Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på studiesteder over hele landet. Ansatte i Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) og elever fra forbundets ledertræningscenter talte med flere end 500 studerende, som fik mulighed for at stille et spørgsmål om Gud og troen. 12 af disse spørgsmål er blevet udvalgt til denne bog, som også indeholder forsøg på svar fra kristne med meget forskellig baggrund. Hvis du var blandt de mange, som stillede spørgsmål, har du nok bogen i hånden, fordi du har taget imod tilbuddet om at få tilsendt et eksemplar. Måske er dit eget spørgsmål blandt de 12, måske er der ét, der ligner. Under alle omstændigheder: Tak for dit bidrag. Til dig, som»blot«har købt eller fået bogen: Du har sandsynligvis denne bog i hånden, fordi du har spørgsmål til den kristne tro, som nager eller udfordrer. Vi har forsøgt at udvælge nogle af de hyppigst stillede kritiske spørgsmål her, så der er en god chance for, at også dine spørgsmål bliver berørt i det følgende. Som Marie her ovenfor pointerer, er kristendommen ikke de lette løsningers tro. Den udfordrer vores naturlige tankegang og giver anledning til mange spørgsmål. Måske kan svarene i denne bog give afklaring følelsen af, at vigtige brikker falder på plads. Men vi tror, at de bedste svar i livet, i troen og forhå 7
bentlig også i denne bog ikke lukker samtalen, men åbner den, stimulerer nysgerrigheden og giver lyst til at fortsætte jagten. Hvis kristendommens budskab er sandt, tåler det kritiske spørgsmål og efterprøvning. Og hvis det er sandt, er der en Gud, som vil i dialog med dig. Derfor er vores opfordring: Bliv ved med at spørge, og bliv ved med at jage. Da vi skrev bogen, havde vi også dig i tanke, som praktiserer den kristne tro. Det er vores erfaring, at der sjældent er den store forskel på de svære spørgsmål, som henholdsvis praktiserende kristne stiller og så de spørgsmål, som alle andre tumler med. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at troen ikke er præget af fortrængninger, overfladiskhed eller nemme løsninger. Vigtigt at søge svar. Vigtigt at kunne deltage i en dialog med mennesker, som stiller kritiske spørgsmål til troen. Lige meget hvem du er, kan du i denne bog finde hjælp i jagten på sande, holdbare svar. Og når du har læst den, så giv den til en ven, som har brug for at komme lidt ud af vanetænkningens trædemølle ud i det fri. God jagt! Robert Bladt og Manuel Vigilius
Hvad er meningen med, at vi er her? Michelle, 19 år, hf-elev Kære Michelle! 1 Da jeg gik i folkeskole, blev spørgsmålet:»hvad er meningen med, at vi skal lave det her?«ofte stillet i klasseværelset. Når matematikken blev for svær eller geografien for kedelig, blev formålet med lektierne vendt og diskuteret med læreren. Læreren havde selvfølgelig altid et svar på rede hånd. Hun var jo den kloge, der kendte fremtidens krav til vores viden, hvorudfra hun kunne sætte vores spørgsmål i perspektiv. Vi havde et behov for at kende formålet og dermed se en mening med galskaben, før vi kunne motivere os til at kæmpe videre med det svære stof. Det er formentlig det samme behov, der ligger bag dit spørgsmål om meningen med livet. Der er mange, der vil hævde, at der ikke findes nogen overordnet mening med tilværelsen, og at svaret på spørgsmålet om meningen med livet derfor altid vil være subjektivt. Det er op til hver enkelt selv at skabe og definere en mening i en ellers formålsløs verden. Det lyder også ganske tillokkende og faktisk også som en stor frihed. Hos mig vækker denne tanke dog spørgsmålet om, hvad sker der, hvis ikke det lykkes for mig at leve et liv, som jeg vil kunne beskrive som meningsfyldt? Jeg ville nok kunne leve med, at mit liv er meningsløst, men ville jeg kunne leve med tanken om værdiløshed, som formentlig vil følge lige efter? For kan noget, som er meningsløst, have værdi? Spørgsmålet om meningen med livet er for mig at se ikke bare 9
et filosofisk spørgsmål; det kommer lynhurtigt rigtig tæt på og har stor betydning for min selvforståelse. I Bibelen finder jeg et svar, der er helt anderledes. Den fortæller, at der findes en Gud, der har skabt verden med et helt bestemt formål, som giver tilværelsen mening. Spørgsmålet er da, hvad dette formål er. Det vil jeg svare på ved at se lidt på Bibelens fortælling om menneskets skabelse. Lige inden Gud skaber mennesket, siger han:»lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!«denne sætning lærer os to ting om os og vores tilværelse. For det første viser det os, at vi er skabt ved en bevidst handling fra Guds side. Vi er ikke opstået tilfældigt, men vi er til, fordi Gud vil det. Det er ikke bare skabelsen af det første menneske, der er en bevidst handling fra Gud, men Bibelen fortæller os, at det er hvert enkelt menneskes liv, der er villet af Gud. Dette skænker os ikke bare en urokkelig mening, men også en uendelig værdi, for når du og jeg eksiste - r er, er det, fordi Gud vil det. Det betyder, at intet menneske kan undværes, og at intet menneske er en fejl fra Guds side, så lige meget hvor meningsløst mit liv kan se ud i mine eller andres øjne, så er jeg værdifuld for Gud. Det andet, vi lærer, er, at vi er skabt i Guds billede. Kun om os mennesker siges det, at vi er»skabt i Guds billede«. Det antydes, at der er en helt særlig relation mellem Gud og os. Denne antydning bliver tydeligere, når vi læser videre i Bibelen. Rent faktisk er relationen mellem Gud og os omdrejningspunktet for hele det 10
bibelske drama. Hvis du læser svaret på spørgsmålet:»hvorfor lod du Jesus dø?«vil du kunne se, hvor meget Gud har gjort og stadig gør for at have fællesskab med os. Skabelsesberetningen og resten af det bibelske drama siger altså tydeligt, at Guds formål med at skabe os var, at vi skulle have fællesskab med ham. Men der er mere endnu til svaret på spørgsmålet:»hvad meningen er med, at vi er her?«skabelsesberetningen fortæller os nemlig mere om det liv, som vi blev skabt til at leve. Det fortælles, at menneskene i begyndelsen levede i en harmonisk relation til Gud, og så skulle man jo synes, at alt var i orden. Det var det dog ikke i første omgang. Gud valgte at skabe manden først, og der fortælles om ham, at han gik rundt og var ked af det! Han manglede noget, eller rettere: Han manglede nogen. Derfor skabte Gud en partner til ham, en kvinde, hvorefter alt beskrives som perfekt. Dette understreger, at relationen til det andet menneske er dybt plantet i os. Vi er altså skabt til både at have fællesskab med Gud og med andre mennesker. Hvis vi går lidt længere frem i Bibelen, finder vi, at Jesus bekræfter dette. På et tidspunkt siger han, at vi skal elske Gud, det er det største bud i loven. Men så tilføjer han:»der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. «Kærligheden til Gud og kærligheden til medmennesket hænger uløse ligt sammen ifølge Jesus. Mennesket er altså skabt til at leve i et kærligt fællesskab med Gud og med medmennesket. Det kærlige liv i disse to relationer er meningen med, at vi er her. 11
Jeg ved, at det kan lyde pladderromantisk og som en krykke for et gangbesværet menneske, men tænk, hvis det er sandt, at Gud eksisterer og har skabt os! Så betyd er det, at vi kæmper en unødvendig kamp, ja næsten en forgæves kamp, ved at forsøge at skabe vores egen mening og værdi! Kærlig hilsen Daniel