Lokalplan LK 30 for Søtorvet i Hvalsø

Lokalplan LK 30 for Søtorvet i Hvalsø

OM LOKALPLANER Hvad er en lokalplan? Lokalplanens indhold En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalt område i kommunen. Det kan typisk være en bydel, et lokalt afgrænset område og i nogle tilfælde blot en enkelt ejendom. Lokalplanen fastsætter forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme. Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud, og om der eventuelt slet ikke må bygges. En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Det kan eksempelvis dreje sig om udført kloakering, tilslutning til fællesanlæg eller etablering af fælles opholdsog parkeringsarealer. Eksisterende lovlig anvendelse Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af ejendommen. Men hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at ændre i de eksisterende forhold, må dette ikke ske i strid med lokalplanen. En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører handlepligt for grundejerne. Af samme grund kan man ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres. Lokalplanpligt Kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre, at kommunalbestyrelsen foretager en planlægningsmæssig vurdering af projektet og samtidig sikre offentlighedens kendskab til den kommunale planlægning. Overførsel af arealer fra land-zone til byzone sker også ved en lokalplan. Derudover kan kommunalbestyrelsen skønne, at der er behov for at ud-arbejde en lokalplan for et givent område, f.eks. for at løse nogle konkrete problemer. Forholdet til anden planlægning Dispensation En lokalplan må naturligvis ikke være i strid med kommuneplanen eller anden overordnet planlægning eller sektorplanlægning. Hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen. Dette kan ske ved at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg er også omfattet af en lovbestemt procedure. En lokalplan kan kun ændres ved, at der udarbejdes en ny lokalplan. Man har dog mulighed for at søge en dispensation fra lokalplanens bestemmelser. En dispensation forudsætter, at der er tale om mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, og at det ansøgte ikke strider mod formåls- og anvendelsesbestemmelserne. 2

INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse Lokalplanens område og zonestatus Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanens indhold Forholdet til anden planlægning og lovgivning Lejre Kommuneplan 2013 Rammebestemmelser Kommuneplantillæg Zoneforhold Museumsloven Områder med særlige drikkevandsinteresser Forurening Spildevand og regnvand Vandforsyning Varmeforsyning Veje og trafik Miljøvurdering af planer og programmer Lokalplanens bestemmelser 1 Formål 2 Område og zonestatus 3 Anvendelse 4 Udstykning 5 Veje, stier og parkering 6 Varmeforsyning 7 Bebyggelsens omfang og placering 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 9 Skiltning og reklamer 10 Ubebyggede arealer 11 Terrænregulering 12 Grundvand, regnvand og spildevand 13 Støj 14 Ejerforening 15 Forudsætninger for ibrugtagen 16 Ophævelser af lokalplaner og servitutter 17 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger 18 Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Kortbilag 1. Områdets afgrænsning Kortbilag 2. Byggeområder Kortbilag 3. Parkering og fremtidig daginstitution Kortbilag 4. Tilkørsel ved vareindlevering og brand Kortbilag 5. Niveauplan 5 5 6 7 10 10 10 10 10 10 10 10 10 11 11 11 11 13 13 13 13 14 14 14 14 15 15 16 17 17 17 17 17 18 18 18 19 20 21 22 23 24 3

Godkendt af Kommunalbestyrelsen til udsendelse i offentlig høring:...24. juni 2013 Offentlig høring:...2. juli til 24. september 2013 Fornyet høring...18. december 2013-13. januar 2014 Endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen:...24. februar 2014 Offentligt bekendtgjort:...4. marts 2014 4

REDEGØRELSE Lokalplanens område og zonestatus Lokalplanområdet er beliggende i Kirke Hvalsø bymidte mellem Hovedgaden, Søvej og Skolevej (se kortbilag nr.3). Området omfatter dele af den eksisterende randbebyggelse mod Hovedgaden, parkeringspladsen mod Søvej samt havearealerne mellem parkeringspladsen og randbebyggelsen mod Hovedgaden. Det nye område kommer til at binde Hovedgaden sammen med det grønne rekreative område ved Skolesøen vest for Søvej. Lokalplanområdet på 29.700 m² ligger i byzone og er en del af bymidten med butikker, serviceerhverv, boliger og parkeringspladser. Områdets nuværende bebyggelse er en del af randbebyggelsen mod Hovedgaden og er beliggende på lange smalle øst/vest vendte grunde, som strækker sig til parkeringspladsen ved Søvej. De smalle grunde anvendes i dag til private haver. I det nye forslag lægges der op til at nedlægge dele af Skolevej for at skabe et kvalitativt byrum foran brugsen. Lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan nr. 71 for boligområder på Sarbjerg, Lokalplan 76 for Hvalsø Bymidte, Lokalplan 88 for Søvejsområdet, Lokalplan LK 15 for Søarkaden og Lokalplan LK 26 for et parkeringsareal på Hovedgaden 42 og 44. 5

Lokalplanenes baggrund og formål Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få udvalgsvarebutikker langs Hovedgaden. Lejre Kommune har fået udarbejdet en detailhandelsanalyse, som bl. a. viser at handlende fra byens opland i høj grad søger mod andre byer for at købe udvalgsvarer, men at der vil være basis for en koncentration af detailhandlen i Hvalsø Bymidte og for en begrænset udbygning af udvalgsvarehandlen. Inden for de kommende år forventes indbyggertallet i byen desuden at stige som følge af byudviklingen. Lejre kommunalbestyrelse har udpeget Kirke Hvalsø som det naturlige centrum for detailhandlen i Lejre Kommune. Der ligger således et uudnyttet potentiale i at videreudvikle et succesfuldt handelsliv omkring Brugsen, samt at skabe en øget fornemmelse for bymidte i Hvalsø. Ambitionen bag denne lokalplan er at skabe et nyt attraktivt bycentrum, der fungerer som byens handels- og bylivsmæssige hjerte. Bystrukturen foreslås fortættet med et nyt byggeri indeholdende butikker, boliger samt liberalt erhverv. Denne intensivering af by og blanding af funktioner giver mulighed for at sikre liv henover døgnet. Den nye bymidte vil fungere som et multifunktionelt torv, der vil kunne huse alt fra markedsdage, til musik- og foreningsarrangementer. Herudover integreres en række solrige pladser og strøg, der indbyder til længerevarende ophold, og som vil medvirke til at fastholde livet i byen. Byggeriet formidler en kontakt imellem Hovedgaden og det rekreative område ved Søvej, og tænkes udført i en skala og med materialer, der passer til den eksisterende bys kontekst. De nye byrum udformes på de bløde trafikanters betingelser, så borgerne ugenert kan færdes i en bilfri zone. Overgangen imellem det rekreative område og skolen vest for Søvej og den nye bymidte kan bearbejdes så bilernes fart dæmpes, og der opnås større trafiksikkerhed. Dette vil gøre området mere sikkert at færdes i for skolebørnene fra Hvalsø skole og idrætshal. Bytorvet 6

Lokalplanens indhold Lokalplanens fokus er at skabe en række varierede byrum og attraktive pladser, samt en central visuel akse igennem byggeriet. Området forbindes til Hovedgaden samt Søvej via en række passager og Skolevej foreslås lukket af for biltrafik. Parkering placeres i byggeriets ydrekant, i forbindelse med de to store dagligvareforretninger. Lokalplanen er organiseret i 6 byggeområder, der er vist på kortbilag 2. I byggeområde 1, der ligger centralt imellem Hovedgaden og Søvej, placeres en 2 etagers sadeltagsbygning med f. eks. detailhandel i bunden og boliger for unge på første sal. Områdets maksimale højde er 9 meter, for at sikre indsyn til Hvalsø kirke og for at tilpasse de nye bygninger med skalaen fra eksisterende randbebyggelse mod Hovedgaden. I områdets nordlige ende etableres en portgennemgang, så det rekreative areal vest for lokalplanområdet bliver lettere tilgængeligt. Indenfor byggeområde 2, der ligger som randbebyggelse mod Søvej, placeres ligeledes en 2 etagers sadeltagsbygning med f.eks. detailhandel i bunden og familieboliger samt liberalt erhverv på 1. sal, med taghaver ud mod det rekreative område ved søen. I dette område er den maksimale højde ligeledes 9 m. Byggeområde 3 indeholder 2 bygningskroppe, og er placeret nordligst i lokalplansområdet. Begge bebyggelser er primært på 3 etager og kan f.eks. indeholde detailhandel i bunden, og familieboliger eller liberalt erhverv på 1. og 2. sal. Den nordligste af bebyggelserne vil via forskydninger i bygningskroppen fremstå som 3 bygninger, hvor den yderste del er holdt i 2 etager for at imødekomme hovedgadens skala samt skabe gunstige lysforhold for nabobebyggelsen på Hovedgaden 20. Herudover indeholder lokalplanen to solitære bygninger placeret i byggeområde 4 og 5. Disse bebyggelser vil adskille sig fra de øvrige via materialitet og arkitektonisk udtryk, og vil således skabe en dynamik og identitet i byrummet. Bygningerne tænkes opført, når funktionen er defineret, og er tænkt til detailhandel. Derudover indeholder lokalplanen endnu en bygning placeret i byggeområde 6, som kan opføres i 3 etager med sadeltag. Retninger og sigtelinier tager udgangspunkt i byens nuværende struktur. Udgangspunktet for disponeringen af byggeriet, er skabelsen af en serie pladser. Dele af skolevej lukkes for at skabe et kvalitativt byrum foran brugsen. P-pladserne placeres i udkanten af bebyggelsen 7

Østergade Søvej Hovedgaden Byrum og pladsdannelser Lokalplanens nye bymidte har et fodaftryk på: ca. 5.000 m 2 og et samlet etageareal på ca. 11.000 m 2. Bebyggelsen er kendetegnet ved en serie af pladser, der forbindes af et butiksstrøg, der fungerer som en klar visuel akse igennem hele byggeriet. Handelspladsen er placeret i forbindelse med Brugsen, og opnår sin pladskarakter via lukningen af Skolevej for biltrafik samt placeringen af en skråtstillet huskrop der i form og karakter skiller sig ud fra den øvrige by struktur. Fra handelspladsen kan man fortsætte igennem handelsstrøget, hvor husene står tættere og således skaber et intimt byrum. Handelstrøget leder til det centrale bytorv, der ligesom handelspladsen markeres med et skråtstillet hus, men har en mere fortættet skala og karakter. Fra bytorvet er der et kig til grønningen og søen. I områdets nordlige del ved Fakta placeres Strøgpladsen, der via bygningernes forskudte former åbner sig imod Hovedgaden. Udover den centrale gågade, er det også muligt at sive igennem bebyggelsen via en række passager. Skolevej Bytorvet Handelspladsen Strøgpladsen Nyfortolkning af landsbykarakteren Bygningernes skala og materialitet lægger sig i forlængelse af den eksisterende arkitektur i Hvalsø, både hvad angår skala og form. Det er lokalplanens vision at skabe en sammenhæng imellem den eksisterende by struktur og den nye bebyggelse. Den nye arkitektur skal være levende og tryg at færdes i, så bymidten også vil fremstå attraktiv udenfor butikkernes åbningstid. Ved at lave forskydninger og materialeskift i de enkelte bygninger, vil arkitekturen ikke fremstå monumental, men derimod som en by struktur der er vokset frem med tiden og passer ind på stedet - på en nutidig og nyfortolket måde. Handelspladsen 8

Uudnyttet tagrum Bebyggelsen De enkelte byggerier består grundlæggende af en base som rummer f.eks. detailhandel, hvorpå boliger eller liberalt erhverv placeres i enten 1 eller 2 etager. Alle familieboliger har enten rummelig altan eller taghave, hvilket også vil medvirke til liv og tryghed i bymidten samt sikre et grønt udtryk i byggeriet. Boliger og liberalt erhverv Taghaver Detailhandel Kirken og byen Hvalsø Kirke er byens historiske og naturlige centrum. Kirken ligger hævet over byen og er belyst om aftenen. Det er lokalplanens ambition at den nye bebyggelse ikke skærmer unødigt for udsigten til kirken, derfor er den tænkt og skitseret med opmærksomhed på kirkens synlighed og betydning. 3 2 1 1 2 3 9m Ny bebyggelse Søvej Søvej Ny bebyggelse Øst/vest gående principsnit Eksisterende bebyggelse Hovedgaden Eksisterende bebyggelse Hovedgaden 9 Hvalsø Kirke Hvalsø Kirke snit 1:1000

Forhold til anden planlægning og lovgivning Lejre Kommuneplan 2013 Lokalplanområdet er i Lejre Kommuneplan 2013 udlagt til rammeområde 6.C1. Rammebestemmelse for 6.C1: Generel anvendelse: Centerområde. Specifik anvendelse: Bycenterområde. Konkret anvendelse: Butiksgade blandet med boliger. Inden for området må der kun opføres eller indrettes bebyggelse til beboelse, butikker, kontorer, håndværk og værksteder i tilknytning til en butik, hoteller, restauranter, klinikker, liberale erhverv, institutioner, bibliotek og kommunal administration samt lignende formål. Zonestatus: Byzone. Max. bebyggelsesprocent: 95 % Beregningsmetode for bebyggelsesprocent: For den enkelte ejendom. Max. antal etager: 3 etager. Max. højde: 11,5 m. Min. grundstørrelse: Tilladte miljøklasse (min/max): Miljøklasse 2. Eksisterende lokalplaner eller byplanvedtægter: Lokalplan 71 for boligområder ved Sarbjerg, Lokalplan 76 for Hvalsø Bymidte, Lokalplan 88 for Søvejsområdet i Kirke Hvalsø, Lokalplan LK 15 for Søarkaden og Lokalplan LK 26 for et parkeringsareal på Hovedgaden 42 og 44. Særlige bestemmelser: Friarealet skal udgøre mindst 25 % af etagearealet. For fornyelsesområderne gælder det, at adgangsveje, par kering og friarealer samlet skal udgøre mindst 25 %. Bevaringsværdige bebyggelsestræk, bygninger og beplantning bevares. Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 Lokalplanområdet er i Lejre Kommuneplan 2013 udlagt som en del af rammeområde 6.O1 og 6.R2. Når det nye butikscenter, Søtorvet, i Hvalsø bymidte bliver realiseret, vil der være behov dels at flytte nogle af de eksisterende parkeringspladser ved Søvej samt behov flere parkeringspladser. Desuden vil den nye parkeringsplads også kunne benyttes af hallens, Kulturhusets og skolens brugere. Derfor har der været behov for at udarbejde et kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013, som udlægger et nyt rammeområde 6.T1 til teknisk anlæg, parkeringsanlæg. Fremtidige rammebestemmelser for 6.T1 Generel anvendelse: Tekniske anlæg. Specifik anvendelse: Trafikanlæg. Konkret anvendelse: Parkeringsanlæg. Zonestatus: Byzone. Eksisterende lokalplan: Lokalplan LK 30 for Søtorvet i Hvalsø. Særlige bestemmelser: Bevaringsværdig beplantning skal bevares. Bæredygtighed: Af hensyn til Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI) skal parkeringsarealet være befæstet med tæt belægning, og afvandingen herfra skal ske mod afløb til kontrolleret afledning. Zoneforhold Lokalplanområder er beliggende i byzone. 10

Museumsloven Roskilde Museum skal høres om arkæologiske fund. Områder med særlige drikkevandsinteresser Lokalplanområdet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Lokalplanen indeholder derfor bestemmelse om, at der inden for området ikke må etableres aktiviteter eller anlæg, der indebærer risiko for nedsivning af forurenende stoffer. Jordforurening Der er ikke registeret jordforurening i lokalplanområdet. Spildevand og regnvand Spildevand skal tilsluttes Lejre Forsynings forsyningsnet. Der skal indhentes udledningstilladelse til afledning af regnvand og overfladevand. Da Skolesøen løber over sine bredder et par gange om året, må det derfor forventes at der af hensyn til klimatilpasningen vil blive stillet krav i udledningstilladelsen om forsinkelse af regnvand og overfladevand inden det ledes via regnvandsledning til Skolesøen. Vandforsyning Lokalplanområdet er beliggende i Hvalsø Vandværks forsyningsområde, hvorfra vandforsyning skal finde sted. Varmeforsyning Byggeri inden for lokalplanområdet skal opføres som lavenergibebyggelse. Ejendommene i lokalplanområdet kan derfor ikke kræves tilsluttet fjernvarme, men kan supplere med fjernvarme, hvis dette er økonomisk rentabelt. Med lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet (det til enhver tid gældende). Veje og trafik Lokalplanområdet vejbetjenes fra Søvej og Hovedgaden. Der skal etableres sikre overgange på Søvej mellem parkeringspladsen øst for hallen og Hvalsø Bytorv og på Hovedgaden mellem Kropladsen og Hvalsø Bytorv. Miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal kommunen gennemføre en miljøvurdering, hvis en given plan må antages at få væsentlig virkning på miljøet. Som hovedregel er planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, omfattet af lov om miljøvurdering, og disse planer skal derfor screenes, dvs. at der skal gennemføres en kort indledende vurdering af, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Ud fra screeningen besluttes det, om en plans virkning på miljøet har en karakter og et omfang, der kræver, at der gennemføres en egentlig miljøvurdering. Konklusion af den indledende screening: Der er foretaget en miljøscreening af Lokalplan LK 30 for Søtorvet i Hvalsø, og på denne baggrund er det Kommunalbestyrelsens vurdering, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af Lokalplan LK 30. Denne beslutning er truffet ud fra en vurdering af, at de muligheder der ligger Lokalplan LK 30 ikke vil påvirke miljøet væsentlig i forhold til de muligheder, der allerede ligger i Lokalplan LK 15, Lokalplan 76 og 88. Miljøscreeningen har bevirket, at der i lokalplanarbejdet har været ekstra fokus på bl.a. at sikre: Hvalsø Kirkes synlighed gode adgangsforhold og udendørs opholdsarealer for handicappede en klimasikret afledning regnvand og overfladevand 11

nedsætte skyggevirkninger fra byggeområde 3 Bebyggelsen i det nordligste hjørne af byggeområde 3 er arbejdet ned i skala for at opnå gode skyggeforhold i forbindelse med bebyggelsen på Hovedgaden 20. Der er samtidig skabt en mindre husdybde i boligetagerne får at mindske indbliksgener og skabe mere luft imellem den nye bebyggelse og Hovedgaden 20 - se illustrationerne nedenfor. 12

Lokalplanens bestemmelser Med hjemmel i lov om planlægning - lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 - fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Formål 1.1. Det er lokalplanens formål: At sikre og udvikle et fortsat handels- og erhvervsliv i Hvalsø. At sikre kirkens dominans i bybilledet ved at begrænse bebyggelsens højde i dele af området. At skabe mulighed for en udbygning af bymidtens handelscenter med nye butikker, service og kontor samt nye boliger og samtidig sikre, at denne udvikling skaber et sammenhængende bymæssigt udtryk. At sikre en mere tryg trafikafvikling i lokalplanområdet. At skabe kvalitative, trygge byrum. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen omfatter matrikel numre: 2cm, 2ai, 2cl, 2av, 2ak, del af 2bv, 2cg, 2ch, 2r, 2q, 7x, 7v, 7o, del af 7y alle Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø samt del af litra 7000q og 7000h ligeledes Kirke Hvalsø. 2.2 Lokalplanen er beliggende i byzone. 2.3 Lokalplanområdet inddeles i delområderne A, B og C som vist på kortbilag 3. Delområde A inddeles endvidere i byggeområde 1-6 som vist på kortbilag 2. Delområde A udgør 14.200 m 2, delområde B udgør 8.500 m 2 og delområde C udgør 7.000 m 2. Lokalplanområdet udgør i alt 29.700 m 2. 3 Anvendelse 3.1 Delområde A skal anvendes til centerformål: Detailhandel, restauranter, cafeer, frisører, boligformål, offentlige og kulturelle formål samt liberale erhverv. Liberale erhverv omfatter bl.a. advokater, ejendomsformidlere, revisorer, ingeniører, arkitekter, landinspektører, læger og tandlæger. Der må ikke etableres boliger i stueetagen. Området skal anvendes således, at Vejledning nr. 5 af november 1984 om ekstern støj fra virksomheder kan overholdes. Her tænkes specielt på støj fra varetransport, aflæsning, ventilation, køleanlæg o. lign. Bebyggelsen skal i øvrigt etableres således, at der foretages støjdæmpende foranstaltninger i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 2007 om Støj fra veje, såfremt de vejledende grænseværdier ikke kan overholdes. 3.2 Delområde B skal anvendes til detailhandelsformål, liberalt erhverv og parkering. 3.3 Delområde C skal anvendes til parkeringsformål. 13

4 Udstykning 4.1 Der kan ske yderligere udstykning. 5 Veje, stier, parkering og adgangsforhold 5.1 Lokalplanområdet vejbetjenes fra Hovedgaden og Søvej. 5.2 Der etableres en central gågade som forbinder lokalplanområdet, samt passager der gør det muligt at sive igennem området og derved styrker forbindelsen mellem Hovedgaden og det rekreative område vest for Søvej. 5.3 Skolevej bliver lukket for biltrafik mellem Hovedgaden og Søvej for at skabe et kvalitativt byrum foran Brugsen. 5.4 Der skal anlægges 130 parkeringspladser, som placeres vest for Søvej ved Hvalsøhallen i delområde C. I den vestlige del af delområde B skal der anlægges 3 parkeringspladser til handicappede. Delområde C anlægges til fælles offentlig parkeringsplads efter principperne som vist på Kortbilag 3. 5.5 Parkeringspladser skal være befæstet med tæt belægning, og afvandingen herfra skal ske mod afløb til kontrolleret afledning. Alle parkeringsbåse skal være markeret. Parkeringspladsen skal udformes med fortov som afgrænsning mod vest. 5.6 Adgangsforholdene til de enkelte boliger skal udformes handicapvenligt i henhold til SBi anvisning 230 Anvisning om bygningsreglement 2010 kap. 2 og 3, eller nyeste standarder på området. 6 Varmeforsyning 6.1 Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet skal opføres som lavenergibebyggelse. Med lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibebyggelse, der er fastsat i bygningsreglementet. 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Indenfor byggeområde 1 til 6 i delområde A kan der etableres op til ca. 5.000 m 2 detailhandel, 1.200 m 2 kontorer og 4.700 m 2 boliger. Butikstørrelsen indenfor byggeområde 1,2,3,4,5 og 6 må maksimalt være 500 m 2. 7.2 Delområde A inddeles i 6 byggeområder som vist på kortbilag 2: o o o Bebyggelsen indenfor byggeområde 1 og 2 skal opføres i maks. 2 etager med en maks. bebyggelseshøjde på 9 meter målt fra det på kortbilag 5 fastsatte niveauplan, som dog kan terrænreguleres +/- 0,50 meter. Bebyggelsen indenfor byggeområde 3 og 6 skal opføres i maks. 3 etager med en maks. bebyggelseshøjde på 11,5 meter målt fra det på kortbilag 5 fastsatte niveauplan, som dog kan terrænreguleres +/- 0,50 meter. Det nordøstlige hjørne af byggeområde 3 kan, som vist på kortbilag nr. 2, kun opføres i 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 9 meter. Bebyggelsen indenfor byggeområde 4 og 5 skal opføres i maks. 2 etager med en maks. 14

. bebyggelseshøjde på 9 meter målt fra det på kortbilag 5 fastsatte niveauplan, som dog kan terrænreguleres +/- 0,50 meter. Hvert byggeområde skal opføres som en samlet helhed. 7.3 Inden for byggeområde 1, 2, 3 og 6 skal gavlfacaderne vende ud mod plads- og torvedannelserne. 7.4 I delområde B kan bebyggelse opføres i maks. 2 etager med en maks. bygningshøjde på 8,5 meter inden for matrikel 7x. Matrikel 7o og 7v kan ikke bebygges. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Facaderne skal fremstå forskelligartede, i traditionelle materialer som blank mur, glatpudset, berappet, vandskuret e.lign., med partier i lette materialer som træ eller glas. Indenfor byggeområde 2, 4 og 5 skal vinduespartierne i stueetagen udgøre mindst 40 % af facadearealet ud mod Søvej. Indenfor byggeområde 3 skal vinduespartierne i stueetagen udgøre mindst 40 % af facadearealet ud mod Hovedgaden. 8.2 Bebyggelsen mod det nye strøgforløb skal opføres med facader som brydes for mindst hver 25 m f.eks. gennem bygningsfremspring, ændret gesimshøjde og/eller ændring af facadens materialer. Dette gælder ikke for Delområde B. 8.3 Vinduer og døre skal udføres i aluminium og/eller træ. 8.4 Tage skal enten dækkes med røde lerteglsten eller sort/grå skifer. I byggeområde 1, 2, 3 og 6 skal tage udføres som saddeltage med en taghældning på 40-50 grader og dækkes med samme tagmateriale, dog kan en del af tagarealet etableres som taghaver, tagterrasser eller grønne tage. I byggeområde 4 og 5 skal tage fremstå som flade tage, hvorpå der kan etableres taghaver eller tagterrasser. I delområde B skal tage dækkes med røde lerteglsten med en taghældning på 40-50 grader, udføres som grønne tage eller fremstå som flade tage. Indenfor hele lokalplanområdet må der ikke anvendes blanke og reflekterende tagmaterialer. Solceller kan opsættes, såfremt de integreres i sorte tagflader. 8.5 Tagrender og -nedløb skal udføres i PVC-frit materiale, gerne i zink. 8.6 Markiser kan placeres over døre og/eller vinduer i stueetagen. De skal være af ensfarvet lærred og have enten smal metal forkant på max. 10 cm eller flæser på max. 15 cm. Tekst tillades kun på markisens flæser. Markisers dug skal opdeles efter facadens eller vinduernes opdeling. Markiser skal kunne rulles ind. Der gives ikke tilladelse til baldakiner eller faste markiser over butiksfacader. 9 Skiltning og reklamer 9.1 Generelt skal skilte udformes, så der skabes en god helhedsvirkning med de enkelte bygningers arkitektur og med området som helhed. Der bør være sammenfald mellem ejendommens anvendelse og skiltningen. Skiltningens omfang skal begrænses til det nødvendige fx. firmanavn, logo, åbningstider m.v. 9.2 Skilte må ikke dække over bygningsdetaljer, ligesom skilte fra forskellige virksomheder/forretninger skal samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning. 9.3 Facadeskiltning 15

Skilte skal tilpasses bygningens arkitektur og skal i princippet følge opdelingen af moduler, vinduer, døre og porte. Størrelse og placering af skilte på samme facade fra forskellige firmaer skal så vidt muligt tilpasses hinanden. Effektfarver, fluoriserende eller selvlysende farver tillades ikke. Skilte til den enkelte butik må have en maksimal højde på 0,5 m. Facadeskilte skal udformes med enkeltbogstaver og opsættes direkte på facaden, så facaden kan ses gennem bogstaverne. Udhængsskilte skal hænge vinkelret på facaden. De må ikke have en sidelængde over 0,8 m, må ikke være større end 0,5 m 2 og skal placeres mindst 2,3 m over terræn. Udover ovenstående gælder følgende for dagligvare- og udvalgsvarebutikker: Dagligvarebutikker: Navn, logo, åbningstider og mindre reklamer kan tillades opsat på max. 1/3 af det enkelte vindue/dør. Enkelte vinduer kan dog blændes helt eller delvist med ensfarvet folie i hvide, grå, brune eller sorte nuancer. Udvalgsvarebutikker: Der må ikke opsættes klæbefilm, reklamer, males eller lignende på vinduer og døre. Navn, logo og åbningstider kan dog tillades. 9.4 Henvisningsskilte Henvisningsskilte skal opsættes ved virksomhedens adgangsveje og i tilknytning til virksomheden. 9.5 Skilte på skiltestandere Skiltning med skilte på skiltestandere må kun ske efter tilladelse fra Kommunalbestyrelsen. Skilte/skilte standere må maksimalt have en højde på 2,0 m og en bredde på 1,2 m. 10 Ubebyggede arealer 10.1 Ubebyggede arealer skal med beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende. 10.2 Beplantningen skal have en fremtrædende rolle og skal integreres på overbevisende og funktionel vis. Træer og buske skal være af løvfældende arter. Inden for delområde A skal der plantes 10 træer med en minimumshøjde på 3 meter. 10.3 Møbleringen af strøgforløbet og de forskellige plads- og torvedannelser skal skabe mulighed for både lej og stille ophold. Der skal etableres mindre legearealer på torvearealerne. 10.4 Ubebyggede arealer må ikke anvendes til oplagring. Dette gælder dog ikke opstilling i butikkernes åbninsgtider. 10.5 De på kortbilag 2 viste offentligt tilgængelige strøg og torvearealer skal udføres med fast belægning af betonsten, fliser e.lign. i et varieret udtryk. Belægning kan på udvalgte steder være et identitetsskabende element, der sætter funktioner eller steder i scene. Der skal i etableringen af de offentligt tilgængelige strøg og torvearealer tages hensyn til synshandicappedes og bevægelseshandicappedes behov - se i øvrigt DS-Håndbog 105 Udearealer for alle - anvisning med henblik på handicappedes færden. 10.6 Belægningen skal etableres således, at arealet afvandes væk fra bygningerne, således at der er taget højde for klimatilpasningen. 10.7 Belysning af vejarealer, stier og stræder skal finde sted med maksimalt 4 meter høje standere og med lyskilder, som ikke virker blændende. 16

10.8 Der skal etableres udendørs opholdsarealer minimum svarende til 15 % af boligetagearealet og 5 % af butiks- og erhvervsetagearealet, dog minimum 10 m 2 pr. butiks- og erhvervsenhed. Til opholdsareal henregnes altaner, tagterrasser og haver. 11 Terrænregulering 11.1 Terrænspringet mellem Hovdgaden og Søvej nivelleres med et jævnt fald i henhold til øst/vest gående principsnit vist på side 9 og efter koterne på Kortbilag 5. 12 Grundvand, regnvand og spildevand 12.1 Der må ikke etableres aktiviteter eller anlæg, der indebærer risiko for nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet. 12.2 Der skal indhentes udledningstilladelse til afledning af spilde-, regn- og overfladevandet. 13 Støj 13.1 Området skal planlægges således, at Vejledning nr. 5 af november 1984 om ekstern støj fra virksomheder kan overholdes. Her tænkes specielt på støj fra varetransport, aflæsning, ventilation, køleanlæg o. lign. 13.2 Området skal i øvrigt planlægges således, at der foretages støjdæmpende foranstaltninger i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 2007 om Støj fra veje, såfremt de vejledende grænseværdier ikke kan overholdes. 14 Ejerforening 14.1 Der skal etableres en ejerforening med medlemspligt for alle ejere inden for delområde A og B. 14.2 Ejerforeningen skal oprettes, når Lejre Kommune forlanger det. 14.3 Ejerforeningen skal overtage og vedligeholde alle fællesanlæg og de private fællesveje. 15 Forudsætninger for ibrugtagen 15.1 Inden der kan gives ibrugtagningstilladelse til områdets bebyggelse i byggeområde 1, 2, 3, 4, 5 eller 6 skal parkeringspladserne i Delområde C være etableret. 15.2 Inden Skolevej og parkeringsarealet Søvej lukkes for biltrafik skal det ved tinglysning sikres, at der opretholdes vejadgang til ejendomme, som måtte blive afskåret. 15.3 Inden hvert enkelt byggeområde tages i brug skal de naturligt tilhørende udearealer være færdiggjort. 15.4 Inden byggeområde 1, 2, 4 eller 5 tages i brug skal torvearealerne, som i dag udgør Skolevej, være etableret. 15.5 Før ibrugtagning skal de nødvendige udledningstilladelser til afledning af spilde-, regn- og overfladevand være indhentet. 15.6 Før ny bebyggelse i et byggeområde tages i brug, skal de i 10.8 nævnte opholdsarealer være etableret. 17

16 Ophævelse af lokalplaner og servitutter 16.1 Lokalplan 71 for Sarbjerg, Lokalplan 76 for Hvalsø Bymidte, Lokalplan 88 for Søvejsområdet, Lokalplan LK 15 for Søarkaden og Lokalplan LK 26 ophæves for nærværende lokalplanområde. Servitut tinglyst 28. november 1980 med krav fra Hvalsø Kommune om, at ejendommen skal beholde dens udvendige karakteristika ophæves, da ejendommen er revet ned. 17 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger 17.1 Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfat tet af forslaget, ikke benyttes på en måde, der kan foregribe den endelige lokalplan. Der gælder efter 17 i lov om planlægning et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. 17.2 Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. 17.3 Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag til lokalplanforslaget er udløbet, kan kommunalbestyrelsen på visse betingelser give tilladelse til anvendelse af en ejendom i overensstemmelse med lokalplanforslaget. 17.4 Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget. Dog højst et år efter offentliggørelsen af lokalplanforslaget. 18 Lokalplanen retsvirkninger 18.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må ejendomme der er omfattet af planen, jf. Planlovens 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. 18.2 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af anlæg mv., der er indeholdt i lokalplanen. 18.3 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke er i strid med hovedprincipperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan med offentliggørelse og mulighed for indsigelser og ændringsforslag. 18.4 Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. 18

Vedtagelsespåtegning Lokalplan LK 30 for Søtorvet i Hvalsø er vedtaget som forslag den 24. juni 2013. I henhold til 27 i planloven er nærværende Lokalplan LK 30 for Søtorvet vedtaget endeligt af Lejre Kommunalbestyrelse den 24. februar 2014. 19

20 Præstegå Skolevej Hovedgaden Søvej 1a 2ac 2ab 2ai 2cl 2ck 2al 2bv 2ac 2n 2l 2cg 2ch 2r 2e 2cm 2av 7x 7v 7o 7p 7e 7b 32c 4l 41a 41c 7000ac 2ci 1e 17a 21b 17d 7000e 1 2q 7000h 7000q 1:1000 KORTBILAG nr. 1 OMRÅDETS AFGRÆNSNING Lokalplangrænse Matrikel grænser Eksisterende bygninger 1:1000