dig måske over, hvorfor jeg skrev, at lægerne så en»lille«dreng, men på grund af under- og fejlernæring er han ekstremt lille af sin alder og har nærmere størrelse af en 7 årig. Jeg tog afsted sammen med evangelister fra Countryside Harvest Mission, og første skridt i processen var at tage ud og finde, hvor familien bor i området, hvor der ikke er gader og veje men derimod en labyrint af stier og små hytter der dukker op som ud af det blå! Vi har kontakt til et kristent par i området, og manden guidede os hen til familien. Da vi kom hen til forældrene til drengen, var de noget skeptiske overfor, at vi ville have ham med på hospitalet. De var bange for, hvad der kunne ske med ham, og også for de økonomiske omkostninger. Der er en generel skepsis i forhold til sundhedssystemet, og det er svært at fortænke dem i det. Det er ind imellem nogle voldsomme historier, vi hører fra de lokale distrikt-klinikker, og det kan ofte blive meget dyrt for dem. De besluttede sig for at de gerne ville have ham på hospitalet. Hvis der var en chance for at hans syn kunne forbedres, måtte de gribe den. Det er svært at være handicappet i Cambodja. Der er ganske få tilbud til dem, og mange ender på gaden som tiggere. I Fjendeskoven, hvor der er absolut intet, er det nærmest umuligt at være handicappet. Det ved forældrene, som er ved at være gamle og svagelige, og det kan være svært at se hvilken fremtid en dreng som Rouy går i møde. Rouy Rhuts forældre Jeg har lyst til at fortælle lidt om forældrene, inden jeg fortsætter fortællingen om Rouy! Det første jeg bemærkede ved faderen, var de mange religiøse tatoveringer, han har på hele kroppen, op ad halsen og på ansigt og hænder. De fungerer som en slags amulet, en beskyttelse mod onde ånder, ulykker og sygdom. Når han fortæller sin livshistorie, giver det en forståelse for, hvorfor han har tatoveringer på hele krop- (fortsættes næste side)
Rouy Rhut og forældrene. pen. Der er mange ulykker, der har ramt ham. Det første jeg ligger mærke til ved moderen er, at hun ikke kan gå oprejst. På billedet ovenover trodser hun smerterne for kameraets skyld. Hun kommer frem ved at kravle på hænder og fødder, og kæmper daglig med stærke smerter. Hun har gennem flere år haft tuberkulose, som er gået i knoglerne, og som har gjort hende til krøbling. Hun er i behandling for tuberkulosen nu, så den ikke udvikler sig yderligt. Familien bor på et stykke jord, som de officielt ikke ejer, og det gør dem ekstremt sårbare. De har oplevet at lokale myndigheder har brændt deres hus af med alle ejendele, to gange. Sidste gang med så kort varsel at Rouy var ved at miste livet. Det er desværre virkeligheden for stort set alle familier i området, der i forvejen er ekstremt fattige, og selvom de efter den sidste afbrænding lavede en samlet klage til premierministeren, og derefter fik et dokument på, at de bor der lovligt, tør de ikke helt at stole på det. Når et stort firma kommer og tilbyder tilpas meget for et stykke jord, gælder familiernes officielle dokument ikke meget. På børnehospitalet Vi tog Rouy og hans forældre med til Siem Reap, hvor han dagen efter skulle til undersøgelse på børnehospitalet. Øjenlægen vurderede, at der var en god mulighed for at forbedre synet på venstre øje ved en operation, som han ville kunne få 3 dage senere. Mens vi var der, blev han også undersøgt for tuberkulose, da der var en stor risiko for at han havde det. Tre dage senere hentede vi Rouy og faderen til operationen. Moderen besluttede at blive hjemme, da den sidste tur til byen havde været en stor belastning for hende. Operationen gik godt, men det var hårdt for den lille fyr, der i forvejen var svækket og underernæret, at skulle faste i mange timer før operationen. Han var træt og bange, men heldigvis kunne faderen være hos ham, og sove hos ham de 3 dage han var indlagt efter operationen. Vi var selvfølgelig meget spændte på operationens udfald, og dagen efter fortalte Rouy, at han stadig havde ondt i øjet, men kunne se bedre! Fantastisk! Halleluja! Samtidig fandt lægerne ud af, at han havde tuberkulose, og han blev sat i behandling med det samme. En helt anden dreng 2 uger efter operationen var vi igen ude hos familien, da vi skulle have ham med tilbage til kontrol på hospitalet. Det var en helt anden Rouys mor i midten der glad fortæller hvordan salven har hjulpet.
Pas på mig! En tilfældif t-shirt, men meget rammende. Margit Dahl Sørensen Udsendt af: Folkekirkens Nødhjælp til Ethiopien i1985. Luthersk Mission til Ethiopien i 1987-1990, 1991-1994, 2000-2006, august 2008 - februar 2009, og 2009-2010 til Jinka hospital. Nyt fra Etiopien En glad Rouy Rhut! dreng, vi mødte nu. Ja, faktisk var han slet ikke hjemme, da vi kom, men var ovre og lege ved nabohuset. Hans eget og forældrenes ansigter lyste med store smil, da han sikkert og målrettet selv gik turen tilbage til huset. Fra at have været næsten blind og bundet til huset, kan han nu gå frit omkring på egen hånd!! Desuden fortæller moderen at ved hjælp af en salve mod muskel og led smerter, som vi havde med til hende sidst, kan hun nu gå rundt ved hjælp af en stok, og har færre smerter. Til kontrollen sagde lægerne, at operationen helt sikkert havde haft en effekt, og at han ved at træne øjet hver dag kunne forbedre synet yderligere. Han fik en lup, en bog og nogle legoklodser i forskellige farver med hjem, og faderen blev instrueret i forskellige øvelser, de kunne lave med ham. Sidst på måneden har hospitalet et par briller klar til ham som vi skal ud med, og jeg glæder mig vildt meget til at se hvilke fremskridt, han har gjort. Måske er synet nu så godt, at han kan lære at læse? Fremtiden begynder at se anderledes ud for Rouy Rhut! Gennem hele forløbet har vi fået lov til at bede og vidne for Rouy og hans forælder, der har været meget lydhøre. Bed sammen med os om, at denne oplevelse må være med til at lede dem til Kristus! Dina Burgdorf Jacobsen Fra Margit Dahl Sørensen som tidligere har været udsendt i 14 år til Etiopien som anæstesisygeplejerske af Luthersk Missions forening - hjemkomst i 2010. Midt i februar måned blev jeg spurgt af Luthersk Missions forening, om jeg kunne rejse til Etiopien for at hjælpe jordmoder Elisa Riis med praktiske opgaver i forbindelse med RMM projektet (Reducing Maternal Mortality, oversat til dansk»udvidet fødselshjælp«) i Jinka, hvor jeg tidligere har arbejdet og boet. Der skulle ikke megen overtalelse til. Jeg rejste den 28. februar og har billet hjem den 20. maj. Det er rigtig skønt at være her igen i kendte omgivelser dog som pensionist og med turistvisum, som ikke giver mig rettighed til at arbejde som sygeplejerske eller med anæstesiopgaver. Det er stort stadigvæk at møde nye kendte smilende ansigter, som kommer mig glædesstrålende i møde. Jeg klipper, syr og sørger for at færdigt syet tøj fra lokale»symænd«bliver hentet. Det vil blive brugt til operationsstuer og fødeafdelinger på bestående og endnu ikke åbne helsecentre i Syd Omo. I morgen skal vi til et af stederne for at hjælpe til med praktiske ting og samtidig vejlede personalet med spørgsmål i forbindelse med den udvidede fødselshjælp, hvor også kejsersnits operationer er inkluderet. Jeg kan f.eks. vejlede den korttidsudannede anæstesisygeplejerske angående spørsmål relateret til anæstesi. I dag har jeg været på operationsafdelingen på Jinka Hospital for at hjælpe operationssyge- (fortsættes næste side)
plejersker med oprydning af operationsinstrumenter. Der er også praktiske opgaver med gæstehuset på området, hvor vi bor. Hver morgen kl. 07.45 deltager jeg i hospitalets korte morgen andagt, som den trofaste hospitalsevangelist og nogle kristne sygeplejersker holder skiftevis. Myndighederne i byen giver stadig lov til at forkynde evangeliet på hospitals området, selvom hospitalet fungerer som et regeringshospital. Evangelisten taler flere sprog. Derfor når han patienter og pårørende, der kommer fra områder, hvor man ikke kommunikerer ret meget på landets hovedsprog, som er amharisk. Det har været fint at fejre påskehøjtiden igen i Etiopien. Påsken er årets helligste højtid for alle kristne. Ortodokse kristne faster 40 dage før påske og afholder sig fra mælk, kød, smør og æg. I den stille uge ser man nogle, som har bundet et siv lignende strå omkring isse og pande for at mindes Jesu lidelse. Langfredag spiser man kun en kold grødagtig ret med stærk peber krydderi til. Natten til påskesøndag opholder kristne både fra den ortodokse og evangeliske kirke sig i kirkerne om natten til bøn og lovprisning for Jesu opstandelse. Kl. 03.00 om morgenen går man ud på gader og stræder med trommeslag og lovsang for at proklamere, at graven er tom. Sådanne fine traditioner misunder jeg de kristne her i landet. Vi har deltaget i Mekane Yesus kirkens påskegudstjenester. Selv har jeg læst påskesalmer i den danske salmebog og har læst følgende fantastiske og løfterige ord:»jesus Krist du overvandt, dig ej mere graven ejer, og vi alle ved din sejer liv og evig frelse fandt. Du opstod, o, lad os ej hjertet fast til jorden binde lad hos dig os styrke finde til at gå vor himmelvej«. Det var lidt nyt herfra min korttids ansættelse i Etiopien. Hilsen fra Margit Dahl Sørensen Helene Erbs Skriver fra sin»arbejdsferie«hos Lisbeth og Steen Mølgaard Andersen i Sikonge. Kære SMF venner! Nyt fra Tanzania På besøg i Sikonge/Tanzania Efter at have fået en opfordring af Lisbeth og Steen Mølgaard Andersen tog Knud Erik og jeg i begyndelsen af marts på»arbejdsferie«i Sikonge. Både for at besøge dem men også for at opleve lidt af Tanzania, og samtidig med kunne vi være behjælpelige med at få deres kirke malet og kalket. Det blev en rigtig fin oplevelse. Arbejdsopgaven lykkedes og vi fik af Lisbeth og Steen fremvist en af BDM s arbejdspladser. Lisbeth og Steen er eneste missionærer på stedet, hvor Steen arbejder som læge på hospitalet og har ansvaret for Leprosariet. Her fornemmer man tydelig, at det er en hjertesag at få udbredt kendskabet til spedalskhedsarbejdet, så patienterne trygt henvender sig, og pårørende og omgivende samfund informeres, og stigmatisering undgås, så de spedalske, når de kommer i behandling, også må opleve, at de ikke bliver udstødt af deres omgivelser. Her laves også proteser til de, der har mistet lemmer. Vi oplevede bl.a. en kvinde der kom for at få lavet en benprotese. Vi besøgte bibelskolen, kirken og søndagsskolen. En stor oplevelse var det at se flere hundrede kvinder samlet på kvindernes internationale bededag. De kom fra forskellige kirker og gik i Kvinder samlet på kvindernes internationale bededag.
optog fra Brødremenighedens kirke hen til Den Lutherske Kirke ned gennem Sikonge by. Jeg mødte dem, da jeg gik morgentur og spurgte en af dem:»hvad går I efter?«hun svarede:»vi skal mødes i kirken for at synge og bede. Jeg vil takke Gud for alt det gode, han har gjort for mig!«. Senere gik Lisbeth og jeg ned og oplevede en stopfyldt kirke, der ikke kunne rumme de fremmødte, så man sad under træerne og på bænke uden for. Heldigvis regnede det ikke den dag. Vi oplevede nemlig Sikonge i slutningen af den lille regntid, alt var grønt og frodigt, så det var så- og plantetid på markerne. Jeg blev mindet om Jesu lignelse, hvor han sammenligner Gud med sædemanden, der sår, og væksten afhænger af, om det der sås falder på enten klippegrund, vejen eller i den gode jord, samt om ugræsset og hveden, der får lov at vokse op side om side. Alene Gud ved, hvad der består, når høsten kommer. Her kan vi være med til at bede om, at Ordet må spire og bære frugt til evigt liv. Jeg vil ikke skrive mere, men lade Steen fortælle om Kang`wa - en pige på tre år, som de mødte på poliklinikken på Sikonge Hospital. Hilsen Helene Erbs Kang wa sammen med sin mor. Lisbeth Andersen Født den 5. april 1944. Uddannet sygeplejerske på Centralsygehuset i Holstebro. Gift med læge Steen Mølgaard Andersen. Udsendt af Spedalskhedsmissionen til Bhutan 1985-2001. Udsendt af Brødremenighedens Danske Mission til Tanzania maj 2002. Kære SMF venner! Nyt fra Tanzania Kang wa - en pige på tre år Lille Kang wa på tre år kom med sin far og mor til poliklinikken på Sikonge Hospital. Et par måneder inden havde hun fået indsprøjtninger i bagdelen, på en lokal sundhedsklinik - den nærmeste fra hvor de selv boede langt ude på landet, 40 kilometer fra Sikonge. Umiddelbart efter var hun holdt op med at gå og kravlede rundt i stedet. Forældrene havde bemærket slaphed først i det ene ben, og så i det andet. Da kraften langsomt vendte tilbage, var hun begyndt at gå igen, om end ikke som før, og der kom efterhånden sår under den ene fod. Dropfod Kang wa var noget forbeholden; ikke så sært om hun var blevet utryg ved folk i hvide kitler. Men det lykkedes da at få hende undersøgt, både mens hun sad på mors skød, og da hun stavrede hen ad gulvet: En såkaldt dropfoot, hvor foden hænger nedad og ikke kan bøjes opad under gang, samt tab af følesans og deraf følgende sår under sålen. Ikke så længe inden havde jeg haft et andet lignende tilfælde, dog uden sår. Og hvad der er mest kreperligt, så er langt det sandsynligste, at det overhovedet ikke havde været nødvendigt at give børnene de indsprøjtninger. Der er et kolossalt overforbrug - eller skal vi sige misbrug - af indsprøjtninger især til børn (fortsættes næste side)
og af antibiotika til alle, og det gælder i øvrigt også på vores eget hospital. Kang wa må indlægges Nå, jeg foreslog at lille Kang wa skulle indlægges nede på min egen afdeling på Leprosariet, af forskellige gode grunde, og det var forældrene heldigvis helt med på. De var kun interesseret i, at hun skulle blive bedre. Som regel tager jeg selv de nye patienter dertil, så de ikke bliver væk eller ombestemmer sig på vejen, og jeg kan så overdrage dem til sygeplejersken på ordentlig vis. Da den lille familie var kommet om bord i bilen, trillede vi af sted. Det var godt nok, at hun blev indlagt, for da skindet var kommet af efter en længere iblødsætning, viste såret sig at dække hele den forreste del af foden og undersiden af alle tæerne. Uden følesans må man ikke gå barfodet. Og vores uundværlige skomager Antony blev tilkaldt for at se på sagen og tage mål. En fjeder- en såkaldt footdrop spring- kan være nyttig til at holde forfoden oppe, så der ikke kommer for meget tryk under forfoden ved gang; men jeg var usikker på, om barnet virkelig ville acceptere den, og om moderen ville være ihærdig nok til at give hende den på hver dag. Antoni var indstillet på at forsøge, og han fik ret: Da først sandaler og fjeder med tilhørende rem var klar, så jeg aldrig Kang wa uden. Ikke et ord eller smil Af Sukuma stammen og ude fra landet talte hun kun stammesprog. Om hun fik lært lidt Swahili under indlæggelsen, skal jeg ikke sige, for det lykkedes mig aldrig at slå et ord eller et smil af hende. Bolsjer ved stuegangen ville hun dog godt acceptere. Ligeledes bar hun ofte den fine stråhat, Lisbeth købte til hende. Men den ligeledes specielt indkøbte tøjkanin var hun bange for, og nægtede til det sidste blot at røre ved den. Ikke kun spedalske Som det ses, laver vi mere end rent spedalskhedsarbejde på Leprosariet. Faktisk vil vi meget gerne have mange flere ikke-spedalske indlagte, ikke kun fordi vi har en stor uudnyttet kapacitet og ekspertise, men især fordi det hjælper til at nedbryde stigmatiseringen - den sociale brændemærkning. Jeg var unægtelig lidt spændt på, hvordan Kang was forældre ville reagere, når vi nåede Leprosariet, og de kom til at se de andres forkrøblede lemmer, om de da ville betakke sig af frygt for, at de selv eller pigen skulle blive smittet. Men de sagde ikke noget. Og da jeg næste morgen kom ned på mit daglige besøg og så, hvordan faderen sad på bænken sammen med de indlagte mænd og sludrede og grinede, ja så blev jeg helt varm om hjertet. I øvrigt drog han snart hjem og overlod trygt det videre til moderen og os. Såret helede efterhånden og moderen var inden udskrivelsen instrueret i at fortsætte fodplejen derhjemme. Og så ellers vende tilbage, når sandalerne var ved at være for små. Nogen definitiv helbredelse var der altså ikke tale om; men vi kan håbe på at nervefunktionen vender tilbage med tiden. Venlig hilsen Lisbeth og Steen Mølgaard Andersen
Indbydelse til SMF årsmøde 16.-17. august 2014 på Nyborg Strand Tema:»En verden i forandring - en uforanderlig Gud.«
Program SMF Årsmøde 2014 Tema:»En verden i forandring - en uforanderlig Gud«Lørdag den 16. august Kl. 10.00 Ankomst og Velkomstkaffe/the. Kl. 10.30-10.40 Velkomst ved formanden. Kl. 10.40-11.20 Bibelreflektion/andagt ved missionær Peter Madsen. Kl. 11.35-12.30 Generalforsamling iflg. vedtægterne. Kl. 13.00-14.00 Frokost. Kl. 14.30-15.30: Missionsforedrag ved Sune Skarsholm, tidligere generalsekretær i DEM (PROMISSIO). Kl. 15.30-16.00 Kaffe. Kl. 16.00-17.30 Hjemmeværende missionærer fortæller. Kl. 18.30 Festmiddag. Kl. 20.00-22.00 FESTAFTEN. Ingrid Markussen, tidligere BDM missionær, fortæller om arbejdet og sin bog»safari«en rejse i Guds plan. Søndag den 17. august Kl. 8.00 Morgenmad. Kl. 9.00-10.00 Gudstjeneste med offergang og altergang ved Jan Holm Mortensen, sognepræst ved Kristkirken i Kolding, tidligere præst i Tel Aviv i Israel. Kl. 10.30-11.30 Indlæg ved Kaj Moslev»Gensyn med Nigeria«. Indlæg ved vores 2 jordemoderstuderende, fra deres praktik i Liberia, Sara Gaarde Knudsen og Anne Louise Nielsen Skoven. Kl. 12.00-13.00 Frokost. Kl. 13.00-14.45 Hjemmeværende missionærer fortæller. Kl. 15.00-16.00 Afslutningsmøde med kaffe. TAK FOR I ÅR. Årsmødebureauets åbningstid. Lørdag kl. 12.30-13.00 og 17.30-18.30 Søndag kl. 11.30-12.00
Tilmeldelse til SMF s årsmøde på Nyborg Strand 16. - 17. august 2014 Medlemsnr.: Navn: Adresse: Telefonnummer: Jeg er: aktiv missionær tidligere missionær (Se venligst bagsiden af SMF-bladet) Postnr. og by: Fødselsår: Klasse A: 4-5 sengs værelser med bad/brus og toilet Klasse B: 3 sengs værelser med bad/brus og toilet Klasse C: Dobbeltværelse med bad/brus og toilet Klasse D: Lille enkeltværelse med bad/brus og toilet Klasse E: Stort enkeltværelse med bad/brus og toilet 1.224,00 kr. 1.272,00 kr. 1.344,00 kr. 1.345,00 kr. 1.525,00 kr. Ovennævnte priser dækker overnatning, forplejning, lokaleleje og mødeafgift. Jeg foretrækker værelsestype: Kan dette ikke fås, da: Vil eventuelt dele værelse med: Priser for delvis deltagelse: Lørdag: kl. 10.00: Velkomst kaffe/te med rundstykke 55 kr. Lørdag: kl. 13.00: Frokost med isvand og kaffe 185 kr. Lørdag: kl. 15.30: Kaffe/te med kage 55 kr. Lørdag: kl. 18.30: Festmiddag med 2 retter i restaurantlokale samt dessert og kaffe i salen 236 kr. Søndag: kl. 12.00: Frokostbuffet inkl. Isvand og kaffe 204 kr. Søndag: kl. 15.00: Kaffe/ te med kage 55 kr. Mødeafgift pr. dag 78 kr. Værelsespriser pr. person pr. nat: 4 og 5 sengs værelser: 282 kr., 3 sengs værelser: 330 kr., dobbeltværelser: 403 kr., små enkeltværelser: 403 kr., store enkeltværelser: 583 kr. Pris for årsmødet uden overnatning: 942 kr. Tilmeldelse pr. brev til Birthe Dueholm, Mosevænget 5, 7330 Brande eller til e-mail: bidu@live.dk Sidste frist for tilmelding den 30. juni 2014. Evt. afmelding kan ske til ovennævnte adresse eller til tlf. 9718 0530. Ved afmelding vil depositum på 50,- kr. ikke blive refunderet. Afmelding senere end den 1. august 2014 må man regne med at skulle betale for hele opholdet.
Sundhedspersonalets Missionsfællesskab v/ Birthe Dueholm, Mosevænget 5, 7330 Brande Porto 8,00
Sandra Bøytler Født den 13. august 1991. Uddannet social-og sundhedshjælper 2012 på Social-og Sundhedsskolen i Fredericia. Gift med Daniel Bøytler - uddannet tømrer. Udsendt som missionær for Brødremenighedens Danske Mission den 1. februar 2013 til Congo og Tanzania i 2 år. Vi bygger Klinikken. Nyt fra Congo Kære SMF venner! En artikel med forskellige korte uddrag fra hverdagen i Congo, Afrika. Sidste gang jeg skrev var i starten af 2013, lige efter Daniel og jeg var ankommet til Tanzania som en begyndelse på vores nye liv som missionærpar - siden da er der sket rigtig meget. Jeg afsluttede mit ophold på sprogskolen først i april 2013, kom til Uvira, Congo første gang i begyndelsen af maj. I dag står vi med 3 byggerier,som er godt og vel halvvejs. Klinikken: Er stort set færdig. Der mangler gulv, maling og oprydningen af området udenfor. Skolen: Der har den første halvdel fået tag på. Der mangler vinduer, døre og pudsning. Den anden halvdel mangler stadig at blive lavet. Børnehjemmet: Mangler vi hele det 5. hus. De andre 4 huse er i fuld gang med at blive bygget færdige. Den oprindelig plan var, at vi skulle have været færdig med det hele 1. januar i år, men der har været en del udfordringer og problemer. Congo er ikke det nemmeste land at starte op i. Der har været problemer med grundsager, familier der ikke har kunne blive helt enige og byggetilladelser mm. Det område, hvor vi bygger, er et stor bjerg, så det har krævet en masse tid til at hakke ud og planerer. Nu satser vi på at være færdige sidst i juli/først august, men lad os se. Min tid er blevet brugt på en masse forskelligt. En god portion af både det sure og søde. Jeg har fået lært en hel del af sproget og kan fint gebærde mig i hverdagen. Jeg har brugt en del tid på oplæring af hushjælpere. Vi startede med én, som lige pludselig indrømmede, at hun var gravid i 5. måned. Det krævede en del omlægning, og det var et lidt dårligt tidspunkt hun kom med den besked på. Men det gik, og vi fik i mellemtiden en afløser. Nu er så den gamle tilbage igen. Samtidig har jeg prøvet at få gang i lidt kvindearbejde, fordi det hjælper ikke noget, at man læner sig tilbage i stolen og venter på, at en eller anden med en sæk penge kommer forbi. Så jeg lavede en kvindedag, hvor kvinder fra Uvira og Bukavu var samlet. Det resulterede i, at en af menighederne i Uvira startede op med at lave forskellige kreative ting. Bukavu har allerede et godt kvindearbejde. Der er desværre bare meget langt til Bukavu. Der er også en cheke chea (førskoleprojekter) i Uvira, faktisk er der i alt 4 nu. Dem prøver jeg at rådgive lidt engang i mellem, når de beder om en eller anden form for hjælp fra mig. En af mine mottoer er - bevis at I selv kan først. Derefter kan vi begynde at tale om at søge midler. Ud over det, hjælper jeg med projekterne, hvor jeg kan. Jeg er ikke uddannet tømrer, men hernede skal man som kvinde ikke være bleg for at tage fat, og mændene har godt af at se, at de hvide kvinder ikke piver over, hvis en (fortsættes næste side)
Oversigts billede af børnehjemmet. Man kan se de første 3 huse, de sidste to kommer over til højre i billedet. Elisa Riis Født den 19. marts 1964. Udsendt 1997. Ansat i projekt til reduktion af dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder. Masteruddannelse i international sundhed 2009. Sygeplejerske/jordemoder på Jinka hospital. Uddannet sygeplejerske 1989. Uddannet jordemoder 1996. Sygeplejerske Hillerød 1989-93. Jordemoder England 1996-97. negl knækker eller man får en rift eller et sår. Vi har også to kvindelig medarbejdere, som er ved at blive oplært som murere nu - den ene af dem er i øvrigt kvindeformand for distrikt syd Kivu - der hvor vi bor. Jeg sidder ikke med regnskabet eller udregninger, men jeg tager mig af det kontorarbejde, jeg kan. Udover alt det før omtalte, er jeg vidst bare missionærens kone. Det affinder man sig med, med tiden. Jeg har lært, at man ikke skal have forventninger til tingene hernede. Du kan håbe og bede til, men ikke forvente - det går stort set ikke altid som man regner med. Samtidig finder man også sin store indre tålmodighed - nogle gange på godt og ondt. Hilsen Sandra Bøytler Oversigts billede af skolen. Det er der mest synlig er 2. halvdel af skolen, 1. del er det hvor man kan se der er tag på. Nyt fra Etiopien Kære SMF venner! Påsken nærmer sig så det kan vel være på sin plads med en lille påskehilsen fra Jinka. Lige nu sidder jeg på min veranda og nyder at det grønnes - det er næsten som foråret i DK - alt grønnes efter en lang varm tørtid. Det er regntidens velsignelse. I dag skinner solen fra en blå himmel med hvide skyer, som sejler hen over himlen. Jeg nyder at kunne være hjemme her i påsken. Det er flere år siden, jeg har været det, da vi ofte har haft møde i Addis omkring påsketid. Det er nu 3 måneder siden, jeg kom tilbage fra nogle måneders orlov i DK. Det var godt at være hjemme i Danmark, men det var også godt at komme tilbage til meningsfulde opgaver i projektet igen. Når jeg ser tilbage på de sidste måneder, er det gået lidt slag i slag. Som en del af jer ved, rejste Birgitte hjem bare en uge efter, at jeg var kommet til Jinka. Jeg skal ikke lægge skjul på, at det blev en lidt drøj start på denne periode, men jeg har midt i det hele oplevet, at Gud har givet styrke og kræfter som dagene blev - takket være manges forbøn! Og så var det jo en stor hjælp, at jeg kom tilbage til noget kendt. Det var forholdsvis hurtigt at komme ind i projektet igen. Jeg er meget taknemmelig for, at min gamle nabo og kollega Margit Dahl Sørensen med kort varsel sagde»ja«til at komme til Jinka
nogle måneder. Hun har aflastet mig med en del praktiske opgaver, som jeg simpelthen ikke vidste, hvordan jeg skulle få tid til. Hun bliver her til midt i maj måned. DLM missionærflokken skrumper ind. Siden jeg kom tilbage har vi haft vores årlige konference i Awasa, hvor jeg synes, vi havde nogle gode dage sammen både menneskeligt og åndeligt. Efter konferencen havde jeg besøg af to hold gæster fra NLM - bl.a. et filmteam som skulle lave optagelser om projektet, som kan bruges til at vise for søndagsskolebørn, som i det kommende år skal fokusere på arbejdet i Syd Omo. Galila området Projektet går sin gang - et af højdepunkterne i de sidste par måneder har været en tur til Galila. Sidst i marts havde vi en dagstur derind (ca 90 km på 3 1/2 time hver vej) ind over fjeldene her nord for Jinka - en flot tur ind i områder, hvor jeg ikke har været før. Galila ligger i Nord Ari og har et befolkningstal på ca 75000 mennesker - byen ligger på et af de højeste fjelde i området - som vores koordinator sagde:»derefter kommer himlen!«. Måske byen derfor har fået navnet Galila - fjeldet hvor Jesus blev taget op til himlen. Galila Helse Center er det 4.helsecenter, hvor udfra vi gerne skulle kunne tilbyde Udvidet Fødselshjælp. Når man først har været inde i området og ved at dette område er afskåret fra omverdenen gennem perioder i regntiden, og når man ved at Ari kvinder er små korte piger med en del fødselskomplikationer - ja, så er det på høje tid, at vi kommer i gang derinde snart. Helse Centeret er ikke det mest optimale, men jeg håber, at vi med de faciliteter, vi har til rådighed, kan få det til at fungere. Folkene er tændt for at komme i gang, og det første team er næsten færdig med deres træningsperiode. Bed om at det må lykkes inden længe. Navne er ikke ligegyldige Jeg havde en lidt pudsig oplevelse i forgårs. Vi var hjemme hos en af vagterne, som vi ikke traf hjemme - men til gengæld var hans tre børn tilstede. Så spørger jeg den ældste pige:»hvad hedder du?«-»qoshasha«- jeg måtte spørge en ekstra gang for jeg synes ikke det kunne passe, men hun gentog navnet. Stakkels pige at hun har fået et sådant navn - Qoshasha betyder nemlig»skidt«eller»beskidt«. Hvad tanken har været bag navngivningen ved jeg ikke - de er Konso folk og er måske ikke klar over, hvad navnet betyder. Men tænk at skulle leve med dette navn alle sine dage. Jeg er fristet til at tale med forældrene om at ændre hendes navn til noget andet. Jeg har siden, jeg kom tilbage haft en del dagsture med graviditetsundersøgelser primært i Male området men også heromkring Jinka. Selvom det selvfølgelig bliver en del kilometer er det nu godt at komme hjem i sin egen seng om aftenen. Og med det træningsoplæg vi har kørende på sygehuset, er det vanskeligt at være væk mange dage af gangen. Jeg har haft en del undervisning af vore helse officerer. Vi har to som snart er ved at være færdige, og så er der to som netop er begyndt. Det er dejligt at undervise, når man mærker at eleverne tager fra og synes, det er interessant og at opleve, at de får sig nogle aha oplevelser. Forleden dag havde vi om genoplivning af nyfødte, hvor vi har en dukke, som vi kan få til at trække vejret og skabe puls på. Eleverne bliver lidt chokerede, når dukken efter forsøg på genoplivning selv begynder at trække vejret. Jeg har også været involveret i lidt tættere opfølgning af oplæringen af operations sygeplejersker, som er på en måneds oplæring. To af instruktørerne er nemlig nye som instruktører, og det er vigtig, at de får lidt tilbagemelding på deres undervisning. Det var i øvrigt rigtig opmuntrende at komme tilbage og se, hvordan brugen af Undervisningscenteret er kommet godt i gang. På biblioteket sidder der dagligt ca 10 studenter og studerer. De er fra Arba Minch Universitet - primært helse officer elever. Der har allerede været afholdt adskillige workshops. Og de to rum indrettet som overnatningssted for RMM eleverne ser også ud til at fungere godt - lidt trang med plads men det går - eleverne (fortsættes næste side)
kommer hinanden ved. Det er også rigtig godt at have fået et rum, hvor vi i ro kan undervise eleverne og have demonstrationer. Jeg synes at det, der var visionen med Undervisningscentret, er lykkedes. Vores afdeling for de for tidligt fødte og nyfødte med særlige behov har også haft brug for lidt opfølgning og støtte. En af de store udfordringer har været det elektriske system. Der må være noget overgang i systemet, da flere ting bliver ødelagt. Det er en større sag, som sygehuset endnu ikke har gjort noget ved til trods for løfter. To sygeplejersker fik sidste år en måneds oplæring i Arbaminch, og jeg synes de tager et godt ansvar. Nu håber vi efter påske at kunne sende to mere, så der bliver lidt mere rum i vagt byrden for de medarbejdere, som er tilknyttet afdelingen. Men det er flot, at sygehuset har fået en sådan afdeling. Og der bliver taget hånd om disse børn på en bedre måde end tidligere, hvor jordmødrene på en travl fødeafdeling ikke havde det som den første prioritet. Aktivitet i Tolta - personalet gik til den Ja, der er ikke mangel på opgaver at tage fat på. Vores smertebarn er fortsat Tolta Helse Center. Fortsat står der en del tilbage at gøre, før vi kan tage lokalerne i brug. Forleden dag tilbragte Margit og jeg en dag derinde sammen med personalet for at sætte deres udstyr sammen - udstyr som de fik for 2-3 år siden, men som indtil nu bare har stået i kasser. Også nogle gode hylder, som har stået ude og rustet, fik vi givet Aktivitet i Tolta - personalet gik til den. antirust maling og skal så på onsdag fortsætte. Det andet team er næsten færdige med oplæringen. For et par uger siden bankede det på døren. Jeg kunne ikke lige med en gang genkende gæsterne, men vidste at det var nogle, jeg Mimi med sin lille søn som må vokse op uden far. burde kende. Det viste sig at være familien fra Turmi, som så tragisk blev ramt for et års tid siden - der stod Mimi med sin søn på armen - enken efter hendes Hammer mand, som tragisk omkom sammen med hendes bror ved et sammenfald af en brønd i Turmi. Mange har spurgt til familien. De har det trangt. Hendes mor blev enke for anden gang for 5 måneder siden, da hendes mand blev skudt af uvisse grunde. Familien trænger fortsat, at der er venner i DK, som beder for dem. I torsdags, da Margit og jeg havde bedemøde sammen, hørte vi en time fra Bibelkursus i 2013 - en time om Abrahams prøvelse i forbindelse med Guds ordre om, at han skulle ofre sin eneste søn, Isak. Lykkeligvis greb Gud ind, og da Abraham vender sig om, ser han en vædder, som sidder fast i noget krat. Det løser han og ofrer det i stedet for Isak. Og så står der i Biblen - på hverdagsdansk»og Abraham kaldte stedet:»herren sørger for os«. Bjerget der er tale om, er det bjerg, hvor Jerusalem og templet senere blev bygget, og det fjeld hvor Jesus mange år senere blev korsfæstet som stedfortræder i vort sted. Da får navnet, som Abraham giver stedet en endnu dybere betydning»på bjerget vil Herren sørge for os!«. Det var det Gud på en speciel måde gjorde da han lod sin eneste søn ofre i vort sted for at frelse os fra den evige fortabelse. Med dette ønskes en glædelig og velsignet påskehøjtid! TAK for fortsat medleven og forbøn! Mange kærlige hilsner fra Elisa Riis
Giv en gave SMF Indbetaler Overførsel fra kontonummer 8 7 Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse GIROIND BETALING 100-2864 Sundhedspersonalets Missionsfællesskab Kassereren Rude Havvej 11D 8300 Odder Evt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt Dit medlemsnummer, som er anført på bagsiden af dit SMF-blad, bedes venligst påført. Medl.nr.: Alm. gaver Gavebrev Kredsgave fra kreds: Kroner Øre Underskrift ved overførsel fra egen konto Betalingsdato eller Betales nu.., Til maskinel aflæsning Undgå venligst at skrive i nedenstående felt Dag Måned År Sæt X 4060S 2004.09 BG 431-23650 +01< +1002864< Beløbsmodtager Til frankering Gaver til Sundhedspersonalets Missionsfællesskab kan fradrages på selvangivelsen Gavefradrag efter Ligningsloven 8A Fra 1. januar 2012 er bundgrænsen på 500 kr. bortfaldet. Det betyder, al man kan opnå fuldt fradrag for gaver op til 14.500 kr. i 2014 efter ligningsloven 8A. Der er ingen krav om mere, at der skal indbetales 500 kr. til én organisation for af få fradrag. Nu kan der gives fradrag bare for 1 kr. til én organisation efter ligningsloven 8A., dersom gavegiveren har oplyst sit CPR nr. til SMF. Gavebreve (Ligningsloven 12) er retsligt bindende i 10 år og kan enten være et fast beløb eller en procentdel af årsindkomsten. Sundhedspersonalets Missionsfællesskab rådgiver gerne om de nærmere regler. Ovennævnte gavemuligheder kan benyttes samtidig af begge ægtefæller. Testamenter Sundhedspersonalets Missionsfællesskab vil være meget taknemmelig for at blive betænkt testamentarisk og er berettiget til at modtage arv uden at skulle betale boafgift. TAK FOR DIN GAVE! 100-2864 Sundhedspersonalets Missionsfællesskab Kassereren Rude Havvej 11D 8300 Odder Indbetalers navn og adresse Kroner Post Danmarks kvittering.., Øre Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Gebyr for indbetaling betales kontant
Gaver... givet i januar, februar og marts
Mirjam Karen Bjerre Født den 24. august 1972. Uddannet social- og sundhedshjælper fra Fredericia 2001. Gift med byggetekniker Per Bjerre. Børn: Rebekka Neema født 14.09.95. Sara Emilie født 12.06.98. Udsendt til Tanzania af Betanias Kirkecenter 2003. Vi tømmer containeren. Nyt fra Tanzania Kære SMF venner! Endelig er det blevet regntid i Tanzania. Vi har i løbet af ca. 3 uger fået 220mm regn. Masaierne er så glade, fordi deres sø er blevet fyldt med vand igen, og alle er i marken for at plante majs og bønner. Nu håber vi så bare på, at regnen forsætter, så de får en god høst. Arbejdet i Mswakini går rigtig godt. Klinikken er bygget færdig og containeren med indhold til klinikken er ankommet. Dog kan vi ikke komme derud, før regnen stopper, da der ikke er rigtige veje, og vi ville sidde fast i mudder. Byggeriet til lægeboligen går fremad, men står så også stille nu, indtil regnen holder. Vi håber dog på at kunne indvie det i Juli måned, så de kan komme i gang med at bruge det til august. Det er virkelig en glæde, at vi er kommet så langt. Det har taget mange år. TAK for støtte til Masaierne. Gud velsigne jer for jeres omsorg for os Mirjam Bjerre Prayer House. Nyt fra bestyrelsesmødet 25. april På baggrund af ny lov om skattefradragsregler har bestyrelsen besluttet at hæve kontingentet til 250 kr. pr. år. Beslutningen træder i kraft 2015. Desuden er omkostningerne til vores blad steget af flere omgange. Ny lov om skattefradragsregler: En forening skal tælle mindst 300 kontingentbetalende medlemmer. Kontingentet forventes at dække administrationsudgifter, herunder bladet. Antallet af gavegivere der registreres hos SKAT skal minimum være 100 personer, der minimum giver 200 kr. pr. år. Første krone kan trækkes fra. Birthe Dueholm SMF formand
Afsender: SMF, Mosevænget 5, 7330 Brande B BED & ARBEJD Maj Juni Tro og handling 1. Mos. 15,6 Jak. 2,14-17 I Guds nærhed Salme 73,28 Salme 84,11-13 Stof til bladet skal sendes til redaktøren: Kaj Moslev Lærkevænget 10 Rækker Mølle 6900 Skjern Tlf. 97 36 25 52 E-mail: kaj@moslev.dk Adresseændringer Bemærk at Post Danmark aldrig giver besked om adresseændring til SMF. Adresseændringer sendes til Birthe Dueholm Mosevænget 5, 7330 Brande Mail: bidu@live.dk