Formidling af SCAsamtalestøtteteknik. afasiramte personers pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formidling af SCAsamtalestøtteteknik. afasiramte personers pårørende"

Transkript

1 Formidling af SCAsamtalestøtteteknik til afasiramte personers pårørende - idéer til tilgange og øvelser Trine Thyrsted Klinkby Annelise Petersen Løvholt

2 Indhold Tak 1 SCA til pårørende hvorfor? 4 Hvad er SCA 5 Om udviklingsprojektet 5 De pårørendes situation 6 Formidlingen som en proces 7 Forløbsrammer 8 SCA under indlæggelsen 10 Erfaringer 10 Konkrete idéer 12 SCA i den ambulante og kroniske fase 14 Erfaringer 14 Konkrete idéer 17

3 Tak Dette idékatalog er en sammenfatning af idéer og oplæg fra to dages workshop om, hvordan SCA-samtalestøtteteknik kan formidles til pårørende til personer ramt af svær afasi. Uden engagerede workshopdeltagere og inspirerende oplægsholdere ville idékataloget være tomt. Derfor tak for aktiv deltagelse til Lone Baun Madsen & Rikke Høst Danielsen (Hammel Neurocenter), Ann Louise S. Nielsen (Hjerneskadecenter Nordjylland), Anette Stokbro Nielsen (Center for Neurorehabilitering, Dianalund), Annesofie Ishøy Nielsen (Afdeling for højt specialiseret Neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade, Glostrup Hospital), Bente Stær Nissen & Gestna Maria Oppenländer (Center for Hjælpemidler og Kommunikation, Padborg), Maria Rantzau-Bartens & Caja Andresen (CSU Holbæk), Vivi Kjær Ballhausen & Dorte Andreasen (Roskilde Sygehus), Anita Munch Reul & Mette Jul (Kommunikationscentret, Region Hovedstaden), Kristine S. Kloppenborg, Mette H. Villadsen & Dorte Steen (Institut for Kommunikation og Handicap, Aarhus), Karina Lønborg & Bente Dircks (Videnscenter for Specialpædagogik, Næstved), Sanne Bech Hansen & Bodil Wils (Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Odense), Vivi Lund Jacobsen, Gitte Breth & Lisbeth Kruse (Kommunikation og Hjælpemidler, Esbjerg), Lise Klok & Lene Lykkebo SCR Kommunikation, Roskilde), Dorhe Lynge Aabel (Træningscenter Gladsaxe), Malene Henriksen & Charlotte Lønnberg (Center for Hjerneskade, København) og Dorte Mohaban Saltoft & Anne Marie Jensen (Center for Specialundervisning for Voksne, København). Også en stor tak til Frank Humle, Henriette Rydberg, Karsten Madsen (Center for Hjerneskade, 1

4 København) og Hysse B. Forchhammer (Neurologisk afdeling, RH, Glostrup) for inspirerende oplæg. Desuden en stor tak for opbakning og input til medarrangør Lise Randrup Jensen fra Glostrup Hospital samt til Stine Kjær for værdifulde indspark om form og retning. Også tak til Lisan Klaaby og Maria Skov Struve Christensen for praktisk hjælp i forbindelse med workshopafholdelsen. Endelig en stor tak til Helsefonden, Jaschafonden og Hjernesagen for at gøre projektet økonomisk muligt. 2

5 SCA til pårørende hvorfor? Når en hjerneskade rammer et par, forskydes dynamik og rollefordeling. Er der tale om et ægtepar, sker det ofte, at den pårørende overtager en særlig stor del af ansvar og initiativ på hjemmefronten, hvormed personen med en hjerneskade får en mere passiv rolle. Dette kan være hensigtsmæssigt i den første tid efter skaden, men er på sigt til gene for begge. Hvis der er afasi til stede, er forskydningen i dynamikken ofte endnu mere udtalt. Dels kan den pårørende komme til at overtage kommunikationen for personen med afasi i sociale sammenhænge, men også i hjemmet kan dynamikken være påvirket. Det kan ske, at den pårørende undlader at involvere personen med afasi i hverdagens store og små beslutninger dels fordi den pårørende ikke ser de maskerede kompetencer, men lige så ofte fordi han/hun ikke ved, hvad han/hun skal gøre, for at give personen med afasi mulighed for at give sin mening til kende under en samtale. Der har de seneste år været skrevet og talt meget om patientinddragelse i rehabiliteringen efter bl.a. apopleksi. Der har i den forbindelse på en række hospitalers neurologiske afsnit været stillet skarpt på, hvordan det, også for patienter med afasi, kan blive muligt at forstå egen behandling og få indflydelse på denne. Her har formidling af SCA-samtalestøtteteknikker til sundhedspersonalet været en del af svaret. Mindst lige så vigtigt som tilgængelig kommunikation i sundhedsvæsenet er for personen med afasi, er det, at kommunikationen i hjemmet tilpasses, så personen med afasi kan følge med i og være en del af de samtaler, der foregår her. Som logopæder bør vi derfor overveje, om vi kan blive bedre til at klæde personen med afasi og dennes nærmeste pårørende på til at samtale med hinanden på trods af afasien. Dette kan gøres ved at formilde SCA-metoden til den afasiramte person og dennes pårørende og i formidlingssituationen skabe rammer for, at parret bliver fortrolige med at samtale med hinanden på de nye vilkår. Denne type formidling er relativ ny i dansk afasirehabilitering. 34 logopæder har derfor i foråret 2015 udviklet, udvekslet og afprøvet idéer til, hvordan denne formidlingsopgave kan gribes an. Erfaringerne er samlet i dette idékatalog. Det er håbet, at danske logopæder heri kan finde inspiration til tilgange, rammer og øvelser og herved få lettere ved komme i gang med den vigtige opgave det er at formidle samtalestøtteteknik til afasiramte personers pårørende. 3

6 Hvad er SCA? Supported Conversation for Adults with Aphasia, i daglig tale kaldet SCA, er en generisk samtalestøttemetode udviklet på Aphasia Institute i Toronto. Metoden består af nogle enkle principper, som samtalepartnere til personer med afasi skal være opmærksom på under samtaler for at sikre, at personen med afasi dels kan følge med i det sagte (ind) og dels har mulighed for at deltage i samtalen (ud). Lige så vigtigt er det, at samtalepartneren undervejs sikrer sig, at han/hun har forstået den afasiramte person rigtig (tjek) samt at han/hun er opmærksom på, at samtalen foregår ligeværdigt, da personen med afasi, bag afasien, er en kompetent voksen (det anerkendende princip). Metoden skal betragtes som en kasse fuld af forskellige samtaletekniske værktøjer, der kan støtte hhv. ind, ud og tjek og som kan tages frem i det omfang, det er nødvendigt. Ofte anbefales det, at samtalepartneren skriver stikord samtidig med, at der tales, så personen med afasi får adgang til at kommentere på eller spørge til det sagte (ud), ligesom ord på skrift støtter forståelsen af det sagte (ind). For beskrivelse af metoden samt evidens for metoden, se: Kagan, Aura (1998): Supported Conversation for adults with aphasia: methods and resources for training conversation partners, Aphasiology, 12:9 (pp ) Kagan, Aura (2001). Training Volunteers as Conversation Partners Using Supported Conversation for Adults with Aphasia (SCA): A Controlled Trial. Journal of Speech, Language and Hearing Research, vol. 44 (pp ) Om udviklingsprojektet: At arbejde med at modificere omgivelserne for at øge den kommunikative deltagelse for personer ramt af svær afasi giver mening, set ud fra ICF-tankegangen, hvor man kan gå flere veje for at nå rehabiliteringens overordnede mål: øget deltagelse. Indenfor afasiområdet er det nyt og svært at arbejde målrettet med at modificere omgivelserne, for de ændringer, der skal foretages er ikke praktiske, som når det foranlediges, at der fjernes dørtrin eller bygges en rampe for at øge deltagelsen for den bevægelseshandicappede. Derimod er det kommunikationsvaner i mellem mennesker, der kender hinanden godt, der skal modificeres. Dette er en udfordring, når der fagligt ikke findes en tradition, metode eller ramme at læne sig op af. Dette var, hvad nærværende projekt satte sig for at skabe. Idéen med projektet var at samle alle SCA-interesserede logopæder i Danmark med eller uden erfaring med formidling af SCA til pårørende med henblik på at udarbejde et idékatalog indeholdende ideer til rammer, tilgange og konkrete øvelser I alt deltog 34 logopæder fra 19 forskellige institutioner. Der afholdtes to workshopdage. På den første workshopdag blev der på baggrund af inspirationsoplæg og oplæg fra neuropsykolog genereret idéer til, hvilke rammer og hvilket indhold forløb rettet mod det afasiramte par kunne have. Herefter skulle deltagerne afprøve idéerne fra workshoppen i egne forløb på deres respektive institutioner. På anden workshopdag, 3 måneder efter, blev erfaringer udvekslet og sammenfattet. Disse udgør nu dette idékatalog. 4

7 De pårørendes situation Pårørende kan have mange forskellige relationer til personen med afasi. Formidling af SCA-samtalestøtteteknikker vil ofte ske til den/de pårørende, der er tættest på personen med afasi dette kan være partner, børn, forældre, søskende eller gode venner. Generelt vil det være sådan, at jo mere følelsesmæssigt knyttet og/eller praktisk afhængig de pårørende er af personen, der er ramt af en hjerneskade, des hårdere vil disse opleve at rammes af den omvæltning, hjerneskaden forårsager. Oftest er det ægtefællen, der er praktisk og følelsesmæssigt tættest knyttet til personen med afasi, hvorfor dette afsnit særligt tager udgangspunkt i ægtefællens situation. Krise og belastning Ægtefællen har i forbindelse med hjerneskaden fra den ene dag til den anden fået vendt op og ned på sit liv ved at miste sin raske partner. I den første tid efter skaden forårsager dette krisereaktioner, der kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Først og fremmest kan den følelsesmæssige belastning være stor. Oveni dette kommer ofte også en stor praktisk belastning, idet ægtefællen oplever at stå alene med alle de gøremål, bekymringer og beslutninger, de før var to om. Sorgen Efter krisereaktionen følger sorg over tabet af den raske ægtefælle. En sorg, der kan opleves som forbudt, fordi personen, der sørges over, jo stadig er der. Sorgen kan derfor være vanskelig at bearbejde for den pårørende og man ser hyppigt en uforløst sorgreaktion hos pårørende til hjerneskadede. Dette kan vise sig ved, at de har svært ved at give slip på det tabte og i længere tid end ellers fastholder håbet om, at det tabte vil genvindes. At føle sig alene I den første ofte dramatiske tid har ægtefællen som regel støtte fra det nærmeste netværk. Når hverdagen melder sig, kan tiden være præget af en gennemgående følelse af at være alene. Alene om alt det man før var to om, alene om at samtale i hjemmet og alene med de vanskelige følelser såsom frustration, sorg og afmagt. Som ægtefælle kender man sjældent nogen i samme situation, og man kan eller tør ofte heller ikke tale med den afasiramte ægtefælle om, hvordan man har det. 5

8 I forhold til SCA Kendetegnende for de pårørendes situation er således en svær følelsesmæssig og praktisk belastning, hvilket i sig selv kan gøre det vanskeligt for den pårørende at finde såvel mentalt som fysisk overskud til at gå ind i arbejdet med at tilegne sig nye kommunikationsstrategier. Hertil kommer at sorgreaktionen, som nævnt kan være langvarig og medføre problemer med at give slip på det tabte. Den pårørende kan derfor mene, at logopæden burde bruge timerne på at hjælpe personen med afasi med at genvinde sproget i stedet for på at inddrage den pårørende. Ydermere kan det grundet sorgreaktionen være vanskeligt for den pårørende at omlægge vaner for at tilpasse sig et tab, der følelsesmæssigt endnu ikke er erkendt. Formidlingen som en proces For logopæden er det vigtigt at have den pårørendes ofte meget belastede situation for øje. Man må have den dybeste respekt for den situation han/hun står i, og det arbejde han/hun allerede har gjort. De pårørende kan opleve at blive mødt med en implicit formulering af, at han/hun ikke gør det godt nok, ligesom de foreslåede tiltag kan virke urealistiske i den belastede virkelighed de befinder sig i. Det er således vigtigt ikke at være for bombastisk i formidlingen af ideer til kommunikationsstrategier. Det kan være en hjælp at afstå fra egne ambitioner om at ændre parrets fælles kommunikation og i stedet definere målet som at skabe opmærksomhed omkring denne. Hermed kommer man ikke til at presse på for at nå sit mål, og der bliver bedre plads til at møde den pårørende, der hvor han/hun er. Med andre ord skal man fokusere på processen snarere end målet. At arbejde procesorienteret indebærer også, at man skal kunne lægge ekspertrollen fra sig og parallelt med formidlingen forholde sig nysgerrigt og åbent til de erfaringer, den pårørende har gjort sig i forhold til parrets fælles kommunikation. Undersøgende spørgsmål, der belyser den fælles kommunikation, kan være en hjælp for den pårørende i forhold til at få indsigt i, hvornår kommunikationen hhv. lykkes og ikke lykkes. 6

9 Følgende spørgsmålstyper kan afprøves: - Cirkulære spørgsmål har til hensigt at øge forståelsen for en problemstilling. Fx når du skynder på Søren, hvad gør det så ved Sørens sprogforståelse? - Refleksive spørgsmål har til hensigt at skabe forandring uden at belære. Fx er der nogen tidspunkter, det går bedre med kommunikationen på end andre?, hvorfor tror du, at kommunikationen går skævt, når I har travlt?, Lis synes, at det er kunstigt, når hun stiller spørgsmål derhjemme vha. papiret John, hvordan oplever du det?, Du siger, at brug af papir og pen er svært hvad tror du at din mand vil foretrække? Forløbsrammer Formidling af SCA kan have mange forskellige rammer afhængig af, hvor og hvornår logopæden møder den afasiramte person og dennes pårørende samt af, hvilke behov hhv. den afasiramte person og de pårørende har. Formidlingen kan foregå som en del af et undervisningstilbud, hvor logopæd og personen med afasi arbejder med sprog- og kommunikation i størstedelen af tiden og med en given frekvens har den/de pårørende med til SCA-sessioner, hvor fokus er på den fælles kommunikation. Formidlingen af samtalestøtteteknikker kan også være et separat forløb, der ikke involverer anden sprog- eller kommunikationstræning, men fra start henvender sig til både personen med afasi og pårørende med henblik på at arbejde med at optimere den fælles kommunikation. Uanset forløbsrammer er det en fordel, hvis logopæden har haft mulighed for at kommunikere alene med personen med afasi forud for selve formidlingen. Her kan logopæden få en fornemmelse af, hvilke strategier, der virker, og personen med afasi får en fornemmelse af det flow i kommunikationen, der kan opnås ved brug af metoden. Formidling til par Ofte giver det mening, at formidling af samtalestøtteteknikker foregår, når både personen med afasi og samtalepartneren er til stede. Hermed bevares naturligheden omkring kommunikation som et fælles mål. Endelig giver det mulighed for, at parret kan afprøve teknikker sammen, mens logopæden får lov til at observere og give sin feedback. 7

10 Formidling til flere pårørende til samme person med afasi Såfremt det er muligt og relevant kan flere pårørende om samme person med afasi samles til et kortere eller længere forløb. Det har den fordel, at de pårørende får en fælles forståelse af, hvad kommunikation med en person ramt af afasi kan indebære, og at de kan støtte og inspirere hinanden. For at skabe størst mulig åbenhed om kommunikation som et fælles mål, er det en fordel, hvis personen med afasi også er til stede. Formidling uden personen med afasi Særligt hvis afasien indebærer store sprogforståelsesvanskeligheder og/eller ledsages af store kognitive vanskeligheder, kan det være en fordel at lade formidlingen af selve teknikkerne foregå alene med den pårørende uden, at personen med afasi er til stede. Dette bør dog suppleres af sessioner, hvor både personen med afasi og den pårørende er til stede, så de kan afprøve teknikkerne med støtte fra logopæden, og så begge parter åbent kan give udtryk for, hvordan de oplever teknikkerne. Formidling uden at personen med afasi er til stede indebærer, at personen med afasi er informeret om og indforstået med, at den pårørende og logopæd mødes alene. Gruppeforløb uden deltagelse af personer med afasi At samle pårørende til flere forskellige personer med afasi og formidle samtalestøtteteknikker til disse som en gruppe har mange fordele. Den primære fordel er, at de pårørende får mulighed for at møde andre med afasi tæt inde på livet. Hermed bliver de mødt af nogen, der kender til den frustration, afmagt og ensomhed, som de oplever, hvilket kan reducere den følelsesmæssige barriere, nogle pårørende kan opleve. Endvidere giver den fælles formidling mulighed for at få flere nuancer frem om, hvad afasi er, og hvordan kommunikationsvanskeligheder kan opleves og ikke mindst takles. Udfordringen ved gruppeforløb er at finde en form, så de pårørende også får mulighed for at få sparring fra en logopæd, når de afprøver metoden sammen med deres afasiramte pårørende. 8

11 SCA under indlæggelsen SCA er, som tidligere nævnt, ved at blive implementeret på flere danske neurologiske hospitalsafsnit. Det betyder, at al personalet på afsnittene er blevet undervist i metoden for selv at benytte metoden, når de samtaler med afasiramte patienter. Pegematerialer samt papir og pen skal ligeledes være tilgængelige under samtaler. Hovedformålet er at opnå en mere sikker og patientinddragende kommunikation samt, at patienter møder en genkendelig kommunikationsform under indlæggelse og genoptræning, hvor især skrivning af stikord er gennemgående. Et andet formål er, at metoden bliver synlig for den pårørende, så den pårørende lærer SCA at kende som en naturlig del af det at have afasi. Ofte består formidlingen i denne fase således af synlighed i forhold til personalets konsekvente brug af metoden, ledsaget af gode råd om kommunikation fra logopæden til de pårørende. Egentlig undervisning i SCA i denne fase er derimod mindre oplagt, da de pårørende følelsesmæssigt og praktisk har mange andre ting at forholde sig til, ligesom afasi, i denne tidlige fase, endnu er en fremmed størrelse, som man forventer, forsvinder igen. ERFARINGER UNDER INDLÆGGELSEN handler det om at vise, ikke overbevise. Hvorfor: Den pårørende er ofte i krise og kan ikke tage i mod nyindlæring. at al personale på afdelingen inddrager SCA-principperne, når det er nødvendigt. Dette såvel i daglig kontakt som på tværfaglige planmøder. Hvorfor: Ved at alle kommunikerer efter SCA-principperne, bliver denne kommunikationsform set af de pårørende som en naturlig del af det at have afasi. at personen med afasi fra start får en samtalebog, der følger personen med afasi og som alle støttede samtaler føres i. Hvorfor: For at gøre SCA let tilgængeligt i praksis og for at synliggøre metoden for den pårørende. Ofte orienterer den pårørende sig i bogen, og det skrevne danner herved et naturligt udgangspunkt for kommunikation mellem personen med afasi og den pårørende. Desuden: Ved konsekvent brug af samtalebogen vænnes personen med afasi til at have adgang til stikord og kan, såfremt initiativ og 9

12 motivation er til stede, selv pege på bogen og opfordre den/de pårørende til at skrive/tegne/læse i den. at samtalebogen introduceres til de pårørende og de pårørende involveres i at bruge den. Hvorfor: Introduktion af samtalebogen er en god anledning til at fortælle om fordelene ved at skrive stikord. Logopæden kan pege tilbage på gamle samtaler for at eksemplificere anvendelsen samt give idéer til, hvordan den pårørende kan bruge bogen. Eksempelvis kan den pårørende inspireres til at skrive stikord, når han/hun fortæller, hvad han/hun har lavet siden sidste besøg eller skrive hvornår han/hun kommer næste gang. For flere idéer til samtaleoplæg se side at den pårørende ser logopæden anvende SCA sammen med personen med afasi. Hvorfor: Det synliggøres overfor den pårørende, hvor mange nuancer personen med afasi kan give udtryk for på trods afasien, lige såvel som det synliggør de bevarede kompetencer hos personen med afasi. at den pårørende får snakket med personen med afasi om det, de ville have talt om, hvis afasien ikke havde været der. Hvorfor: For så hurtigt som muligt at vise den pårørende, at han/hun fortsat kan kommunikere med personen med afasi om komplekse emner. Logopæden kan hjælpe med idéer til, hvordan emnerne kan gribes an. Hvad er en samtalebog? En samtalebog er en A4 spiralblok, hvor alle støttede samtaler føres i. Bagerst i samtalebogen kan fastklipses bilag såsom kort og skemaer 10

13 KONKRETE IDEER De følgende tekstbokse rummer idéer til samtaler, som kan danne udgangspunkt for, at den pårørende får erfaringer med at anvende SCA. Logopæden kan være til stede, mens de pårørende taler med personen med afasi, eller logopæden kan give idéer til samtaler, de kan have med personen med afasi, når de er alene, herunder idéer til, hvordan de enkelte samtaler kan gribes an. Idéer til samtaler, hvor IND-princippet øves: Den pårørende fortæller personen med afasi om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset). INDLÆGGELSEN Den pårørende fortæller personen med afasi, hvilke besøgende, der kommer i den nærmeste fremtid og hvornår. Den pårørende fortæller, hvad han/hun skal i løbet af ugen. Den pårørende fortæller personen med afasi, hvad han/hun har lavet/oplevet siden sidst. Den pårørende fortæller personen med afasi om noget, der rør sig i børnenes liv for tiden. Den pårørende kigger avisen igennem og udvælger en historie, som fortælles videre til personen med afasi. Den pårørende fortæller om noget, der rør sig i medierne lige nu (fx politik/naturfænomener/skandaler/sport). Hvis samtalerne foregår sammen med logopæden, kan det være en god idé, forud for hver samtale, i fællesskab at repetere de relevante teknikker, der kan gøres brug af (fx skrive stikord, nedsætte taletempoet, anvende gestik etc..). 11

14 Idéer til samtaler, hvor UD- og TJEK principper øves: INDLÆGGELSEN Den pårørende spørger ind til, hvad den bedste træningsaktivitet har været i dag og eventuelt hvorfor. Den pårørende spørger ind til, hvad personen med afasi har fået at spise i dag, og hvordan det smagte. Den pårørende spørger til, hvordan personen med afasi har sovet om natten. Den pårørende spørger, om der er noget han/hun skal tage med næste gang han/hun kommer. Den pårørende spørger, hvad personen med afasi ønsker at lave i den næste hjemme-weekend. Hvis samtalerne foregår sammen med logopæden, kan det være en god idé, forud for hver samtale, i fællesskab at repetere de relevante teknikker, der kan gøres brug af (fx skrive valgmuligheder, tegne skalaer etc.). Idéer til samtaler, hvor ALLE principper øves: Den pårørende introducerer et emne, der rør sig i medierne for tiden og spørger ind til, hvad personen med afasi mener. INDLÆGGELSEN Den pårørende og personen med afasi forbereder sammen hvilke emner, der er vigtige for dem at komme ind på til det kommende tværfaglige møde. Den pårørende og personen med afasi taler om ønsker og forventninger til træning og eventuelt fremtid. Den pårørende og personen med afasi taler om den fremgang, der har været hos personen med afasi, siden sygdommen startede (fx i forbindelse med gang/vågenhed/tale). Den pårørende og personen med afasi drøfter et emne, de har brug for at tage en beslutning om (fx bolig/reparationer/indbydelse til venners sølvbryllup ). Hvis samtalerne foregår sammen med logopæden, kan det være en god idé, forud for hver samtale, i fællesskab at repetere de relevante teknikker, der kan gøres brug af (fx at få samtalen med på papir, bruge skalaer, give valgmuligheder etc.). 12

15 SCA i den ambulante og kroniske fase I månederne efter udskrivelsen kan den store følelsesmæssige og praktiske belastning gøre det svært for ægtefællen at finde overskud til at gå ind i arbejdet med at lære nye kommunikationsstrategier. Ofte ønsker ægtefællen kun, at afasien skal forsvinde og kan have svært ved at forholde sig til afasiens fulde omfang. Det er derfor forståeligt, at det kan være en udfordring for ægtefællen at engagere sig i at arbejde med at etablere en fælles kommunikation vha. SCA-samtalestøttemetoden. Når livet med afasi er blevet mere kronisk er udfordringen en anden, nemlig den, at parret allerede har etableret en kommunikationsstil, der kan være svær at lave om på. For at kunne hjælpe den pårørende bedst muligt i hhv. den ambulante og kroniske fase, er det vigtigt først og fremmest at have den pårørendes belastede situation for øje og i mødet signalere den dybeste respekt for den situation han/hun står i, og det arbejde han/hun allerede gør. Det skal signaleres, at SCA er forslag til støttende strategier, som parret kan afprøve, men som kun parret selv kan vurdere anvendeligheden af. Logopædens rolle er nysgerrigt og åbent at spørge ind til erfaringerne og ad denne vej hjælpe parret til at finde ud af, hvad der hhv. fungerer og ikke fungerer. ERFARINGER I den ambulante og kroniske fase handler det om at skabe opmærksomhed omkring kommunikation som et fælles anliggende Hvorfor: Frem til nu har fokus i høj grad været på at træne sprog og kommunikative færdigheder hos personen med afasi. At skabe opmærksomhed omkring kommunikation som et fælles anliggende, er nyt og et mål i sig selv. Desuden vil det, at have øget opmærksomhed som mål gøre formidlingen mindre forceret, end hvis målet var en adfærdsændring. Hermed gives plads til at møde den pårørende, der hvor han/hun er. 13

16 at parret genfinder hinanden i kommunikationen Hvorfor: Ofte har parret glemt hvad, de kommunikerede om tidligere. Det kan være en god idé at snakke om, hvad parret kommunikerede om før og lave en brainstorm på, hvordan de samme emner kan vendes ved brug af SCA. Hvis emnerne afprøves i praksis, kan de være med til at synliggøre de bevarede kompetencer hos personen med afasi og glimtvis genskabe dynamikken i samspillet. at tale, om hvad det logopædiske tilbud går ud på ved forløbets start Hvorfor: Typisk forventer personen med afasi og de pårørende, at det talepædagogske tilbud udelukkende er rettet i mod generhvervelsen af sprog. Det er derfor vigtigt at bevidstgøre om, at forudsætningerne for vellykket kommunikation ikke kun udgøres af sprog, men at samtalepartnerens kommunikationsstil og tilgængelige pegematerialer også er afgørende for, om kommunikationen lykkes. Præcis som vi kender det, når vi er i udlandet og selv er ramt på sproget. at tale om afasien, og hvad den indebærer for personen med afasi Hvorfor: Især sprogforståelsesvanskelighederne kan være skjulte men ikke desto mindre vigtige at kende omfanget af, så den pårørende bedst muligt kan støtte personen med afasi og muliggøre at denne hhv. kan følge med i og deltage i samtaler i hjemmet. at spørge ind til, hvordan det går med kommunikationen i hjemmet Hvorfor: For at skabe åbenhed omkring den ændrede kommunikation og hvordan denne opleves af begge parter. Eksempelvis kan der spørges til, hvornår går det særlig godt, særlig skidt og hvad der savnes i kommunikationen i forhold til tidligere?... at arbejde med, hvordan afasi mon føles Hvorfor: At overveje sammen med de pårørende, hvordan afasi mon føles, kan gøre det lettere for dem at sætte sig ind i, hvordan kommunikationsproblemerne kan afhjælpes. Især kan analogien med at være i et land, hvor man ikke taler og/eller forstår sproget være god at tage udgangspunkt i. Denne kan herefter lede hen til en snak, om hvad den pårørende ville kunne hjælpes med, hvis han/hun skulle klare sig i forskellige situationer uden sprog. Desuden: Kan det være gavnligt at tale åbent om det identitetstab mange personer med afasi kan opleve som følge af afasien. 14

17 at introducere SCA-samtalestøtteteknikkerne og inspirere til brug af disse Hvorfor: Ideen om at benytte papir og pen i en samtale er ny for de fleste, og skal derfor introduceres. Når metoden gennemgås kan det være en god idé at tage fat i ét element ad gangen (hhv. ind, ud eller tjek). Endvidere er det en god idé, hvis logopæden har eksempler med fra tidligere samtaler, som denne har haft med personen med afasi eller måske kopier fra andre pars samtaler, som man har fået lov at vise. at give den pårørende trygge oplevelser med SCA Hvorfor: Ofte opleves det grænseoverskridende for den pårørende at anvende SCA sammen med personen med afasi og logopæd. Sørg for at den pårørende, de første gange denne skal afprøve teknikkerne med personen med afasi, bare skal kopiere logopæden eksempelvis kan logopæden demonstrere brug af IND-teknikker ved at fortælle, hvad hun har lavet i går. Herefter fortæller den pårørende til personen med afasi hvad han/hun har lavet siden sidst de var hver for sig ved at kopiere logopæden. For idéer til øvelsesoplæg se side at den pårørende opøver fortrolighed med teknikkerne Hvorfor: SCA kan opleves unaturligt de første gange, det bruges. Så længe den pårørende har den følelse, kan det ikke forventes, at han/hun, vil tage det i brug hjemme. Det er derfor vigtigt at logopædsessionerne rummer mulighed for at øve sig, så fortrolighed opnås. Når hhv. ind og ud gennemgås, kan det være en god idé at vælge snakke, hvor der primært skal fokuseres på ét element (fx IND), mens det senere kan være en fordel at lade snakkene tage udgangspunkt i en aktuel problematik for parret. For idéer til øvelsesoplæg se side at den pårørende får positiv og konstruktiv feedback på sine forsøg på at anvende SCA Hvorfor: netop fordi den pårørende kan være usikker, er det vigtigt at fremhæve alt det gode den pårørende gør under kommunikationen. Efter hver øvelse kan der også kommes med forslag til, hvad den pårørende også kunne prøve. Øvelseskort? Oplæg til øvelser kan gives mundtligt af logopæden. Alternativt kan øvelser præsenteres via øvelseskort. Øvelseskort kan printes fra samtalestoette-til-voksne-med-afasi/ 15

18 at opfordre til at eksperimentere med at bruge SCA hjemme Hvorfor: Da SCA til at starte med kan opleves som en unaturlig kommunikationsform, kan det være nødvendigt med et lille skub, hvis der skal ske overførsel til kommunikationen i hjemmet. Dette kan gives ved, at parret får en spiralblok med hjem med instruktion om, at de eksempelvis dagligt skal have én samtale i bogen gerne ledsaget af idéer til, hvad de kan samtale om (se side for idéer til oplæg til hjemmeopgaver). Næste gang parret kommer, kan man tale om, hvordan det er gået, og parret kan vise deres forsøg på støttede samtaler til logopæden, der tilbyder sin feedback. I forhold til sidstnævnte er anerkendelse og ros naturligvis vigtigt. at skabe en åbenhed omkring det svære i at anvende SCA Hvorfor: Netop fordi den pårørende ofte synes, at SCA er svært og unaturligt, er det vigtigt, at der er plads til, at han/hun kan udtrykke dette. Dette ved at logopæden husker at spørge, hvordan den pårørende oplever SCA-samtalerne og ved, at der spørges ind til, hvad specifikt, der opleves som svært. Dette være sig både i forbindelse med øvelserne i timerne og når der tales om, hvordan SCA har været brugt siden sidst. Personen med afasi kan med fordel involveres i disse samtaler og fortælle, hvordan han/hun oplever de specifikke situationer, som den pårørende refererer til som eksempelvis unaturlige. at formidle, at det ikke handler om alt eller intet Hvorfor: Den pårørende kan let blive skræmt ved udsigten til, at al kommunikation nu skal støttes. Det er vigtigt at få formidlet, at SCA ikke er noget, der skal bruges altid, men noget der kan trækkes på, når parret savner og/eller har brug for en dybere snak eller har brug for at give en præcis kommunikation. at respektere parrets oplevelser med SCA Hvorfor: SCA er noget, der introduceres som mulige værktøjer, der kan gøres brug af under kommunikation. Det sker, at det respektive par ikke finder værktøjerne brugbare. Det er vigtigt at respektere dette. Måske kan den pårørende og personen med afasi give logopæden indsigt i, hvorfor teknikkerne ikke slår til for dem, hvilket kan lede frem til en fælles viden om, hvad der virker bedre. 16

19 KONKRETE IDÉER De følgende tekstbokse rummer idéer til samtaler, som kan danne udgangspunkt for, at den pårørende får erfaringer med at anvende samtalestøtteteknikker. Jo større relevans for parrets virkelighed jo bedre. Samtaleoplæggene kan også printes som øvelseskort, som kan hentes på hvis logopæden foretrækker at tage udgangspunkt i et materiale. Parret kan også selv opfordres til at komme med forslag til emner. Som nævnt kan det være en god idé, at logopæden, forud for de første øve-samtaler mellem den pårørende og personen med afasi, samtaler med personen med afasi ud fra et oplæg, der ligner det, den pårørende får. Herved kan den pårørende kopiere logopæden, når det bliver hans/hendes tur. Det er en god idé at indlede hver øvelse med en fælles repetition af hvilke teknikker, der kan gøres brug af, ligesom det er en god idé at afslutte hver øvelse med, at både den pårørende, personen med afasi og logopæden sætter ord på, hvordan de oplevede samtalen. Idéer til samtaler, hvor IND-princippet øves: Den pårørende fortæller, hvad han/hun skal i løbet af ugen. AMBULANT Den pårørende fortæller personen med afasi, hvad han/hun har lavet/oplevet sidst de var hver for sig. Den pårørende giver personen med afasi et referat af den sidste telefonsamtale han/hun havde med et familiemedlem. Den pårørende fortæller personen med afasi om noget, der rør sig i børnenes liv for tiden. Den pårørende fortæller personen med afasi om noget, han/hun har oplevet på jobbet. Den pårørende kigger avisen igennem og udvælger en historie, som fortælles videre til personen med afasi. Den pårørende fortæller om noget, der rør sig i medierne lige nu. 17

20 Alternative IND-øvelser: AMBULANT Den pårørende ser på en billedsekvens, beskriver et af billederne og lader personen med afasi udpege det rigtige. Den pårørende vælger et situationsbillede og beskriver det, så personen med afasi kan udpege det blandt øvrige billeder. (fortsat) Idéer til hjemmeopgaver med fokus på IND-princippet: Når den pårørende skal nogle steder hen, bruges samtalebogen til at fortælle, hvad han/hun skal og hvor længe, han/hun er væk. Hver gang den pårørende har talt i telefon med noget familie, gives et referat støttet af stikord i samtalebogen. Parret opfordres til at medbringe samtalebogen næste gang. 18

21 Idéer til samtaler, hvor UD- og TJEK principper øves: Den pårørende spørger ind til, hvad personen med afasi synes, de skal lave i weekenden - herunder hvornår de skal gøre hvad. AMBULANT Med udgangspunkt i en forestående begivenhed, som skal planlægges (fx ferie/fødselsdag/jul), skal den pårørende finde ud af, hvordan personen med afasi synes, begivenheden skal afholdes. Den pårørende spørger personen med afasi, om der er noget, han/hun godt kunne tænke sig at lave i løbet af den næste uge/måned. Den pårørende spørger personen med afasi, om der er noget, han/hun skal købe næste gang, han/hun skal ud og handle. Den pårørende spørger personen med afasi, hvad han/hun godt kunne tænke sig at spise til aften (eller en anden specifik aften). Den pårørende spørger, om der er noget mad, han/hun ville ønske, at de fik lidt oftere. Med udgangspunkt i noget parret står overfor at skulle købe (fx nyt fjernsyn/ny stol/gave til et familiemedlem); den pårørende spørger personen med afasi, hvad han/hun synes, de skal købe (fx mærke/farve/pris). Alternative UD- og TJEK-øvelser: Konkrete ting lægges i en pose. Personen med afasi trækker en ting. Den pårørende skal spørge ind, så han/hun kan finde ud af, hvilken ting der er tale om. Personen med afasi ser på en side med billeder af samme kategori (fx madvarer). Den pårørende kender kun kategorien og skal ved at spørge ind finde ud af, hvilken mad personen med afasi tænker på. 19

22 Idéer til hjemmeopgaver med fokus på UD- og TJEK principper: Hver morgen spørger den pårørende, hvordan personen med afasi har sovet. Personen med afasi svarer vha. en skala, og den pårørende spørger ind til svaret. Når dagen har været tilbragt hver for sig, spørger den pårørende om eftermiddagen, hvordan personen med afasis dag har været. Personen med afasi svarer vha. en skala, og den pårørende spørger ind. AMBULANT (fortsat) Ved fjernsynstid spørger den pårørende, hvad personen med afasi gerne vil se og lader personen med afasi udpege svaret. Den pårørende inddrager personen med afasi i, hvad de skal have at spise. Skriver fx valgmuligheder ned. Parret opfordres til at medbringe samtalebogen næste gang. 20

23 Idéer til samtaler, hvor ALLE principper øves: Den pårørende introducerer et emne, der rør sig i medierne for tiden og spørger ind til, hvad personen med afasi mener. AMBULANT Den pårørende og personen med afasi taler om ønsker og forventninger til træning og eventuelt fremtid. Den pårørende og personen med afasi taler om den fremgang, der har været hos personen med afasi, siden sygdommen startede (fx i forbindelse med gang/vågenhed/tale). Den pårørende og personen med afasi drøfter et emne, de har brug for at tage en beslutning om (fx bolig/reparationer/indbydelse til venners sølvbryllup ). Den pårørende spørger personen med afasi, hvilken ferie de har været på sammen, han/hun husker som den bedste. Spørg ind til hvorfor, og tal om ferien. Idéer til hjemmeopgaver med fokus ALLE principper: Parret opfordres til at bruge samtalebogen mindst én gang om dagen for at få erfaringer til næste gang. Sammen med logopæden laves en brainstorm på, hvad parret talte om før afasien. Sammen med logopæden genereres idéer til, hvordan de samme emner kan gribes an vha. SCA-teknikker og parret opfordres til, til næste gang, at afprøve idéerne. Parret opfordres til at medbringe samtalebogen næste gang. 21

Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer

Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer Fyraftensmøde d. 22.10.15 DaNS Program: Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer SCA på apopleksiafsnittet, Svendborg sygehus Poster ( Årsmøde i dansk selskab for apopleksi ) Oplæg om SCA-metoden,

Læs mere

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Læs mere

SCA-øvelse: IND. SCA-øvelse: IND

SCA-øvelse: IND. SCA-øvelse: IND Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset). repeteres sammen] (fx brug af papir og blyant). [primært sengeafsnit] Fortæl,

Læs mere

Logopæd, Dorte Steen

Logopæd, Dorte Steen SCA Supported Conversation for Adults with Aphasia Samtalestøtte til voksne med afasi Udviklet på Aphasia Institute i Toronto, Canada Når vi taler, viser vi vores kompetencer Gennem samtale viser vi vores

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Forestil dig at det var dig! Hvad er afasi? Hvad er sprog? Ikke-flydende afasi. Flydende afasi. Afasi Kommunikative udfordringer Samtalestøtte (SCA)

Forestil dig at det var dig! Hvad er afasi? Hvad er sprog? Ikke-flydende afasi. Flydende afasi. Afasi Kommunikative udfordringer Samtalestøtte (SCA) Afasi Kommunikative udfordringer Samtalestøtte (SCA) DANS, 29. oktober 2015 Mette Hougaard Villadsen Forestil dig at det var dig! Du er intelligent, men kan ikke forstå, hvad folk siger til dig Du tænker,

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Velkommen i Børnehuset Molevitten

Velkommen i Børnehuset Molevitten Velkommen i Børnehuset Molevitten BØRNEHAVEN TREKLØVEREN ENGBLOMMEN, KLOKKEBLOMST & KLUB 5 Børnehaven er normeret til 70 børn i alderen 2,9 5 år. Børnene er fordelt på 3 stuer, Engblommen, Klokkeblomst

Læs mere

Aktivt liv for borgere i Horsens Kommune, der modtager førtidspension

Aktivt liv for borgere i Horsens Kommune, der modtager førtidspension Aktivt liv for borgere i Horsens Kommune, der modtager førtidspension For mennesker, der har fået bevilget førtidspension, kan hverdagen godt gå hen og blive lidt trist, inaktiv og passiv. Man holder sig

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND 128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Valhalla

Velkommen til Børnehuset Valhalla Velkommen til Børnehuset Valhalla Med denne lille folder vil vi byde børn og forældre velkommen til Valhalla. Vi håber, at vi får en god tid sammen 1 Børnehuset Valhalla er en kommunal institution. I 1972

Læs mere

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Skema 1 Læreplanstema Indianer tema. Periode: uge 27-35 Deltagere: alle børn og voksne som er her i ferien Brainstorm: - Bål og mad herpå - Dans

Læs mere

fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu!

fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu! 3 Gratis E-bog fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu! Der er brug for handlekraftig ledelse! Den vedtagne arbejdstidsaftale for lærerne medfører allerede nu forandringer. Dette er på trods

Læs mere

FamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap

FamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap FamilieFOKUS Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap Institut for Kommunikation og Handicap Specialområde Børn & Unge Redskaber og inspiration til en ny og

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Ydelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen

Ydelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen Ydelseskatalog 20 Odense Kommune Taleafdelingen TALEAFDELINGEN Ydelser pr. 1.1.2016 INDHOLD Basisydelse - Abonnement T 1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 4 T 2 Eneundervisning af voksne

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

1. Valg af referent samt godkendelse af dagsorden Sanne Jaldorf Andersen blev valgt som referent

1. Valg af referent samt godkendelse af dagsorden Sanne Jaldorf Andersen blev valgt som referent 1. Valg af referent samt godkendelse af dagsorden Sanne Jaldorf Andersen blev valgt som referent 2. Nyt fra Hanne Skaarup a. Inklusionstema: Har været på som rød tråd i forgangne år der har været samarbejdet

Læs mere

horer du? / R D O MK A E T I

horer du? / R D O MK A E T I horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Taleafdelingen. Ydelseskatalog 2009. Sprog- og talevanskeligheder efter hjerneskade. Til de fynske kommuner

Taleafdelingen. Ydelseskatalog 2009. Sprog- og talevanskeligheder efter hjerneskade. Til de fynske kommuner Taleafdelingen Ydelseskatalog 2009 Sprog- og talevanskeligheder efter hjerneskade Til de fynske kommuner Udredning & Sundhedsloven ( 5) Voksne med sprog-/tale- eller kommunikationsproblemer efter erhvervet

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere

Målret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland

Målret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland Målret samtalen sygefraværssamtaler med effekt Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland Resonans A/S Leder- talentudvikling, team- organisationsudvikling

Læs mere

Velkommen til vuggestuen

Velkommen til vuggestuen Velkommen til vuggestuen I Børnehuset kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på og Skal være

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Velkommen i Børnehuset Molevitten

Velkommen i Børnehuset Molevitten Velkommen i Børnehuset Molevitten BØRNEHAVEN PALETTEN KLATTERNE & TUBERNE Børnehaven er normeret til 40 børn i alderen 2,9 5 år. Børnene er fordelt på 2 stuer, Tuberne og Klatterne, med 20 børn på hver.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning

Læs mere

Lean giver tid til børnene

Lean giver tid til børnene Lean giver tid til børnene Normeringer kan der ikke lige laves om på. Alderen på børnene, der starter i dagsinstitution er også politisk bestemt og heller ikke noget, som de enkelte daginstitutioner har

Læs mere

Referat bestyrelsesmøde d. 10. december 2013

Referat bestyrelsesmøde d. 10. december 2013 Referat bestyrelsesmøde d. 10. december 2013 Deltagere: Kasper (Vug. Vesterbo), Søren (Hasle Vuggestue), Maria (Frydenlund), Mogens (Haven), Helene (Bhv. Vesterbo), Charlotte (Vestervang), Anne (medarb.

Læs mere

NYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION

NYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION NYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION EN DIALOGISK UDREDNINGSMODEL PRÆSENTATION Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense Specialbørnehaven Platanhaven VIKOM nu med i ViHS

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Hjernen-i-fokus 14.-20. marts 2016 MarselisborgCentret

Hjernen-i-fokus 14.-20. marts 2016 MarselisborgCentret 14.-20. marts 2016 MarselisborgCentret Hjerneugen, har fokus på hjernen: på potentialet, på udfordringer, på skadede, på kost, på den fantastiske enhed hjernen er kort sagt; 360 graders hjerne-opmærksomhed.

Læs mere

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

Frørup September 2015

Frørup September 2015 Smørhullet Skolen Mandag 31 Kampagne: Alle børn cykler 7.45-8.00: uddeling af flyers 8.00: indvielse af cykelbane Tirsdag 1 17.00-18.30: 3F forældremøde Onsdag 2 8.00-15.00: 4F ud i det blå Torsdag 3 Fredag

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren 1 Hej Alle børn og voksne på fritidshjemmet, vil hermed ønske dig velkommen til fritidshjemmet. På fritteren er vi 30 skolebørn og 20 førskolebørn. De

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND 32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp

Læs mere

Hul i hjertet. Hul. i hjertet. En bog om barnløshed. Steen Møller Laursen

Hul i hjertet. Hul. i hjertet. En bog om barnløshed. Steen Møller Laursen Hul i hjertet er en håndsrækning til dem, der selv kæmper med bristede familiedrømme og deres netværk. Bidragene er derfor skrevet af personer, som på forskellig måde har erfaring med ufrivillig barnløshed.

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade

Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade Bilag B(1): Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade Sagsbehandlere, hjemmevejledere, hjemmehjælpere, (social)pædagoger og andre, der har behov for kendskab

Læs mere

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts INNOVATØR UDDANNELSEN II Vejle 16. november London 1. - 3. december Fyn 11. januar Lokalt 2. februar Roskilde 3. marts 1. MODUL - VEJLE Tirsdag den 16. november 2010. Kl. 10.00-17.00. Deltagerne præsenteres

Læs mere

Model til forandringer i almen praksis

Model til forandringer i almen praksis Model til forandringer i almen praksis Kom godt i gang Det afklarende møde Målsætnings- og planlægningsmøde Udviklingsarbejdet Tydelige tovholdere med klare beføjelser Brug af projektets værktøjer og konsulenter

Læs mere

Dialogmøde med Hovedstadens Røde Kors Opsamling

Dialogmøde med Hovedstadens Røde Kors Opsamling Dialogmøde med Hovedstadens Røde Kors Opsamling 7. november 2014 På besøg hos Røde Kors engagerede frivillige I projektet Give&Take er vi optagede af at styrke og udvikle netværk og lokale fællesskaber.

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Hjortholm

Velkommen til Børnehuset Hjortholm Velkommen til Børnehuset Hjortholm Vi vil i dette hæfte give jer en introduktion til institutionen og de informationer, der er vigtige for jer. Hæftet består først af informationer, der vigtige lige fra

Læs mere