UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Monofaglige opgaver i det sammenhængende patientforløb TværSund. Modul 5 Forår 2015 Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen UNIVERSITY COLLEGE
Sundhedsstyrelsen 2011 Forløbsprogram for rehabilitering for voksne med erhvervet hjerneskade, p. 8 Personens arbejde med følgerne af en hjerneskade, kan anses som en lang lærings-og forandringsproces
3 Hvor er sammenhæng særlig vigtige Ved overgange: l Mellem afdelinger på et sygehus l Internt mellem faggrupper, når der er vagtskifte l Mellem sygehus og kommune l Internet i kommunen, når ydelsen skal gives efter anden lovgivning l Fra sygehus til privat praksis l Fra kommune til privat praksis monofaglige kompetencer i det sammenhængende pt. forløb
Rehabilitering
, ICF InterntionalKlassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand Funktionsevne er aspekter af samspillet mellem et individ (med en given helbredstilstand) og individets kontekstuelle faktorer
ICF l Funktionsevne Kroppens funktioner incl. mentale/psykologiske Kroppens anatomi Aktiviteter Deltagelse l Mentale funktioner (inkl. Hjernen) l Sanser og smerte l Stemme og tale l Kardiovaskulære, hæmatologiske, immunologiske og respiratoriske funktioner l Læring og anvendelse af viden l Almindelige opgaver og krav Fordøjelse, stofskifte og hormonelle funktioner Kønsorganer, urinveje og forplantning Bevægeapparatet Huden og tilhørende struktures funktioner Kommunikation Bevægelse og færden Omsorg for sig selv Husførelse Vigtige livsområder l Kontekstuelle faktorer Omgivelsesfaktorer (ydre) faktorer Personlige faktorer (indre) l + Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab l Produkter og teknologi l Naturlige omgivelser og menneskabte ændringer i omgivelserne l Alder & Køn l Social status Støtte og kontakt Holdninger Tjeneset, systemer og politikker Mestringsevne Livserfaring
l Funktionsevne Kroppens funktioner incl. mentale/psykologiske Kroppens anatomi Aktiviteter Deltagelse ICF - Radiograf l Mentale funktioner (inkl. Hjernen) l Sanser og smerte l Stemme og tale l Kardiovaskulære, hæmatologiske, immunologiske og respiratoriske funktioner l Læring og anvendelse af viden l Almindelige opgaver og krav Fordøjelse, stofskifte og hormonelle funktioner Kønsorganer, urinvejeog forplantning Bevægeapparatet Huden og tilhørende struktures funktioner Kommunikation Bevægelse og færden Omsorg for sig selv Husførelse Vigtige livsområder l Kontekstuelle faktorer Omgivelsesfaktorer (ydre) faktorer Personlige faktorer (indre) l + Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab l Produkter og teknologi l Naturlige omgivelser og menneskabte ændringer i omgivelserne l Alder & Køn l Social status Støtte og kontakt Holdninger Tjeneset, systemer og politikker Mestringsevne Livserfaring
Hendersons 14 behov 1. Trække vejret normalt 2. Spise og drikke tilstrækkeligt 3. Udskille kroppens affaldsstoffer 4. Indtage rigtige stillinger, når pt. ligger, går og står og skifte stilling 5. Få hvile og søvn 6. Vælge hensigtsmæssig påklædning og klæde sig af og på 7. Opretholde normal legemstemperatur 8. Holde kroppen ren og velplejet, beskytte hud og slimhinder 9. Undgå risici fra omgivelserne og undgå at påføre andre skade 10. Få kontakt med andre og give udtryk for behov og følelser 11. Praktisere sin religion og handle efter overbevisning 12. Opnå meningsfuld og skabende beskæftigelse 13. Finde underholdning og fritidsbeskæftigelse 14. Lære, opdage og tilfredsstille sin nysgerrighed, så det fremmer normal udvikling og sundhed.
l Funktionsevne Kroppens funktioner incl. mentale/psykologiske Kroppens anatomi Aktiviteter Deltagelse ICF - Fysioterapeut l Mentale funktioner (inkl. Hjernen) l Sanser og smerte l Stemme og tale l Kardiovaskulære, hæmatologiske, immunologiske og respiratoriske funktioner l Læring og anvendelse af viden l Almindelige opgaver og krav Fordøjelse, stofskifte og hormonelle funktioner Kønsorganer, urinveje og forplantning Bevægeapparatet Huden og tilhørende struktures funktioner Kommunikation Bevægelse og færden Omsorg for sig selv Husførelse Vigtige livsområder l Kontekstuelle faktorer Omgivelsesfaktorer (ydre) faktorer Personlige faktorer (indre) l + Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab l Produkter og teknologi l Naturlige omgivelser og menneskabte ændringer i omgivelserne l Alder & Køn l Social status Støtte og kontakt Holdninger Tjeneset, systemer og politikker Mestringsevne Livserfaring
monofaglige kompetencer i det sammenhængende pt. forløb Kropsopfattelse i et fænomenologisk perspektiv l I kropsfænomenologien er kroppen ikke en ting, men kroppen er uløseligt knyttet til verden en krop som deltager i menneskelig og meningsskabende liv l Kroppen er centrum for erfaring og perception og kundskab l Krop og bevidsthed er sammenfiltret dvs. Krop og hovedet kan ikke adskilles det fysiske og det psykiske kan ikke adskilles (Merleu-Ponty) 10
11 Bevægelse li en fænomenologisk forståelse er bevægelse ikke noget mekanisk, men forudsætningen for liv, forudsætningen for at vi kan erfare verden, at vi kan opfatte, hvad der sker omkring os, og at vi kan interagere med vores omverden. monofaglige kompetencer i det sammenhængende pt. forløb
ICF Ergoterapi - Den samlede helbredstilstands to dele l Funktionsevne Kroppens funktioner incl. mentale/psykologiske Kroppens anatomi Aktiviteter Deltagelse l Kontekstuelle faktorer Omgivelsesfaktorer (ydre) faktorer Personlige faktorer (indre) l Mentale funktioner l Sanser og smerte l Stemme og tale l Kardiovaskulære, hæmatologiske, immunologiske og respiratoriske funktioner l Læring og anvendelse af viden l Almindelige opgaver og krav l + Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab l Produkter og teknologi l Naturlige omgivelser og menneskabte ændringer i omgivelserne l Alder & Køn l Social status Fordøjelse, stofskifte og hormonelle funktioner Kønsorganer, urinveje og forplantning Bevægeapparatet Huden og tilhørende struktures funktioner Kommunikation Bevægelse og færden Omsorg for sig selv Husførelse Vigtige livsområder Støtte og kontakt Holdninger Tjeneset, systemer og politikker Mestringsevne Livserfaring
Eksempel: Pigen der ikke ville dø l Carina Melchior, 19 år gammel l Mister herredømmet over bilen og forulykker l Skæres fri af redningsfolk l 3 på GCS (Glascow Coma Scale) Svær koma l Lægges i respirator l Akut CT-scanning viser blødning l Cerebralt ødem > Intrakranielt tryk (fare for hjernedød) > Trykskrue og dræn l Efterfølgende CT-scanninger nærmest på daglig basis samt MR Response Eye response Type Open spontaneous Open to verbalco Open inrespons to No response Verbal response Talking/Oriented Confused speach/d Inappropriate word Incomprehensible s
Det sammenhængende patientforløb Der opstår Sygdom Traume Skade Det levede liv
Traumeforløbet Traumeteamet* l Anæstesiologisk traumebagvagt (traumeteamlederen) l Anæstesilæge 2 l Ortopædkirurgisk traumebagvagt l Ortopædkirurgisk mellemvagt l Abdominalkirurgisk bagvagt l Traumeanæstesisygeplejerske l Traumesygeplejerske 1 l Traumesygeplejerske 2 l 2 Radiografer l Bioanalytiker l 2 portører l 1 traumesekretær l Traumesygeplejerske 3 (til pårørende) Tilstede er derudover: l Falckfolk l Pårørende (holdes uden for traumerummet) l Nå ja; og så en patient! I visse tilfælde tilkaldes desuden: l Radiologisk bagvagt l Thoraxkirurg l Neurokirurg * Fra Rigshospitalets traumemanual. Teams varierer fra hospital til hospital afhængigt af de tilstedeværende specialer
Akut behandling l Vurdering og sikring af vitale parametre: Airways cervical-columna Breathing Ilt og ventilering, evt. intubering Cirkulation Kredsløbsvurdering, evt. blødning (indre såvel som ydre) hypovolæmi Evt. operation på traumestuen Disability Neurologisk påvirkning, GCS, Pupiller, bevægeapparatet Exposure Fuldstændig afklædning og vurdering af hele patienten (ortopædkirurg) l Blodprøvetagning og klinisk biokemi l Radiologiske undersøgelser Røntgen og CT (CT når pt er stabil)
Actioncard for radiografer* Før patientens ankomst l Booker patienten i RIS-systemet l Anbringer film på lejet eller i rtg-skuffen til brug for rtg. af thorax l Giver traumeteamlederen besked når CT-scanneren er klar l Ved overflytning af traumepatient fra andre sygehuse, skal evt. medfølgende billeder indlæses i PACS og overføres til WEB1000 * Fra Rigshospitalets Traumemanual
Actioncard for radiografer* - fortsat Ved patientens ankomst l Tager rtg-billeder efter ordination rtgthorax har højest prioritet. Til tider skal rtgaf thorax tages FØR patientens (erstatnings-) cpr nr er elektronisk registreret l Ved stumpt traume også AP optagelse af bækkenet l Hvis der skal foretages Traume CT-scanning, kan rtg.billederaf columnacervicalissom oftest undlades, idet 64-multislice CT overflødiggør konventionelle rtg.-optagelser. Sjældent vil lateral optagelse af columna cervicalis dog være indiceret. l Indhente oplysning fra teamleder om, hvilken type scanning der ønskes foretaget (oftest komplet traumescanning) l Fremvise billeder på DR (direct radiography)-skærmen l Overførsel af billeder til PACS og efterfølgende overføring til WEB1000 * Fra Rigshospitalets Traumemanual
Radigiografens samarbejdsrelationer Overgange: l Modtagelse af pt i traumestuen l Overflytning fra CT til videre behandling Samarbejdsrelationer: l Vagthavende radiolog l Traumesekretær l Traumeleder l Traumeteamet
Radiografens øvrige opgaver l Foretager løbende CT-og MRundersøgelser af Carina l Evt. ekstremitetsundersøgelser EFTER traumeforløbet er overstået Evt. kontroller i forbindelse med evt. ortopædkirurgiske operationer
Rehabilitering under indlæggelse
Arousal Hukommelsesproblemer
Rehabilitering efter udskrivelse
Kommunens opgaver Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade. Sundhedsstyrelsen 2011. s. 35-36 l Genoptræning af bevægelsesfunktioner, mentale funktioner og andre relevante kropsfunktioner l Støttende og kompenserende indsatser til barnet/den unge og familien l Hjælpemidler l Undervisning, herunder specialundervisning, specialpædagogisk støtte og anden specialpædagogisk bistand l Pædagogisk-psykologisk rådgivning l Uddannelsesvejledning l Forebyggende sundhedsydelser l Dagtilbud / fritidstilbud l Koordinering af rehabiliteringsforløbet efter udskrivelsen l Opfølgning på rehabiliteringsindsatsen samt barnets udvikling og trivsel l Samarbejde med og indhente rådgivning fra sygehuset og almen praksis i forhold til konkrete børn og unge l Medvirke til udviklings- og forskningsarbejde
26 Hjælpemiddelformidlingsp processen Kilde: Nina Bindslev. At bo med et barn med muskelsvind
Stabil vedligeholdende fase
l Borgerinddragelse i en samarbejdsproces indefra perspektiv Borgerens ønske og mål håb og drømme Personlige præferencer: Livserfaringer også erfaringer med at leve med følger efter hjerneskade Livshistorie Værdier Muligheder / ressourcer Sårbarhed & udefra perspektiv Forforståelserf.eks. i journaler (anamnese), genoptræningsplaner oa. Når fagpersoner drøfter borgeren uden at han er til stede Sygdomsmæssig viden / social viden om årsager og sammenhænge
29 Mønsterbryder et debatoplæg Citat: De sundhedsfaglige udfordringer går på tværs af sektorer og faggrupper og kan ikke løftes af en aktør alene. Men arbejdet kan komme langt, hvis sundhedsvæsenets faggrupper lægger magtkampene på hylden og samarbejder om at finde tværgående løsninger på fælles problemer (Mønsterbryder mandag morgen 2009:3) monofaglige kompetencer i det sammenhængende pt. forløb
Litteratur l DR.2 2010 Pigen der ikke ville dø 1 http://www.youtube.com/watch?v=klid8mozucg l DR.2 2011Pigen der ikke ville dø 2 http://www.youtube.com/watch?v=tnwmk0mghyi l Hjortbak et al 2011, Udfordringer til rehabilitering i Danmark.Rehabiliteringsforum http://www.rehabiliteringsforum.dk/fileadmin/filer/hvidbog_ii/udfordringer_til_rehabilitering_wed_udgave.p df l KKR Hovedstaden 2012, Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade.servicestyrelsen. http://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&frm=1&source=web&cd=1&ved=0ccoqfjaa&url=http ://www.socialstyrelsen.dk/handicap/hjerneskade/faktuelt/fkkrhovedstadenskortlgningafbarriererogmulighe derforsenhjernesk...pdf l Rehabiliteringsforum 2010, Rehabilitering i Danmark 2010 beskrevet gennem praksishistorier. Rehabiliteringsforum. 3.9.2013: http://fronter.com/ucl/links/files.phtml/200561497$885265298$/uvmaterialer/inscannede+tekster/download+-+praksishistorier_samlet_formateret.pdf l Rigshospitalets TraumeCenter 2011, Traumemanual 2011, 4.9.2014: http://www.rigshospitalet.dk/nr/rdonlyres/070bb595-2ca3-4043-b6d6-1a07af1aa357/0/hoc_traume_traumemaual.pdf l Sundhedsstyrelsen 2011. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade. http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2011/bos/hjernetraume/forloebsprogrammerboernhjernetraume.pdf l Sundhedsstyrelsen 2011. Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering. http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2011/mtv/hjerneskaderehabilitering/hjerneskaderehabilitering_bilags del1.pdf