Borgermøde om sundhedspolitik torsdag den 15. juni 2006



Relaterede dokumenter
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Evaluering af ad hoc udvalg for forebyggelse og sundhedsfremme

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Rehabilitering dansk definition:

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Forslag. Handicappolitik

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Formand for Sundhedsudvalget

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven:

SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Forord. Borgmester Torben Hansen

Vejledende serviceniveau for. Forebyggende hjemmebesøg 2018/19

REFERAT SUNDHED & OMSORGSUDVALGET

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Forslag. Handicappolitik

Aktivitetsbeskrivelse, budget

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24.

Plan for det psykosociale område

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Notat. Parametrene er følgende;

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Udkast til Sundhedspolitik

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

Sundhedspolitik

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

Virksomhedsgrundlag Odder Kommunes Ældreservice. sundhedspolitik mission visioner værdigrundlag

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik

Mål og Midler Sundhedsområdet

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar Århus Kommune

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Sundhedssamtaler på tværs

gladsaxe.dk Handicappolitik

Transkript:

Borgermøde om sundhedspolitik torsdag den 15. juni 2006 Kom og hjælp os med at lave en god sundhedspolitik deltag i borgermødet den 15. juni, lyder det fra formanden for Forebyggelses- og Sundhedsudvalget, Elsebeth En ny sundhedspolitik for Odder Kommune skal have opbakning fra borgerne. Derfor indkalder det nyligt nedsatte Forebyggelses- og Sundhedsudvalg til borgermøde torsdag den 15. juni kl. 19.00 på Odder Park Hotel. - Vi vil gerne inddrage borgerne i arbejdet med at få formuleret en ny sundhedspolitik for Odder Kommune, og vi håber at rigtig mange vil møde frem på borgermødet og deltage i diskussionen. - Jeg er sikker på, at der blandt borgerne, i foreningerne, på arbejdspladserne osv. er rigtig mange gode ideer til hvad en sundhedspolitik kan indeholde, siger formanden for Forebyggelses- og Sundhedsudvalget, Elsebeth Oplæg og cafédebat Borgermødet falder to dele. Første del består af korte foredrag fra to eksperter på sundhedsområdet, som deltagerne kan lade sig inspirere af i den efterfølgende debat, der er planlagt som cafédebat, altså hvor deltagerne spredes ud på mange mindre borde. De to foredragsholdere er Finn Breinholt Larsen fra Afdelingen for sundhedsfremme i Århus Amt og Kjeld Møller Pedersen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Finn Breinholts indlæg har fået titlen "Hvordan får Odder Kommune en sundhedspolitik, der virker? - Fra sundhedspolitik til bedre folkesundhed, og Kjeld Møller Pedersen vil tale om Kommunernes sundhedspolitiske rolle efter kommunalreformen. Oplæggene handler om, hvad der virker, hvad der kan betale sig og vil indeholde konkrete eksempler på hvordan man kan gribe de nye opgave an. Foreninger og organisationer inviteres Alle kan deltage i borgermødet. Odder Kommune vil dog særskilt invitere repræsentanter fra en række relevante foreninger og organisationer, fx patientforeninger, idrætsforeninger m.fl. Byrådsmedlemmerne deltager også i borgermødet. - Jeg glæder mig personligt til at høre om vellykkede projekter på arbejdspladser og institutioner og i det hele taget få serveret et hav af friske ideer, som vi politikere kan arbejde videre med, siger Elsebeth Trin 2 på vejen mod en sundhedspolitik Borgermødet skal ses som Trin 2 i byrådets bestræbelser på at få formuleret en sundhedspolitik Det første trin var et temamøde, som byrådet holdt mandag den 8. maj i Pakhuset, hvor politikerne havde mulighed for selv at pejle sig lidt ind på hvad sundhed er, og hvordan kommunen kan spille en aktiv rolle mht. forebyggelse og sundhed. De ideer og tanker, der kommer på bordet på borgermødet, vil indgå i Forebyggelsesog Sundhedsudvalgets videre arbejde med at formulere et udkast til sundhedspolitik, som senere skal vedtages i byrådet. Maj 2006 1 Borgermøde om sundhedspolitik torsdag den 15. juni 1 Sundhed koster penge 2 Nul huller i skolebørnenes tænder 3 Vi er forberedt til mere genoptræning 4 Her er de nye opgaver 4-5 Det bliver et langt sejt træk 5 Byrådet skal vedtage sundhedspolitik 6 Hvad er sundhed? Hvad er forebyggelse? Sundhed koster penge Kommunerne skal betale for borgernes sygehusindlæggelser En af virkningerne af kommunalreformen er, at amterne nedlægges. Ansvaret for sygehusene overgår til regionerne. En anden konsekvens af reformen er, at kommunerne skal være med til at betale for driften af regionens sygehuse. Sammenlagt skal kommunerne betale 20 % af de nye regioners sundhedsudgifter. Fremover skal Odder Kommune betale 1000 kr. om året pr. indbygger til Region Midtjylland. Dette kaldes grundbidraget, og med de nuværende 21.422 indbyggere, skal Odder Kommune betale ca. 21,4 mio. kr. i 2007. Derudover skal Odder Kommune betale for de ydelser, som kommunens borgere modtager på regionens sygehuse. I praksis betyder dette, at kommunen vil få en regning hver gang en borger bliver indlagt eller behandlet på et sygehus. En sygehusindlæggelse koster fx 4000 kr. uanset hvor længe borgeren er indlagt, og uanset hvilke opera- Fortsættes næste side Tema: Sundhed Denne udgave af Kommune Nyt handler om forebyggelse og sundhed, og er tænkt som et oplæg til borgermødet den 15. juni. Hel eller delvis gengivelse af indlæg i Kommune-Nyt er tilladt med tydelig kildegengivelse. 2006 Odder Kommune

Nul huller i skolebørnenes tænder Næsten hver tredje elev i Odder Kommune har aldrig haft huller i deres blivende tænder, når de går ud af skolen. Flere og flere elever i Odder Kommune forlader skolen uden nogensinde at have haft huller i de blivende tænder. For nogle år siden var det omkring hver femte elev, der aldrig var blevet boret hos tandplejen. Nu er det tæt på at være hver tredje, der som 16-17-årig kan forlade Folkeskolen med et bredt smil og sige: Nul huller! Nu på landsgennemsnittet - Især de seneste to år er det gået rigtig meget fremad med tandsundheden hos de 17-årige. Efter at tandplejen i Odder i nogle år lå et godt stykke under landsgennemsnittet, så ligger vi nu på et niveau, der svarer til landsgennemsnittet, siger Marit Jøssing, lederen af Odder Kommunale Tandpleje. - Forklaringen på de gode resultater er dels, at alle børn Marit Jøssing: Tandsundheden bliver stadig bedre blandt skolebørnene i Odder Kommune. i dag bruger tandpasta med fluor, dels en høj bevidsthed om mundhygiejne, og endelig at den kommunale tandpleje har oparbejdet nogle gode metoder til at finde og standse caries-angreb på et meget tidligt stadie. - Vi lærer børnene at holde tænderne rene, og vi pensler med fluor. Begyndende afkalkning af tændernes tyggeflader kan vi standse med en forsegling. 61% af de nye skolebørn har ingen huller Tandpleje handler til vis grad om at afhjælpe allerede opståede skader, men som det fremgår, lykkes det at holde flere og flere børn fuldstændig fri for cariesangreb. - Vi, som arbejder i tandplejen, bygger videre på det forebyggende arbejde, som for alvor blev indledt omkring 1980. Dengang havde næsten alle børn huller i tænderne, når de begyndte i skolen. I dag møder 61 % af de nye skolebørn op uden huller! Marit Jøssing kan med flere tal dokumentere, at tandsundheden bliver stadig bedre: I 1999 og 2000 var en 17-årig, som forlod skolen, i gennemsnit blevet behandlet for 6,6 huller. Tallene for 2004 og 2005 var faldet til under 4,5 huller. Forældrene bliver inddraget - Det er en vigtig inspiration for os, at vi kan måle vores resultater. Derfor har vi hele tiden fokus på en aktiv forebyggende indsats. Tidligere bestod den i høj grad af undervisning af børn i større grupper, men i den senere tid har den bevæget sig i retning af en mere individuel vejledning, hvor børnenes forældre bliver inddraget. Vi forventer os rigtig gode resultater af denne forebyggelsesindsats, slutter Marit Jøssing. Antallet af unge, der forlader Folkeskolen uden at have haft huller i tænderne stiger og stiger. Antallet af tænder, der bliver behandlet, falder og falder. Sundhed koster penge (fortsat fra forsiden) tioner eller behandlinger den pågældende gennemgår. For andre ydelser, fx lægebesøg, genoptræning på sygehus, ambulante behandlinger mv., skal kommunen betale pr. ydelse, dog med et loft over udgiftens størrelse. Fx koster fjernelse af polypper 8200 kr., men kommunens andel er sat til max. 2440 kr. Et besøg hos læge eller speciallæge koster kommunen hhv. 10 og 30 pct. af grundhonoraret. Disse penge er udelukkende et mellemværende mellem kommunerne og regionen. Borgere, der skal indlægges eller behandles, skal altså ikke have pungen op af lommen. Regeringen har indført denne betaling for at tilskynde kommunerne til at lave forebyggende arbejde, så sygehusindlæggelser/behandlinger kan undgås eller udskydes. 2. Maj 2006 Kommune-Nyt

Vi er forberedt til mere genoptræning Odder Kommunes genoptræningscenter har 12 års ekspertise på genoptræningsområdet. Selv om Odder Kommune fra nytår overtager ansvaret for genoptræning af patienter, der er udskrevet fra sygehuse, er det ikke en opgave, som kommunen er uforberedt på. I 12 år har kommunen nemlig haft et genoptræningscenter, der i alle årene har haft til huse på Odder kommunes Sundhedscenter i Ørting. Odder har reelt været foregangskommune på genoptræningsområdet, idet mange kommuner har kopieret Odder Kommunes måde at opbygge et center på. Døgnpladser og ambulant behandling Genoptræningscentret i Ørting har plads til seks brugere på døgnbasis, og derudover fungerer centret som ambulant genoptræningscenter med i snit 15-20 brugere om ugen. Der trænes dels i lokalerne i Ørting, dels i borgerens hjem, afhængig af behovet. De ansatte arbejder i tværfaglige teams ud fra en helhedsorienteret behandlingsfilosofi. Udgangspunktet for genoptræningen er brugernes daglige gøremål. Denne træning suppleres med intensiv træning i træningslokalet, hvor der er motionscykler, små trampoliner, ribber og barrer og mange andre maskiner Her er de nye opgaver Her er en oversigt over de opgaver på sundhedsområdet, som Odder Kommune overtager pr. 1. januar 2007: Genoptræning efter indlæggelse - ambulant genoptræning af sygehuspatienter, der har været behandlet/indlagt for bl.a. skader eller brud, visse rygpatienter, visse lungemedicinske patienter, patienter med knogleskørhed m.fl (Kommunen overtager genoptræning af ukomplicerede tilfælde, mens genoptræning i mere specielle tilfælde foregår på sygehusene dog for kommunens regning) Forebyggelse og sundhedsfremme - borgerrettet forebyggelse (forebygge sygdom og ulykker) - patientrettet forebyggelse (rehabilitering og genoptræning) Den specialiserede tandpleje (sindslidende, udviklingshæmmede) - patienter visiteres af den kommunale tandpleje, der i hvert tilfælde beslutter, hvor behandling skal ske (kommunal, privat eller regional specialklinik) Hjælpemidler - efter servicelovens 97, 98 og 99: Briller, kontaktlinser som følge af sygdom, arm- og benproteser, høreapparater, forbrugsgoder, biler - Desuden rådgivning om hjælpemidler Behandling af alkohol- og stofmisbrug - det er endnu uafklaret, om opgaven løses af kommunen alene eller i samarbejde med andre kommuner til genoptræning af muskelstyrken. Medarbejderne tager også i svømmehallen med brugere, som kan have gavn af dét. Endelig har centret et computerrum, hvor apopleksiramte ved hjælp af særlig software kan træne genkendelse af tal og ord på skærm. Vi er godt forberedte - Vi er godt forberedte til opgaven, fordi vi gennem de seneste 12 år har oparbejdet stor ekspertise på området. Derfor vil borgerne ikke kunne mærke nogen forskel i forhold til den nuværende ordning, siger Ulla Reintoft Henriksen, leder af Odder kommunes Sundhedscenter. Læs om sundhed på OdderNettet På OdderNettet kan du læse mere om Odder Kommunes arbejde med sundhed og forebyggelse. Kommunens genoptræningscenter har hidtil mest beskæftiget sig med ældre patienter, men fremover skal genoptræningscentret også tage sig af yngre patientgrupper. - Rent træningsmæssigt kan vi sagtens klare de yngre patientgrupper. Men der vil i mange tilfælde være brug for en anderledes opfølgning end hos ældre patienter, og på det felt har vi brug for at opkvalificere vores viden, siger Ulla Reintoft Henriksen. Center flytter ind på sygehuset Kommunens genoptræningscenter flytter til efteråret fra centret i Ørting ind i helt nyistandsatte lokaler på Odder Sygehus, hvor centret bliver nærmeste nabo til amtets genoptræningsafdeling G5, som efter nytår overtages af Region Midtjylland. - Det er en flytning vi forventer os meget af. De to genoptræningsafdelinger forbliver selvstændige i hhv. regionens og kommunens regi, men der vil blive et udstrakt samarbejde, som jeg tror vil blive til gavn for både ansatte og borgerne i Odder, lyder det fra Ulla Reintoft Henriksen. Du vil bla. kunne finde information om arbejdet i det nye Forebyggelses- og sundhedsudvalg. Du kan læse den nuværende sundhedsaftale mellem Odder Kommune og Århus Amt og om arbejdet med at lave en ny sundhedsaftale med regionen. Du kan også downloade en folder, der beskriver de nuværende sundhedstilbud i Odder Kommune. Du finder informationerne ved at gå ind under Sundhed & Omsorg og finde menupunktet 'Sundhed i Odder Kommune'. Kommune-Nyt Maj 2006. 3

Det bli'r et langt, sejt træk! Arbejdet i det nye Forebyggelses- og Sundhedsudvalg giver ikke resultater nu og her. Arbejdet skal ses i et langsigtet perspektiv, siger udvalgets formand, byrådsmedlem Elsebeth En af følgerne af kommunalreformen, er at kommunerne fra 1. januar 2007 overtager ansvaret for forebyggelse og sundhed. Det betyder bl.a., at kommunerne overtager ansvaret for genoptræning af borgere, der har været indlagt på et sygehus. Et langsigtet perspektiv Odder Byråd har nedsat et Forebyggelses- og Sundhedsudvalg, som dels skal formulere kommunens fremtidige sundhedspolitik, dels komme med forslag til konkrete tiltag. - Jeg forestiller mig ikke, at vi kan lave revolutioner nu og her. Vores arbejde skal ses i et langsigtet perspektiv, siger udvalgets formand, byrådsmedlem Elsebeth Bertelsen (Soc.dem). Med afsæt i hvad Odder Kommune allerede gør i dag, skal vi kigge ind i fremtiden og finde ud af, om der er noget, vi kan gøre bedre og måske billigere. Vi skal tænke i helheder, på tværs af udvalg og organisationer. Vi skal fastlægge rammerne for en sund levevis for borgerne. Vi skal lære af andres erfaringer og gøre brug af den viden, der er til rådighed for os. Alle kommuner er jo i gang med at tænke forebyggelse, og der forskes, undersøges og analyseres som aldrig før. Eksempelvis har man i Horsens Kommune gennem en årrække arbejdet ud fra Sund By -principperne, og jeg er overbevist om, at vi kan lære af deres erfaringer, tilføjer Elsebeth Forebyggelse er diffust Opgaven med at forebygge er lidt diffus, erkender Elsebeth - Forebyggelse handler om alt fra spædbørn til meget gamle mennesker. Vi skal skelne mellem den borgerrettede forebyggelse, der har til formål at undgå at sygdomme opstår, og den patientrettede indsats, der skal medvirke til at hindre, at en sygdom Nyt udvalg er tværgående Forebyggelses- og Sundhedsudvalget skal udarbejde oplæg til byrådet om den nye sundhedspolitik. Udvalget består dels af politikere, dels af medarbejdere fra forvaltningen og dels repræsentanter for forskellige interessegrupper, som fx praktiserende læger, Ældrerådet og Folkeoplysningsudvalget. Udvalgets sammensætning: Navn Parti/Org./Institution Elsebeth Bertelsen (formand) Soc.dem Hanne Broe - Teknisk Udvalg Miljølisten Hanne Thvilum - Det sociale Udvalg Venstre Lars Grønlund - Udv. f. Underv. og Kultur Soc.dem Bente Tofte Praktiserende læger Else Marie Lerche Ældrerådet Anna Marie Christensen Folkeoplysningsudvalget Kirstine Markvorsen Ældrechef Anne Stenbæk Visitationschef Britta Kempel Arbejdsmarkedsafdelingen Ulla Reintoft Odder Sundhedscenter Marianne Sloth Sundhedsplejen Marit Jøssing Tandplejen udvikler sig yderligere, og gøre borgeren i stand til at handle aktivt. Vi ved jo godt, hvad vi bliver syge af: tobak, alkohol, overvægt og usund kost, og hvis vi skal nå resultater, skal vi motivere borgerne til at lave om på deres vaner - og hvordan gør vi bedst det? Når det kommer til stykket handler det jo om, at borgerne selv skal yde en indsats for at få et bedre liv. Ofte ændrer folk først vaner, når de er blevet ramt af en sygdom, men hvis vi kan påvirke nogle til at ændre deres vaner for at undgå at blive syge, så er vi godt på vej. Tilbud skal gøres synlige - Én af måderne, er at gøre de tilbud vi har, synlige overfor borgerne. Men det er også vigtigt, at alle de muligheder som foreningslivet tilbyder, og som er med til at gøre livet sjovere (og sundere), er lette at finde. Vi har mange muligheder for at påvirke sundheden i positiv retning på børne- og ungdomsområdet, fx ved at sætte endnu mere fokus på kost og bevægelse i daginstitutionerne og skoler. Vi kan medvirke til, at udearealerne på institutionerne er så indbydende som mulige. Én at vores ældreinstitutioner gennemførte medarbejdersamtaler gennem en gå tur i stedet for at sidde på kontoret, en fantastik god ide, synes jeg. Sådan er der sikkert rigtig mange ideer til, hvad vi konkret kan går i gang med. Udvalget vi se meget nøje på både positive og negative erfaringer, og ud fra disse skal vi tilrettelægge den fremtidige indsats - helst ude at løfte pegefingeren Elsebeth Bertelsen, formand for Forebyggelses- og Sundhedsudvalget Det sunde valg skal gøres til det lette valg Det handler i virkeligheden om at gøre det sunde valg til det lette valg, mener Elsebeth Jeg tænker her først og fremmest på sund kost, hvor vi på det lokale plan kan gøre en indsats. Det er fx let at købe chips, is og slik næsten overalt, også i vores haller, men det er straks vanskeligere, hvis man vil købe lidt frugt og grønt - det hænger jo ikke sammen. - Sundhed er også tilgængelig i mere fysisk forstand. Vi har en smuk natur, og der er allehånde muligheder for at bruge skove og stier, i landskabet til noget fornuftigt. Det skal være nemt at finde de gode stier og vandreruter - fx. hjertestien i Odder. Vi skal tænke flere cykelstier ind i vores planlægning, og i det hele taget gøre det lettere at vælge bevægelse frem for inaktivitet. Men igen er det udgangspunktet, at borgerne selv skal gøre en indsats. På et mere overordnet plan, kunne jeg ønske mig, at de sunde varer også var billigere varer. 4. Maj 2006 Kommune-Nyt

Sundhedsprofil Et af problemerne i det fremtidige forebyggelsesarbejde er, at regeringen ikke har givet kommunerne en pose penge til at løse opgaven. Kommunerne skal altså forebygge med de midler, man allerede har. Det er en dark horse i kommunalreformen, at kommunerne fra 1. januar skal betale en afgift til regionen, når en borger bliver indlagt på et sygehus. Her er det en naturlig motivation for kommunerne at forebygge i en grad, så deres indbyggere ikke skal indlægges så ofte, og især arbejde for at undgå genindlæggelser. Det handler om at finde bedre og billigere løsninger, så alle får glæde af det. - Derfor skal vi med afsæt i den viden vi allerede har, og med den viden vi får fra sundhedsprofilen i slutningen af året få skabt os et billede af, hvilke særlige sygdomme vi kan sætte ind imod. Inddrage borgerne Elsebeth Bertelsen tilføjer, at hun forestiller sig, at Forebyggelses- og sundhedsudvalget efter behov kan inddrage andre grupper end dem, der allerede sidder i udvalget. - Der foregår fx et vigtigt forebyggelsesarbejde i idrætsforeningerne, som vi kan lære noget af, og måske udvikle. Men også arbejdspladserne i kommunen har en stor rolle at spille. Hvordan håndterer man alkohol, røg og kost de enkelte steder? Hvilke rammer giver man sine medarbejdere for at leve et sundt liv og for at begrænse sygefravær? Det skal vi selvfølgelig drøfte med arbejdsmarkedets parter. En af opgaverne for udvalget bliver at formulere en vision for sundheds- og forebyggelsesarbejdet i Odder Kommune. I den forbindelse vil borgermødet den 15. juni fungere som afsæt for formuleringen af en sundhedspolitik for Odder Kommune, siger Elsebeth Byrådet skal vedtage en sundhedspolitik De nye opgaver handler især om forebyggelse og genoptræning. Derfor skal politikerne have formuleret en ny sundhedspolitik for Odder Kommune. Arbejdet er godt i gang. Hvad kan Odder Kommune gøre for at give borgerne et sundere liv.? Hvordan tilrettelægger vi en fornuftig forebyggelse? Og hvad er forebyggelse i det hele taget? Disse store spørgsmål skal byrådet forsøge at give svar på i det arbejde, der nu er indledt med at formulere kommunens nye sundhedspolitik. Cafémøde om sundhed Arbejdet gik reelt i gang ved et temamøde mandag den 8. maj. Her mødtes byrådspolitikerne i Café Pakhuset, hvor de i små grupper arbejdede sig hen i retning af at give nogle foreløbige bud på fremtidens sundhedsarbejde. Debatten i grupperne viste, at politikerne meget er indstillet på at ville tænke på tværs. Tænk sundhed ind i planlægningen lød et udsagn. Vi skal tænke i helheder, på tværs i kommunen, lød et andet, mens der også blev udtrykt stor vilje til samarbejde med praktiserende læger og frivillige sociale organisationer og patientforeninger. Flere pegede på vigtigheden af at arbejde med målrettet forebyggelse blandt børn, hvilket stemmer godt overens med de holdninger, politikerne gav udtryk for på et seminar i marts måned, hvor de bl.a. pegede på begrebet kvalitet for byrådets fremtidige arbejde. Kvalitet i børnelivet hedder et af de fokusområder, som politikerne gerne vil arbejde med. Dette fokusområde skal også omhandle sundhed. Institutioner og skole osv. skal på banen, lød et af udsagnene. Næste skridt: Et borgermøde Det næste skridt i retning af at formulere en sundhedspolitik er en aktiv inddragelse af Politikere i koncentreret diskussion om de nye sundshedsopgaver. borgerne. Det sker på et borgermøde torsdag den 15. juni på Odder Parkhotel. Her vil borgerne få mulighed for at komme med deres bud på de samme spørgsmål, som politikerne har arbejdet med. Derefter går det nyligt nedsatte Forebyggelses- og Sundhedsudvalg i gang med at formulere sundhedspolitikken, som senere skal vedtages i byrådet. Kommune-Nyt Maj 2006. 5

Hvad er sundhed? Sundhed er glæden ved og lysten til at leve og evnen til at kunne håndtere hverdagslivets mangfoldige udfordringer og situationer. Sundhed er altså mere end fravær af sygdom og livsstilsproblemer. Med andre ord er der forskel på at være rask og at være sund. Sundhed er at have en oplevelse af sammenhæng i tilværelsen, dvs. en følelse af begribelighed (verden er ordnet, sammenhængende og til at forstå), håndterbarhed (handlekraft og de nødvendige ressourcer hertil) og meningsfuldhed (livets problemer og udfordringer er værd at investere energi i for den enkelte). Sundhed fremmes gennem måden, man lever på. Hvad er forebyggelse? Forebyggelse er tiltag og aktiviteter, der søger at forhindre at sygdomme, ulykker og psykosociale problemer opstår og udvikles. Med andre ord handler forebyggelse om at minimere risici, hindre risikoadfærd og hæmme risikofaktorer. Forebyggelse kan deles op i borgerrettet forebyggelse og patientrettet forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse har til formål at holde raske borgere sunde og undgå at sygdom opstår. Patientrettet forebyggelse har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere og at hindre komplikationer og tilbagefald. Hvad er sundhedsfremme? Sundhedsfremme er tiltag og aktiviteter, der fremmer den enkeltes sundhed. Sundhedsfremme har fokus på hvad der holder folk raske, frem for hvad der gør dem syge. Der er fokus på at give muligheder og ressourcer. Sundhedsfremme er dermed tiltag der øger folks oplevelse af sammenhæng i tilværelsen. Sundhedsfremme foregår ikke kun i sundhedssektoren, men i høj grad også indenfor børne- og ungeområdet, arbejdsmarkedsområdet, socialområdet samt teknik- og miljøområdet. Endvidere kan sundhedsfremme foregå i såvel professionelle rammer som blandt borgerne. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse er to forskellige ting, med en indbyrdes sammenhæng. Forebyggelse handler om at undgå uønskværdige tilstande og sundhedsfremme handler om at opnå ønskværdige tilstande. Forebyggelse handler om at minimere risici, sundhedsfremme om at give muligheder og ressourcer. Når man arbejder forebyggende, er det altså vigtigt også at arbejde sundhedsfremmende. Hvad er rehabilitering? Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Dvs. i rehabilitering indgår elementer af såvel forebyggelse som sundhedsfremme. Kilder til definitionerne: Jensen, Torben K. & Tommy J. Johnsen, 2001: Sundhedsfremme i teori og praksis. Rehabiliteringsforum, Danmark & Marselisborgcentret, 2004: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet rehabilitering i Danmark. Sundhedsstyrelsen, 2005a: Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen, 2005b: Sundhed i Kommunen nye opgaver og muligheder. Nyhedsbrev for ansatte i Odder Kommune Redaktion: Roald Kramer Tlf. 87 80 33 95. roald.kramer@odder.dk 6. Maj 2006 Kommune-Nyt