Logopæd, Dorte Steen

Relaterede dokumenter
Forestil dig at det var dig! Hvad er afasi? Hvad er sprog? Ikke-flydende afasi. Flydende afasi. Afasi Kommunikative udfordringer Samtalestøtte (SCA)

Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer

Kommunikative forstyrrelser... og om hvordan man bedst kommunikerer

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

Målsætning i rehabiliteringen af mennesker med afasi Erfaringer fra logopædisk praksis

SCA støttet kommunikation støttet patientinddragelse

Formidling af SCAsamtalestøtteteknik. afasiramte personers pårørende

Kommunikative forstyrrelser

Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade

Nærhed, sex og parforhold

Logopædisk genoptræning og rehabilitering af afasiramte personer Jensen, Lise Randrup; Thyrsted, Trine

Kommunikation ved hjælp af kommunikations Appen GoTalkTaw 1

Projekttitel: Samtalestøtte for borgere med afasi implementering af SCA -metoden på Hjerne- og Nervesygdomme (HNS), Sygehus Lillebælt Kolding

Lidt om en hjerneskade

Sprogprogrammet. et tilbud om sprogtræning på Center for Hjerneskade

Anvendelsen af VISUAL SCENE DISPLAYS i undervisningen af mennesker med afasi mennesker med sproglige vanskeligheder

Logopædisk indsats til borgere med demens udredning og intervention. Logopædi og demens - oplæg på DemensDagene 2018 Anita Munch Reul, audiologopæd

Ydelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen

Dato Sagsnr /1 og /1

Odense Kommune. Ydelseskatalog Taleafdelingen. Taleafdelingen

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Calgary-Cambridge Guide

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved stroke-forløb

Hvad er afasi? Danish

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Anbefalinger af bedste praksis for afasi

Sport for the elderly

Essential Skills for New Managers

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence Program. Fortolkning af AMPS resultater

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Afasi ideer til samvær og den daglige kommunikation

PROJEKTLEDERSKAB MED KRAFTFULD KOMMUNIKATION. Lene Fischermann IDA 2/

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Sammenhængende forløb for borgere med afasi

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Ydelseskatalog Taleafdelingen. Taleafdelingen

AFASI. - ideer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

Taleafdelingen. Ydelseskatalog Sprog- og talevanskeligheder efter hjerneskade. Til de fynske kommuner

Samskabende kommunikation. Når specialisten gerne vil ud over rampen med sin specialviden

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Kommunikationsbøger i Phrase-it

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

En god behandling begynder med en god dialog

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s s.

Professionel coaching (EMCC-akkrediteret)

Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital

VELKOMMEN TIL MORGENMØDE: CO-CREATION WEEK

Kommunikationskursus

Ydelseskatalog Ærø Kommune TALEOMRÅDET

Rehabilitering i Danmark - status og perspek5ver

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

Stress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog

DAG 4. Kommunikation

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Et godt liv med afasi

Studerendes viden om og forståelse af begrebet plagiat

Hvad er patientsikkerhed? Britt Wendelboe, souschef Dansk Selskab for Patientsikkerhed, d. 23. November, 2016

Handouts Den motiverende samtale 9. november Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

- Caregivers Priorities and Child Health Index of Life with Disabilities. Orthopedic Department, Hvidovre Hospital 2

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Ydelseskatalog 20. Ærø Kommune. Taleafdelingen

CHAPTER 8: USING OBJECTS

Patientinvolvering. Hvilken betydning har det for - Patientsikkerhed - Forventninger - Personale

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

En god behandling begynder med en god dialog

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

Referat fra OTIPM - workshop d april 2008

Godt samarbejde - MBK A/S

Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv

Pernille Bisgaard, Audiologopæd - 1 -

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Den gode patientsamtale

Evaluering af klinikophold med fokus på mødet med pædiatripatienten for medicinstuderende på 4. semester

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

ØVELSER OM TILLID. Det kan ændres, og O2 kan hjælpe ændringerne på vej!

PERSONLIG TIME MANAGEMENT

Dysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

IHI Triple Aim i Region Midtjylland

T1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 3

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: Dok. nr.: HKJ.DKETIK

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Har du erfaringer med intensiv indsats?

Del 2: Rammer for en professionel samtale med en patient

Transkript:

SCA Supported Conversation for Adults with Aphasia Samtalestøtte til voksne med afasi Udviklet på Aphasia Institute i Toronto, Canada

Når vi taler, viser vi vores kompetencer Gennem samtale viser vi vores viden, erfaring og dømmekraft Vores sociale identitet og autonomi udtrykkes gennem samtale Afasi er et problem, fordi: Det maskerer den afasiramte persons kompetencer Det vanskeliggør det gode behandlingsforløb Det begrænser den afasiramte persons samfundsdeltagelse

Kommunikation Kommunikation er et fælles ansvar Det kan føles ubehageligt, når kommunikationen ikke lykkes - fx i samtale med en person med afasi. Reaktioner fra den raske samtalepartner kan være: Man føler sig usikker og utilstrækkelig i kommunikationen Kommunikationen kan nærmest virke pinagtig og man undgår derfor samtale Personen med afasi bliver ikke inddraget i så høj grad som ellers

Grundtanken bag SCA Personer med afasi er kompetente mennesker, Samtalepartnere kan lære teknikker Psykosociale konsekvenser af afasi kan reduceres Metoden kan anvendes i kommunikationen med mennesker, der ved mere, end de kan sige, fx: Personer med afasi Personer med demens Fremmedsprogede personer

SCA og ICF-modellen

Generaldirektør for WHO Health is the ability to live life to its full potential. For many people with disabilities, the realization of that ability is dependent on factors in society. When a person in a wheelchair finds it difficult to enter into her office building because it does not provide ramps or elevators, the ICF identifies the focus of the intervention: it is the building that should be modified and not the person who should be forced to find a different place of work (Gro Harlem Brundtland, april 2002)

Formål med brug af SCA i sundhedsregi At øge den kommunikative adgang til sundhedsydelser At øge udbytte og effektivitet af sundhedsydelser

SCA og logopædisk undervisning SCA metoden er velafprøvet Undersøgelser viser, at én dags træning af samtalepartnere medfører en væsentlig forbedring af kommunikationen [1]. Afasiramte kan ofte profitere af intensiv sprogtræning endda lang tid efter at skaden er sket. SCA-metoden er derfor tænkt som et supplement til specifik sprogtræning. [1] Kagan, A. Black, S. E. et al (2001). Training Volunteers as Conversation Partners Using Supported Conversation for Adults with Aphasia (SCA): A Controlled Trial. Journal of Speech, language and Hearing Research. Vol. 44 624-638.

De to grundpiller i SCA Det anerkendende princip: Teknikker til at få patienten til at føle sig behandlet med respekt Det synliggørende princip Teknikker til at modtage og give præcis information

Gerry (video 1)

Det anerkendende princip Vis at du ved at personen med afasi er et kompetent menneske Tal naturligt og på en normal voksen facon Inddrag støtte som en naturlig ting i samtalen Jeg ved at du ved Påtag dig skylden for sammenbrud i kommunikationen Vær åben og direkte, når kommunikationen er vanskelig

Det synliggørende princip Hjælp med at synliggøre den afasiramtes viden, ønsker og erfaringer Teknikker til at give og modtage præcis information: IND UD TJEK

Det synliggørende princip (IND) Når samtalepartneren udtrykker sig: Brug korte, simple sætninger og tydelig stemme Sørg for ro og øjenkontakt Fortæl én ting ad gangen tydeliggør emneskift Hold pauser Støt din tale med gestik, billeder, stikord, tegninger mv.

Det synliggørende princip (UD) Støt den afasiramte til at udtrykke sig Stil ja/nej-spørgsmål Spørg om én ting ad gangen Giv valgmuligheder Opfordr til at bruge non-verbal støtte (gestik, pege, tegne eller skrive) Giv god tid

Det synliggørende princip (TJEK) Tjek at du har forstået det rigtigt Opsummér langsomt og tydelig hvad du tror personen prøver at sige. Fx Det vil sige, at du gerne vil have mig til. Skriv eller tegn på papir samtidig med, at du opsummerer. Lad evt. patienten beholde papiret

Brug af teknikker Brug kun det antal teknikker, som er nødvendige Acceptér at kommunikationssammenbrud er uundgåelige og ingen katastrofe Det kræver øvelse at kunne anvende teknikkerne

Fra teori til praksis Metoden er let at forstå Det enkle kan være svært i praksis Målet er, at metoden inddrages naturligt i kommunikationen Al begyndelse er svær - øvelse, øvelse, øvelse

Udbredelse af SCA Glostrup Hospital Aarhus Universitetshospital Svendborg Sygehus Mange andre hospitaler siden.

Erfaringer Personale: Metoden virker Det giver ro at vide at man har redskaberne Part med et fælles redskab som alle personalegrupper anvender Logopæd: Vigtigt at komme hurtigt fra kursus til praksis Samtalebogen giver et synligt fokus på SCA Ikke alle er naturtalenter!

Gerry (video 2)