Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Relaterede dokumenter
3.1 Region Hovedstaden

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.6 Planlægningsområde Syd

3.4 Planlægningsområde Midt

3.5 Planlægningsområde Byen

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Udviklingen i kroniske sygdomme

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

1. Projektets bagrund

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Bilag 1: Fakta om diabetes

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom


Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger

Den Tværsektorielle Grundaftale

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Implementering af den kommunale del af forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme diabetes type 2, KOL og hjerte-karsygdom.

Formand for Sundhedsudvalget

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Vision for Fælles Sundhedshuse

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Den Nationale Sundhedsprofil

Social ulighed i sundhed

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

3.7 Bornholms Regionskommune

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Sundhedsprofil Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Status på forløbsprogrammer 2014

3.3 Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Beskæftigelsesudvalget

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

SUNDHEDSAFTALE

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Idé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale

Sundhedsprofil Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

NOTAT. Allerød Kommune

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Indsats Leverancer DAS samordningsudvalgene. Notat om sårbarhed. Afsluttes i DAS 2. kvartal 2018

Plan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering

Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn

Det sammenhængende sundhedsvæsen

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Sundhedsaftale og Praksisplan

Sundhedsaftale

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Kombinationsstillinger

Arbejdsgruppen om samarbejdet på børneområdet

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

REFERAT. Deltagere: Afbud:

Jeg sender her Sundhedskoordinationsudvalgets høringssvar i fht. Sundhedsplanen.

PROJEKT MIT LIV MED KOL

REGION HOVEDSTADEN RUDERSDAL KOMMUNE

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

Sundhedsprofil Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Mødesagsfremstilling

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Sundhedsaftalen

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Torsdag den 9. november

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Det gode KOL-patientforløb

Transkript:

Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den nationale Sundhedsprofil 2013 Onsdag den 5. marts 2014

Disposition Sundhedsprofilen i Region Hovedstaden Ulighed i sundhed Regionens rådgivningsforpligtigelse Data om kronisk sygdom/samarbejde med kronikerprogrammets evaluerings- og analysemodel Faktaark om KOL et konkret værktøj Baggrund Indhold Brug og videreudvikling/perspektiver

Sundhedsprofilen i Region Hovedstaden

Sundhedsprofilen i Region H - Fokus på rådgivning En central del af rådgivningsforpligtigelsen ift. kommunerne Indhold konkretiseres i Sundhedsaftalen Faglige områder Metoder Vigtigt med input fra kommunerne Udfordring, at kommunerne ønsker at: Vide ALT om egne borgere Have meget rådgivning til konkrete projekter Behov for præcisering og systematisering af rådgivningsforpligtigelsen

Fokus på kronisk sygdom Kræver stor tilpasning af data fra Sundhedsprofilen I samarbejde med Kronikerprogrammets evaluerings- og analysemodel En af udfordringerne er selvrapporterede data vs. registerbaseret opgørelser Kronikerrapporten - 2011 (500 sider!) Valg af metode bør afhænge af formål: - Den samlede forekomst, fx med fokus på tidlig opsporing (spørgeskema) - De mere omkostningstunge/mere alvorligt syge med mange hospitalskontakter (registerdata)

Udvikling af Faktaark Baggrund: Kronikerrraporten stor interesse for data, men også ønske om overskuelighed Udviklet i samarbejde med samordningsudvalgene Er udviklet for KOL for alle planlægningsområder og vil også blive lavet for diabetes og hjertekarsygdom (2014) Formålet med Faktaarkene : At kombinere og formidle data om borgere med KOL til ledelsesniveauet i samarbejdstrekanten mellem almen praksis, kommuner og hospitaler i et planlægningsområde Give konkret anbefalinger for indsatser på baggrund af tallene

Faktaark om KOL: Data for: Forekomst Sværhedsgrad af sygdom Sundhedsadfærd Medicinsk behandlingskvalitet Henvisning til rehabilitering Forbrug af sundhedsydelser Anbefalinger

Faktaark om KOL: Forekomst 13.000 borgere er kendte tilfælde med KOL Andelen af borgere med KOL er højere i planlægningsområde Nord end i regionen samlet set Blandt borgere med KOL, er: 57 % kvinder 46 % over 65 år 39 % i beskæftigelse 80 % lavt uddannede 23 % dagligrygere 10 % undervægtige 51 % fysisk inaktive 14 % påvirket af dårligt mentalt helbred 25 % også diagnosticeret med diabetes eller hjertekarsygdom

Faktaark om KOL: sværhedsgrad Estimeret fordeling af sværhedsgrad* af sygdom blandt borgere med KOL i planlægningsområde NORD Meget svær; 170 Svær; 2.000 Moderat; 10.700 Mild; 11.900 *mild, moderat, svær og meget svær

Faktaark om KOL Borgere med KOL i Planlægningsområde Nord ryger mindre end borgere med KOL i regionen samlet set, og rygerne i Nord er mere motiverede for rygestop 30 % af borgere med kendt KOL har behov for rehabilitering (3800 pers.) 17 % af borgere med kendt KOL har behov for medicinsk behandling (2200 pers.) 16 % af borgere med behov for rehabilitering blev henvist i 2010-2011 (600 pers.)

Faktaark om KOL: sundhedsadfærd Sundhedsadfærd har stor indflydelse på risikoen for at udvikle KOL og komplikationer /forværrelse blandt borgere med KOL Rygning er afgørende: 46% af borgere med KOL er tidligere rygere 23 % af borgerne med KOL ryger dagligt. 77 % af rygerne ønsker at stoppe, 59 % ønsker hjælp hertil

Faktaark om KOL: Henvisning til rehabilitering Af 13.000 borgere med kendt KOL er der i 2010-2011 henvist knap 600 borgere til KOL-rehabilitering i kommuner og på hospitaler Antallet af henviste borgere med KOL er lavt i forhold til det faktiske behov for rehabilitering blandt borgere med KOL i dette område (3.800 pers.) Det er uvist, hvor mange af de henviste der accepterer og gennemfører tilbuddet Det er uvist,hvorfor så mange borgere med KOL ikke tilbydes rehabilitering

Faktaark om KOL: Forbrug af sundhedsydelser Andel med Kontakt til prakt. læge Årskontrol ved prakt. læge Spirometri ved prakt. læge Kontakt til prakt. speciallæge Kontakt til vagtlæge Kontakt til skadestue Hospitalsindlæggelse Sengedage (mindst én) Forebyggelig indlæggelse Genindlæggelse (30 dage) Ambulant kontakt 97,7 10,0 19,3 49,2 29,0 19,7 27,6 27,6 9,7 7,5 44,2 0 25 50 75 100%

Faktaark om KOL: Anbefalinger Der er et forbedringspotentiale indenfor almen praksis, kommunerne, hospitalerne og i overgangene mellem de sektorerne i forebyggelses- og behandlingsarbejdet omkring borgere med KOL. Almen praksis bør sikre og prioritere: Identificering af borgere med KOL Henvisning af flere borgere med KOL til rehabilitering i kommunerne, herunder motivation af borgeren så deltagelse i tilbud sikres

Faktaark om KOL: Anbefalinger Kommunerne bør sikre og prioritere: Rygeforebyggelse og rygeafvænning, da mange borgere med (og uden) KOL ryger, men ønsker hjælp til rygestop Høj deltagelse i rehabiliteringstilbuddene blandt henviste borgere Udvikling af tilbud som også matcher mere sårbare borgere med KOL Hospitalerne skal sikre og prioritere: Henvisning af borgere med KOL til rehabiliteringstilbud Relevant medicinsk behandling til borgere med svær og meget svær KOL Høj gennemførelsesgrad af rehabiliteringstilbuddene

Faktaark om KOL: Anbefalinger Samarbejdet mellem almen praksis, kommune og hospital bør skærpes så: Almen praksis, kommune og hospital føler et fælles ansvar for at prioritere og skabe en koordineret indsats for borgere med flere kroniske sygdomme, da en fjerdedel af borgere med KOL også har diabetes eller hjertekarsygdom

Faktaarket brug i samordningsudvalg SOU har været inddraget i udviklingsprocessen og har fået arkene præsenteret ved oplæg Vel modtaget ønske om tilsvarende for andre sygdomsområder Udgangspunkt for drøftelser af udfordringer og løsninger Potentiale i at kunne følge udvikling over tid Illustrere den fælles indsats omkring den enkelte patient

Tilbagemeldinger på faktaarket Vores indsats bliver dokumenteret vi får overblik Hjælp til hvordan skal vi prioritere indsatsen Fra hospitalsdirektion Nyskabende at få en populationsopgørelse på tværs af sektorer Et efterspurgt indblik i vores population Bruges til styring og planlægning af: De borgernære tilbud Optimere samarbejdet med hospitaler og almen praksis om rehabiliteringsindsatsen og brug af sundhedsydelser Fra kommune

Faktaark om KOL: Perspektiver Fakta ark for flere sygdomme Udvide grundlag for estimering af behov for rehabilitering Fx data opdelt på mindre lokalområder Nogle KOL-patienter har behov for genhenvisning og andre har slet ikke behov Differentierede tilbud Udvikle og fokusere samarbejdet, hvor behovet er størst Følge udviklingen over tid Fælles tværsektorielle mål?